Med barnet i centrum. En håndbog til arbejdet i de tværfaglige distriktsteam

Transkript

1 Med barnet i centrum En håndbog til arbejdet i de tværfaglige distriktsteam

2 Indledning I den sammenhængende børnepolitik er det beskrevet, at der skal udarbejdes en tværfaglig samarbejdsmodel. Denne model har navnet En håndbog til arbejdet i de tværfaglige distriktsteam. Håndbogen er udarbejdet for at efterleve Servicelovens og Sundhedslovens bestemmelser om det tværfaglige samarbejde og inddragelsen af børn/ unge, forældre og netværk. Både Serviceloven og Sundhedsloven angiver, at det er centralt at se hele den kommunale indsats på børne- og ungeområdet i en sammenhæng. Der lægges op til en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af lovgivninger, administrative strukturer og faglige kompetencer, der skal opfylde det overordnede formål at fremme børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Håndbogen skal således understøtte arbejdet med at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på børne- og ungeområdet samt sikre, at børnene og de unge sammen med deres familie og netværk systematisk bliver inddraget i løsningen af de vanskeligheder, de kan være i. 2

3 Formål med at arbejde teambaseret/i distrikter Sikre fælles forståelse og fælles tilgang til sundhedsfremme, forebyggelse og foranstaltning Sikre et tværfagligt fokus på barnets og familiens trivsel og udvikling Sikre at ny fælles forståelse og nye handlemuligheder skabes i et samarbejde mellem barnet og forældrene, det private netværk og det professionelle netværk Sikre et forum til drøftelse og gennemførelse af generelle samt lokale temaer og indsatsområder Styrende principper for det tværfaglige distriktssamarbejde Vi drager omsorg for de børn/familier, der bor i distriktet Vi arbejder ud fra en inkluderende og anerkendende tilgang Vi har en ressourceorienteret tilgang til børn og forældre samt til det professionelle og private netværk Vi inddrager barnet, forældrene og det private netværk som en naturlig og ligeværdig ressource Vi samarbejder og skaber helhed på alle niveauer o institutionsniveau o distriktsniveau o fælleskommunalt niveau Beføjelser De faglige beføjelser, de enkelte deltagere tager med i teamet 3

4 Opgaver Samarbejde med forældre og det enkelte barn Drøfte og gennemføre lokale temaer og indsatsområder Implementere den sammenhængende børnepolitik o formulere en handleplan for gode overgange for barnet samt implementere og igangsætte evaluering heraf o beskrive og udmønte en tværfaglig tilgang til forebyggelse og sundhedsfremme o koordinere signalopfang (screeninger mv.) og indsats Forudsætningen for god opgaveløsning er at: o drøfte og afklare distriktsteamets faglige kompetencer og gensidige forventninger til hinanden o formulere procedurer for samarbejdet o evaluere samarbejdet årligt Roller og funktioner Skolelederen i distriktet er koordinator i teamet. Den fagperson blandt de faste medlemmer i teamet, der ønsker en sag bragt frem i det tværfaglige distriktsteam, er sagsejer. Ud fra en vurdering i hver enkelt sag skal der tages stilling til, om der skal udpeges en tovholder, således at familien sikres én indgang til det professionelle netværk. Koordinatorens funktion: sikre at distriktsteammøderne bliver aftalt med de faste deltagere i distriktsteamet for 1 år ad gangen sikre koordinering af mødetidspunkter for sager sikre koordinering af mødeafholdelse med hensyn til sted, lokaler, kaffe/te mv. sikre dagsorden, mødeledelse og referat til de 3 temamøder. Sagsejerens funktion: inddrage forældrene i formuleringen af mødets formål og indhold samt aftale hvem, der er relevante mødedeltagere fra såvel det professionelle som det private netværk sørge for udsendelse af skriftlig invitation (jf. brevskabelon, bilag 2) senest 8 dage før mødet ansvarlig for udarbejdelse af notat fra mødet 4

5 Tovholderens funktion: ansvarlig for sagsopfølgning ansvarlig for fremdrift Hvis der ikke udpeges en tovholder, overtager sagsejeren tovholderens funktion. Der afholdes årligt 10 møder omhandlende konkrete børn. Der afholdes 3 årlige temamøder, hvor generelle samt lokale temaer og indsatsområder er til drøftelse og gennemførelse. Tværfaglige Distriktsteam Faste deltagere: Daginstitutioner - leder Sundhedsplejen sundhedsplejerske Central dagpleje - dagplejepædagog Decentral dagpleje institutionsleder/vorbasse Skoler skoleleder og SFO leder PPR psykolog Familieafdelingen socialrådgiver Forældre og evt. børn, unge og relevante personer fra det private netværk I forhold til møder omhandlende konkrete børn deltager kun de faste deltagere, der er relevante. 5

6 Institutioner: Distrikt Søndre Søndre Skole, Børnenes univers Grindsted Syd Distrikt Vestre Vestre Skole, Børnenes univers Grindsted Vest Distrikt Sdr.Omme Sdr. Omme Skole, Sdr. Omme Børnehave Distrikt Hejnsvig Børne- og ungeuniverset Hejnsvig Distrikt Stenderup Stenderup Skole og Børnehave Distrikt Vorbasse Vorbasse Skole, Børnehuset Andedammen Distrikt Billund BillundSkolen, Børnenes univers Billund ad hoc deltagere: Praktiserende læge Fysioterapeut Sundhedskoordinator Tale-høre konsulent, specialpædagog og læsekonsulent Udførerteamet Konsulenter på anbringelsesområdet Forebyggelsesteamet Netværksteamet AKT og andre ressourcepersoner Ungdomsskolen SSP ungerådgiver Kulturskolen UU vejledning Jobcentret sagsbehandler Campus institutionerne Privatskolen (Distrikt Vestre) Filskov Friskole og Børnehave (Distrikt Søndre) Lindetræet (Distrikt Vestre) Eventyrhuset (Distrikt Søndre) Frivillige og kulturelle institutioner I forhold til møder omhandlende konkrete børn deltager kun de ad hoc deltagere, der er relevante. 6

7 Mødestruktur i de tværfaglige distriktsteam Indholdet i møderne: Konkrete børn Generelle drøftelser Konkrete børn: Indhold: Drøftelse af problemstillinger i forhold til konkrete børn. Deltagere: Relevante personer fra det private og det professionelle netværk Sagsejeren skal sikre, at der i forhold til barnet som udgangspunkt er blevet arbejdet med en kvalificeret indsats ud fra LP-modellen, en handleplan eller anden systematisk indsats, inden sagen forelægges i det tværfaglige distriktsteam. Mødeafholdelse: Der fastlægges 10 årlige møder - én gang månedligt - undtagen i juli og december. Sagsejeren og forældrene afklarer formålet samt hvilke personer, det er relevant at indkalde. Inden mødet afholdes, udarbejder sagsejeren i samarbejde med forældrene en invitation (jf. brevskabelon, bilag 2). I undtagelsestilfælde hvor forældrene ikke ønsker at deltage, skal sagsejeren sikre, at forældrene har givet samtykke til, at den konkrete problemstilling i forhold til deres barn drøftes på mødet. Målgruppe: Kendetegnende for målgruppen er, at det er børn, hvor der er problemstillinger i forhold til barnets udvikling og trivsel både i institution og familie, hvor der er behov for en tværfaglig koordinering og indsats. 7

8 Ramme for mødets afvikling Inden opstart af møderne i distriktsteamet skal de professionelle deltagere afklare nedenstående med det formål at sikre en god proces, hvor alle sikres mulighed for ligeværdig inddragelse, og der sikres en samskabelse af løsninger og tiltag jf. de styrende principper. Mødets afvikling: Velkomst med præsentation af deltagerne Præsentation og tydeliggørelse af formålet Rundeformen: o En beskrivende runde, hvor alle bliver hørt og kommer med beskrivelser ud fra hver sin synsvinkel. Alles udsagn nedskrives tekstnært, så alle kan se det. o En reflekterende runde, hvor alle får mulighed for at komme til orde og spørge uddybende ind til hinandens beskrivelser og forklaringer. o En beslutningsrunde, hvor alle i fællesskab prioriterer og aktivt bidrager til løsninger og tiltag. Aftale om nyt møde Sagsejer udarbejder notat fra mødet Inden mødet gør distriktsteamet sig overvejelser over rummets æstetik modtagelse af mødedeltagere hvordan mødedeltagerne føler sig set og mødt De følgende møder med det private og professionelle netværk indledes med en evaluering af og status på de aftalte løsninger og tiltag. Herefter afholdes møderne som ovenfor beskrevet. Anbefalinger til mødeledelse / processtyring Procesleder og mødedeltager er ansvarlige for sammen at skabe en lethed i processen, så der bliver balance mellem struktur og stemning. Distriktsteamet afklarer inden mødet, hvorvidt procesleder og mødeleder er én og samme person eller to forskellige personer. 8

9 Generelle drøftelser: Indhold: Drøftelse af faglige temaer, nye tiltag og generelle eller specifikke problemstillinger, som har tværfaglig relevans i forhold til indsatsen overfor børn og familier. Mødeafholdelse: Generelle drøftelser sker tre gange årligt - januar, maj og september. Til de generelle drøftelser afsættes 2 timer. Mulige ad. hoc. deltagere kan inviteres. Dagsorden til generelle drøftelser 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Siden sidst. 3. Punkter fra Milepælsplanen i den sammenhængende børnepolitik 4. Faglige temaer, nye tiltag og generelle eller specifikke problemstillinger, som har tværfaglig relevans i forhold til indsatsen overfor børn og familier. 5. Eventuelt. 6. Godkendelse af mødereferat. 9

10 10

11 11

12 Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse skemaer. Disse skemaer kan medvirke til at understøtte arbejdet. Skema 1. giver en oversigt over kvalitetskriterier, der kan være nyttige at forholde sig til som tjekliste ved evaluering af samarbejdet. Skema 1. Det tværfaglige samarbejde er af høj kvalitet, fordi Set fra et familieperspektiv: Ja Nej Set fra en professionel synsvinkel: Ja Nej - at familien oplever indflydelse - at vi har et fælles afsæt - at familien ved hvem der er - at der er en klar målsætning for arbejdet primærkontaktperson - at familien ved hvem der er involveret - at sagen belyses fra alle synsvinkler i deres sag - at familien oplever, at alle trækker på - at aftaler overholdes samme hammel - at der er fokus på familiens ressourcer - at den relevante faglighed inddrages i sagen - at familiens egne værdier respekteres - at der udvises respekt for hinandens faglighed - at der skabes netværksmuligheder for familien - at involverede ved, hvem der er tovholder på sagen - at indsatsen er koordineret - at der er afklarede ansvars- og kompetenceforhold i samarbejdet - at familien forstår og oplever situationen meningsfuld ordstyrer - at der er en fast mødestruktur med dagsorden, referent og - at familien kan se nye handlemuligheder - at handleplanerne løbende justeres Erfaringer fra velfungerende tværfaglige team har vist, at hvor faggrupper sammen har analyseret problemer og resurser ud fra bidrag fra den enkelte fagperson og med udgangspunkt i egen faglighed, - er samarbejdet blevet tilført en ny bredde, idet den enkelte til sin egen faglighed kan tilføje en overbygning af flerfaglighed. I skema 2 ses forskellige aspekter til bevidstgørelse af muligheder og barrierer i det tværfaglige samarbejde. 12

13 Skema 2. Muligheder og barrierer for tværfagligt samarbejde Muligheder Barrierer Hos familien I familiens netværk Hos de professionelle Hos de professionelles samarbejdspartnere I strukturen Medindflydelse på egen situation. Fokus på familiens ressourcer. Personer udenfor den nære familie kan udgøre konstruktiv støtte og evt. samarbejde med fagpersoner Større muligheder. Større ekspertise. Læring ved tværfaglighed. Vi kan ikke alene. Læring til systemet: Det gode liv kan leves på mange måder. Fælles mål. Handleplaner respekteres. Engagement. Opfølgning. Plads for læring og udvikling. Visionært arbejde. Mulighed for relationsarbejde med svage børn i skole og institution. Der er ikke én der har, men vi har et fælles projekt. Ledelsen signalerer at tværfagligt arbejde er værdifuldt. Supervision. Uddannelse. Samfundsmæssigt Det bliver lovpligtigt at udnævne en tovholder. For mange nye love. Tavshedspligten Angst, usikkerhed, skam, forstår ikke de professionelles bekymring, dårlige erfaringer med systemet. Stærke myter taler imod at modtage hjælp. Personer udenfor familien kan have negativ indflydelse. Bange for at indberette. Bange for forældrenes vrede. Usikkerhed på egen rolle. Faggrænseproblematikker. Mangler fælles sprog. Tør ikke reagere på bekymring. Forskellig forståelse af problematikken. Overidentificering. Samarbejdsvillig familie der ikke magter opgaven. Vil ikke inddrage andre. Kan selv. Travlhed. Forskellig skoling og kultur. Forskellige værdier. Magtkampe. Uklare roller og kommandoveje. Tavshedspligten, brugt unuanceret. Alle kender ikke mulighederne. Uklart informationssystem. Manglende IT-kompetencer Uklare arbejdsgange. Ledelsen værdsætter ikke tværfagligt samarbejde. 13

14 Et praktisk redskab til tjek af mødeprocessen Skemaet nedenfor kan anvendes til evaluering af det enkelte teammøde et redskab til at sætte fokus på mødeprocessen og kvaliteten heraf. Erfaringer viser, at det ofte kan være en barriere, at der ikke tages godt nok hånd om netop processen i det tværfaglige samarbejde f.eks. manglende eller utydelig mødeledelse og manglende opmærksomhed på processen under selve mødet. Materialet kan derfor bruges til at sætte fokus på barrierer for det gode samarbejde. Figur 3. Skema til kontrol af mødeprocessen Ingen dagsorden, eller ingen der følger den På sporet Fulgte dagsordenen, Ingen afvigelser Nogle dominerer Andre deltager slet ikke Engagement Alle bidrager og er involveret i teamets beslutninger Mere end én person taler ad gangen Gentagelser og submøder Lytter Én person taler ad gangen, afklaring, bygger videre på andres idéer Ingen forsøg på at bringe teamet på sporet Lederskab Griber ind for at holde sig til emnet, sikrer et jævnbyrdigt engagement Teamet tager ringere beslutninger end den enkelte kune have gjort Kvalitet i beslutningen Teamets ekspertise og beslutninger var af højere kvalitet end den enkeltes Hvilke kompetencer hos medarbejderen skal læres og udvikles i det tværfaglige samarbejde? Kompetencebegrebet handler for det første om hvordan man bruger sine evner, dernæst om at have beføjelser til noget. Evner kan deles op i følgende fem områder: Holdninger Kundskaber Færdigheder Erfaringsbaseret indsigt Brug af andres kompetence Når der tales om kompetenceudvikling indenfor det tværfaglige samarbejde, handler det om at udvikle evnerne, men også beføjelser i form af hvilke kompetencer, der lægges ud til de tværfaglige team. På baggrund af kvalitetskrav til det tværfaglige samarbejde (Skema 1) og nævnte muligheder og barrierer (Skema 2) kan der stilles følgende ønsker/kriterier/krav til medarbejderne 14

15 Figur 4. Ønskede kompetencer hos medarbejderen Medarbejderen skal kunne samarbejde med familien, så familien deltager i løsning af problemerne kunne skabe ligeværdighed i samarbejdet fokusere på familiens ressourcer, inddrage sundhedsfremmeperspektivet i samarbejdet med familien skabe tillidsfuldt miljø skabe energi give familien den nødvendige tid til at overveje situationen og komme med forslag til løsning kunne hjælpe familien med at få klarhed over rollefordelingen og rollefordelingens betydning for problemstillingerne være i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer have viden om den moderne familie have indsigt i andre fagområders praksis kunne samarbejde med andre faggrupper og give plads til den nødvendige faglighed kunne planlægge, lede og følge op på et møde Sundhedsfremmeperspektivet Sundhedsfremmeperspektivet er med udgangspunkt i kommunens vision og politikker et gennemgående element i alle sammenhænge og indsatser. I udformningen af kvalitetskravene til det tværfaglige samarbejde indgår derfor også sundhedsfremmeperspektivet. Vil man styrke det sundhedsfremmende aspekt, kan man med fordel anvende nedenstående spørgsmål i forberedelse, udformning og evaluering af indsatsen. Skema 5. Sundhedsfremmeperspektivet i det tværfaglige samarbejde Giver initiativet familien øget viden og indsigt? Giver initiativet familien gode rammer for læring? Øger initiativet familiens muligheder for at mestre deres eget liv? Øger initiativet familiens tiltro til egne ressourcer? Styrker initiativet familiens netværk Styrker initiativet familiens uafhængighed af offentlige ydelsen? Øger initiativet indflydelse på eget hverdagsliv? Øger initiativet familiens livsglæde? Øger initiativet familiens mod på tilværelsen og hverdagslivets udfordringer? 15

16 Sundhedsfremmeperspektiv og brugerinddragelse i teamsamarbejde. Som noget grundlæggende i processen indgår: Familieperspektivet familien skal involveres i den udstrækning, de har ressourcer til Professionalisme der skal være høj grad af professionalisme Sundhedsperspektivet indgår som en rød tråd i arbejdet med udgangspunkt i den enkeltes følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed Skema 6 Uddybning af de enkelte trin i Skema 6: Trin 1: Kortlæg ressourcer og belastninger i familien, i familiens netværk og i lokalsamfundet set fra familiens perspektiv og fra de professionelle. Det er væsentligt, at kortlægningen tager udgangspunkt i familiens ressourcer for at skabe grundlag for familiens aktive medvirken. Trin 2: Lav i samarbejde med familien en helhedsvurdering. Find frem til familiens væsentligste problemstillinger, og hvilke styrker der findes i familien. Trin 3: Opstil konkrete mål, der kan anvendes ved en evaluering. Husk sundhedsfremmeperspektivet. Trin 4: Lav konkrete handleplaner med angivelse af hvem er ansvarlig for hvad, f.eks. hvad er familien selv ansvarlig for, hvad er netværket ansvarlig for, hvad er de professionelle ansvarlig for. Husk tidsrammer. Trin 5: Evaluering: Blev målene nået indenfor den fastsatte tid? Skal der korrigeres på langsigtede mål? Procesevalueringen foregår løbende. Den røde tråd i processen er samarbejdet med familien, og at familien har reel indflydelse i alle processens trin. De professionelle har ansvaret for, at der er balance mellem de ressourcer der er i familien og de krav familien stilles overfor, så samarbejdet bliver en sundhedsfremmende læreproces for familien. Involveringen af familien i evalueringen er en nødvendig, men også krævende opgave for de professionelle, da en gensidig evaluering forudsætter, at familien har tillid til det professionelle team. Brug eventuelt evalueringsskemaet (skema 1) som inspiration og overvej sammen med familien hvorledes kvaliteten kan forbedres. 16

17 Underretningspligten fremgår af Servicelovens 153 og omfatter offentligt ansatte og enkelte andre grupper f.eks. privatpraktiserende læger, som skal underrette kommunen, hvis de under udøvelse af deres arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Underretningspligten indtræder for denne personkreds straks, når pågældende får kendskab til eller grund til at antage, at 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Der er pligt til at foretage underretning i disse situationer. Antagelsen skal fortsat være sagligt begrundet i barnets eller den unges forhold, men underretning skal ikke afvente, at pågældende forsøger at afhjælpe vanskelighederne gennem egen virksomhed. Den, der underretter, skal heller ikke foretage vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Denne vurdering foretages af kommunen. Formålet med en underretning er at orientere socialrådgiveren i Familieafdelingen om, at barnet har brug for en særlig hjælp - og at det er nødvendigt, at socialrådgiveren indgår i samarbejdet med familien. Hvis institutionslederen har brug for flere oplysninger til det fortsatte arbejde med barnet, kan vedkommende rette henvendelse til Familieafdelingens Forvisitering. Vedkommende kan få de oplysninger der er nødvendige, for at kunne udføre sit arbejde. Uanset om der er foretaget underretning, skal den der underretter (f.eks. skolelæreren) fortsat benytte de hjælpemuligheder, som findes i eget regi. Efter 154 har enhver - altså også offentligt ansatte i deres fritid - pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn/ en ung fra forældrenes eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende forhold eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Før der sendes en underretning til Familieafdelingen: Ansatte i Billund Kommunes institutioner skal i særlig grad være opmærksomme på, om det enkelte barn er i en god trivsel eller udvikling, eller om barnet udviser tegn eller signaler på, at der er noget galt. De første iagttagelser følges op af mere systematiske observationer og beskrivelser. Som en grundregel bør ansatte ikke være bekymrede for et barn, uden at de laver systematiske observationer eller beskrivelser. Det er vigtigt for samarbejdet med forældrene, at de på et meget tidligt tidspunkt bliver inddraget i de ansattes iagttagelser og overvejelser. Under alle omstændigheder skal samtykke hos forældremyndighedsindehaveren/ne forsøges indhentet, inden underretningen sendes til kommunen. Den ansatte bør orientere barnet og forældrene om vedkommendes lovgivningsmæssige underretningspligt. Forældrene/ barnet bør have mulighed for at kommentere underretningen. Kommentarerne vedhæftes underretningen. Forældrene/ barnet kan ikke forlange, at der skal ske ændringer i underretningen. Underretningspligten gælder fortsat for den/ de ansatte som har sendt en underretning til Familieafdelingen. Vedkommende har pligt til løbende at sende underretninger til Familieafdelingen, hvis forholdene 17

18 hvorunder barnet lever fortsat giver formodning om, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte eller udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der truer dets sundhed og udvikling. Når Familieafdelingen har modtaget en underretning: Når Familieafdelingen har modtaget en underretning, er det socialrådgiverens opgave at: Få kontakt med forældrene. Arrangere et møde hvor underretningen gennemgås og drøftes med forældrene, underretter og evt. barnet. Undersøge barnets eller den unges forhold sammen med forældrene, hvis det må antages, at barnet trænger til en særlig støtte (Børnefaglig undersøgelse jf. 50). Vurdere hvilken indsats der er behov for, og hvordan den kan ydes. Foreslå støtte eller foranstaltning, hvis undersøgelsen viser, at der er behov for det, samt følge op på iværksat støtte og sikre koordineringen af denne. Socialrådgiveren sender underretteren en skriftlig kvittering for modtagelse af underretningen senest 6 dage efter modtagelsen. Offentligt ansatte, der har underrettet kommunen i medfør af 153 kan rette henvendelse til kommunen og få oplyst, hvorvidt underretningen har givet anledning til, at der er foretaget undersøgelse eller iværksat foranstaltninger efter Serviceloven over for det barn/ den unge, underretningen omhandlede. Oplysningerne kan kun gives til den person, der har foretaget underretningen. Hvis en skoleleder f.eks. har foretaget underretningen på vegne af en lærer på skolen, er der dog hjemmel til at videregive oplysningerne til både skolelederen og den pågældende lærer. Videregivelsen kan udelukkende ske, såfremt den pågældende anmoder om at få oplysningerne. Udformning af en underretning: Før underretningen laves, bør problemstillingen altid drøftes med institutionens leder Underretning vedrørende. Navn på barnet Barnets cpr.nr. Navn på forældrene Forældrenes cpr.nr. Adresse Eventuelle telefonnumre 2. Underretterens navn, arbejdsplads, adresse og telefonnumre. 3. Anledning til underretningen. En underretning bør altid udformes, så den først og fremmest gengiver konkrete hændelser eller handlinger. Underretningen beskriver hændelsesforløbet, bekymringen og institutionens systematiske observationer og tiltag for at støtte barnets trivsel og udvikling. Fakta om barnets ophold i institutionen/ beskrivelse af barnets situation. Fakta om barnets familiemæssige baggrund/ beskrivelse af familiens situation. Beskrivelse af konkrete eksempler. Systematiske observationer og beskrivelser. Systematiske observationer og beskrivelser kan være konkrete hændelser med fokus på: Barnets foretrukne aktiviteter eller gøremål i institutionen, og hvordan de forløber. Hvordan viser barnet sine hensigter, når det kontakter andre? Hvem foretrækker barnet at være sammen med? Hvordan forløber de konflikter barnet involveres i, og hvad kendetegner dem? Hvordan henvender barnet sig til andre? Hvem henvender barnet sig til? Hvordan henvender andre sig til barnet?

19 Hvordan forløber interaktionen mellem barnet og andre? Barnets adfærd i forhold til familien f.eks. når barnet hentes eller bringes. Konkrete udtalelser fra barnet. 4. Hvor længe har barnet haft vanskelighederne? 5. Hvad har institutionen forsøgt eller gjort for at støtte eller hjælpe barnet gennem de seneste tre måneder? 6. Hvad agter institutionen at gøre fremover? 7. Forældrenes kommentarer kan vedhæftes. Akutte tilfælde: Akutte tilfælde forekommer yderst sjældent - dog kan det ske ved en pludselig opstået stærk formodning eller viden om fysisk mishandling, seksuelle overgreb eller andre strafbare forhold. I disse tilfælde skal den ansatte straks kontakte (telefonisk eller personligt) en socialrådgiver i Familieafdelingen uden at orientere forældrene. Socialrådgiveren afgør da det videre forløb i sagen. Efter at den ansatte har givet socialrådgiveren en redegørelse/ mundtlig underretning, aftales hvem der gør hvad. Endvidere afklares kravene til indhold og fremsendelse af den efterfølgende skriftlige underretning. Bliver der akut brug for at få fat i en socialrådgiver uden for Familieafdelingens åbningstid kontaktes den sociale bagvagt ved at rette henvendelse til Politiet på tlf.nr. 114 Husk at se intranettet På intranettet: Sagsbehandling, Underretning til Familieafdelingen finder du både vejledning og skabelon. Ligesom du også finder denne håndbog her. 19

20 20 April 2013 (4. udgave)