TEMA: Forebyggelse. Når du forandrer dig, forandrer barnet sig Rusk op i rutinerne... BUPL ØSTJYLLAND, NR. 1, MARTS 2011

Transkript

1 - Medlemsblad for pædagoger og ledere BUPL ØSTJYLLAND, NR. 1, MARTS 2011 TEMA: Forebyggelse Når du forandrer dig, forandrer barnet sig Rusk op i rutinerne... Ø S T J Y L L A N D

2 Ø S T J Y L L A N D arbejdsmiljøkonference: Rusk op i r Aktionslæring stiller skarpt på hverdagens mange udfordringer i dagtilbuddene og lærer pædagogerne nye måder at tackle dem på De største undere inden for læring foregår i hverdagen, siger konsulent Karen Plesner Hvordan får vi som pædagoger forældrene til at holde orden i deres børns garderober, og hvorfor synes bunken af tøj i kassen med glemte sager altid at vokse i stedet for at skrumpe trods utallige opslag til forældrene? Hvordan tackler vi at sætte grænser og forblive inden for egen banehalvdel, når forældrene i stadig stigende grad kræver vores opmærksomhed? Disse hører blot til nogle blandt mange af dagligdagens udfordringer for pædagoger, der arbejder i dagtilbud. Pres på pædagoger At nedskæringer i dagtilbuddene har øget arbejdspresset på pædagogerne er også et velkendt faktum. - Tempoet har ændret sig drastisk, og pædagogerne skal løbe stærkere samtidig med, at det er et job, der stiller høje følelsesmæssige krav, forklarer Susanne Lindeløv, der er konsulent hos K. Plesner og oplægsholder på BUPL Østjyllands årlige Arbejdsmiljøkonference, som fandt sted i Aarhussalen i januar. Sammen med kollegaen Karen Plesner holdt hun oplæg for 81 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra dagtilbuddene i Østjylland. Temaet på dette års konference var: Aktionslæring. De to oplægsholdere belyste en række af de udfordringer, som pædagoger i dagtilbuddene dagligt står overfor. Men de understregede samtidig, at pædagogernes egne krav om at være professionel og kvalificeret tynger allermest. Derfor påpegede de også, at den dårlige samvittighed og de kilometerhøje krav først og fremmest stammer fra vores egne krav og forventninger. Gennem de senere år har vi også set en stigende offentlig interesse for pædagogers arbejdsopgaver og metoder. Børnenes opvækst er ikke længere kun familiens anliggende, men også dagtilbuddenes. Pædagogers arbejdsfelt er et område, hvor politiske vinde blæser, og hvor statslig styring fylder mere og mere. Pædagoger skal med den øgede opmærksomhed og de stigende krav være garanter for kvaliteten af en betragtelig del af næste generations udvikling. Jeg kan godt lide at bruge ordet handletvang : At man sætter sig et mål, og tvinger sig selv til at handle på det. Karen Plesner Tag højde for det lavpraktiske - Øhh, findes der ikke en pixi-udgave af den der aktionslæring? griner en af deltagerne på konferencen. Hun sætter sig til rette ved et bord sammen med kollegerne med en stak nyerhvervede pjecer. Måske vækker ordet aktionslæring minder tilbage til vidtløftige, pædagogiske teorier fra tiden på seminariet. De forbereder sig i hvert fald på, at det er tid til at spidse ører og tune hjernen ind på andet end pixibogs-læsning. Men Karen Plesner mener ikke, at det er nødvendigt med tunge teorier for at blive klogere i sit job. - De største undere inden for læring foregår i hverdagen, fastholder hun. 26

3 Ø S T J Y L L A N D Af: Marianne Jacobsen, kommunikationspraktikant Foto: Sonnich Jensen, fotograf Det handler om at være lavpraktisk jo enklere problemstillingen er, jo lettere er det at anvende aktionsmodellen, forklarer Susanne Lindeløv. Med aktionslæring er intet problem for banalt at beskæftige sig med ifølge oplægsholder Karen Plesner. - Så længe det fylder i dine tanker, er problemet værd at tage fat på. Det er vigtigt, at få italesat, at det er ok, at man er frustreret, understreger hun. Metoden er designet til at tage sig af konkrete problemer i hverdagen: - Det handler om at være lavpraktisk: Jo enklere problemstillingen er, jo lettere er det at anvende aktionsmodellen, forklarer kollegaen Susanne Lindeløv. Da deltagerne bliver spurgt til hvilke problemer, de dagligt møder på deres arbejde, svarer de nærmest samstemmende: børnenes tøj. Regnvejr, men intet regntøj. Glemt tøj i glemmekassen, som efterhånden er vokset til loftshøjde. Trods problemets status som lavpraktisk, er deltagerne enige om, at tøjrodet er et dagligt irritationsmoment, som er svært at få bugt med. Spørgsmålet er: Hvad stiller vi pædagoger op, når forældrene A K T I O N S L Æ R I N G E N S F E M F A S E R : Forundring: Tag udgangspunkt i noget, der undrer dig i din hverdag. Det er vigtigt, at det er en meget specifik forundring, som du kan handle på, undersøge og eksperimentere med. Aktion: Med udgangspunkt i din forundring sætter du gang i små, konkrete eksperimenter, som du ikke tidligere har prøvet af eller undersøgt nærmere. Iagttagelse: Mens du eksperimenterer med dine nye tiltag, skal du gøre dig nogle systematiske iagttagelser undervejs. Men inden du iagttager, skal du vælge nogle bestemte observationspunkter ud, så dine iagttagelser bliver fokuserede. Den reflekterende samtale: Med hjælp fra en konsulent analyserer og reflekterer I over din gennemførte aktion og din valgte forundring. Bearbejdning og videndeling: Undervejs og efter aktionslæringsforløbet bearbejder du med hjælp fra konsulenten processen. Det gør I enten ved mundtligt eller skriftligt at evaluere udviklingsprocessen og bearbejde jeres erfaringer. Fra pjecen Aktionslæring i dagtilbud, som du kan downloade på Skriv Aktionslæring i søgefeltet. 27

4 Rusk op i r Ø S T J Y L L A N D ikke reagerer på opslagene? Og hvordan omsætter vi den evige, løse snak til konkret handlen, som skaber forandring. - Aktionsmodellen drejer sig om at være konkret og handlingsorienteret i stedet for bare at være frustreret over det generelle, påpeger Susanne Lindeløv. Karen Plesner er enig: - Jeg kan godt lide at bruge ordet handletvang. Og her tænker jeg på, at man sætter sig et mål og tvinger sig selv til at handle på det, siger hun. Aktionsmodellen drejer sig om at være konkret og handlingsorienteret i stedet for bare at være frustreret over det generelle. Læring i og af praksis Aktionslæringen er en metode, hvor pædagogen udvikler en ny praksis ved at eksperimentere med og reflektere over sin nuværende praksis. Hun tager udgangspunkt i de erfaringer, hun allerede har. Og ved at systematisere og reflektere over disse bliver pædagogen medforsker i sin egen praksis. Hun sætter ord på sin forundring og reflekterer over hverdagens rutiner. Herved zoomer pædagogen skiftevis ind på og distancerer sig fra sin egen praksis. Allerførst skal pædagogen formulere sit problem og finde ud af, hvordan det kommer til udtryk i praksis: I hvilke situationer og hvor ofte? Herefter skal hun i gang med at undersøge problemet nærmere. Hvis der er rod i børnenes garderober, skal hun spørge sig selv: Hvor slemt står det egentlig til? Det kan være hensigtsmæssigt at skrive ned, hvem det eksempelvis er, som over en periode ikke holder den nødvendige orden i sit barns tøj. Så er tiden inde til at gribe til en ny aktion og se, om den virker. For eksempel ved at lave et anderledes opslag til forældrene, der vækker større opsigt. Herefter følger de sidste tre faser. Den systematiske iagttagelse: hvordan reagerer forældrene på opslaget? Den reflekterende samtale med konsulenten, der underviser i aktionslæring, og til sidst bearbejder og videregiver man sine erfaringer. Susanne Lindeløv Få timer giver ekstra energi I efteråret 2010 deltog 28 medarbejdere i Syddjurs Kommunes dagtilbud i et aktionslæringsforløb, som var ledet af konsulenterne Susanne Lindeløv og Karen Plesner. Forløbet var et pilotprojekt støttet af Forebyggelsesfonden, men nu har konsulenterne søgt om flere penge til at folde projektet ud i andre kommuner. - Jeg er såmænd ikke gift med aktionslæringen, men vi kan konstatere, at vi med relativt få timer kan få pædagogerne til at føle, at de har fået tilført ekstra energi til det daglige arbejde. Det, synes jeg, er imponerende, smiler en tilfreds Karen Plesner, der holdt fem møder af en times varighed med hver deltager. Ifølge Susanne Lindeløv og Karen Plesner er det vigtigt at blive bevidst om, hvor man som pædagog faktisk er i stand til at øve indflydelse. På den måde undgår man at fokusere unødigt på alle de problemer, der alligevel ikke er noget at gøre ved. Når mor er personlighedsforstyrret Et godt eksempel fra projektet i Syddjurs er en medarbejder i en børnehave, som havde svært ved at sætte grænser over for en forælder. 28

5 Ø S T J Y L L A N D Det drejede sig om en dreng, der voksede op med en personlighedsforstyrret mor. Medarbejderen havde svært ved at sætte grænser over for moderen, som talte meget om sig selv og spurgte personalet meget til råds. Derudover brugte medarbejderen meget af sin fritid på at spekulere over, hvordan drengen havde det derhjemme. I samarbejde med konsulenterne fik medarbejderen sat en aktion i værk. Hun besluttede sig for kun at bruge tre minutter hver dag på drengens mor. Desuden skulle samtalen kun omhandle sønnen. Ved at forblive på sin egen banehalvdel fik medarbejderen begrænset tiden med drengens mor. Det er vigtigt at få sat ord på, at det er ok, at man er frustreret. Karen Plesner Susanne Lindeløv og Karen Plesner fik også medarbejderen til at blive mere bevidst om, hvor hun reelt havde mulighed for at sætte ind. Medarbejderen lærte efterhånden at lade nogle af de mange tanker om drengen passere forbi blandt andet om hvad han fik at spise, og hvordan han havde det i weekenden. At dømme ud fra deltagernes udtalelser efter Arbejdsmiljøkonferencen er der enighed om, at aktionslæringen er et godt redskab til at klare de daglige udfordringer som pædagog. Mange af deltagerne bruger i forvejen elementer af aktionslæringen i deres arbejde. Som eksempelvis i Randers, hvor en deltager berettede om, at de med held har grebet til aktion i forhold til tøjet i glemmekassen. Det hængte de op i loftet, hvorefter det hurtigt forsvandt! At dømme ud fra deltagernes udtalelser efter Arbejdsmiljøkonferencen er der enighed om, at aktionslæringen er et godt redskab til at klare de daglige udfordringer som pædagog. 29

6 Ø S T J Y L L A N D Hvad synes du om Aktionslæring? Jeg er meget positiv i forhold til at anvende aktionslæring og synes, at den har en god og anerkendende tilgang. Hvis det blev muligt for os at få tildelt ressourcer til at realisere det i mit dagtilbud, ville jeg takke ja. Det er et godt redskab med nogle gode tanker bag sig. Inge Mikkelsen, daginstitutionsleder, Daginstitutionen Østbirk, Horsens Jeg synes, at det er en god metode i forhold til at synliggøre de udfordringer, vi har, i dagligdagen. Ved at bruge skemaer til at skrive problematikkerne ned, kan det hjælpe os til at blive mere systematiske og handlingsorienterede, i stedet for at det bare ender i løs snak. Lukas Jørgensen, arbejdsmiljørepræsentant, Børnehaven Essenbækken, Randers Jeg er blevet tændt på aktionslæringen, der ansporer medarbejderne til at reflektere. Det er et nærværende redskab, man kan bruge her og nu, og giver anledning til at sparre med dem, som er omkring en. Inge Jørgensen, daginstitutionsleder, SFO Stensballe, Horsens Jeg synes, at aktionslæringen kan bidrage til at fokusere på, hvad der optager din tid, og hvad du kan gøre for at få et åndehul. Desuden giver den anledning til at tænke over, hvad du er i stand til at ændre, så du lader være med at lade alt det, du alligevel ikke kan ændre, tappe dig for energi. Pia Jespersen, daginstitutionsleder, Daginstitutionen Kombi, Randers Vi arbejder med LP (red.: Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse), men jeg mener godt, at vi kan bruge komponenter fra aktionslæringen sammen med LP. Metoden giver stof til eftertanke i den pædagogiske praksis. Jeg fæstnede mig specielt ved det vigtige i at fokusere på det, som vi kan gøre noget ved i stedet for at lade alt det andet fylde. Barbara Nielsen, arbejdsmiljørepræsentant, Morten Børup Skolens SFO, Skanderborg 30