AGENDA. Nye flygtninge får job som aldrig før
|
|
- Sofia Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. oktober Integration Beskæftigelsen for nytilkomne flygtninge tordner i vejret. Det viser en ny analyse fra DA, der, som den første, sætter fokus på gruppen omfattet af den nye integrationspolitik. Starthjælpen virker, vurderer Integrationsministeren Nye flygtninge får job som aldrig før Nytilkomne afghanere, irakere, somaliere og iranere - flygtningegrupper, der traditionelt har haft sværest ved at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet - kommer i job som aldrig før. Blandt gruppen af flygtninge fra Afghanistan med mindre end tre års ophold i landet var det i 1999 kun tre pct. som var i beskæftigelse. I 25 var 2 pct. af de nu nytilkomne afghanere i job. Samme markante fremgang kan - ifølge en ny analyse fra en kommende DA-rapport om integration - ses for irakere, somaliere og iranere. Andel beskæftigede ikke-vestlige flygtninge, <3 års ophold i landet, år, pct Jørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI), peger på, at det kan være første tegn på en mere vellykket integration. Der er ikke lavet tilbundsgående un- Stor forbedring i beskæftigelsen dersøgelser af integrationslovens effekt. Men disse første tal tyder på, at integrationsloven har haft en positiv effekt, siger Jørgen Søndergaard. Starthjælp igangsætter Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for mellemøststudier ved Syddansk Universitet, mener, at det er snublende nær at pege på to forklaringer på den stigende beskæftigelse for nytilkomne flygtninge. For det første har konjunkturerne været gunstige, og for det andet har integrationsindsatsen - i form af starthjælp, flere krav og aktivering - haft en positiv effekt, siger Mehmet Ümit Necef. Integrationsminister Rikke Hvilshøj er heller ikke i tvivl om, at integrationspolitikken og starthjælpen har gjort en forskel. Tallene glæder mig. Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes de konsekvente introduktionsprogrammer, starthjælpen, øget danskundervisning og aktivering af nytilkomne flygtninge og indvandrere. Det viser resultat i form af stigende beskæftigelse, siger Rikke Hvilshøj Irak Afghanistan Iran Somalia Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Nytilkomne flygtninge fra Irak, Afghanistan, Iran og Somalia har fået langt bedre fat på arbejdsmarkedet end tidligere. Ny analyse fra DA viser, at 3 pct. af flygtningene fra Irak med mindre end tre års ophold i Danmark har job. For seks år siden var det kun 3 pct. Men er det ikke en billig baggrund. Antallet af nytilkomne flygtninge er jo faldet drastisk i regeringens levetid? Vi har hele tiden sagt, at antallet gør en forskel. Det har vi aldrig lagt skjul på. Nu har vi ressourcerne til at byde nytilkomne ordentligt velkommen, siger Rikke Hvilshøj, der mener, at tiden nu er Efterløn slår flaskehalse Trods et sprudlende arbejdsmarked forsvinder efterspurgte grupper til efterløn Side 3 Skolepraktik i virksomhed Et stort antal af de elever på EUD, der må nøjes med skolepraktik, er reelt i lære. Side 4 få børn pr. pædagog i Århus Århus, hvor aktionerne mod institutionerne startede, har få børn pr. pædagog. Side 6
2 5. oktober 26 Side 2 inde til at få integreret de store grupper, som aldrig kom nær arbejdsmarkedet. Vi har et efterslæb i forhold til den gruppe, der har været længe i landet. Vi vil satse på uddannelse, og med Ny chance til alle kommer der nye redskaber til, siger Rikke Hvilshøj. Mohamed Gelle, koordninator for de somaliske netværk i Danmark, genkender tallene fra sin hverdag. Det kan mærkes på gaden, at flere somaliere får job i Danmark. For bare et år siden, var somalierne pessimistiske med hensyn til mulighederne for at finde et job. I dag er de optimistiske, siger Mohamed Gelle. Han deler dog ikke opfattelsen af, at starthjælpen har skabt beskæftigelse. I stedet peger han på højkonjunkturen og kampagner. Men hvis højkonjunkturen har spillet en afgørende forskel, burde det kunne ses for alle grupper. DA s tal Integrationen går hurtigere Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere i 25, år, pct <1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år > 1 år Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Mens beskæftigelsen stiger for de indvandrergrupper med kort opholdstid, så går integrationen baglæns for dem, som har været længst tid i landet. viser dog, at mens flygtninge med kort opholdstid i landet har oplevet kraftigt stigende beskæftigelse, så er det gået baglæns for indvandrergruppen med mere end ti års ophold i landet. mbh@da.dk ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: 4.5 ISSN: For børnenes skyld? ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Med krav om flere penge og bedre service i daginstitutionerne har pædagogernes fagforening BUPL i den seneste tid fået vind i sejlene og indsamlet godt 158. underskrifter for sin sag. Samme medvind nåede BUPL i foråret. For præcis et halvt år siden samlede BUPL nemlig også underskrifter ind. Denne gang knap 153. af slagsen til støtte for bevarelsen af efterlønsordningen. Missionen - som blev flankeret af hele fagbevægelsen - for at cementere efterlønsordningen havde desværre succes. BUPL s dobbeltspil er åbenlyst, og det foregår med børn og forældre som gidsler foran sig. Først kæmper BUPL med næb og klør for at bevare den ordning, som utvivlsomt retter størst økonomisk skade mod velfærdssamfundets evne til at finansiere sig selv. Dernæst klandrer BUPL de folkevalgte, som arbejder for at sikre en mulig finansiering af velfærden på sigt ved at styre den årlige vækst i udvidelsen af den offentlige service. Set i det lys er BUPL s kamp uredelig, og det er svært at få øje på, at den føres for børnenes skyld. Hvad der til gengæld er nemt at se, er BUPL s underminering af fremtidens muligheder for at finansiere velfærdssamfundet. Et virke, der enten vidner om en kynisk og kalkuleret tankegang eller slet og ret manglende begreb om tingenes sammenhæng. Med det demografiske pres, som vi ved er på vej, kommer arbejdsstyrken under pres. Hvis ikke der kommer styr på udgiftsvæksten i den offentlige sektor, vil det ødelægge den private sektors mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er ikke en situation, som hverken børn, forældre eller BUPL bør ønske sig.
3 5. oktober 26 Side Efterløn Flaskehalse taber til efterlønsordningen I modsætning til, hvad man kunne tro, så falder antallet af folk, der vil på efterløn, ikke under en højkonjunktur. Det nuværende system har ingen tilpasningsevne, vurderer økonomer. Mens manglen på arbejdskraft tager til, så viser nye tal, at efterlønnen trækker mange arbejdsdygtige hænder ud af arbejdsmarkedet inden for flaskehalsområder. I 25 gik der for eksempel 88 sygeplejesker fra arbejdsmarkedet til efterløn. Ifølge cheføkonom i Jyske Bank, Klaus Kaiser, er det langt fra alle, der havde behov for at gå på efterløn: Det er meget svært at foretage en sondring mellem dem, der kan arbejde, og dem, der ikke kan arbejde. Men undersøgelser tyder på, at omkring 1/3 under alle omstændigheder vil forlade arbejdsmarkedet via forskellige sociale ordninger, mens 2/3 godt ville kunne have fortsat i beskæftigelse, siger Klaus Kaiser. Det er en betingelse for at få efterløn, at man er arbejdsmarkedsparat. Ifølge en 25-rapport fra Det Økonomiske Råd er det 1-15 procent af efterlønsmodtagerne, der ville havne på førtidspension, hvis man afskaffede ordningen. Klaus Kaiser mener, at efterlønnen benyttes uafhængigt af konjunkturerne. Måske er der nogle ganske få, som bliver på arbejdsmarkedet, fordi beskæftigelsesmulighederne nu er der, men det er mere andre forhold, der gør, at folk går på efterløn. For mange tror jeg, det handler om at nyde sit otium, mens helbredet er til det, siger Klaus Kaiser. Professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus, Niels Westergård-Nielsen, regner heller ikke med, at bedre jobmuligheder kan sænke tilgangen til efterløn. Der er ingen grund til at tro, at flaskehalsproblemer vil få færre til at gå på efterløn. Vi ved noget om de mekanismer, der får folk til at gå på efterløn. Det har vi vidst i mange år. Og det er ikke markedssituationen. Nærmest tværtimod. For når der er gode tider, er der flere, der Flaskehalsgrupper på efterløn Tilgang til efterløn på udvalgte grupper i 25 Metalarbejdere Folkeskolelærere Blik-Rør Elektrikere Sygeplejersker Ingeniører Kilde: Arbejdsdirektoratet Mere end 5. med uddannelse inden for flaskehalsområder forlod arbejdsmarkedet sidste år for at gå på efterløn. går på efterløn. Det kan synes at være et paradoks, men det er, fordi man ikke kan skjule sig andre steder i systemet, hvis man ikke kan eller ikke ønsker at arbejde mere, siger Niels Westergård-Nielsen. Overdreven velfærdsordning Både Westergård-Nielsen og Klaus Kaiser ser problemer ved den nuværende efterlønsordning, der suger folk ud af beskæftigelse inden for flaskehalsområder. Selvfølgelig er det et problem, at det giver folk muligheden for at forlade et ret sprudlende arbejdsmarked, siger Niels Westergård-Nielsen. Klaus Kaiser kalder det et svigt. Ved at stille efterlønsordningen til rådighed for sunde og raske mennesker, svigter samfundet. Det er klart, at de, som er syge, skal have mulighed for at træde tilbage. Men de andre bør slet ikke have muligheden for at træde tilbage på samfundets regning på et tidspunkt, hvor samfundet mangler arbejdskraft. Man må sige, det er en noget overdreven velfærdsordning, vi har indført, siger Klaus Kaiser. mak@da.dk
4 5. oktober 26 Side Erhvervsuddannelse Mange skolepraktikanter er reelt i lære Mange af de elever, der må nøjes med en skolepraktik, får alligevel læretid ude i en virksomhed. Og relativt mange skolepraktikanter ender med at få en lærlingeaftale. Selv om godt 3. unge på erhvervsuddannelserne er i skolepraktik og derfor på papiret må afslutte deres uddannelse uden at være på en virksomhed, er det reelt kun sandheden for en mindre del. Et rundspørge, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget blandt de skoler, hvor i alt knap halvdelen af alle skolepraktikanter går, viser, at langt de fleste skolepraktikanter får en del af sin afsluttende uddannelse på en privat virksomhed. Eleverne er typisk i delaftaler eller virksomhedsforlagt uddannelse. En mindre gruppe er desuden i særlige forløb med flere virksomheder, der ellers hver for sig er for specialiserede til at være godkendt som praktiksteder. Opgørelsen fra skolerne er kun et øjebliksbillede fra uge 36, og derfor vil mange af skolepraktikanterne i løbet af deres tre år i skolepraktik få én eller flere perioder på en virksomhed, er meldingen fra skolerne. Desuden er det kun relativt få, der ender med et svendebrev fra skolepraktik. De fleste når at få en lærlingeaftale inden, en såkaldt restlæreaftale. Per Lykke Christensen, adm. direktør på Roskilde Tekniske Skole, mener, at det faktisk kun er ned til 2-3 procent af skolens elever i skolepraktik, der ikke på en eller anden vis får en tilknytning til en virksomhed i løbet af deres skolepraktik. Og vores klare erfaring er, at jo større berøring med virksomhederne, jo flere Mange i skolepraktik har tilknytning til en virksomhed Teknisk Skole Roskilde Aalborg Københavns TEC Samlet antal i skolepraktik Delaftaler * 35 VFU Flex/Kombi 4 Anm*: Anslået tal ud fra at ca. hver tredje i bygge- og anlæg for tiden har en delaftale Kilde: Skolerne I alt VFU er virksomhedsforlagt uddannelse, hvor eleven undervises i en virksomhed uden kontrakt i en kortere periode. Flex/kombi-aftalen er en uddannelsesaftale med en virksomhed, som ikke er godkendt til den fulde uddannelse, typisk fordi den er specialiseret. Skolen garanterer, at eleven kan gennemføre resten af praktikken i skolepraktik. I alt består af: Delaftaler, VFU og Flex/Kombi. praktikaftaler får vi i hus. De få, der ikke får foden indenfor, er typisk elever inden for ret nye fag, som arbejdsgiverne ikke kender, og så fag, der traditionelt ikke bruger lærlinge. Der skal vi stadig lave noget murbrækkerarbejde, siger han. Måske misbrug nogle steder På Københavns Tekniske Skole, hvor ca. 3 procent af skolepraktikanterne inden for bygge og anlæg på nuværende tidspunkt er i en del-aftale, mener inspektør Jens Peter Munk ikke, at virksomhederne generelt misbruger ordningen. Der kan være tilfælde, men vi oplever, at delaftalerne opstår, fordi f.eks. en håndværksmester får en stor ordre, hvor han i en begrænset periode kan tilbyde arbejde til én eller flere lærlinge. Mesteren har normalt ikke forretning til en ekstra ordinær praktikaftale, og så er delaftalen det næstbedste. Jeg ser det ikke som spekulation, men som et reelt forsøg på at skaffe uddannelse til endnu én, siger han. Andre skoler melder modsat, at visse brancher bevidst spekulerer i delaftalerne og dermed får gratis arbejdskraft i spidsbelastningsperioder i stedet for at binde sig til en ordinær treårig lærlingeaftale. Danmarks største tekniske skole, Teknisk Erhvervsskole Center, har relativt få skolepraktikanter, der på nuværende tidspunkt har en eller anden form for virksomhedstilknytning. Men direktør Leif Bille erklærer, at han vil kigge nøje på andre skolers erfaringer. Antallet af skolepraktikanter styrtdykker omend ikke så hurtigt som forventet for et par år siden. Men jeg vil mene, at stort set alle vores skolerpraktikanter vil nå at få en virksomhedstilknytning i løbet af deres skolepraktik, og det er desuden relativt få, der ender med et svendebrev fra skolepraktik. De fleste når at få en lærlingeaftale inden, siger han. dbe@da.dk
5 5. oktober 26 Side 5 Arbejdstid Danskerne er stressede trods kort arbejdstid Kun franskmændene har en arbejdsuge, der er kortere end danskernes. Men den stress, danskerne har, kommer fra andet end lange arbejdsdage, siger stressforskere. Danskerne har en af Europas korteste arbejdsuger. Mens fuldtidsansatte danskere i snit arbejder 39,2 timer om ugen, så slider hollænderne 41,6 timer og englænderne 42,2. Det viser tal fra Eurostat, der har målt den faktiske arbejdstid i Europa. Men på trods af arbejdsmængden melder forskellige organisationer og undersøgelser om, at store dele af den arbejdende befolkning har stress i større eller mindre grad. Programleder på Socialforskningsinstituttet, Jens Bonke, mener, at hvis europæerne er stressede, skal årsagen ikke så meget findes i antallet af arbejdstimer eller for den sags skyld i husarbejdet, men derimod i koordineringen mellem aktiviteterne. Det er et ret tydeligt resultat fra forskningen, at farer man rundt fra den ene aktivitet til den anden, så bliver man stresset. Lidt firkantet kan man sige, at hvis man satte sig ned en halv time og slappede af efter arbejdet, inden man skulle til f.eks. badminton, så slap man for megen stress. Det tror jeg bare ikke, Danmark i bund på arbejdstid Antal timer pr. uge pr. fuldtidsansat, 4. kvartal Let Græ Øst Pol Tys UK Cyp Tje Irl Rom Est Hol Slo Lux Ung Bul Ita Mal Por Bel Liu Sve Fin Nor Spa Dan Fra Kilde: EUROSTAT, med beregninger foretaget af EIRO at der er ret mange børneforældre, der gør, eller har mulighed for, siger han. Professor og stressforsker fra Arbejdsmiljøinstituttet Tage Søndergård Kristensen mener, at forskningen faktisk viser, at det ikke forholder sig sådan, at jo mere man arbejder, jo mere stresset bliver man. Faktisk er det omvendt: Jo kortere arbejdstid, jo mere stress. Det, der især stresser, er intensiteten. Problemet er, at intensiteten stiger. Folk arbejder hurtigt, uden pauser og med flere ting på én gang. Vi kan f.eks. se, at de, der generelt arbejder meget, som f.eks. håndværkere og landmænd, har relativt lidt stress, siger han. Tage Søndergaard-Kristensen mener, at man i højere grad bør se på hele arbejdslivet og jævne arbejdsbyrden ud over årene, så især tiden med mindre børn ikke bliver så presset. Det er selvfølgeligt op til den enkelte, men det afhænger også meget af kulturen på arbejdspladsen, siger han. Peder Pedersen, professor i velfærdsforskning og medlem af familie- og arbejdslivkommissionen medgiver, at danskerne pr. person generelt arbejder mindre end i andre europæiske lande, men at det nok snarere er singler og par uden børn, der nyder godt af det. Vi har en meget høj erhvervsdeltagelse for kvinder samt en lav deltidsfrekvens i Danmark, og det betyder, at målt på husstande, så arbejder den enkelte familie relativt meget. Vi har så godt nok et - sammenlignet med andre lande - omfattende offentligt system, der netop skal gøre det muligt, og som da også hjælper på det. Men samlet set er resultatet stadig det samme, siger han. dbe@da.dk
6 5. oktober 26 Side 6 Beskæftigelse Få børn pr. pædagog i Århus og Ålborg I Århus og Ålborg, der har startet protesterne mod nedskæringer på børnepasningsområdet, har pædagogerne væsentligt færre børn at holde styr på end i andre dele af landet. En klassisk reaktion, kalder en professor i forvaltning det. I de kommuner, hvor protesterne mod nedskæringer på daginstitutionsområdet startede, og har været stærkest, har pædagogerne væsentligt færre børn at holde styr på pr. pædagog end i resten af landet. Mens pædagogerne i Århus og Ålborg i gennemsnit skal holde øje med ca. 5,5 barn, så har en gennemsnitlig pædagog i Gentofte over 11 børn. Det viser en analyse, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Det Fælleskommunale Løndatakontor. Analysen har set på alle børn i alderen -1 år og inkluderer derfor også skolefritidsordning og folkeskole. Professor i forvaltning på Roskilde Universitetscenter, Peter Bogason, er ikke overrasket over tallene. Det er en klassisk reaktion, som du næsten altid vil få. De, der oplever en høj standard føler, at de har meget at miste ved en nedskæring og reagerer ved at protestere. Børnefamilier er generelt stærke, og det er måske kendetegnende for demokratiet, at nogen bestemmer mere end andre, siger han. Han mener, at problemet blandt andet opstår, fordi staten gør mere og mere ud af at benchmarke og dermed måle kommunernes indsats. Dermed får du på nogle områder som f.eks. børnepasning nogle meget kvantitative mål, men uden at kunne måle kvaliteten af børnepasningen. Det giver således megen debat om, hvem der reelt får mest, siger han. Professor Carsten Greve fra Handelshøjskolen i København mener, at forventningerne til, og presset på, de offentlige ydelser generelt er steget. Måske har servicen ikke ændret sig eller måske endda steget lidt. Men brugerne af den offentlige service er blevet meget kritiske og sammenligner også med de private ordninger, der findes på forskellige områder. Dertil kommer, at vi ofte hører, at vi har de bedste offentlige ydelser i Danmark, og det giver et pres på forventningerne, siger han. Henning Truelsegaard, formand for BUPL i Århus Kommune, mener ikke, at han kan genkende Agendas tal. Næh, det kan jeg ikke. Desuden har vi mange handicappede og udsatte børn, der kræver ekstra normeringer, siger Henning Truelsegaard. Stor forskel i antal børn pr. ansat Antal børn i alderen -1 år pr. ansat. Gentofte København* Frederiksberg Odense Vejle Hillerød Helsingør Esbjerg Kolding Århus Aalborg Anm*: Tallet for København bygger på antal ansatte i november 23 Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, Det fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger 11,3 1, 9,8 6,8 6,7 6,5 6, 6, 5,8 5,6 5,4 Flere end i København? Det ved jeg ikke. Men tallene undrer mig, da jeg mener, at vores normering er ringere end i København. Desuden er vores budgetter i kommunen automatisk reguleret pr. barn. Er der 1 færre børn, så har vi automatisk en faldende normering, siger Henning Truelsegaard, der peger på, at Årthus Kommune har planlagt besparelser for 16 millioner kroner frem mod 28 på børnepasningsområdet. Skal der afskediges? Nej, men der skal spares ved naturlig afgang, siger Truelsegaard. dbe@da.dk/ mbh@da.dk
To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereUdlændinge bliver væk fra danskkurser
25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder
Læs mereAnderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6
TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereArbejdsstyrken falder mere end forventet
5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereSide 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.
HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereEr der fuld beskæftigelse?
En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs merePRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA
PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereBorgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere
Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereErhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal
Læs mereNY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED
SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn
Læs mereOvergangsydelsens død skabte jobboom
3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9
Læs mereUnge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne
3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereDyre folkeskoler er ikke bedst
21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke
Læs mereAGENDA. Det viser helt nye tal fra DA s kommende Arbejdsmarkedsrapport 2006, der har fokus på erhvervsuddannelserne.
15. juni 26 11 Erhvervsuddannelse Unge forsvinder lynhurtigt fra praktikpladskøen, viser analyse. Men faktisk går det endnu hurtigere, mener formanden for Foreningen af Skoleledere. Samtidigt får 32. praktikplads
Læs mereKøbenhavn, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær
7. marts 2013 ARTIKEL Af David Elmer København, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær Nogle kommuner befinder sig år efter år i den høje ende af skalaen, når det gælder sygefraværet
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereFlere ufaglærte arbejder på højt niveau
21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere
Læs mereBørn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp
Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereServicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet
Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereOUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00
OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet
Læs mereAGENDA. 270.000 i 2010-50.000 flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget.
6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereFlygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet
Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereLBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereMangel på smede og industriteknikere truer opsvinget i den danske industri
ØKONOMISK ANALYSE Mangel på smede og industriteknikere truer opsvinget i den danske industri. april 18 Den økonomiske fremgang i Danmark betyder større efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, men uddannelsesindsatsen
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereiddelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende - UgebrevetA4.d
KOMMUNALE SKEL Middelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende Af Josephine Blachman Fredag den 10. november 2017 Der er markant forskel på, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere
Læs mereAnalyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget
Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereJobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker
19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereDobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder
26. marts 2015 ARTIKEL Af David Elmer Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder På fem år er antallet af ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere, f.eks. stofmisbrugere og psykisk
Læs mereNotat. Sammenfatning.
Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereRapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening
Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereMøde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm
Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereDanskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram
OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram Af Henny Christensen Fredag den 23. marts 2018 En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereDansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang
Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereMed andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.
JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.
Læs merePer er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.
Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereForventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise
Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mereErhvervsskoler: Reform har løftet niveauet
19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den
Læs mereAGENDA. Regionen vil tage kontakt til både arbejdsgivere. på de supplerende dagpengemodtagere inden for paradoksområderne.
12. april 2007 6 Flaskehalse Alle beskæftigelsesregioner oplever, at virksomheder rekrutterer forgæves, selv om der findes ledige med de rigtige kvalifikationer. Kursen skærpes nu, lyder meldingen fra
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereDet er blevet sværere at rekruttere medarbejdere
29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.
Læs mere