Den maritime havarikommission s. 10. Kristian bor om bord s. 14. Den blå konference s. 22. Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

Transkript

1 Nummer februar 2012 Den maritime havarikommission s. 10 Kristian bor om bord s. 14 Den blå konference s. 22 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Lederne Jesper Bernhardt Direktør Netværk, netværk, netværk! Uanset om der tales om jobsøgning, kompetenceudvikling eller erfaringsudveksling, er det gode råd netværk! Og der findes allerede et utal af sociale medier på nettet, som gør det muligt at blive koblet på grupper, hvor medlemmerne har et eller andet til fælles. Det er i og for sig også rigtig fint, og det medvirker til at fx personer der har studeret sammen, kan (gen)finde hinanden på nettet. Men der mangler efter min bedste overbevisning en vigtig praktisk dimension muligheden for at mødes i den fysiske verden og helst på den gamle skole. Begrebet alumneforening er måske nok gammelt, men det er også elsket af rigtig mange gamle dimittender, netop fordi det lægger op til endnu mere end det digitale netværksbaserede møde, nemlig muligheden for at mødes og snakke om både før, nu og fremtiden. Efter SIMAC har passeret de 10 år som Danmarks største maritime uddannelsescenter, må det være tiden til at formalisere en form for alumnesamfund for alle SIMACs tidligere studerende. Derfor vil jeg sammen med den øvrige ledelse tage initiativ til at igangsætte denne proces - meget gerne sammen med MSU og meget gerne også de ildsjæle, der er derude! Jóan Pauli Jespersen Redaktør placerede personer. I dette nummer af SIMAC News har vi et ben i fortiden og et ben i fremtiden, med en dækning der favner bredt emnemæssigt. Hvis man interesserer sig for, hvad der foregår i de forskellige afkroge af den maritime branche, er det meget spændende at være redaktør for SIMAC NEWS, da det giver én chancen for at undersøge diverse emner og møde en masse centralt I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at alle der bidrager med en artikel til SIMAC NEWS, vil modtage et gavekort på 300 kroner. Undtaget herfra er de situationer, hvor du skal betale for transport eller andre udgifter i forbindelse med et arrangement eller lignende. I de tilfælde vil SIMAC refundere dine udgifter, mod at du skriver til bladet. Jeg vil også gerne minde om, at jeg forlader SIMAC til sommer, hvorved stillingen som redaktør vil blive ledig. Jeg vil derfor gerne opfordre de som er interesserede i at overtage hvervet, at melde sig på banen allerede nu, for at blive sat ind i opgaven. Jóan Pauli Jespersen Jeg håber derfor i næste nummer af SIMAC NEWS at kunne præsentere begyndelsen til SIMAC alumne forening gerne med et lidt bedre navn. Venlig hilsen Jesper Bernhardt Direktør I sidste udgave af SIMAC NEWS kom vi desværre til at bringe en forkert mailadresse til Eventudvalget. Den korrekte mailadresse er: event@edu.simac.dk Redaktionel info: Redaktør: Jóan Pauli Jespersen simacnews@simac.dk Studerende, semester SE1 Ansvarshavende: Jesper Bernhardt jeb@simac.dk Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: Datoen for næste udgivelse er endnu ikke fastlagt Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: simacnews@simac.dk. 2

3 Personalenyt Nye ansatte Adjunkt Adjunkt Signe Jensen Ansat pr. 1. januar 2012 Martin Slothuus Nielsen Ansat pr. 1. marts 2012 Carl Aage Jensen Adm. Direktør C.C. Jensen A/S Næstformand i SIMACs bestyrelse Udtrådt af bestyrelsen pr. 31/ Bestyrelsesmødet fredag den 9. december var Carl Aage Jensens sidste bestyrelsesmøde for SIMAC. Carl Aage er administrerende direktør i C. C. Jensen A/S og har siddet i SIMACs bestyrelse siden etableringen af SIMAC i januar Carl Aage Jensen er valgt af Svendborg Byråd og har på glimrende vis repræsenteret erhvervet gennem alle årene. Svendborg Byråd udpeger et nyt bestyrelsesmedlem til SIMAC, som forventes at tiltræde på bestyrelsesmødet den 23. marts Bestyrelsesformand Henrik Sloth takker Carl Aage Jensen for hans præstation gennem 10 år. SIMAC s værdier: Faglighed Høj faglighed er vores kendetegn Vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til Vi skaber og formidler ny viden Udvikling Vi læser markedet og agerer på nye tendenser Vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde Vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj Ansvarlighed Vi trives med ansvar Vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge Der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør Engagement Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger Vi brænder for opgaven Vi går glade til og fra arbejde Gode kolleger Vi er åbne og lyttende overfor hinanden Vi deler alle opgaver - også de kedelige Vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde 3

4 Studentertrivselsundersøgelse 2011 Rasmus A. K. Tarp BJ Stig Pragst Knudsen BJ Efter afslutningen af arbejdet med studentertrivselsundersøgelsen 2011, vil vi gerne øge fokus på arbejdet, der er i forbindelse med undersøgelsen. Efter undersøgelsens afslutning blev det statistiske materiale og kommentarerne bearbejdet af et udvalg, der var samlet af studerende og undervisere. Alle havde meldt sig frivilligt til at deltage i arbejdet med undersøgelsen. Dette gav mulighed for at få indflydelse på, hvad der skulle blive sat fokus på i undersøgelsen. Studentertrivselsudvalget bestod af Lektor Philip Max Cossen, Adjunkt Robert Frederick Rickmann, Rasmus Andreas Kunø Tarp fra BJ, Mads Holm Hansen fra BM, Jesper Mide fra BM og Stig Pragst Knudsen fra BJ. Udvalget var nedsat af Studierektor Jan Askholm og Kvalitetskoordinator Susie Simonsen, der deltog i møderne som sparringspartner og referent. Hvert gruppemedlem fik tildelt det materiale og vedlagte kommentarer som bilag til videre gennemgang, for således at finde forskellige problemstilliner der måtte gå igen. Disse blev således noteret og taget op til diskussion på første møde. Dette første møde havde til opgave at fungere som en brainstorming eller til dels at finde ud af, hvad der skulle lægges særligt vægt på. Efterfølgende blev der fastsat fire møder, som kunne benyttes til at komme igennem disse problemstillinger og komme frem til nogle fokusområder, der så skulle fremlægges for både ansatte og studerende. Der var afsat omkring to timer til hvert af de efterfølgende møder, der var placeret uden for undervisning, hvor problemstillingerne blev vendt og drejet. Disse møder blev holdt i fortrolighed, for at alle af udvalgets deltagere havde mulighed for at tale frit, så vi kunne komme til bunds i problemstillingerne. Problemstillingerne blev samlet under nogle overordnede anbefalinger, der alle var fokuseret på et bestemt felt eller emne. Selvom de endelige anbefalinger, der er opgivet for resten af skolen, ser mere forsimplede ud end de egentlig er, da de dækker over et større antal underforståede punkter, der er blevet samlet og opsummeret til de samlede anbefalinger. Alle personlige holdninger og perspektiver fra udvalgets deltagere kom til udtryk under møderne og var dermed, i lille skala, med til at påvirke de forskellige anbefalinger, der var kommet til på baggrund af undersøgelsen. Der blev løbende taget referat af de konklusioner, vi kom frem til, og opdateret i disse jo længere vi kom frem i møderne. Personligt syntes vi, at det har været utroligt spændende at være med i arbejdet omkring undersøgelsen, der har givet stor indsigt i skolens organisationsopbygning, kommunikationsveje og skolens ønske om hele tiden at forbedre forhold for ansatte og studerende. Det har samtidig været en udfordring at være med i, da det ikke er alle problemstillinger i undersøgelsen, som alle har været påvirket af i dagligdagen eller har kendt til, før de har set materialet, og derfor har det været et krav, at man skulle sætte sig ind i andres problemstillinger ud fra de kommentarer, der er kommet med. Vi opfordrer alle, der har lyst til at deltage i arbejdet, og som er interesseret i at have en indflydelse på forholdene omkring SIAMC til at melde sig til, når den næste studentertrivselsundersøgelse er overstået. Det er utroligt spændende arbejde, og der er hårdt brug for flere medlemmer, da størstedelen af de nuværende medlemmer er i praktik, næste gang udvalget bliver nedsat, og det ville være fantastisk, hvis udvalget kunne dække over flere semestre i form af repræsentanter fra forskellige klasser, således at alle har mulighed for at komme med deres input, frem for at en der f.eks. går på 5/6 semester skal tage stilling til kommentarer angående uddannelsesforløbende på senere semestre. 4

5 Studentertrivsel Den årlige studentertrivselsundersøgelse, der blev gennemført i ugerne sidste år, gav mange konstruktive og klare tilbagemeldinger. Susie Simonsen Overordnet var der Kvalitetskoordinator markant fremgang på alle væsentlige områder, og der var mange gode forslag til yderligere forbedringer i de mange kommentarer. I lighed med tidligere år valgte dedikerede studerende og undervisere sammen med kvalitetskoordinatoren at arbejde videre med det digre værk. Resultatet af et godt og udbytterigt samarbejde i styregruppen blev 8 anbefalinger fra de studerende, som de fremlagde for studerende og ansatte i december. SIMAC har arbejdet målrettet med resultaterne af trivselsundersøgelsen og anbefalingerne i løbet af vinteren, og vi er ud fra jeres besvarelser kommet frem til 5 indsatsområder: Forbedringer af læringsmiljøet Kvalitetsudvikling af undervisningen Kvalitetsudvikling af uddannelserne struktur og forløb Forbedret kommunikation til og mellem de studerende Styrket profilering som uddannelsesinstitution og partner Inden for disse fem områder har vi allerede på nuværende tidspunkt gennemført mange tiltag. Gensidig forventningsafstemning Der er opnået en gensidig forventningsafstemning ved opstart af de enkelte fag, således at både studerende og undervisere tydeliggør deres forventninger til niveau, arbejdsmængde mv. Underviserne har generelt fokus på fra første lektion at udtrykke deres forventninger til holdet både hvad angår arbejdsformer, kommunikation, opfyldelse af læringsmål og eksamen. Der bliver desuden fokus på samarbejdet med de studerende, således at niveauet i opgaveløsningen bliver det rette, metoderne bliver afklarede, forberedelsen er fyldestgørende, og at der bliver meldt korrekt tilbage til den enkelte. Forventningerne til underviseren er i lige så høj grad i fokus, og det er en selvfølge, at underviseren er velforberedt, bruger professionelle arbejdsformer og informerer grundigt. Der er desuden ekstra fokus på selve opstarten på seniordelen. Ved sidste opstart introducerede Philip de skibsfører- samt seniorofficersstuderende til seniorniveauet ved at informere om, hvilke arbejds- og studieformer der gør sig gældende, hvad der er nyt i forhold til juniordelen, samt hvorledes niveauet har ændret sig. Alt sammen for at klæde de studerende bedst muligt på til det at studere på managementniveau fremfor operationelt niveau. I fremtiden vil denne introduktion også blive gennemført på maskinmesteruddannelsens seniordel. Nye undervisningsformer Et andet tema i forbedringen af læringsmiljøet er arbejdet med nye undervisnings- og arbejdsformer og interaktiv undervisning bl.a. er lokale 112 blevet indrettet som deltageengageret rum med smartbords, hvor borde og stole er opstillet, så det fordrer den gode samtale og dialog. Endnu en vigtig ting er, at der nu er åbent i el-laboratoriet og maskin-laboratoriet samt simulatorerne, og det er desuden besluttet, at også værkstederne bliver åbne for jer studerende uden for undervisningstiden. Det forventes gennemført i dette semester - der er nogle elementer omkring sikkerheden, der skal falde på plads først. Der vil blive anvendt studerende som tutorer, men der vil ligeledes være instruktører til stede. I den lidt sjovere ende af skalaen kan vi fortælle, at der er indkøbt bordfodbold og airhockey, der er ved at blive opstillet. Udvikling og opfølgning Vi har indført læringsstiltest på BJ3, BS3 og BM4 for at forbedre undervisningens indhold og mål, og for at være på forkant med hvordan undervisningen bedst muligt tilrettelægges. Der vil fortsat blive evalueret på undervisningen mellem underviseren og dennes leder for hele tiden at optimere undervisningen. Belastning Mere ensartet belastning af studerende over semestrene er endnu et tema i studentertrivselsundersøgelsen. Konkret har vi flyttet valgfag til BM7, flyttet automation til BM8, og der er gennemført en udjævning af belastningen fra BJ3 til BJ1. Navigation er fra dette semester fordelt over to semestre af hensyn til fordelingen af arbejdsbelastningen. Vi har desuden stort fokus på, at der skal være en klar overensstemmelse mellem antal ETCS-point i et fag (især valgfag) og den studerendes arbejdsbyrde. For nogle af de mindre eksamensfag afvikles eksamen inden efterårsferien for at fordele belastningen mere ligeligt over året. På den måde kan vi opnå en bedre planlægning, og du som studerende har mulighed for en bedre forberedelse, når ikke alle eksamener ligger i samme periode. Information Vi forbedrer løbende vores præsentation af information på de forskellige infoboards. Vi er i øjeblikket ved at få skabt en nyhedsfunktion, der kan køre nederst på skærmene. Vi informerer desuden om generelle arrangementer på skærmene, og du har som studerende også mulighed for at gøre reklame for forskellige relevante arrangementer. Vi har endvidere fået en bedre lokaleangivelse i UNTIS, og vi har fået en stærkere server til Sharenet, der nu fungerer hurtigere. Markedsføring Vi har fået ny hjemmeside og arbejder målrettet på en opdatering af denne, så der opleves konsistens i, hvad der kan findes af information om vores forskellige uddannelser. Derudover arbejder vi hele tiden på at fortælle de mange gode historier, der hele tiden findes på SIMAC via pressemeddelelser og artikler i SIMAC NEWS. Vi er opsøgende i vores arbejde og er bl.a. på gymnasie-/htxbesøg, og vi deltager i mange messer. Til foråret vil vi opdatere vores rekrutteringsstrategi samt lave nyt markedsføringsmateriale. Dette er blot eksempler på nogle af de mange gennemførte tiltag, der er direkte baseret på studentertrivselsundersøgelsen. Vi vil naturligvis arbejde videre med de mange andre gode idéer og ønsker, der er fremsat i studentertrivselsundersøgelsen, og vi vender tilbage i en senere udgave af SIMAC NEWS med mere nyt. 5

6 Frederiksøen SIMAC News har besøgt de nye studerende nede på Frederiksøen, for at høre lidt om dem og deres valg af uddannelse. Instruktør Henrik Storm Hansen fortæller, at det stort set er uddannelsen fra Kogtved, som er flyttet ned på Frederiksøen, inklusive inventaret til værkstedet. Uddannelsen er dog lavet lidt om. Nu skal de studerende først igennem et halvt år på grundforløbet, som minder meget om Kogtved. Derefter skal de ud at sejle i tre måneder. Efter det kan de vælge, hvilken vej de vil gå, hvis de er duale. Dem som tager skibsføreruddannelsen tager ud at sejle igen i yderligere tre måneder, mens maskinmestrene og de duale fortsætter tre måneder på værkstedsskole. Et nyt hold er lige startet. Skemaet ser ud på den måde, at der igennem ugen undervises i praktiske discipliner som fileskole, riggerværksted, boat handling osv. Fredag har de teoretiske fag som teknisk tegning, navigation og skibsteknik. De har et særligt fokus på sikkerhed, brug af en vinkelsliber, korrekt påklædning o.l. Sophie Winum Thomsen er 19 år og kommer fra Herlev. Efter gymnasiet tog hun et halvt sabbatår, hvor hun arbejdede i Tivoli. Hun var taget til uddannelseskaravanen, og havde snakket med en om skibsføreruddannelsen, og syntes at det lød spændende. Derefter deltog hun i Ship Event, som var et heldagsarrangement på en af Oslobådene om livet på havet, som Det Blå Danmark havde afholdt. Indtil videre er hun glad for sin uddannelse. Hun vil gerne ud at se verden og opleve noget. Hun synes, at livet til søs passer bedre til hende end et kedeligt 8-16 job. De unge bliver bombarderet med tilbud, men hun havde lyst til at vælge noget atypisk. Der er ikke nogen i hendes familie eller som hun kender, som har været sømand, og hun har også fået lidt at høre om sit valg af uddannelse, men mener at det passer godt til hende, fordi der skal ske noget. Hun håber at blive skibsfører en dag, men det vil tiden vise. Martin Oliver er 26 år og kommer fra Århus. Han synes, at det bliver rart med nogle lange arbejdsperioder afløst af friperioder i stedet for at arbejde hver dag. Han er uddannet som tømrer og pædagog og har arbejdet på en institution. Men der synes han, at det blev teoretisk. Han kan godt lide at arbejde med hænderne. Han vil gerne ud at se verden. Der er mange sømænd i hans fars familie, og han har gået med en karriere til søs i tankerne et stykke tid, men havde ikke lyst til at blive skibsassistent eller matros, og skulle lige finde den rigtige indgangsvinkel. 6

7 Han er glad for miljøet nede på Frederiksøen, fordi det minder lidt om at være på et skib, da det ligger ved havnen, og de beskæftiger sig med maritime emner. Underviserne er entusiastiske, også i forhold til de steder han har læst tidligere. De er teoretisk velfunderede, men tager også det håndværksmæssige med sig ind i undervisningen. Simon Brejnholdt er 25 år og fra Århus. Han har tidligere læst HF, været selvstændig bådreparatør samt udlejet scootere til arrangementer. Han kender ikke nogen som sejler og hans vej til uddannelsen startede en sommer, da han var omkring år, hvor han deltog i en optimistsejlads under en sommeraktivitet afholdt af søspejderne. Efter det blev han bidt af at sejle og meldte sig ind i Egå sejlklub. Da han var 14, købte han sig en jolle med påhængsmotor, og siden har han skaffet sig større både med tiden. Han har også arbejdet for Lund Marinecenter, hvor han udførte reparationer. Han vil tage den duale uddannelse, og tænder især på at arbejde på broen. Han havde gået med tanken om at sende sin ansøgning i omkring et år, og ville gerne arbejde med noget relateret til det maritime, men var ikke helt sikker på, hvad det skulle være. Han havde overvejet at søge ind til søværnet blandt andet fordi, man får løn under uddannelse. Men så deltog han i en uddannelsesmesse og Ship Event, og blev inspireret til at vælge en karriere inden for Det Blå Danmark. Uddannelsen ramte bredt hans interesser og kompetencer inden for ledelse, sejlads og arbejde med motorer, således at han kunne forene fritid og arbejde. Han mener også, at en vej inden for det private vil give flere karrieremuligheder på længere sigt samt en bedre løn. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen 7

8 Besøg hos Den Maritime Havarikommission SIMAC News har været på besøg hos Den Maritime Havarikommission for at høre lidt mere om deres arbejde. Vi talte med den nye Undersøgelseschef Øssur Jarleivson Hilduberg samt Maritim Havariundersøger Lars H. Jacobsen. Øssur fortæller, at han i sin tid blev uddannet som dual skibsfører fra SIMAC. Derefter sejlede han i en periode for Mærsk, og igennem de sidste år har han været hos Søfartsstyrelsen og Opklaringsenheden, og for nylig blev han undersøgelseschef for Havarikommissionen. Lars er uddannet maskinmester igennem APM og Jepsen, og har derefter været ansat i Skibstilsynet siden Han har også været ansat i Opklaringsenheden fra den blev oprettet i På grund af harmonisering i EU har Opklaringsenheden skiftet navn til Den Maritime Havarikommission, og er blevet en selvstændig og uafhængig enhed. Alle modtagne oplysninger er fortrolige og anonyme. Formålet er at undersøge og forebygge ulykker i modsætning til fx en strafferetlig undersøgelse, hvor formålet er at fastlægge et ansvar. Havarikommissionen arbejder metodisk på en anden måde end de sædvanlige near-miss og non-conformance betragtninger, hvor man normalt søger at finde en root-cause. Den slags syn på ulykker bygger på at en simpel model, hvor man har et enkelt lineært kronologisk forløb. Havarikommissionen betragter de fleste ulykker som hændelser i komplekse systemer, hvor der ikke er en enkelt udløsende faktor. Man ser derimod de fleste ulykker som et udtryk for systemiske svagheder, hvor mennesker med deres adaptive adfærd normalt skaber sikkerhed, men kan komme under pres, og derfor ikke får taget hånd om kritiske begivenheder. Som et eksempel nævner de, at man kan have en brand i et skib, og at man ser på, hvad der fik den begivenhed til at resultere i en egentlig ulykke. Det kan være hvordan besætningen reagerede, og hvilke handlinger blev sat i værk, således at branden ikke fik lov til at udvikle sig. Havarikommissionen har en vis frihed til at vælge, hvilke ulykker man skriver rapport om, og det er som regel ulykkens alvorlighed eller særlige karakter, som er afgørende. De skriver rapporter om året. Ved forlis, dødsfald eller forurening har de pligt til at lave en rapport. En stor del af Havarikommissionens arbejde har drejet sig om ulykker inden for fiskeriet. Når en havariundersøger tager ud, vil de altid gerne komme så tidligt ud til stedet som muligt, for at indhente forklaringer. Generelt er folk meget imødekommende. De starter med at tale med de involverede parter, og har også et godt samarbejde med diverse eksperter, som de kan trække på i de forskellige sager. Det kan være sig inden for tekniske spørgsmål, brandteori osv. Derefter går de om bord og ser på hvilke tekniske beviser eller indikationer, de kan finde. Herunder kan de se på VDR, alarmsystemer og VHF kommunikation, for at finde de relevante tidspunkter, hvornår forskelige alarmer kom og hvorfra o.l. Det kan tage lang tid at danne sig et overblik over sammenhængen og forløbet under en ulykke. Det skyldes, at man ønsker en høj kvalitet på data, samt at finde ud af nøjagtigt hvordan enkelte elementer i et hændelsesforløb falder sammen for at udløse en egentlig ulykke. Der kan være stor forskel på ulykker. Nogle gange kan de hurtigt dannet sit en ide om, hvad der gik galt, hvis det er en hyppigt forekommende ulykke. Det kan være ting som oliesprøjt eller selvantændelse i klude. 8

9 forhindre, at lignende ulykker vil få lov til at udvikle sig på samme måde. De fortæller også, at offentligheden ikke altid forstår, hvordan deres arbejde hænger sammen. At klarlægge en ulykke kræver ofte en del benarbejde. Som et eksempel nævner Lars deres seneste rapport, som de lavede efter anmodning fra det Færøske Skibstilsyn. Der var tale om den færøske trawler Athene, som udbrændte fuldstændigt. Da de ankom til skibet, var det kun en rygende ruin. Men igennem systematisk arbejde med hjælp af bl.a. politi og brandeksperter, lykkedes det til sidst at fastslå den tekniske årsag samt beskrive hændelsesforløbet og lave en analyse at begivenheden. Der er som regel mere end én udløsende faktor i et forløb, hvoraf mange er de såkaldte systemiske fejl, som er uforudsigelige, som fx træthed og kommercielt pres, som påvirker det enkelte menneskes reaktionsmønster. Også selve udfaldet kan være meget uforudsigeligt. De nævner som et eksempel en ulykke med Dronning Margrethe II, som kolliderede med et finsk skib. Der startede det med en kollision, som førte til en mand over bord situation, kort efter udbrød der brand i maskinrummet, og så fik man vand ind i skibet som gjorde, at man valgte at sejle skibet på grund. Når de undersøger en ulykke, så deler de den op i mindre stykker, og ret hurtigt lægger man mærke til, hvor komplicerede hændelsesforløbene er. På overfladen ser det måske ud til, at fx den vagthavende ikke har holdt behørigt udkik, men så dukker der en masse andre ting op, at han var træt, at han havde problemer med familien eller besætningen, at der var tæt tåge og meget trafik, at radaren ikke var hensigtsmæssigt konstrueret osv. Havarikommissionen udgiver deres rapporter som en anbefaling til, hvordan man kan forhindre ulykkerne i at gentage sig. De oplever, at nogle organisationer er bedre til at tage deres anbefalinger til sig end andre. Nogle reagerer efter den gamle opfattelse af ulykker, idet de kun ser på hvad det enkelte besætningsmedlem burde eller skulle have gjort, og hvis man afskediger ham, så er problemet løst. Men det tager lang tid. I dagspressen kan man læse om ulykker, hvor fx kaptajnen allerede kort tid efter en hændelse både er anklaget og dømt, som vi så i forbindelse med Costa Concordia. I Havarikommissionen taler de om den første og den anden historie. Den første historie er den meget enkle og banale forklaring, som kan udtrykkes i en overskrift. Den anden historie er så den mere komplicerede sammenhæng, som dukker op i løbet af nogle måneder efter, at en hændelse er sket. For at holde sig ajour deltager de i kurser på universiteter, hvor man forsker i ulykkesteori, som er fælles for alle brancher. Derudover har man et tæt samarbejde med andre instanser, som politiets Kriminal Tekniske Center og Dansk Brandteknisk Institut. De kan også altid indhente oplysninger om tegninger, regler osv. fra Søfartsstyrelsens eksperter, som holder til i samme bygning. Kommissionen giver ikke konkrete retningslinjer men generelle anbefalinger. Det er fordi, de ikke er eksperter i den daglige drift. Et eksempel på det var Præstø-ulykken, hvor det blev anbefalet Efterskoleforeningen at udarbejde en vejledning i forbindelse med sejlads, som man så lavede i fællesskab. De er glade, for at der har været en positiv udvikling, da statistikken over tid har vist, at der nu er væsentligt færre ulykker, også inden for fiskeriet. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen De organisationer som er dygtige til at analysere anbefalingerne, vil derimod forsøge at forstå afkodningen af ulykkernes anatomi, for at de kan forandre deres arbejdsgange eller organisation, således at man i fremtiden kan 9

10 På Sporet af historien Den 1. december dannede SIMAC rammen om et seerarrangement, som TV2- Fyn havde arrangeret. Det blev holdt i forbindelse med produktionen af seks udsendelser om Marstals maritime historie. Første foredragsholder var historiker Rasmus Dahlberg, som fortalte lidt om sin tilgang til og passion for at formidle historie til personer, som ikke på forhånd ved, at de er interesserede i historie. Det mener han, at alle er inderst inde. Det skyldes, at historien danner en referenceramme og fortæller os, hvor vi kommer fra, således at vi kan finde ud af, hvem vi er. Men det er ikke noget fastlagt. Det er en dynamisk udvikling, hvor modstræbende fortolkninger kæmper om magten på historiens slagmark. Den indeværende sæson af udsendelserne er den fjerde i rækken. Den første handlede om industriens historie på Fyn. Anden del omhandlede besættelsen, mens tredje del handlede om kendte og markante fynboer. Rasmus mente, at det gør formidlingen meget mere interessant, hvis den tilknyttes konkrete ting eller personer. Til den nuværende fjerde række i serien havde han ladet sig inspirere af Carsten Jensens bestseller Vi, de druknede, som har gjort historien om det Sydfynske Øhav så populær, at man endda er begyndt at tale om historieturisme til området. Igennem et samarbejde med Marstals Søfartsmuseum har de så prøvet at fortælle Marstals Søfartshistorie. Næste taler var Preben Dahl fra TV2, som har stået for produktionen. Han fortalte, at udsendelserne har været meget populære med seertal på ud af de cirka indbyggere på Fyn. Det svarer til 6 ud af 10, som havde sit tv tændt, når udsendelserne blev vist søndag mellem og Han berettede også om det gode samarbejde, de havde oplevet med marstallerne under produktionen. Der findes en særlig ånd ude på museet, hvor man har en fast kerne af medarbejdere og mange andre tilknyttede personer, som er drevet af deres nysgerrighed og et fællesskab omkring søfart. Preben nævnte også, at der snart kommer en ny tv-kanal, som hedder TV Fyn, som bliver lanceret 1. februar Den vil sende mange udsendelser om historie, bl.a. serierne det var dengang, ud fra gemmerne og med nænsom hånd. I pausen var der kaffe og kage, mens Marstals Småborgerlige Sangforening sang og spillede nogle sømandsviser, 10

11 som blev leveret med både pondus og glimt i øjet. De havde til lejligheden skrevet en ny sang, som de kalder den store grundstødning, slet skjult hentydning til en nylig hændelse i det Sydfynske. Næste foredragsholder var direktør for Marstals Søfartsmuseum, Erik Kromann, som filosoferede om hjemstavnen og det maritime miljøs påvirkning på den kontra de kønsløse forstæder til storbyerne. Han ville gerne fortælle historien om det fællesskab, som udspringer fra et liv ved og på havet. At man kan fortælle om sine oplevelser til søs, gå en tur ned på havnen og ikke bare til ISPS hegnet. At man kan tage imod en trosse og få en snak med besætningen om turen. At havet sætter gang i fantasien og drømme om hvad man kan møde, mens man sejler på langfart. Han belyste det med nogle historier fra hans eget liv til søs, hvor han blandt andet havde været på Grønland og mødt en mand der og fundet ud af, at de havde fælles bekendte fra Ærø. Og at han havde været på Falklandsøerne og set et skilt, der viste retningen og afstanden til Ommel (en lille landsby udenfor Marstal). Fjerde og afsluttende oplæg blev afholdt af SIMACs direktør Jesper Bernhardt. Han fortalte, at søfarten er meget ændret i forhold til tidligere. Nu var der ingen snaps, fruentimmere om bord og man skal spise grønt til aftensmaden. Han påviste dog, at søfarten stadig har meget at give til samfundet i disse krisetider. Han fremsatte spørgsmålet, hvad skal vi leve af i fremtiden? Og gav selv svaret. Det er den såkaldte hemmelige sektor, nemlig det blå Danmark, som lever sit stille og ubemærkede liv, på trods af at der er folk direkte ansat i industrien, med ansat i underleverandørfirmaer og institutioner. Han nævnte også, at denne industri hvert år sejler omkring kroner hjem, og at de to fagforeninger Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere melder ud, at 2 % af deres medarbejdere er arbejdsløse, hvilket er meget lavt i forhold til mange andre brancher. For at udbygge erhvervet må politikerne satse på søfart, så man kan fastholde og udbygge de kompetencer man har. Med de kæmpestore og meget specialiserede skibe man har i dag, er der mange ting at effektivisere og spare på, og det skal man nå igennem at uddanne danskere af den højeste standard. Jesper opfordrede de fremmødte til at sprede budskabet om den gode historie om søfarten, og derefter foretog tre studerende rundvisning på skolen, hvor de interesserede blandt andet fik mulighed for at prøve simulatoren og de andre spændende ting, som SIMAC har at byde på. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen 11

12 Tillykke til Dimittenderne Juniorofficerseksamen Jacob Le Fevre fra Job2sea holdt dimissionstalen Thomas Andersen Felix Alexander Christ Jesper Skjoldager Hansen Rasmus Hochreuter Mik Haahr Frederik Lawaetz Christian Benjamin Martinen Jonas Munk-Madsen Kasper Nielsen Mikkel Høj Niemann Kasper Raunskov Rasmussen Frederik Skov-Pedersen Anders Tobiesen Skibsførereksamen Maskinmestereksamen Jan Frølgaard Helle Greve Mona Lisa Knudsen Kirsten Brøsted Werner Ditte Marie Hjorth Westh Dennis Dunai Christiansen Simon Dietz Fuglsang Bjørn Tume Hesby Lars Jensen Thomas Karlsen Mads Christian Lønborg Lund Peter Christian Rendtorff Torben Risager-Madsen 12

13 Tillykke Seniorofficerseksamen SE-Maskinchef Thomas Kongeskov Demant Marie Kruse Petersen Michael Rahlff Lars Øgaard Svendsen Matias Møller Svenningsen SE-Skibschef Anders Andresen Steffen Christensen Martin Stenberg Hagen Eriksen Ulrik Skogstad Fejerskov Andreas Kasper Flotiin Anders Cedergård Hoppe Brian Haahr Jens Brauchli Jensen Søren Jensen Jóan Pauli Jespersen Atle Rolf Dahlin Klæbel Alexander Kortenbach Philip Johannes Krause Kasper Kristensen Anders Bay Larsen Jonas Niemann Anders Christian Petersen Esben Kildebæk Søndergaard Claus Frænde Thaarup Simon Klüver Thaysen SE-Skibsfører Dan Jakobsen Morten Bøgh Jørgensen Andreas Forsberg Nielsen Klaus Godthaab Nielsen Lasse Biger Kjær Pedersen Simon Lindskov Rasmussen Andrass Thomsen SO-Maskinchef Tommy Jørgensen Poul Ladekarl Thomsen 13

14 Kristian bor om bord I forlængelse af artiklen om på sporet af historien har SIMAC News besøgt Kristian Fogh Thomsen, som går i BS4. Han ejer en gammel båd kaldet Otto Rud, som han er begyndt at restaurere, og en del af året bor han og hans kæreste også om bord. Om Kristian selv Efter Kristian han blev færdig med gymnasiet, har han boet mange steder og været i gang med mange ting. Bl.a. har han været bestyrer for en bar, sejlet med turister i et vikingeskib, boet i Hamburg, været en tur med Georg Stage og sejlet med coaster. Derefter blev han uddannet til matros i Frederikshavn og stod så til søs igen. Først med coastere, men senere skiftede han til Norden, og efter endt sejltid startede han på at læse til skibsfører i Marstal. Han var dog ikke så glad for at studere på Ærø, så han skiftede til SIMAC, hvor han er nu. Efter hans mening var det et lidt lukket miljø på Ærø. Han mener også, at skolerne har en meget forskellig tilgang til tingene, da man på Marstal satser meget på at nurse eleverne, så de kan bestå eksamen, mens det på SIMAC foregår på en mere akademisk måde. Der skal man være lidt mere selvstændig, men til gengæld får man en bred og solid uddannelse, og med en bachelor er der bedre muligheder for at læse videre eller skifte branche, fordi som han siger; så sejler folk i dag kun i gennemsnit 6 år, efter at de er færdige. Han vil dog ikke sige, at den ene skole er bedre end den anden, men at SIMAC passer bedre til ham. Kristian er fascineret af gamle håndværkstraditioner og kan godt lide at lave tingene selv på sin egen måde. Som eksempler på det kan nævnes, at han også har en veteranknallert, som han roder med, og at han har bygget sin egen jolle, som han bruger sammen med skibet. Om båden Otto På et tidspunkt stod Kristian i lære som bådebygger. Det foregik på Maritimt Forsøgscenter i Lyndby ved Roskilde. Derigennem fik han en kammerat, som havde et skib, og så blev Kristian inspireret til få sit eget. Ved en tilfældighed kom han til Middelfart under Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe og fik øje på Otto, som lå ubrugt ved kaj, efter at en højskole havde købt skibet, men ikke brugte det mere, da det nok for sent var gået op for dem, hvad 14

15 det krævede at have et træskib. Det var om sommeren. De tidligere ejere ville gerne have kr. for skibet, men Kristian bød kr., sådan halvejs for sjov, og tog så ud at sejle. Da han kom hjem efter omkring et halvt år, fik han besked på, at man gerne ville indgå en handel, og således endte han med at blive ejer af skibet for godt og vel 6 år siden. der lagt motor i, og der blev bygget et styrehus agter, en såkaldt røvforkøler hytte. Skibet blev benyttet til at modtage levende ål og torsk fra lokale fiskere for siden at fragte dem videre til markedet. Derefter begyndte han på at lave nogle nødreparationer, og senere blev skibet sejlet til Svendborg i marts måned. I løbet af den sommer sejlede han nogle ture rundt i det Sydfynske, hvorefter skibet igen blev lagt op. Meningen var at få skibet på bedding, for at lave nogle større reparationer. Siden har han boet i Otto. Først i Marstal og derefter i Svendborg. Det er lidt af en livsstil for ham, og han har fået nogle gode oplevelser. Han husker bl.a. hvor dejligt, det var at vågne op i Svendborg på træskibsbroen og spise sin morgenmad på dækket og nyde den gode udsigt. Kølen til Otto blev lagt i 1895 i Frederikssund. Skibet blev bygget på klamp, dvs. uden tegninger. Skibet var oprindeligt en galeaserigget kvase med åledam. I 1913 blev 15

16 Om fremtiden Planen er at gøre uddannelsen færdig og komme ud at tjene penge til den videre restaurering. Han nævner, at en meget klog træskibsmand engang havde sagt, at det at eje et træskib er som at stå under den kolde bruser og rive tusindkronesedler i stykker. Helt så slemt synes han dog ikke, at det er, men det kræver helt sikkert, at man har en passion for det, ellers ville man hurtigt blive træt af det. Han beskriver det som en kærlighed. Lige som nogle er fascineret af motorcykler eller biler, så er Kristian forelsket i sit skib. Det er ikke kun den gode historie, som følger med skibet, men også det at man har en fysisk ting, som repræsenterer en håndværksmæssig arv, som er ved at gå i glemmebogen og også en vigtig del af Danmarks historie, eftersom at man for 100 år siden ikke havde de transportmuligheder, som man har i dag, men derimod var fuldstændig afhængig af disse skibe, som fragtede alt hvad man havde brug for. Kristian havde kigget på mange træskibe, men der var ikke rigtigt noget, som fangede ham. Da han lagde sine øjne på Otto første gang, kunne han straks se potentialet i stedet for forfaldet. Han synes, at hans skib passer godt sammen med hans temperament og hans måde at sejle på. Det er måske ikke det mest hurtige, men det kan sejle godt i lægt vand, og det synes Kristian, er en udfordring. Otto har en stor sejlføring, er bred, har en god stabilitet og stikker ikke ret dybt. Kristian vil gerne få skibet til at se ud, som det oprindeligt har gjort. Og til det vil han gerne bruge nogle traditionelle midler. Han mener, at der ligger en værdifuld arv i dette. Igennem historien er man gået væk fra de oprindelige materialer, ikke fordi der var noget galt med dem, men fordi nye metoder og materialer var billigere. Så det eksperimenterer han lidt med. Han har også anskaffet sig nogle gamle værktøjer til det. Han synes, at det er synd, at den gamle arv er ved at forsvinde. Der findes ikke ret mange træbyggere tilbage i dag og næppe nogen, der har lagt kølen til et nyt skib. Det er vigtigt at bevare de gamle skibe. Ikke kun de store og flotte, men også de små arbejdsheste, som har fået tingene til at fungere. Efter hans mening burde der være mindst et eksemplar af hver type, som blev bevaret. Og det 16

17 er nødvendigt, at man har skibene fysisk tilstede, fordi der ligger noget håndgribeligt i selve skibene, som man ikke får på samme måde ved at se en model eller en tegning. Så på den måde vil han også gerne slå et slag for, at man i Danmark bevarer noget af sin gamle søfartskultur. Derfor kunne han også godt tænke sig, at der var nogle bedre muligheder for at få støtte til at vedligeholde et gammelt skib, som er meget dyrt. Godt nok er der mulighed for at få penge fra skibsbevaringsfonden, men der er mange om buddet, og han ved heller ikke så meget om, hvordan man laver fundraising. En anden ting er også, at han ikke har lyst til at lave sit skib om til en reklamesøjle. Kristian fortæller også, at der fx er en luksusskat på hans forsikring, og den kunne man godt fjerne, eftersom man gør landet en tjeneste ved at bevare de gamle skibe. Han ville også sætte pris på, hvis man kunne købe træ direkte i statsskovene til en anstændig pris, da det er en stor post på budgettet. En anden mulighed kunne være at få en slags statsstøtte til bådebyggere, da de koster 600 kroner i timen. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen 17

18 Nyt fra OLC Trine Toft Bibliotekar 2011 blev året, hvor SIMAC fik sit Open Learning Center. Jeg er glad for og stolt af, at vi som den eneste af de maritime skoler har et læringscenter med eget bibliotek, og endda i så gode rammer. De pædagogiske tanker bag OLC manifesterer sig langsomt, og det kan mærkes: i løbet af en dag kommer der rigtig mange spørgsmål, som ikke lige har noget med bøger at gøre. Det var også ideen bag: at her skulle der skabes et rum til at udveksle viden i. OLC bliver flittigt benyttet til gruppearbejde, og jeg kunne endda ønske, at der var endnu mere plads, når studiegrupper må gå forgæves. I 2012 kommer der dog en bookingfunktion på gruppelokalet, så det bliver muligt at reservere det over Sharenet. På Sharenet er de fleste af de gamle dokumenter fra Elektronisk Bibliotek på Info2all lagt over, og al viden er nu samlet under det punkt, der hedder Afdelinger -> Open Learning Center. Samtidig har biblioteksassistenterne arbejdet hårdt på at få registreret alle tidligere bachelorprojekter i vores bibliotekssystem. De af projekterne, hvor de studerende har givet tilladelse til, at de må ligge internt tilgængelige, kan nu ses igennem biblioteksdatabasen. For at få adgang til dem, klikker du dig ind i vores base på Log på med dit CPR-nummer (uden bindestreg) og et password, der er de sidste fire cifre i samme. Hvis du laver en søgning, der hedder [bachelorprojekt online] og vælger bibliotek = SIMAC, så finder du alle de bachelorprojekter, som du har adgang til at læse. Bemærk, at du kun kan se dem, hvis du logger på som SIMAC-låner. Forsvundne bøger På personalemødet i december præsenterede MSU deres anbefalinger til forbedringer af studiemiljøet, og et af punkterne hed: Et åbent OLC, også når der ikke er personale. Argumentet var, at det er voksne mennesker, der går her på stedet, som sagtens kan administrere, at bøgerne i biblioteket er frit tilgængelige. Her i OLC har vi lige haft den årlige bogoptælling, som viste, at der manglede ca. 50 bøger. Det er svært at svare på, hvordan de forsvinder, men for fem af bøgerne kender vi sagen. Jeg var til konference, og den biblioteksassistent, der skulle på vagt om eftermiddagen, var forsinket. Vores direktør Jesper Bernhardt åbnede, som det flinke menneske han nu er, døren til OLC og gav sig til at betjene de studerende. Stregkoder blev scannet, og folk skrev deres studienummer og navn på siderne. Tilbage fra konferencen gav jeg mig til at låne bøgerne ud gennem vores system. Desværre kunne jeg ikke finde den låner, som havde lånt de omtalte bøger. Personen havde opgivet et navn og et studienummer, der ikke fandtes. Det er ganske rigtigt, at det er voksne mennesker, som går her, og som, for langt de flestes vedkommende, kan finde ud af, at materialerne lige skal tjekkes ud, inden de forlader OLC. Desværre er der bare et fåtal, der ikke kan, og så længe det er sådan, bliver vi desværre nødt til at låse døren, når vi går. Nye åbningstider Jeg har siden 2010 undervist på Fredericia og Københavns Maskinmesterskoler, og nogle gange er jeg væk pga. kurser eller afspadsering. Det giver desværre lukkedage i OLC, og ligesom MSU synes vi også, det er et problem. I er rigtig gode til at bruge OLC, og vi ville gerne holde åbent på alle de tidspunkter, hvor I har behov for det. Løsningen bliver derfor, at biblioteksassistenterne fra 2012 tager over om formiddagen, når jeg er væk, i det omfang deres skemaer nu tillader det. For at kunne finansiere dette, lukker OLC for fremtiden kl mandag torsdag. Det er sjældent, at der sidder studerende her på skolen indtil kl , så det har vi fundet rimeligt. Offentligt udlån Igennem min tid her har jeg været med til at dimittere et hav af studerende. Gennem undervisningen i informationssøgning har jeg igen og igen fortalt, hvor vigtigt det er at holde sig opdateret med den nyste viden, også når man ikke længere er studerende. Med lukningen af Søfartens Bibliotek, som var fagbibliotek for søfart, er det bare blevet meget svært. Det meste af samlingen overgik til Handels- og Søfartsmuseets bibliotek, som desværre ikke har offentligt udlån. Vi er nu det eneste bibliotek i landet, som har bøger om nutidig søfart på hylderne, og det giver en vis forpligtigelse. Det er derfor blevet besluttet, at vi åbner for udlån til andre end studerende og ansatte på SIMAC. I praksis betyder det, at man, og også jer når I bliver færdige her, kan låne bøgerne i OLC gennem bibliotek.dk. Nogle titler er meget populære blandt de studerende her, og dem vil vi for så vidt muligt forsøge at holde ude af systemet, så de er til udlån for jer, når I skal bruge dem. 18

19 Reflekser og arbejdsmiljø Dorte Olbæk Hansen Adjunkt Hvad har reflekser overhovedet at gøre med arbejdsmiljø kunne man tænke, da der blev delt reflekser ud et par morgener i starten af februar. Udover, at det var en pragtfuld måde at få sagt godmorgen på, så var det også en god lejlighed til at få sat fokus på arbejdsmiljø. Det ligger måske også lidt i gråzonen, for det er på den ene side ikke direkte arbejdsmiljø men på den anden side, er det måske lidt arbejdsmiljø alligevel? Grunden til at SIMAC deler dem ud, er, at SIMAC og EMBODY SAFETY ønsker, at vi alle passer godt på hinanden, og måske starter det i virkeligheden allerede når vi er på vej til og fra SIMAC? Tanken med reflekserne er, at få os alle til at tænke lidt over arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed hver eneste dag. Hvis vi, med lidt ekstra synlighed kan medvirke til, at alle kommer sikkert frem og tilbage så starter og slutter arbejdsdagen godt, og det er da et meget godt afsæt. På Videncenter for Arbejdsmiljø mener man, at arbejdsliv og privatliv hænger tæt sammen. Livsstil og arbejdsmiljø påvirker hinanden, skriver de på deres hjemmeside. Det er nok også tilfældet for os, der har vores gang på SIMAC. Derfor skal opfordringen også være, at reflekserne kan bruges til andet, end når man transporterer sig til og fra SIMAC - de er bestemt også anvendelige i andre sammenhænge. Har reflekser og arbejdsmiljø noget med hinanden at gøre? Hvad mener du? Tænk sikkert pas på dig. PS. Har du ikke fået din egen refleks, er den blevet væk, eller mangler du bare en ekstra, så har jeg flere i lokale 213 kom bare forbi. Reference: Videncenter for arbejdsmiljø: Sundhed på arbejdspladsen. Udgivet af Videncenter for arbejdsmiljø. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 19

20 Maskinmesterforeningens Kredsmøde i Svendborg Torsdag den 19. januar blev der holdt det årlige Svendborg Kredsmøde for Maskinmestrenes Forening på Hotel Svendborg, hvor der også blev holdt Kredsmøde året før. Christian B. Martinen I denne omgang mødte 97 medlemmer op, heraf 12 fra SI- MAC. Mødet startede kl med en god middag og hyggeligt samvær. Efter en times spisning mødtes vi i konferencesalen, hvor foreningens formand Per Jørgensen og Kredsformanden Jakob Kristiansen informerede os om dagsordenen. Arbejdsmarkedet Som første punkt på dagsordenen fortalte Per Jørgensen om den aktuelle situation for maskinmestre på arbejdsmarkedet. Der er pt. 89 ledige maskinmestre på landsplan, hvilket svarer til 2,9 % af alle de arbejdsduelige medlemmer. Men på trods af det er der mere end tilstrækkelig mange ledige arbejdspladser til dem både til søs og på land, så det handler her om at skaffe bedre vilkår for også at få de 89 i arbejde. Dette er jf. Per Jørgensen et ganske udmærket resultat, når man ser på, at Danmark mistede i alt arbejdspladser i den private sektor de sidste to år. Foreningen har arbejdet på at skaffe nye studiepladser og viste regeringen betydningen af maskinmesteruddannelsen, hvorfor regeringen nu har besluttet at skaffe 170 nye studiepladser, hvoraf hver koster ca kr. Og det er også for at kompensere for det stigende antal ansøgende og holde kompetencerne fast her i landet. Til dette formål bliver de nye uddannelsespladser også EU subventioneret. Den store fremgang bliver også bekræftet i, at det var Maskinmestrenes Foreningens formål, at medlemstallet kommer over i 2015, men dette tal blev allerede overskredet i DIS-Overenskomst Her kan rapporteres, at overenskomsten med færgeforeninger er blevet færdigforhandlet, mens overenskomsten på langfart stadigvæk er under forhandling. Problemet her er skattespørgsmålet, da overenskomsten skal genforhandles hver gang, der kommer en skattelettelse (jf. en gammel aftale). I forbindelse med det har Maskinmestrenes Forening et uformelt møde med Danmarks Rederiforening den 23. januar, hvor sagen skal drøftes nærmere. Et problem der blev konstateret, er, at Christiansborg ikke virker interesseret i at deltage i sagen om skattelettelsen og siger, at det er noget, der udelukkende skal forhandles med rederen. Efter-/Diplomuddannelser Der skulle oprindelig holdes et foredrag om efteruddannelser og diplomuddannelser af Lars Søgaard fra Fredericia Maskinmesterskole, men han var desværre forhindret, så det blev i stedet til en åben diskussion omkring maskinmesteruddannelsen generelt. Per Jørgensen fortalte dog også lidt om betydningen af efteruddannelse for maskinmesterens kompetencer. Det er formålet med en diplomuddannelse at lære at argumentere for noget. Det blev konkluderet, at det er maskinmeterens styrke at danne en forbindelse mellem ingeniør og håndværker. Der var stor dialog om, i hvilken grad man skal blive uddannet til håndværker, og i hvilken grad man skal blive uddannet til ingeniør. Et oversigt over diplomuddannelser kan ses på Der er i øvrigt også mange virksomheder, der tilbyder en efteruddannelse eller AMU-kurser. Foredrag om Kalundborg Kommune Som sidste store punkt på dagsordenen var et foredrag af Niels Larsen, som er direktør for Cluster Biofuels og Kalundborg Symbiosis, som er et projekt, hvor man prøver at skabe Den grønne industrikommune. Projektet bygger på at 15 % af Danmarks fragt går gennem Kalundborg Havn, hvorfor også 9 % af Danmarks CO2 kommer fra Kalundborg. For at nedsætte CO2 udslippet har man i samarbejde med bl.a. DONG sat flere ladestationer til elbiler op i byen, og der er planer om en elfærge til Nekselø, vindmøller og et produktionsanlæg til biobrændstoffer. Alene gør projekterne ikke den store forskel, men det er den samlede indsats der gør forskellen. En enzymreaktor lavet af DONG kører nu også som pilotanlæg for usorteret biomasse og husholdningsaffald, men her skal tages særlig hensyn til eventuelle tungmetaller i affaldet. Ifølge Niels Larsen bliver husholdningsaffald fremtiden for biomasse-energi. Til afslutning fortalte Kredsformanden Jakob Kristiansen om kommende arrangementer, som evt. besøg på MTC s training center i Rantzausminde og TV2 Fyns studie i Odense. 20