Skolereform Aabenraa kommune. 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolereform Aabenraa kommune. 2017"

Transkript

1 Skolereform Aabenraa kommune

2 Indhold Skolereformens mål... 3 Overordnede indsatsområder Principper for udmøntningen af folkeskolereformen i Aabenraa Kommune... 4 Princip 1: FOKUS PÅ PROGRESSION I LÆRING... 4 Princip 2; SKOLEN UD I VERDEN, VERDEN IND I SKOLEN DEN ÅBNE SKOLE... 5 Princip 3; SKOLEN ER TRYG, MOTIVERENDE OG AKTIVERENDE... 6 Princip 4; FÆLLES ANSVAR FOR BØRNENES UDVIKLING... 6 Elevernes mødetidspunkter Skolens timetal... 9 Længere og mere varieret skoledag... 9 Faseuger Holddannelse Lovtekst Principper for holddannelse Felsted Fordybelsestid Indhold: Rammer: Personale: Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører Understøttende undervisning:. 13 Lovændringer der vedrører understøttende undervisning: Understøttende undervisning på Felsted Centralskole Principper for understøttende undervisning Valgfag Personale: Tilmelding: Den åbne skole Åben skole på Felsted Centralskole Skolen åbner dørene gæster og samarbejdspartnere kommer ind Skolen åbner dørene lærere og elever tager ud Principper for åben skole på Felsted Centralskole

3 Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Overordnede indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Taget fra aftaleteksten. 3

4 Principper for udmøntningen af folkeskolereformen i Aabenraa Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august Principperne for udmøntningen af folkeskolereformen i Aabenraa Kommune tager afsæt i de overordnede, nationale malsætninger for reformen; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, sa de bliver sa dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Processen for udfoldelse af alle indholdselementer i skolereformen kommer til at strække sig over en arrække. På den baggrund kommer de nationale mål til at fungere som rammesætning for Aabenraa Kommunes principper, der igen kommer til at fungere som rammebeskrivelsen for den konkrete, lokale udfoldelse af indholdselementerne. Princip 1: FOKUS PÅ PROGRESSION I LÆRING Det vil vi sikre: At alle børn bliver så dygtige som de kan. At alle børn får de bedste muligheder for kontinuerligt at udvikle deres kompetencer. Hvorfor vil vi det? Når børn ved, hvad de skal lære og hvorfor, har de bedste forudsætninger for læring. Når børnene løbende får feedback på deres arbejde i forhold til kendte mål for arbejdet, præsterer de bedre. Når børnene selv er involveret i evalueringen af deres arbejde, understøtter det øget motivation. Målsætning, målopfølgning, feedback og evaluering på individ, gruppe- og klasseniveau understøtter en varieret og differentieret skoledag. Hvordan gør vi det? Al undervisning, understøttende undervisning og øvrige læringsaktiviteter planlægges ud fra konkrete læringsmål for den enkelte elev og for fællesskabet. Alle børn informeres om og inddrages løbende i formulering af læringsmål og i drøftelsen af, hvad næste trin i læringsprocessen er. Vi arbejder med synlig læring, hvor eleven ved hvor vedkommende skal hen, hvor langt vedkommende er kommet, og hvad næste trin er. Alle børn får løbende feedback på deres indsats og resultater. Alle læringsaktiviteter evalueres, og lærere og pædagoger justerer praksis på baggrund heraf. Alle skoler understøtter, at børnene opnår kompetencer i selvevaluering. Aabenraa Kommune understøtter dette via fælles digitalt elevhandleplans- og evalueringssystem, via fokusaftaler, kvalitetsrapport-proces og kompetenceudvikling. Skolebestyrelsen fastlægger principper for evalueringsredskaber og metoder samt kadencer for evaluering, herunder feedback til børnene. 4

5 Princip 2; SKOLEN UD I VERDEN, VERDEN IND I SKOLEN DEN ÅBNE SKOLE Det vil vi sikre At skolen indgår i forskellige former for gensidigt forpligtende samarbejder med andre aktører i det omgivende samfund. Hvorfor vil vi det? Skolen er et aktiv i det samfund, den er en del af. Og samfundet omkring skolen rummer ressourcer, som kan og skal bidrage til at øge kvaliteten af skolens tilbud til børn og unge. Når skolen indgår i samarbejder med omverdenen, er der endnu bedre muligheder for variation og differentiering i undervisningen. På den måde kan børnenes motivation blive endnu højere. Når flere fagligheder og ekspertiser spiller sammen, opstår der synergieffekter, kan bidrage til endnu højere kvalitet i undervisningen. Hvordan gør vi det? Den åbne skole samarbejder inden for rammerne af fælles kommunale aftaler med o o o o kulturliv, for eksempel Skoletjenester og Naturskoler erhvervsliv, for eksempel lokale virksomheder foreningsliv, for eksempel idrætsforeninger andre frivillige, for eksempel forældre ungdomsuddannelser, for eksempel gymnasier og tekniske skoler Samarbejdet med eksterne aktører organiseres o som partnerskaber; eksterne aktører varetager (helt eller delvist) læringsaktiviteter og har ansvaret for selve aktiviteten. o på aftaleplan; afgrænsede tiltag; f.eks. science-uge, skoledyst mv. Ansvar for læringsaktiviteter er delt mellem lærere/pædagoger og eksterne aktører o som ad hoc tiltag; Ansvarsfordeling aftales i de konkrete tilfælde Samspil med samfundet rummer også en international dimension. Derfor arbejder skolevæsenet i fællesskab på at styrke den internationale dimension. Herunder deltagelse i relevante internationale samarbejds- og udvekslingsprogrammer. Aabenraa Kommune sikrer, at der indgås overordnede aftaler med en række eksterne aktører, som skolerne derudover kan gøre brug af. Der laves en række samarbejdsforløb samt en række tilbud om yderligere samarbejder. Skolens bestyrelse udarbejder lokale retningslinjer for, hvordan samarbejdet med eksterne aktører realiseres på den enkelte skole og de enkelte klassetrin. Alle samarbejder tager udgangspunkt i folkeskolereformens overordnende mål Alle samarbejder skal altid være af en kvalitet, der understøtter opfyldelse af konkret definerede læringsmål, der er med til at sikre progression i læringen for den enkelte elev og for fællesskabet. 5

6 Princip 3; SKOLEN ER TRYG, MOTIVERENDE OG AKTIVERENDE Det vil vi sikre At hverdagen for børn i folkeskolen i Aabenraa Kommune er karakteriseret ved enkelhed, overskuelighed og gennemsigtighed. At planer og strukturer er kendte og genkendelige for alle børn. At undervisningens organisering og indhold er varieret. Hvorfor vil vi det? Børn lærer forskelligt. Derfor organiseres undervisningen, så den tager mest muligt hensyn til forskellighederne. En differentieret og varieret undervisning er med til at skabe motivation for børnene. Og en undervisning, hvor børnene er aktive, understøtter bade indlæring og motivation. En overskuelig, genkendelig og enkel struktur understøtter inklusion og skaber tryghed, hvilket igen medvirker til at øge læringen. Hvordan gør vi det? Organiseringen af undervisningen og andre læringsaktiviteter sker altid med udgangspunkt i læringsmålet for fællesskabet og for den enkelte. Det sikres, at alle børn har en organisatorisk base, som de har et primært tilhørsforhold til. Fx klassen, barnets kontaktperson eller den afdeling, barnet er tilknyttet. Vi tilrettelægger den konkrete organisering af dagene med udgangspunkt ibørns forskellige behov. Alle skal ikke nødvendigvis det samme og indenfor samme ramme. Derfor kan der organiseres forskellige forløb for grupper af børn på samme tid, idet rammerne for holddeling udnyttes. Vi udnytter forskellige undervisningsmetoder og forskellige læringsarenaer, for eksempel udeskole, til forskellige aktiviteter. Princip 4; FÆLLES ANSVAR FOR BØRNENES UDVIKLING Det vil vi sikre At de professionelle voksne i fællesskab og i samarbejde med forældrene, løfter ansvaret for børnenes udvikling Hvorfor vil vi det? De professionelle voksne i skolen, har forskellige roller og forskellige opgaver. Netop fordi roller og opgaver er forskellige, er det vigtigt, at alles ansvarsområder i samarbejdet er tydeligt defineret. Samarbejdet mellem professionelle voksne er afgørende vigtigt for at støtte alle børn i at udvikle deres kompetencer bedst muligt. Derfor organiseres lærere og pædagoger i fælles team og har fælles ansvar for at understøtte børnenes faglige og personlige udvikling bedst muligt. Når lærere og pædagoger er organiseret i fælles team med fælles ansvar, kan deres forskellige faglige kompetencer bringes i spil i et frugtbart samarbejde, hvor synergieffekten af det fælles arbejde er til gavn for børnene. Herved kommer der nye vinkler på læringstiltagene, på børnenes læreprocesser og på de forskellige fagligheder i skolen. 6

7 Hvordan gør vi det? Lærere og pædagoger er organiseret i fælles team. Det fælles team har ansvar for: o o o fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering af fagopdelt og understøttende undervisning fælles drøftelse af mal og effekt for læringsaktiviteter fælles drøftelse af de enkelte elevers udvikling (progression) og udviklingen for grupper af elever Vi skaber organisatoriske rammer, der understøtter at de forskellige personalegrupper kan mødes og arbejde sammen. 7

8 Elevernes mødetidspunkter. Centralt: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Lokalt: På Felsted CS planlægger vi med følgende ramme for minimumstimetallet Fase 1 Man Tirs Ons Tors Fre Fase 2 Man Tirs Ons Tors Fre Fase 3 Man Tirs Ons Tors Fre

9 Skolens timetal Skolen har 55 min lektioner undtagen i første lektion som er på 60 min. 0Ø 1Ø 2Ø 3Ø 4Ø 5Ø 6Ø 7ABC 8ABC 9DE Humanistiske fag dansk engelsk tysk ,5 2,5 historie ,5 2 1 Kristendom samfundsfag 1 2 Naturfag matematik natur/teknik geografi biologi fysik/kemi Praktisk/musiske fag idræt musik billedkunst Håndarbejde Sløjd 2 2 Madkundskab 2 2 valgfag Lekt. Paus. Underst. Støt. Fordybelsestid Understøttende uv. 5,0 2,0 2,0 1,5 1,5 1,5 Hver skoledag skal der i gennemsnit være 45 min fysisk aktivitet. Denne fysiske aktivitet skal være en del af den fagfaglige eller understøttende undervisning. Faget idræt tæller med. Længere og mere varieret skoledag 9

10 Faseuger Skolen har fire fase uger i løbet af et år. En kulturuge med kulturfag og ud af huset oplevelser. En naturuge med naturfag og ud af huset oplevelser. En faseuge, hvor hver fase sætter overskrift på måske med fagdage. En trivselsuge, hvor store og små elever arbejder sammen og hvor vi sætter nogle trivsels- og dannelsestemaer på skemaet. Holddannelse Lovtekst» 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. Stk. 3. I børnehaveklassen og på klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 4. På klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassen og på klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.«principper for holddannelse Felsted Holddeling kan afholdes jf. 25 i Folkeskoleloven. Formålet med holddeling er: At differentiere undervisningen, så den målrettes den enkelte elevs niveau og kompetencer. At øge fagligheden. 10

11 At højne den enkelte elevs selvværd og succesoplevelse. At øge fællesskabet på tværs af klasser. Holddeling kan ske i forskellige perioder af kortere eller længere tid af skoleåret. Der kan deles efter f. eks. køn, læringsstil, alder, fagligt niveau, sociale kompetencer eller andet, som findes formålstjenstligt til det pågældende forløb. Holdstørrelserne kan variere efter formålet og elevernes kompetencer. Holdene kan arbejde med forskelligt fagligt indhold, uanset hvad der står på skemaet i de givne lektioner. Dog skal de lovmæssige krav om minimumstimetallet i fagene overholdes. Holddeling kan planlægges i særlig tilrettelagte uger såvel som i almindelige skemaplanlagte uger, lektioner eller dage. Holdundervisningen gennemføres i et samarbejde mellem de medarbejdere, der planlægger indhold og struktur i fællesskab. Medarbejderne er også ansvarlige for at give information til forældrene. Skolens ledelse bliver informeret om holddannelse mht. opdelingskriterier, formål og varighed Godkendt af skolebestyrelsen april

12 Fordybelsestid. Indhold: En del af den nye skolereform er at skolen planlægger fordybelsestid for eleverne. Formålet med dette er, at eleverne kan få mulighed for at arbejde med nogle af de ting, der optager dem, samt kan få tid til at lave deres lektier med mulighed for hjælp og støtte, hvis de har behov for det. I skolereformen sættes der fokus er på læringssituationer frem for undervisning. Eleverne skal sætte læringsmål i alle fag i samarbejde med deres faglærere. Fordybelsestiden giver mulighed for at arbejde med disse læringsmål. Lektierne skal gerne have et fagligt mål for øje, og hvis man ikke direkte har lektier for, vil der altid være nogle individuelle faglige mål, man kan arbejde med. Hjemmet og skolen kan i samarbejde bestemme, at en elev har brug for at deltage i fordybelses tiden for at opnå de mål vedkomne skal nå. I en sådan situation kan man sige, at eleven er visiteret til at deltage i caféen. Et andet formål med fordybelses tid kan være at træne nogle færdigheder. Dette kan være indenfor det praktisk musiske områder, indenfor IT eller motion mm. Rammer: Fordybelsestiden er faseopdelt. Eleverne kan arbejde i stort set alle lokaler, der er til rådighed for fasen. Sikkerhedsmæssige årsager kan ligge til grund for at et lokale kun kan benyttes, når der er en voksen tilstede. Eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Personale: I fordybelsestiden vil der i fase 1 være både lærere og pædagoger tilstede. I fase 2 og 3 vil det fortrinsvis være lærere tilstede, men her kan Åben skole også blive relevant i forhold til at invitere andre fagpersoner ind til særlige fordybelsesområder. 12

13 Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører Understøttende undervisning: Understøttende undervisning: skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, herunder i forhold til de obligatoriske emner, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Skal give eleverne mulighed for at arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tage udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning i fagene. vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer, og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper vil være centralt i varetagelse af denne tid. Pædagogernes kompetencer vil fx særligt kunne være relevante i forbindelse med varetagelsen af aktiviteter vedrørende elevernes alsidige udvikling og deres trivsel. For at sikre kvaliteten af den understøttende undervisning skal den varetages i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og personale med andre relevante kompetencer. Efter lovforslaget kan kommunerne og den enkelte skole beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til undervisningstimer i fagene. Lovændringer der vedrører understøttende undervisning: Specielle bemærkninger til 16 a: kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regelsættet om holddannelse. indgå praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer, træning og automatisering af faglige færdigheder (fx læsning), herunder intensive læse- og matematikkurser, faglig fordybelse, særlige talentforløb til fagligt stærke elever, emneorienterede forløb fx i innovation og iværksætteri, læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske emner, herunder uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering fx i form af virksomhedsbesøg, samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, og løbende individuel feedback og opfølgning, tværgående emner og problemstillinger m.v. Endvidere skal der arbejdes med elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 13

14 Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Opgaver så som opsyn med eleverne i pauser og beskæftigelse af eleverne umiddelbart før og efter skoletid samt i fri og mellemtimer og frikvarterer kan forsat ikke karakteriseres som undervisning hverken i forbindelse med undervisningen i fagene eller i tiden til den understøttende undervisning. Ovenstående er taget fra et dokument Understøttende undervisning fra Undervisningsministeriet Understøttende undervisning på Felsted Centralskole. Principper for understøttende undervisning. 1. Understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. 2. Den understøttende undervisning skal desuden anvendes til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 3. Den understøttende undervisning skal bidrage til at skabe variation i skoledagen. 4. Den understøttende undervisning skal fokusere på forskellige måder at lære på, så elever med såvel teoretisk som praktisk tilgang, føler at aktiviteterne er relevante i forhold til deres læring. 5. Understøttende undervisning kan benyttes til intensive kurser i dansk eller matematik eller læsecentertimer til den enkelte elev. 6. Understøttende undervisning kan læses af lærere, pædagoger og andre personer med relevante kvalifikationer. Godkendt af skolebestyrelsen april

15 Valgfag Skolen skal tilbyde valgfag til og 9. klasse. Valgfag er obligatoriske for disse klasser. Dvs. at eleverne skal deltage i et valgfag. Valgfag er berammet til gennemsnitlig to lektioner om ugen. Undervisningen foregår på hold på tværs af årgange. Der tilbydes ca. syv valgfag. Antallet er afhængigt af antal klasser i fase 3. Hvis der er behov for dubléer, og det skemamæssigt og lokalemæssigt er muligt, tilbyder vi flere hold af samme fag. Valgfagene beskrives med mål, læringsmål, indhold mm. Der lægges vægt på at valgfagene rammer bredt. Der skal tænkes på de forskellige ungdomsuddannelsers fag. Tekniske, humanistiske, sundhedsfaglige, naturfaglige, fysiske. Udover det må der gerne tilbydes fag, der giver udfordrende oplevelser. (personlig udvikling) Personale: Valgfagene varetages primært af lærere, men kan også varetages af personer udefra. (Åben skole) Tilmelding: Eleverne vælger valgfag for hele året senest medio april. (fremover) Den åbne skole. Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverden og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed. Loven pålægger kommunens folkeskoler at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunstog kulturskoler og med de kommunale ungdoms- og musikskoler, der kan bidrage til at opfylde folkeskolens formål for fag og emner. Med denne bestemmelse forpligtes folkeskolerne til at indgå i ovennævnte samarbejder Politiske og religiøse foreninger kan også indgå i samarbejdet. Kommunens folkeskoler forpligtes ligeledes til at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med kommunale og kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler. Samtidig forpligtes de kommunale og kommunalt støttede musik- og ungdomsskoler til at indgå i samarbejder med de lokale folkeskoler inden for rammerne af den lovgivning, der gælder for dem. Der fastsættes ikke regler om forpligtelse til at samarbejde for så vidt angår foreninger og organisationer. 15

16 De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende undervisningsopgaver) og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning. Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv og for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Åben skole på Felsted Centralskole Skolen åbner dørene gæster og samarbejdspartnere kommer ind. På Felsted Centralskole åbner vi gerne dørene for gæster og samarbejdspartnere, der gerne vil med ind i skolens hverdag, således at det fremmer læring og trivsel og skaber en mere varieret skoledag. Vi ser især muligheder i den understøttende undervisning, hvor fagfolk/gæstelærer/ lokale foreninger kan byde ind med specifik viden og engagement i forhold til et særligt emne eller en aktivitet. Fordybelsestiden kan også være en tid, hvor vi inviterer diverse fagfolk/gæstelærere/ lokaleforeninger ind til evt. at holde et foredrag på børneniveau om at bygge et hus, om Mars eller om matematik for nørder. I fag f.eks. idræt eller musik kan en person udefra varetage en kortere periode af undervisningen med et særligt indhold. Det kunne f.eks. være Aabenraa Musikskole eller DGI. Ungdomsskolen kan være en relevant samarbejdspartner i forhold til valgfag. Ungdomsskolen råder over nogle andre faglærere, end vi som folkeskole nødvendigvis råder over. Ungdomsskolen kan også være en samarbejdspartner i forhold til elever, der bliver erklæret ikke uddannelsesparate i 8.kl. Ungdomsskolen arbejder på at kunne tilbyde et særligt tilrettelagt undervisningsforløb til disse unge mennesker. Skolen åbner dørene lærere og elever tager ud. Vi ønsker at dele af undervisningen/læringen forgår ude i naturen, i kulturen og i samfundet. Klasserne skal på besøg på museer, på virksomheder, naturskoler og andre interessante steder i forhold til den læring vi skal sikre. I fase 3 er der lagt en plan for hvor mange gange årligt hvert klassetrin skal på ekskursion. Dette er en del af arbejdskendskab, information om uddannelser mm. Vi har fokus på gennem oplevelser og mødet med en arbejdsplads at gøre de unge mennesker mere parate og afklarede i forhold til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse for dem. 16

17 Principper for åben skole på Felsted Centralskole. 1. Åben skole betyder både at åbne op for at andre kan komme ind, men også at vi tager ud. 2. Skolen skal åbne op for andre, når det fordrer de læringsmål, der er sat. 3. Skolen skal samarbejde med ungdomsskolen og den lokale musikskole. 4. Skolen skal inddrage det lokale samfund i skolens aktiviteter. Det kan være firmaer, foreninger eller andre relevante personer. 5. Skolens faglærere er til alle tider den primære underviser i et fag i en klasse. Undervisningen i et fag kan i korte afgrænsede perioder overtages af en anden udefra kommende person, hvis det giver mening i forhold til at opnå nogle læringsmål. Skolelederen har ansvaret for at vurdere om denne person er tilstrækkelig fagligt funderet og har erfaring i læringssituationer Godkendt af skolebestyrelsen april

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Principper og udmøntning

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere