som NyhedsInformation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som NyhedsInformation"

Transkript

1 NyhedsInformation Nr Årgang 8. JUNI 2010 For LEDEREN i Social- og Sundhedssektoren Lederuddannelse FOA: Kommuner forsømmer deres lederuddannelse side 3 Bedre rekruttering Sosu-skole halverer frafald på et år med øget indsats side 4 Tanker i Tiden Hjerterne skal have råderum, siger leder Marianne Gaardsø e side 12 LÆS Mad & Køkken Succes med hjemmelavet mad på plejecenter i Kerteminde... side 13 Spot på: Frugt og grønt... side 15 Stigning i 30 år Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år, før det vender. Andelen af den danske befolkning, der er fyldt 65 år, forventes at stige fra 16 pct. i dag til 25 pct. i 2042, hvorefter andelen falder svagt. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik har lavet i samarbejde med DREAM, der er en uafhængig forskningsinstitution. Skæv leder fordeling Kønsfordelingen inden for lederstillinger i det offentlige er både tydelig og skæv. Tre fjerdedele af de menige medarbejdere i den offentlige sektor er kvinder, mens ca. to tredjedele af de overordnede ledere er mænd. Det viser en undersøgelse, som SFI har lavet for Lønkommissionen. Der er cirka ansatte i det offentlige, og over to tredjedele er kvinder. De fleste er koncentreret i store kvindedominerende områder som fx sosu-personale, pædagogisk personale og inden for kontor og it. Det tæller i arbejdet Offentligt ansatte vil have arbejde med mening. Det viser en undersøgelse af den eksisterende forskning om ledelse og motivation i den offentlige sektor, som SFI har lavet for Lønkommissionen. Både ledere og medarbejdere i det offentlige har høj arbejdsmotivation. Det, som især motiverer de offentlige medarbejdere, er meningsfulde arbejdsopgaver, samarbejdet med kollegerne, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. For ansatte i regioner og kommuner er det desuden motiverende at kunne levere en god service til borgerne. Plejehjems udækkede behov vokser hastigt En stikprøveundersøgelse viser, at langt de fleste plejehjem har behov, der ikke dækkes i dag indenfor eksempelvis aktivering, sociale tiltag, rengøring og terapeuter. Og nu kommer flere besparelser, samtidig med byrden fra administration tynger på et forkert tidspunkt Over hele landet kigger landets plejehjem lige ind i nye besparelser som fortsættelse af tidligere års indskrænkninger. Behovene for aktivering, rengøring, terapeuter, sociale tiltag og nogle steder renovering tårner sig op mange steder, viser en rundspørge i stikprøveform, som NyhedsInformation foretog for at få overblik over, hvor skoen trykker for mange af plejehjemmenes behov. I den situation virker de i forvejen kritiserede administrative opgaver som en ekstra tung byrde. På Plejehjemmet Svendebjerghave i Hvidovre mener lederen, Kim Knudsen, at det administrative er kammet over eksempelvis for medicin: Hver gang en medicin bliver billigere end naboens, så skal vi dokumentere, når der kommer anden medicin end den ordinerede. Vi skal TEMA HJÆLPEMIDLER Det er designerne, som i fremtiden skal give danske hjælpemidler et løft, så der kan skabes en milliard-omsætning på brugervenlige hjælpemidler. Det fremgik tydeligt, da dommerkomiteen på årets Health & Rehab messe i Bella Center i enighed pegede på Næstved- virksomheden Ropox A/S som vinder af årets hjælpemiddel. Mississipi svingbar vask hedder vinderproduktet fra Ropox, som kan svinges ind foran brugeren ved skrive, at nu hedder den ikke panodil, men paracetamol denne uge. Om 14 dage kan vi lave det om. Det er nu en konstant proces, hvor der skal lukkes maskiner Klar til at erobre verdensmarkedet toiletbesøg, så vedkommende ikke behøver at flytte sig over i kørestolen og køre hen til vasken. Det er godt design med en god funktionsværdi. Samtidig har professionelle og brugere været inddraget i udviklingsprocessen sammenkoblet med virksomhedens viden og ekspertise, lyder det fra medlem af dommerkomiteen, Lone K. Storgaard, som er designer fra Design Concern A/S. Side 17 op og printes ud, fortæller Kim Knudsen. Jeg har allerede skåret tre stillinger i køkkenet, dag- og aftenvagten. Det kan mærkes, fastslår Kim Knudsen. På plejehjemmet Aagaarden i Aalborg, kan lederen, Birgitte Derosche, tænke sig flere ressourcer, fordi hun føler, sygehusene vælter flere opgaver over på plejehjemmene. Vi fungerer nærmest som små sygehuse. Der kommer flere plejekrævende opgaver, som varetages af det ringest uddannede personale til præcis det. Samtidig skal vi måske af med en sosu-hjælper for at få lov til at få en rengøringshjælp. Jeg savner også aktivitetscentrene, hvor der kom friske borgere og gav borgerne i plejen modspil udefra, siger Birgitte Derosche. Hun anklager også BUM (Bestiller-Udfører-Modtager-modellen) for at have kostet kommunerne for mange penge, mens fleksibiliteten er røget. Førhen kunne man søge flere midler til ture ud af huset. Spontaniteten mangler, fortæller Birgitte Derosche. På Rønshave Pleje- og Ældrecenter i Padborg under Åbenrå Kommune anklager lederen, Bente Egholm, også BUM-modellen for at være fordyrende. Læs bag om plejehjemmenes behov side 6 Energi til småtspisende Adosan er et smagsneutralt energiog proteintilskud i pulverform, som kan blandes direkte i mad og drikke. Adosan leveres i portionsstørrelser til brug i hjemmet/på afdelingen eller i 3 kg spande til storkøkkener. Adosan øger madens næringsværdi er smagsneutralt er økonomisk i brug Få gratis smagsprøve på tlf eller SanaCare Nutrition ApS Havnevej Skælskør Tlf Fax

2 2 NyhedsInformation Juni 2010 NyhedsInformation Udgiver: Danske Fagmedier a/s, Marielundvej 46E, 2730 Herlev, Tlf , Fax Homepage: Ansvarhavende chefredaktør: Grethe B. Schmidt (DJ), Redaktionel målsætning: At give tværfaglig information om social- og sundhedssektoren. Og holde dens medarbejdere og beslutningstagere ajour med nyt fra offentlige myndigheder og institutioner omkring ældres og handicappedes vilkår. At følge udviklingen og forandringen i sektoren, og være platform for debat om de velfærdsydelser, sektoren forestår. Oplag og distribution: Oplag pr : ifølge Fagpressens Medie Kontrol. Medlem af Dansk Fagpresse Forening Abonnement: Tlf Telefontid mellem kl Mail: Pr. år kr. 528,- excl. moms Løssalgspris kr. 48,- excl. moms Bladsekretær: Linda Petersen, Annonce- og onlinesalg: Kim Louw, Tlf: Annoncemateriale: Lay-out og teknisk produktion: NyhedsInformation, Tryk: Morsø Folkeblad Artikler o.l. fra bladet må kun benyttes ved citater med kildeangivelse. NyhedsInformations ekspertpanel Ole Pass, socialdirektør i Rødovre, formand for Foreningen af Socialchefer For LEDEREN i Social- og Sundhedssektoren Bendt Apollo Rasmussen, fhv. formand for Dansk Rehab Gruppe Nyheder Ønsker brugerbetaling på ældres rengøring Service: KL-formand, Jan Trøjborg mener, at ældre skal betale for at få hjemmehjælp Antallet af ældre medborgere stiger markant i de kommende år. De store årgange er på vej ud af arbejdsmarkedet for at gå på pension. Samtidig er det meget små årgange, der skal overtage deres opgaver på arbejdsmarkedet. Hver gang otte Nødvendigt at lægge vanetænkningen bag sig, mener KL-formand Jan Trøjborg. Frit valg: Stadig flere ældre vælger private leverandører i stedet for den kommunale hjemmehjælp Siden 2004 er andelen af ældre, der får såkaldt praktisk hjælp, især rengøring, fra private firmaer steget fra 10 til godt 30 pct. på landsplan, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Hos de private leveran- Fakta Generelt er de ældre danskere ikke svagt stillet økonomisk. I 2007 havde de årige danskere en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Det er 16 pct. over den gennemsnitlige disponible indkomst for alle danskere over 15 år. danskere forlader arbejdsmarkedet, kommer der kun fem nye ind, påpeger KL s formand, borgmester Jan Trøjborg (S) fra Horsens. I den situation er det nødvendigt at lægge vanetænkningen bag sig - og overveje, hvordan vi kan sikre, at vi fremover både har arbejdskraft og finansiering til at sikre, at de svageste ældre får den nødvendige hjælp. Derfor mener jeg, at vi politisk bør drøfte snittet mellem, hvad det offentlige skal tage sig af, og hvad den enkelte borger selv må klare. Gratis hjælp til rengøring for alle er et af de offentlige tilbud, vi bliver nødt til at drøfte, siger Jan Trøjborg og peger på, at danskerne er enige i det synspunkt. Synspunktet møder dog stærk modstand fra Dansk Folkepartis repræsentant i KL s bestyrelse. Kun de radikale ser positivt på brugerbetaling i ældreplejen. Flere ældre køber privat hjemmehjælp dører har de ældre blandt andet mulighed for at købe sig til bedre og mere rengøring og mad, end de kan få hos kommunen. Udviklingen møder stærk kritik fra oppositionen i Folketinget, der ser den som et bevis på den ideologiske privatiseringsmaskine, som regeringen har sat i gang. Der er tale om en kernevelfærdsopgave, som er ved at blive flyttet fra fællesskabets til privat regi, siger kommunalordfører Rasmus Prehn (S) til Berlingske Tidende. Ifølge den socialdemokratiske kommunalordfører er der ingen tvivl om, at det vil skabe øget ulighed, når nogle af de mindre stærke ældre vil sidde tilbage med en grundpakke, som bliver dårligere og dårligere. Det er en glidebane, og det skal stoppes, mener han. Hjemmehjælp får el-cykel Kolding har anskaffet 25 el-cykler i håb om at få sygeeplejersker og hjemmehjælpere til at lade kommmunens bil stå. Det er således håbet, at plejerne kan blive både hurtigere, sundere og billigere i drift, hvis de bruger en af de nyindkøbte el-cykler i stedet for at tage en bil mellem syge- og hjemmebesøg. Ifølge sundhedskoordinator Mads Kyed kan der spares en masse tid, ved at plejerne ikke skal finde parkering, lige som de kan komme i bedre form. Rent økonomisk er det også en fordel, da en el-cykel er billigere i drift. El-cyklerne er forsynet med en lille elektrisk hjælpemotor, der gør det nemmere at bestige bakker og køre i modvind. I øjeblikket tester 30 koldingensere den nye el-cykel. Lars Lennart Jensen, chefkonsulent, Kommunernes Landsforening Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer Leder Drømme og mareridt Henning Kirk, dr. med. gerontolog Ane Eckermann, formand for Demenskoordinatorerne Torben Larsen, sekretariatsleder, Organisationen af Selvejende Institutioner Orla Zinck, dir. Dansk Catering Center A/S Karin Sibani, direktør, Institut for Serviceudvikling a/s Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i EGV Man kan indvende, at NyhedsInformation denne gang giver plads til en klagesang; Vi har bedt en stribe plejehjem sådan helt nede på jorden at fortælle os, hvor skoen trykker i en række udækkede behov, som synes at vokse i takt med nye nedskæringer. Og jo det ser ikke godt ud over hele linjen. Det var forventeligt. Men vi har fået en substans, som er svær at sidde overhørig. Rundspørgen viser, at langt de fleste plejehjem har behov, der ikke dækkes i dag. Det gælder eksempelvis indenfor aktivering, sociale tiltag, rengøring, renovering og terapeuter. Samtidig sluger patientpleje og det administrative herunder især BUM-modellen - tid og penge. Landets plejehjem kigger også direkte ind i nye besparelser, mens behovene stiger. Er det ikke hørt før? Kan de andet end at beklage sig lige som landmændene? Men så enkelt er det ikke at afvise af flere grunde: Plejehjem over hele landet har i flere år vist forandringsvillighed. Mange har klaret sig godt, og det er heller ikke sort over hele linjen, viser stikprøven. Plejehjemmene er altså værd at tage med på råd, for de forlanger ikke bladguld på tagene eller krystalglas i kantinen. De er ofte meget realistiske og jordnære i deres ønsker. Et nok så vigtigt element er flere års kritik af administrative byrder, som nævnes i samme åndedrag som udækkede behov. Tingene hænger sammen. Hvis man vil spare ressourcer fra især kommunernes side, så må prisen logisk set være at imødekomme plejehjemmene ved at mindske byrden af procedurer, print og dokumentation, hvor den dræner energien ved at være åbenlyst overflødig. Vi har spurgt plejehjemmene om, hvad der skal til, for at de får skabt drømmeplejehjemmet. En enkelt sagde heldigvis, at det havde de allerede. Men det er ikke normen. Og alle skal de gennem besparelser nu. NyhedsInformation opfordrer til, at vi tør drømme noget mere og bruge drømmene som værktøj i den omstillingsproces, som synes mere påtrængende, end vi har set før. Hvis ikke bliver drømmene ude på plejehjemmene til mareridt. DET MENER NYHEDSINFORMATION

3 Nyheder Juni 2010 NyhedsInformation 3 FOA: Kommuner forsømmer deres lederuddannelse Undersøgelse: En tredjedel af landets kommuner har ingen faste tilbud om lederuddannelse, selv om offentlige ledere har ret til en lederuddannelse, mener FOA Den 1. september 2009 fik offentlige ledere ret til at tage lederuddannelse på diplomniveau. En mulighed der blandt andet skal sikre kvalitet, kommunikation, udvikling og forandring i den offentlige sektor. Alligevel har 33 pct. af landets kommuner ingen faste tilbud om lederuddannelse, fremgår det af en ny undersøgelse, foretaget af FOA. Det er et rystende højt tal, mener Jakob Bang, forbundssekretær i FOA - Fag og Arbejde: FOA s 5000 ledermedlemmer er blandt velfærdssamfundets nøglepersoner. De er ansvarlig for den konkrete ældrepleje, børneomsorg, skolevedligeholdelse og rengøring - personer, der er helt afgørende for den kvalitet, borgerne oplever. Derfor er det så oplagt at satse på uddannelse og udvikling af netop den gruppe - og tilsvarende uforståeligt, at ikke alle kommuner for længst har taget fat på det, siger Jakob Bang. Undersøgelsen viser også, at 60 pct. af lederne ikke ved, at de har ret til en lederuddannelse. I FOA skaber det ærgrelse, at så mange ledere ikke kender til deres ret til uddannelse, og Jakob Bang opfordrer kommunerne til i langt højere grad at oplyse lederne om deres rettigheder. Han mener, at det vil motivere flere til at tage en uddannelse, hvilket i sidste evne vil være til gavn for borgerne. Ifølge Jakob Bang skal FOA nok gøre sit for at sikre, at ledermedlemmerne informeres om den adgang til uddannelse, som der blev aftalt ved trepartsaftalen i Men det er lige så vigtigt, at kommuner og regioner informerer om retten til uddannelse, og at de ikke overser - men tværtimod dyrker - de ledergrupper, der har ansvaret for den direkte borgerservice, pointerer han. KL afviser kritik I KL afviser man FOA s kritik. Ifølge en undersøgelse, KL gennemførte i april, vurderer alle kommuner, at de lever op til de forpligtelser, som trepartsaftalen indeholder. Det undrer mig, at FOA kritiserer kommunernes indsats i forhold til lederuddannelse. Deres egen undersøgelse viser, at to ud af tre ledere har gennemført en lederuddannelse, og at jo større lederansvar, jo mere lederuddannelse har FOA s ledermedlemmer. Det synes jeg da er meget betryggende, siger formanden for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Erik Nielsen (S). Der er meget stor spredning blandt FOA s ledermedlemmer - fra mange med meget lille ledelsesansvar - til en gruppe, som er institutionsledere. Kun de sidste er omfattet af retten til lederuddannelse. Det fremgår ikke af FOA s undersøgelse, hvor mange af institutionslederne med størst ledelsesansvar, der har en lederuddannelse. Men et godt gæt er, at det er næsten alle, påpeger KL. Mange af FOA s ledermedlemmer er ikke i målgruppen for trepartsaftalen om lederuddannelse på diplomniveau. Det relevante tilbud findes for denne gruppe ofte på AMU-niveau - og der er KL, LO og Undervisningsministeriet i øjeblikket ved at skubbe til aktiviteten gennem et trepartsinitiativ. GPS på demente Folketinget har vedtaget, at de demente må udstyres med GPS. Med lovændringen bliver det fra 1. juli langt lettere at give demente en GPS. Vi kan dæmme op for nogle at de meget ulykkelige sager, vi har set. Vi kan drage omsorg for borgere med demens og sikre tryghed ikke kun for dem, men også for deres pårørende og for medarbejderne. For det er en hamrende ulykkelig situation, når en dement bliver væk, siger socialminister Benedikte Kiær (K). 36 mio. kr. til ny teknologi Syddansk Universitet har efter indstilling fra Syddansk Vækstforum fået 36 mio. kr. fra EU s Regionalfond til velfærdsteknologiske projekter. Der er tale om projektet Welfare Tech Region og bl.a. udvikling af robotarm, der kan hjælpe patienter med muskelsvind til at samle ting op. Regionsrådet har sideløbende bevilget 16 mio. kr., og medfinansieringen fra partnerkredsen udgør 25 mio. kr. Med en samlet budgetramme på ca. 77 mio. kr. udgør projektet en massiv satsning. Nordsjællandske ledere på fælles uddannelse Ledelse: Fem nordsjællandske kommuner er gået sammen om at indfri Trepartsaftalens krav om at tilbyde kommunernes ledere en diplomuddannelse Mindst 300 nordsjællandske, kommunale ledere får tilbud om en fælles diplomuddannelse i ledelse. De fem kommuner - Egedal, Lungby-Taarbæk, Hillerød, Fredensborg og Hørsholm - vil tilbyde en uddannelse, der udvikler og højner kvaliteten i kommunal ledelse. Partnerskabet har valgt diplomuddannelsen i ledelse, fordi det er en god uddannelse med sikkerhed for sammenhæng igennem uddannelsesforløbet. Partnerskabet har valgt Professions-højskolen Metropol, som leverandør af uddannelsen. Med diplomlederuddannelsen sætter vi fokus på ledelse som fag og på kommunal ledelse i praksis. Kursisterne bliver klædt på teoretisk, og ved at sætte egen ledelsespraksis i spil på uddannelsen skabes der sammenhæng til ledernes daglige ledelsesopgave, hedder det i en udtalelse fra de fem kommuner. Ledelsesudfordringerne i kommunerne er ikke så forskellige, og det er rigtigt meningsfuldt at være sammen om uddannelse på tværs af kommunerne, mener man. Generelt er forventningen, at diplomuddannelsen i ledelse vil styrke netværksdannelsen og er- Fremtidens kamp om markedet for hjemmepleje er igang Ny, privat aktør på markedet for hjemmepleje tegner sig, efter at to store investorer har købt det private hjemmeplejefirma PBH. Det er forsikringsselskabet Trygvestas hovedaktionær Tryghedsgruppen og investeringsforeningen LD Invest, som har købt PBH, der i dag leverer hjemmepleje til 14 kommuner i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Det oplyser Dagbladet Børsen, der ser opkøbet som første skridt mod at skabe en faringsudvekslingen på tværs af kommunerne, som hver især får styrket det faglige miljø omkring ledelsesudvikling ved at arbejde sammen. God ledelse bliver helt afgørende for at håndtere de udfordringer, som kommunerne i partnerskabet står overfor. Derudover indebærer samarbejdet økonomiske fordele, når det drejer sig om uddannelsesprisen og bidrag til at reducere ressourceforbruget til udvikling, planlægning og gennemførsel af uddannelsen i de enkelte kommuner. Det er også en måde at effektivisere på. På sigt vil kommunerne gerne udvide samarbejdet til andre områder indenfor ledelsesudvikling og andre former for kompetenceudvikling. gigantvirksomhed for det voksende marked for hjemmepleje. Der er i dag private virksomheder på markedet, der sidste år omsatte for 36 millioner. Markedet for hjemmepleje-service i Hovedstadsregionen vurderes at udgøre over to mia. kr., hvoraf kommunerne i dag selv håndterer omkring 90 pct. af arbejdet. En fleksibel indstilling løser mange problemer også i køkkenet Med enkle og stabile hæve-sænke løsninger fra Pressalit Care kan de fleste bordplader og overskabe efter eget valg indstilles, så både stående og siddende brugere kan arbejde sikkert og komfortabelt. Vælg mellem manuel og elektrisk højdeindstilling alt efter køkkenets anvendelse og den typiske brugerprofil. Se og hør mere om Pressalit Cares løsninger på Health & Rehab messen, Bella Center, maj, Du finder os på stand nr. C2035. Få inspiration og information om vores mange løsninger på: Pressalit Cares løfteenheder til enhver situation: Elektrisk løsning til køkkener med mange forskellige brugere, hvor der er behov for hyppige daglige justeringer. Håndsving til køkkener med forskellige brugere, hvor der er behov for få daglige justeringer. Trinløs løsning til køkkener hvor der kun er behov for periodiske ændringer.

4 4 NyhedsInformation Juni 2010 Nyheder A JOUR Vær med i Klub Danske Fagmedier Danske Fagmedier A/S, som bl.a. ejer NyhedsInformation for Lederen i Social- og Sundhedssektoren, har lanceret Klub Danske Fagmedier. Det betyder, at alle, som har et betalt abonnement på én eller flere af Danske Fagmediers publikationer, automatisk er medlem af Klub Danske Fagmedier. Klubben har to primære formål: Dels at øge loyaliteten blandt sine trofaste, betalende læsere og give dem mer-værdi i forbindelse med deres blad-abonnement hos Danske Fagmedier, og dels at tiltrække nye abonnenter, som kan blive en del af den trofaste læserskare. Klub Danske Fagmedier har kun været i luften siden starten af maj, men kan allerede tilbyde medlemsrabatter hos en række leverandører inden for bl.a. rejser, oplevelser, fitness, brændstof, m.m. Og flere rabatter kommer løbende til. Det er også planen, at Danske Fagmedier med tiden kan tilbyde medlemmerne at deltage i sær-arrangementer. Alle aktive tilbud kan ses på Danske Fagmediers seks fagblades hjemmesider, ved at klikke på menupunktet Medlemstilbud. Se på tilskud til høreapparater Hvis også man ser på brille-tilskud, kan man hurtigt finde en halv millliard, mener Hernings borgmester Lars Krarup (V). Han efterlyser diskussion om velfærdsrettigheder, når kommunerne skal spare fire mia. kr. og har kig på tilskud til høreapparater og briller. Herningborgmesteren har tidligere foreslået, at folk selv skal betale deres høreapparater ligesom tandlægeregningen. Det vil ifølge Lars Krarup spare kommunerne for seks millioner om året. De penge ville jeg hellere give til syge og folkeskoler. Derudover kan man se på tilskudsretten til briller. På den måde kan man hurtigt finde en halv milliard kroner, mener Lars Krarup. Konference om styringsformer På Dansk Sygeplejeråds kongres blev et forslag vedtaget om at holde en sundhedspolitisk konference, der skal sætte fokus på bedre patientforløb og styringsformer i kommunerne. Konferencen skal give kommunale politikere og topembedsmænd en viden om den forskning, der er lavet om BUM-modellen og om De skjulte tjenester i hjemmesygeplejen. Det kommunale sundhedsvæsen har med kommunalreformen overtaget et langt større ansvar for det samlede sundhedsvæsen. Det giver god mening, hvor der kommer flere komplekse, kronisk syge og flere ældre borgere i kommunerne. Der er behov for, at sundhedsmyndighederne stiller langt mere præcise krav til kommunernes løsning af sundhedsopgaverne, samtidig med at kommunerne får de nødvendige ressourcer til sundhedsopgaverne, hedder det bl.a. i en udtalelse fra kongressen. Sundhedsuddannelser tiltrækker Flere og flere uddanner sig inden for fag, der har med sundhed og sygdomsforebyggelse at gøre. Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som Undervisningsog Videnskabsministeriet står bag. Tallene viser bl.a., at gruppen af studerende på uddannelserne i Ernæring og Sundhed, Folkesundhedsvidenskab og Idræt og Sundhed er vokset markant i løbet af de seneste ti år. Ifølge sundhedsøkonom og direktør ved Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgård, fylder sundhed og sygdom rigtig meget i befolkningen. 1,7 mio. danskere er kronisk syge, og stadigt flere får livsstilssygdomme. Så sundhedssektoren vokser og fylder meget i de unges bevidsthed. Tidligt op om morgenen Morgenfriske ældre kan nu komme tidligere op i Koldings ældrepleje. Flere ældre ønsker at komme ud af fjerene tidligt om morgenen, og det ønske er Kolding Kommune klar til at opfylde. Derfor tilbyder hjemmehjælpen nu at komme forbi allerede fra klokken seks - en time tidligere end før. Seniorforvaltningen forventer, at omkring ældre ønsker at stå tidligere op, end de gør i dag. Ældre, der ønsker det, skal kontakte deres egen hjemmehjælper, så de hurtigt og nemt kan komme på morgenholdet. I alle hjemmeplejens grupper er der medarbejdere, som gerne vil hjælpe de morgenfriske. Derfor bliver det et tilbud til alle, der får hjemmehjælp, uanset hvor i kommunen de bor. Sosu-skole halverer frafald på et år Rekruttering: Århus social- og sundhedsskole har på ét år nedbragt frafaldet for grundforløbseleverne fra 21,9 til 12,6 pct. Det er sket ved en fokuseret indsats bl.a. med mentorer og samarbejde med eksterne parter Eleverne strømmer til social- og sundhedsskolen. Søgningen er næsten fordoblet fra 2008/2009 til indeværende skoleår. Og skolen tager imod alle kvalificerede. Blandt dem er der rigtigt mange, som har negative skoleerfaringer og nederlag med sig i rygsækken. F.eks. er antallet af ansøgere uden en 9.-klasses afgangseksamen vokset nærmest eksplosivt. På grundforløbet i efteråret 2009 havde ca. 100 ud af de 250 elever ikke afsluttet 9. klasse, mens tallet for forårsholdet er ca. 150 ud af 250 elever. En del af vores elever har faglige eller sociale og personlige vanskeligheder. Bl.a. derfor var der også tidligere et ret højt frafald, men det har vi fået vendt ved at fokusere på en række forskellige indsatsområder, forklarer Inge Dolmer, der er leder af grundforløbet på Århus social- og sundhedsskole. Alle indsatser handler om at møde den enkelte elev, Forskningsprojekt: Fire danske plejecentre har prøvet en ny metode med overvejende positive resultater Medarbejderne er eksperter i eget arbejdsmiljø. Det er udgangspunktet for en ny metode, der kan hjælpe virksomheder med effektivt at forbedre arbejdsmiljøet. AMSK er en forkortelse af ArbejdsMiljøSundheds- Kreds-metoden, som har været brugt i mange brancher i Tyskland med gode resultater. Nu er metoden blevet afprøvet i fire danske plejecentre som en del af et forskningsprojekt. dér hvor hun/han er. Ordblinde udstyres med IT-rygsække, og alle andre elever får deres egen pc under hele uddannelsen. Men ud over konkrete hjælpemidler har Udgangspunktet for metoden er de ansattes viden om og ideer til forbedring af arbejdsmiljøet. En arbejdsmiljøsundhedskreds består af 6-8 medarbejdere, som er valgt af deres kolleger til sammen med ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter og en moderator at finde frem til arbejdsmiljøproblemer, prioritere indsatsen, udvikle løsningsforslag og implementere dem. Fire faser Før arbejdsmiljøsundhedskredsen går i gang, gennemføres typisk en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne og interview med nøglepersoner i virksomheden. skolen bl.a. også ændret på organiseringen. Der tilbydes et grundforløb, hvis længde tilpasses efter den enkeltes skolebaggrund - fra 20 til 40 uger. Eleverne begynder grundforløbet med en fælles hyttetur, og undervejs i forløbet får 40-ugersholdet og det ordinære 20-ugershold en tur til København, mens det højfaglige grundforløb Der nedsættes en styregruppe, som følger processen. Moderatoren kan komme udefra eller være en arbejdsmiljøkonsulent f.eks. i en kommune. Men i begge tilfælde bør de uddannes til at fungere som moderatorer. Selve AMSK-processen består af fire faser: Forberedelsen, seks to-timers møder i arbejdsmiljøsundhedskredsen, implementering og evaluering. Hele forløbet varer omkring halvandet år. Undersøgelser af AMSKprocesser på 30 virksomheder i Tyskland viser, at de forbedrede arbejdsmiljøet. Blandt resultaterne var bedre arbejdsorganisering, som reducerede stress. Den fysiske belastning blev nedsat med bedre arbejdsudstyr og tekniske og ergonomiske forbedringer. I Danmark har forskere kommer på en udlandsrejse. Det er med til at ryste eleverne sammen, hvilket også virker mod frafald, siger Inge Dolmer. Derudover ansatte skolen i august sidste år to mentorer, som tager samtaler med eleverne, f.eks. hvis de har problemer, eller hvis de får fravær. Når en elev har 5-7 pct. fravær, giver skolens mentorer også besked til elevens ungdomsvejleder og til forældrene, hvis eleven er under 18 år. Sosu-skolen har også et specialpædagogisk værksted, hvor eleverne bl.a. tilbydes hjælp med lektier og løsning af opgaver. Ca. 40 pct. af skolens elever benytter det socialpædagogiske værksted. Vi holder på sin vis den unge i hånden og viser interesse for vedkommende. Tidligere kunne en elev stille og roligt sive ud ved gradvist mere og mere fravær. Det sker ikke længere. Vi holder hele tiden en tæt kontakt til hver enkelt elev og forsøger at få løst de problemer, der står imellem den unge og uddannelsen, forklarer Inge Dolmer. Foto: arkiv. Plejecentre afprøver ny vej til et bedre arbejdsmiljø Parallel- og handicapcykler Det er bare dansk fremstillet her fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, videreudviklet AMSK-metoden og afprøvet den i de fire plejecentre, hvor den førte til mange forbedringer. Vandt pris Et af de deltagende plejecentre, Solgården i Løgumkloster, fandt frem til 24 arbejdsmiljøproblemer og løste 14 af dem inden for projektets løbetid. Desuden faldt sygefraværet, og plejecentret vandt en pris i en europæisk God Praksis kampagne. De endelige resultater fra projektet på de fire plejecentre er endnu ikke offentliggjort, men forskerne har på baggrund af projektet udarbejdet en manual i brugen af AMSK-metoden. Manualen henvender sig primært til kommende moderatorer, men kan også læses af andre med interesse for arbejdsmiljø.

5 Smartere tilbud til kronisk syge Erhvervsudvikling: Landsdækkende indsats for at kombinere erhvervsudvikling med at skabe nye teknologier og systemer til kronisk syge. Indsatsen vurderes at generere udviklingsprojekter for 130 mio. kroner Mennesker med kroniske sygdomme kan se frem til nye offentlige tilbud, der gør det lettere at håndtere deres sygdom, og erhvervsvirksomhederne på sundhedsområdet kan se frem til nye forretningsområder. Det er konsekvensen af, at Nye metoder: Ringkøbing-Skjern får kroner til et forsøg med at udvikle en bedre ældrepleje - og er først med ny behandlingsmetode Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) under Videnskabsministeriet har bevilget 22,5 mio. kroner til konsortiet Innovative Løsninger til Kronisk Syge. Regionsrådet for Region Midtjylland har desuden sagt ja til at støtte konsortiets opstartsfase med Om få år vil mange hjem hos mennesker med diabetes og hjerte- /karsygdomme indeholde en masse ny teknologi. Blodsukkerværdier, hjerterytme og andre værdier kan måles hjemme og sendes elektronisk til lægen. Resultaterne er færre indlæggelser, flere kronikere i job, større selvhjulpenhed og færre følgesygdomme. Og ikke mindst et nyt dansk erhvervseventyr inden for velfærdsteknologi, hedder det i konsortiets ansøgning. Taktil stimulation - ny metode til ældre Hjemmeplejen i Videbæk har søgt og fået penge til projektet fra Servicestyrelsen, hvor der skal samles erfaringer med behandlingsmetoden taktil stimulation. Taktil stimulation er, viser 20 års forskning og erfaringer fra Sverige, med til at øge ældre og ansattes helbred og livskvalitet. Metoden giver også ældre en større følelse af at være selvhjulpne, oplyser Ringkøbing-Skjern Kommune, som er den første kommune i landet til at eksperimentere med taktil stimulation. Taktil stimulation er behandling ved berøring. Det er lette strøg på kroppen, hvor man går hele kroppen igennem. Men det er ikke massage. Med taktil stimulation får modtageren en fornemmelse af kroppen og psyken, ligesom det også kan hjælpe til at lindre smerter, fortæller sygeplejerske Else Omer fra hjemmeplejen i Videbæk. Projektet skal samle erfaringer med taktil stimulation som et middel til at øge ældres livskvalitet og Bedre forhold for depressive 2,5 mio. kroner. Mere end 60 virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner, sygehuse, faglige organisationer, kommuner og regioner har vist interesse for at yde deres bidrag i konsortiet, og det vurderes, at konsortiet kan være med til at sætte projekter for 130 mio. kroner i gang over de kommende år. Konsortiets mål er at understøtte erhvervsudviklingen inden for intelligent velfærdsteknologi samt at skabe bedre offentlige velfærdstilbud til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-/kar- lidelser, diabetes, muskel- og skeletlidelser samt rygerlunger. Det skal ske ved at udvikle nye koncepter og teknologier til disse patienter, så de får lettere ved at tackle deres sygdomme i hjemmet. Sekretariatet bliver placeret hos Robocluster på Syddansk Universitet. I starten af i år skal der sættes fire spydspidsprojekter samt tre tværgående projekter i gang. Spydspidsprojekterne er konsortiets hovedaktivitet og udgør en nyskabende ramme for offentligt-privat samspil. I tre af disse fire projekter deltager virksomheder fra den midtjyske region. forbedre deres helbred. Samtidig håber folkene bag projektet, at forsøget med taktil stimulation også kan give de ældre en større følelse af at være selvhjulpne. En række ansatte får også tilbudt behandling med taktil stimulation. Projektet løber over et år, og det er planen, at mellem 50 og 100 skal tilbydes behandlingerne. Halvdelen borgere og den anden halvdel ansatte i hjemmeplejen i Videbæk. Med projektet vil vi gerne dokumentere de effekter, som behandlingsmetoden har, så vi glæder os allerede til at se resultaterne, siger Else Omer. Mindst danskere lider af en depression. Men i dag er det kun mennesker mellem 18 og 37 år, der kan få tilskud til behandling for depression hos en psykolog, hvis de bliver henvist fra deres praktiserende læge. Det er en fuldstændig skævvridende aldersdiskriminering, som ingen kan være tjent med. Derfor skal vi udbygge behandlingstilbuddene til depressionsramte, så flere kan helbredes og opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse. På den måde vil en øget investering i depressionsbehandlingen hurtigt tjene sig hjem i form af besparelser på sygedagpenge og førtidspension, siger psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen (R). Hun vil nu sammen med Dansk Folkeparti arbejde for at forbedre behandlingstilbudene for depressive. Nyheder 4Skarpe Nilfisk BA 410 Gulvvasker Nilfisk BA 410 er kompakt, og har en vaskebredde på 43 cm. Den rengør alle typer gulve. Utrolig effektiv og enkel at håndtere. Pris incl. batteri, lader og børste. Nilfisk SW 750 Kompakt, lydsvag og enkel fejemaskine SW 750 er en alsidig, batteridrevet fejemaskine med køremotor til lette rengøringsopgaver. Den er ultrakompakt, så den nemt kan komme til over alt. Pris incl. batteri, lader og børste. Nilfisk SW 750 Juni 2010 NyhedsInformation 5 Nilfisk BA 410 Vejl. normalpris KR ,- KR ,- KR ,- Vejl. normalpris KR ,- Nilfisk BA 531 D Gulvvasker BA 531 D har et meget lavt lydniveau som gør det muligt at benytte maskinen i dagtimerne, selv i støjfølsomme områder. Gulvet vaskes og tørres i én arbejdsgang. Vaskebredde 53 cm. Pris incl. batteri, lader og børste. Nilfisk BA 531 D Tilbudspris incl. batterier og prolene børste Drifttimer pr. opladning, beregnet TØRBATTERIER 70 Ah 105 Ah , ,- 1,5 SPAR OVER kr ,- 2,2 VÅDBATTERIER 85 Ah 110 Ah , ,- 2,0 2,6 Nilfisk BA 531 D Vejl. normalpris KR ,- KR ,- skud KOMPLET med batteri og lader Nilfisk AX 14 Tæpperenser til ethvert behov Nilfisk AX 14 er en lille kompakt ekstraktionsmaskine, til tæppe- og møbelrensning. Rensevæsken lægges ud med højtryk og suges efterfølgende op med mundstykket. Det hele sker i én arbejdsgang. Nilfisk AX 14 KR ,- Vejl. normalpris KR ,- Information & forhandleranvisning: tlf Priserne er vejledende, ex. moms, WEEE, miljøafgift, gældende til eller så længe lager haves. Nilfisk Danmark, Sognevej 25, 2605 Brøndby, tlf , fax

6 6 NyhedsInformation Juni 2010 Bag om Langt fra drømmeplejehjemmet Plejehjemmene er på vej ind i nye nedskæringer. I forvejen kan kun ganske få sige, at de har et drømmeplejehjem. En rundspørge viser, at langt de fleste har behov, der ikke dækkes i dag. Det gælder eksempelvis indenfor aktivering, sociale tiltag, rengøring og terapeuter. Samtidig sluger patientpleje og det administrative herunder BUM-modellen - tid og penge. Af Keld Broksø kation.dk BAG OM Plejehjemmenes behov BAG OM er en fast rubrik, hvor NYHEDSINFORMATION sætter ekstra fokus på et specielt emne. Landets plejehjem kigger direkte ind i nye besparelser, mens behovene for aktivering, rengøring, terapeuter, sociale tiltag og nogle steder renovering tårner sig op. Selv på plejehjem, hvor man er ved godt mod, ved man, at kommende besparelser giver en stakket frist. Det viser en rundspørge i stikprøveform, som NyhedsInformation foretog for at få overblik over, hvor skoen trykker for mange af plejehjemmenes behov. Et eksempel er fra Hvidovre Kommune, der skal spare mellem 50 og 90 mio. kr. Budgettet for 2010 er allerede underbudgetteret med 30 mio. kr. Der var i 2009 ikke stemning for at finde besparelser kort tid før kommunalvalget. Men de skal findes nu. Og der mangler formentlig yderligere et tocifret millionbeløb, lyder meldingerne. På Plejehjemmet Svendebjerghave i Hvidovre ved lederen, Kim Knudsen, hvor det bærer hen, selv om problemerne allerede er der. Vi ønsker os personale, så vi kan andet end de mest nødvendige ting. Der kræves mere og mere for at få det sociale for beboerne ført igennem. Det halter, siger Kim Knudsen. Han mærker også, at det administrative tager mere og mere tid. Det er kammet over eksempelvis for medicin: Hver gang en medicin bliver billigere end naboens, så skal vi dokumentere, når der kommer anden medicin end den ordinerede. Vi skal skrive, at nu hedder den ikke Panodil, men paracetamol denne uge. Om 14 dage kan vi lave det om. Vi ønsker fokus på indholdsstoffet. Det er nu en konstant proces, hvor der skal lukkes maskiner op og printes ud, fortæller Kim Knudsen. Han ser sit drømmeplejehjem som et sted med overskud til vedligehold og nyindkøb. Der må vi nedprioritere nu for at have penge nok til løn. Jeg skal selv investere i loftlister eksempelvis og vi er ude i, at det skal være tvingende nødvendigt. Vi skal spare. Jeg har allerede skåret tre stillinger i år i køkkenet, dag- og aftenvagten. Det kan mærkes, fastslår Kim Knudsen. Penge spildes På et plejehjem i Aalborg, der ellers ikke er så hårdt ramt som i Randers og Hjørring, kan lederen, Birgitte Derosche, tænke sig flere ressourcer, fordi hun føler, sygehusene vælter flere opgaver over på plejehjemmene. Vi fungerer nærmest som små sygehuse. Der kommer flere plejekrævende opgaver, som varetages af det ringest uddannede personale til præcis det. Samtidig skal vi måske af med en social- og sundhedshjælper for at få lov til at få en rengøringshjælp. Jeg savner også aktivitetscentrene, hvor der kom friske borgere og gav borgerne i plejen modspil udefra, siger Birgitte Derosche. Hun anklager også BUM (Bestiller-Udfører-Modtager-modellen se faktaboks) for at have kostet kommunerne for mange penge, mens fleksibiliteten er røget. Førhen kunne man søge flere midler til ture ud af huset. Spontaniteten mangler alt skal være planlagt. Vi skal vide, hvor vi får pengene refunderede. Husassistenterne kunne før få en naturlig snak og derfor så de ting før os andre. I dag må vi gerne ansætte en rengøringsassistent, men så må de ikke varetage plejeopgaver. Det giver et dilemma, om vi så skal opsige en af plejerne til mere plejekrævende beboere, fortæller Birgitte Derosche. Hun understeger, at hendes kritik udspringer af ønsketænkning. Det drejer sig ikke om mange kroner for at få højere kvalitet. I mit drømmeplejehjem er det ting, som jeg ville vægte, men vi skal også være realistiske, siger Birgitte Derosche. Nedskæringer i sundhedssektor rammer pleje og omsorg Regioner og kommuner skal skære ned på sygehuse, hospitaler og plejecentre. Konsekvensen er mere prioritering for at få økonomien til at hænge sammen. Alene sygehusene skal spare op mod 1,2 milliarder i 2010, og det rammer sengepladser, stillinger, og ikke mindst tid i plejen og omsorgen. Plejehjemslederne i Kolding har peget på, at det betyder, at mange ældre kommer væsentligt tidligere i seng, og at man ikke kan forvente, at de sidste er hjulpet op før sidst på formiddagen. En af vejene ud af problemet er mere automatisering. Eksempelvis med robotstøvsugning, så man ikke skal bruge personale på det, hvilket Ældre Sagen støtter. Ældre Sagen får mange klager fra medlemmer om nedskæringer i hjemmehjælpen, og de har bedt socialminister Benedikte Kiær om at stoppe nedskæringerne. Fakta om kritiseret BUM-model Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM-modellen) opdeler i bestillere og udførere for at få effektivitet. Bestillerne visiterer borgerne, tjekker kvaliteten og bestiller hos udførerne. Udførerne kan være plejehjem. BUM-modellen vinder frem bl.a. som en konsekvens af frit valg. Men BUM er også kritiseret for at være fordyrende, som plejehjemsledere påpeger i NyhedsInformations rundspørge og for at fungere dårligt: Bl.a. har professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, kaldt BUM økonomisk ønsketænkning om, at en institution ellers ville have habilitetsproblemer, hvis den både bestiller og udfører opgaver. Kjeld Møller Pedersen mener, at BUM s problem er, at udføreren altid vil vide mere end bestilleren. Og når bestilleren ikke kan matche det, kan han ikke gå i dialog med udføreren på lige vilkår. Svært med terapeuter På Rønshave Pleje- og Ældrecenter i Padborg under Åbenrå Kommune anklager lederen, Bente Egholm, også BUM-modellen for at være fordyrende. Skoen trykker omkring det sociale, aktiveringen og manglende adgang til terapeuter, konstaterer Bente Egholm. Der er for mange fordyrende led bl.a. omkring fysioterapeuterne. Ikke til gængs træning, men vi mangler én i hverdagen, som kan se, hvad der er hensigtsmæssigt af hjælpemidler til beboerne, og hvordan de kan træne. Det er for vanskeligt, efter vi er blevet storkommuner at få kontakt til en terapeut. Hvis en borger har behov for en bestemt stol, så skal vi søge via en visitator. Og så skal visitatoren henvende sig til en terapeut på hjælpemiddelområdet. Men terapeuten kender ikke borgeren, og så opgiver vi på et tidspunkt, konstaterer Bente Egholm. Den almindelige smalhals går også ud over aktiveringen og det sociale, hvor plejecentret er afhængigt af pårørende og besøgsvenner. Ved kommunesammenlægningen måtte vi skære i det. Der kom en harmonisering, så fem sammenlagte kommuner fik samme service. Vi har også før haft en fælles pulje, som vi kunne dele ved årets udgang afhængig af udfordringerne eksempelvis langtidssygdom. Den pulje er væk nu, konstaterer hun: Jeg er ikke ved at løbe skrigende væk, men der er et stykke vej til drømmeplejehjemmet! Rengøringen røg På Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør har leder Marianne Kjær også sparekniven hængende, men her er hun selv involveret. Der er en fornuftig høringsproces til at fremtrylle et sparekatalog. Der er hele tiden information fra kommunen. I forvejen har vi haft sparekrav. Det gik bl.a. ud over rengøringen på fællesarealerne. På mit plejehjem ramte det lidt hårdt. Vi mangler hænder, fortæller Marianne Kjær. Til gengæld er der stadig god gang i sociale aktiviteter med et velfungerende dagcenter. Vi har stram økonomi, men også fordi vi ikke altid er gode til at holde igen. Det skal jeg styre mere stramt. Vi kan godt lave en gourmetaften, men det er en prioritering for så er der noget andet, vi ikke kan. Der er et stykke vej til mit drømmeplejehjem, fastslår Marianne Kjær. Hun roser, at til gengæld får hun lov at beholde de midler, som hun ved effektivisering kan frigøre. Og ind imellem får vi tilskud. Nogle lytter, hvis jeg råber nok om et projekt, siger Marianne Kjær. Faldøvelserne falder På Plejehjemmet Bøgehøjgård i Hornbæk forbereder plejehjemsleder Bodil Bækgaard sammen med kommunen et notat om, hvad de vil arbejde med fremover. Men de skal også se på besparelser. Vi er gode til at få det bedste ud af rammerne, siger Bodil Bækgaard. Men ikke alt får hun med. Vi vil gerne arbejde mere med faldforebyggelse. Der er mange af den slags ting på ønskesedlen. Men der er ikke så trange kår, at der er for meget, vi ikke kan. Vi skal bruge vores ressourcer fornuftigt, påpeger Bodil Bækgaard, som så glæder sig over det, der går igennem Vi fik penge til en model for god ældrepleje godt fire millioner til kompetenceudvikling af medarbejderne. Det glæder os, for det bidrager til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere. En fornuftig, lydhør politisk ledelse er vigtig for vores vilkår, siger Bodil Bækgaard. Ikke kun negativt Nedskæringer kan også fremme effektivisering når Ingolf Skarby, som leder Bakkegården Plejehjem i Vejle skal sige noget positivt om det. Nogle gange bliver man mere kreativ og får noget bedre ud af det, når man bliver skåret. Det er ikke nødvendigvis negativt at rationalisere og effektivisere, mener Ingolf Skarby. På aktivitetsområdet har vi fået selvstyrende grupper med frivillige, som selv står for meget i det tilkoblede aktivitetscenter. Det er positivt. Hvis vi havde personale nok, så var de tilbøjelige til at overtage det. Her lægger vi ansvar ud. De frivillige er tit udefrakommende, men også beboere, som vil gøre noget. De tager ikke noget fra personalet ved at skabe gåture og sammenkomster, siger Ingolf Skarby. Og heldigvis findes der plejehjem, som lever godt med tidligere og kommende nedskæringer. På Plejehjemmet Betty Nansen på Frederiksberg siger leder Laila Bindner: Man vil altid have flere midler, men vi er glade for det, vi har. Vi har ingen akutte behov, siger hun. Også leder Ulla Thomsen fra Plejecentret Solterrasserne i Valby er ved godt mod. Vi er et blindeplejehjem med behov for høj aktivitet. Vi har derfor en merbevilling og får sandsynligvis en til, siger hun. Alt er altså ikke sort men plejehjemmenes behov er mange steder ganske voldsomme.

7 Nyheder Juni 2010 NyhedsInformation 7 Regeringen vil have mere frivilligt arbejde Regeringen opgiver den faglærte ældre-service, mener Radikale Venstre De ansatte på plejehjemmene har ikke tid nok til omsorg for de ældre. Derfor skal 50 pct. af danskerne yde en frivillig indsats. Det er hovedmålsætningen i en ny handlingsplan fra socialminister Benedikte Kiær (K). Planen vækker ærgrelse hos det Radikale Venstres socialordfører, Anne Marie Geisler Andersen, som mener, at regeringen nu har opgivet at lave reformer, der kan sikre de ældre faglært og fast service. Jeg synes, det er trist, at regeringen nu åbenbart helt har opgivet at sikre den nødvendige, faglærte arbejdskraft, der skal til for at give vores ældre medborgere den service og hjælp, de fortjener, siger Anne Marie Geisler Andersen. Hun mener ikke, man skal bruge frivillige ansatte, fordi det offentlige ikke er i stand til at give ældre den nødvendige hjælp. Der er en række problemer med frivilligt arbejde. Fx kan man jo ikke stille krav til frivilligt arbejde, for hvad så hvis den frivillige ikke dukker op, ikke leverer den rette hjælp eller ikke ønsker at være frivillig længere? Frivillighed kan udgøre et supplement til det offentlige, men det kan ikke erstatte det offentlige. Frivilligt arbejde er prisværdigt, men at hænge en hel handlingsplan op på de tilfældigheder, der helt naturligt følger med frivilligt arbejde er ikke imponerende for en socialminister. Ældre har brug for sikkerhed, kontinuitet og uddannede plejere. Det skal vi fra politisk hold sikre dem, og det skal vi gøre gennem arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer, der sikrer nok hænder i den offentlige sektor, siger Anne Marie Geisler Andersen. Boligkonference om frit valg-ordning Socialministeriet har netop vedtaget, at der fra 1. oktober 2010 bliver frit valg af boligindretning bevilget efter servicelovens 116. Det betyder, at ansøgere selv kan vælge håndværkere og materialer, hvis de ønsker en anden løsning end den, kommunen anviser. Boligkonferencen 2010, som finder sted 15. juni på Comwell Kolding, sætter fokus på frit valg og de konsekvenser og udfordringer, lovændringen forventes at få i praksis for borgere og sagsbehandlere. Problematikken belyses ud fra forskellige vinkler i form af oplæg ved jurist, arkitekt og ergoterapeuter. Efterfølgende vil der være paneldebat mellem oplægsholderne og konferencedeltagerne, som inden konferencen har mulighed for at sende spørgsmål til panelet. Selvfølgelig skal borgerne have frit valg, når det drejer sig om deres egen bolig, Risikoen for at blive dement stiger voldsomt, når mennesker har passeret 90 år. Det viser en amerikansk demensundersøgelse, hvor forskere i fem år (2003 til og med 2007) fulgte 330 personer i alderen 90 til 102 år. Ingen havde ved starten udvist tegn på demens, men i løbet af de fem år fandt man 140 nye tilfælde af demens. De fleste tilfælde (60 pct.) skyldtes Alzheimer s sygdom, mens vaskulær demens var årsag til 22 pct. af tilfældene. og frit valg inden for boligområdet er ikke nyt for os. Vi har i mange år især ved større boligændringssager spurgt borgerne, om de selv har nogle håndværkere, der skal med i udbudsrunden og fortalt dem, at de har mulighed for mod egenbetaling at vælge andre og dyrere materialer, siger Iben Schøtt, ergoterapeut i Kolding Kommune og oplægsholder på konferencen. Største udfordring Den største udfordring ved frit valg af boligindretning bliver administrationen af den. Hvis vi ved hver eneste sag skal lave bevillingsskrivelse, indhente tilbud, dele regninger mv., bliver det meget ressourcekrævende. Samtidig er der nogle uafklarede punker i den kommende lovgivning. Er der fx frit valg, hvis boligændringen og hjælpemidlerne udelukkende er begrundet i arbejdsmiljø? Og hvordan skal Risiko for demens stiger efter 90 års alderen For de 90-årige fordobles risikoen for hvert femte år, mens den for de over 100-årige stiger med over 41 pct. om året. Ifølge lektor ved Dansk Center for Aldringsforskning, læge Bernard Jeune, er det nyt, at antallet af nye demens-tilfælde stiger så kraftigt, efter man er fyldt 90 år. Gruppen af de ældste ældre stiger, og derfor vil antallet af demente også vokse. Det er uundgåeligt, men det er ikke ensbetydende med, at demens relativt udbudsreglerne forvaltes, uden at det er i strid med loven? spørger Iben Schøtt. Det er nogle af de emner, der er mulighed for at diskutere på konferencen, hvor man også præsenterer den nye webportal DanmarkBolig.dk, der giver sagsbehandlerne et nyttigt redskab i forbindelse med rådgivning om handicaptilgængelige boliger. Et andet centralt punkt på programmet er erfaringerne med at opsætte pavilloner som alternativ til omeller tilbygninger. Der gives bud på, hvordan udfordringerne takles nu og i fremtiden. Endelig byder konferencen på en opsamling af erfaringerne fra en række igangværende projekter, hvor forskellige velfærdsteknologiske løsninger afprøves. Yderligere oplysninger se boligkonferencen set bliver et større problem, end det er i dag. For hvis vi bliver bedre til at forebygge og helbrede problemer som for højt blodtryk, hjertekarsygdomme og blodpropper i hjernen, vil det trække problemet den anden vej, mener Bernard Jeune. Forskning fra Dansk Center for Aldringsforskning viser, at mange af de ældste klarer sig godt. Således er andelen, som klarer sig uden eller med meget lidt hjælp, altid ca. en tredjedel af de 95-årige, 98-årige og 100-årige. Bernard Jeune forklarer dette med, at de dårligere dør hele tiden, så det er de bedste, som overlever. Inkontinenspleje og totaløkonomi går hånd i hånd Din indsats er uvurderlig - sammen kan vi gøre en forskel! Du skaber en tryg og god hverdag for borgerne. Med fokus på totaløkonomi og vores unikke rådgivning og kompetenceudvikling hjælper vi dig til en dagligdag med bedre arbejdsmiljø, tørre senge og mere overskud i hverdagen. Inkontinensplejen under lup COWI udkom i 2009 med resultaterne af et studie af inkontinensplejen i København, der viser, at et samarbejde med TENA er en god investering, og at der er afgørende sammenhæng mellem uddannelse, kvalitet, omsorg, arbejdsmiljø og totaløkonomi i ældre- og inkontinensplejen. Vil du vide mere... Bestil COWI rapporten ved: SCA HYGIENE PRODUCTS A/S HEALTH CARE Gydevang Allerød Tlf OMSORG MED OMTANKE

8 8 NyhedsInformation Juni 2010 Nyheder Intensiv demens-indsats i Vejle Demensplan: Kommunen holder bl.a. fem årlige folkeoplysningsaftener om demens Vejle Kommune har allerede i dag et højt kvalitativt og kvantitativt tilbud til demente. Men antallet af demente vil stige i de kommende år. Derfor har seniorudvalget vedtaget en samlet demensplan, som skal styrke indsatsen over for de svageste ældre. Der er tale om en tidlig og koordineret indsats for demente og deres pårørende, en tidlig opsporing af demens, udbredelse af kendskabet til sygdommen, udvikling af tilbud til demente baseret på den nyeste forskning samt undervisning af alle medarbejdere i Senior Service Drift, så de har den nødvendige viden. Og endelig en samling af ekspertisen på demensområdet. Med den nye demensplan, som samler og løfter indsatsen på demensområdet, står vi godt rustet til at klare de store udfordringer i de kommende år med et stigende antal ældre og dermed også flere demente borgere, siger Peter Borup Sørensen (SF), formand for seniorudvalget. Høj ekspertise I dag er tilbuddene til demente organiseret flere steder i Senior Service. Med den ny plan ønsker kommunen at styrke indsatsen og sikre en bedre koordinering af tilbuddene. Det skal sikre en ensartet høj faglig ekspertise og skabe større overblik, effektivitet og fleksibilitet. Demenskonsulenter, demenspsykolog, musikterapeuter og lederne for demensplejecentrene Kløverhaven, Lindegården og Lindehaven samles i en særlig stab under én demensfaglig leder. Hjemmeplejen skal lave individuelle plejeplaner for den demente borger. Der oprettes en demensgruppe i distriktet/området, som består af de medarbejdere, der har speciel interesse og kompetencer omkring borgeren, og som mødes for at drøfte, hvad der er behov for. Det skal være kendt/fast personale, der kommer i borgerens hjem. Udbredt kendskab Tidlig opsporing af demens er et vigtig led i den nye demensplan. Derfor er der også planlagt årlig undervisning af demenskonsulenter, visitatorer og sundhedsvejledere, så de er i stand til at opdage sygdommen på et tidligt tidspunkt. Men der er også behov for at udbrede kendskabet til demens generelt hos alle interesserede borgere, pårørende og andre, som privat har relationer til demente. F.eks. vil Senior Service hvert år holde fem folkeoplysningsaftener. Man vil også gøre en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til demens blandt politi, brandvæsen, taxaselskabet og andre samarbejdspartnere, der i deres dagligdag kommer i kontakt med demente. Alle medarbejdere i Senior Service Drift skal tilbydes undervisning i demens, så de har den nødvendige viden til at hjælpe demente borgere. I det hele taget lægger demensplanen stor vægt på at fastholde og udvikle vidensniveauet hos alle medarbejdere. Senior Service Drift bruger og deltager aktivt i udvikling af teknologi, der kan hjælpe demente i deres dagligdag. Senior afprøver også gerne nye teknologi i samarbejde med både offentlige og private virksomheder. Gør brug af de gode medlemstilbud! Som betalende abonnent på NyhedsInformation får du nu del i Klub Danske Fagmediers medlemstilbud. Du kan allerede nu få rabat på følgende: Q8. Få rabat på brændstof hos Q8. Bestil et erhvervskort til Q8 via Klub Danske Fagmedier og spar 28 øre pr. liter benzin, 95 øre pr. liter diesel, og 30% på vask. Læs mere om Q8 erhvervskort på TemaGavekortet Få 10% rabat på alle køb hos Temagavekortet.dk! Vælg gavekort til Wellness, Weekend, Cafe/Restaurant, Vin & Delikatesse, Golf, m.m. Du vælger selv beløbet, og gavekortene kan bruges i hele landet læs mere på Fitness World Få 13% rabat på træning hos Fitness World! Du sparer 360 kr. pr. person om året, og rabatten gælder for hele husstanden læs mere på Bellevue Tours Tilbud og sær-arrangementer fra Bellevue Tours! Bellevue Tours tilbyder en bred vifte af oplevelser læs mere på Der kommer løbende nye tilbud og rabataftaler, så tegn dit abonnement på NyhedsInformation nu, og spar penge allerede i dag! 1 års abonnement på NyhedsInformation koster kun 528 kr. ekskl. moms. Ring til abonnement på tlf: for yderligere information om rabataftalerne! Tilfreds med ny kørselsordning for pensionister Pensionister, læger og ældrecentre er tilfredse med en ny fri-befordringsaftale, som Thisted kommune har indgået med Nordjyllands Trafikselskab. Samtidig sparer Thisted Kommune knap kr. på ordningen. Samarbejdet med NT fungerer upåklageligt, og så viser beregninger, at vi med den nye ordning sparer cirka en halv million kroner årligt, vel og mærke uden at vores service er blevet dårligere. Så det er jo en rigtig succeshistorie, siger Karin Lynggaard, Borgerservicechef i Thisted. Besparelsen fremkommer fortrinsvis fordi, kørslen koordineres og tilrettelægges, så flere pensionister kører sammen. Byrådet i Thisted Kommune vedtog i 2008, at Nordjyllands Trafikselskab (NT) med virkning fra 1. marts 2009 skulle overtage For få satspuljepenge til handicaphjælperne De færreste kommuner anerkender overenskomsten for private handicaphjælpere Størstedelen af landets handicaphjælpere får ikke den løn, som FOA mener, at de har krav på. Det gør de ikke, fordi flertallet af landets kommuner nægter at anerkende en overenskomst for private handicaphjælpere, som fagforbundene FOA og 3F indgik med Dansk Erhverv og DI i efteråret. Derfor truer FOA nu kommunerne med retssag, oplyser Avisen.dk. FOA s formand Dennis Kristensen henviser til, at kommunerne har fået penge fra kommunens opgave med at transportere pensionister til læger og speciallæger. Indkøringen af den nye ordning har stort set været gnidningsløs. Jeg tror, at det er fordi, vi har brugt mange ressourcer på at informere pensionister, praktiserende læger, speciallæger og ældrecentre om ordningen, ligesom NT har undervist medarbejdere i Borgerservice i det nye system, siger hun. På årsplan ekspederer Borgerservice cirka henvendelser. I 2008 brugte Thisted Kommune kr. på fribefordringsordningen. Budgettet for 2009 er nede på kr. En statistik fra NT viser, at langt den overvejende kørsel foretages af lokale taxafirmaer, der deltager direkte i udbudsforretninger med NT. staten til at forbedre lønvilkårene for handicaphjælperne, men de ekstra midler fra Folketinget er aldrig nået frem til hjælperne. Ifølge KL er problemet, at der slet ikke er satspuljepenge nok til at leve op til lønkravene i den overenskomst, som FOA har forhandlet igennem på vegne af handicaphjælperne. Det må være op til satspuljepartierne at genforhandle aftalen, hvis de handicappede skal have flere penge, mener man i KL. Dennis Kristensen accepterer ikke KL s forklaring og mener, at KL holder på pengene. Han har bedt sine advokater om at kigge på sagen.

9 BRINGING QUALITY TO LIFE MAX 120 KG KELVIN En unik kørestol til individuelle løsninger Flere stimuli Mere livskvalitet Mindre grad af isolation Mere tryghed Kelvin kørestolen er specielt udviklet til brugere, som er alvorligt hæmmet i deres daglige liv. Mange tilbringer tæt på 24 timer i døgnet i deres seng, fordi det er umuligt at bringe dem andre steder hen, eller det er umuligt for dem at finde komfort i andre stillinger end den liggende. Med Kelvin kørestolen er der nu andre muligheder... Kelvin kørestolen er medvirkende til at give en højere grad af livskvalitet, da det er muligt at komme væk fra soveværelset til lysere rum, hvor livet er mere vedkommende. Kelvin kørestolen er opbygget af moduler af puder fyldt med Krøyer kugler. Dermed oplever brugeren en pragtfuld støtte fra isse til hæl, og de ekstra arme øger komforten og trygheden. Kelvin er derfor blandt andet velegnet til smertepatienter, og personer med knoglekræft, sclerose og pareser. Endvidere velegnet til hjerneskadede og neurologiske patienter. Det komplette Kelvin system er opbygget af moduler, og alle komponenterne er koordinerede med hinanden og passer sammen uden sømme. Sædet med den integrerede underbensstøtte kan påsættes flere ekstra moduler, såsom en abduktions pude, et armlæn eller en stor eller lille hovedstøtte. Alle disse moduler kan uden besvær påsættes for at opnå større komfort. Siddekomforten ved en Kelvin kørestol kan nemt optimeres. Muligheden for at vinkle hele sidde-/liggefladen uden at ændre på den maksimale støtte medvirker til en bedre siddekomfort. TILBEHØR... Nakkestøtte med stretch cover. Stretch cover. Faste armlæn. Separate fodstøtter. Bord. Store drivhjul. Skubbebøjle. Hjælpemotor. Almindelige fodstøtter. Cobi Rehab Fuglebækvej 1D DK-2770 Kastrup Danmark Telefon: Fax:

10 10 NyhedsInformation Juni 2010 Nyheder Hjemmetræning skal give ældre et bedre liv Selvhjulpen: Når de ældre bliver mere uafhængige af andre, oplever de også en bedre livskvalitet, mener Tønder Kommune, der sætter ind med tilbud om træning i hjemmet Fakta Tønder Kommune skal investere to mio. kr. i 2010 for at etablere hjemmetræning til omkring 160 ældre. Fra 2011 og frem kræver det en investering på 2,5 mio. kr. pr. år. Til gengæld forventes investeringen at kunne reducere stigningen i hjemmehjælpsforbruget med 0,8 mio. kr. i 2010, og fra 2011 vil stigningen kunne reduceres med omkring 2,5 mio. pr. år. Ældrerådet i Tønder Kommune bakker op om projektet og mener, at det kan være med til at sikre borgerne øget livskvalitet, stolthed og selvværd ved at styrke og udvikle egne ressourcer. Ældrerådet peger også på, at konceptet kan forebygge indlæggelse og afhængighed af sundhedsydelser. I Fredericia Kommune har 170 borgere i 2009 været igennem et træningsforløb på gennemsnitligt tre måneder. Erfaringerne herefter er: 42 pct. klarer sig uden hjælp De ældre i Tønder Kommune skal have hjælp til at klare meget mere selv, så de bliver mindre afhængige af andre. I stedet for blot at tildele hjemmehjælp med det samme vil kommunen nu tilbyde hjemmetræning, så mange af de ældre bliver i stand til at få hverdagen til at fungere uden hjemmehjælp eller med begrænset hjælp. Med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og muligheder vil vi gennem træning hjemme hos de ældre styrke og udvikle deres ressourcer, så de kan klare meget mere selv. Det giver stolthed, større selvværd og øget livskvalitet for den enkelte, siger formanden for kommunens sundhedsudvalg, Kirsten Dahlmann (V). I første omgang vil tilbuddet om hjemmetræning rette sig mod nye borgere, som søger om hjemmehjælp. I hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om den ældre gennem målrettet træning kan bringes til at klare sig uden hjemmehjælp eller med hjemmehjælp i begrænset omfang. I givet fald vil kommunens terapeuter i samarbejde med den enkelte borger lave et individuelt trænings- og aktivitetsprogram, og selve træningen forestås af specialuddannet sosu-personale i de ældres eget hjem. Større uafhængighed Gennem træning kan mange af de ældre f.eks. blive i stand til selv at klare indkøb eller støvsugning. Der kan også være tale om hjælp til selv at klare badet og den personlige hygiejne eller til selv at komme ud af sengen. Det kunne ligeledes være tilskyndelse til at deltage i fritidsaktiviteter og andre former for samvær og fællesskab, der giver en mere indholdsrig hverdag, siger Kirsten Dahlmann. Hun understreger, at alle, som har behov for det, naturligvis fortsat vil få den nødvendige pleje og omsorg. De fleste mennesker ønsker at klare sig selv, bl.a. fordi det giver større uafhængighed og frihed og dermed øget livskvalitet. Det viser erfaringer fra Fredericia Kommune også. Her har man allerede været i gang i et års tid, og der er opnået gode resultater til stor tilfredshed for de ældre, siger borgmester Laurids Rudebeck (V). Han tilføjer, at der naturligvis også ligger økonomiske overvejelser bag. Der bliver flere og flere ældre, og sygehusene er hurtigere til at sende patienterne hjem til mere pleje og efterbehandling. Det giver øget pres på ældreplejen i kommunerne. Så selvfølgelig handler det også om kroner og øre. Det er dog langt fra sådan, at vi scorer kassen på hjemmetræning, men på sigt kan vi reducere udgiftsstigningen. Den primære drivkraft er dog ønsket om at give vore ældre medborgere øget livskvalitet, siger Laurids Rudebeck. Besøgshunde skal skabe overskud i ældreplejen Tre-årigt pilotprojekt: Skal undersøge brugen af besøgshunde i den danske plejesektor TrygFonden lancerer projektet TrygFonden Besøgshunde, som skal undersøge brugen af besøgshunde i ældreplejen. Til projektet er tilknyttet forskning, der skal tilvejebringe dokumentation for den positive effekt, som besøgshunde har på ældre og dementes velbefindende. Nu søger TrygFonden frivillige hundeejere til projektet. TrygFonden Besøgshunde er et korps af almindelige familiehunde, der sammen med deres ejere skal besøge beboere på i første omgang 15 udvalgte plejecentre. Besøgshundene er en del af et tre-årigt pilotprojekt, som TrygFonden har taget initiativ til. De første besøgshunde forventes at besøge de deltagende plejecentre i begyndelsen af december i år. Gode erfaringer På flere plejecentre i Danmark har man allerede god erfaring med hunde og andre dyr som terapeutisk behandling og aktiveringstilbud til beboerne. Men den videnskabelige dokumentation af effekten og organiseringen af brugen af dyr er meget mangelfuld. Formålet med TrygFonden Besøgshunde er at tilvejebringe bedre viden om de positive psykiske, sociale og fysiologiske effekter, som besøgshunde har på ældre og demente, og hvordan man bedst implementerer brugen af besøgshunde på plejecentre. Erfaringerne fra de 15 deltagende centre i Vejle, Kerteminde og Næstved skal deles med landets øvrige kommuner og andre interesserede. Jeg har under mine besøg på plejecentre i bl.a. Vejle oplevet den glæde, som besøgshunde skaber blandt beboerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i TrygFonden nu kan lancere et projekt, der kan skabe glæde for endnu flere ældre og samtidig tilvejebringe videnskabelig dokumentation for besøgshundes gavnlige effekt på ældre og demente. Jeg er sikker på, at den viden og de erfaringer, vi får i løbet af de næste tre år, vil bidrage betydeligt til øget brug af dyr i bl.a. ældreplejen, siger Trine Heidemann fra TrygFonden. Banebrydende forskning Det er forskere fra Aarhus Universitet, der skal gennemføre forskningen, som vil blive fulgt i både Danmark og i udlandet. Vi forventer at dokumentere den positive effekt, som besøgshunde har på ældre og dementes velbefindende. Vi skal bl.a. undersøge hundenes effekt i forhold til robotsæler og en helt almindelig bamse hjemme fra børneværelset. Vores antagelse er, at besøgshunde har en større effekt på de ældre end de to ikke-levende alternativer. Det skal vi dokumentere og finde årsagen til, siger ph.d. Karen Thodberg, seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. I Vejle Kommune har man allerede gode erfaringer med hunde og andre dyr på plejecentrene, og man ser frem til at få tilknyttet endnu flere hunde gennem TrygFonden Besøgshunde. Vi vil meget gerne arbejde på baggrund af dokumenteret viden, og derfor glæder det os, at vi nu skal medvirke til at tilvejebringe videnskabelig dokumentation for besøgshundes effekt. Og med TrygFonden Besøgshunde får endnu flere af vores beboere mulighed for at få kontakt til hunde - det er rigtig glædeligt, siger Anette Styrup Bang, chef for Senior Service, Drift i Vejle Kommune. Interesserede hundeejere, der bor i nærheden af Vejle, Kerteminde og Næstved, kan melde sig til TrygFonden Besøgshunde frem til den 9. august i år på besøgshunde.dk. I efteråret vil egnede hunde blive indkaldt til lokale sessioner, hvor deres fysiske og mentale tilstand og robusthed vil blive undersøgt af en dyrlæge og en hundeadfærdsinstruktør, inden de bliver endeligt optaget i TrygFonden Besøgshunde. Læs mere om projektet på besøgshunde.dk. Løft med omtanke gavnligt for ryggen Ny viden: Fysisk belastning kan udsætte degenerering af rygsøjlens bruskskiver, viser ny amerikansk forskning Et nyt forskningsresultat sætter spørgsmålstegn ved den udbredte antagelse, at rygsøjlens bruskskiver (diskus) degenereres af hyppige løft eller anden form for belastning på grund af det pres, rygsøjlen udsættes for, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Tværtimod er der faktisk noget, der tyder på, at løft med omtanke kun er gavnligt. Forskningsteamet blev ledet af Tapio Videman fra Alberta, USA. Det studerede mandlige tvillinger, hvor den ene var tungere end den anden i gennemsnit 13 kg tungere. Men selv om den ene tvilling altså slæbte rundt på ekstra kilo døgnet rundt, var der ingen tegn på, at den øgede vægt forårsagede skade på rygsøjlens diskus. Faktisk konstaterede man, at den tunge tvilling havde diskus, der var lidt mindre degenererede sammenlignet med den lette tvilling. Ifølge Magasinet Arbejdsmiljø konkluderer forskerne, at fysisk belastning kan udsætte degenerering af diskus, fordi det styrker knogler, muskler og sener. De mener også, at en fysisk belastning, som man er vant til, og som er inden for visse grænser, ikke skader en diskus. Det lægger op til nye forebyggelsesstrategier og patientuddannelse. Rådet fra forskerne lyder, at er man usikker på, om fysisk belastning vil skade ryggen på arbejdet, hjemme eller i træningslokalet, så skal man udfordre sin rygsøjle ved gradvist at øge den daglige fysiske belastning. Undersøgelsen er udført af Tapio Videman, Laura E. Gibbons, Jaakko Kaprio og Michele C. Battié. Den er beskrevet i The Spine Journal, 2010.

11 Nyheder Juni 2010 NyhedsInformation 11 Gener afslører hvor meget gavn vi har af fysisk træning Skræddersyet: Et internationalt forskerhold har fundet gener, der kan bruges til at forudsige, hvem der har mest gavn af fysisk træning Kroppens evne til at optage ilt under fysisk aktivitet er en af de bedste indikatorer for et sundt og langt liv. Det er derfor fysisk træning er så sundt: gennem intensiv træning forbedrer man sin iltoptagelse. Problemet er, at ikke alle forbedrer deres iltoptagelse gennem træning. Derfor kan indsatsen mod et sundt og langt liv målrettes langt bedre, hvis man kan forudsige, hvem der har gavn af fysisk træning, og hvem der ikke har. Det konkluderer et forskerhold fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Holland, Canada og USA, som har fundet gener, der kan bruges til at forudsige, hvem der har mest gavn af fysisk træning. Vi kan nu tage en biologisk prøve fra en person og sige, om personen forventes at forbedre sin iltoptagelse gennem træning eller ikke, siger James Timmons, PhD, fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Med denne opdagelse kan læger skræddersy træningsprogrammer til at reducere risikoen for hjerte-kar sygdomme og sukkersyge. Hvis en patient ikke har gavn af et fysisk træningsprogram, kan lægen anbefale andre typer af træning eller behandling. Holdbare resultater Dr. Timmons har ledet det internationale forskerhold, der står bag opdagelsen, der netop er publiceret i det internationale tidsskrift Journal of Applied Physiology. Forskerholdet kombinerede resultaterne fra to undersøgelser foretaget i Europa med en meget stor undersøgelse af 473 frivillige forsøgspersoner foretaget i USA. Deltagere gennemgik et intensivt træningsprogram, men næsten en ud af fem deltagere opnåede mindre end 5 pct. forøgelse i iltoptagelse. Forskerne tog muskelbiopsier før træningsprogrammet, og ved hjælp af nye bioinformatiske metoder lykkedes det Medical Prognosis Institute i Hørsholm at identificere ca. 30 gener, der kunne forudsige forøgelsen i iltoptagelse. Senere fandt man 11 af disse gener, der på basis af en blodprøve kunne forudsige forøgelsen i iltoptagelse. Når man arbejder med genetiske data, arbejder man med kollosale datamængder, og det kan være meget svært at se signifikante forskelle, siger forskningsdirektør Steen Knudsen fra Medical Prognosis Institute. Vi måtte udvikle nye værktøjer til at opdage forskelle mellem prøverne og for at sikre, at resultaterne var holdbare. Firmaet Medical Prognosis Institute har specialiseret sig i at udvikle avancerede metoder til at forudsige resultat af behandling mod f.eks. kræft på basis af en prøve fra patienten. Sammen med forudsigelsen af resultatet af et træningsprogram udgør de eksempler på fremtidens skræddersyede medicin. SKI-leverandør af velfærdsteknologi Indkøb: Offentlige institutioner kan nu købe Ascoms løsninger til bl.a. alarmhåndtering og personsikring under Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) Ascom er blevet udvalgt som leverandør under den nye SKI-rammeaftale, som omfatter velfærdsteknologiske løsninger. Aftalen er etableret for at imødekomme det offentliges behov for innovative løsninger, der sikrer maksimal effekt af ressourcerne, og hele Ascoms portefølje af faste og trådløse kommunikationsløsninger er blevet godkendt under Regioner vil være bedst til indkøb og logistik Samarbejde: De fem regioner vil spare tre milliarder frem mod ved øget og bedre samarbejde Øget og bedre samarbejde på tværs af regionerne om indkøb af medicin og udstyr og en mere optimeret logistik kan spare regionerne for tre mia. kroner over fem år. Og i 2015 skal de fem regioner være de bedste og mest effektive til at håndtere indkøb og logistik i den offentlige sektor i Danmark, lyder det optimistisk fra Danske Regioner. Det skal resultere i, at en milliard kroner frigives og bruges til bedre behandlinger og øget kvalitet. Det svarer til op imod tre mia. kroner i hele perioden. Sådan lyder målet i en ny vision for regionernes indkøb og logistik i de kommende fem år. Vi vil helst bruge skatteydernes penge på regionernes kerneydelser - sundhed, psykiatri og regional udvikling. Vi skal løbende finde ud af, hvordan vi får mest muligt for pengene. De nye målsætninger for indkøb og logistik er et godt eksempel på, at regionerne hele tiden tænker på, hvordan vi bedst udnytter de teknologiske muligheder og trimmer logistikken, siger Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner. En del af det fælles arbejde handler om at få skabt fælles standarder for regionernes aftalen. Aftalen betyder, at bl.a. hospitaler, plejehjem, psykiatrien og sikrede institutioner fremover får lettere adgang til at indkøbe Ascoms løsninger til alarmhåndtering, personsikring og kommunikation. De godkendte løsninger omfatter systemer til håndtering af hjertestop- og traumealarmer, patient- og beboerkaldeanlæg og personsikringsløsninger med overfaldsalarmer, trådløs kommunikation og beskedhåndtering. Ascoms task management system er også blevet godkendt. Ascom Job Agent, som løsningen hedder, gør det muligt at booke og koordinere ressourcer og opgaver bl.a. på portørområdet. Ved at tilrettelægge portørernes arbejde med stor præcision, kan ventetiden for patienter og personale reduceres mærkbart. Det er en stor fordel for de offentlige institutioner, at de velfærdsteknologiske løsninger er blevet en del af SKI-rammeaftalerne. Vi har mange kunder i det offentlige, og vi har inden for de seneste år registreret en stigende interesse for netop denne type løsninger, som giver fordele for både patienter og personale. Kravene og forventninger til det offentlige øges konstant samtidig med, at økonomien er presset, og derfor ønsker flere og flere at bruge teknologi til at optimere arbejdsprocesserne. Det bliver nemmere nu, siger Jens Andersen, salgschef i Ascom Danmark. udbud. Alle regioner skal også i løbet af de kommende år opbygge en bedre logistisk struktur. Det skal bl.a. være med til at reducere varespild og udgifter til transport. Erfaringerne fra store private virksomheder viser, at man kan spare penge ved at centralisere de forskellige lagerfunktioner og investere i it, som kan optimere og være en støtte til logistikken. Det skal vi selvfølgelig lære af, siger Carl Holst. For regionerne handler det også om mindre bureaukrati, når det gælder udbud. Carl Holst peger på udbudsreglerne som en af de helt store udfordringer for regionerne. EU-reglerne betyder, at det i dag tager længere tid at planlægge byggeriet af et nyt sygehus, end det gør at bygge det. Jeg er derfor glad for, at regeringen planlægger at forenkle rammebetingelserne for udbud, siger han. Træningshjælpere får de ældre i gang Gennem træning kan ældre ofte få lettere ved at klare hverdagens opgaver. Træningshjælpere får dem i gang Er kræfterne blevet mindre, eller skal man i gang efter et sygdomsforløb, kan det være svært selv at starte med at træne. Her kan træningshjælpere få folk i gang med træning, der kan give kræfter og rørlighed til lettere at klare hverdagen. En træningshjælper er en frivillig, som hjælper folk, der har svært ved selv at komme i gang med at røre sig. Typisk tager træningshjælperen ud til borgeren en gang om ugen i fire måneder. Herefter skal borgeren selv kunne fortsætte træningen. En fysioterapeut tager det første møde med borgeren og lægger træningsprogrammet, og hun tester også borgeren for fremskridt efter forløbet. Bente Michelsen er en erfaren træningshjælper, og hun fortæller, at man som træningshjælper bliver mødt med tillid, og der bliver talt og leet meget i sådan en time. Det er dejligt og livsbekræftende at træne med svage ældre, mener hun. På trods af et dårligt helbred kæmper de selv for at få det bedre og blive mere uafhængige af andres hjælp i hverdagen. Det betyder meget at kunne komme ud at gå en lille tur, måske med en rollator og selv at kunne klare små indkøb og besøge naboen. Bente er ved at afslutte forløbet hos Peer Lybæk Hansen, som har haft stort udbytte af træningen. Motorisk og fysisk er der sket store fremskridt, og han har fået den sidegevinst, at talen er bedret væsentligt, mens træningen har stået på. Mange af de ældre træner selv mellem træningshjælperens besøg, og det er væsentligt for at få det optimale ud af forløbet. Træningshjælperne udfører et rosværdigt arbejde og INDKØBS KATALOG FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOR udgave er meget engagerede, så der er ikke noget at sige til, at de ældre er kede af at skulle af med hjælperen. Men det er jo netop meningen, at de selv skal fortsætte med at træne, fortæller fysioterapeut Mette Grønning Berg. Hun tester borgerne og formidler kontakt til træningshjælpere - og oplyser, at kommunen altid kan bruge flere træningshjælpere, for der er rift om dem. Find Deres leverandør i Indkøbskatalog 2010 for Socialog Sundhedssektor eller på nettet: Kataloget indholder mere end 1400 produkter og serviceydelser. I INDKØBSKATALOGET kan De finde mere end 1100 leverandører med et produktsortiment specielt til plejehjem, dag- og genoptræningscentre, sygehuse, kommuner, hjælpemiddelcentraler, særforsorgsinstitutioner m.m. Rekvirér Deres personlige eksemplar for kun kr. 95,00 + moms og porto. Telefon

12 TANKER I TIDEN 12 NyhedsInformation Juni 2010 Tanker i tiden Hjerterne skal have råderum Hver dag rummer kimen til små stjernestunder. Det handler om at gribe nuet og erkende, at en dag, der ikke begynder godt, sagtens kan ende godt, mener Årets Hverdagsmester 2010 Af Vivian A. Voldgaard Stolt og glad. Sådan beskriver Marianne Gaardsøe, leder af plejehjemmet Drachmannshave i Aalborg, bedst den følelse, hun fik, da hun i opløb med fire andre kandidater blev kåret til Årets Hverdagsmester 2010 på Personalepolitisk Messe Om tildelingen siger hun: Jeg vil gemme den i mit inderste og glæde mig over, at andre synes, jeg gør en forskel. Og en forskel i netop hverdagen er, hvad den 64-årige plejehjemsleder arbejder intenst på at skabe. Til glæde for beboere, ansatte og sig selv. Mit overordnede mål er at skabe en god hverdag, og derfor tager jeg altid udgangspunkt i dagen i dag. Det er vigtigt for mig, at vi alle her i huset er opmærksomme på vores egne dage, for det er okay, at man ikke er på toppen alle dage. Intet menneske kan være glad og i overskud hver dag, men det betyder jo ikke, at dagen ikke kan være god alligevel. Målet er, at vi skal se muligheder i stedet for begrænsninger og hver dag spørge os selv om, hvad vi kan få ud af dagen i dag. Den sygeplejerske-uddannede Marianne Gaardsøe har været leder af Drachmannshave i 13 år, men siden 1991 har hun arbejdet indenfor plejehjemssektoren. En stor del af lederjobbet er i sagens natur gået med at implementere forandringer i hverdagen, for det har været en omskiftelig tid, erkender hun. Men hun hører ikke til typen, der surmuler over politikernes evige trang til omstruktureringer: Man må indtage den platform, man har fået. Det betyder, at det er min opgave at fylde lederrolle ud på godt og ondt. Jeg er ansat i en politisk ledet organisation, og det giver bevægelse. Da jeg blev ansat i 1991 skulle vi decentralisere, og nu skal jeg love for, at vi bliver centraliseret igen. Jeg skal være den første til at indrømme, at det bestemt ikke er alle nye tiltag, der lyder lige fristende. Men det er nu engang sådan, at nogle ting er skal-opgaver. Så må man tage en snak med sig selv om, hvordan man bedst får vendt tingene og finde de nødvendige redskaber frem inde i sig selv, så man kan få sit personale til at se positivt på tingene også, siger hun. Det er ikke altid nogen nem opgave at håndtere de konstante udfordringer, indrømmer hverdagsmesteren. Men det handler i høj grad om at have blik for, hvordan verden ser ud fra forskellige vinkler. I en hverdag, hvor mange forskellige mennesker skal arbejde sammen, er det vigtigt at lære at forstå hinanden. En virkelighed er ikke bare én virkelighed, den er mange virkeligheder. Derfor er åbenhed enormt vigtigt i dagligdagen. Vi ved godt, at vi alle sammen har nogle mennesker, som vi bliver tiltrukket af og fungerer godt sammen med, mens andre måske ligger lidt mere i yderkanten. Vi kan godt føle, at de mennesker, vi ikke lige falder i hak med, udsender en masse støj. Men der må gerne være støj på linien. Det er kun på den måde, vi får blik for, at virkeligheder er forskellige, og først der lærer vi at forstå og respektere hinanden til glæde for hverdagen. Marianne Gaardsøe blev på årets Personalepolitiske Messe 2010 valgt til Årets Hverdagsmester Hun blev indstillet til prisen af en begejstret personalegruppe på plejehjemmet Drachmannshave i Aalborg, hvor hun har været leder de seneste 13 år. Årets Hverdagsmester 2010 Marianne Gaardsøe, leder af plejehjemmet Drachmannshave i Aalborg er valgt som Årets Hverdagsmester Prisen er på kroner til en selvvalgt oplevelse. Flere end 100 ildsjæle fra alle egne af Danmark var indstillet til prisen. Fem finalister blev udpeget af dommerpanelet. Flere end 1000 afgav deres stemme online og via sms. De var også nominerede: Peter Veistrup, afdelingsleder i Familierådgivningen i Vordingborg. Srdjan Popovic, SSP opsøgende gademedarbejder i Vejle. Jørgen Jepsen, apoteksportør i Viborg. Birgit Homaa, sygeplejerske på nyremedicinsk afdeling, Aalborg Sygehus. Bag Hverdagsmesterskabet står Det Personalepolitiske Forum, KL, Sundhedskartellet, Danske Regioner, KTO, PUF Parternes Uddannelsesfællesskab, Væksthus for Ledelse samt Personaleweb. I dommerkomiteen sidder blandt andre tidligere indenrigsminister og borgmester Thorkild Simonsen, filminstruktør Lone Scherfig og lederen af FCKs talentudvikling Sune Smith-Nielsen. Blå Bog: Store hjerter Selv om plejehjemmet i Aalborg bliver styret af Danmarks Hverdagsmester 2010, er det ikke det samme som, at hverdagen er problemfri. Drachmannshave har præcis de samme problemer og brokkerier som alle andre plejehjem, garanterer Marianne Gaardsøe. Men forskellen ligger i, hvordan de håndteres, fastslår hun. For hende er en af de særlige udfordringer at mestre de store hjerter, som alle i personalegruppen er udstyret med. Mennesker, der vælger at arbejde indenfor pleje- og omsorgsområdet, er folk med meget store hjerter. Det er en fantastisk gave, men det store omsorgs-gen kan også frustrere i hverdagen, for følelsen af at være utilstrækkelig kan til tider fylde rigtigt meget, forklarer hun. Derfor lægger hun mange kræfter i at få struktureret hverdagen, så hjerterne får råderum. For på den måde kan personalet gå hjem uden dårlig samvittighed over at føle, at de ikke slår til. Når vi er på arbejde, giver vi alt, hvad vi har. Derfor skal man også have lov at holde fri, når man har fri. Jeg er ikke en af dem, der har en taske fyldt med arbejde, når jeg går hjem. Og jeg går hjem klokken 15, når jeg har været her i otte timer. Jeg kunne sagtens bruge fire timer derhjemme hver aften, men det er jo ikke meningen, at et job skal fylde så meget. Vi er aldrig til stede, hvis vi er på døgnet rundt. Ingen kan blive ved med at give og give, så på en arbejdsplads bliver man nødt til at passe på hinanden og sørge for, at man kan holde fri med god samvittighed. Det er en evne, jeg har opøvet, og som jeg hver dag forsøger at få mit personale til også at opøve. Tid til oaser En anden af Marianne Gaardsøes hjørnestene i ledelsen af Drachmannshave er respekt. Respekt og rummelighed kolleger imellem, respekt for forskelligheder og ikke mindst respekt for de vaner og levevis, som hver enkelt beboer bringer med sig ind på plejehjemmet. Hvis alle i det her hus skal have det godt med at være her, så bliver vi nødt til at respektere de værdier, som vi hver især kommer med. Mange af vores beboere har levet et både højere og rigere liv end os i personalegruppen, hvis vi ser på det økonomiske, kulturelle og intellektuelle. Derfor skal vi respektere, at hvis en beboer er vant til at få renset sit tøj, så skal vi tage det seriøst og sørge for, at tøjet bliver renset. Og er Marianne Gaardsøe Født i København, opvokset på Sjælland Uddannet sygeplejerske og arbejdede efterfølgende på henholdsvis operationsafdeling, barselsafsnit og sengeafdeling Mor til fire børn Ansat i Aalborg Kommune i Arbejdede som sygeplejerske i fast aftenvagt Afdelingssygeplejerske i Aalborg Kommune i 1984 Bistands-/plejeleder i ældresektoren i Aalborg Kommune i 1991 Leder af plejehjemmet Drachmannshave i Aalborg i 1997 Bliver folkepensionist og går på pension 1. oktober 2010 en kvindelig beboer vant til at tage makeup på hver dag, ja så skal vi sørge for, at hun kan blive ved med det. Vi skal hele tiden være bevidste om, at vores beboere også læser vores signaler og bemærker vores omgangstone. Den respekt, der ligger i at give plads til forskellighed, omplanter sig ifølge Marianne Gaardsøe til trivsel og livsglæde, og så er der for alvor noget at arbejde med i hverdagen, er hendes erfaring. Når jeg ser på vores koncept, så har det udviklet sig meget i takt med, at vi i personalegruppen har brugt energi på at lære noget mere om os selv og vores mønstre. Det har givet en energi, som kommer os alle sammen til gode. Vi er blevet bedre til at gribe øjeblikket, og jeg har aldrig oplevet, at der ikke var tid til oaser, uanset hvor meget, vi er blevet bedt om at spare og løbe stærkere. Fundamentet skal være i orden Ifølge Marianne Gaardsøe er fællesskabet vigtigere end noget andet for at få en god hverdag. Men det er også vigtigt at være velfunderet i sig selv, pointerer hun: Når man er velfunderet i sig selv, både fagligt og menneskeligt, er man langt bedre til at gribe nuet og gøre det, der føles rigtigt lige nu, fastslår hun. Derfor har hun heller ingen problemer med, at personalet prioriterer en is sammen med en beboerne ude i solskinnet i stedet for en omgang rengøring. Hvis der kommer én og siger, at der ikke blev gjort rent hos en beboer i onsdags, så spørger jeg: Hvad vil du helst have, at din gamle mor skal have? Et pænt værelse eller en lille stjernestund ude i foråret. Så er den diskussion sjældent meget længere. At personalet føler sig velfunderede er også kvalitetskriteriet for Marianne Gaardsøes egen indsats. For vakler selvopfattelsen hos personalet, peger pilen kun én vej, mener hun, og det er på lederen hende selv. Det er min opgave at sørge for, at alle ved, hvad vi forventer af hinanden. Ved vi det, er der ikke noget at blive urolig over, og så er det også langt nemmere at tage tingene i opløbet, hvis man har lavet en fejl. Jeg sammenligner det lidt med, at hvis man altid taler sandt, så bliver man aldrig indhentet af en løgn. Mit mål er, at vi skal være så velfunderede, at vi kan leve efter det koncept hver dag. For så kan vi også gå hjem med en god følelse og sige til os selv, at vi har gjort det godt i dag.

13 Køkkenledere Økonomaer Diætister Plejehjem Hospitaler Institutioner Mad & Køkken Juni 2010 NyhedsInformation 13 Mad & Køkken Ny ballade om leverandører Skandalen om leverandører af dagligvarer til grove overpriser til daginstitutioner i København begrænser sig ikke til en enkelt leverandør. Der er tale om flere leverandører, som har leveret fødevarer til institutioner gennem Københavns Kommunes indkøbsordning, Koncernservice har taget de rene ågerpriser for f.eks. mælk. Det viser en undersøgelse, som Koncernservice har gennemført, efter at sagen kom offentligt frem, oplyser Newspaq. Koncernservice vil ikke fortælle hvem eller hvor mange, og man vil heller ikke fyre de uhæderlige leverandører, men blot kræve de for store indkrævede beløb tilbagebetalt. Og det vækker vrede hos bl.a. forældre. Vil have bedre fødevarer Richard Ipsen er udnævnt til professor med særlige opgaver i Food Structure Engineering på Institut for Fødevarevidenskab ved LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han vil i sit nye professorat bl.a. forske i samspillet mellem fødevarers molekylære struktur og menneskekroppens velbefindende. Forskningen vil i fremtiden kunne give forbrugerne nye, sunde fødevarer med større velsmag. Ældremad fra små køkkener Med projekt God mad - godt liv vil Mariagerfjord sige farvel til mad fra storkøkkener. Og personale, nuværende leverandører og de ældre er eller bliver involveret i at gøre maden sundere og sjovere i Mariagerfjord. Vi tror, at der er mange detaljer, som man ikke sådan umiddelbart er klar over er betydningsfulde, men som vi kan inddrage, siger formand for udvalget for sundhed og omsorg, Poul Bergmann (S). Det koster ca. fem mio. kroner ekstra om året at lade de små køkkener stå for madlavningen. Succes med hjemmelavet mad Plejecentret Dalsbo i Kerteminde har droppet maden fra det kommunale storkøkken. Det har givet overskud på madbudgettet og både gladere og tykkere beboere Af Vivian A. Voldgaard Styrketræning hjælper køkkenpersonalet i Gladsaxe Kommune til at klare omsorgscenterets tunge gryder Et arbejdsmiljøprojekt i Gladsaxe Kommune har sat fokus på medarbejdergrupper, som normalt bliver overset, når arbejdsmiljøet Det er stik imod alle udviklingstendenser at hente madlavningen tilbage til de små plejehjem. Men ikke desto mindre er det, hvad Plejecentret Dalsbo i Kerteminde har gjort. Og foreløbigt med succes. Det var et ønske fra de 22 beboere på plejecentret, der fik leder Anne Schmidt- Nielsen til at fremsætte et forslag om at droppe det kommunale storkøkken for i stedet at lade husets to køkkenansatte stå for al madlavningen. Jeg blev mødt med en vis skepsis, for ingen troede vist på, at det økonomisk kunne hænge sammen. Derfor blev aftalen, at vi i en projektperiode på ét år, det vil sige hele 2010, kunne få lov at prøve, fortæller Anne Schmidt-Nielsen. I forbindelse med projektets begyndelse fik Dalsbo overflyttet en fleksjobber fra det kommunale storkøkken. Storkøkkenet vurderede, at de 22 portioner mad til Dalsbo timemæssigt svarede til fleksjobberens indsats, så på den måde er ordningen lønneutral for kommunen. Til selve madbudgettet ydede kommunen et ekstra tilskud på kroner. Men dem har Anne Schmidt-Nielsen endnu ikke haft brug for og får det heller ikke, fastslår hun. Vi havde vist alle sammen en forestilling om, at det ville være dyrere at handle ind lokalt, men det har vist sig, at det faktisk er billigere. Vi har ikke brugt af de kroner overhovedet, og alligevel har vi et overskud på vores budget på kroner på nuværende tidspunkt, og det bliver større, inden året er omme. Det kan godt være, de store cateringfirmaer ind imellem har nogle gode tilbud, men det har vores lokale slagter og Spar-købmand også. I længden er det billigere for os at læse tilbudsaviserne og handle ind lokalt, og det har vi fået mulighed for, fordi vi er blevet løst fra de kommunale indkøbsaftaler, siger Anne Schmidt-Nielsen. Frisk fisk fra havnen At der er økonomisk overskud på ordningen glæder Anne Schmidt-Nielsen. Men det store smil kommer for Siden nytår har plejecentret Dalsbo i Kerteminde genereret et overskud på madbudgettet på , fordi de selv har overtaget al madlavning. bliver gået efter i sømmene. Bl.a. har køkkenpersonalet på Omsorgscenter Egegården styrketrænet for bedre at kunne håndtere det tunge køkkengrej. Kommunen kalder selv projektet for banebrydende. Og ifølge kommunens daglige leder for køkken-, ejendoms- og rengøringspersonalet, Marianne Nissen, var det på tide, at en glemt medarbejdergruppe er kommet i fokus. Marianne Nissen har været primus motor bag det nye projekt rettet mod køkkenpersonale, rengøringsmedarbejdere og teknisk service-medarbejdere. Vi er vant til at arbejde målrettet med hjemmehjælpernes og plejepersonalets arbejdsmiljø og med god grund. Men der er altså også andre medarbejdergrupper, som har fysisk krævende opgaver. Mine køkkenmedarbejdere skal løfte tunge kasser med råvarer og gryder af en størrelse, som får en gryde i en almindelig husholdning til at ligne noget fra et dukkehus, siger hun. alvor frem, når hun fortæller om den forskel, den hjemmelavede mad betyder for beboerne. Jeg har været leder her i 10 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet, at beboerne har fået en friskfanget torsk med sennepssovs til middag. At vi kan efterkomme sådan nogle ønsker, giver dem en fantastisk oplevelse af livskvalitet. Da et par stykker foreslog det, tog vi på havnen og købte friske fisk. Og det var en fornøjelse at se, hvordan der blev spist. I sidste uge var der et ønske om at få oksemørbrad, og så blev vi enige om sammen med beboerne, at vi tog et par dage, hvor vi sparede lidt på madbudgettet, men så fik vi til gengæld den skønneste middag om fredagen. Den form for medindflydelse giver en begejstring hos både beboerne og personalet, som jeg ikke tidligere har set, fastslår lederen. Lyst til at spise Den hjemmelavede mad har stor betydning for beboernes lyst til at spise, fortæller Anne Schmidt-Nielsen. Ifølge projektaftalen har Dalsbo forpligtet sig til at kontrolveje beboerne for at sikre, at ernæringen er, som den skal være. Og Køkkenfolk styrketræner Derfor har Enhedsplejen Egegård i Gladsaxe Kommune gennemført et arbejdsmiljøprojekt, der fokuserer på at give styrketræning til denne nye målgruppe. Formålet har været at styrke musklerne i kroppen, så de bedre kan klare de fysiske belastninger, der følger af at løfte tunge ting, gøre rent og klare alle de praktiske opgaver fra a til z på et plejehjem. Og medarbejderne har været begejstret for projektet. Mange er blevet overrasket over, hvor meget det hjælper at styrke kroppen bare et par gange om ugen. Nogle er endda begyndt at træne i deres frokostpause, og mange taler om, de vil starte på konditionstræning, fortæller Marianne Nissen. hvor beboerne de tidligere år konsekvent har tabt sig over året, har de 22 ældre nu taget gennemsnitligt et kilo på. Jeg har ingenting overhovedet at udsætte på den mad, som det kommunale storkøkken laver. Den er ernæringsrigtig og på alle måder god. Men mad er meget mere end bare noget at spise. Mad er også duften, der breder sig i huset, og følelsen af at have indflydelse på sin egen hverdag. Og jeg tror, det hovedsageligt er derfor, at vores beboere ikke længere er så småtspisende som tidligere, siger Anne Schmidt-Nielsen. Hun tilskriver dog også en del af succesen, at plejecentret har anskaffet sig en hund. Den er i spisestuen, når beboerne sidder bænket omkring bordene, og det får særligt de demente til at sidde der lidt længere, så der ganske simpelt ryger mere mad ned. Anne Schmidt-Nielsen ved endnu ikke, om Dalsbo får lov at fortsætte med at lave mad selv, når projektperioden udløber. Men hun regner med det. Succeskriteriet har hele tiden været, at økonomien skulle holde, og det gør den. Det er kun et spørgsmål om, hvor stort overskuddet bliver. Individuel vejledning Udover at fokusere på nye medarbejdergrupper er projektet også unikt i sin metode. Hver enkelt medarbejder får nemlig individuel vejledning fra fysio- og ergoterapeuter, der i samarbejde med medarbejderen laver et individuelt træningsprogram. På den måde bruges terapeuternes faglige viden konkret med fokus på den enkelte medarbejders individuelle behov i forhold til de daglige arbejdssituationer. Og det er vel at mærke ved udelukkende at gøre brug af de faglige ressourcer, der i forvejen er i omsorgscenteret. Jeg kan tydeligt mærke, at personalet føler sig trygge ved, at de får støtte fra professionelle folk, som ved, hvad de taler om. Det gør altså en stor forskel, påpeger Marianne Nissen, som håber, at projektet på sigt vil kunne bidrage til et lavere sygefravær. Tanken er at udbrede indsatsen for et bedre arbejdsmiljø til andre målgrupper på ældreområdet end de traditionelle.

14 14 NyhedsInformation Juni 2010 Mad & Køkken Hvem har Danmarks bedste kantine? Kundeglad mad: Jagten på Danmarks bedste kantine er skudt i gang. I de kommende måneder skal en jury bestående af fagfolk finde vinderen af Kantineprisen 2010 Maden, måltidet og ikke mindst glade kunder. Her ligger fokus, når de danske kantiner og storkøkkener i de kommende måneder dyster om den eftertragtede branchepris, Kantine-prisen Konkurrencen afvikles i år af Landbrug & Fødevarer, og det er 7. gang, prisen uddeles. Kantineprisens tema er i år kundeglad mad. Med det lægger arrangørerne op til, at en moderne kantine skal sætte en ære i at servere det sublime måltid med alt hvad der dertil hører som sætter kantinegæsten i fokus. Maden skal være velovervejet, der skal være fokus på nye trends og ideer, og kantinen arbejder aktivt med at forandre sig, uden at det går ud over den gode smag. En moderne kantine kan andet og mere end bare at lange mad over disken. De bedste kantiner kan gøre det til en oplevelse for gæsterne, forklarer chefkonsulent Torben Blok fra Landbrug & Fødevarer om årets tema. Jagten på den dygtigste kantine er skudt i gang. I maj fandt en indstillingsjury bestående af 10 fagfolk fra branchen tre nominerede kantiner. Siden skal bedømmelsesjuryen besøge de enkelte kantiner og selv teste kvaliteterne af på egen krop, og den 7. september afsløres det, hvem der løber med prisen. Vi vil besøge stederne, og høre hvordan personalet får mulighed for at udvikle sig og være kreative og gå i dybden med de enkelte råvarer, siger Torben Blok. Målet med kantineprisen er at hæve overliggeren, så de danske kantiner landet over til stadighed bliver bedre og når nye gastronomiske højder. I 2009 vandt Vestas prisen, mens det i 2008 var kantinen på boreplatformen Syd Arne. Indstillings- og bedømmelsesjuryen 2010 består af Helen Vidbæk, regionschef, Sodexho, Merete Holst, director Meyer Kantiner, Janne Bagger sundheds-og ernæringsmedarbejder, Fazer Amica, Henrik Ingemand, regionschef ISS, Margit Stærke, formand, Kantinernes Landsklub, Tina Lindholm, projektkoordinator Danish Crown, Kristina Kristensen, kantinechef, Vestas Technology R&G samt Torben Blok, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer. Det Danske Madhus ind i Jammerbugt Ældremaden privatiseres, og madproduktionen skal spredes Social- og sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune har indstillet, at produktion og udbringning af ældremad skal klares af Det Danske Madhus, som ejes af grossistvirksomheden Dagrofa, oplyser Nordjyske. Det Danske Madhus kom med et samlet bud på kr., mens Jammerbugt Kommunes Mad & Måltidsservice kan klare opgaven for kr. Nu har vi fået en pris, som giver os en besparelse på omkring fem mio. kr. om året, og vi forhandler med Det Danske Madhus om at få dele af madfremstillingen ud på de centre, som ønsker det, siger borgmester Mogens Gade (V). Der skal også forhandles med Det Danske Madhus om en overtagelse af den tidligere pizzafabrik i Pandrups industrikvarter, som Jammerbugt Kommune ejer. Efter loven om virksomhedsoverdragelse skal de ansatte tilbydes arbejde af den ny ejer. Danskproduceret NYHED Dansk producerede og forarbejdede snack produkter og friskskåret eksotisk frugt uden konservering. Det omfattende sortiment kan leveres via din foretrukne grossist fra uge 22. Spørg efter de nye produkter fra GASA Odense Frugt & Grønt A.m.b.a. Gastronomi og ernæring Ny efteruddannelse i gastronomi og ernæring vil lære restauranter, cateringfirmaer samt institutions- og storkøkkener at kombinere velsmag med sundhed og at skelne mellem godt og dårligt fedt At få folk til at spise sundt er en god forretning. Færre sygedage på arbejdspladsen og besparelser på hospitalerne pga. kortere sengetider er nogle af de mest oplagte eksempler. Først og fremmest skal maden smage godt og se lækker ud. Men hvordan skal maden tilberedes og præsenteres for, at vi får lyst til at sætte tænderne i den mad, vi får i kantinen, på hospitalet, på skolen eller på restauranten? Bioaktive komponenter Og hvordan kan man udnytte bioaktive komponenter som f.eks. ingefærs evne til at øge mæthedsfølelsen og chilis evne til at øge forbrændingen? Masteruddannelsen i Fødevarekvalitet og sikkerhed ved Københavns Universitet tilbyder nu en mulighed for specialisering i gastronomi og ernæring for at sætte fokus på disse spørgsmål. Efteruddannelsen udbydes af LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Meget er vundet ved, at man spiser godt. Og det kræver, at spisestederne institutioner og restaurationsbranchen hele tiden følger med og dygtiggør sig med den nye viden, der produceres i forskningen. Vi vil gerne tilbyde muligheden for at arbejde med og forske i, hvad der gør mad sundt, appetitligt og lækkert, og i øvrigt at arbejde inden for nogle af de seneste trends som eksempelvis molekylær gastronomi i samarbejde med repræsentanter for toppen af den gastronomiske scene, siger Jesper Lassen, der er lektor og studieleder på Masteruddannelsen i Fødevarekvalitet og sikkerhed. Uddannelsen er tilrettelagt som et deltidsstudie over tre år, som kan følges sideløbende med et fuldtidsarbejde. Udover appetit og velsmag sætter den nye efteruddannelse fokus på, hvordan sammensætningen af kosten har indflydelse på optaget af næringsstoffer, og hvordan de store grupper af næringsstoffer som protein, fedt og kulhydrater optages og omsættes. Vi vil gerne skærpe fokus på, at fedt ikke bare er fedt, og protein ikke bare er protein. Fornyet og udvidet indsigt Ansvarlige i cateringsektoren og den dertil svarende kommunale sektor med storkøkkendrift kan med afsæt i den seneste forskning få fornyet og udvidet deres indsigt i de forskellige næringsstoffer i forhold til almindelig kost og i forhold til kost beregnet på f.eks. ældre, handicappede eller syge, som har særlige ernæringsbehov, påpeger Jesper Lassen. Masteruddannelsen med specialisering i gastronomi og ernæring har åbent for ansøgere indtil 1. juli Uddannelsen vil fremover optage studerende hvert tredje år.

15 Spot på: Frugt og Grønt Rucula er yt rødbeder og krydderurter er in Der er mode i madvarer, og med jævne mellemrum er forbrugerne klar til at kaste deres kærlighed på nye produkter Blåbær er gud lige nu. Til gengæld er vi kørt rigtigt surt i den bitre smag af rucula, som lige nu styrtdykker i supermarkedernes salgsstatistikker. Og om et par år er det nogle helt andre frugter og grøntsager, vi helst vil putte i indkøbskurven. Ifølge chefkonsulent i Retail Institute Scandinavia, Kasper Baldvinsson, skifter madvarers popularitet nemlig i takt med både årstider og mode. Lige nu går folk efter fødevarer, der enten signalerer sundhed, kvalitet eller at varen er dyrket eller produceret lokalt, alternativt forhandlet i en lokal butik. Alt det, der går i den modsatte retning, er på not-listen, siger han. Listen over populære madvarer indeholder en række frugter og grøntsager, som for bare få år siden var utænkelige som daglig ingrediens i køkkenet. Udover blåbær er det bl.a. rødbeder, der er blevet en eftertragtet spise, ligesom alle andre slags rodfrugter. De lever alle op til imagekravet om miljørigtighed, sundhed og økologi. I det hele taget er grøntsager, som kan dyrkes i køkkenhaver og krukker derhjemme, nogle af dem, der er på vej op ad popularitetens liste. For at dyrke grøntsagerne selv lever om noget op til de tre imagekriterier. Og det er ikke kun i Danmark, at køkkenhaven har fået en revanche, viser trendanalysen Global Garden Report Nye krydderurter på vej I et land som England har salget af frø til grøntsager for første gang i år overhalet salget af blomsterfrø, og rapportens forfattere tilskriver USAs førstedame Fremtidens populære krydderurter Anisisop dufter og smager kraftigt af lakrids. Broget oregano kaldes også vild merian eller pizzaurt,. Cypressurt hedder også santolina. Smager bittert. Orange salvie - videreudvikling af ananassalvie. Karryplanten - dufter stærkt af netop karry. Mexicansk oregano kaldes også indisk hjulkrone. Mitsuba også kendt som japansk persille. Er en mellemting mellem bladselleri og kvan. Rosenmynte dufter friskt af pebermynte. Russisk salvie minder om lavendel og dufter krydret ved berøring. Smager godt i te og bruges ellers tørret i potpourrier. Ædelkortlæbe bruges med fordel til te, der afhjælper hovedpine. Michelle Obama en del af æren. Som noget af det første, da hun flyttede ind i det hvide hus, anlagde hun en køkkenhave, så hele præsidentfamilien kan få sunde grøntsager i dagligdagen. En anden del af årsagen til hjemmedyrkningens popularitet skal ifølge Global Garden Report 2010 formentlig findes dels i den globale, økonomiske krise, dels i den stigende miljøbevidsthed. At spare på energien og dermed reducere CO2-udledningen er noget af det, som en køkkenhave for alvor bidrager til, fordi grøntsagerne ikke skal transporteres fra udlandet til Danmark eller fra den ene ende af landet til den anden. Udover gulerødder, rødbeder, majs, jordbær og diverse rodfrugter, er krydderurter nogle af de meget eftertragtede planter i haven. De dufter og tilfører madlavningen mange forskellige og nye smagsvarianter. Derudover pryder krydderurterne haven med mange forskellige kulører, ligesom duften ikke kun spreder sig ved brugen i køkkenet, men også i haven. Oregano, basilikum, citronmelisse, purløg og timian er nogle af de i forvejen kendte krydderurter, som kan købes hos de fleste grønthandlere og supermarkeder. Men der er en lang række nye og spændende produkter på vej, som i løbet af de kommende år vil havne på in-listen over de grønne bidrag til middagen, som vi helst vil have. Tag på jordbærtur Nu er der en god lejlighed til at hanke op i hinanden og komme en tur ud i det blå. De danske jordbæravlere inviterer til Jordbærsmagedag 2010 henholdsvis den 26. juni og den 3. juli. Hvornår den enkelte avler lukker gærdet op til jordbærmarkerne, annonceres i lokalaviser over hele landet. Ideen bag en lørdag med fokus på jordbær er, at sommerlystne danskere får mulighed for at komme tæt på produktionen og får mulighed for at høre om og smage på årets høst. Og der skulle være røde, saftige bær til den tid, vurderer GartneriRådgivningen. Konsulent Nauja Lisa Jensen fortæller, at 2010 er forsinket på grund af det kolde vejr, men der skal nok komme danske bær i butikkerne og i landevejsboderne, som der plejer. Vi er noget forsinkede i forhold til sidste år. Men vi er dog noget bedre stillede her i Nordvestsjælland, end jyderne er. De forventer først at høste jordbær omkring Gode råd om jordbær: Jordbær har kort holdbarhed og skal helst spises samme dag, de er købt. Opbevar jordbær ved 5 grader, men tag dem ud af køleskabet nogle timer inden servering, så smager de bedst. Skylles umiddelbart inden servering. Skyl altid jordbær med stilk, ellers trænger der vand ind i bærrene. Fyld en balje med koldt vand, læg jordbærrene i en sigte og sænk den ned i vandet to-tre gange. Lad jordbærrene tørre i ét lag på et viskestykke. Først nu nippes stilkene af. Spis løs af jordbær de er kalorielette. syv-otte mellemstore bær svarer til 100 gram grøn. 50 gram jordbær dækker det daglige behov for c- vitaminer. Lækkert på en ny måde: Skær en bakke jordbær i skiver. Dryp to spsk. citron over og vend i to spsk. flormelis. Drys med finthakket citronmelisse og server. Sankt Hans, med mindre der venter en hedebølge lige om hjørnet, siger hun. Det er jordbæravlerne selv, der bestemmer, hvad der skal ske på Jordbærsmagedag Nogle sætter fokus på forskellen mellem danske og udenlandske bær, mens andre inspirerer til, hvordan jordbær kan bruges på nye måder. Flere steder vil der være gratis smagsprøver og aktiviteter i form af konkurrencer og markvandringer. Mad & Køkken Juni 2010 NyhedsInformation 15 Frugt og grønt modvirker ikke kræft Den hidtidige antagelse om, at kræft hæmmes af en kost fuld af frugt og grønt holder ikke, viser ny undersøgelse. Af Vivian A. Voldgaard Resultatet taler for sig selv, og det er ikke til grøntsagerne og frugternes fordel vesteuropæiske kvinder og mænd har deltaget i det omfattende europæiske EPIC-projekt, der over ni år har sat lup på indtaget af frugt og grønt og forekomsten af kræft. Og det viser sig, at der ikke er den forventede sammenhæng mellem kræfttilfælde og hvor meget frugt og grønt, der spises. Det er ikke sådan, at du nedbringer din kræftrisiko markant ved at spise frugt og grønt, siger overlæge og medforfatter på undersøgelsen, Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse danskere har deltaget i undersøgelsen, og sammen med de øvrige deltager fra 10 forskellige vesteuropæiske lande, er de blevet fulgt tæt i forhold til, hvor meget frugt og grønt de spiser. Det viser sig, at danskerne stadig ikke er så flittige til at spise grønt som sydeuropæerne. Mens de danske deltagere i gennemsnit spiste 264 gram frugt og grønt om dagen, indtager italienerne og spanierne dobbelt så meget. Ud af de deltagere udviklede i alt af dem en eller anden form for kræft. Resultatet får dog ikke Kræftens Bekæmpelse til at spare på de gode kostråd om at spise netop frugt og grønt i rigelige mængder. For indirekte har den sunde kost indflydelse på udviklingen af kræft, påpeger Anne Tjønneland: Hvis du spiser frugt og grønt, har du ikke så nemt ved at blive overvægtig. Og det at være overvægtig er en af de absolut vigtigste risikofaktorer, når det gælder kræftsygdomme, siger hun. Overvægt øger som bekendt også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og diabetes markant, så der er altså stadig grund til at stile efter seks om dagen. På Sundhedsstyrelsens kampagnesite, 6 om dagen, bliver modstandsdygtighed overfor kræft dog stadig kædet sammen med frugt og grønt. Men det skyldes ifølge Videnskab.dk, at hjemmesiden refererer til undersøgelser, der ligger tilbage til begyndelsen af 1990 erne, da forskerne endnu ikke var så kloge på effekten, som de er i dag. Bær er super sunde Det er snart bær-tid i både haver og butikker, og det er rigtigt godt for helbredet. For ifølge ernæringskonsulent Martin Kreutzer fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, placerer bær sig på en solid førsteplads blandt de sundeste frugter at spise. At en håndfuld bær om dagen kan holde doktoren fra døren bedre end et æble, skyldes, at bær har et ekstremt højt indhold af antioxidanter. Antioxidanterne er ikke en særlig slags i bær de er stort set identiske med dem, der findes i alt muligt andet frugt. Men antallet er væsentligt højere, og det gør altså hele forskellen. Ifølge Martin Kreutzer sidder antioxidanterne lige under frugtens overflade i det cellelag, der beskytter frugten mod ilt. Som Bær er spækket med sunde antioxidanter, fordi de i forhold til deres størrelse har en meget stor overflade. det ses, når et æble skæres over, får ilten frugten til at blive brun og kedelig i løbet af meget kort tid, og det er den proces, som cellelaget forhindrer. Men cellelaget gør andet og mere end det. For det har også betydning for, hvordan frugten smager, fortæller ernæringskonsulenten: Tænk på, hvordan smagen ændrer sig, når man skræller et stykke frugt. Det er antioxidanterne, der giver den særlige bitre smag, vi ikke altid bryder os om, siger han. Når der er særligt mange af de sunde antioxidanter i små bær, skyldes det frugtens størrelsen. For bærrene har i forhold til deres størrelse en temmelig stor overflade, og det er altså der, de gode stoffer befinder sig. I 100 gram bær er der således langt mere overflade, og dermed langt flere antioxidanter, end i 100 gram æble. Det er i øvrigt ikke kun frugt, der på det sundhedsmæssige plan nyder godt af en stor overflade. Det gør grøntsager ifølge Martin Kreutzer også. Grøntsager som broccoli og blomkål, der er kendetegnet ved netop et stort overfladeareal, indeholder således væsentlig flere antioxidanter end andre grøntsager.

16 Ingen parfume. Ingen farve. Ingen smag. Ingen konserveringsmidler. Ingen tørre læber.

17 Tema Juni 2010 NyhedsInformation 17 Tema: Hjælpemidler Design skal sælge danske hjælpemidler En sikker vinder: Nyt dansk design i svingbar vask gør Ropox A/S til vinderen af årets danske hjælpemiddel Det er designerne, der i fremtiden skal give danske hjælpemidler et løft, så der kan skabes en milliard-omsætning på brugervenlige hjælpemidler. Det fremgik tydeligt, da dommerkomiteen på årets store fagmesse i Bella Center, Health & Rehab, i enighed pegede på den danske virksomhed Ropox A/S som vinder af titlen Årets Nyhed. Ropox, med base i Næstved, har i flere år udviklet brugervenlige hjælpemidler og præsenterede på messen en nyudviklet svingbar vask, Mississippi, der er nyskabende på en række områder især designet. Det blev understreget af dommerkomiteen med designer Lone Storgaard fra Design Concern som formand. Hun var ikke i tvivl om, at der ligger stor værdi i tværfaglige og brugervenlige udviklingsprojekter, der fra starten involverer danske designere. Og med det stigende antal ældre, ikke alene herhjemme, men også på verdensplan, er der ingen tvivl om, at rehab-branchen er i rivende udvikling, og at det er her, guldet kan hentes i fremtiden. Derfor er forventningerne også høje hos Ropox i Næstved, som er en af de 100 danske virksomheder i brancheorganisationen Dansk Rehab Gruppe, som står for en betydelig del af den danske eksport af hjælpemidler. Ropox eksporterer til 25 lande. Adm. direktør Tommy Jensen fra Ropox, som også er næstformand i Dansk Rehab Gruppe, var stolt og glad, da han fik overrakt prisen for årets hjælpemiddel. Vi er meget stolte af vores opfindelse, som er udviklet i samarbejde med bl.a. Næstved Kommune, siger Tommy Jensen. Den svingende håndvask gør kørestolsbrugere mere Årets nyhed Svingbar vask Kan svinges til brugeren, så vask af hænder kan klares fra toilettet. Det giver bedre hygiejne, og man undgår forflytning fra toilet til vask. Den fleksible udnyttelse af fripladsen mindsker anlægsudgifter. * Kan håndteres med én hånd i modsætning til sideforskydende vaske. * Giver brugeren øget selvhjulpenhed og værdighed. * Arbejdsforholdene optimeres for hjælperen, da man kan komme til fra alle sider. * Kan parkeres i Dock-In, så der er plads til toiletsager, spejl mv. * Både armen og vasken kan svinge for at opnå maksimal fleksibilitet. * Formgivningen gør vasken let at gribe fat i. * Materialet er resistent overfor de gængse rengøringsmidler, som anvendes i hjemmet op på institutioner. * Materialet er isolerende, så brugeren kommer ikke til at skolde sig på lårene, hvis der hældes varmt vand i vasken. * Har store glatte flader, som er lette og hurtige at rengøre. * Er blød, så brugeren ikke slår sig, når den svinges. selvhjulpne og uafhængige af hjælp ved toiletbesøg, og det øger værdigheden. Samtidig kan der spares på plejeressourcerne. Vasken, der har runde kanter og derfor er nem at gribe fat i, gør det muligt at vaske hænder, inden man rejser sig fra toilettet eller forflyttes. Det reducerer infektionsog smitterisikoen. Vasken er desuden lavet af varmt materiale, som ifølge dommerkomiteen er behageligt for bl.a. patienter med gigt i hænderne. Der var i alt tilmeldt 27 nye produkter til konkurrencen om årets hjælpemiddel. Heraf blev fem produkter nomineret til den endelige konkurrence. Udover Ropox A/S var også Protac Myfit, Happy Rehab, Flex-i-Trans og XXL Rehab Minimaxx nomineret. Kontakt os på tlf: SKUMRENGØRING -50% t.o.m. 30. juni 2010 NITO SKUMPISTOL, 2,5 L.

18 18 NyhedsInformation Juni 2010 Tema Hjælpemidler Svært at finde en model for offentligt-privat samarbejde Innovation: Ambitionerne om at skabe arbejdspladser i Danmark gennem offentlig og privat innovation har lange udsigter. Det indtryk efterlader OPIkonferencen, som fandt sted på Health & Rehab 2010 i Bella Center OPI-konferencen henvendte sig til innovatører i den offentlige og private sektor for at diskutere, hvordan man kan inspirere hinanden til udvikling af den fremtidige velfærdsteknologi, der også kan skabe nye arbejdspladser i Danmark. Hvordan skal det offentlige og private samarbejde fungere i fremtiden, for at der skabes nye produkter indenfor eksempelvis sygehusvæsenet og ældresektoren, hvor manglen på hænder gør nytænkning og udvikling bidende nødvendig? Jakob Pedersen, projektleder på Regionssygehuset i Randers, efterlyser en innovationsstrategi og -model. Han har siden februar 2008 stået i spidsen for et projekt, der skal udvikle Tlf Fax ABT-fonden Andvendt Borgernær Teknologi Fonden er oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 som led i en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Partierne aftalte, at der skal bruges 3 mia. kr. fra kvalitetsfonden til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden Fonden har første gang udbetalt penge til projekter på finansloven for I fondens første leveår har den uddelt 378 millioner kroner til projekter indenfor især sundhedsområdet og regionerne. en ny intelligent sygehusseng, som netop bygger på et samarbejde mellem offentlig og privat innovation OPI projekt. Projektet har brugt halvandet år på at finde ud af, hvordan samarbejdet skal foregå. Spørgsmål som - hvem søger patent? Hvad med fortjenesten, når produktet er udviklet? Hvad med kunde-leverandørforholdet? Hvornår er noget fortroligt? Hvem skal betale for udviklingen af en samarbejdsmodel? Listen er alenlang over spørgsmål, som skal besvares, før selve produktudviklingen kan gå i gang. Jacob Pedersen efterlyser udviklingen af en innovationsstrategi og en model, som alle kan bruge, så ikke hvert nyt projekt skal bruge ressourcer på at udvikle sin egen samarbejdsmodel. Vi har brugt uendelig mange ressourcer og ikke mindst økonomi på at få disse spørgsmål på plads. Indtil videre løber advokatregningen op i kr. Blot for at få det juridiske på plads, siger Jakob Pedersen. Han mener, at en af forudsætningerne er at kunde-leverandør forholdet ophæves. Man må arbejde på at forstå hinandens behov og erkende værdien i samarbejdet. Plejepersonalets viden er af enorm værdi og skal bruges. Jakob Pedersen efterlyser et samarbejde i større fora og en bedre dialog mellem regioner og kommuner. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man i flere regioner gør forsøg på at udvikle de samme produkter, som det eksempelvis er sket med udviklingen af en intelligent sygehusseng, sengebord eller måske er det hele rummet, der skal være intelligent. Der efterlyses overblik over, hvad der i virkeligheden er i gang af projekter. Innovative indkøbere Frank Bill, branchedirektør i DI Service, advarer imod, at det offentlige tror, at de skal løse industriens problemer, og at de skal være eksportvirksomheder. Det offentlige skal løse velfærdsmæssige udfordringer. I er ikke sat i verden for at lave innovation - spis brød til. I skal være innovative indkøbere, siger Frank Bill. Bedre pleje og omsorg med færre hænder VENDLET sikrer en nem og blid forflytning i sengen uden risiko for arbejdsskader. Betjeningen kræver kun 1 plejers medvirken og giver ofte pårørende en mulighed for at deltage i plejen. Han mener, at der er for lidt P i OPI. Alt for mange projekter fokuserer alene på offentlig innovation, hvor man kun laver innovation for sig selv, og den private virksomhed kun bliver leverandør. Man skal lade de private virksomheder gøre det, de er gode til. Det vil sige at udvikle og markedsføre. Det er det, de gør hver dag. Alt for ofte ender OPI-projekterne med, at den private virksomhed kun bliver leverandør af søm og skruer, siger Frank Bill. Det kan han læse ud af de projekter, som bliver støttet af ABT fonden, hvor han kan se, at de private virksomheder ikke har været med i hele processen med udviklingen af projektformuleringen. Det offentlige tænker eksempelvis, hvad har vi brug for, og kan vi sælge det videre til et andet hospital. Men markedsføring og udvikling er det, private virksomheder gør hver dag - det er det, de er gode til. De private virksomheder skal allerede med ind i overvejelserne fra starten, hvis samarbejdet skal lykkes, påpeger Frank Bill. Han mener i øvrigt, at der findes udmærkede eksempler på offentlig og privat samarbejde i medicinalindustrien, hvor virksomheder henvender sig til sygehusene og omvendt med henblik på udviklingen og afprøvningen af nye produkter. Stil de rigtige spørgsmål Udvikling til fremtiden forudsætter en evne til at stille spørgsmål. Det mener projektleder Jakob Pedersen, at det offentlige er alt for dårlige til. Og her er han på linje med Frank Bill, DI Service, som efterlyser det offentlige som en nytænkende forbruger og indkøber. De er begge enige om, at plejepersonalets viden er essentiel for udviklingen af nye produkter, og der må findes en måde at bruge den viden på i et samarbejde mellem de to parter. BATTERILADERE GOD TOTAL ØKONOMI BRUGERTILFREDSHED PATENTERET LADEMETODE ROBUST, PÅLIDELIG OG SIKKER Plejeren trykker blot på en knap for at flytte eller vende brugeren i sengen. Vi tilbyder alle nye kunder VENDLET på prøve i 14 dage. CCC410: 24V/10A CCC405: 24V / 5A H.C. Equipment ApS Tlf Vending og flytning Pålægning af løftesejl Påklædning og pleje JK-MEDICO.DK Tel.:

19 Hjælpemidler Tema Juni 2010 NyhedsInformation 19 Hjælpemiddelforskning høster anerkendelse Hæderspris: Hjælpemiddelinstituttets forsker Åse Brandt hædres med Vanførefondens Forskerpris på kr. Hun har lavet forskning, der bedrer forholdene for fysisk handicappede og deres funktionsmuligheder i samfundet Åse Brandt, forsker ved Hjælpemiddelinstituttet, modtager Vanførefondens Forskerpris 2010 for sin forskning om hjælpemidler. Som en af de få forskere, der beskæftiger sig med hjælpemiddelområdet, nærer hun håb om, at forskerprisen vil være med til at øge interessen for forskning i hjælpemidler: Det er meget vigtigt, at vi får gang i mere forskning på området, for forskningen er det faglige fundament, som al hjælpemiddelformidling bygger på, siger Åse Brandt. Hun giver udtryk for, at Vanførefondens anerkendelse af forskning i hjælpemidler forhåbentlig vil få flere til at interessere sig for området - og på sigt give hjælpemiddelforskningen bedre vilkår. For tiden arbejder Åse Brandt på en større undersøgelse om forebyggelse i hjemmeplejen ved hjælp af forflytningshjælpemidler som fx loftslifte, glidestykker og vendehjælpemidler. I undersøgelsen indgår registrering af tilfredsheden hos de brugere, der bliver forflyttet med hjælpemidlerne og brugerperspektivet har altid karakteriseret Åse Brandts forskning. Hendes resultater bliver formidlet, så de kan bruges i praksis, for resultaterne skal gavne brugeren og forøge kvaliteten i de offentlige ydelser på hjælpemiddelområdet. Et godt eksempel herpå er oversættelsen til dansk og valideringen af en amerikansk metode til at måle brugertilfredsheden med hjælpemidler i Hun Åse Brandt hædres for sin forskning i hjælpemidler. har desuden været med til at udvikle en nordisk metode til at vurdere effekten af hjælpemidler, der understøtter mobilitet. Disse måleredskaber gav i efteråret 2008 udslag i artikler i dagspressen om, Om Vanførefonden Vanførefondens Forskerpris er ikke knyttet til bestemte fag- eller forskningsområder og gives til forskere, som øger samfundets erkendelse af konsekvenserne af et fysisk handicap. Vanførefonden uddeler ca. 5 mio. kr. hvert år til foreninger, selvejende institutioner og enkeltpersoner, der søger fonden. hvordan gangbesværede kom ud og deltog mere aktivt i samfundet ved hjælp af rollatorer. Vanførefondens Forskerpris ser Åse Brandt som en tilkendegivelse af, hvor vigtig forskning i hjælpemiddelområdet er: Jeg er utroligt glad, stolt og beæret. Det er jo et skulderklap og en anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet, siger Åse Brandt. Også Hjælpemiddelinstituttets direktør Niels-Erik Mathiasen deler hendes begejstring over prisen: Det er en fornem anerkendelse af Åse Brandts arbejde og af hjælpemiddelområdet som forskningsfelt, siger han. Det sender et signal til alle om, at forskningen er vigtig, fordi den sikrer dokumenteret viden, og det er der i høj grad brug for. Vanførefonden uddeler prisen til en forsker, som har bidraget til at begrænse forekomsten af fysiske handicap på grund af sygdom, medfødte lidelser eller tilskadekomst. Ud over æren følger der kr. med forskerprisen. Control Omni Ny generation af omverdenskontrol Omverdenskontrol med Mobiltelefon med SMS IR-Sender til TV, Radio, Lamper Z-Wave sender/betjening Alarm + meget mere Kan betjenes med kun en knap aabentoft dk Tlf

20 20 NyhedsInformation Juni 2010 Tema Hjælpemidler Hjælpemidler skal udvikles sammen med brugeren Det kan være svært at forestille sig, hvor barriererne er, hvis man ikke kender nogen funktionsnedsættelse og ikke har nogen i ens omgangskreds, siger Karin Beyer, kørestolsbruger på grund af en medfødt genetisk knogleskørhed På årets Health & Rehab messe i Bella Center blev der på teknologikonferencerne efterlyst metoder til et frugtbart samarbejde mellem brugerne og de virksomheder, der skal producere hjælpemidlerne. Inderst i messeudstillingshallen kunne man finde CIID s - Copenhagen Insti- SUNDHED& LIVSMOD...det kommer fra hjertet Motions- og Mødestedet - en udendørs træningsplads. tute of Interaction Designs - lille stand, glemt af kataloget, men dermed ikke mindre interessant. De er vinder af Erhvervs og Byggestyrelsens projektkonkurrence, udbudt i slutningen af 2009, hvor projektets formål var at: udvikle og teste et designforløb for udvalgte hjælpemiddel-producentvirksomheder og virksomheder, der producerer og servicerer alle inklusive funktionshæmmede. Projektet er et læringsforløb for de otte deltagende virksomheder, som alle enten allerede producerer eller har planer om at producere produkter eller service til funktionshæmmede. Trænet i at få øje på behov Et uddannelsesforløb hos CIID indebærer, at deltagerne kommer hjem til flere forskellige funktionshæmmede brugere og følger med i deres dagligdag, og ser på, hvilke behov brugerne har. Vi tager udgangspunkt i brugernes behov. Hvordan får brugeren sin hverdag til at hænge sammen. Vi ser holistisk på det og følger med i hele brugerens hverdag og ser på, hvor der er brug for forbedringer og nye idéer, siger Kirsti Andersen fra CIID, som sammen med kollegaen Magnus Bendtsen laver uddannelsesforløb i brugercentreret innovation for hjælpemiddelbranchen. De er unge, entusiastiske og sprudler af idéer og energi. De glæder sig tydeligvis til at komme i gang med at afprøve deres nyudviklede koncept. Deltagerne skaber ny viden i samarbejde med brugeren, og de forsøger at bryde grænserne for den nuværende tænkning, siger Magnus Bendtsen. De otte deltagende virksomheder deltager i en fuld innovationsproces på tværs af faggrænser og særlige problematikker, og kan således få helt nye perspektiver og syn på deres fagområde. Under uddannelsesforløbet, som udover introduktionen er et koncentreret forløb på fem dage, følger de brugerne i deres hverdag, hvor de udvælger, hvilke af de problemer, de har observeret, de ønsker at løse. Derefter udvikler de prototyper af løsningerne, som de præsenterer og diskuterer med hinanden og undervejs lader brugerne afprøve dem. Vi bruger meget pap og plastik til at udvikle prototyper. Brugerne har nemmere ved at kritisere og rette på en prototype, der ikke ser alt for færdig ud, siger Kirsti Andersen. Hun tilføjer, at man laver mange ændringer og nye prototyper, før det endelige produkt eventuelt bliver sat i produktion. Jeg synes, det er meget vigtigt, at de kommer ud til folk med forskellige funktionsnedsættelser, for de har vidt forskellige behov, siger Karin Beyer, som er en af de brugere, der er med i projektet og formand for Danske Handikaporganisationer i Furesø kommune. Der er i alt fire forskellige typer funktionsnedsættelser repræsenteret i projektet. Særlige behov TrygVesta hvad har det med hjælpemidler at gøre? Umiddelbart ingenting. Men udviklingskonsulent Louise Eff fra forsikringsselskabet TrygVesta forklarer, at funktionshæmmede kan have særlige behov, som adskiller sig fra den gængse Hvordan lukker man en ganske almindelig dør, når man sidder i kørestol. Karin Beyer, som sidder i kørestol, har sin egen helt enkle løsning en snor, som hun endda har haft i munden, når hun triller ind i stuen og trækker døren efter sig. Hvad kan en virksomhed på kursus i Brugercentreret Design og Innovation mon få ud af det? kernefamilie og lønmodtager, som de ellers fokuserer på. Det er ikke kun fysiske produkter, der skal være anderledes for funktionshæmmede, de kan også have brug for særlige forsikringsprodukter. Louise Eff er i forvejen bekendt med brugerdreven innovation, så hendes forventninger er, at hun bliver endnu bedre til at bruge det i praksis, og så ser hun frem til at dele erfaringerne med både egne kollegaer og ansatte i helt andre brancher og virksomheder. Jeg sidder som udviklingskonsulent i en afdeling, der udvikler og forbedrer personforsikringer det vil sige det, du kan forsikre omkring din person, og ikke de ting du har købt. Derfor er kurset rigtigt relevant for mig, for vi ønsker at blive endnu bedre til at ramme kundens behov, siger Louise Eff og fortsætter: Jeg håber at få redskaber med hjem til brugerinvolvering og prototyping, som for mig betyder at lave test af et nyt produkt overfor kunderne, inden jeg går i gang med at sælge det rigtigt. Det kan være en rigtig god måde at se, om det, man har fundet på som løsning, til det man har observeret og hørt fra kunderne, faktisk også duer i virkeligheden. Louise Eff synes, det er enormt spændende at møde en ny slags brugere, som hun ikke har stiftet bekendtskab med tidligere. I august-september i år vil CIID være vært for et opfølgningsseminar, hvor hjælpemiddelbranchen og andre interesserede vil have mulighed for at få et indblik i processen og de resultater, der er fremkommet. Samvær, motion og velvære - Ud under åben himmel. Genoptræning, hverdagstræning og vedligeholdelsestræning. Styrke, kondition, kredsløb, balance og koordination. Forankring i egen organisation - med mulighed for at inddrage frivillige. En vigtig brik i Det Gode Ældreliv. Nu på Plejecentret Sølund i København. Skab jeres helt eget og unikke: Motions- og Mødested! Mangeårig erfaring med varig brugerinvolvering (E-konceptet). Ny tryghedsalarm Fungerer på GSM-nettet helt fri for telefonstik Kan indgå som del af TeleVagt personsikringssystem Nyt og tidssvarende design Mulighed for tilslutning af en mængde tilbehør (fx sengevagt, dør- og røgalarm) Fås også i analog udgave til telefonstik STT Condigi tilbyder en række produkter, der giver en mere sikker og tryg hverdag. Få mere information på tlf eller: Få mere information på tlf.: eller på:

21 Hjælpemidler Tema Juni 2010 NyhedsInformation 21 Hvis hovedet fungerer - kan man klare næsten alt Jeg er heldig, jeg kan bruge mine arme og hænder, altså i forhold til folk jeg har kendt med lammelse eller leddegigt, så kan jeg meget mere, siger Karin Beyer, siddende i sin kørestol, som hun i dag er totalt afhængig af Af Jorun Christophersen Karin Beyer sidder ude i haven i sin kørestol denne forårsaften, hvor jeg ringer hende op. Hun spørger, om jeg hører godt nok, for ellers kører hun bare ind i stuen. Det er ikke noget problem. Jeg tænker straks nej, det er da alt for besværligt at skulle bikse kørestolen ind i stuen igen. Men det kendetegner nemlig Karin, at hun ikke opfatter sine begrænsninger som et problem, men mere som en udfordring. Og udfordringen med at komme ud og ind ad havedøren, har hun selv fundet løsningen på - en snor og en gulvskrubbe. Det handler bare om at identificere problemerne, og så løse dem. Man kan også kontakte kommunen. Men jeg har nu ikke ringet til kommunen og bedt om en gulvskrubbe, griner Karin. Barndom Karin Beyer er født med en genetisk betinget arvelig knoglesygdom, der gør hendes knogler så skøre, at hun nu er nødt til at sidde i kørestol. Hendes barndom var også præget af begrænsninger. Hun blev født med flere knoglebrud, og som barn brækkede hun benet, blot hun faldt over dørtrinet. Hun har aldrig kunnet cykle, stå på ski eller andre ting med risiko for at hun faldt, for så brækkede hun stensikkert en knogle. Det er først de senere år, at jeg er nødt til at benytte kørestol, men så har der været andre hjælpemidler. Jeg har næsten altid skullet have hjælpemidler, siger Karin. Da hun brækkede lårbensknoglen for et par år siden, var det blot, fordi hun satte foden lidt for hårdt på en trappe for igen at få balancen. Den knækkede midt over, og det er endda den stærkeste knogle, vi har sammen med den stærke lårmuskel og alligevel. Hvis hovedet fungerer, kan man klare næsten alt. Karins hoved fungerer helt bestemt godt, og hun lever også stort set et normalt liv. Hun har været lektor i fysik ved Roskilde Universitet. Hun er godt på vej til de 67 år, men gik først på pension for et par år siden. Det var mest, fordi jeg brækkede mit ben igen, så synes jeg ikke, det var rimeligt, at jeg fortsatte, når nu andre skulle fyres på grund af besparelser. Jeg har også mit frivillige arbejde, det fylder simpelthen så meget, siger Karin. Hun sidder både i Handicaprådet og er formand for Danske Handicaporganisationer i Furesø kommune. Hun bruger så megen tid, hun overhovedet kan på arbejdet i handicaporganisationerne, men der går også megen tid til indkøb, til at klare de praktiske ting i hjemmet og til behandlinger, som hun er nødt til at følge på grund af sygdommen. Barrierer i det offentlige Det er enormt vigtigt, at vi har adgang til offentlige bygninger. Det er det, vi kæmper så hårdt for, at vi kan deltage i kulturlivet, teaterlivet og i samfundslivet i det hele taget. Vi skal også kunne købe ind og komme i biografen og i skoevn. Det handler ikke kun om at overleve, men også at leve, siger Karin. Hun påpeger, at det hovedsagelig er udenfor hjemmet, at hun oplever handicap. Handicap er ikke en egenskab ved personen. Funktionsnedsættelsen er en egenskab ved personen, hun definerer handicap således: Funktionsnedsættelse x Barriere = Handicap. Handicappet er forbundet til situationen, og man kommer ud for mange forskellige handicap i løbet af dagen. Hvis jeg er et sted, hvor der ikke er en barriere, så oplever jeg ikke noget handicap, siger Karin og tilføjer, at hvis hun besøger folk og ikke har problemer med at komme ind i hjemmet og hen til bordet, så oplever hun ikke noget handicap. Men her er det oftest problemerne med at benytte folks toilet, der skaber problemer. Her er barrieren. Det kan gøre det besværligt at besøge venner og familie. Man bliver nødt til at planlægge besøget således, at man ikke skal på toilettet under besøget. Karin har vænnet sig til det og fundet sine egne løsninger, men der er ikke så mange steder, man kan komme, fordi de fleste steder har trapper. Derfor er handicaptoiletter og adgangsforhold til offentlige steder en ting, hun dagligt slås for i sit frivillige organisatoriske arbejde i kommunen. I øjeblikket arbejder hun med at se på, hvordan man skaffer adgang til et fitnesscenter, som indrettes i nogle gamle bygninger i kommunen. Handicaporganisationerne har klageret, hvis der gives dispensation. Vi vil meget hellere indgå i et konstruktivt samarbejde med kommunen på forhånd, så der slet ikke bliver nogen klagesager. Der er meget arbejde i det, hvor jeg sidder og skriver og følger med i, hvad der sker i Folketinget. Hver gang der kommer en ny lov, skal vi se på, hvilken indflydelse den Fremtidens trykfordeling fra Botved; ClinActiv TM + MCM TM og P330 Botved tilbyder komplette løsninger til en mere sikker og effektiv patientpleje. Som noget helt nyt på det danske marked kan vi nu tilbyde antidecubitusmadrasser med dynamisk lavtryk, som forebygger og behandler tryksår. Fem individuelle lavtrykszoner inkl. en indbygget hælzone. Trykregulering med Vario Advanced tm trykreguleringssystem Maksimal bæreflade via Real I-mmersion Therapy Fleksibilitet i valget mellem kontinuerlig eller vekslende lavtryksterapi MCM TM mulighed for luftstrøm for at sikre optimalt mikroklima Miljøvenlige produkter pga. lavt strømforbrug. har på handicappede, siger Karin. Arbejder skaber store papirdynger i hendes hjem, som hun heldigvis kan flytte rundt på, når der kommer gæster. Hun tager sit rullebord, som hun skubber foran kørestolen og ind i soveværelset og lægger bunkerne på sengen. Gæsterne hjælper med at rydde op og putte i opvaskemaskinen, inden de går. Så sætter jeg mig måske og ser fjernsyn og glemmer alt om bunkerne. Når jeg så skal i seng, opdager jeg, at sengen er fyldt med bunker af papir. Så må jeg starte med at trille bunkerne tilbage igen, det kan godt tage sin tid, fortæller en smilende Karin, som hele tiden pointerer, at hun jo har det rigtig godt og kan en masse i forhold til så mange andre med funktionsnedsættelser. Hjælp til personlig pleje Dengang jeg sad med lårbensbrud sidste gang, kunne jeg ikke bøje mig ned. Jeg kunne ikke noget som helst. Da kom der hjemmehjælp om aftenen og skulle hjælpe mig med de lange bukser og hjælpe mig i seng og sådan noget. Det er meget svært at være afhængig af hjælp og sidde og vente, siger Karin. Men hun tog også her sagen i egen hånd, fandt en gribetang og et langt skohorn, så hun selv kunne Når der skal trykkes de rigtige steder - tryksårsmadrasser med dynamisk lavtryk Karin Beyer har været lektor i fysik ved Roskilde Universitet. Hun er snart 67, men gik først på pension for et par år siden. skubbe sko og strømper af, og gå i seng uden hjælp. Det er ofte små simple løsninger og opfindsomhed, der kan løse en situation for hende. For mennesker med kronisk funktionsnedsættelse er det helt afgørende, hvordan man psykisk er i stand til at takle problemerne og afhængigheden. Det kan blive meget svært at blive afhængig af andres hjælp, og man kan nemt opgive i stedet for at forsøge at finde nye løsninger, er Karins erfaring.w Det er sjovt, når vi er sammen, for så kan vi støtte hinanden, for jeg kan række ud for den blinde, som ikke kan se, hvad der er på bordet. Og jeg kan godt skubbes af den blinde, når jeg kan fortælle, hvilken vej vi skal, siger Karin, der mener, at folks funktionsnedsættelser er så forskellige og individuelle, at de - når de er samlet - næsten kan fjerne hinandens barrierer. Netop derfor er det altafgørende, at det projekt, som CIID står for, og hun deltager i, hvor virksomhederne skal udvikle hjælpemidler i samarbejde med brugerne, ser på så mange forskellige funktionsnedsættelser som muligt. Hun er meget spændt og glæder sig til at se, hvad virksomhederne får ud af det.

22 22 NyhedsInformation Juni 2010 Tema Hjælpemidler Klik ind på: - og læs dine branchenyheder Velfærdsteknologi Vi tror ikke bare, at velfærdsteknologi er en løsning i sig selv, men omvendt er det en ting, vi er meget interesseret i, fordi den har masser af positive effekter, siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen Af Jorun Christophersen Kunne du tænke dig at male? Mund og Fodmalende Kunstneres Forening søger altid efter nye medlemmer over hele verden, så hvis du har lyst til at male, hører vi gerne fra dig. Betingelsen for at kunne blive optaget i foreningen er, at man ikke kan bruge sine hænder, og derfor skal holde penslen med munden eller foden. Den internationale forening blev stiftet i 1956 og har til hovedformål, at reproducere kunstnernes originalværker, som så sælges fra de forskellige landes forlag i form af kalendere, kort o.s.v. Foreningen inspirerer og hjælper kunstnerne med deres kunstneriske virke og arrangerer udstillinger og work-shops, hvor kunstnerne kan deltage, udveksle erfaringer og opmuntre hinanden til videre udvikling Der er på verdensplan ca. 700 mund- eller fodmalende kunstnere, som er stipendiater, associerede medlemmer eller fuldgyldige medlemmer. Medlemmerne er alle garanteret en livslang månedlig ydelse, som fortsat udbetales selv om sygdom eller fremtidige følgesygdomme hindrer kunstneren i at male. Den faste ydelse er betydelig, men derudover udbetales også en årlig bonus. Foreningens danske gren er Mund- og Fodmalende Kunstneres Forlag ApS som har til huse i Roskilde. Vi var ikke at finde på messen i år, men hvis du er interesseret i at vide mere om os, så kontakt vores forlag, som gerne sender dig informationsmateriale. Forlagets adresse er: Mund- og Fodmalende Kunstneres Forlag Aps, Hersegade 22, 4000 Roskilde. Telefon På Demensdagene, som i år blev holdt i forbindelse med Health & Rehab Messen i Bella Center, var der fokus på velfærdsteknologien. Spørgsmålet er, om brugen af intelligent teknologi er lige om hjørnet for demente. Teknisk set er der næsten uanede muligheder, men er teknologien velegnet til demente, og kan den spare de ressourcer, som regeringen gerne vil have? Jeg ved godt, at regeringen mener, at vi kan spare en masse ressourcer ved indførelse af den ny velfærdsteknologi. Men jeg tror det modsatte. Jeg tror, man får øjnene op for, at man bare flytter ressourcerne et andet sted hen. Vi får en periode, hvor vi skal bruge flere ressourcer på at finde ud af, hvordan vi bruger teknologien, hvordan vi forholder os til den, og hvordan vi uddanner os i forhold til, hvilke kompetencer den kræver, siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. Kasper Hallenborg, lektor ved Syddansk Universitet, var en af oplægsholderne. Han forsker specielt i teknologi til demente, der retter sig imod kognitiv støtte, mobilitet og dagligdags aktiviteter. Ifølge ham er der tre forskellige typer teknologi, der allerede er tilgængelig, som skal tilpasses demente. GPS teknologien bliver allerede nu brugt, men mest som alarmteknologi. Når den demente har forladt sin bopæl, kan man finde vedkommende igen via GPS signalet. Men denne teknologi kan udnyttes meget bedre, end man gør i dag, mener Kasper Hallenborg. GPS en kan bruges som kommunikationsanlæg, som vi kender det fra bilerne, og hjælpe den demente til at finde vej. Hvis man bevæger sig væk den daglige rute, så vågner systemet og siger: hvis du stadig vil hen til parken, skal du dreje til højre ved kirken. Systemet kan også have en kalenderfunktion, så det husker en på, hvad man skal i dag, siger Kasper Hallenborg. Det vil være et system, hvor man vil bygge mere og mere ind i det. En gradvis proces, hvor vi får et bedre og bedre billede af, hvad målet må være, siger han. Tante Olgas fødselsdag Den anden gruppe indenfor kognitiv støtte til demente, som også allerede er på markedet, er mobiltelefonen. Peg på billederne i albumet og mobiltelefonen fortæller om tante Olgas fødselsdag, hvem der er på billederne, og hvad der ellers skete. Det gøres ved blot at scanne en stregkode ind i telefonen. Ligeledes kan telefonen fortælle dig, om du behøver at købe mere mælk, når du står i supermarkedet. Igen her ved hjælp af stregkoden. Allerede nu bruges telefonen også som turistguide og kan eksempelvis fortælle dig, hvad det er for en bygning, du står overfor. Det gode ved disse teknologier er, at de kan bruges og være et hjælpemiddel for os alle. Når alle har sådan en, oplever den begyndende demente sig ikke stigmatiseret, og man behøver heller ikke at blive visiteret til den som til andre hjælpemidler, siger Kasper Hallenborg. Informationsskærme i plejecentre Noget, flere plejecentre har vist stor interesse for, er trykfølsomme skærme, som hænger på væggen og Se vores spændende nyheder på Health & Rehab i BC Skummadrasser Statisk luftmadras Aktiv kompression (IPC 1,3,6 og 12 kammer systemer) Vekseltryk madrasser Silikone sårbandager Honning Sårbandager Kompressionsbandage Behandlerkompressionsstrømper Senge og borde

23 Hjælpemidler til demente Tema Juni 2010 NyhedsInformation 23 gør det ud for et fjernsyn. De kan bruges som elektronisk opslagstavle. Man kan kontakte personale og pårørende ved at trykke på et billede af dem, og der kan bygges utallige funktioner ind i dem. Det kan spare personalet for tid til flytninger, når fru Jensen skal hentes, fordi der er frokost. Ved at informere om frokosten via skærmen, vil fru Jensen være i stand til selv at gå hen i frokostholdsstuen. Kasper Hallenborg mener, at det ikke vil vare længe, før man vil se disse skærme på plejecentrene. Projektet Intellicare, som han arbejder med, regner med at ansøge ABT-fonden om penge til et demonstrationsforsøg af skærmen til efteråret. Det vil tage nogle år, inden vi har indhentet viden om, hvordan demente reagerer overfor en computerskærm i stedet for personlig kontakt. De, der har Den nye velværdsteknologi kan ikke erstatte omsorgen. sygdommen i dag, kommer nok ikke til at bruge den, men for dem der kommer efter, som har været vant til i deres dagligdag at bruge skærme, kan det måske være, at de får gavn af den, siger Nis Peter Nissen. Selv om Kasper Hallenborg er optimistisk med hensyn til anvendelsen af teknologien, er han enig med Nis Peter Nissen i, at den skal afprøves og tilpasses individuelt, og at der er megen viden, der skal indhentes. Det kræver oplæring og kompetencer både af personale, pårørende og den, der skal bruge den. Da demens er en sygdom, der hele tiden forværres, vil teknologien kun anvendes af begyndende demente, men her vil den også kunne være en stor støtte for eksempelvis demente, som ikke tør gå ud af angst for ikke at kunne finde hjem igen og derfor bliver isoleret i deres bolig. Næppe besparelser i nær fremtid Antallet af demente stiger år for år og forventes fordoblet de næste ti år. Men politikerne må ikke regne med, at teknologi er løsningen på problemet med et stigende antal demente og færre hænder i plejesektoren. Man kan sammenligne udviklingen og indførelsen af velfærdsteknologien med dengang, vi fik computeren. Vi forventede, at man ville spare en masse papir, det skete ikke, men til gengæld fik vi en meget højere kvalitet i det, der bliver skrevet. Det samme kan ske ved indførelsen af teknologien, den vil ikke spare ressourcer i en lang tid frem, men skabe en kvalitet på andre områder for demente. Men den er ikke løsningen på problemet med manglende ressourcer, siger Nis Peter Nissen. Teknologien vil spare tid og ressourcer på længere sigt, men det kræver, at man går i gang med at afprøve den og indsamle viden og blive klogere på, hvad målet er med den. Det kræver tid og uddannelse at tilpasse teknologien individuelt, mener Kasper Hallenborg. BørneSelen til autostol Selen har det formål at fastholde og støtte børn med særligt behov i deres autostol. Således at forældre og andet personale kan være sikre på at de bliver i stolen. Materialevalg og konstruktion giver optimal sikkerhed. Selen er fremstillet i samarbejde med brøndagerskolen og med positiv udtalelse fra Færdelsstyrelsen. Selen er nem at montere på de nævnte stole. Selen vi fremstiller er beregnet til montering i almindelig barnestol af følgende mærker. Rømer: KID DK / KID PLUS / KID FIX / Cybex Britax: KID / KID FIX / MAXI-CROSI / RODI XR Storckenmüle: MY-CL. Michael Laustsen ApS: Sintrupvej 21 A DK-8220 Brabrand The STAID - for active and comfortable lifting Stingray - nyudviklet multijusterbar klapvogn i flot design Stingray er en velgennemtænkt multijusterbar klapvogn og et oplagt valg til børn med særlige behov for komfort og støtte. Nyt og revolutionerende ved Stingray er bl.a. at køreretningen kan drejes 180, mens barnet bliver siddende i vognen. Sædeenheden fås i 2 størrelser, der kan vokse med barnet. Etac A/S Egeskovvej 12, 8700 Horsens, Danmark Tel Fax

24 24 NyhedsInformation Juni 2010 Tema Hjælpemidler Hædret for høj designkvalitet Quickie Helium er en ny fastramme kørestol. Jay J3 puden er en ny generation af puder til brugere i højrisiko gruppen for tryksår. Quickie Helium er navnet på en ny fastramme kørestol med ekstremt gode køreegenskaber, som V. Guldmann AS præsenterede på årets Health & Rehab messe i Bella Center som et af årets nye hjælpemidler. Med sit fremragende og nyskabende design har Quickie Helium imponeret juryen i en af de mest prestigefyldte internationale design konkurrencer Red Dot Award: produktdesign 2010, hvor kørestolen er blevet tildelt en Red Dot for høj designkvalitet. Red Dot er et kvalitetsstempel for netop høj designkvalitet. Quickie Helium fra Sunrise Medical kombinerer ultra lav vægt, justeringsmuligheder samt ekstrem fasthed i hele kørestolen. Med den seneste teknologi og udvikling fra bl.a. cykel- og bilindustrien, er Quickie Helium udviklet til kørestolsbrugere med behov for ekstremt gode køreegenskaber og ultra lav vægt. Quickie Helium er en ultra let fast ramme kørestol, som kan finjusteres, så den passer præcis til brugerens specifikke behov. Den giver hermed brugeren mulighed for at manøvrere og køre stolen med et minimum af indsats. En anden nyhed fra Sunrise Medical er Jay J3 puden, som er en ny generation af puder til brugere i højrisiko gruppen for tryksår. Den blev ligeledes præsenteret på Health & Rehab af V. Guldmann. Med dette nye produkt har Sunrise Medical endnu engang bevist, at de er én af verdens førende producenter af tryksårsforebyggende puder. Der er mulighed for at korrigere og tilpasse puden til den enkelte bruger uden at gå på kompromis med stabiliteten. Jay J3 puden tilbydes med enten standard fluid, variabel fluid samt en air indsats. Der tilbydes 53 forskellige størrelser helt nede fra 30 x 30 cm og op til 60 x 60 cm. Puden har en max. brugervægt op til enten 150 eller 227 kg alt efter størrelsen. Nyt i Danmark Tryghedstelefon med alarm Doro Care SecurePlus Store taster 4 hurtigkaldtaster med fotos Trådløs alarm og svar Stemmeoptaget alarmbesked Teleslynge Kan bruges til automatisk b-svar ALLROUND-BAGAGEBÆRER FOR EL-SCOOTER, HANDICAPCYKLER OG CYKLER FLYTBAR ELLER STATIONÆR MONTERING 1.299,- RUSTFRI - LET - VARIABEL - HØJ BÆREEVNE TILPASSET ALLE GODKENDTE ANHÆNGERTRÆK Nordens ALLROUND-importør Kon ak TDC Handicapservice på eller på dc.dk Bakkegårdsvej 2-6 DK-7900 Nykøbing M. Tel worm.dk

25 Hjælpemidler Tema Juni 2010 NyhedsInformation 25 Forcerer dørtrin som et andet bæltekøretøj Klik ind på: Super-rollator: Et af årets nye innovative hjælpemidler Ved til stadighed at besøge en række messer og udstillinger rundt om i verden er det lykkedes for den lille dynamiske virksomhed, Kronborg Care, at frembringe et unikt produkt: En nyudviklet rollator, som er lidt ud over det sædvanlige. Rollatoren Mobiane lev vist for første gang i år på en større rehab messe i Tyskland. Og senest på Health & Rehab i Bella Center i maj, hvor den var blandt de indstillede produkter til nomineringen af årerts hjælpemiddel. Rollatoren har vakt stor opmærksomhed, da den har et helt nyt hjulsystem, som gør det muligt at forcere mindre forhindringer, stort set uden det opdages af brugeren. Rollatoren, der har en udformning og anvendelighed, der længe har stået på mange brugeres ønskeseddel, kan forcere dørtrin, mindre forhindringer og kantstene, helt op til fem cm. Forhjulenes konstruktion giver samtidig rollatoreren en meget lille vende-radius, og den er konstrueret således, at den maximale bredde på 58 cm sikrer, at den kan komme igennem alle døråbninger, også indendørs. Rollatoreren er udviklet og gennemtestet i Tyskland, hvor man har lagt meget vægt på stabilitet og anvendelighed. Bremse i begge sider En af de nye ideer ved konstruktionen er, at man har mulighed for at låse eller bremse rollatoren både med venstre og/eller højre hånd. Rollatoreren vil altid på grund af udvekslingen af muskelkraften, uanset hvor svag den måtte være, bremse lige meget på begge hjul. Herved undgår brugeren at huske at bremse i begge sider. Rollatoren er selvfølgelig sammenklappelig og fylder herefter kun 30 cm. - i bilen eller i hjemmet. Vægten er små 10 kg. Den er forsynet med et blødt og behageligt hvile sæde. Af andre fordele kan nævnes de trinløse justerbare ergonomiske håndtag, lige som rollatoren er forsynet med en stor, rummelig indkøbstaske. Vi er stolte af produktet og af at kunne leve op til egen målsætning om at levere et kvalitets produkt, der imødekommer individuelle krav og behov, så brugeren får en tilfredsstillende og holdbar løsning, siger direktør Louise Kronborg. Kronborg Care er i dag nok mest kendt for sine letvægtsramper i glasfiber og Ganymed albuestokke, som er specielt tilpassede kvalitetsprodukter. Nærmere oplysning på eller tlf TRANSPORT MED OMTANKE DEN SIKRE LØSNING NYHED! Nu også MOBELI håndgreb og EasyGO el-kørestole og el-scootere hos Trappetjeneren ApS Se mere på Trappetjeneren ApS ApS Arnold Nielsens Blv A stuen Stuen DK-2650 Hvidovre Tlf.: Fax Fax Årets nyhed nr. 2 ThevoVital - madrassen til de demente Ved brug af ThevoVital madrassen til den demente opnås en forbedret søvnkvalitet. Bedre søvnkvalitet giver mere overskud i dagtimerne og en større grad af samarbejde i de daglige aktiviteter. Hjælp til bedre søvn for den demente Mere villighed til at deltage i daglige aktiviteter Mindre aggressivitet Frigører personaleressourcer NYHED i Danmark Uden bivirkninger Minimal vedligeholdelse Meyland Smith Mobility and more Meyland - Smith A/S - Industrivej 27 DK Taars Tlf.: Fax.: En 2. plads... Ja, men vi er faktisk rigtig stolte over at få den anerkendelse af et produkt, som primært kommer personalet til gode! Kontakt Langhøj og få en demonstration af den bedste bus for personalets arbejdsmiljø. Tlf.: , mail:

26 26 NyhedsInformation Juni 2010 Tema Wii også for ældre Computerspil på Nintendo Wii er seneste aktivitet for ældre på plejecentrene i Odense. Kommunen satser målrettet på at styrke de sociale aktiviteter for de ældre borgere Kom så slå så til, gi ham en på hovedet. Det er måske ikke de bemærkninger, man venter at høre på et plejecenter. Men det skal man til at vænne sig til, ligesom man skal vænne sig til at se beboerne med elektroniske stave i hænderne og med øjnene stift rettet mod fjernsynet, parate til at dyste i boksning, tennis, bowling og andre nye spil. De spiller ikke hver dag, men et par gange om ugen er der mulighed for at lave noget nyt og se frem til besøget fra aktivitetsmedarbejderne i afdelingen Aktiviteter i Plejeboliger, som alene har til opgave at styrke de sociale aktiviteter for plejecentrenes beboere. To gange om ugen kommer aktivitetsmedarbejderne forbi de 24 plejecentre, og så har beboerne mulighed for at ønske en aktivitet. Det var i den forbindelse, spillene fra Nintendo Wii kom på banen. Giver sjov og snak Spørgsmålet er, hvordan vi rammer mændene på plejecentrene, siger Vinnie Skovkjær. Mange aktiviteter ligger mere for kvinderne. Gruppen af medarbejdere havde så en snak om, hvordan kan vi bedre få fat i mændene på plejecentrene. Det første tiltag blev en herrefrokost, hvilket var et stort ønske for mændene. Derfor samlede vi sidste år 118 mænd til en herrefrokost fra plejecentrene med stor succes. Denne aktivitet vil blive gentaget igen i år. Men hvad kunne vi ellers tilbyde mændene - vi har prøvet mange forskellige ting, som ølbrygning, lave egen snaps m.m., men hvad men den lidt mere aktive del. Derfor kom dette forslag omg Nintendo Wii, fortæller Vinnie Skovkjær. Ideen kom fra en af medarbejderne, som havde set sine nevøer spille, og da der var penge tilovers på kontoen, forslog hun indkøb af Nintendo Wii. For nogle få tusinde kroner er det muligt at anskaffe konsollen, hvorfra spillene afvikles og de bevægelsesfølsomme stave, som gør det muligt at lade, som om man virkelig spiller tennis, boksning, golf eller bowling. Det kræver kun en projektor, så er det muligt at spille en af sine favoritsporter. En pæn række spil er allerede udviklet til Nintendo Wii, og hele tiden kommer flere til. Børn og voksne er vilde med mulighederne. Det giver bevægelse, snak, sjov og latter. Spillene giver en dejlig oplevelse for de ældre ikke kun for mændene, også mange kvinder deltager, forklarer Vinnie Skovkjær. Det handler ikke kun om at få muskler hvis det er dem, der skal opbygges, kommer de ældre ind i et visiteret tilbud. Nej, vi tænker på spillet som en social aktivitet. Men det kan vi da ikke, siger beboerne måske til at begynde med. Men når de så prøver det, opdager de, at de kan noget, som de ikke troede muligt. Det giver en dejlig oplevelse, og kørestol behøver ikke være en hindring. Vi gejler dem op Ergoterapeut Stine Hejnfeldt nikker genkendende til Vinnie Skovkjærs beskrivelse. Wii, som vi har brugt fra januar, virker godt til bevægeligheden og til styrkelse af koordinationsevnen. Spillet fremmer de sociale sammenhænge, og det virker godt på humøret. Men det er os medarbejdere, der skal ud og hente beboerne. Vi skal motivere Solveig og Hans til at deltage. Og så lette er spillene heller ikke. Tennis f.eks. er for indviklet, for der skal de både trykke på en knap og bevæge armene. Jo flere gange de prøver, desto bedre går det, lyder erfaringen. Man kan forestille sig, at hvis vi foranstaltede nogle træningsforløb over en periode, at det ville blive bedre, siger Stine Hejnfelt. Så langt er vi ikke nået endnu. Når aktivitetsmedarbejderne møder op på plejecentret, sætter de spillet på væggen via en projektor. På den måde får spillet en størrelse, som deltagerne kan forholde sig til. Derefter går medarbejderne ud og kaprer spillerne i deres boliger. Så forklarer vi det for hver enkelt deltager, og jeg spiller så som den anden spiller. Det er sjældent, to beboere spiller mod hinanden. Vi bruger spillet meget forskelligt afhængig af deltagerne. Nogle gange kigger beboerne bare på, andre gange styrer jeg den ene stav, andre igen kan deltagerne styre det hele selv. Kom så, råber vi. Vi prøver at gejle dem op, for ellers er det svært at få dem til at slå igennem. Det handler meget om at motivere beboerne. Nogle tør ikke - andre skal vi styre og guide meget. Hjælpemidler Boksning er et af de spil, Stine Hejnfelt finder bedst. Her skal deltagerne blot stå op og slå ud med armen. Her er ingen knapper, der skal slippes samtidig med, at armen svinges. I stedet drejer det sig om at opildne og guide deltagerne. Boksning appellerer mest til mændene, kvinderne er mere til bowling. Det er lige mange kvinder og mænd, det lykkes at lokke til at deltage. Men decideret muskeltræning vil Stine Heinfeldt ikke kalde aktiviteten. Hverken tennis eller bowling er specielt lette. I begge spil skal man både kunne svinge staven samtidig med, at man skal kunne slippe knappen på konsollen på det rigtige tidspunkt, så bolden eller kuglen får den rigtige fart og afsæt. Det kræver koordinationsevne. Et stort problem ser Stine Hejnfelt også i det faktum, at beboerne tilhører en generation, som ikke forstår, hvad der foregår på væggen. De forstår ikke, hvem af spillerne de selv er, at de f.eks. selv repræsenterer den slørede figur på væggen. Der er det lettere at styre kuglen i bowling. Stine Heinfeldt er faktisk lidt i tvivl om, Nintendo Wii er egnet som træning for plejehjemsbeboere. Snarere skal det bruges som en social aktivitet med lidt bevægelse og et godt grin. Et er Stine Heinfeldt dog sikker på: Spillene formår tit at lokke et stort smil frem for det er anderledes, og beboerne skal bruge sig selv på en ny måde. Jeg har tænkt, at vi skal prøve med et spil, der handler om at holde balancen på et bræt, hvor man selv skal gøre noget aktivt. Der kunne jeg forestille mig, nogen kunne være med og få styrket balancen. Om det dur, må tiden vise. Nu er Wii-konsollen købt. Det er i hvert fald ikke prisen på nye spil, som bliver en hindring. Glæde i plejeboliger Odense kommune har besluttet at gøre afdelingen for Aktiviteter i Plejeboliger permanent. For det lille beløb af 4,2 mio. kr. får kommunens 24 plejecentre hver uge to besøg a` tre timers varighed, hvor medarbejderne sætter gang i aktiviteter som gymnastik, spil, gåture, udflugter (afdelingen har sin egen bus), underholdning og musik. Vi rammer pct. af beboerne, når vi møder op på centrene, fortæller leder af afdelingen, Vinnie Skovkjær. Hver dag besøger vi 8-10 plejecentre, hvor medarbejderne to og to tilrettelægger aktiviteter for beboerne. Det kan være op til 20 beboere alt efter aktiviteter. Baggrunden for ordningen var en undersøgelse blandt beboerne, som viste, at der var stor forskel på aktivitetsniveauet på centrene. Nogle steder skete der for lidt, lød kritikken. Dermed opstod ideen med en central enhed med ansvar for de aktiviteter, som ligger ud over pleje og omsorg. Det er jo altid de aktiviteter, der skæres på, når der mangler hænder, siger Winnie Skovkjær. Aktiviteter i plejeboliger har et basispersonale på otte og har derudover tilknyttet 10 personer i fleksjob og fem i virksomhedspraktik. Personalet har forskellig erhvervsbaggrund, som pædagoger, terapeuter, social- og sundhedsuddannede og personer uden uddannelse. Det vigtigste er engagementet, de menneskelige egenskaber og evnen til at motivere andre til at deltage. Bruger - Hjælper Formidlingen har gennem mange år været Danmarks store og seriøse leverandør af praktisk hjælp, respiratorovervågning, ledsagelse og mange andre ydelser til handicappede brugere. Besøg vores stand på Health & Rehab 2010 Besøg os på vores stand på Health & Rehab 2010 og få meget mere at vide om vore ydelser og de forskellige og fleksible muligheder, der er for et godt samarbejde mellem brugere, kommuner og Bruger - Hjælper Formidlingen. Vores medarbejdere står parat med informationsmaterialer om bl.a. BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) og de alle de andre ydelser, vi leverer til det kommunale område. Bruger - Hjælper Formidlingen afholder Miniseminar om BPA De nye BPA-regler har nu været i kraft i næsten halvandet år. Både brugere, kommuner og leverandører har derfor samlet en række erfaringer, men der hersker stadig en del usikkerhed om de nye ordningers indhold og deres økonomiske rammer. Bruger - Hjælper Formidlingen har allerede et betydeligt antal BPA-brugere, og vi vil derfor gerne præsentere vore erfaringer på Miniseminaret. Samtidig vil vi selvfølgelig gerne fortælle om de fleksible og altid prisbillige BPA-ydelser, vi kan tilbyde brugerne, uanset hvilken kommune og hvilken økonomi, der er tale om. Kom og bidrag til en god drøftelse af, hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for at videreudvikle BPA til størst mulig gavn for brugerne. Miniseminaret afholdes onsdag den 5. maj kl i lokale B5-2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN leverandør og partner for handicappede brugere og deres kommuner Stol på Easy-Climb Medtager alle former for for køre- og og bærestole Forcerer alle former for for trapper Glidende og hurtig transport op op og og ned ned Stor aktionsradius og og gennemført sikkerhed for bruger og betjener Stor belastningsevne op til 230 kg kg. for de adipøse mennesker Altid på trapperne Op på 5. sal på 5 min! Easy-Climb Godsbanegade 2 DK-2640 Hedehusene Tlf Fax mail:

27 Hjælpemidler Tema Juni 2010 NyhedsInformation 27 Nintendo Wii-projekt hjælper smertepatienter Nyt fra Aalborg Universitet: Gennem leg kan man glemme sine muskelsmerter og få øget livskvalitet, viser forstudierne i et dansk forskningsprojekt med fibromyalgi-patienter En forsker med fokus på leg og interaktive teknologier og en speciallæge, der vil hjælpe smerteramte fybromyalgi-patienter til en bedre hverdag er det makkerpar, der søger nye deltagere til et projekt med spændende perspektiver. Deres indledende undersøgelser med tre forsøgspersoner har givet dem en tro på, at leg og bevægelse gennem Nintendo Wii-spil giver meget fine resultater og bedre livskvalitet for patienter, som ellers lider af smerter og isolation på grund af sygdommen fibromyalgi. Patienterne har selv valgt hvilke sportsgrene, de ville dyrke på Nintendo Wii, som er en slags computerspil, hvor man skal have hele kroppen i bevægelse i stedet for blot at sidde og kigge på en skærm. Træningen er foregået i et laboratorium på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, så forskerne efterfølgende har kunnet analysere videooptagelser af patienternes bevægelsesmønstre. Træning gennem leg I starten står patienterne relativt stille, men langsomt bliver deres bevægelser mere levende og spillet mere normalt. De opfatter det ikke som almindelig træning, men som en leg, og derfor bliver de grebet af spillet og engageret på en måde, hvor det er langt mere sjovt end smertefuldt. De slapper af og bruger muskler, som de ellers har været bange for at bruge, forklarer Hans-Jacob Haga, der er speciallæge i reumatologi med egen klinik i Esbjerg. Hans undersøgelser viser, at testpersonerne har opnået en forbedring på pct. i deres smerteproblemer, og han håber derfor sammen med Aalborg Universitet Esbjerg at kunne fortsætte forsøgene i større skala. Derfor benyttede hans samarbejdspartner på Aalborg Universitet, lektor Tony Brooks, sig af årets Health & Rehab-messe i Bella Center til at komme i kontakt med potentielle deltagere i næste det af projektet. På sin stand fremviste han flere eksempler på, hvordan moderne medieteknologier, leg og læring kan spille sammen, hvilket han selv og mange medialogi-studerende på Aalborg Universitet Esbjerg arbejder med. På rehab-messen kom både fagfolk, hjælpemiddelfirmaer og familier med handicap-relaterede behov. Derfor blev Nintendo Wii-projektet også præsenteret. Jeg har i flere år arbejdet med teknologier til genoptræning, som kan sammenlignes med Nintendo Wii, men her går det den modsatte vej: Wii er et kommercielt produkt, som bliver tilpasset til genoptræningsprogrammet. Det åbner muligheder i folks eget hjem, for i legen glemmer patienterne deres problemer eller smerter, fortæller Tony Brooks. Der er andre, der i disse år afsøger mulighederne for at bruge Nintendo Wii i behandlingssammenhænge, men så vidt vides er Tony Brooks og Hans- Jacob Haga de eneste, der har fokus på fibromyalgi, som er kendetegnet ved muskelsmerter og ømhed, der ikke kan påvises på normal vis. Verdens første crashtestede 6- vejs-konsol blev for første gang vist på årets Health & Rehab messe i Bella Center. Verdenspremiere i Danmark Verdens første crashtestede 6-vejs bilsædeunderdel har premiere i Danmark Mange danske handicappede bilister anvender en 6- vejs-konsol for at flytte sig let og hurtigt fra kørestolen til førerpladsen eller passagersædet. Frem til i dag har der ikke eksisteret nogen trafiksikker 6-vejs-konsol. Men på årets Health & Rehab messe i Bella Center kunne den svenske virksomhed Autoadapt præsentere verdens første crashtestede 6-vejs bilsædeunderdel. Autoadapt har et verdensry for sine sikkerhedstestede tilpasningsløsninger til handicapbiler. Man har forstået handicappede bilisters behov for at kunne køre trafiksikkert i bilen også med en 6-vejs-konsol. Autoadapt har udviklet sin egen 6-vejs-konsol, som er den første crashsikre 6- vejs-konsol på verdensmarkedet. Nu kan en handicappet bilist endelig køre bil lige så sikkert som alle andre, siger Harald Freytag, markedschef på Autoadapt, Europas største biltilpasningsvirksomhed med forretningsidéen at bistå mennesker med funktionshandicap og ældre personer med bevægelseshandiap. Et stort plus er, at Autoadapts 6-vejs-konsol har en gamache over løfteunderstellet. Så kan ingen børn eller medpassagerer komme i klemme, når 6- vejs-konsollen bevæger sig op eller ned. Autoadapt er de eneste på markedet med en klemsikring på en 6-vejskonsol. Konsollen er oplagt at kombinere med en lift. Hermed kommer bilisten nemt fra jorden til rattet. Fleksibiliteten for Autoadapts 6-vejs-konsol betyder også bedre muligheder for montering sammen med bilens originalsæde eller med meget forskellige typer sæder, f.eks. Recaro-sæder. Autoadapts produkter forhandles herhjemme af Langhøj Autoindretning APS og Handi Mobil. TaskeRollator I BYEN MED STIL! ELLER RING PÅ TELEFON PARODOL specialtandpasta giver TOTAL mundsundhed PARODOL indeholder 4 planteolier, som erner skadelig plak og dæmper betændelsestilstande. PARODOL er udviklet af dansk paradentosetandlæge. Spørg efter PARODOL på apoteket eller køb den på Paradentoseklinikken. Hovedgaden 16 A Høng KURSER FOR LEDERE OG MEDARBEJDERE I HJÆLPEMIDDEL- DEPOTER Styring og udvikling af hjælpemiddeldepotet et strategisk perspektiv For ledere af hjælpemiddeldepoter Grenaa den september Styring af økonomien på hjælpemiddeldepotet For medarbejdere på hjælpemiddeldepoter Grenaa den august Effektive og smidige arbejdsgange på hjælpemiddeldepotet For medarbejdere på hjælpemiddeldepoter Grenaa den september Pris kr. pr. kursus. RING til udviklingskonsulent Martha Højgaard på hvis du har spørgsmål til kurserne. SKRIV til koordinator Dorthe til Aida Hadzimahovic på hvis du har spørgsmål om tilmelding. LÆS MERE OG TILMELD DIG på Konference Inkontinenskonferencen november 2010, Comwell Kolding Information og tilmelding

28 28 NyhedsInformation Juni 2010 Tema GPS til hjemmeboende demente i Aalborg De pårørende kan selv eftersøge den demente i ABT-fondens projekt, hvor hjemmeboende demente tilbydes en GPSenhed med safelink GPS en er også udstyret med en såkaldt rød panikknap, så brugeren kan give sig til kende. Få øjeblikke senere vil der indgå en SMS på den mobiltelefon, der forud er koblet op på enheden, oplyser Aalborg Kommune. Pårørende kan eftersøge en bortgået dement via mobiltelefon, og der vil få øjeblikke senere indgå en nøjagtig angivelse af, hvor den bortgåede befinder sig. Det er også muligt at kommunikere med den bortgåede, da enheden kan benyttes som en mobiltelefon. I Aalborg ligger visitationen til GPS-enheden hos en demensfaglig medarbejder i ældreområderne, og såfremt en læge har patienter til projektet, kan der rettes henvendelse til det ældreområde, hvor borgeren bor. Der opfordres til, at ægtefælle, pårørende, venner m.fl. retter henvendelse til en demensfaglig medarbejder for nærmere oplysninger og evt. optagelse i projektet. Det er en forudsætning for deltagelse i projektet, at den demente er fuldt ud klar over, hvad deltagelse betyder. Borgeren skal udfylde en samtykkeerklæring og give accept til, at han/hun altid skal bære enheden på sig. Den demente eller pårørende skal også kunne sætte batterienheden til opladning - ca. hvert fjerde døgn. Projektperioden er fra medio marts i år til 30. april 2011, og i den periode har Aalborg Kommune fået stillet ca. 135 GPS-enheder til rådighed. Hjælpemidler Gør livet lettere Hvordan bliver livet lettere at leve? Det har CareNet en masse forslag til i form af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler, som blev vist på årets Health & Rehab-messe. Alle har til formål at støtte brugerne i en ellers tung og uhåndterbar hverdag. Der er f.eks. den berømte sælrobot, Paro. Med sin noget så bløde pels og store, mørke øjne har Paro luffet sig ind i mange hjerter. Men Paro er ikke kun til fornøjelser. Sælrobotten har ved hjælp af en række sensorer Evaluering af 40 robotstøvsugere i Slagelse Kommunes ældrepleje viser, at der frigives tid til andre opgaver De gode erfaringer med robotstøvsugere betyder, at samtlige plejecentre i Slagelse Kommune nu får glæde af de støvsugere, som kommunen nu har afprøvet. 40 eksemplarer af den lille robotstøvsuger er siden midten af 2009 blevet testet på udvalgte plejecentre, i 20 Robotstøvsugere på alle plejecentre borgeres hjem og hos samtlige ældrerådsmedlemmer, der har ageret kontrolgruppe. Konklusionen er, at støvsugeren kan frigive noget af den tid, personalet normalt bruger på støvsugning til andre opgaver og samtidig mindske belastningen af rengøringspersonalet. På plejecentrernes store fællesarealer har støvsugeren været særlig nyttig. Her står få møbler og potteplanter, der kan forsinke støvsugeren. Da succéen er mest og avanceret mekanik vist sig at have en yderst gavnlig effekt på bl.a. demensramte og udviklingshæmmede. Spiserobotten MySpoon er bogstaveligt talt en af de mere håndgribelige hjælpemidler, CareNet viste på messen. MySpoon er et hjælpemiddel til folk, der på grund af funktionsnedsættelser ikke kan spise selv. Ved hjælp af et joystick bestemmer brugeren af MySpoon selv, hvilke dele af spise-tallerkenen vedkommende vil have mad fra. Joysticket kan fx styres af hænder, hage eller fødder alt efter behov. Care- Net er et netværk, der sætter udvikling, anvendelse og udbredelse af robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen. Formålet er at skabe samspil og synergi mellem aktørerne på området og at øge fokus på de teknologiske muligheder, der ligger for udviklingen af velfærdssektoren. Visionen for netværket er at skabe basis for at imødegå fremtidens krav om øget kvalitet på trods af stigende udfordringer i form af mangel på ressourcer, samt at blive et vækstforum for alle interessenter. udtalt på plejecentrerne, besluttede omsorgsudvalget på et møde den 7. maj, at de 40 støvsugere fra testperioden nu skal fordeles på alle plejecentre i Slagelse Kommune. Flere af de 20 borgere, der har oplevet at have støvsugeren på prøve, er glade for, at den har givet dem meget større frihed. En forudsætning for at have en god oplevelse er dog, at testpersonerne selv har ønsket og været i stand til at betjene støvsugeren. Friheden består i, at de nu selv kan beslutte, hvornår de ønsker at få støvsuget. Messe Tilbud Større medarbejdertilfredshed Tryghed for beboere og personale Høj kvalitet i plejen, fuldt dokumenteret Smidig kommunikation imellem personale og beboere HVAD PRIORITERER DU HØJST? Ascom Danmark A/S Naverland 3, 2600 Glostrup T Du behøver heldigvis ikke at vælge, da Ascom leverer helhedsorienterede løsninger indenfor beboerkald og telefoni. Vores platforme er fremtidssikrede og baseret på nyeste IP-teknologier. Vi er specialister i at levere kundetilpassede løsninger, der understøtter og optimerer dagligdagen for såvel beboere som personale og ledelse.

29 Hjælpemidler Tema Juni 2010 NyhedsInformation 29 Musik der lindrer stress Ny forskning: Niels Ejes musik lindrer stress Nu er det videnskabeligt dokumenteret, at Niels Ejes special-designede musik, MusiCure, virker afstressende. Dr.med. Ulrica Nilsson er Skandinaviens førende forsker på feltet musik som medicin, og hun har undersøgt effekten af at lytte til MusiCure. Ud over at sænke produktionen af stresshormoner viser det sig, at MusiCure samtidig får kroppen til at øge sin produktion af fredshormonet oxytocin. Forskningsresultatet er publiceret i Journal of Clinical Nursing. Dr.med. Ulrica Nilsson, der er forsker på Örebro Universitetssygehus i Sverige, har igennem flere år forsket i musiks virkning på hormonbalancen og dermed dens mulige effekt i forhold til eksempelvis stress og angst. Ulrica Nilsson har tidligere dokumenteret, at hjerteopererede patienter producerer mindre af stresshormonet kortisol, når de lytter til en særlig musik, som er komponeret til formålet. I en ny publikation kan Ulrica Nilsson nu også påvise, at kroppens produktion af det gavnlige fredshormon oxytocin stiger, når man udsættes for MusiCure. Hvor en overproduktion af kortisol fører til stress, fungerer hormonet oxytocin lige modsat. Oxytocin fremmer bl.a. lykkefølelsen i os og tilliden til andre, hvilket blandt andet betyder, at vi bliver bedre til at omgås andre mennesker. Forskning og erfaring MusiCure er skabt til at virke beroligende og mentalt inspirerende. Musik kan formidle stemninger og tale til hjertet og vores inderste følelser. Forskning viser, at vores emotionelle tilstand har indflydelse på dannelsen af bl.a. stresshormoner i kroppen og dermed på vores sundhed. MusiCure er designet til at skabe positive, indre billeder og inspirere til drømme og rejser i fantasien, forklarer komponisten Niels Eje. Han har gennem de sidste 10 år studeret rigtig mange menneskers reaktioner på sin musik og fået direkte feedback fra tusindvis private brugere af musikken. Den omfattende erfaringsopsamling har han kombineret med videnskabelige resultater fra professionelle forskere og på den måde er MusiCure løbende blevet forfinet og videreudviklet. Der indgår en del naturlyde i MusiCure, som Niels Eje selv har optaget på rejser rundt i hele verden. Netop kombinationen af musik og natur giver en ekstraordinær oplevelse har jeg erfaret via brugere af musikken. Jeg er meget taknemlig for de mange tilbagemeldinger, jeg får, og bruger erfaringerne i mit videre arbejde med musikken, understreger Niels Eje. Det første MusiCure-album udkom i 2003, og i dag er der udgivet ni CD er i MusiCure-serien. Alle CD erne kan købes på apotekerne i Danmark. Det 9. album er netop udkommet og har titlen Scandinavia. Det nye album er Niels Ejes personlige hyldest til den skandinaviske natur og livsbekræftende nordiske stemninger. Og nu får resten af verden også mulighed for at stifte bekendtskab med Niels Ejes musikalske lydbilleder. I samarbejde med Sony Music International bliver hele MusiCure-serien udgivet i store dele af verden. Den internationale udgivelse sker i anerkendelse af musikkens høje kvalitet og mangeårige, dokumenterede effekt på mennesker, på tværs af generationer og kulturelle skel. - hvis crash test dukken kan vælge Sikker... Musik med helende effekt....og stabil

30 30 NyhedsInformation Juni 2010 Handelspladsen TEMA i nr. 6 Udgivelse: 29/6 Deadline: 18/6 Arbejdsmiljø & Løftehjælpemidler Belysning Totalleverandør af: Alle typer lyskilder El-materiel Kontorbelysning Arbejdspladsbelysning Institiutionsbelysning Armaturgitre efter mål Batterier HØJAGER BELYSNING A/S Få hjælp til din rubrikannonce, ring og få en snak med Kim Louw Doseringsæsker og medicinskabe Et nyt team Mærkevarene Bähncke og K-Salat repræsenteres fremover samlet under Rieber & Søn Danmark A/S. Garderobeskabe SKABE SONESSON INDRETNING Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax Hjælpemidler Indretning Kinnarps A/S Tlf Mail: Kontor og udstilling i Brøndby, Århus og Aalborg og Middelfart SKABE Aftørringspapir og systemer Antidecubitus Brug dine annoncekroner optimalt! Kontakt annonceafdelingen på tlf Aftørringspapir til alle formål. Metsä Tissue A/S Tlf Få hjælp til din rubrikannonce, ring og få en snak med Kim Louw Automatiske døråbnere TORMAX DANMARK A/S Vangeleddet Greve - Tlf Vest: Hjortsvangen 36, 7323 Give Tlf Beklædning v/inger Rostgaard v/ Una Pedersen Kærmosevej 10, 5260 Odense S TLF , Mobil TLF Hjemmeside: www: rostgaarddesign.dk Doseringsæsker, Medicinskabe, Hoftebeskyttere Elevator og lifte til handicappede Med en LIFT er trappen ikke et problem ThyssenKrupp Elevator Erhvervsvej Glostrup Tlf Fax Fødevarer TK BC lift A/S har eksisteret siden 1994 men har mere end 30 års erfaring med produktion og salg af trappelifte til kørestolsbrugere, gangbesværede samt varetransport. H.C. Ørstedsvej Frederikshavn Tlf Fax Støberivej 1, 3660 Stenløse Tlf.: Fax: Web.: Mail: Personløft Personhygiejne Hydroterapi Vassingerødvej Lynge Tlf Fax: Etac A /S Egeskovvej Horsens Tlf Hospitals- og plejeudstyr Vi har alt indenfor klinik- og plejeudstyr KALLISTOS EQUIPMENT SONESSON INDRETNING Grønlandsvej Herfølge Tlf Fax Specialistindretning af opbygning af handicapbusser Ring og få oplyst nærmeste forhandler på Indretning af biler til handicappede Institutionsbusser og plejehjemsbusser Århus: Aalborg: København: NyhedsInformation Indretning af handicapbadeværelser og køkkener Fleksible løsninger til badeværelse og køkken Pressalit Care Tlf.: Web: Konsum/ dagligvarer Arla Foodservice Skanderborgvej Viby J Tlf.: Stationsparken 25 Postboks 1451, 2600 Glostrup Tlf Fax suppe bouillon sauce aspic krydderier ris italiensk pasta grøntkonserves dressinger dessert stivelse kartoffelmos margarine olie KNORR - HELLMANNS - PHASE & PFANNI er alle registrerede varemærker

31 side 3 Seneste landsopgørelse viste, at ca. 10 pct. af de ældre, der havde mulighed for at vælge privat leverandør, benyttede sig af det. Nyt aldringscenter i Odense Syddansk Universitet i Odense vil samle aldersforskningen mellem universiteterne i Århus, Køb designer nyt til de ældre side 8 Kun godt halvdelen af de danske plejehjem har retningslinjer for plejen af døende. Hvis det skal blive bedre, skal de praktiserende læger knyttes fastere til plejehjem. Det er ønsket fra det førende plejehjem med en dødspolitik, H gårdsparken degevinst, at man opretholder valgfriheden mellem lægerne samtidig med der er en form for plejehjemslæge. - Jeg foreslår d side 5 Handelspladsen Juni 2010 NyhedsInformation 31 Storkøkkenog kantineudstyr Kursusog konferencesteder Sygepleje- og institutionsartikler Vandbehandling Salg - service af vaskeriudstyr: Sygehuse Møntvaskeri Hotel & Restauranter Storkøkkener Kantiner Institutioner Partner Danmark Bækkenskyllere, opvask og autoklavering A/S Electro-Service Hospital Holkebjergvej Odense SV Tel.: Kapacitet til mere end 400 overnattende personer. 140 dobbeltværelser med eget bad. Lydanlæg Teleslyngeanlæg Højttaleranlæg Mikrofonanlæg Kongebakken Smørum Tlf Fax Møbler Projektering, salg og service af Storkøkkener og Kantiner Måløv Værkstedsby 104, 2760 Måløv Vi projekterer og indretter opvaskeanlæg til institutioner kantiner kontorer laboratorier sygehuse tandlæger Erhvervsvej 2, 2600 Glostrup Øst Vest Telefax Projektering, salg, service af opvaskeanlæg til: Laboratorier Sygehuse Lægeklinikker Kantiner Storkøkken Institutioner Partner Danmark Tlf Bregnerødvej Birkerød Tlf Fax Trappemaskiner Danmarks førende Mobile Trappemaskiner - til Gods- og Persontransport Kinco Corporation Overgårdsvej Holstebro Tlf.: Mobil VAND TIL Vaskeri- og skyllerumsudstyr opvaskemaskiner kaffemaskiner isterningmaskiner espressomaskiner dampovne vaskemaskiner HOH Water Technology A/S Geminivej Greve tlf.: Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger Telefon Salg og service af komplette vaskeriløsninger Tlf først med det bedste... ALT TIL VASKERIET Maskiner og udstyr Bøgesvinget Skovlunde Tlf Fax Autoklaver, skyllerumsudstyr og desinfektionsmaskiner Firskovvej Kgs. Lyngby Tlf Fax Desinfektions- og Sterilisationsudstyr Måløv Værkstedsby 104, 2760 Måløv NyhedsInformation Projektering og levering af nøglefærdige vaskerier Erhvervsvej 2, 2600 Glostrup Øst Vest Telefax Kinnarps A/S Tlf Mail: Kontor og udstilling i Brøndby, Århus og Aalborg og Middelfart Storkøkkener m.m. Kontor/industri m.m. Køle-/frysemøbler Klima anlæg Køle-/fryserum Varmepumpe Blæst køl & Chok frys Varmegenindvinding Komfur & Stegebord Maskinkøling Pastakoger & friture EDB køling Ovn & Opvasker Industri køleanlæg - og meget mere. LKS ApS Tingvejen 38C, 6500 Vojens, tlf Agertoften 39, 6000 Kolding, tlf mob: mobil: Nicolai - Franck Søndergaard Bentin Scalamobil IQ Tlf Mobil Trappemaskiner og trappelifte Transport med omtanke Mål dit blodtryk!!!! Tegn et årsabonnement på, dit tværfaglige månedsblad, så holder du dig orienteret om dit job i den offentlige sektor. Du får samtidig dette effektive blodtryksapparat til en værdi af kr. 406,50. Tegn abonnement nu Nøglebokse/ Elektroniske nøglebokse Trappetjeneren ApS Tlf.: Undervisnings materiale Normalpris kr. 528,00 Blodtryksapparat kr. 406,50 Ialt kr. 934,50 Tryghed og sikkerhed er vore nøgleord WORMS SMEDE- OG MASKINVÆRKSTED ApS Bakkegårdsvej Nykøbing Mors Tlf Fax Persienner BLANCO MADTRANSPORTSYSTEMER - STORKØKKENUDSTYR M.M. SE MERE PÅ NyhedsInformation S C A N T E R A P I Hvirvelsøjler Skeletter - Kranier Ledfunktionsmodeller Anatomiske modeller plancher Øvelsesmodeller SCANTERAPI Fr. Bajersgade 26 DK-8700 Horsens Tlf Fax Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Evt. leveringsadresse Att. person Telefon Din pris kr. 400,00 Du sparer kr. 534,50 Udfyld kuponen og du får tilsendt blodtryksapparatet, når vi har modtaget din indbetaling på kr. 400,- ekskl. moms. Ja tak, undertegnede vil gerne tegne et årsabonnement på NyhedsInformation til 400,- kr. ekskl. moms (11 numre) incl. blodtryksmåler Cvr. nr. Postnr. By Postnr. By Stilling Mobil Foretrækker privat hjælp Herning Kommune er i front, når det gælder privat ældrepleje. Af dem, som fik bevilget hjemmehjælp i 2007, valgte hver fjerde at få hjælp fra et privat firma i stedet for kommunen. Det betyder, at de private firmaer efterhånden sidder på ca. 17 pct. af markedet i Herning. NyhedsInformation Nr Årgang 29. Februar 2008 For Social- og Sundhedssektor Til kamp mod kontrol Århus Kommune vil indføre kontrolfri zone i ældreplejen Marielundvej 46 E 2730 Herlev Att. abonnement Tlf Fax Fremtidens hjælpemidler Århus-studerende Ny satsning i rekruttering Læger skal knyttes fast til plejehjem Fredericia Kommune går nye veje for at skaffe flere hænder LÆS Mad & Køkken Nye designboller på ældresuppen...side 15 Spot på: Færdigretter og frostvarer...side 17 Husk porto Døden på plejehjem: Praktiserende læger skal igen knyttes mere fast til plejehjem, så dødsfasen er mere værdig, lyder kravet fra det førende plejehjem med en dødspolitik, Holmegårdsparken

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen v/regionsformand Mette Schrøder og Danske Fysioterapeuter v/ konstitueret regionsformand Kirsten Ægidius Vi anerkender at Silkeborg Kommune er i en ekstraordinær

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden. Regionsbestyrelsesmøde Start: mandag den 19. januar 2009 kl. 14-19.

Læs mere

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser

Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt. Politik. Kurser Selveje Danmark Nyhedsbrev nr. 5-2013 Aktuelt Selveje Danmark udpeget af erhvervsministeren Kontingent og EAN-nummer Morgenmøde om førtidspension og flexjob Politik Frivillighed og selveje Nedlæggelse

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere