Kvalitetsrapport for. Espergærde Skole samt Tibberupskolen, Grydemoseskolen Mørdrupskolen og Espergærdeskolen. for skoleårene. 2011/2012 og 2012/2013

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Espergærde Skole samt Tibberupskolen, Grydemoseskolen Mørdrupskolen og Espergærdeskolen for skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 Acadre 13/6081

2 Indhold Skolens virke 2 1. Virke og rammer 2 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål 3 3. Selvvalgte indsatsområder 8 4. Evalueringskultur 8 5. Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for 9 Skolens drift Fordeling af elever på skolens afdelinger Timetal Økonomi og ressourceanvendelse fordelt på skolens afdelinger Lærerkompetencer fordelt på afdelinger Fravær Personale fordelt på afdelinger Vikardækning fordelt på afdelinger Elevadfærd fordelt på afdelinger Specialpædagogisk indsats fordelt på afdelinger Vurdering af effekten af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af effekten af skolens egne familieklasser og Familiecentret Løvdal Elevernes sundhed Elevernes tandsundhed Undervisningsmiljø Arbejdsmiljø 42 Skolens resultater Opfyldelse af trinmål for 2, 3, 6 og 7. klassetrin fordelt på afdelinger Læseprøver og udviklingen i læsningen Nationale test fordelt på afdelinger Folkeskolens afgangsprøver for alle skolens elever Fordelt på afdelinger Folkeskolens afgangsprøver for elever der har modtaget specialundervisning 53 og/eller undervisning i dansk som andetsprog i løbet af deres skolegang fordelt på afdelinger Samlet vurdering af skolens resultater Opfølgning på handleplaner og byrådets beslutning om at styrke fagligheden 56 Skolens overvejelser om de kommende års udfordringer Ønsker eller forslag til fremtidige fælleskommunale indsatsområder Udfordringer i det kommende skoleår Skolens selvvalgte indsatsområder for det kommende skoleår Hvad har projekt Forbedring af skolernes læringsmiljø indtil videre betydet for skolen? Siden til politikerne og Centeret 57 1

3 Skolens virke 1. Virke og rammer Espergærde Skole: Adresse: Rugmarken 1A, 3060 Espergærde Mail: Tlf Fire afdelinger Afd. Espergærde, Stokholmsvej 10, 3060 Espergærde Afd. Grydemosen, Grydemosevej 2, 3060 Espergærde inkl. Team V. Afd. Mørdrup, Rugmarken 1A, 3060 Espergærde Afd. Tibberup, Idrætsvej 19, 3060 Espergærde Espergærde Skole er en nystartet skole fra skoleåret 2012/13. Skolen består af de fire tidligere skoler i Espergærde: Tibberupskolen, Espergærdeskolen, Mørdrupskolen og Grydemoseskolen. I alt rummer skolen pr. 21. juni elever, 350 ansatte og er fordelt på fire undervisningsparceller med en specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og handicaps - plus en ekstra SFO-afdeling (Gilderne). Skolen har haft en overgangsbestyrelse med rep. fra de fire gamle skoler. Bestyrelsens start har været stærkt præget af de store modsætningsforhold der var mellem skolebestyrelserne allerede ifm. drøftelserne om ændret skolestruktur i kommunen. Dette medførte gennem første halvdel af skoleåret stærke meningsudvekslinger i overgangsbestyrelsen især omkring principper for placering af kommende bh.kl. og skolestruktur. På det organisatoriske område har der været igangsat rolige personaleprocesser for at vænne alle ansatte til de nye forhold, men også med sigte på at igangsætte en flerårig proces hvis sigte er at skabe en fælles skoleopfattelse. Første trin på denne vej har været at flette personalets kendskab til hinanden gennem det kendte og sikre den enkeltes faglighed og faglige virke. Dette for at skabe sammenhængskraft personalet imellem og, da det under ingen omstændigheder kan lade sig gøre at ændre alt med det samme. Fagligheden kan alle mødes om. Gennem det kommende år iværksættes processen med at skabe et fælles værdigrundlag, målsætning og handleplaner startende med et fælles logo, som offentligøres ved starten af det nye skoleår. Logoet er skabt ud fra elevtegninger, som efterfølgende er professionelt bearbejdet. Desuden er der på skolen etableret et visitations- og ressourcefordelingsforum på specialundervisningsområdet, idet vi har ønsket at være stærkt kørende på dette både følsomme og økonomiske krævende område. Der er etableret et ESV (Espergærde Visitationsudvalg), som overordentligt professionelt har varetaget opgaverne på det vidtgående specialundervisningsområde både inden skoleåret 2012/13 og 2013/14. Dette var oprindeligt tiltænkt at være klar til udlægningen af opgaver og økonomi ifm. inklusion. Da skoleåret allerede var planlagt da ministeriet spurgte, om vi ville være pilotskole omkring Ny Nordisk Skole var det ikke muligt at lave store afsæt i skoleåret 2012/13. Skolen har derfor kørt på vågekone-blus på dette område. Tanken var at intensivere i skoleåret 2013/14. Skolens virke har i 2012/13 på afd. MØ været stærkt præget af idrætssalenes brand og de efterfølgende virkninger på idrætsundervisningen, manglende mødested samt nedbrændingen af samtlige borde og stole til samlinger, prøver m.m. Men en flot indsats fra MØ s ledelse side har gjort det tåleligt på disse områder. Idrætssalene (resterne) er nu fjernet, og det forventes, at der fra 2014/15 er genetableret nye idrætsfaciliteter på parcellen. 2

4 Besparelserne i Team V/Trygkogeren har været hårde at indfri, men et godt afsæt inden skolesammenlægninger igangsatte en proces, der har gjort det tåleligt. Næste års besparelser på området håber vi kan klares ved naturlig afgang. Økonomisk har skolen klaret sig rimeligt kun manglende dækning af energi til drift af Mørdråbens pavilloner som klares ved budgetrevisionen - samt uklarhed om træk på indkøb/forbrug af midler til netbooks har spoleret ønsket om at holde budgettet, men overskridelsen på ca. 0,5 ud fra 4 sammenlagte budgetter og en omsætning på ca. 145 mio. kr. anses som minimal. Til gengæld er det ikke fremmende af skolens muligheder, at man politisk har besluttet kun at tildele 99 af lønsummen til afholdelse af lønudgifterne til personalet idet dette både mentalt men også reelt fjerner muligheder for at holde de gode initiativer i luften som kommunen/skolen har skabt gennem mange år eller være innovative ift. pædagogiske indsatser. Som eksempel så fordrer IT-området stadigt større vedligeholdelse og reinvesteringer til både hardware og software. 2. De politisk udmeldte indsatsområder mål for mål 2011 Mål Det pædagogiske læringsmiljø skal udvikles Resultatkrav 1 I forbindelse med fysiske ændringer på skolerne skal både det udvendige og indvendige pædagogiske miljø udnyttes optimalt Afd. Grydemosen har fået indrettet alle fællesrum med gruppearbejdspladser. Det har givet meget større mulighed for at lade klasserne udnytte områderne. Der er næsten altid arbejdende elever i fællesrummene og på grund af rumdelere er der nicher, der sikrer de mindre grupper arbejdsro. Skolens udeområder indbyder til, at de ligeledes inddrages i undervisningen. Der er strabads-baner, hvor eleverne udfordres fysisk og de grønne områder bruges ofte i forbindelse med naturfaglige emner, men også i humanistiske fag ses klasser ude i det fri. Afd. Mørdrups medarbejdere i skoledelen har i foråret 2011 ved fire pædagogiske eftermiddage beskæftiget sig med udvikling af læringsmiljøet, det være sig set ud fra æstetiske læreprocesser, det fysiske læreringsrum og det digitale læringsrum. Noget blev arrangeret som Gi og ta - en intern kulturrejse, hvor såvel lokaler og gangarealer blev observeret mht. bl.a. udsmykning, æstetik og artefakter, og hvor man blev inspireret af hinandens lokaler. Skoleåret begyndte ligeledes med en pædagogisk dag, som opfølgning på det pædagogiske læringsmiljø, hvor alle lærere fik en særlig opgave i forbindelse med klargøring af klasselokalerne til første skoledag. Afdeling Mørdrup fik ønsket om et amfiteater foran kantinen til venstre for hovedindgangen opført, hvilket giver fantastisk mange anvendelsesmuligheder i undervisningen. Etableringen af en længe ønsket skolehave ud for natur/teknik/biologilokalet giver naturfagsundervisningen nye og spændende muligheder udendørs og netop i lokalområdet. Et ganske dejligt område med opdeling i forskellige virkelige biotoper. Desuden fik vi udvidet optegninger i skolegårdene med en stor tal-goble i den lille skolegård og opført to vandposter i skolegårdene. Afd. Espergærde har fået ændrede og klart forbedrede vilkår i vore undervisningsmiljø- 3

5 er både ude og inde. Ude er der tale om nyt aktivitets- og legetårn samt etablering af udhus med vand og strøm til både undervisnings og sfo-aktiviteter. Inde drejer forbedringerne sig primært om udnyttelse af de mange kvadratmeter uden for de gængse klasselokaler, altså gange og fællesområder. Der er blevet etableret nogle særlige studiebokse på gangarealerne og fællesrummene er blevet åbnet ud mod gangarealerne, således at rummene er tilgængelige for alle børn og voksne i områderne. Der er etableret et meget eftertragtet samlings- og aktivitetsrum og udbygget et Multiværksted i relation til billedkunstfaciliteterne. Afd. Tibberup: Ændringerne er fra før De nye forhold har været berigende for undervisningen. Mål IT skal indgå som fast del i undervisningen i alle fag Resultatkrav 2 I forbindelse med tilførsel af IT-udstyr på alle skoler skal brug af IT være et gennemgående undervisningsmiddel. Lærerne på Afd. Grydemosen har virkelig taget IT-udstyr til sig og benytter det dagligt som en naturlig del af undervisningen. Skolen har ud over smartboards og elevcomputere investeret i et klassesæt ipads og er desuden en af de tre skoler i kommunen, som har Lego Education Center. Undervisningsminister Christine Antorini har været på besøg på skolen og har efterfølgende meldt tilbage, at hun var imponeret over vores brug af IT ikke mindst i specialundervisningen i Team V. På afd. Mørdrup anvender såvel lærere som elever smartboards og de små personlige notebook. Eleverne i fase 3 var ærgerlige/skuffede over ikke også at få udleveret en notebook, så det besluttedes i den daværende skolebestyrelse, at et evt. overskud på 2011 skulle bruges på indkøb af notebook til fase 3 i 2012, så også de ældste elever kunne bruge computer som en fast del af undervisningen. Afd. Espergærde: Anvendelsen af IT er en helt naturlig del af undervisningen for samtlige lærere, og det viser sig i alvorlig grad at være problematisk, når det tekniske udstyr svigter. Afd. Tibberup IT er en naturlig del af undervisningen. TB investerede i netbooks til overbygningen af egne midler. Har fra begyndelsen oprettet powerkids IT-supporters med elever fra 6 9 klasse, samt venskabsklasse samarbejde om IT (store hjælper små). Besøgende bl.a. fra den japanske ambassade og undervisningsministeriet var imponerede over den pædagogiske tilgang og store-hjælper-små. Eleverne stod for en del af oplæg- rundvisning. 4

6 Mål Det pædagogiske personales kompetencer skal opgraderes Resultatkrav 3 Underviserne skal efteruddannes og have opgraderet deres kompetencer Alle lærere og pædagoger på Afd. Grydemosen er blevet opgraderet med de kommunale IT-kurser. På afd. Mørdrup har samtlige lærere og pædagoger deltaget i de kommunale 30 timers IT-kurser i skoleåret Alle lærere på Afd. Espergærde har deltaget i de kommunale IT-kurser. Alle lærere og pædagoger på Afd. Tibberup har deltaget i den kommunale IT-kurser Mål Færre unge ryger og drikker alkohol Resultatkrav 1 Antallet af unge i 9. klasse, som ryger er faldet med 10. Antallet af unge i 9. klasse, der har prøvet at være fulde mere end 0-3 gange er faldet med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Afd. Grydemosen SSPK læreren deltager i forældremødet i 7. klasse for at tale om rygning og alkohol og i 8. klasse indkalder hun forældrene til et møde om Blå mandag, så vi sikrer, at forældrene laver et fælles arrangement for eleverne eller på anden måde involverer sig i at have opsyn med deres børn. Udskolingen har hvert år en Misbrugsuge. I skoleåret 2011/2012 havde Grydemosen et samarbejde med Helsingung og deres konsulenter, fordi det blev opdaget, at 6-7 elever havde et misbrug af hash. Den fælles og hurtige indsats har betydet, at flere af de 6-7 er helt ude af misbruget og at de stadig har kontakt til misbrugscenteret. Vi kan se, at de rygende elever, der står udenfor skolens grund, er blevet stærkt reduceret i forhold til tidligere år. Afd. Mørdrup SSPK læreren er fast deltager i forældremødet på 7. årgang, hvor hun tale om rygning og alkohol, og i 8. klasse indkalder hun forældrene til et møde om Blå mandag, så vi sikrer, at forældrene laver et fælles arrangement for eleverne eller på anden måde involverer sig i at have opsyn med deres børn. Især SSPK læreren og klasselærerne på årgang i skoleåret har været meget opmærksomme på at kommenterer og ikke acceptere overfor eleverne, når der kom nye rygere til. Desværre kæmpede lærerne med mange elever på 9. årgangen, hvor rygemønsteret var svært at bryde. Nu, hvor 9. klasserne er videre i uddannelsessystemet, forventer vi, at antallet af rygere vil falde markant. 5

7 Afd. Espergærde Ikke relevant pga. børnenes alder. Afd. Tibberup I overbygningen er der generelt fokus på rygning og alkohol, l. a. i flexugen i foråret med temaet Misbrug. I konkrete tilfælde har der været grebet ind hurtigt. Endvidere har Espergærdeskolerne talt og handlet sammen, når konkrete unge har samlet sig uden for skolerne for at ryge mv.. Hurtig indgriben. SSP har ageret hurtigt. Som i den øvrige del af samfundet er det vurderingen at rygning er i aftagende. Mål Flere børn og unge årige dyrker motion i foreningslivet Resultatkrav børn/unge har taget imod tilbud om fritidspas og holdt ved i 6 måneder. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Afd. Grydemosen I vort område er forældrene opmærksomme på at få aktiveret deres børn med sport. SundSkolenet har fungeret fint på afdelingen og målingerne er blevet gennemført hvert år, så eleverne ved, at der fra skolens side er fokus på, at de bevæger sig. I skoleåret 2012/2013 har en idrætslærer haft et lille projekt med løb om morgenen før skoletid. Det har fået fin evaluering fra de deltagende elever og vi kunne tænke os at oprette en løbeklub for elever i skoleåret 2014/2015 (evalueringen er kommet for sent til at vi kan få det med i skoleåret 2013/2014). Afd. Mørdrup I Espergærde er forældrene meget interesseret i, at deres børn går til noget sport. I skolegården har vi en Tarzanbane, som udfordrer mange børn motorisk. Desuden har vi gennem årene fået etableret basketnet og -bane, tal-slanger, alfabet-tabel, klatrestativ, vi har stor dejlig græsplæne, to små fodboldbaner på asfalt, gyngestativ, bordtennisborde, fodboldbur, sandkasser m.m. Alt i alt er der meget aktive udeområder, som kan give alle lyst og glæde ved at lege, lære og bevæge sig. Vi har haft arrangeret Skolesport i foråret 2012, hvor elever fik mulighed for at deltage i bl.a. tennis, skating, boksning, dans, træklatring m.v. For et par år siden viste en pæn gruppe elever og andre unge i området stor interesse for parkour (udenfor skoletid kravlede de rundt på skolens mure/tage), så efter sommerferien 2012 fik vi etableret en parkourbane i den lille skolegård. Der er mange elever, som går til fodbold, derfor var det lidt af en gave, da vi i efteråret 2012 fik lov at låne et fodboldbur. Det har været en meget, meget stor succes. Sfo Mørdråben har dagligt aktiveret børnene i gymnastiksalene om eftermiddagen. Desværre brændte vores idrætssale , så der har måttet findes alternative løsninger. Det betyder bl.a. også, at SundSkolenet, hvor vi ellers alle årene har testet, ikke har fungeret på afdelingen, idet målingsudstyret brændte, og det var mere tidskrævende at nytænke og gennemføre målingerne. Afd. Espergærde Der er bred tradition blandt skolens børn omkring deltagelse i de lokale idrætsforeningers mangeartede tilbud. Problemstillingen med børn som falder fra idrætsforeningernes tilbud opstår normalt først, når børnene bliver ældre end de er på afd. ES. 6

8 Afd. Tibberup Der er stor tradition for at deltage i idrætsforeningernes tilbud. TB har vundet to titler: højeste kondital og Højeste bund generelt, hvilket bl.a. skyldes forældre, foreningslivet og skolens indsats. Har været tilmeldt sundskolenet og vandt i 2011 to priser som bedst blandt samtlige tilmeldte på landsplan. Prisen for højeste kondital samt prisen for højeste bund. I 2012 opgav vi at gennemføre testen grundet udueligt materiel Mål Færre fraværsdage i dagtilbud og skoler grundet sygdom. Resultatkrav 1 Fraværet reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. Afd. Grydemosen har i skoleåret 2012/2013 haft meget fokus på elevfravær. Især i udskolingen har der været afholdt teammøder, hvor elever med meget fravær har været drøftet. Lærerne benytter i stigende grad at sms e til forældrene hver gang deres barn er fraværende, når det gælder elever med meget fravær. Mål Færre børn og unge ekskluderes til særlige tilbud. Resultatkrav 2 Antallet af børn og unge som ekskluderes til særlige tilbud, reduceres med 10. Skolen beskriver hvilken indsats der er iværksat lokalt for at opfylde dette mål. De faglige vejledere på afd. Grydemosen er meget aktive og iværksætter sammen med klassens faglærer kurser for at styrke det faglige niveau. I skoleåret 2013/2014 er der lagt ekstra ressourcer ind på alle afdelinger til at styrke AKT indsatsen og der er etableret et Espergærde Visitations udvalg (ESV). Her koordineres indsatsen for eleverne med særlige behov, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Mål Økonomi i balance. Resultatkrav 3 Der er indgået aftale om afdrag på gæld. Espergærde Skole har samlet set holdt budgettet, så der er et minimalt underskud på hele skolen. Mål Udbytte af undervisning i dansk og matematik stiger. Resultatkrav 4 Dansk, læsning og matematisk problemløsning stiger med ½ karakter i gennemsnit. Afd. Grydemosens resultat til FSA 7

9 Skoleåret 2011/2012: Læsning: 6,0 - Problemløsning: 5,7 Skoleåret 2012/2013: Læsning: 5,8 - Problemløsning: 6,9 Målet om en stigning er således nået for matematik, problemløsning, mens læsning er nærmest er på samme niveau. Det er imidlertid svært at afgøre, om der reelt er tale om en bedring, da det ikke er samme elever, der er målt. Grydemoseskolen har i en årrække tildelt 5 ugentlige lektioner til matematik i klasserne for at hæve det faglige niveau. Desværre måtte skolen ved strukturændringen pr. 1. august 2012 skære ned til de vejledende 4 lektioner om ugen, da den nye Espergærde Skole havde underskud på to af afdelingerne. De kommende år vil vise, om det har en negativ indflydelse på resultaterne. Mål Højere gennemsnit på afgangsprøver på Helsingør skole. Resultatkrav 5 Ligger i 2013 over landsgennemsnittet. 3. Selvvalgte indsatsområder Faglig vidensdeling og opkvalificering. Der er satset stort på, at faggrupperne på de fire afdelinger samles, mødes og arbejder sammen mhp. at skabe synergieffekter på alle fagfaglige områder. Dette startede i august 2012 og videreføres i kommende skoleår. Ny Nordisk Skole : Skolen er pilotskole i ministeriets satsning, men pga. den sene melding fra ministeriet (efter skoleårets planlægning) om vores deltagelse, har der ikke kunnet planlægges om igangsætning. En lille gruppe har dog deltaget i ministeriets møder herunder også om evalueringsmetoder og -kulturer. Etablering af forum/udvalg til varetagelse af alt omkring specialundervisningsområdet. I højere grad brug anden IT i specialundervisningen således bruger alle fire afd. nu IPads I specialundervisningen, hvilket har styrket læringen. Styrkelse af AKT-området. Der opkvalificeres mht. en stadig større grad af inklusion af elever med adfærdsmæssige problemer. 4. Evalueringskultur Se ovenstående. 8

10 5. Områder som skolebestyrelsen har fastsat principper for (2012/13) Skole-hjemsamarbejde Elevaktiviteter (lejrskoler, hytteture, alternative dage m.m.) Specialundervisning Holddannelse Fagfordeling Aflysning af undervisning Fritagelse for undervisning Skolebibliotek/pædagogisk servicecenter Vikararbejde Anvendelse af elevplanen som et pædagogisk procesværktøj Placering af elever til kommende bh.kl. Placering af bh.kl. Princip for indskolingsafdeling Principper for afdelingerne Principper for ansættelse af personale x X X X x 9

11 Skolens drift 6. Fordeling af elever på skolens afdelinger Afdeling: Grydemosen Elever Antal på skolen Potentielle elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommuner Klasser Elever pr. klasse i snit Elever tilmeldt SFO 0. klasse , klasse 47 på , klasse 66 hele klasse 43 Espergærde , klasse klasse 51 Skole ,5 6. klasse klasse ,5 8. klasse ,5 9. klasse klasse Normalklasser , Specialklasser Modtageklasser Total Antal tosprogede 43 2 elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 10 1 Elever ikke tilmeldt skolens SFO Afdeling: Mørdrup Antal Elever på skolen Potentielle elever i distriktet, der ikke går på skolen Elever fra andre distrikter/kommuner Klasser Elever pr. klasse i snit Elever tilmeldt SFO 0. klasse , klasse , klasse klasse , klasse klasse ,5 6. klasse Elever ikke tilmeldt skolens SFO 10

12 7. klasse ,6 8. klasse ,6 9. klasse ,6 10. klasse Normalklasser , Specialklasser Modtageklasser Total Antal tosprogede elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Afdeling: Tibberup skoleåret , pr Antal Elever på skolen Elever fra andre distrikter/kommuner Potentielle elever i distriktet, der ikke går på skolen Klasser Elever pr. klasse i snit Elever tilmeldt SFO 0. klasse klasse klasse klasse , klasse ,5 5. klasse ,5 6. klasse klasse ,3 8. klasse ,3 9. klasse ,5 10. klasse Normalklasser Specialklasser ,5 1 0 Modtageklasser Total (2 døde, emigreret) Antal tosprogede elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 3 0 Elever ikke tilmeldt skolens SFO 11

13 Afdeling: Tibberup, skoleåret pr Antal Elever på skolen Elever fra andre distrikter/kommuner Potentielle elever i distriktet, der ikke går på skolen Klasser Elever pr. klasse i snit Elever tilmeldt SFO 0. klasse 29 Det kan ikke oplyses, da de ad- ministrative systemer ikke kan skelne på andet end hele ES skole. Der er kun ét distrikt i ES. se Total-tallet = klasse klasse , klasse klasse klasse klasse klasse ,7 8. klasse ,7 9. klasse ,7 10. klasse Normalklasser , Specialklasser , Modtageklasser Total på hele ES Antal tosprogede elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 3 0 Elever ikke tilmeldt skolens SFO Afdeling: Espergærde Elever Antal på skolen Potentielle elever i distriktet, der ikke går på sko- Elever fra andre distrikter/kommuner Klasser Elever pr. klasse i snit Elever tilmeldt SFO Elever ikke tilmeldt skolens SFO 12

14 len 0. klasse klasse klasse , klasse klasse ,5 5. klasse ,5 6. klasse klasse klasse klasse klasse Normalklasser , Specialklasser Modtageklasser Total Antal tosprogede elever (elever med et andet modersmål end dansk) Antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Timetal Skoleåret 2011/ afdelingsvis Afdeling: Grydemosen Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Afdeling: Mørdrup Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid

15 Afdeling: Tibberup - Skoleåret 2011/2012 Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Afdeling: Espergærde Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Skoleåret 2012/2013 Klassetrin Timetal: Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. Min. Planl. - Minimum i Helsingør - Planlagt på skolen Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Økonomi og ressourceanvendelse fordelt på skolens afdelinger Afdeling: Grydemosen 11/12 12/13 Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført 99,5 97,9 Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 43,37 46,73 Antal elever pr. computer under 5 år, med internetopkobling Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår 0 0 Skolens årsresultat, i regnskabsår

16 Bemærkninger til årsresultaterne: Årsresultatet for 2012 er misvisende, fordi budgettet her er lagt sammen med de tre øvrige afdelinger af skolen. Samlet set har Espergærde Skole et meget lille underkud. Anvendelsen af skolens SFO- og lektieordningstilbud skoleåret 2012/2013 Antal Tilmeldte i SFO Gennemsnitligt antal fremmødte pr. dag Gennemsnitligt fremmøde i SFO Antal elever der anvender skolens lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Dækningsgraden for SFO erne (antal børn pr. pædagog/medhjælper) 14,4 Bemærkninger til SFO delen: Ressourceforbrug Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. lærer 2011/ / / /2013 Normalklasser 34,45 32,45 13,53 15,04 Specialklasser Dansk som 2. sprog 0,10 0,10 Modtageklasser Afdeling: Grydemosen, Team V Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår Skolens årsresultat, i regnskabsår Bemærkninger til årsresultaterne: 15

17 Pr. 1. august 2012 er Team V og Trygkogerens økonomi blevet lagt sammen. Afdeling: Mørdrup 11/12 12/13 Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført 99,75 92,1 Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 43,15 42,16 Antal elever pr. computer under 5 år, med internetopkobling Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår 0 0 Skolens årsresultat, i regnskabsår Bemærkninger til årsresultaterne: Årsresultatet for 2011 med et mindre forbrug betragtes som tilfredsstillende, og det overførte beløb var på forhånd dedikeret til indkøb af notebooks til fase 3 og renovering af personalets faciliteter. Mht. merforbruget i årsresultatet for 2012 svarer det på ingen måde til afdelingens forbrug, idet bevillingen til Espergærde Skole slut november 2012 blev blandet sammen. Det er givet, at afdeling Mørdrups tildelte bevilling kunne have vist et lille mindre forbrug ved udgangen af Anvendelsen af skolens SFO- og lektieordningstilbud skoleåret 2012/2013 Antal Tilmeldte i SFO Gennemsnitligt antal fremmødte pr. dag Gennemsnitligt fremmøde i SFO Juli August September Oktober Antal elever der anvender skolens lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag November Ca. 4 pr. dag. December Januar Februar Marts April Maj Juni Dækningsgraden for SFO erne (antal børn pr. pædagog/medhjælper) 13,2 Bemærkninger til SFO delen: Overordnet at få ny skolestruktur og kultur indarbejdet. At finde og udvikle fællesmængden. Pædagogiske strukturændringer i værkstederne ud fra interesseteams og ny evalueringsmetode. Fokus på støj i Pavillonerne. Kompetenceudvikling via kurser. Og pædagogiske læreplaner. 16

18 Ressourceforbrug Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. lærer 2011/ / / /2013 Normalklasser ,4 17,5 Specialklasser Dansk som 2. sprog 1 1, Modtageklasser Afdeling: Tibberup 11/12 12/13 Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført pga lockout Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning Antal elever pr. computer under 5 år, med internetopkobling 1 1 Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår Skolens årsresultat, i regnskabsår Bemærkninger til årsresultaterne: Årsresultatet er mere end tilfredsstillende. Underskuddet er nedbragt mere end aftalt. Al overtid, er afskaffet og tidligere overtidspukler er afviklet. Alle ansatte har taget en hård tørn og skal roses for det. Bemandingen har været minimeret meget ift. tidligere. Årsresultatet for 2012, er sammenbragt af de fire afdelinger. Anvendelsen af skolens SFO- og lektieordningstilbud skoleåret 2012/2013 Antal Tilmeldte i SFO Gennemsnitligt antal fremmødte pr. dag Gennemsnitligt fremmøde i SFO Juli ,7 Antal elever der anvender skolens lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag August ,2 7 September ,9 8 Oktober ,9 8 November ,5 9 December ,2 9 Januar ,3 8 Februar ,4 7 Marts ,4 7 April ,9 6 Maj ,9 4 Juni ,9 0 Dækningsgraden for SFO erne (antal børn pr. pædagog/medhjælper) 15,1 17

19 Bemærkninger til SFO delen: Implementering af de pædagogiske lærerplaner i årshjulet og i praksis. Særligt fokus på klassedannelsen m.h.p. at danne harmoniske klasser i samarbejde med BH. Kl. Lærerne. Kommunens pålagte kursusvirksomhed er positiv for medarbejderne, men udhuler normeringen i de perioder det pågår. Mange seniorer påvirker ligeledes normeringen. Udfordring at være 2 afdelinger med færre børn, også i de kommende år. Ressourceforbrug Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. lærer 2011/ / / /2013 Normalklasser ,2 Specialklasser 2 2 9,5 10,5 Dansk som 2. sprog Modtageklasser Afdeling: Espergærde 11/12 12/13 Andel af de planlagte undervisningstimer der blev gennemført 99,5 89,6 Andel af lærernes nettoarbejdstid, der anvendes til undervisning 40,97 43,7 Antal elever pr. computer under 5 år, med internetopkobling Samlede driftsudgifter ekskl. Bygninger, i regnskabsår Samlede udgifter pr. normal elev, i regnskabsår Samlede udgifter pr. specialelev, i regnskabsår Skolens årsresultat, i regnskabsår Bemærkninger til årsresultaterne: 2011: Trods stor fokus og mulige men ikke populære - reduktioner i forskellige retninger er det ikke lykkedes at nedbringe skolens samlede underskud i en grad, som det var ønsket. Vi konstaterer dog, at der er sket en mærkbar reduktion i skolens underskud i forhold til året før. Vilkårene er, at basisydelsen altid skal leveres, og derfor vil udefra kommende problemstillinger (IT-omlægninger, langtidssygdom mv.) let kunne vælte den økonomiske planlægning. Det må konstateres, at det er let at opbygge et underskud, men svært at fjerne det igen. 2012: 18

20 I forbindelse med sammenlægning af de 4 gamle skoler i Espergærde er de 4 skolers over- og underskud sammenlagt i den fælles økonomi. Dette bevirker, at afdeling Espergærdes underskud er opvejet af de overskud, som to af de øvrige afdelinger bragte ind i ægteskabet. Samlet: Espergærde Skoles samlede resultater viser et minimalt merforbrug i både 2011/12 og 2012/13. Det sidste skyldes primært manglende tildeling fra centralt hold af ekstra midler til SFO Mørdråbens energiforbrug som først er blevet tildelt i foråret 2013, samt uklarhed omkring fællesindkøb af netbooks. Anvendelsen af skolens SFO- og lektieordningstilbud skoleåret 2012/2013 Antal Tilmeldte i SFO Gennemsnitligt antal fremmødte pr. dag Gennemsnitligt fremmøde i SFO Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Dækningsgraden for SFO erne (antal børn pr. pædagog/medhjælper) Antal elever der anvender skolens lektieordninger i gennemsnit pr. skoledag 15,92 Bemærkninger til SFO delen: Personalet har deltaget i AKT kursus i ca. 32 timer. Medhjælperne har deltaget i et uge kursus om Krop og bevægelse. Pædagogerne har deltaget 30 timer i kursus om Medborgerskab. Vi har arbejdet målrettet med at implementere/ udføre de pædagogiske lærer planer ind i vores planlagte årshjul. Vi har prioriteret målrettet det gode samarbejde med lærerne ( også de som ikke er i helhed og sammenhæng. Fokus på det psykiske arbejdes miljø er der også arbejdet med ud fra APV en. Et travlt lærerigt år!. Ressourceforbrug Antal fuldtidsstillinger Antal elever pr. lærer 2011/ / / /2013 Normalklasser 18,37 18,7 16,65 15,88 Specialklasser Dansk som 2. sprog - - Modtageklasser

21 9. Lærerkompetencer fordelt på afdelinger Afdeling: Grydemosen Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer: Antal lektioner I faget dansk I faget matematik I faget fysik/kemi I øvrige naturfag I faget engelsk I specialundervisningen I faget dansk som andetsprog Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Antal Folkeskolelærer Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 1 3 Lang videregående uddannelse 0 0 Faglært 0 0 Student 0 0 Andet (lærerstuderende) 1 3 Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til opkvalificering til liniefagsuddannelse, i skoleåret Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse i skoleåret Vurdering af effekten af liniefagsdækning og lærernes uddannelser på kvaliteten af undervisningen: På afdeling Grydemosen er der rigtigt mange lektioner, der læses af linjefagsuddannede lærere. I nogle fag læses lektionerne af lærere, der ikke er linjefagsuddannede, men har opnået deres kvalifikationer på anden måde. Jo mere kvalificerede lærerne er til deres undervisning, desto bedre og engagerende bliver lektionerne for eleverne. Mange lærere efterspørger videreuddannelse på bestemte faglige områder for at holde deres viden og opdatering af faget ved lige. Det kunne f.eks. være i form af kurser. Desværre har vi i flere år måttet bruge alle kursusmidler på fælles kurser for alle lærere i kommunen. Afdeling: Mørdrup Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer: Antal lektioner I faget dansk

22 I faget matematik I faget fysik/kemi I øvrige naturfag I faget engelsk I specialundervisningen I faget dansk som andetsprog Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Antal Folkeskolelærer Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Faglært 1 0 Student 0 0 Andet 0 3 Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til opkvalificering til liniefagsuddannelse, i skoleåret Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse i skoleåret Vurdering af effekten af liniefagsdækning og lærernes uddannelser på kvaliteten af undervisningen: Linjefagsdækningen ser tilfredsstillende ud med en forklaring på tallene indenfor specialundervisningen. Nogle af specialtimerne bruges bl.a. til lektiecafe, FTF-timer i klasse og to-lærertimer, hvortil der kan bruges lærere uden linjefag i specialundervisning. Derfor er billedet misvisende. Dog kan vi godt på sigt bruge en lærer med linjefag i specialundervisning. En lærer med da2 ophørte sidste skoleår, og der er ikke uddannet en ny med det linjefag. I stedet bruges en lærer med specialundervisning, hvilket giver god mening i denne situation. Mørdrupskolen har dygtige og engagerede lærere med læreruddannelser fra før 1996, som underviser i dansk eller matematik uden at have linjefaget. Flere af dem har adskillige gange ført elever til afgangsprøver med gode resultater. Lærerne er ambitiøse og holder sig løbende opdateret. Én lærer mangler 2 linjefag for at færdiggøre sin uddannelse. Læreren har været ansat i flere år og betragtes som en dygtig og engageret lærer. Afdeling Tibberup Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer: Antal lektioner I faget dansk I faget matematik I faget fysik/kemi I øvrige naturfag I faget engelsk I specialundervisningen

23 I faget dansk som andetsprog Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Antal Folkeskolelærer Kort videregående uddannelse 0 Mellemlang videregående uddannelse 7 17 Lang videregående uddannelse 2 5 Faglært 0 Student 0 Andet 0 Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til opkvalificering til liniefagsuddannelse, i skoleåret Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse i skoleåret (Vi har kun medtaget ekstern uddannelse, så som seminarie o.lign) Vurdering af effekten af liniefagsdækning og lærernes uddannelser på kvaliteten af undervisningen: På afdeling Tibberup læses de fleste lektioner af linjefagsuddannede lærere. I nogle fag læses lektionerne af lærere, der ikke er linjefagsuddannede, men har opnået deres kvalifikationer på anden vis. Som ledelse ønsker vi muligheder for anden eftervidereuddannelse end alene de kommunalt fastlagte. Afdeling: Espergærde Andel af undervisningen der blev varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer: Antal lektioner I faget dansk I faget matematik I faget fysik/kemi 0 0 I øvrige naturfag I faget engelsk I specialundervisningen I faget dansk som andetsprog 0 Lærernes uddannelsesmæssige baggrund Antal Folkeskolelærer Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Faglært 0 0 Student 0 0 Andet 1 5 Andel af skolens lærere der har modtaget efteruddannelse, der svarer til opkvalificering til liniefagsuddannelse, i skoleåret Andel af skolens lærere der har modtaget anden efteruddannelse i skoleåret

24 Vurdering af effekten af liniefagsdækning og lærernes uddannelser på kvaliteten af undervisningen: Det er positivt at konstatere, at linjefagsdækningen på skolens basisfag (dansk, matematik, engelsk og specialundervisning) er 100. I forbindelse med fagfordelingen for skoleåret har vi fokuseret på også at få dækket naturfag ind med de linjeuddannede folk, som vi råder over. Det har betydet, at vores linjefagsprocent på naturfag er steget markant i dette skoleår. Specialundervisningsområdet er fortsat markant flot dækket, hvilket betyder, at det er muligt på Espergærdeskolen at fastholde en tidlig og en gennemgående indsats. Mht. skolens øvrige fag er dækningsgraden svagere. Dette er ikke overraskende, da der er tale om en række små fag, som sjældent kan tilgodeses med linjefagsuddannede folk trods ønsket om det. Men set fag for fag er situationen meget forskellig. Der er således 100 linjefagsuddannede i flere af de mindre fag, mens andre små fag har en svagere dækning. Men samlet set er niveauet acceptabelt. Både fra skolens side og fra lærerside er det ønskeligt at få opkvalificeret undervisningen i disse fag, men den kommunale beslutning om at prioritere alle midler til specifikke videreuddannelsesområder gør, at der ikke er hverken økonomi eller tid til skolens egne uddannelsesbehov. Det vil konstant være ledelsens opgave at vurdere dels det aktuelle og dels det langsigtede behov for videre- og efteruddannelse af medarbejderne. Derved vil det være muligt at opstille prioriterede videreuddannelsesbehov, så mål og retning for uddannelsesindsatsen er åbenlyse. 10. Fravær Personale fordelt på afdelinger Afdeling: Grydemosen Lærere/ bhkl. ledere Pæd. personale Adm./ drift Andre Sygefravær Antal medarbejdere Antal sygefraværsperioder Gennemsnitligt antal sygedage pr. fravær Antal sygeperioder på over 28 dage Antal sygeperioder på over 90 dage (langtidssygdom) Samlet antal sygedage ifm. Langtidssygdom Samlet antal sygedage i alt Andet fravær Omsorgsdage Barn syg opgjort i dage 23

25 Arbejdsskade opgjort antal i dage Graviditetsgener, barsel mm. opgjort i dage Øvrige (nedsat tjeneste grundet sygdom) i samlet antal dage Samlet antal andre fraværsdage Opgørelser Samlet antal normeret arbejdsdage Samlet Andet fravær Samlet Sygefravær med langtidssygdom Samlet Sygefravær uden langtidssygdom Afdeling: Mørdrup Lærere/ bhkl. ledere Pæd. personale Adm./ drift Andre Sygefravær Antal medarbejdere Antal sygefraværsperioder Gennemsnitligt antal sygedage pr. fravær Antal sygeperioder på over 28 dage Antal sygeperioder på over 90 dage (langtidssygdom) Samlet antal sygedage ifm. Langtidssygdom Samlet antal sygedage i alt Andet fravær Omsorgsdage Barn syg opgjort i dage Arbejdsskade opgjort antal i dage Graviditetsgener, barsel mm. opgjort i dage Øvrige (nedsat tjeneste grundet sygdom) i samlet antal dage Samlet antal andre fraværsdage Opgørelser Samlet antal normeret arbejdsdage Samlet Andet fravær Samlet Sygefravær med langtidssygdom Samlet Sygefravær uden langtidssygdom Afdeling: Tibberup Lærere/ bhkl. ledere Pæd. personale Adm./ drift Andre Sygefravær Antal medarbejdere Antal sygefraværsperioder Gennemsnitligt antal sygedage pr. fravær Antal sygeperioder på over 28 dage Antal sygeperioder på over 90 dage (langtidssygdom) Samlet antal sygedage ifm. Langtidssygdom 24

26 Samlet antal sygedage i alt Andet fravær Omsorgsdage Barn syg opgjort i dage Arbejdsskade opgjort antal i dage Graviditetsgener, barsel mm. opgjort i dage Øvrige (nedsat tjeneste grundet sygdom) i samlet antal dage Samlet antal andre fraværsdage Opgørelser Samlet antal normeret arbejdsdage Samlet Andet fravær Samlet Sygefravær med langtidssygdom Samlet Sygefravær uden langtidssygdom Afdeling: Espergærde Lærere/ bhkl. ledere Pæd. personale Adm./ drift Andre Sygefravær Antal medarbejdere Antal sygefraværsperioder Gennemsnitligt antal sygedage pr. fravær Antal sygeperioder på over 28 dage Antal sygeperioder på over 90 dage (langtidssygdom) Samlet antal sygedage ifm. Langtidssygdom Samlet antal sygedage i alt Andet fravær Omsorgsdage Barn syg opgjort i dage Arbejdsskade opgjort antal i dage Graviditetsgener, barsel mm. opgjort i dage Øvrige (nedsat tjeneste grundet sygdom) i samlet antal dage Samlet antal andre fraværsdage Opgørelser Samlet antal normeret arbejdsdage Samlet Andet fravær Samlet Sygefravær med langtidssygdom Samlet Sygefravær uden langtidssygdom 11. Vikardækning fordelt på afdelinger Afdeling: Grydemosen Skolens vikarforbrug pr. elev for kr. Skolens tildelte vikarmidler for kr. Antal vikarer 11 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund 25

27 Antal Lærere 1 9 Pædagoger 0 0 Afsluttet folkeskolen 1 10 Faglært 1 9 Student 6 54 Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Anden baggrund 2 18 Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: I Helsingør Kommune følger vi byrådets beslutning om, at der ikke ansættes uddannede lærere som løse vikarer. Vi har i mange tilfælde været så heldige at have løse vikarer, der har brugt jobbet som mulighed for at få afprøvet en interesse for lærergerningen, før de søger ind på lærerseminarium. Afdeling: Mørdrup Afdeling: Mørdrup Skolens vikarforbrug pr. elev for Skolens tildelte vikarmidler for Antal vikarer 7 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Antal Lærere 3 43 Pædagoger 0 0 Afsluttet folkeskolen 0 0 Faglært 0 0 Student 4 57 Kort videregående uddannelse 0 0 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Anden baggrund 0 0 Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: Der har igen i år været mange at vælge imellem til ledige vikarstillinger. Afdelingen har været så heldige, at to af sidste års vikarer nu er blevet færdiguddannet lærere. Da de ikke kunne få faste lærerstillinger, valgte de at blive løse vikarer, hvilket betyder, at vi har haft vikarer med særdeles gode kompetencer. I forbindelse med længere sygdomsforløb kunne vi give klasserne god vikardækning. Ved ansættelse af øvrige vikarer i løbet af skoleåret sættes de grundigt ind i vores forventninger til dem. Ledelsen holder efterfølgende møde med dem og gennemgår en lang, lang liste over, hvordan de skal agere som vikar. Det pointeres, at vi ønsker faglighed. Mange, mange lærere skriver i vikarskemaet til vikaren, hvad de skal lave, andre laver ugeplaner, som vikarerne ved, at de skal følge. Er der ikke besked fra den fraværende lærer, ved vikarerne, at de kan opsøge en af klassens øvrige lærere for at få ideer til timernes indhold, så de ikke alle går op i leg og ingen reel undervisning. Vi er slet ikke i tvivl om, at vikarerne på afdelingen er dygtige, engagerede, vellidte, respekterede og meget opsøgende for at sørge for, at kvaliteten af deres undervisning er så god som overhovedet muligt. De kan også allerbedst lide at gå ind i klasserne med en plan for timens indhold. Når det daglige vikarskema lægges, prioriteres det, at vikardække klasserne i fase 1 og 26

28 fase 2. Aflysning af undervisning forekommer yderst sjældent og kun for 6. kl. og opefter. I særlige situationer kan klasser arbejde alene, dvs. uden lærer eller ved opsyn fra naboklassens lærer (afhængigt af klassetrinet). Ved skoleårets planlægning har vi på forhånd søgt at vikardække alt det fravær (f.eks. kurser, lejrskoler), som vi kan se fornuftigt dækket af klassernes faste lærere. Det kan lade sig gøre med en del af det planlagte fravær at lægge det ind i lærernes aktivitetsplaner dog ikke det hele. Afdeling Tibberup 2011 Skolens vikarforbrug pr. elev for Skolens tildelte vikarmidler for Antal vikarer 7 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Antal Lærere 1 14,3 Pædagoger Afsluttet folkeskolen Faglært Student 4 57,1 Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 2 26 Lang videregående uddannelse Anden baggrund Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: Forholdsvis lavt fravær. Mellemkvalitet af vikarindsatsen. Afdeling: Tibberup 2012 Skolens vikarforbrug pr. elev for Skolens tildelte vikarmidler for Antal vikarer 10 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Antal Lærere Pædagoger Afsluttet folkeskolen Faglært Student 6 60 Kort videregående uddannelse 2 20 Mellemlang videregående uddannelse 2 20 Lang videregående uddannelse Anden baggrund Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: Fraværet er for højt, Ledelse og AMR har fokus på fravær og årsager. Kvaliteten af vikarindsatsen er svingende. Fra fremragende til ringe, afhængig af vikarens engagement og uddannelse. Dog således at en tættere opfølgning/tilbagemelding fra vikarerne har øget kvaliteten. Afdeling: Espergærde Skolens vikarforbrug pr. elev for ,09 Skolens tildelte vikarmidler for

29 Antal vikarer 7 Vikarers uddannelsesmæssige baggrund Antal Lærere 1 14 Pædagoger 1 14 Afsluttet folkeskolen 0 0 Faglært 0 0 Student 4 57 Kort videregående uddannelse 1 14 Mellemlang videregående uddannelse 0 0 Lang videregående uddannelse 0 0 Anden baggrund 0 0 Vurdering af effekten af fravær og vikardækning på kvaliteten af undervisningen: Ethvert fravær er uheldigt uanset det skyldes sygdom eller planlagt fravær pga. kurser, aktiviteter med andre klasser og lign. Her på skolen er der indarbejdet en god og fremadrettet praksis, når lærere ikke kan være i deres klasser. Det er kutyme, at den fraværende lærer enten via det interne lærerintranet eller via telefonopringninger til skolen/kollegerne videregiver informationer om det arbejdsprogram, som læreren havde tilrettelagt for undervisningen i de pågældende fraværstimer. Det kan naturligvis aldrig sikres, at børnene får præcis den undervisning, som de skulle have haft, idet der både kan være faglige såvel som praktiske problemer. Eksempelvis kan en hasteindkaldt vikar ikke nå at forberede sig, og det kan være vanskeligt (umuligt) at træde ind i et fagområde, som man overhovedet ikke er kendt med. Vores nuværende vikarorienteringsform er forfinet i lærer-intra-regi, så både kolleger og vikarer nu kan orientere sig på Intra om både planlagt og akut fravær og samtidig få informationer om det planlagte arbejde. Vikarer kan eksempelvis orientere sig allerede kl på Intra, om der er vikararbejde samme dag. Specielt ved planlagt fravær har denne metode styrket vikardækningens indhold, da muligheden for vikarernes forberedelse er blevet forøget, når fraværet og arbejdsopgaverne er lagt ud så tidligt, som det er sket. Sammenfattende skal det nævnes, at der på skolen er en meget fin samarbejdskultur på vikarområdet. Det betyder i praksis, at der er stor hjælpsomhed blandt personalet, når vikarbehov opstår og akutte løsninger skal findes. Trods den hjælpsomme og positive indstilling fra lærerside kan vi tydeligt registrere, at den tildelte ramme til vikardækning aldrig vil kunne dække de vikarbehov, som en skole i bevægelse har brug for. 12. Elevadfærd fordelt på afdelinger Afdeling: Grydemosen 28