Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess

Transkript

1 Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess

2 DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold og grundlag, herunder bl.a. Rammevilkår for at drive folkeskole Inddragelse af land og by-udfordringen Udvikling i børnetal 2. Generel præsentation af scenarier, som analysen bygges op om 0. Analysens fundament 1. Bæredygtige skoler 2. Basis- og udskolingsskoler 3. Skole på flere matrikler 4. Eventuelt øvrige scenarier 3. Information om den afsluttende analyserapports indhold

3 VORES OPGAVE II Vi skal indtil udgangen af september gennemføre en analyse, der beskriver muligheder for en justering af den nuværende struktur på skole-, SFOog klubområdet Omdrejningspunktet i analysen er scenarier, som udgør et fagligt og gennemskueligt grundlag for en efterfølgende vurdering og debat. Gennem scenarierne bestemmes besparelsespotentialet, skabt gennem klart formidlede forudsætninger/kriterier vedrørende henholdsvis i) lukning af matrikler/skoler ii) sammenlægning af skoler iii) ændringer i skoledistrikter Strukturanalysen estimerer de forventede økonomiske konsekvenser. Målet med analysen og strukturtilpasningerne er, jf. kommissoriet, at der som minimum frigøres midler svarende til den manglende finansiering på 7 mio. kr. i folkeskolereformen (en del af besparelseskataloget)

4 HVAD SIGER PROGNOSERNE? II Skoler med størst elevtilbagegang Skoler med elevfremgang Kalbyrisskolen: +24 % Kildemarkskolen: +14 % Karrebæk Skole: +9 % Sct. Jørgens Skole: +1 % Holmegaardskolen: -22 % Lundebakkeskolen: -21 % Sydbyskolen: -20 % Susålandets Skole: -20 % Herlufmagle Skole: -20 % Fladsåskolen: -19 %

5 HVOR KAN DER VÆRE FLERE ELEVER? (KUN ALMENOMRÅDET) II Skole Maksimal Maksimalt antal elever i ét af Overskud/ elevkapacitet årene fra 2015/2016 og frem underskud Borup Ris Skolen Fladsåskolen Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Skole Maksimal Maksimalt antal elever i ét af Overskud/ elevkapacitet årene fra 2015/2016 og frem underskud Kildemarkskolen Korskildeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Den maksimale elevkapacitet er ca Det højeste antal elever i ét af de kommende 10 år er Rent matematisk er der en overkapacitet svarende til elever

6 KLUBBER OG SFO II Skolereformen, kombineret med et faldende børnetal sætter både klubber og SFO under pres Centralt spørgsmål: Hvordan vil forældre og elever reagere på, at skoletiden er blevet længere og dermed er der mindre tid i klubber og SFO: Hvad betyder det for antallet af børn i SFO og klubberne? Næstved Kommunes erfaringer med SFO 2 vil blive inddraget Der vil i scenarierne formuleres nye måder at organisere klubber og SFO på, med fokus på redefinering af opgaver, øget samarbejde, ny lokalisering og sammenlægninger

7 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER II Ledelse Faglokaler Bygningsdrift, rengøring og energi Økonomiske konsekvenser Rationel klassedannelse SFO-lokaler Befordring Lokaler

8 SCENARIER GENERELT II En kerneudfordring er at skabe en grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse Denne og andre kerneudfordringer håndteres via scenarier, som vil vise, hvad ændringer i skolestrukturen betyder for de enkelte skoler og hvad der er målet bag sådanne ændringer Der fokuseres på de 1-2-sporede skoler og de skoler, der ikke har fat i distriktets børn Både normalklasser og specialklasser vil blive flyttet i de forskellige scenarier Rammevilkårene for at drive folkeskole er ændret siden sidste strukturanalyse Land og by-udfordringen inddrages i analysen

9 FUNDAMENT OG SCENARIER II Scenario 1: Bæredygtige skoler Højest mulige klassekvotient (op til 28) og i videst mulige udstrækning min. 3 spor Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler Etablering af basisskoler og udskolingsskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Etablering af færre skoledistrikter i Næstved Kommune Øvrige scenarier Betydningen af elevtalsudviklingen ved nuværende struktur og model (analysens fundament)

10 SCENARIO 0: ANALYSENS FUNDAMENT II Fald i elevtallet de næste 10 år med 9 % dog relativ stor forskel skoledistrikterne imellem. Disse ubalancer vil blive stadig vanskeligere at håndtere Konsekvenser ved status quo beskrives, herunder om manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig Der er overordnet set den fornødne kapacitet på skoleområdet i Næstved Kommune. Spændet vil øges skolerne imellem og dermed medføre, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt Kun 1-2 skoler vil få kapacitetsudfordringer (ift. prognoserne og hvis specialklasserne ikke flyttes) Der opereres ikke med tålte vandreklasser i analysen Specialklasser vil i lighed med normalklasserne blive flyttet i de forskellige scenarier

11 SCENARIO 1: BÆREDYGTIGE SKOLER II Højest mulige klassekvotient med op til elever og (i videst mulige udstrækning) minimum 3 spor Skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler. Sikre et varieret udbud af valgfag, linjer og toninger af fag Sikre god rammer for 2. fremmedsprog fra 5. klasse Udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper i den enkelte klasse. Fremme mulighederne for holddannelse Imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever Sikre gode rammer for faglig sparring blandt lærere og pædagoger ved minimum 3 spor (volumen i antal medarbejdere)

12 SCENARIO 2: BASIS- OG UDSKOLINGSSKOLER II Styrke skolernes specialisering og muligheder for udvikling af egne profiler Udbrede antallet af 2-sporede basisskoler samt udskolingsskoler i størst mulige omfang med henblik på at opbygge økonomisk bæredygtige klassestørrelser Sikre, at undervisning med linjefagslærere samt undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt Ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin Flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag Udbygge samarbejde på basisskolerne og italesætte mulighederne for fysisk integration med dagsinstitutioner på skolens matrikel

13 SCENARIO 3: SKOLE PÅ FLERE MATRIKLER II Færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse Understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst mulige rammer for større faglighed Skabe bedre mulighed for at inkludere elever Etablere mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt sikre løbende modernisering heraf Mindske skolernes økonomiske sårbarhed via større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelse Udvikling af faglige og pædagogiske profiler Større ungdomsmiljøer, hvilket er særligt vigtigt i udskolingen

14 SÅDAN AFRAPPORTERER VI EKSEMPELVIS II Skole Før ændring Scenario 1 Version 1 Scenario 2 Version 1 Scenario 3 Version 1 Skole A klasse 455/2 549/ klasse 455/2 549/ klasse 455/2 549/ klasse 337/2 413/2-3 Skole B klasse 616/3 476/ klasse 616/3 476/ klasse 769/3 632/ klasse 625/3 522/2 Skole C klasse 170/ / klasse 165/ /1-2 Lukket klasse 331/2 340/2

15 OVERSIGT OVER ØKONOMISKE KONSEKVENSER II Klasser/klassekvotienter Antal klasser 2015/2016 (før ændring) Klassekvotient 2015/2016 (før ændring) Antal klasser 2015/2016 (efter ændring) Klassekvotient 2015/2016 (efter ændring) Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2015/2016) Antal/kvotient X X X X Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Anlægsmæssige konsekvenser X X / X X / X X / / / X / / X / / X I alt X X X

16 OPSUMMERING II Fokus på konsekvenserne ved at strukturen på skole-, SFO- og klub-området ikke ændres. Manglende justering af skolestrukturen har faglige og økonomiske konsekvenser Gennem scenarier formuleres et beslutningsgrundlag til politisk beslutning. Muligheder og konsekvenser belyses. Forudsætningerne lægges åbent frem Faldende børnetal udfordrer strukturen. Folkeskolereformen forstærker presset. Faldende børnetal udfordrer økonomien specielt for de små skoler i forhold til såvel almenundervisning som specialundervisning Mindske skolernes økonomiske sårbarhed, dvs. fokusere på større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelse De nuværende rammer fremmer diversitet i skolernes kerneydelse på grund af vidt forskellige rammevilkår Stærke børne- og ungdomsmiljøer er målet i alle scenarier