Den maritime havarikommission s. 10. Kristian bor om bord s. 14. Den blå konference s. 22. Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den maritime havarikommission s. 10. Kristian bor om bord s. 14. Den blå konference s. 22. Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC"

Transkript

1 Nummer februar 2012 Den maritime havarikommission s. 10 Kristian bor om bord s. 14 Den blå konference s. 22 Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

2 Lederne Jesper Bernhardt Direktør Netværk, netværk, netværk! Uanset om der tales om jobsøgning, kompetenceudvikling eller erfaringsudveksling, er det gode råd netværk! Og der findes allerede et utal af sociale medier på nettet, som gør det muligt at blive koblet på grupper, hvor medlemmerne har et eller andet til fælles. Det er i og for sig også rigtig fint, og det medvirker til at fx personer der har studeret sammen, kan (gen)finde hinanden på nettet. Men der mangler efter min bedste overbevisning en vigtig praktisk dimension muligheden for at mødes i den fysiske verden og helst på den gamle skole. Begrebet alumneforening er måske nok gammelt, men det er også elsket af rigtig mange gamle dimittender, netop fordi det lægger op til endnu mere end det digitale netværksbaserede møde, nemlig muligheden for at mødes og snakke om både før, nu og fremtiden. Efter SIMAC har passeret de 10 år som Danmarks største maritime uddannelsescenter, må det være tiden til at formalisere en form for alumnesamfund for alle SIMACs tidligere studerende. Derfor vil jeg sammen med den øvrige ledelse tage initiativ til at igangsætte denne proces - meget gerne sammen med MSU og meget gerne også de ildsjæle, der er derude! Jóan Pauli Jespersen Redaktør placerede personer. I dette nummer af SIMAC News har vi et ben i fortiden og et ben i fremtiden, med en dækning der favner bredt emnemæssigt. Hvis man interesserer sig for, hvad der foregår i de forskellige afkroge af den maritime branche, er det meget spændende at være redaktør for SIMAC NEWS, da det giver én chancen for at undersøge diverse emner og møde en masse centralt I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at alle der bidrager med en artikel til SIMAC NEWS, vil modtage et gavekort på 300 kroner. Undtaget herfra er de situationer, hvor du skal betale for transport eller andre udgifter i forbindelse med et arrangement eller lignende. I de tilfælde vil SIMAC refundere dine udgifter, mod at du skriver til bladet. Jeg vil også gerne minde om, at jeg forlader SIMAC til sommer, hvorved stillingen som redaktør vil blive ledig. Jeg vil derfor gerne opfordre de som er interesserede i at overtage hvervet, at melde sig på banen allerede nu, for at blive sat ind i opgaven. Jóan Pauli Jespersen Jeg håber derfor i næste nummer af SIMAC NEWS at kunne præsentere begyndelsen til SIMAC alumne forening gerne med et lidt bedre navn. Venlig hilsen Jesper Bernhardt Direktør I sidste udgave af SIMAC NEWS kom vi desværre til at bringe en forkert mailadresse til Eventudvalget. Den korrekte mailadresse er: Redaktionel info: Redaktør: Jóan Pauli Jespersen Studerende, semester SE1 Ansvarshavende: Jesper Bernhardt Direktør - SIMAC Tryk: TrykTeam Grønnemosevej Svendborg Næste udgivelse: Datoen for næste udgivelse er endnu ikke fastlagt Læserbreve o.a. Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. Tidsfrist: For næste nummers deadline, kontakt venligst: 2

3 Personalenyt Nye ansatte Adjunkt Adjunkt Signe Jensen Ansat pr. 1. januar 2012 Martin Slothuus Nielsen Ansat pr. 1. marts 2012 Carl Aage Jensen Adm. Direktør C.C. Jensen A/S Næstformand i SIMACs bestyrelse Udtrådt af bestyrelsen pr. 31/ Bestyrelsesmødet fredag den 9. december var Carl Aage Jensens sidste bestyrelsesmøde for SIMAC. Carl Aage er administrerende direktør i C. C. Jensen A/S og har siddet i SIMACs bestyrelse siden etableringen af SIMAC i januar Carl Aage Jensen er valgt af Svendborg Byråd og har på glimrende vis repræsenteret erhvervet gennem alle årene. Svendborg Byråd udpeger et nyt bestyrelsesmedlem til SIMAC, som forventes at tiltræde på bestyrelsesmødet den 23. marts Bestyrelsesformand Henrik Sloth takker Carl Aage Jensen for hans præstation gennem 10 år. SIMAC s værdier: Faglighed Høj faglighed er vores kendetegn Vi kender og benytter hinandens faglighed, så vi hver især arbejder med det, vi er gode til Vi skaber og formidler ny viden Udvikling Vi læser markedet og agerer på nye tendenser Vi udvikler hele tiden kvaliteten af vores arbejde Vi bruger vidensdeling som udviklingsværktøj Ansvarlighed Vi trives med ansvar Vi arbejder samvittighedsfuldt med tanke for kvalitet, tid og penge Der er klar sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør Engagement Vi ser muligheder i stedet for begrænsninger Vi brænder for opgaven Vi går glade til og fra arbejde Gode kolleger Vi er åbne og lyttende overfor hinanden Vi deler alle opgaver - også de kedelige Vi giver og modtager anerkendelse for godt udført arbejde 3

4 Studentertrivselsundersøgelse 2011 Rasmus A. K. Tarp BJ Stig Pragst Knudsen BJ Efter afslutningen af arbejdet med studentertrivselsundersøgelsen 2011, vil vi gerne øge fokus på arbejdet, der er i forbindelse med undersøgelsen. Efter undersøgelsens afslutning blev det statistiske materiale og kommentarerne bearbejdet af et udvalg, der var samlet af studerende og undervisere. Alle havde meldt sig frivilligt til at deltage i arbejdet med undersøgelsen. Dette gav mulighed for at få indflydelse på, hvad der skulle blive sat fokus på i undersøgelsen. Studentertrivselsudvalget bestod af Lektor Philip Max Cossen, Adjunkt Robert Frederick Rickmann, Rasmus Andreas Kunø Tarp fra BJ, Mads Holm Hansen fra BM, Jesper Mide fra BM og Stig Pragst Knudsen fra BJ. Udvalget var nedsat af Studierektor Jan Askholm og Kvalitetskoordinator Susie Simonsen, der deltog i møderne som sparringspartner og referent. Hvert gruppemedlem fik tildelt det materiale og vedlagte kommentarer som bilag til videre gennemgang, for således at finde forskellige problemstilliner der måtte gå igen. Disse blev således noteret og taget op til diskussion på første møde. Dette første møde havde til opgave at fungere som en brainstorming eller til dels at finde ud af, hvad der skulle lægges særligt vægt på. Efterfølgende blev der fastsat fire møder, som kunne benyttes til at komme igennem disse problemstillinger og komme frem til nogle fokusområder, der så skulle fremlægges for både ansatte og studerende. Der var afsat omkring to timer til hvert af de efterfølgende møder, der var placeret uden for undervisning, hvor problemstillingerne blev vendt og drejet. Disse møder blev holdt i fortrolighed, for at alle af udvalgets deltagere havde mulighed for at tale frit, så vi kunne komme til bunds i problemstillingerne. Problemstillingerne blev samlet under nogle overordnede anbefalinger, der alle var fokuseret på et bestemt felt eller emne. Selvom de endelige anbefalinger, der er opgivet for resten af skolen, ser mere forsimplede ud end de egentlig er, da de dækker over et større antal underforståede punkter, der er blevet samlet og opsummeret til de samlede anbefalinger. Alle personlige holdninger og perspektiver fra udvalgets deltagere kom til udtryk under møderne og var dermed, i lille skala, med til at påvirke de forskellige anbefalinger, der var kommet til på baggrund af undersøgelsen. Der blev løbende taget referat af de konklusioner, vi kom frem til, og opdateret i disse jo længere vi kom frem i møderne. Personligt syntes vi, at det har været utroligt spændende at være med i arbejdet omkring undersøgelsen, der har givet stor indsigt i skolens organisationsopbygning, kommunikationsveje og skolens ønske om hele tiden at forbedre forhold for ansatte og studerende. Det har samtidig været en udfordring at være med i, da det ikke er alle problemstillinger i undersøgelsen, som alle har været påvirket af i dagligdagen eller har kendt til, før de har set materialet, og derfor har det været et krav, at man skulle sætte sig ind i andres problemstillinger ud fra de kommentarer, der er kommet med. Vi opfordrer alle, der har lyst til at deltage i arbejdet, og som er interesseret i at have en indflydelse på forholdene omkring SIAMC til at melde sig til, når den næste studentertrivselsundersøgelse er overstået. Det er utroligt spændende arbejde, og der er hårdt brug for flere medlemmer, da størstedelen af de nuværende medlemmer er i praktik, næste gang udvalget bliver nedsat, og det ville være fantastisk, hvis udvalget kunne dække over flere semestre i form af repræsentanter fra forskellige klasser, således at alle har mulighed for at komme med deres input, frem for at en der f.eks. går på 5/6 semester skal tage stilling til kommentarer angående uddannelsesforløbende på senere semestre. 4

5 Studentertrivsel Den årlige studentertrivselsundersøgelse, der blev gennemført i ugerne sidste år, gav mange konstruktive og klare tilbagemeldinger. Susie Simonsen Overordnet var der Kvalitetskoordinator markant fremgang på alle væsentlige områder, og der var mange gode forslag til yderligere forbedringer i de mange kommentarer. I lighed med tidligere år valgte dedikerede studerende og undervisere sammen med kvalitetskoordinatoren at arbejde videre med det digre værk. Resultatet af et godt og udbytterigt samarbejde i styregruppen blev 8 anbefalinger fra de studerende, som de fremlagde for studerende og ansatte i december. SIMAC har arbejdet målrettet med resultaterne af trivselsundersøgelsen og anbefalingerne i løbet af vinteren, og vi er ud fra jeres besvarelser kommet frem til 5 indsatsområder: Forbedringer af læringsmiljøet Kvalitetsudvikling af undervisningen Kvalitetsudvikling af uddannelserne struktur og forløb Forbedret kommunikation til og mellem de studerende Styrket profilering som uddannelsesinstitution og partner Inden for disse fem områder har vi allerede på nuværende tidspunkt gennemført mange tiltag. Gensidig forventningsafstemning Der er opnået en gensidig forventningsafstemning ved opstart af de enkelte fag, således at både studerende og undervisere tydeliggør deres forventninger til niveau, arbejdsmængde mv. Underviserne har generelt fokus på fra første lektion at udtrykke deres forventninger til holdet både hvad angår arbejdsformer, kommunikation, opfyldelse af læringsmål og eksamen. Der bliver desuden fokus på samarbejdet med de studerende, således at niveauet i opgaveløsningen bliver det rette, metoderne bliver afklarede, forberedelsen er fyldestgørende, og at der bliver meldt korrekt tilbage til den enkelte. Forventningerne til underviseren er i lige så høj grad i fokus, og det er en selvfølge, at underviseren er velforberedt, bruger professionelle arbejdsformer og informerer grundigt. Der er desuden ekstra fokus på selve opstarten på seniordelen. Ved sidste opstart introducerede Philip de skibsfører- samt seniorofficersstuderende til seniorniveauet ved at informere om, hvilke arbejds- og studieformer der gør sig gældende, hvad der er nyt i forhold til juniordelen, samt hvorledes niveauet har ændret sig. Alt sammen for at klæde de studerende bedst muligt på til det at studere på managementniveau fremfor operationelt niveau. I fremtiden vil denne introduktion også blive gennemført på maskinmesteruddannelsens seniordel. Nye undervisningsformer Et andet tema i forbedringen af læringsmiljøet er arbejdet med nye undervisnings- og arbejdsformer og interaktiv undervisning bl.a. er lokale 112 blevet indrettet som deltageengageret rum med smartbords, hvor borde og stole er opstillet, så det fordrer den gode samtale og dialog. Endnu en vigtig ting er, at der nu er åbent i el-laboratoriet og maskin-laboratoriet samt simulatorerne, og det er desuden besluttet, at også værkstederne bliver åbne for jer studerende uden for undervisningstiden. Det forventes gennemført i dette semester - der er nogle elementer omkring sikkerheden, der skal falde på plads først. Der vil blive anvendt studerende som tutorer, men der vil ligeledes være instruktører til stede. I den lidt sjovere ende af skalaen kan vi fortælle, at der er indkøbt bordfodbold og airhockey, der er ved at blive opstillet. Udvikling og opfølgning Vi har indført læringsstiltest på BJ3, BS3 og BM4 for at forbedre undervisningens indhold og mål, og for at være på forkant med hvordan undervisningen bedst muligt tilrettelægges. Der vil fortsat blive evalueret på undervisningen mellem underviseren og dennes leder for hele tiden at optimere undervisningen. Belastning Mere ensartet belastning af studerende over semestrene er endnu et tema i studentertrivselsundersøgelsen. Konkret har vi flyttet valgfag til BM7, flyttet automation til BM8, og der er gennemført en udjævning af belastningen fra BJ3 til BJ1. Navigation er fra dette semester fordelt over to semestre af hensyn til fordelingen af arbejdsbelastningen. Vi har desuden stort fokus på, at der skal være en klar overensstemmelse mellem antal ETCS-point i et fag (især valgfag) og den studerendes arbejdsbyrde. For nogle af de mindre eksamensfag afvikles eksamen inden efterårsferien for at fordele belastningen mere ligeligt over året. På den måde kan vi opnå en bedre planlægning, og du som studerende har mulighed for en bedre forberedelse, når ikke alle eksamener ligger i samme periode. Information Vi forbedrer løbende vores præsentation af information på de forskellige infoboards. Vi er i øjeblikket ved at få skabt en nyhedsfunktion, der kan køre nederst på skærmene. Vi informerer desuden om generelle arrangementer på skærmene, og du har som studerende også mulighed for at gøre reklame for forskellige relevante arrangementer. Vi har endvidere fået en bedre lokaleangivelse i UNTIS, og vi har fået en stærkere server til Sharenet, der nu fungerer hurtigere. Markedsføring Vi har fået ny hjemmeside og arbejder målrettet på en opdatering af denne, så der opleves konsistens i, hvad der kan findes af information om vores forskellige uddannelser. Derudover arbejder vi hele tiden på at fortælle de mange gode historier, der hele tiden findes på SIMAC via pressemeddelelser og artikler i SIMAC NEWS. Vi er opsøgende i vores arbejde og er bl.a. på gymnasie-/htxbesøg, og vi deltager i mange messer. Til foråret vil vi opdatere vores rekrutteringsstrategi samt lave nyt markedsføringsmateriale. Dette er blot eksempler på nogle af de mange gennemførte tiltag, der er direkte baseret på studentertrivselsundersøgelsen. Vi vil naturligvis arbejde videre med de mange andre gode idéer og ønsker, der er fremsat i studentertrivselsundersøgelsen, og vi vender tilbage i en senere udgave af SIMAC NEWS med mere nyt. 5

6 Frederiksøen SIMAC News har besøgt de nye studerende nede på Frederiksøen, for at høre lidt om dem og deres valg af uddannelse. Instruktør Henrik Storm Hansen fortæller, at det stort set er uddannelsen fra Kogtved, som er flyttet ned på Frederiksøen, inklusive inventaret til værkstedet. Uddannelsen er dog lavet lidt om. Nu skal de studerende først igennem et halvt år på grundforløbet, som minder meget om Kogtved. Derefter skal de ud at sejle i tre måneder. Efter det kan de vælge, hvilken vej de vil gå, hvis de er duale. Dem som tager skibsføreruddannelsen tager ud at sejle igen i yderligere tre måneder, mens maskinmestrene og de duale fortsætter tre måneder på værkstedsskole. Et nyt hold er lige startet. Skemaet ser ud på den måde, at der igennem ugen undervises i praktiske discipliner som fileskole, riggerværksted, boat handling osv. Fredag har de teoretiske fag som teknisk tegning, navigation og skibsteknik. De har et særligt fokus på sikkerhed, brug af en vinkelsliber, korrekt påklædning o.l. Sophie Winum Thomsen er 19 år og kommer fra Herlev. Efter gymnasiet tog hun et halvt sabbatår, hvor hun arbejdede i Tivoli. Hun var taget til uddannelseskaravanen, og havde snakket med en om skibsføreruddannelsen, og syntes at det lød spændende. Derefter deltog hun i Ship Event, som var et heldagsarrangement på en af Oslobådene om livet på havet, som Det Blå Danmark havde afholdt. Indtil videre er hun glad for sin uddannelse. Hun vil gerne ud at se verden og opleve noget. Hun synes, at livet til søs passer bedre til hende end et kedeligt 8-16 job. De unge bliver bombarderet med tilbud, men hun havde lyst til at vælge noget atypisk. Der er ikke nogen i hendes familie eller som hun kender, som har været sømand, og hun har også fået lidt at høre om sit valg af uddannelse, men mener at det passer godt til hende, fordi der skal ske noget. Hun håber at blive skibsfører en dag, men det vil tiden vise. Martin Oliver er 26 år og kommer fra Århus. Han synes, at det bliver rart med nogle lange arbejdsperioder afløst af friperioder i stedet for at arbejde hver dag. Han er uddannet som tømrer og pædagog og har arbejdet på en institution. Men der synes han, at det blev teoretisk. Han kan godt lide at arbejde med hænderne. Han vil gerne ud at se verden. Der er mange sømænd i hans fars familie, og han har gået med en karriere til søs i tankerne et stykke tid, men havde ikke lyst til at blive skibsassistent eller matros, og skulle lige finde den rigtige indgangsvinkel. 6

7 Han er glad for miljøet nede på Frederiksøen, fordi det minder lidt om at være på et skib, da det ligger ved havnen, og de beskæftiger sig med maritime emner. Underviserne er entusiastiske, også i forhold til de steder han har læst tidligere. De er teoretisk velfunderede, men tager også det håndværksmæssige med sig ind i undervisningen. Simon Brejnholdt er 25 år og fra Århus. Han har tidligere læst HF, været selvstændig bådreparatør samt udlejet scootere til arrangementer. Han kender ikke nogen som sejler og hans vej til uddannelsen startede en sommer, da han var omkring år, hvor han deltog i en optimistsejlads under en sommeraktivitet afholdt af søspejderne. Efter det blev han bidt af at sejle og meldte sig ind i Egå sejlklub. Da han var 14, købte han sig en jolle med påhængsmotor, og siden har han skaffet sig større både med tiden. Han har også arbejdet for Lund Marinecenter, hvor han udførte reparationer. Han vil tage den duale uddannelse, og tænder især på at arbejde på broen. Han havde gået med tanken om at sende sin ansøgning i omkring et år, og ville gerne arbejde med noget relateret til det maritime, men var ikke helt sikker på, hvad det skulle være. Han havde overvejet at søge ind til søværnet blandt andet fordi, man får løn under uddannelse. Men så deltog han i en uddannelsesmesse og Ship Event, og blev inspireret til at vælge en karriere inden for Det Blå Danmark. Uddannelsen ramte bredt hans interesser og kompetencer inden for ledelse, sejlads og arbejde med motorer, således at han kunne forene fritid og arbejde. Han mener også, at en vej inden for det private vil give flere karrieremuligheder på længere sigt samt en bedre løn. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen 7

8 Besøg hos Den Maritime Havarikommission SIMAC News har været på besøg hos Den Maritime Havarikommission for at høre lidt mere om deres arbejde. Vi talte med den nye Undersøgelseschef Øssur Jarleivson Hilduberg samt Maritim Havariundersøger Lars H. Jacobsen. Øssur fortæller, at han i sin tid blev uddannet som dual skibsfører fra SIMAC. Derefter sejlede han i en periode for Mærsk, og igennem de sidste år har han været hos Søfartsstyrelsen og Opklaringsenheden, og for nylig blev han undersøgelseschef for Havarikommissionen. Lars er uddannet maskinmester igennem APM og Jepsen, og har derefter været ansat i Skibstilsynet siden Han har også været ansat i Opklaringsenheden fra den blev oprettet i På grund af harmonisering i EU har Opklaringsenheden skiftet navn til Den Maritime Havarikommission, og er blevet en selvstændig og uafhængig enhed. Alle modtagne oplysninger er fortrolige og anonyme. Formålet er at undersøge og forebygge ulykker i modsætning til fx en strafferetlig undersøgelse, hvor formålet er at fastlægge et ansvar. Havarikommissionen arbejder metodisk på en anden måde end de sædvanlige near-miss og non-conformance betragtninger, hvor man normalt søger at finde en root-cause. Den slags syn på ulykker bygger på at en simpel model, hvor man har et enkelt lineært kronologisk forløb. Havarikommissionen betragter de fleste ulykker som hændelser i komplekse systemer, hvor der ikke er en enkelt udløsende faktor. Man ser derimod de fleste ulykker som et udtryk for systemiske svagheder, hvor mennesker med deres adaptive adfærd normalt skaber sikkerhed, men kan komme under pres, og derfor ikke får taget hånd om kritiske begivenheder. Som et eksempel nævner de, at man kan have en brand i et skib, og at man ser på, hvad der fik den begivenhed til at resultere i en egentlig ulykke. Det kan være hvordan besætningen reagerede, og hvilke handlinger blev sat i værk, således at branden ikke fik lov til at udvikle sig. Havarikommissionen har en vis frihed til at vælge, hvilke ulykker man skriver rapport om, og det er som regel ulykkens alvorlighed eller særlige karakter, som er afgørende. De skriver rapporter om året. Ved forlis, dødsfald eller forurening har de pligt til at lave en rapport. En stor del af Havarikommissionens arbejde har drejet sig om ulykker inden for fiskeriet. Når en havariundersøger tager ud, vil de altid gerne komme så tidligt ud til stedet som muligt, for at indhente forklaringer. Generelt er folk meget imødekommende. De starter med at tale med de involverede parter, og har også et godt samarbejde med diverse eksperter, som de kan trække på i de forskellige sager. Det kan være sig inden for tekniske spørgsmål, brandteori osv. Derefter går de om bord og ser på hvilke tekniske beviser eller indikationer, de kan finde. Herunder kan de se på VDR, alarmsystemer og VHF kommunikation, for at finde de relevante tidspunkter, hvornår forskelige alarmer kom og hvorfra o.l. Det kan tage lang tid at danne sig et overblik over sammenhængen og forløbet under en ulykke. Det skyldes, at man ønsker en høj kvalitet på data, samt at finde ud af nøjagtigt hvordan enkelte elementer i et hændelsesforløb falder sammen for at udløse en egentlig ulykke. Der kan være stor forskel på ulykker. Nogle gange kan de hurtigt dannet sit en ide om, hvad der gik galt, hvis det er en hyppigt forekommende ulykke. Det kan være ting som oliesprøjt eller selvantændelse i klude. 8

9 forhindre, at lignende ulykker vil få lov til at udvikle sig på samme måde. De fortæller også, at offentligheden ikke altid forstår, hvordan deres arbejde hænger sammen. At klarlægge en ulykke kræver ofte en del benarbejde. Som et eksempel nævner Lars deres seneste rapport, som de lavede efter anmodning fra det Færøske Skibstilsyn. Der var tale om den færøske trawler Athene, som udbrændte fuldstændigt. Da de ankom til skibet, var det kun en rygende ruin. Men igennem systematisk arbejde med hjælp af bl.a. politi og brandeksperter, lykkedes det til sidst at fastslå den tekniske årsag samt beskrive hændelsesforløbet og lave en analyse at begivenheden. Der er som regel mere end én udløsende faktor i et forløb, hvoraf mange er de såkaldte systemiske fejl, som er uforudsigelige, som fx træthed og kommercielt pres, som påvirker det enkelte menneskes reaktionsmønster. Også selve udfaldet kan være meget uforudsigeligt. De nævner som et eksempel en ulykke med Dronning Margrethe II, som kolliderede med et finsk skib. Der startede det med en kollision, som førte til en mand over bord situation, kort efter udbrød der brand i maskinrummet, og så fik man vand ind i skibet som gjorde, at man valgte at sejle skibet på grund. Når de undersøger en ulykke, så deler de den op i mindre stykker, og ret hurtigt lægger man mærke til, hvor komplicerede hændelsesforløbene er. På overfladen ser det måske ud til, at fx den vagthavende ikke har holdt behørigt udkik, men så dukker der en masse andre ting op, at han var træt, at han havde problemer med familien eller besætningen, at der var tæt tåge og meget trafik, at radaren ikke var hensigtsmæssigt konstrueret osv. Havarikommissionen udgiver deres rapporter som en anbefaling til, hvordan man kan forhindre ulykkerne i at gentage sig. De oplever, at nogle organisationer er bedre til at tage deres anbefalinger til sig end andre. Nogle reagerer efter den gamle opfattelse af ulykker, idet de kun ser på hvad det enkelte besætningsmedlem burde eller skulle have gjort, og hvis man afskediger ham, så er problemet løst. Men det tager lang tid. I dagspressen kan man læse om ulykker, hvor fx kaptajnen allerede kort tid efter en hændelse både er anklaget og dømt, som vi så i forbindelse med Costa Concordia. I Havarikommissionen taler de om den første og den anden historie. Den første historie er den meget enkle og banale forklaring, som kan udtrykkes i en overskrift. Den anden historie er så den mere komplicerede sammenhæng, som dukker op i løbet af nogle måneder efter, at en hændelse er sket. For at holde sig ajour deltager de i kurser på universiteter, hvor man forsker i ulykkesteori, som er fælles for alle brancher. Derudover har man et tæt samarbejde med andre instanser, som politiets Kriminal Tekniske Center og Dansk Brandteknisk Institut. De kan også altid indhente oplysninger om tegninger, regler osv. fra Søfartsstyrelsens eksperter, som holder til i samme bygning. Kommissionen giver ikke konkrete retningslinjer men generelle anbefalinger. Det er fordi, de ikke er eksperter i den daglige drift. Et eksempel på det var Præstø-ulykken, hvor det blev anbefalet Efterskoleforeningen at udarbejde en vejledning i forbindelse med sejlads, som man så lavede i fællesskab. De er glade, for at der har været en positiv udvikling, da statistikken over tid har vist, at der nu er væsentligt færre ulykker, også inden for fiskeriet. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen De organisationer som er dygtige til at analysere anbefalingerne, vil derimod forsøge at forstå afkodningen af ulykkernes anatomi, for at de kan forandre deres arbejdsgange eller organisation, således at man i fremtiden kan 9

10 På Sporet af historien Den 1. december dannede SIMAC rammen om et seerarrangement, som TV2- Fyn havde arrangeret. Det blev holdt i forbindelse med produktionen af seks udsendelser om Marstals maritime historie. Første foredragsholder var historiker Rasmus Dahlberg, som fortalte lidt om sin tilgang til og passion for at formidle historie til personer, som ikke på forhånd ved, at de er interesserede i historie. Det mener han, at alle er inderst inde. Det skyldes, at historien danner en referenceramme og fortæller os, hvor vi kommer fra, således at vi kan finde ud af, hvem vi er. Men det er ikke noget fastlagt. Det er en dynamisk udvikling, hvor modstræbende fortolkninger kæmper om magten på historiens slagmark. Den indeværende sæson af udsendelserne er den fjerde i rækken. Den første handlede om industriens historie på Fyn. Anden del omhandlede besættelsen, mens tredje del handlede om kendte og markante fynboer. Rasmus mente, at det gør formidlingen meget mere interessant, hvis den tilknyttes konkrete ting eller personer. Til den nuværende fjerde række i serien havde han ladet sig inspirere af Carsten Jensens bestseller Vi, de druknede, som har gjort historien om det Sydfynske Øhav så populær, at man endda er begyndt at tale om historieturisme til området. Igennem et samarbejde med Marstals Søfartsmuseum har de så prøvet at fortælle Marstals Søfartshistorie. Næste taler var Preben Dahl fra TV2, som har stået for produktionen. Han fortalte, at udsendelserne har været meget populære med seertal på ud af de cirka indbyggere på Fyn. Det svarer til 6 ud af 10, som havde sit tv tændt, når udsendelserne blev vist søndag mellem og Han berettede også om det gode samarbejde, de havde oplevet med marstallerne under produktionen. Der findes en særlig ånd ude på museet, hvor man har en fast kerne af medarbejdere og mange andre tilknyttede personer, som er drevet af deres nysgerrighed og et fællesskab omkring søfart. Preben nævnte også, at der snart kommer en ny tv-kanal, som hedder TV Fyn, som bliver lanceret 1. februar Den vil sende mange udsendelser om historie, bl.a. serierne det var dengang, ud fra gemmerne og med nænsom hånd. I pausen var der kaffe og kage, mens Marstals Småborgerlige Sangforening sang og spillede nogle sømandsviser, 10

11 som blev leveret med både pondus og glimt i øjet. De havde til lejligheden skrevet en ny sang, som de kalder den store grundstødning, slet skjult hentydning til en nylig hændelse i det Sydfynske. Næste foredragsholder var direktør for Marstals Søfartsmuseum, Erik Kromann, som filosoferede om hjemstavnen og det maritime miljøs påvirkning på den kontra de kønsløse forstæder til storbyerne. Han ville gerne fortælle historien om det fællesskab, som udspringer fra et liv ved og på havet. At man kan fortælle om sine oplevelser til søs, gå en tur ned på havnen og ikke bare til ISPS hegnet. At man kan tage imod en trosse og få en snak med besætningen om turen. At havet sætter gang i fantasien og drømme om hvad man kan møde, mens man sejler på langfart. Han belyste det med nogle historier fra hans eget liv til søs, hvor han blandt andet havde været på Grønland og mødt en mand der og fundet ud af, at de havde fælles bekendte fra Ærø. Og at han havde været på Falklandsøerne og set et skilt, der viste retningen og afstanden til Ommel (en lille landsby udenfor Marstal). Fjerde og afsluttende oplæg blev afholdt af SIMACs direktør Jesper Bernhardt. Han fortalte, at søfarten er meget ændret i forhold til tidligere. Nu var der ingen snaps, fruentimmere om bord og man skal spise grønt til aftensmaden. Han påviste dog, at søfarten stadig har meget at give til samfundet i disse krisetider. Han fremsatte spørgsmålet, hvad skal vi leve af i fremtiden? Og gav selv svaret. Det er den såkaldte hemmelige sektor, nemlig det blå Danmark, som lever sit stille og ubemærkede liv, på trods af at der er folk direkte ansat i industrien, med ansat i underleverandørfirmaer og institutioner. Han nævnte også, at denne industri hvert år sejler omkring kroner hjem, og at de to fagforeninger Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere melder ud, at 2 % af deres medarbejdere er arbejdsløse, hvilket er meget lavt i forhold til mange andre brancher. For at udbygge erhvervet må politikerne satse på søfart, så man kan fastholde og udbygge de kompetencer man har. Med de kæmpestore og meget specialiserede skibe man har i dag, er der mange ting at effektivisere og spare på, og det skal man nå igennem at uddanne danskere af den højeste standard. Jesper opfordrede de fremmødte til at sprede budskabet om den gode historie om søfarten, og derefter foretog tre studerende rundvisning på skolen, hvor de interesserede blandt andet fik mulighed for at prøve simulatoren og de andre spændende ting, som SIMAC har at byde på. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen 11

12 Tillykke til Dimittenderne Juniorofficerseksamen Jacob Le Fevre fra Job2sea holdt dimissionstalen Thomas Andersen Felix Alexander Christ Jesper Skjoldager Hansen Rasmus Hochreuter Mik Haahr Frederik Lawaetz Christian Benjamin Martinen Jonas Munk-Madsen Kasper Nielsen Mikkel Høj Niemann Kasper Raunskov Rasmussen Frederik Skov-Pedersen Anders Tobiesen Skibsførereksamen Maskinmestereksamen Jan Frølgaard Helle Greve Mona Lisa Knudsen Kirsten Brøsted Werner Ditte Marie Hjorth Westh Dennis Dunai Christiansen Simon Dietz Fuglsang Bjørn Tume Hesby Lars Jensen Thomas Karlsen Mads Christian Lønborg Lund Peter Christian Rendtorff Torben Risager-Madsen 12

13 Tillykke Seniorofficerseksamen SE-Maskinchef Thomas Kongeskov Demant Marie Kruse Petersen Michael Rahlff Lars Øgaard Svendsen Matias Møller Svenningsen SE-Skibschef Anders Andresen Steffen Christensen Martin Stenberg Hagen Eriksen Ulrik Skogstad Fejerskov Andreas Kasper Flotiin Anders Cedergård Hoppe Brian Haahr Jens Brauchli Jensen Søren Jensen Jóan Pauli Jespersen Atle Rolf Dahlin Klæbel Alexander Kortenbach Philip Johannes Krause Kasper Kristensen Anders Bay Larsen Jonas Niemann Anders Christian Petersen Esben Kildebæk Søndergaard Claus Frænde Thaarup Simon Klüver Thaysen SE-Skibsfører Dan Jakobsen Morten Bøgh Jørgensen Andreas Forsberg Nielsen Klaus Godthaab Nielsen Lasse Biger Kjær Pedersen Simon Lindskov Rasmussen Andrass Thomsen SO-Maskinchef Tommy Jørgensen Poul Ladekarl Thomsen 13

14 Kristian bor om bord I forlængelse af artiklen om på sporet af historien har SIMAC News besøgt Kristian Fogh Thomsen, som går i BS4. Han ejer en gammel båd kaldet Otto Rud, som han er begyndt at restaurere, og en del af året bor han og hans kæreste også om bord. Om Kristian selv Efter Kristian han blev færdig med gymnasiet, har han boet mange steder og været i gang med mange ting. Bl.a. har han været bestyrer for en bar, sejlet med turister i et vikingeskib, boet i Hamburg, været en tur med Georg Stage og sejlet med coaster. Derefter blev han uddannet til matros i Frederikshavn og stod så til søs igen. Først med coastere, men senere skiftede han til Norden, og efter endt sejltid startede han på at læse til skibsfører i Marstal. Han var dog ikke så glad for at studere på Ærø, så han skiftede til SIMAC, hvor han er nu. Efter hans mening var det et lidt lukket miljø på Ærø. Han mener også, at skolerne har en meget forskellig tilgang til tingene, da man på Marstal satser meget på at nurse eleverne, så de kan bestå eksamen, mens det på SIMAC foregår på en mere akademisk måde. Der skal man være lidt mere selvstændig, men til gengæld får man en bred og solid uddannelse, og med en bachelor er der bedre muligheder for at læse videre eller skifte branche, fordi som han siger; så sejler folk i dag kun i gennemsnit 6 år, efter at de er færdige. Han vil dog ikke sige, at den ene skole er bedre end den anden, men at SIMAC passer bedre til ham. Kristian er fascineret af gamle håndværkstraditioner og kan godt lide at lave tingene selv på sin egen måde. Som eksempler på det kan nævnes, at han også har en veteranknallert, som han roder med, og at han har bygget sin egen jolle, som han bruger sammen med skibet. Om båden Otto På et tidspunkt stod Kristian i lære som bådebygger. Det foregik på Maritimt Forsøgscenter i Lyndby ved Roskilde. Derigennem fik han en kammerat, som havde et skib, og så blev Kristian inspireret til få sit eget. Ved en tilfældighed kom han til Middelfart under Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe og fik øje på Otto, som lå ubrugt ved kaj, efter at en højskole havde købt skibet, men ikke brugte det mere, da det nok for sent var gået op for dem, hvad 14

15 det krævede at have et træskib. Det var om sommeren. De tidligere ejere ville gerne have kr. for skibet, men Kristian bød kr., sådan halvejs for sjov, og tog så ud at sejle. Da han kom hjem efter omkring et halvt år, fik han besked på, at man gerne ville indgå en handel, og således endte han med at blive ejer af skibet for godt og vel 6 år siden. der lagt motor i, og der blev bygget et styrehus agter, en såkaldt røvforkøler hytte. Skibet blev benyttet til at modtage levende ål og torsk fra lokale fiskere for siden at fragte dem videre til markedet. Derefter begyndte han på at lave nogle nødreparationer, og senere blev skibet sejlet til Svendborg i marts måned. I løbet af den sommer sejlede han nogle ture rundt i det Sydfynske, hvorefter skibet igen blev lagt op. Meningen var at få skibet på bedding, for at lave nogle større reparationer. Siden har han boet i Otto. Først i Marstal og derefter i Svendborg. Det er lidt af en livsstil for ham, og han har fået nogle gode oplevelser. Han husker bl.a. hvor dejligt, det var at vågne op i Svendborg på træskibsbroen og spise sin morgenmad på dækket og nyde den gode udsigt. Kølen til Otto blev lagt i 1895 i Frederikssund. Skibet blev bygget på klamp, dvs. uden tegninger. Skibet var oprindeligt en galeaserigget kvase med åledam. I 1913 blev 15

16 Om fremtiden Planen er at gøre uddannelsen færdig og komme ud at tjene penge til den videre restaurering. Han nævner, at en meget klog træskibsmand engang havde sagt, at det at eje et træskib er som at stå under den kolde bruser og rive tusindkronesedler i stykker. Helt så slemt synes han dog ikke, at det er, men det kræver helt sikkert, at man har en passion for det, ellers ville man hurtigt blive træt af det. Han beskriver det som en kærlighed. Lige som nogle er fascineret af motorcykler eller biler, så er Kristian forelsket i sit skib. Det er ikke kun den gode historie, som følger med skibet, men også det at man har en fysisk ting, som repræsenterer en håndværksmæssig arv, som er ved at gå i glemmebogen og også en vigtig del af Danmarks historie, eftersom at man for 100 år siden ikke havde de transportmuligheder, som man har i dag, men derimod var fuldstændig afhængig af disse skibe, som fragtede alt hvad man havde brug for. Kristian havde kigget på mange træskibe, men der var ikke rigtigt noget, som fangede ham. Da han lagde sine øjne på Otto første gang, kunne han straks se potentialet i stedet for forfaldet. Han synes, at hans skib passer godt sammen med hans temperament og hans måde at sejle på. Det er måske ikke det mest hurtige, men det kan sejle godt i lægt vand, og det synes Kristian, er en udfordring. Otto har en stor sejlføring, er bred, har en god stabilitet og stikker ikke ret dybt. Kristian vil gerne få skibet til at se ud, som det oprindeligt har gjort. Og til det vil han gerne bruge nogle traditionelle midler. Han mener, at der ligger en værdifuld arv i dette. Igennem historien er man gået væk fra de oprindelige materialer, ikke fordi der var noget galt med dem, men fordi nye metoder og materialer var billigere. Så det eksperimenterer han lidt med. Han har også anskaffet sig nogle gamle værktøjer til det. Han synes, at det er synd, at den gamle arv er ved at forsvinde. Der findes ikke ret mange træbyggere tilbage i dag og næppe nogen, der har lagt kølen til et nyt skib. Det er vigtigt at bevare de gamle skibe. Ikke kun de store og flotte, men også de små arbejdsheste, som har fået tingene til at fungere. Efter hans mening burde der være mindst et eksemplar af hver type, som blev bevaret. Og det 16

17 er nødvendigt, at man har skibene fysisk tilstede, fordi der ligger noget håndgribeligt i selve skibene, som man ikke får på samme måde ved at se en model eller en tegning. Så på den måde vil han også gerne slå et slag for, at man i Danmark bevarer noget af sin gamle søfartskultur. Derfor kunne han også godt tænke sig, at der var nogle bedre muligheder for at få støtte til at vedligeholde et gammelt skib, som er meget dyrt. Godt nok er der mulighed for at få penge fra skibsbevaringsfonden, men der er mange om buddet, og han ved heller ikke så meget om, hvordan man laver fundraising. En anden ting er også, at han ikke har lyst til at lave sit skib om til en reklamesøjle. Kristian fortæller også, at der fx er en luksusskat på hans forsikring, og den kunne man godt fjerne, eftersom man gør landet en tjeneste ved at bevare de gamle skibe. Han ville også sætte pris på, hvis man kunne købe træ direkte i statsskovene til en anstændig pris, da det er en stor post på budgettet. En anden mulighed kunne være at få en slags statsstøtte til bådebyggere, da de koster 600 kroner i timen. Skrevet af Jóan Pauli Jespersen 17

18 Nyt fra OLC Trine Toft Bibliotekar 2011 blev året, hvor SIMAC fik sit Open Learning Center. Jeg er glad for og stolt af, at vi som den eneste af de maritime skoler har et læringscenter med eget bibliotek, og endda i så gode rammer. De pædagogiske tanker bag OLC manifesterer sig langsomt, og det kan mærkes: i løbet af en dag kommer der rigtig mange spørgsmål, som ikke lige har noget med bøger at gøre. Det var også ideen bag: at her skulle der skabes et rum til at udveksle viden i. OLC bliver flittigt benyttet til gruppearbejde, og jeg kunne endda ønske, at der var endnu mere plads, når studiegrupper må gå forgæves. I 2012 kommer der dog en bookingfunktion på gruppelokalet, så det bliver muligt at reservere det over Sharenet. På Sharenet er de fleste af de gamle dokumenter fra Elektronisk Bibliotek på Info2all lagt over, og al viden er nu samlet under det punkt, der hedder Afdelinger -> Open Learning Center. Samtidig har biblioteksassistenterne arbejdet hårdt på at få registreret alle tidligere bachelorprojekter i vores bibliotekssystem. De af projekterne, hvor de studerende har givet tilladelse til, at de må ligge internt tilgængelige, kan nu ses igennem biblioteksdatabasen. For at få adgang til dem, klikker du dig ind i vores base på Log på med dit CPR-nummer (uden bindestreg) og et password, der er de sidste fire cifre i samme. Hvis du laver en søgning, der hedder [bachelorprojekt online] og vælger bibliotek = SIMAC, så finder du alle de bachelorprojekter, som du har adgang til at læse. Bemærk, at du kun kan se dem, hvis du logger på som SIMAC-låner. Forsvundne bøger På personalemødet i december præsenterede MSU deres anbefalinger til forbedringer af studiemiljøet, og et af punkterne hed: Et åbent OLC, også når der ikke er personale. Argumentet var, at det er voksne mennesker, der går her på stedet, som sagtens kan administrere, at bøgerne i biblioteket er frit tilgængelige. Her i OLC har vi lige haft den årlige bogoptælling, som viste, at der manglede ca. 50 bøger. Det er svært at svare på, hvordan de forsvinder, men for fem af bøgerne kender vi sagen. Jeg var til konference, og den biblioteksassistent, der skulle på vagt om eftermiddagen, var forsinket. Vores direktør Jesper Bernhardt åbnede, som det flinke menneske han nu er, døren til OLC og gav sig til at betjene de studerende. Stregkoder blev scannet, og folk skrev deres studienummer og navn på siderne. Tilbage fra konferencen gav jeg mig til at låne bøgerne ud gennem vores system. Desværre kunne jeg ikke finde den låner, som havde lånt de omtalte bøger. Personen havde opgivet et navn og et studienummer, der ikke fandtes. Det er ganske rigtigt, at det er voksne mennesker, som går her, og som, for langt de flestes vedkommende, kan finde ud af, at materialerne lige skal tjekkes ud, inden de forlader OLC. Desværre er der bare et fåtal, der ikke kan, og så længe det er sådan, bliver vi desværre nødt til at låse døren, når vi går. Nye åbningstider Jeg har siden 2010 undervist på Fredericia og Københavns Maskinmesterskoler, og nogle gange er jeg væk pga. kurser eller afspadsering. Det giver desværre lukkedage i OLC, og ligesom MSU synes vi også, det er et problem. I er rigtig gode til at bruge OLC, og vi ville gerne holde åbent på alle de tidspunkter, hvor I har behov for det. Løsningen bliver derfor, at biblioteksassistenterne fra 2012 tager over om formiddagen, når jeg er væk, i det omfang deres skemaer nu tillader det. For at kunne finansiere dette, lukker OLC for fremtiden kl mandag torsdag. Det er sjældent, at der sidder studerende her på skolen indtil kl , så det har vi fundet rimeligt. Offentligt udlån Igennem min tid her har jeg været med til at dimittere et hav af studerende. Gennem undervisningen i informationssøgning har jeg igen og igen fortalt, hvor vigtigt det er at holde sig opdateret med den nyste viden, også når man ikke længere er studerende. Med lukningen af Søfartens Bibliotek, som var fagbibliotek for søfart, er det bare blevet meget svært. Det meste af samlingen overgik til Handels- og Søfartsmuseets bibliotek, som desværre ikke har offentligt udlån. Vi er nu det eneste bibliotek i landet, som har bøger om nutidig søfart på hylderne, og det giver en vis forpligtigelse. Det er derfor blevet besluttet, at vi åbner for udlån til andre end studerende og ansatte på SIMAC. I praksis betyder det, at man, og også jer når I bliver færdige her, kan låne bøgerne i OLC gennem bibliotek.dk. Nogle titler er meget populære blandt de studerende her, og dem vil vi for så vidt muligt forsøge at holde ude af systemet, så de er til udlån for jer, når I skal bruge dem. 18

19 Reflekser og arbejdsmiljø Dorte Olbæk Hansen Adjunkt Hvad har reflekser overhovedet at gøre med arbejdsmiljø kunne man tænke, da der blev delt reflekser ud et par morgener i starten af februar. Udover, at det var en pragtfuld måde at få sagt godmorgen på, så var det også en god lejlighed til at få sat fokus på arbejdsmiljø. Det ligger måske også lidt i gråzonen, for det er på den ene side ikke direkte arbejdsmiljø men på den anden side, er det måske lidt arbejdsmiljø alligevel? Grunden til at SIMAC deler dem ud, er, at SIMAC og EMBODY SAFETY ønsker, at vi alle passer godt på hinanden, og måske starter det i virkeligheden allerede når vi er på vej til og fra SIMAC? Tanken med reflekserne er, at få os alle til at tænke lidt over arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed hver eneste dag. Hvis vi, med lidt ekstra synlighed kan medvirke til, at alle kommer sikkert frem og tilbage så starter og slutter arbejdsdagen godt, og det er da et meget godt afsæt. På Videncenter for Arbejdsmiljø mener man, at arbejdsliv og privatliv hænger tæt sammen. Livsstil og arbejdsmiljø påvirker hinanden, skriver de på deres hjemmeside. Det er nok også tilfældet for os, der har vores gang på SIMAC. Derfor skal opfordringen også være, at reflekserne kan bruges til andet, end når man transporterer sig til og fra SIMAC - de er bestemt også anvendelige i andre sammenhænge. Har reflekser og arbejdsmiljø noget med hinanden at gøre? Hvad mener du? Tænk sikkert pas på dig. PS. Har du ikke fået din egen refleks, er den blevet væk, eller mangler du bare en ekstra, så har jeg flere i lokale 213 kom bare forbi. Reference: Videncenter for arbejdsmiljø: Sundhed på arbejdspladsen. Udgivet af Videncenter for arbejdsmiljø. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 19

20 Maskinmesterforeningens Kredsmøde i Svendborg Torsdag den 19. januar blev der holdt det årlige Svendborg Kredsmøde for Maskinmestrenes Forening på Hotel Svendborg, hvor der også blev holdt Kredsmøde året før. Christian B. Martinen I denne omgang mødte 97 medlemmer op, heraf 12 fra SI- MAC. Mødet startede kl med en god middag og hyggeligt samvær. Efter en times spisning mødtes vi i konferencesalen, hvor foreningens formand Per Jørgensen og Kredsformanden Jakob Kristiansen informerede os om dagsordenen. Arbejdsmarkedet Som første punkt på dagsordenen fortalte Per Jørgensen om den aktuelle situation for maskinmestre på arbejdsmarkedet. Der er pt. 89 ledige maskinmestre på landsplan, hvilket svarer til 2,9 % af alle de arbejdsduelige medlemmer. Men på trods af det er der mere end tilstrækkelig mange ledige arbejdspladser til dem både til søs og på land, så det handler her om at skaffe bedre vilkår for også at få de 89 i arbejde. Dette er jf. Per Jørgensen et ganske udmærket resultat, når man ser på, at Danmark mistede i alt arbejdspladser i den private sektor de sidste to år. Foreningen har arbejdet på at skaffe nye studiepladser og viste regeringen betydningen af maskinmesteruddannelsen, hvorfor regeringen nu har besluttet at skaffe 170 nye studiepladser, hvoraf hver koster ca kr. Og det er også for at kompensere for det stigende antal ansøgende og holde kompetencerne fast her i landet. Til dette formål bliver de nye uddannelsespladser også EU subventioneret. Den store fremgang bliver også bekræftet i, at det var Maskinmestrenes Foreningens formål, at medlemstallet kommer over i 2015, men dette tal blev allerede overskredet i DIS-Overenskomst Her kan rapporteres, at overenskomsten med færgeforeninger er blevet færdigforhandlet, mens overenskomsten på langfart stadigvæk er under forhandling. Problemet her er skattespørgsmålet, da overenskomsten skal genforhandles hver gang, der kommer en skattelettelse (jf. en gammel aftale). I forbindelse med det har Maskinmestrenes Forening et uformelt møde med Danmarks Rederiforening den 23. januar, hvor sagen skal drøftes nærmere. Et problem der blev konstateret, er, at Christiansborg ikke virker interesseret i at deltage i sagen om skattelettelsen og siger, at det er noget, der udelukkende skal forhandles med rederen. Efter-/Diplomuddannelser Der skulle oprindelig holdes et foredrag om efteruddannelser og diplomuddannelser af Lars Søgaard fra Fredericia Maskinmesterskole, men han var desværre forhindret, så det blev i stedet til en åben diskussion omkring maskinmesteruddannelsen generelt. Per Jørgensen fortalte dog også lidt om betydningen af efteruddannelse for maskinmesterens kompetencer. Det er formålet med en diplomuddannelse at lære at argumentere for noget. Det blev konkluderet, at det er maskinmeterens styrke at danne en forbindelse mellem ingeniør og håndværker. Der var stor dialog om, i hvilken grad man skal blive uddannet til håndværker, og i hvilken grad man skal blive uddannet til ingeniør. Et oversigt over diplomuddannelser kan ses på Der er i øvrigt også mange virksomheder, der tilbyder en efteruddannelse eller AMU-kurser. Foredrag om Kalundborg Kommune Som sidste store punkt på dagsordenen var et foredrag af Niels Larsen, som er direktør for Cluster Biofuels og Kalundborg Symbiosis, som er et projekt, hvor man prøver at skabe Den grønne industrikommune. Projektet bygger på at 15 % af Danmarks fragt går gennem Kalundborg Havn, hvorfor også 9 % af Danmarks CO2 kommer fra Kalundborg. For at nedsætte CO2 udslippet har man i samarbejde med bl.a. DONG sat flere ladestationer til elbiler op i byen, og der er planer om en elfærge til Nekselø, vindmøller og et produktionsanlæg til biobrændstoffer. Alene gør projekterne ikke den store forskel, men det er den samlede indsats der gør forskellen. En enzymreaktor lavet af DONG kører nu også som pilotanlæg for usorteret biomasse og husholdningsaffald, men her skal tages særlig hensyn til eventuelle tungmetaller i affaldet. Ifølge Niels Larsen bliver husholdningsaffald fremtiden for biomasse-energi. Til afslutning fortalte Kredsformanden Jakob Kristiansen om kommende arrangementer, som evt. besøg på MTC s training center i Rantzausminde og TV2 Fyns studie i Odense. 20

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97 Kvalitetsindeks for SIMAC 2010 Indeksoversigt Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322).

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Projekt/Tema Tid og sted Fordeler Generalforsamling Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Bestyrelsesmøde referat nr. 124 21-03-2010

Bestyrelsesmøde referat nr. 124 21-03-2010 Mødet blev afholdt hos Christa Islin Tilstede var: Christa Islin Claus Ole Jørgensen Stefan Garvig Michael Munch-Olsen Inger Lise Kaurin Jens Christensen Fraværende var: Susanne Brown Thomsen Frank le

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening. Kerteminde den 15.08.2016 Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening. Der var ikke nogen dagsorden, men aftenen forløb

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Journalistisk referat

Journalistisk referat Journalistisk referat Mødet i dag havde som hovedfokus at skabe overblik over de forskellige udvalg og deres arbejde, opdatere udvalgende, samt at diskutere strukturen for Studenterhuset herunder også

Læs mere

Bestyrelsesmøde. 5-01-2012

Bestyrelsesmøde. 5-01-2012 2012 Bestyrelsesmøde. 5-01-2012 Fremmødte: Per, Stig, Maria, Noer, Martin, Pia, René og Stig S. Christian meldte afbud. Dagsorden. 1) Valg af referant: 2) Bostøtte (besøg af journalist). 3) Billeder +

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 24.11.2015 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning formand Per Nørgaard Klaus Rasmussen blev valgt

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom

Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom Mødedato 26. oktober 2016 Mødested Erhvervsakademi MidtVest Gl. Landevej 2, 7400 Herning Mødedeltagere Berit Nørskou Pedersen - Formand Jacob Møllgaard Richard

Læs mere

Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1. Juniorofficer 2. Seniorofficer 3. Maskinmester. Indekskategori 2008 2007 2006 2005.

Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1. Juniorofficer 2. Seniorofficer 3. Maskinmester. Indekskategori 2008 2007 2006 2005. Indeksoversigt: Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322). Udviklingsindeks er vægtet med

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ For at få den bedste start som ny medarbejder i Børnehuset Frijsenborgvej, har vi her samlet nogle af de vigtige informationer som er væsentlig

Læs mere

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines)

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines) Dagorden til SDS møde d. 2.3 09 1. Formalia: Tilstede : Kasper, Marie, Anne, Lotte, Mette og Bodil Lisbeth (næstformand er på besøg) Afbud: Louise 1.1 Valg af ordstyrer Marie er ordstyrer 1.2 Valg af referent

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

NYHEDSBREV FRA UNGDOMSUDVALGET

NYHEDSBREV FRA UNGDOMSUDVALGET 2012 NR. 4. 4. OKTOBER 2012 Nyt medlem i ungdomsudvalget Det er med glæde, at vi kan oplyse at ungdomsudvalget er blevet et medlem rigere, idet Peter Jensen (tidligere trænere for årgang 2000 dr. og far

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Tillykke. Vil I sælge jeres hus i Bakken bofællesskab? 31. årgang Nr. 7 14. februar 2011

Tillykke. Vil I sælge jeres hus i Bakken bofællesskab? 31. årgang Nr. 7 14. februar 2011 31. årgang Nr. 7 14. februar 2011 E-mail: Bakkanalen@bf-bakken.dk Hjemmeside: www.bfbakken.com Redaktion Hjørdis Deadline søndag kl. 16 00 Redigeres af bofæller Indlæg til Bakkanalen: Skriv teksten i arial

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien.

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien. UGEBREVET DATO: 13. februar 2015 NR.: 23. 19. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Kære forældre, personale og elever Friske

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014 1. Valg af dirigent. Freddy Christensen blev valgt til dirigent 2. Bestyrelsens beretning for det forgangne år. Formand Kenn P. Korsager

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt.

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt. Maj 2012 Der var engang en blomsterkyndig, som skulle afgøre, hvilken blomst der er allersmukkest. Han rejste rundt i hele verden, Men alle sagde, at lige bestemt deres undlingsblomst er den smukkeste.

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Referat af Uddannelsesudvalg, Byggeri

Referat af Uddannelsesudvalg, Byggeri Referat af Uddannelsesudvalg, Byggeri Mødet afholdt den: 29. april 2015 Deltagere: Lars Kvist, Steffen Bruun Andresen, Thomas Stokke Nielsen, Peter John Andersen, Gorm Guldmann, Michael Royal Petersen,

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Fastelavn. Fredag den. 28. februar afviklede vi fastelavn i SFO. Det blev som vanligt en sjov, hektisk og hyggelig dag. Børnene er jo noget oppe og køre sådan en dag, men vi har fundet en god form (syntes

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

Referat af åbne punkter

Referat af åbne punkter 3. august 2015 Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 23. juni 2015 Mødested: Berlingske Media, Pilestræde 34, Købehavn

Læs mere

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 10. oktober 2011

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 10. oktober 2011 Referat fra bestyrelsesmøde den 10. oktober 2011 Deltagere: Fraværende med afbud: Jeppe Kofod Roar Bendtsen Schou Ingolf Lind-Holm Christian Jeppesen (Deltog fra kl. 15.00) Steen Colberg Jensen Michael

Læs mere

FLOTILLEBLADET HVF 244 SVENDBORG FEBRUAR MARTS - APRIL MHV 0. Velkommen til en ny udgave af FLOTILLEBLADET for HVF 244. Læs mere andet sted i bladet.

FLOTILLEBLADET HVF 244 SVENDBORG FEBRUAR MARTS - APRIL MHV 0. Velkommen til en ny udgave af FLOTILLEBLADET for HVF 244. Læs mere andet sted i bladet. FLOTILLEBLADET 2015 HVF 244 SVENDBORG FEBRUAR MARTS - APRIL MHV 0 Velkommen til en ny udgave af FLOTILLEBLADET for HVF 244. Læs mere andet sted i bladet. HVF 244 TIL NYTÅRSGUDSTJENESTE 2015 startede, traditionen

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2013 Fælles info Indsamling. I aften kulminerer de mange indsamlingsaktiviteter når DR åbner op for tvshowet den store Danmarksindsamling. Et af de fremstød vi lavede var salg af brød & kaffe i vores morgenåbning.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 09:00 Sted: Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen Møde slut: Kl. 13.30 Fraværende: Herluf Thomsen deltog ikke i punkt 119, 120, 121, 122, 123, 124,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Sommerskole. Greve Privatskole

Sommerskole. Greve Privatskole Sommerskole Greve Privatskole 30. juni - 4. juli 2014 SOMMERSKOLE I STORKØBENHAVN TalentCampDK afholder sommerskole i uge 27 på Greve Privatskole. Du modtager denne invitation, fordi din faglærer eller

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere