OKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
|
|
- Finn Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K Tlf.: ISBN tryk: ISBN web: Design, omslag: B14 Tryk: Rosendahls A/S Publikationen kan hentes på regeringen.dk
3 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 3 Indhold 1. Danmarks klimamål i Regeringens principper for opfyldelse af klimamålet En robust klimaindsats med løbende opfølgning Vejen til målopfyldelse....9
4 4 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 1. Danmarks klimamål i 2030 Danmark har i EU påtaget sig et ambitiøst klimamål, som indebærer, at Danmark skal nedbringe de ikke-kvotebelagte udledninger med 39 pct. i 2030 set i forhold til Det er et ambitiøst mål, der er blandt de tre højeste i EU. Målet omfatter de drivhusgasudledninger, der falder uden for EU s kvotehandelssystem. Nærmere bestemt drejer det sig om udledninger fra transport, landbrug, miljø og fra den ikke-kvotebelagte del af energiområdet, som eksempelvis opvarmning af boliger med gas- og oliefyr. Udledningerne fra disse sektorer er samlet set faldet betydeligt over tid på grund af især udviklingen på energiområdet. Med målet følger en reduktionsforpligtelse i form af en reduktionssti i perioden Det vil sige et loft for, hvor meget Danmark må udlede i hvert år fra 2021 til 2030, hvor reduktionen skal være 39 pct. Figur 1 Mio. ton CO 2 -ækv. Transport Energi Landbrug Miljø Drivhusgasudledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer De ikke-kvotebelagte udledninger, fordelt på sektorer frem mod Note Drivhusgasser fra miljøområdet betegner udledninger fra industrigasser, kemiske processer, kølemidler, affald og spildevand. Spændet i fremskrivningen af drivhusgasudledninger fra transport skyldes usikkerhed omkring forventningerne til nye bilers energieffektivitet Kilde Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018 Boks 1 EU s klimamål Danmarks klimamål i 2030 følger af EU s mål om at reducere EU s samlede drivhusgasudledninger med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til I de ikke-kvotebelagte sektorer skal EU således reducere sine udledninger med 30 pct. i 2030 i forhold til EU-målet for udled- ningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer er fordelt mellem medlemslandene, således at alle lande er tildelt et reduktionsmål inden for spændet 0-40 pct. i 2030 i forhold til De nationale reduktionsmål er primært baseret på BNP pr. indbygger.
5 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 5 De danske drivhusgasudledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer forventes at være reduceret med mellem 21 og 23 pct. i 2030 uden igangsættelse af nye tiltag i sektorerne. Det er ikke nok til at nå Danmarks klimamål. Samlet set forventes afstanden mellem de fremskrevne udledninger og Danmarks reduktionssti i perioden at være mio. ton CO 2 -ækvivalenter. Dette udtrykker det samlede reduktionsbehov over perioden. Der er en række usikkerheder forbundet med at vurdere reduktionsbehovet frem mod 2030, som for eksempel økonomisk og teknologisk udvikling, vækst i trafikarbejdet (kørslen), udvikling i landbruget, reduktionseffekt fra CO 2 -krav til bilproducenter på EU-niveau. Samlet set vurderes det, at reduktionsbehovet kan svinge mellem et øvre og nedre udfaldsrum på op til +/- 10 mio. ton CO 2 -ækvivalenter omkring reduktionsbehovet. Figur 2 Mio. ton CO 2 -ækv Udledninger Reduktionssti Drivhusgasudledninger og EU-forpligtelsen i Drivhusgasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer og EU-forpligtelsen i perioden Note Figuren illustrerer, hvordan reduktionsforpligtelsen indfases. Det skraverede område viser reduktionsbehovet Kilde Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018 Danmark har, pga. sit høje reduktionsmål og landbrugets betydning, opnået adgang til at anvende forskellige fleksibilitetsmekanismer til at dække en del af det danske reduktionsbehov. Fleksibilitetsmekanismerne skal bidrage til at sikre, at reduktioner kan foretages der, hvor de er mest omkostningseffektive. Samtidig bidrager de til, at der tages hensyn til erhvervets konkurrenceevne. I alt har Danmark adgang til at anvende kreditter fra kulstofoptag i jord og skov (LULUCF-kreditter) svarende til 14,6 mio. tons CO 2 til målopfyldelse. Kreditterne er et udtryk for en forbedring af kulstofbalancen i jord og skov og udtrykker klimaeffekten af denne forbedrede balance. Den seneste LULUCF-fremskrivning indikerer med betydelig usikkerhed, at Danmark uden yderligere tiltag kan generere 12,9 mio. kreditter i perioden Hvis kulstofbalancen i Danmark forbedres yderligere, vil hele adgangen til brug af LULUCF-kreditter kunne udnyttes. Hertil kommer, at Danmark kan anvende annullering af kvoter fra EU s kvotehandelssystem svarende til ca. 8 mio. tons CO 2 til at dække reduktionsbehovet. Kvoteannullering har en positiv klimaeffekt, da det mindsker antallet af kvoter i kvotehandelssystemet. Ved anvendelse af kvoteannullering sikres det samtidig, at markedet bliver styrende for, hvor drivhusgasreduktionen reelt sker. Reduktionen vil således ske ud fra et europæisk perspektiv og finde sted, hvor det samlet set er økonomisk mest hensigtsmæssigt. Endelig er der ubegrænset adgang til køb af udledningsrettigheder fra andre EU-lande til brug for målopfyldelsen, alt afhængigt af udbuddet af disse. Danmark vil arbejde for at etablere et marked for udledningsrettigheder, der kan understøtte mulighederne for en markedsdreven og omkostningseffektiv reduktionsindsats på tværs af EU. Regeringen vil købe udledningsrettigheder, hvis det viser sig nødvendigt, omkostningseffektivt og miljømæssigt forsvarligt.
6 6 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER Boks 2 Fleksibilitetsmekanismer LULUCF-kreditter LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) er en overordnet betegnelse for binding og frigivelse af kulstof i jord og skov. LULUCF-kreditter er et udtryk for forbedringer af kulstofbalancen i jord og skov. Alle medlemslande får i varierende omfang adgang til modregning af LULUCF-kreditter i drivhusgasudledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer. LULUCF-debets er derimod udtryk for en forværring og skal lægges oveni udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmark får adgang til at modregne op til 14,6 mio. kreditter i indfrielsen af målet for de ikke-kvotebelagte sektorer over perioden Kvoteannullering Nogle medlemslande, herunder Danmark, får i et givet omfang adgang til at anvende kvoter fra EU s kvotehandelssystem til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmarks adgang til at anvende kvoter til målopfyldelse er fastsat til maksimalt 2 pct. af Danmarks 2005-udledning hvert år i perioden , svarende til omkring 8 mio. kvoter for hele perioden Kvoterne anvendes ved, at staten annullerer de kvoter, som er tildelt staten af EU, og som ellers kunne have været solgt på auktion til kvoteomfattede virksomheder. Landene skal tage beslutning omkring brugen af kvoteannullering inden 2020 og kan herefter nedjustere indmeldingen i to omgange i 2024 og i Udledningsrettigheder og projektreduktioner Danmark får på linje med de andre medlemslande desuden ubegrænset adgang til at købe andre medlemslandes udledningsrettigheder, hvis de overopfylder deres forpligtelse for de ikke-kvotebelagte sektorer. Der er mulighed for, men ikke pligt til, at knytte udledningsrettighederne til konkrete reduktionsprojekter i andre EU-lande via bilaterale aftaler. Adgangen til udledningsrettighederne afhænger af udbuddet af disse. Lån og opsparing af reduktioner Reglerne for de enkelte landes regnskaber er indrettet sådan, at overopfyldelse af de årlige reduktionstilladelser først i perioden kan overføres til senere i perioden. Samtidig er det muligt at låne op til 5 pct. af det enkelte lands udledningsrettigheder i det kommende år.
7 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 7 2. Regeringens principper for opfyldelse af klimamålet Regeringen knæsætter med denne strategi fem principper, som vil være styrende for klimapolitikken i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden Principper for målopfyldelse Regeringens klimaindsats skal være holdbar. Regeringen vil derfor fortsætte omstillingen af de ikke-kvotebelagte sektorer, og drivhusgasudledningerne fra sektorerne skal samlet set falde frem mod På den måde sikres både bidrag til reduktionsindsatsen i forhold til 2030-målet, og sporene lægges til den videre omstilling, hvor regeringen vil arbejde mod nettonuludledning i senest Samtidig vil regeringen skabe de rigtige rammer for en markedsdrevet og teknologineutral omstilling, der giver aktørerne incitament til at vælge de mest omkostningseffektive klimatiltag. Regeringens klimapolitik skal sikre, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv, så vi får mest mulig klima for pengene. Hensyn til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne er ligeledes centrale i regeringens klimaindsats, så vi ikke belaster økonomien samt erhvervet og husholdninger unødigt. Endelig vil regeringen indrette klimaindsatsen, så den er fleksibel og robust i forhold til den økonomiske og teknologiske udvikling. Boks 3 Principper for opfyldelse af klimamålet Holdbar klimaomstilling Rammer for en markedsdrevet og teknologineutral klimapolitik Omkostningseffektivitet Klimaindsatsen skal sikre en holdbar og langsigtet omstilling af sektorerne samt sikre dokumenterbare drivhusgasreduktioner. Markedet er den primære driver i den grønne omstilling. Klimaindsatsen skal sikre de bedst mulige rammer herfor. Reduktionsforpligtelsen i EU skal indfris så omkostningseffektivt som muligt. Samtidig skal klimaindsatsen så vidt, det er muligt, have den langsigtede omstilling frem mod 2050 for øje. En central forudsætning for dette vil være, at EU-rammerne efter 2030 indrettes bedre end de nuværende ved et muligt opgør med nationale byrdefordelte mål. Hensyn til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Klimaindsatsen skal understøtte vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Indsatsen skal belaste erhverv, husholdninger og samfundsøkonomien mindst muligt, ligesom det skal sikres, at omstilling af sektorerne ikke medfører udflytning af produktionen til udlandet. Robusthed og ageren under usikkerhed Indsatsen skal være fleksibel og robust i forhold til usikkerheder samt den teknologiske og markedsmæssige udvikling.
8 8 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 3. En robust klimaindsats med løbende opfølgning Regeringens klima- og luftudspil og energiaftalen etablerer et meget solidt udgangspunkt for målopfyldelsen frem mod Men der er stor usikkerhed om, hvordan verden vil udvikle sig så langt frem i tiden og det vil derfor være nødvendigt løbende at vurdere både reduktionsbehovet og mulighederne for at opnå de nødvendige drivhusgasreduktioner. Regeringen vil løbende samt efter faste kadencer vurdere reduktionsbehovet og behovet for igangsættelse af initiativer, der skal bidrage til indfrielse af reduktionsmålet. Regeringen er sammen med aftaleparterne bag energiaftalen dertil enige om at tilvejebringe finansiering på 250 mio.kr. årligt i til klimainitiativer. Første vurdering i forhold til den videre reduktionsindsats vil være i Herefter bliver de næste nedslag i 2024 og 2027, hvor der sammen med reduktionsbehovet også skal tages stilling til mulighederne for nedjustering af brugen af kvoteannullering. Klimahensyn vil fortsat skulle tænkes ind i den øvrige sektorpolitik med indflydelse på drivhusgasudledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer. På den måde kan synergier mellem sektorerne udnyttes i størst muligt omfang. Sideløbende vil regeringen føre en løbende dialog med forskere og med de aktører i samfundet, der skal være med til at implementere løsningerne i klimaindsatsen. EU Nationalt 2018 Figur 3 Opfølgning og monitorering af EU-mål i 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer Status på EU s 2030 mål ift. Parisaftalen Beslutning kvoteannullering, bindende for Vurdering af reduktionsbehov Vurdering af reduktionsbehov Mulighed for revidering af kvoteannullering Kontrol af overholdelse af 2030-målet 2027 Vurdering af reduktionsbehov Mulighed for revidering af kvoteannullering pct. reduktionsmål for de ikkekvotebelagte sektorer i Danmark Kontrol af overholdelse af 2030-målet 2032
9 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 9 4. Vejen til målopfyldelse Regeringens klima- og luftudspil og energiaftalen anviser initiativer og finansiering, der bringer Danmark godt på vej til at kunne opfylde klimamålet i EU i Klima- og luftudspillet og energiaftalen reducerer udledningerne markant, herunder med en lang række nationale initiativer med reduktionseffekt. Regeringen vil hertil gøre brug af LULUCF-kreditter i størst muligt omfang og annullering af CO 2 -kvoter fra EU s kvotehandelssystem. Og så følger regeringen løbende op på målet og er sammen med aftaleparterne bag energiaftalen enige om at tilvejebringe finansiering til senere klimatiltag i Derudover igangsættes forskning og udvikling inden for landbruget samt optag og lagring af CO 2, hvor Danmark kan skabe resultater, der kan sikre yderligere reduktioner hjemme og fortsætte med at vise vejen for andre lande. Det er samtidig vigtigt for indfrielsen af Danmarks mål for de ikke-kvotebelagte sektorer at fastlægge rammer og understøttende tiltag på EU-niveau, der kan understøtte vores ambitioner og en langsigtet omstilling, uden det går ud over vækst og beskæftigelsen. Sideløbende med den nationale indsats vil Danmark derfor gå forrest for at påvirke EU s klimapolitik i retning af mere ambitiøse, mere omkostningseffektive og mindre konkurrenceforvridende rammer. Regeringen vil herunder lægge pres på for at opnå ambitiøse resultater i EU-forhandlingerne om CO 2 - krav til biler og tung transport og om krav til indkøb af offentlige køretøjer. Det er en altafgørende faktor for omstillingen af transportsektoren med stort potentiale til at reducere CO 2 -udledningerne frem mod Danmark har et rigtig godt udgangspunkt i forhold til at kunne opfylde målet. Samlet set kan regeringens klima- og luftudspil, energiaftalen, kvoteannullering og LULUCF-fleksibilitet bidrage til målopfyldelsen med ca. 26 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i forpligtelsesperioden. Set i forhold til reduktionsbehovet på mio. ton CO 2 -ækvivalenter, vil indsatserne således kunne bidrage med at opfylde en meget stor del af klimamålet. Hertil kommer, at en realisering af regeringens målsætninger om at biler og busser skal væk fra benzin og diesel kan bidrage med en samlet reduktion på op til 5½ mio. ton CO 2.
10 10 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER Tabel 1 Udspillets bidrag til Danmarks klimaforpligtelse i EU i 2030 Note Tallene i tabellen repræsenterer det størst mulige spænd og er desuden afrundet. Tallene kan som de står derfor ikke lægges sammen til den anførte sum. * LULUCF-tal er nedjusteret som følge af ny fremskrivning. Det bemærkes, at fremskrivningen er forbundet med stor usikkerhed. Danmarks reduktionsbehov i de ikke-kvotebelagte sektorer Reduktionseffekt (mio. ton CO 2 ) Reduktionsbehov (mio. ton CO 2 ) Energiaftale 1,1-1,5 - Klima- og luftudspil Benzin og diesel skal ud af taxidriften inden ,4 - Al ny asfalt på statens veje skal være klimavenlig 0,6 - Mere biobrændstof i benzin og diesel 1,0 - Forbedring af biogasanlæggene 1,1 - Strammere krav til klimaskadelige gasser i køleanlæg 0,8 - ** Viser Danmarks samlede adgang til brug af kvoteannullering. Brug af CO 2 -optag i klimaindsatsen (LULUCF-kreditter)* 12,9 - Annullering af CO 2 -kvoter** 8 - Nyt reduktionsbehov - 5½-11½ Målsætninger for lav- og nulemissionsbiler Målsætning om nulemissionsbusser i offentlig transport Nyt reduktionsbehov (inkl. transportmålsætninger) Yderligere indsatser: Forskning, udvikling og klimapulje ½
11 REDUKTIONSSTRATEGI FOR DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER 11 Boks 4 Fælleseuropæiske tiltag i transport og landbrug Fælleseuropæiske tiltag i transportsektoren Danmark kan ikke alene drive teknologiudviklingen i transportsektoren. Globalt set er det danske indkøb af biler begrænset, og der er ingen egentlig dansk bilproduktion. Derfor vil regeringen arbejde for at fremme udviklingen og udbredelsen af mere klimaog miljøvenlige køretøjer og drivmidler i EU, blandt andet i forhandlingerne om CO 2 -krav til både lette og tunge køretøjer. Fælleseuropæiske tiltag i landbruget Den internationale konkurrence på landbrugsprodukter gør, at fælleseuropæiske tiltag for klimaindsatsen er et vigtigt fundament for en generel omstilling af landbruget på tværs af EU og for dansk landbrugs konkurrenceevne. Hvis produktionsomkostningerne i dansk landbrug bliver større end i andre EU-lande som følge af klimaindsatsen, er der en risiko for, at produktionen bliver mindre og eventuelt flyttes til andre lande. Hvis der udvikles nye tiltag på tværs af EU og dertil fælleseuropæiske politikker og vilkår for erhvervet, kan der skabes et solidt fælleseuropæisk grundlag for at sænke landbrugets drivhusgasudledninger i hele EU. Det kan samtidig give dansk landbrug mulighed for at drage en konkurrencefordel af dets høje klimaeffektivitet. Regeringen vil bl.a. arbejde for fælleseuropæisk koordinering af forskning i nye og mere effektive klimavirkemidler, incitamenter til at forbedre kulstofbalancen og udvikling af bedre fælleseuropæiske løsninger og understøttende tiltag. Det kan blandt andet ske i forbindelse med forhandlingerne om EU s fælles landbrugspolitik.
12 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K Tlf.:
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereBaggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 Indhold Indledning, hovedkonklusioner og anbefalinger... 3 1 Status på danske klimamålsætninger og -forpligtelser... 6 2 Forpligtelsen i ikke-kvotesektoren
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereDanmark og EU s 2030-klimamål
November 2016 Danmark og EU s 2030-klimamål Analyse af Kommissionens forslag til reduktionsmål uden for kvotesektoren klimaraadet.dk Indhold 1 Indledning og hovedkonklusioner... 3 2 EU-Kommissionens forslag...
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereKommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019
Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Dato 10. august 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til ens@ens.dk og ehc@ens.dk; lsh@ens.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar til
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereKlimapolitisk Redegørelse 2015. Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk Redegørelse 2015 Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 16. december 2015 Indholdsfortegnelse 1. Ministerforord 2. Rammerne omkring den klimapolitiske
Læs mere1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet
ENK/5/7.b 25. november 2016 1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden 2021-30 1.1 Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv
Læs mereOmstilling frem mod 2030
Juni 2017 Omstilling frem mod 2030 Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger OBS! Opdaterede anbefalinger til sidst i dette dokument klimaraadet.dk Juni 2017 Omstilling frem mod 2030
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereMed disse initiativer viser den opdaterede status per december 2009, at den danske Kyotoforpligtelse
NOTAT 15. december 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012 Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden 2008-2012. Status
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål 2021-30 ved grøn
Læs mereKlimapolitisk redegørelse Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk redegørelse 2018 Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken Indhold 1. Ministerforord... 2 2. Klimaudfordringen kræver handling... 3 3. Den nationale
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereProvenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren
Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2017 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3565 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 26. september 2017 Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017 Dagsorden Side 1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne
Læs mereKAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030
KAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 Økonomi og Miljø, 2018 KAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 RESUME Dansk klimapolitik er præget af internationale forpligtelser og selvvalgte, nationale målsætninger.
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3491 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 5. oktober 2016 Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016 Dagsorden Side 3. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereSamlenotat. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 260 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 260 Offentligt Samlenotat Dato 6. juni 2017 Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017 Dagsorden Side 1. Forslag om bindende årlige reduktioner af
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereBaggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS)
Bilag 5.4 Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) 7. juni 2016 I dette baggrundsnotat til Energikommissionen gives et kort oprids af EU's klimaregulering med særligt
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs merekebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser
kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereKlimaperspektiver 2018
I Klimaperspektiver 2018 beskriver og vurderer CONCITO nogle af de aktuelle bud på indholdet i en kommende dansk klima- og energipolitik og giver bud på en strategisk ramme for klimaindsatsen, der kan
Læs mereBaggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik
2. marts 2017 Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik EU s kvotehandelssystem er et markedsbaseret instrument, der regulerer udledningen af drivhusgasser i EU fra særligt
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereKommissorium for Energikommissionen
Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen
Læs mereBiobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009
Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereKlimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk redegørelse 2011 Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 27. april 2011 1 Danmark på kurs mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 På den nationale
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til
Læs mereDet Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg
DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:
Læs mereK O N C E R N S T R A T E G I
K O N C E R N S T R A T E G I 2 0 1 7-2 0 1 8 VISION VI ER ANERKENDT FOR AT FREMME FORSYNINGS- OG ENERGIYDELSER I VERDENSKLASSE, DER UNDERSTØTTER VÆKST OG HOLDBAR OMSTILLING. MISSION VI ARBEJDER FOR EN
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereNOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.
NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mere1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser
7. juni 2016 1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser Introduktion Ifølge kommissoriet skal der i regi af Energikommissionen analyseres på, hvordan Danmark så
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereCO 2 -reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor
CO 2 -reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor Naturgassens muligheder og udfordringer Notat Marts 2017 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk
Læs mere