Tornerose (Dornröschen)

Transkript

1 Tornerose (Dornröschen) Modelkomedie i 4 Akter (7 Afdelinger) ved Ernst Siewert dansk tekst ved Finn Poulsen Schreibers Repertoire nr. 9 Nakskov 1957

2 - 2 -

3 Tornerose (Dornröschen) Modelkomedie i 4 Akter (7 Afdelinger) ved Ernst Siewert dansk tekst ved Finn Poulsen Schreibers Repertoire nr. 9 Nakskov

4 Tornerose Modelkomedie i 4 Akter (7 Afdelinger) Personer: Fyrst Fernando Fyrstinde Christine, hans Gemalinde Tornerose, deres Datter Astorga, en Fe Prins Leopold Johan, hans Staldmester En gammel Kone Rustikus, Køgemester Philippo, Taffeldækker En Page En Køkkendreng En Jæger En Skildvagt Hoffolk Mellem 1. og 2. Akt hengaar 15 Aar, mellem 3. og 4. Akt 100 Aar

5 Oversigt over stykkets akter 1. Akt Et Borgværelse 2. Akt En Riddersal 3. Akt Et Taarnværelse I Slottets Køkken 4. Akt Slottet omgivet af en Tjørnehæk Taarnværelset I Slottets Køkken Komedien har nr. 9 i Schreibers Repertoire. Den tyske Tekst er af Ernst Siewert. Denne danske Bearbejdelse er i 1957 foretaget af Finn Poulsen

6 1. Akt Et Borgværelse Rustikus paa Scenen. Philippo kommer med Vinkander og en stor Bakke med Steg. Rustikus: Hov, Philippo, - jeg vil tale med dig. Philippo: Jeg kommer straks, Rustikus. Jeg skal ind med Maden. Philippo gaar ud. Rustikus: Mine Stege smager dem. Philippo bar netop den sidste ind. Philippo ind uden Fad. Philippo: I gør jer ingen Begreb om, kære Køgemester, hvilken Feststemning der er i Taffelsalen. Rustikus: Vort Fyrstepar har ogsaa god Grund til at være lykkelige. Philippo: Ja, ja. Efter at Himlen saa længe havde nægtet dem at faa Børn, fik de endelig den sødeste Datter, som i Dag er blevet døbt med Navnet: Rose. Rustikus: Fyrstebarnet skal nok blive til noget stort. Derfor har Fyrst Fernando inviteret alle Landets kloge Kvinder [Koner] til Barnedaab. De skal nok give kostbare Gaver

7 Philippo: Da jeg var inde i Festsalen nu, saa jeg, at elleve af de indbudte Feer havde givet deres Daabsgaver. Rustikus: Det var vel store Kostbarheder? Philippo: Det var ikke Guld eller ædle Stene, - det har det rige Barn fra Fødslen. Næh, det var Gaver, som ikke kunde ses, men som har en blivende Værdi. Den ene gav hende Skønhed, - en anden Elskværdighed. Og de andre gav Aandfuldhed, Ynde, Blidhed, Fromhed, Beskedenhed, Ærbarhed, Dygtighed, Oprigtighed og Forstand. Kun den tolvte havde endnu ikke givet sin Gave. Rustikus: Jeg troede, at der var 13 kloge Koner i vort Land? Philippo: Fyrstinde Christine har kun tolv Guldtallerkener. Og da Feer kun kan spise af Guld, blev den trettende ikke indbudt. Rustikus: Blot hun ikke hævner sig for denne Tilsidesættelse? En gammel Kone med en Ten kommer ind. Konen: Kald straks paa Fyrsteparret Philippo: De fejrer i Dag deres Datters Daab. Vi kan ikke forstyrre dem. Konen: Jeg skal tale med dem. Hvis I ikke henter dem, gaar jeg selv ind i Festsalen. Philippo: Jeres Ankomst vilde blot ødelægge Festen. Saa vil jeg hellere melde jer. Philippo gaar ud

8 Rustikus: Jeg bliver helt uhyggelig til Mode i denne Kones Nærhed. Det er maaske den trettende Fe? Rustikus gaar ud. Konen: Du har gættet rigtigt. Jeg er den trettende Fe, som Fyrsteparret saa blodigt har fornærmet. Men min Hævn skal blive derefter. Fyrsteparret kommer ind. Fyrsten: I har bedt om at tale med os? Fyrstinden: Hvad ønsker I? Men I maa fatte jer kort. Vi kan ikke være længe borte fra vore Gæster. Konen: Hvis jeg kunde regne mig til dem, havde jeg ikke behøvet at forstyrre jer. Fyrsten: Hvem er I da? Konen: Den ringeagtede Fe. Men jeg vil ikke være saa uhøflig som I, men alligevel være Barnets Gudmoder Jeg er blot kommet for at bringe min Daabsgave. Fyrstinden: Det er sikkert ikke noget godt Konen: I skal faa Lov til i 15 Aar at glæde jer over jert yndige Barn med alle de Dyder, hun har faaet foræret, - - men den Dag, hvor Rose fylder 15 Aar, vil ogsaa blive hendes sidste. Hun vil stikke sig paa min Ten og falde død om. Jeg vil selv komme til hende i denne Skikkelse som Spindekone og sørge for, at min Spaadom gaar i Opfyldelse. Konen forsvinder

9 Fyrsten: Hvilken frygtelig Kvinde Fyrstinden: Vor Glæde blev hurtigt forvandlet til Sorg Feen Astorga kommer. Astorga: Vær rolig. Jeg kan ikke helt forhindre denne tunge Skæbne, men jeg kan mildne den - - jeg har gudskelov endnu ikke givet min Gave og udtalt mit Ønske Men det vil jeg gøre nu: Rose vil ikke blive dræbt af Tenens Stik, men hun vil falde i en dyb Søvn. Og hun vil sove i hundrede Aar, - men heller ikke længere. Astorga gaar ud. Fyrstinden: Vi takker dig, du gode Fe. Fyrsten Jeg vil gøre alt, for at den onde Fes Spaadom ikke gaar i Opfyldelse. Jeg forbyder alle Tene i vort Land Og det forbydes samtidig alle gamle Koner at spinde, - kun unge Piger maa træde Rokken. Hvem der handler mod disse Forbud, straffes med Døden Fyrstinden: Jeg er bange for, at den onde Fe alligevel finder Midler til at ødelægge vort Barn

10 2. Akt Riddersal I Midten et Fødselsdagsbord med Gaver og Blomster. Ved Siden en ny Rok. Tornerose, Fyrsteparret, Pagen og Hoffolk staar paa Scenen. Alle (til Tornerose): Rigtig hjertelig til Lykke. Tornerose: Mange Tak. Fyrstinden: Du fylder i dag 15 Aar, og du er ikke mere noget Barn. Fyrsten: Se: Her paa Bordet ligger alle dine Gaver Glæd dig nu rigtigt over dem. Tornerose: Sikke mange dejlige Ting. Fine Silkebaand, - Ringe og Spænder. De vil pynte. - - Og smukke Blomster hvor de dufter. - - Og en Lagkage - - den skal ordentlig smage. Og der staar en nydelig Spinderok. Jeg takker jer, kære Forældre. Fyrstinden: Du er ikke rigtig tilfreds, mit Barn? Fyrsten Savner du en Ting blandt dine Gaver? Tornerose: Ja, jeg vil ikke lyve, - for det maa man ikke. I har Ret. Jeg har forgæves set efter den gyldne Ten, som jeg saa inderligt ønskede mig Fyrsten (vred): Du ved jo godt, at jeg har forbudt Tene i mit Land

11 Tornerose: Gælder Forbudet ogsaa dit eneste Barn? Fyrstinden: Jeg havde ikke troet, at du var saa egoistisk, Rose. Tornerose: Tilgiv mig, begge to, at jeg et Øjeblik kunde synes utaknemmelig. Det er jeg slet ikke, og jeg er hjertensglad for mit flotte Fødselsdagsbord. Skuffelsen over Tenen er allerede borte. Jeg takker jer for jeres Godhed og skal søge at gengælde den med Kærlighed. Fyrstinden: Jeg vidste da godt, at du var et godt, taknemmeligt Barn Fyrsten: Men i Dag maa du ogsaa bevise, at du er et lydigt Barn. Jeg paalægger dig indtil Solnedgang ikke at forlade denne Sal. Du maa godt gaa ud i den lille Have, men andre Steder maa du ikke komme. (kalder) Skildvagt. Skildvagt: Fyrsten befaler? En Skildvagt kommer ind. Fyrsten: Du staar Vagt ved Haveporten. Ingen maa komme ind. Skildvagt: Skal ske, Hr. Fyrste. Skildvagten gaar ud. Fyrstinden: Og du, Page, - du viger ikke fra Prinsessens Side, og sørger for, at vore Ordrer bliver fulgt. Pagen: I kan stole paa mig, Fru Fyrstinde. Hvad siger du, Rose, - skal vi spille Ringspil i Haven?

12 Tornerose: Saa maa du først hente mit Ringspil. Pagen: Maa jeg det, Fru Fyrstinde? Fyrstinde: Ja, kom med mig, saa skal jeg give dig Spillet. Alle, undtagen Tornerose, gaar ud Tornerose: Guderne maa vide, hvorfor jeg i Dag ikke maa løbe rundt i hele Slottet som ellers? Det er da noget sært noget. (Gaar hen til Bordet) Men hvad er det, der ligger paa Bordet? Et Brev det laa der ikke før. Det maa jeg læse: Kære Rose. Kom straks til Taarnkammeret oppe i det vestre Borgtaarn. Saa vil du finde den skønneste Guldten, du endnu har set. Gaa gennem Haveporten. Skildvagten sover. En Veninde. - - En Veninde? Hvem kan det være? Hvem andre end mine Forældre kender mit højeste Ønske og hvem vil give mig en Guldten? Det er vel nok morsomt. Jeg løber straks op i Taarnet, - - men saa er jeg jo ulydig. - - Aah, Far vil nok tilgive mig, - han er saa rar, - og naar han ser min Glæde over Gaven, er han ikke vred længere. (Hen til Havedøren) Jo, minsandten. Skildvagten staar op ad Muren og snorksover. Saa vil jeg hurtig løbe ud ad Haveporten, inden Pagen kommer. (Tornerose løber ud i Haven. Lidt efter kommer Pagen med et Ringspil). Pagen: Her er jeg igen, Rose. Hvor er hun nu henne? Hun er nok ude i Haven. Nej, jeg kan ikke se hende. Hvor er Prinsessen dog gaaet hen?

13 3. Akt 1. Afdeling Taarnværelset Den gamle Kone sidder ved en Spinderok. Konen: Nu er Hævnens Time kommet. Rose har faaet mit Brev. Hun skal nok komme for at faa sit Yndlingsønske opfyldt. Og Vejen er fri, - jeg har givet Skildvagten et Sovemiddel. Hør, der har vi hende allerede. Tornerose: Goddag, Morlil. Tornerose kommer ind. Konen: Goddag, mit søde Barn. Tornerose: Nej, hvilken smuk Ten, du har? Konen: Synes du om den? Tornerose: Se, hvor den danser hvor den hvirvler op og ned. Den er vel nok morsom! Konen: Tenen er af det pure Guld. Tornerose: Jeg ville ønske, at jeg kunde spinde lige saa godt. Konen: Lad hellere være, - du kunde stikke dig i Fingeren. Tornerose: Nej, jeg skal nok passe paa. Aah, lad mig prøve engang? Konen: For min Skyld gerne

14 Tornerose: (Hen til Rokken) Det gaar jo fint. Hurra hop hop! Av, av, - jeg stak mig! Konen: Endelig! Tornerose: Hjælp, hjælp, - jeg dør Tornerose segner om. Konen: Triumf, - det er hævnet, at man ringeagtede mig for 15 Aar siden. Du vil aldrig vaagne mere. Konen gaar ud. Astorga viser sig. Astorga: Du tager fejl, Spindekone. I hundrede Aar skal Rose sove, og naar hun vaagner, er hun lige saa ung og smuk, som havde hun blot sovet en Time paa sin Fødselsdag. Jeg vil sørge for, at alle paa Slottet fra Fyrsteparret til den lille Køkkendreng falder i samme hundredaarige Søvn. Astorga forsvinder. 2. Afdeling I Slottets Køkken Rustikus ved Komfuret. En Køkkendreng. Rustikus: Ræk mig Melet, Dreng. Drengen: Her, - Køgemester. Rustikus: Nu sover du igen, Dreng. Du rakte mig Sukker

15 Drengen: Jeg tog forkert. Rustikus: Se bedre efter en anden Gang. Ræk mig Rosinerne. Drengen: Ogsaa Rosiner. Det bliver jo et helt Festmaaltid. Rustikus: Vi fejrer ogsaa i Dag en rigtig Fødselsdag. Og det er den søde Rose, der fylder Aar. Hvem der ikke kan glæde sig derover, ønsker intet godt for vort Fyrstehus. Rose er den kønneste og den bedste Pige i hele Verden. Drengen: Ja, Rose er go nok. Da jeg skulde have en Dragt Prygl, fordi jeg havde slikket af Fadene, bad hun saa længe, at jeg slap med Skrækken. Rustikus: Ja, - og det havde du ikke fortjent. Din evige Slikken bliver engang din Ulykke. Philippo: Har I set Rose? Philippo kommer ind. Rustikus: Jeg har ikke været uden for mit Køkken. Og herud kommer Prinsessen ikke. Philippo: Hun er sporløst forsvundet. Vort kære Fyrstepar har af Angst og Uro ladet hele Slottet gennemsøge men forgæves. Kun her i Køkkenet og i de smaa Taarnværelser har man endnu ikke været. Men Fyrsteparret vil straks være her. Rustikus: De kommer dér. Fyrsteparret, Pagen og Skildvagten kommer ind

16 Fyrsten: Ja, - her er Rose heller ikke? Fyrstinden: Hvor kan hun dog have gemt sig? Fyrsten: Du har svigtet paa din Post. Hvorfor faldt du i Søvn, Skildvagt? Vagten: Jeg ved det ikke, Hr. Fyrste. En gammel Kone kom i Eders Navn med et Bæger Vin. Da jeg havde drukket det, faldt jeg straks i Søvn. Rustikus (Til Køkkendrengen): Hugger du af Rosinerne, Dreng. Men vent, du skal faa en førsteklasses Ørefigen. Men hvad er det? Jeg bliver saa træt, at jeg ikke kan løfte Armen. Jeg maa lukke mine Øjne. Fyrsten: Mine Lemmer er som Bly. Jeg vil sove. Fyrstinden: Jeg er ogsaa søvnig. Alle falder i Søvn og snorker. Astorga viser sig. Astorga: I Søvnen er I faldet Nu hviler Sind og Krop. Om hundred. Aar I alle skal atter vaagne op. En Tjørnehæk vil vokse og skjule dette Slot, Fra Verden og fra Livet den gemmer alting godt. Det hele Slot skal hvile i Søvnens dybe Favn. Fra nu af TORNEROSE skal vær. Prinsessens Navn. Engang en Prins vil Vejen igennem Torne finde. Paany begynder Livet paany vil Solen skinne

17 4. Akt 1. Afdeling En Skov I Baggrunden ligger et Slot skjult bag en Tjørnehæk. Prins Leopold og Johan kommer ind. Prinsen: Hvor er vi nu, Johan? Johan: Jeg ved det ikke, kære Prins Leopold. jeg er ikke kendt i denne Del af Skoven. Prinsen: Vi er altsaa faret vild paa Jagten? Johan: Ja, - og vi er kommet bort fra Eders Følge. Prinsen: Men dér ligger jo et Slot, - saa har det ingen Nød. Vi vil bede Slotsherren om Husly. Johan: Slottet ser jo ud til at være ubeboet. Man ser jo ikke et Menneske. Prinsen: Prøv at finde et Hul i Tjørnehækken. Gaa op og tal med Ejeren. Johan (Over til Hækken): Av, av, - det er jo en Tjørnehæk, og der er ingen Aabning. Av, av for Pokker, - hvor Tornene stikker! Prinsen: Gaa videre, - der maa være en Indgang? Johan: Av, av, - næh, det er umuligt at trænge igennem

18 En Jæger kommer. Prinsen: Dér kommer en Jæger. Han maa vise os Vej. Johan: Hej, gamle Ven. Kan I vise os Vej til Slottet? Jægeren: Det bliver ikke let. For den kan kun findes af den Kongesøn, som Feer i Vuggegave har bestemt som den fortryllede Torneroses Befrier. Prinsen: Tornerose? Hvem er det? Jægeren: En Prinsesse af sjælden Skønhed og Godhed. Hun har i mange Aar ligget i dyb Søvn bag disse Mure. Prinsen: Vil hun da aldrig vaagne igen? Jægeren: Hun skulle sove i nøjagtig hundrede Aar, - ja, det har min Bedstefar og Oldefar fortalt. Prinsen: Jamen, hvornaar er de hundrede Aar gaaet? Jægeren: Det ved man ikke helt nøjagtig, - men Dagen for hendes Forløsning kan ikke være fjern. Prøv Eders Lykke og ban Eder Vej gennem Hækken. Maaske er I den udkaarne Prins? Mange Prinser har allerede forsøgt, men de maatte vende om med iturevne Klæder og blodige Hænder og med uforrettet Sag. Men ingen har set saa god og ridderlig ud som I. Prøv Lykken. Lønnen er Eders Møje værd. Prinsen: Du har Ret, kære Ven. Jeg gaar til Værket - - maaske er det netop forundt mig at befri den fortryllede Prinsesse. (Hen til Tjørnehækken, der aabner sig lidt.) Der ser

19 I, - her er en Aabning, som jeg let kan komme igennem. Nu gaar det rask til Slottet. Prinsen ind gennem Aabningen, der lukker sig efter ham. Johan: For Pokker, Hækken har lukket sig efter Prinsen og den er lige så uigennemtrængelig som før. Jægeren: Prinsen er det første Menneske, der efter disse hundrede Aar faar Slottets Hemmelighed at vide. Johan: Jeg er helt utilpas. Hvis der nu sker min Herre en Ulykke? Jægeren: Vær I kun rolig. Nu er Forløsningsstunden kommet til det ganske Land. 2. Afdeling Taarnværelset Tornerose sovende. Prinsen kommer ind. Prinsen: Hvor er jeg nu? Der er dødstille i hele Slottet. Ingen Lakaj tog imod mig og spurgte, hvad jeg vilde. Ingen Hund gøede og ingen Fluer summede. Denne Stilhed overalt er helt uhyggelig. - - Men hvem sidder dér? Endelig et Menneske og endda en meget smuk Pige. Det er nok den fortryllede Prinsesse. Nu slaar hun Øjnene op. Tornerose (vaagner): Hvor er jeg? Prinsen: I et Taarnkammer paa Eders Slot, Prinsesse

20 Tornerose: Hvem er I? Jeg kender Eder ikke. Prinsen: En Prins, der er ovenud lykkelig over at have vækket Eder af den hundredaarige Søvn. Tornerose: Jeg har skam ikke sovet i hundrede Aar. For en Time siden blev jeg lidt søvnig. Aah, nu husker jeg det hele: Det er jo min Fødselsdag, og jeg var ulydig mod mine kære Forældre. Jeg forlod uden deres Tilladelse Slotssalen og Haven. Kom med mig, min Prins. I ser saa god ud I skal bede min Far om at tilgive sin ulydige Datter. De gaar ud. 3. Afdeling I Slottets Køkken Fyrsteparret, Rustikus, Philippo, Køkkendreng, Page og Skildvagt i dybeste Søvn. Astorga viser sig. Astorga: Naar Tornerose snart herind har sig begivet, Saa vaagner I paany til Daad og Livet. Al Trolddom er fra Slot og Folk forsvundet, Og I paany har alle Livet vundet. Prinsen: Hvor er vi nu? Astorga forsvinder. Tornerose og Prinsen kommer ind

21 Tornerose: I Slottets Køkken, Prins Leopold. Prinsen: Alle er endnu i dybeste Søvn Tornerose: Men se hvor mærkeligt Kokken og hans Køkkendreng slaar Øjnene op! Rustikus: Nu skal du faa for dit Rosinslikkeri.Drengen: Av, av. Tornerose: Far og Mor er ved at vaagne Fyrsten (vaagner): Er der ingen, der har set min Datter? Fyrstinden (vaagen): Hvor har du gjort os urolige, mit kære Barn. Tornerose: Tilgiv, at jeg var ulydig. Jeg lover i Fremtiden altid at adlyde jer. - - Om Forladelse. Prinsen: Jeg beder Dem ogsaa tilgive Tornerose og anholder om hendes Haand. Jeg elsker den yndige Prinsesse og vil have hende til Brud. Fyrsten: Hvem er I? Prinsen: Prins Leopold. Min Far er en mægtig Konge, der gerne modtager Tornerose som sin Svigerdatter. Fyrsten: Da I har hævet den onde Trolddom, som i hundrede Aar har hvilet over dette Slot og dets Beboere, er det kun rimeligt, at I faar Eders Løn den søde Torneroses Haand

22 Ved Opførelsen skulde følgende Schreiber-Ark benyttes: Ark 503 Figurer til Tornerose ( Dornröschen ) Statister fra Arkene 529, 536/38 & 555/60 Store Dekorationer Smaa Dek. 103/05 Borgværelse (493/95) 19/20 Riddersal (404/05) 121/22 & 22 Taarnværelse (416/17) 77/78 Køkken (480/81) 56/57 Tjørnehæk og Ridderborg (664/65 &127/30 & 661/63) Sætstykker fra 41/42 og 69 (343, 422 og 432/33) o-o-o-o