Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
|
|
- Gerda Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at det reale offentlige forbrug skal følge udgiftstrækket, som en ændret demografisk sammensætning i Danmark giver anledning til. Det kaldes for det demografiske træk. Hvis væksten i det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk frem mod 2025, vil det reducere det finanspolitiske råderum med 23½ mia. kr. i Det er stort set hele det finanspolitiske råderum, der er på 27½ mia. kr. i Dermed vil der blot være mulighed for andre prioriteringer som flere investeringer i forskning og udvikling, uddannelse eller skattelettelser for ca. 4 mia. kr. I beregningen af det demografiske udgiftstræk medtages dog ikke, at effektiviteten i den offentlige sektor kan øges over tid ligesom effektiviteten løbende øges i den private sektor. Ny teknologi og digitalisering, bedre organisering af arbejdet og reformer af den offentlige sektor vil gøre den offentlige produktion mere effektiv, når vi kigger over en længere årrække. Siden 2008 har vi set pæn produktivitetsvækst i den offentlige sektor, der med andre ord har gjort det muligt, at få mere offentlig service for de samme penge. Hvis udviklingen, vi har set siden 2008, fortsætter frem mod 2025, vil det reducere udgiftstrækket svarende til ca. 18 mia. kr. i Det vil altså kunne dække størstedelen af det øgede udgiftsbehov, som det demografiske træk giver anledning til. Det betyder med andre ord, at det stort set ikke er nødvendigt, at øge udgifter til offentlige services frem mod 2025 for at imødekomme det demografiske træk det kan i stedet komme ved en mere effektiv offentlig sektor. Figur 1: Mere offentlig service for pengene kan stort set dække demografisk træk Mia. kr., 2018-niveau, 2019-priser 25,0 15,0 5,0-5,0-15,0-25,0 23,5 Udgiftstræk i 2025 sfa. demografisk træk -18,1 Udgiftstræk i 2025, hvis forbrug for fortsætter 5,4 Udgiftstræk i 2025 sfa. demografisk træk samt fortsættelse af forbrug, Kilde: Svar på Finansudvalgets spm. 10 af 31. august 2018 og svar på Finansudvalgets spm. 441 af 26. juni 2018 samt egne beregninger
2 Demografisk træk vil koste 23½ mia. kr. Det demografiske træk viser det isolerede udgiftstræk på det offentlige forbrug, som følge af ændret befolkningssammensætning. En betydelig del af det demografiske træk skyldes, at vi i 2025 forventes at være ca flere mennesker i Danmark end i dag det skyldes bl.a. at den forventede levetid stiger. En anden betydelig del af det demografiske træk dækker over, at der kommer flere ældre i de kommende år. Det vil resultere i en øget behov for offentlig service. Omvendt forventes det, at der færre børn i folkeskolealderen i 2025 ned i år, og derfor forventer man at bruge færre penge på undervisning i 2025 end i dag. I beregningen af det demografiske træk tages der også højde for, at danskerne generelt bliver sundere over tid. Eksempelvis forventes det, at en 75-årig er anelse sundere i 2025 end en 75-årig i dag, og har derfor ikke behov for samme omfang af behandlinger i sundhedsvæsnet. Denne del trækker isoleret set i retning af et mindre behov for offentlige services fremover. Væksten i det demografiske træk er beregnet til ca. 23½ mia. kr. i 2025 i. Det betyder, at det offentlige forbrug skal øges med 23½ mia. kr. i 2025, hvis det offentlige serviceniveau pr. bruger skal være på samme niveau som i år. Råderummet er ca. 27½ mia. kr. i Det betyder, at hvis det offentlige forbrug skal følge væksten i det demografiske udgiftstræk, vil der blot være ca. 4 mia. kr. tilbage til andre prioriteringer, som eksempelvis flere investeringer i øget forskning og udvikling, uddannelse eller skattelettelser. Beregninger tager ikke højde for øget effektivitet Når der foretages beregninger af det demografiske udgiftstræk, så tages der dog ikke højde for, at effektiviteten i den offentlige sektor kan stige over tid ligesom effektiviteten løbende øges i den private sektor. Bedre organisering af arbejdet, ny teknologi og digitalisering kan gøre den offentlige produktion mere effektiv, når vi kigger over en længere årrække. Over de seneste år har vi netop også set at den offentlige effektivitet er øget. Siden 2008 er der i gennemsnit årligt blevet leveret 1,2 % mere offentlig service, men samtidig er omkostningerne til offentlig service blot er steget med i gennemsnit 0,6 % om året, når der tages højde for pris- og lønudviklingen. Det vil med andre ord sige, at siden 2008 har vi hvert år i gennemsnit fået 0,5 pct.-point mere service for de samme penge. Det kan eksempelvis skyldes, at man med ny teknologi kan behandle flere patienter i sundhedsvæsnet uden at bruge flere penge eller hvis man organiserer arbejdet bedre, og dermed bliver mere effektiv. Det kan også skyldes, at der er blevet gennemført en række reformer af den offentlige sektor, som har gjort at den offentlige sektor kan køre længere på literen. Eksempelvis aftalte regeringen og KL med Aftale for kommunernes økonomi for 2015, at frigøre 1,8 mia. kr. i den kommunale økonomi i 2015 ved moderniseringsaftalen, forenkling af organiseringen på beredskabsområdet, styrket prioritering af ressourcer i jobcentre, omlægning af kommunale befordringsordninger mv. ii oktober
3 Hvis denne udvikling fortsætter frem mod 2025, vil det give et mindre udgiftstræk i det offentlige forbrug svarende til ca. 18 mia. kr. Det kan dermed dække størstedelen af det øgede udgiftsbehov, som det demografiske træk giver anledning til. Det vil derfor blot være nødvendigt, at det offentlige forbrug øges med ca. 5 mia. kr. i 2025 for at kunne imødegå det øgede udgiftsbehov som væksten i det demografiske træk giver anledning til. Der er altså ikke grund til at størstedelen af det offentlige råderum bruges på øget offentligt forbrug. Størstedelen af udgiftsbehovet, som det demografiske træk giver anledning til, kan i stedet dækkes ved at effektiviteten i den offentlige sektor bliver forbedret med samme takt, som vi har set siden Ny teknologi og bedre organisering af arbejdet kan eksempelvis gøre den offentlige produktion mere effektiv. Der er eksempelvis store forskelle på tværs af kommunerne, hvor mange penge de bruger på administration og ledelse. En ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriets nye Benchmarkingenhed viste at de 10 kommuner, der har de højeste samlede administrationsudgifter har i gennemsnit 15,3 pct. højere udgifter end hvad man kan forvente, når der korrigeres for forskelle i rammevilkår iii. Der er samtidig store effektiviseringsgevinster at hente, hvis den offentlige sektor konkurrenceudsættes. Tidligere analyser af Dansk Erhverv viser, at gevinsterne afhænger af den konkrete opgaveområder, men en gennemgang af studier viser gevinster på mellem 10 og 15 %, når vi ser på alle hovedområder samlet. iv Figur 2: Mere offentlig service for pengene kan stort set dække demografisk træk Mia. kr., 2018-niveau, 2019-priser 25,0 23,5 15,0 5,0 5,4-5,0-15,0-25,0 Udgiftstræk i 2025 sfa. demografisk træk -18,1 Udgiftstræk i 2025, hvis forbrug for fortsætter Udgiftstræk i 2025 sfa. demografisk træk samt fortsættelse af gennemsnitlig årlig implicit produktivitetsvækst i offentligt forbrug, Kilde: Svar på Finansudvalgets spm. 10 af 31. august 2018 og svar på Finansudvalgets spm. 441 af 26. juni 2018 samt egne beregninger oktober
4 Ikke råd til at følge demografisk træk uden effektiviseringer Det finanspolitiske råderum er i 2025 stort nok til at kunne dække de demografiske træk, og der vil samtidig være råd til andre prioriteringer for 4 mia. kr. Men det er ikke tilfældet i alle årene frem mod Allerede i vil der ikke være råd til, at væksten i de offentlige services følger væksten i det demografiske træk. I 2020 vil der mangle 1 mia. kr., i 2021 vil der mangle hele 2 mia. kr., mens der vil mangle 0,8 mia. kr. i Det er derfor nødvendigt med effektiviseringer af den offentlige sektor, hvis ikke skatterne skal øges eller skæres i de offentlige services jf. figur 3. Figur 3: I er der ikke råd til at følge væksten i det demografiske træk Mia. kr, 2019-priser ,8 Finanspolitisk råderum efter demografisk træk, mia. kr priser -1,0-2,0-0, ,3 3,8 4,0 Kilde: Svar på Finansudvalgets spm. 10 af 31. august 2018 Sådan har vi fundet hvor meget mere offentlig service, vi har fået for pengene Danmarks Statistik har de senere år opgjort udviklingen i det reale offentlige forbrug på to forskellige måder. Den ene kaldes for input-metoden, mens den anden kaldes for output-metoden. Input-metoden måler udviklingen i omkostningerne til at producere offentlige services. Det vil fx sige udviklingen i antallet af offentligt ansatte. Output-metoden måler udviklingen i mængden af service, som den offentlige sektor producerer. Det er fx antallet af knæoperationer på hospitalerne. Hvis det reale offentlige forbrug vokser hurtigere med output-metoden end med inputmetoden, er det et udtryk for at den offentlige service stiger mere forbruget af ressourcer de den offentlige sektor stiger. Med andre ord den offentlige sektor kører længere på literen. Opgørelse af det offentlige forbrug med output metoden er fortsat under udvikling. Man skal derfor være varsom med at tolke de årlige udsving, men at der over tid er en vis produktivitetsvækst i den offentlige produktion står ikke til diskussion. For den kollektive del af det offentlige forbrug (fx forsvar, politi og retsvæsen) har Danmarks Statistik antaget, at udviklingen i output-metoden følger input-metoden. Det betyder, grund at man til ikke at bruge få flere flere kollektive penge offentlige på offentligt services forbrug de / samme Dansk ressourcer. Erhverv Det er i Ingen oktober modsætningen 2018 til den individuelle del af det offentlige forbrug (fx sundhed og undervisning), hvor der kan komme mere offentlig service for de samme ressourcer. Det vil sige, 4 at der ikke er medtaget at fx politiet over tid kan blive mere effektive. Kilde: Danmarks Statistik og FIU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 22,
5 Om dette notat Arbejdet med analysenotatet er afsluttet den 4. oktober Om Dansk Erhvervs Analysenotater Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. Kontakt Henvendelser angående analysen kan ske til økonom Kristian Skriver på kso@danskerhverv.dk eller tlf Henvendelser angående den offentlige sektor kan ske til underdirektør Jes Brinchmann Christensen på JBC@danskerhverv.dk eller tlf NOTER i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (L Finansministeriet) af 31. august ii Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 af 29. august 2018 iii Benchmarking af kommunernes udgifter til administration og ledelse, Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, juni 2018 iv Jf. Dansk Erhvervs Perspektiv, juni 2018: Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner. Dansk Erhvervs kortlægning baseret på 154 udbud opsamlet i Udbudsportalen under Økonomi- og Indenrigsministeriet viste en gennemsnitlig besparelse på 15 pct., jf. Dansk Erhvervs Perspektiv, november 2013: Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster. Produktivitetskommissionens rapport om den offentlige sektor har ligeledes peget på store gevinster ved at konkurrenceudsætte mere, og en lignende konklusion fremkom i Quartz & co studie for Finansmisteriet, Analyse af offentlig-privat samarbejde fra december Endelig viste Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde positive gevinster, der lå over et bredt spænd, men typisk i intervallet pct., jf. fx Dansk Erhvervs Perspektiv, august 2014: Best practice kan give 9 mia. kr. i økonomisk gevinst. oktober
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereFortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
ANALYSE Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche Resumé: Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereFremgang i fitnessbranchen
ANALYSE Fremgang i fitnessbranchen Resumé Der er stor fremgang i den danske fitnessbranche. I februar i år var der 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark det er hele 140 centre mere end i 2016, hvor
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs meredanske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked
ANALYSE 323.000 danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked Resumé Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er selve fundamentet for den danske velstand. Det største danske eksportmarked
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereLidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske
Lidt lysere tider for de nyvalgte kommunalpolitikere måske De seneste 4 år har der i et historisk lys været offentlig smalkost med en gennemsnitlig nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende 4 år er
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereSpareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereProduktivitet & den offentlige sektor
Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen
Læs mereErhvervslivet forventer vækst
ANALYSE Erhvervslivet forventer vækst Resumé Dansk økonomi er i et opsving. Væksten de sidste tre år har i gennemsnit været på omkring 2 pct., og selvom det ser ud til, at væksten i år bliver lidt lavere,
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereStor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger
Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereOffentlig service leveres også af privatansatte
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 JUNI 218 Offentlig service leveres også af privatansatte Antallet af offentligt ansatte er en dårlig indikator for den offentlige service, der bliver
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereKonsekvenserne af Brexit for danske virksomheder
ANALYSE Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder Storbritanniens udtræden af EU, Brexit, nærmer sig. Det vil kunne påvirke mange danske virksomheder såvel som danske lønmodtagere. Storbritannien
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE
POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE Hvad betyder valgtidspunktet for forhandlingsprocessen? Et hurtigt valg Valg ultimo maj Valg i juni En normal forhandling En mindre forståelse om
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereVirksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer
ANALYSE Virksomhederne udnytter ikke potentialet for energieffektiviseringer Resumé Der er et stort potentiale for energiforbedringer, som ikke bliver realiseret i de danske virksomheder i disse år. Det
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE
POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE Hvad betyder valgtidspunktet for forhandlingsprocessen? Et hurtigt valg Valg ultimo maj Valg i juni En normal forhandling En mindre forståelse om
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereE-sporten boomer videre
ANALYSE E-sporten boomer videre Hovedfindings Danske Spils tal for betting på e-sportsområdet giver en interessant indikation på den hastige vækst, e-sporten oplever i disse år. Tager vi udgangspunkt i
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereRekordmange private leverer offentlig service
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 398 APRIL 219 Rekordmange private leverer offentlig service Antallet af ansatte i private erhverv, der leverer offentlig service, sætter ny rekord. Siden
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereAfgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr.
ANALYSE Afgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr. Resumé Dansk Erhverv har i denne analyse gennemgået lovforslag, politiske aftaler og svar til Folketinget og kortlagt omfanget af afgiftsændringer
Læs mereHver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget
ANALYSE Hver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget Blandt Dansk Erhvervs medlemmer, der har eksportsalg, oplever hver tredje, at mangel på arbejdskraft er en væsentlig
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende
ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mereE-handlen brager frem i detailsektoren
ANALYSE E-handlen brager frem i detailsektoren Resumé E-handlen har haft tocifrede vækstrater gennem de seneste år. Det smitter af på detailhandlens forventninger til salget via de online kanaler i 2018.
Læs mereMangel på arbejdskraft har for alvor ramt detailhandlen
ANALYSE Mangel på arbejdskraft har for alvor ramt detailhandlen Resumé Det er efterhånden velkendt, at rigtig mange danske virksomheder mangler arbejdskraft, hvilket for mange virksomheder betyder færre
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter!
NØGLETAL UGE 17 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på (endnu) en rekord
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereFlere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen
Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFitnessbranchen i Danmark
Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer
Læs mereE-sporten boomer videre
ANALYSE E-sporten boomer videre Hovedfindings Danske Spils tal for betting på e-sportsområdet giver en interessant indikation på den hastige vækst, e-sporten som helhed oplever i disse år. Tager vi udgangspunkt
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereFortsat effektiviseringspotentiale i kommunerne
Fortsat effektiviseringspotentiale i kommunerne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MARKEDSDIREKTØR JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM, KONSULENT MALENE JÆPELT, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Kommunerne
Læs mereEU s eprivacy-forordning nærmer sig under radaren
ANALYSE EU s eprivacy-forordning nærmer sig under radaren Resumé I maj 2018 trådte GDPR-reglerne (persondataforordningen) i kraft og varslede den største ændring af virksomheders håndtering af persondata
Læs mereDansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018
ANALYSE Dansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018 Engrosbranchen i oplevede fremgang i beskæftigelse, omsætning og eksport i 2017. I det følgende præsenteres nøgletal for branchen, som blandt andet viser følgende:
Læs mereStørre befolkning øger det offentlige forbrug
NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020
Læs mere17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 NOVEMBER 2018 17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren Produktivitetsudviklingen i de serviceerhverv, der opererer
Læs mereFitnessbranchen i Danmark
2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning
ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereHvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?
Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mere