Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer"

Transkript

1 Ledelse af dagtilbud dialog og beslutning om nye ledelsesformer 37

2 Projektledelse: Dorthe Nørgaard, KL Jørn Kjølseth Møller, BUPL Projektgruppe: Camilla Hagelund, KL Lise Balslev, KL Mikael Wennerberg Johansen, BUPL Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Ledelse af dagtilbud - dialog og beslutning om nye ledelsesformer Tryk: Chronografisk Væksthus for Ledelse Januar 2008 ISBN: ISBN: pdf

3 Forord To ud af tre kommuner har ændret deres ledelsesstruktur for dagtilbud til børn i alderen 0-6 år eller har besluttet at gøre det. Det skyldes blandt andet øgede krav om kvalitet og dokumentation i de offentlige ydelser, effektiv anvendelse af knappe ressourcer og skærpet konkurrence om arbejdskraften. Sammenlægninger, netværksledelse, områdeledelse og distriktsledelse er nogle af de typiske svar, kommunerne giver på tidens udfordringer. Væksthus for Ledelse har i dette hæfte samlet og struktureret en række af de indhøstede erfaringer med at udvikle nye modeller for ledelse på dagtilbudsområdet. Det er blandt andet sket gennem analyse af ca. 35 forsøg, en spørgeskemaundersøgelse til kommunale børne- og ungechefer samt interview med en bred kreds af aktører på området. forældrebestyrelser, institutionsledere og medarbejdere, som selv står foran eller midt i ændringer i ledelsesstrukturen. Det er vores håb med dette hæfte at bidrage til en sådan dialog og at den vil føre til velovervejede beslutninger om, hvordan dagtilbudsområdet fremover skal ledes og organiseres i den enkelte kommune. Hæftet er en forkortet og bearbejdet udgave af rapporten Ledelse af dagtilbud under forandring en undersøgelse af ledelsesstruktur og lederfaglighed på dagtilbudsområdet. Væksthus for Ledelse vil gerne takke de mange, som med stort engagement har bidraget til projektet med deres viden og erfaringer. Væksthus for Ledelse Formålet med projektet er at give et bedre grundlag for dialog og beslutninger blandt kommunalpolitikere, forvaltningschefer, Lars Holte, KL Formand Kim Simonsen, KTO Næstformand

4 Indhold Dagtilbud under forandring 6 Politisk fokus på børns udvikling Kommunernes indre ledelsesreform Nye lederroller ændret lederfaglighed Modeller for ledelse af dagtilbud 9 Traditionel institutionsledelse Sammenlagt institutionsledelse Netværksledelse Områdeledelse Distriktsledelse Tværgående problemstillinger 25 Roller og relationer Bæredygtighed Faglig udvikling Mangfoldighed Indflydelse

5 De politiske beslutninger 31 Gode råd til ændringsprocessen 32 Læs mere 34 Projektets metode og resultater er grundigt beskrevet på og i rapporten Ledelse af dagtilbud under forandring.

6 Dagtilbud under forandring Politisk fokus på børns udvikling Grundlaget for det pædagogiske arbejde med børn i dagtilbud er Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, der trådte i kraft 1. august Loven lægger særlig vægt på, at det enkelte dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver dem mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Loven lægger op til et helhedssyn på barnet og dets udvikling og afspejler en stigende offentlig interesse for børns vilkår som helhed. Børns opvækst opfattes ikke kun som forældrenes ansvar, men i stigende omfang også som et offentligt anliggende. Denne udvikling har blandt andet ført til en række lovgivningsinitiativer, der skal regulere indholdet i og kvaliteten af den pædagogiske virksomhed på dagtilbudsområdet. En rød tråd i rækken af politiske initiativer er den stigende betydning, der tillægges god ledelse af institutionerne. Tankegangen er, at god ledelse af dagtilbud skaber udviklende og attraktive arbejdspladser med øget faglighed til følge. Det betyder større kvalitet i det pædagogiske arbejde og dermed gladere børn og mere tilfredse forældre. Kommunernes indre ledelsesreform Samtidig etablerer kommunerne i disse år større institutionsenheder, så flere tidligere selvstændige daginstitutioner får fælles ledelse. Det sker enten ved direkte at lægge institutioner sammen eller ved at koncentrere ledelsesstrukturen i distrikts- og områdeledelser. En stærk drivkraft i udviklingen er, at der i dag stilles andre krav til ledelse af dagtilbud end tidligere. Ledelsesopgaven er vokset,

7 fordi en række økonomisk-administrative opgaver er flyttet ud fra den centrale forvaltning. Opgaven er også indholdsmæssigt blevet mere kompleks, idet dagtilbudsområdet har fået tilført nye opgaver og målsætninger. Sigtet med de igangværende ændringer i ledelsesstrukturen er ifølge kommunerne at styrke ledelsen af daginstitutionerne, at fremme kvaliteten, at sikre en større faglig og ressourcemæssig bæredygtighed i institutionsstrukturen samt at skabe bedre sammenhæng til øvrige tilbud til børn og unge på 0-18-års-området. Nye lederroller ændret lederfaglighed Flere af de nye ledelsesmodeller opererer med to klart definerede ledelsesniveauer: en daglig og en overordnet ledelse. Den overordnede leder får en ny relation til den øvrige medarbejdergruppe gennem en klarere defineret lederrolle og ledelsesansvar. Det kan betyde, at den overordnede leder ikke nødvendigvis bør have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men snarere være i besiddelse af en ledelsesprofessionel indstilling, relevant joberfaring og nogle mere personlige egenskaber. Ledelsesopgaven inddeles traditionelt i fire opgaver: faglig ledelse, personaleledelse, økonomisk-administrativ ledelse og strategisk ledelse. Med det afsæt kan der tegnes to meget forskellige profiler for henholdsvis en overordnet og en daglig leder. Figuren på næste side viser, hvor tyngden i deres respektive ledelsesopgave ligger. De daglige ledere kommer i højere grad til at indgå mere direkte i udviklingen af det pædagogiske arbejde med børnene. De kommer dermed tættere på de øvrige pædagogiske medarbejdere i hverdagen. Dette hæfte præsenterer en række nye erfaringer og tendenser inden for ledelse af dagtilbud og gennemgår nogle af de temaer og udfordringer, det er relevant at have med i dialogen og beslutningerne om nye ledelsesstrukturer.

8 To lederprofiler med forskelligt fokus Distrikts-/områdeleder Strategisk ledelse Daglig leder Strategisk ledelse Faglig ledelse Økonomiskadministrativ ledelse Faglig ledelse Økonomiskadministrativ ledelse Personaleledelse Personaleledelse

9 Modeller for ledelse af dagtilbud I disse år ser vi en strukturændring i den måde, hvorpå kommunerne organiserer og leder dagtilbud til børn i alderen 0-6 år. Den traditionelle struktur med at lade én leder og én souschef stå i spidsen for én institution er gradvis på vej ud til fordel for en mangfoldighed af alternative ledelsesstrukturer. Kommunerne afprøver især varianter og blandinger af følgende fire modeller:

10 10 Sammenlagt institutionsledelse hvor to eller tre (nabo)- institutioner lægges sammen under én ledelse. Det vil sige, at man fastholder en traditionel ledelsesstruktur med én institutionsleder og én souschef, men skaber et større institutionsmiljø. Netværksledelse det vil sige et forpligtende samarbejde mellem institutioner - enten inden for samme område (0-6 år) eller i tværgående netværk på tværs af institutionstyper (0-18 år). Hver institution fastholder således egen leder og eget budget, og lederne af de enkelte institutioner indgår i et sideordnet ledelsessamarbejde. Områdeledelse det vil sige fælles ledelse på 0-6 årsområdet, hvor der er ansat én områdeleder for en række daginstitutioner (eventuelt også dagplejen). Hver institution udgør således en afdeling under områdeinstitutionen. Hver afdeling har sin egen daglige leder, mens områdelederen har det overordnede ansvar også for det fælles budget. Distriktsledelse det vil sige fælles ledelse af forskellige institutionstyper, fx daginstitutioner, fritidshjem/-klub, SFO og skole. Modellen indebærer, at der er ansat en fælles distriktsleder med det overordnede ansvar for distriktsinstitutionen. Hver afdeling under distriktsinstitutionen har egen daglig leder, og distriktsinstitutionen har ét fælles budget. De to sidstnævnte modeller opererer dermed med to ledelsesniveauer: en område-/distriktsledelse samt en daglig ledelse. Daglig leder kaldes også ofte pædagogisk leder eller afdelingsleder. I figurerne på de kommende sider er daglig leder markeret med Alle andre lederroller har symbolet

11 11 Oversigt: Fem modeller for ledelse af dagtilbud Traditionel institutionsledelse Sammenlagt institutionsledelse Netværksledelse Områdeledelse Distriktsledelse Leder og souschef mindre enhed Fusion af institutioner i en traditionel struktur Ledelse gennem netværk Fælles ledelse af ensartede institutionstyper Fælles ledelse af forskellige institutionstyper Vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Ledelse udøves af en institutionsleder i samarbejde med en souschef. Én forældrebestyrelse for hver institution. Indebærer en sammenlægning af to eller flere institutioner til én større institution ofte aldersintegreret. Fastholdelse af traditionel ledelsesstruktur (leder, souschef og evt. afdelingsleder). Én samlet forældrebestyrelse for institutionen. Samarbejde mellem ledere inden for samme område, fx 0-6-års-området, eller på tværs af forskellige institutionstyper, fx dagtilbud, SFO og skole. Flad ledelsesstruktur med et sideordnet samarbejde. Selvstændige forældrebestyrelser i hver af de deltagende institutioner. Tidligere selvstændige institutioner inden for samme område, fx 0-6 år, der indgår som afdelinger i én ny områdeinstitution. Den fælles ledelse af områdeinstitutionen udøves af en områdeleder i samarbejde med daglige ledere. Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget. Tidligere selvstændige institutioner, fx dagtilbud og skole, der indgår som afdelinger i distriktsinstitutionen. Den fælles ledelse af distriktsinstitutionen udøves af en distriktsleder sammen med de daglige ledere af hver af afdelingerne i den nye institution. Én fælles forældrebestyrelse og ét samlet budget.

12 12 Traditionel institutionsledelse Leder og souschef mindre enhed Dagtilbudschef Forvaltning Institutionsleder Institutionsleder Institutionsleder Institutionsleder Dagplejeleder Vuggestue Børnehave Aldersintegreret institution Fritidsordning Kommunal dagpleje

13 13 Modellens muligheder Lokalsamfundets overlevelse, nærhed og mangfoldighed De lokale skole- og dagtilbud kan lettere fastholdes. Nærheden og mangfoldigheden i det kommunale dagtilbud sikres med flere mindre og selvstændige institutioner. Modellens udfordringer Øget ledelsespres Økonomisk-administrative arbejdsopgaver og de mange lovændringer udgør et betydeligt pres på ledelsen. Begrænset bæredygtighed Såvel den ledelsesmæssige, faglige som økonomiske bæredygtighed er ofte begrænset.

14 14 Sammenlagt institutionsledelse Fusion af institutioner i en traditionel ledelsesstruktur Dagtilbudschef Forvaltning Institutionsleder Sammenlagt institution børnehave Institutionsleder Sammenlagt institution aldersintegreret Institutionsleder Vuggestue Institutionsleder Børnehave Evt. daglig leder Børnehave Evt. daglig leder Børnehave Børnehave Vuggestue

15 15 Modellens muligheder Styrket ledelse: Det er ofte nemmere for en leder på fuldtid at finde sig til rette i lederrollen. Ledere i sammenlagte institutioner bliver ofte stærkere i deres ledelse. Større faglig og ledelsesmæssig bæredygtighed: Den større personale gruppe giver mulighed for et bredere fagligt miljø, fx med arbejdsgrupper på tværs i huset og mere selvledelse. Modellens udfordringer Mangel på synlig ledelse i nogle afdelinger: Personalet i de afdelinger, hvor institutionslederen ikke fysisk er placeret, kan opleve ledelsen som mindre synlig og nærværende. Manglende samhørighed: Hvis de sammenlagte institutioner er fysisk adskilte, er det ofte krævende at skabe samhørighed mellem flere personalegrupper.

16 16 Netværksledelse Ledelse gennem forpligtende netværk Dagtilbudschef Forvaltning Institutionsleder Børnehave Institutionsleder Vuggestue Institutionsleder Børnehave Institutionsleder Vuggestue Institutionsleder Aldersintegreret institution Ledernetværk Institutionsleder Aldersintegreret institution Netværk på samme område (fx 0-6 år)

17 17 Dagtilbudschef Forvaltning Skolechef Institutionsleder Børnehave Skoleleder Skole Institutionsleder Vuggestue Skoleleder Skole Institutionsleder Aldersintegreret institution Ledernetværk Skoleleder Skole Tværgående netværk fx dagtilbud og skole

18 18 Modellens muligheder Ligeværd og selvorganisering: Netværkets principper om ligeværd og selvorganisering skaber et fælles grundlag for at samarbejde på tværs af forskelligartede institutioner. Styrket personligt lederskab: Det personlige lederskab opleves ofte som styrket, da lederne i netværket får udviklet deres lederroller og -kompetencer. Kobling af faglig og strategisk ledelse: Deltagerne i netværket får typisk styrket både den faglige og strategiske ledelse og koblingen mellem dem. Styrket samarbejde: Netværk øger samarbejde og vidensdeling på tværs af institutioner. Den enkelte leder står mindre alene med sine problemer. Lettere introduktion af nye ledere: Indkøringen af nye ledere kan blive både bedre og lettere. De kommer hurtigere ind i tingene og opnår et bredt professionelt tilhørsforhold. Modellens udfordringer At finde sammen om fælles mål og klar arbejdsdeling: Principperne om ligeværd og selvorganisering kan komme i konflikt med behovet for en fastere styring og en mere formaliseret struktur. At finde balancen mellem obligatorisk og frivillig deltagelse: Det kan være svært at blive enige om, i hvor høj grad deltagelsen i netværket skal være obligatorisk eller frivillig. Manglende ledelsesmæssig bæredygtighed: Netværksledelse risikerer at fastholde ledelsen af mindre institutioner i en situation, hvor ledelsesindholdet i lederjobbet er begrænset. Etablering af samarbejde på tværs af personalegrupper: Netværksledelse praktiseres gerne som et samarbejde på ledelsesplan. Ofte er der mindre fokus på at inddrage andre personalegrupper.

19 19

20 20 Områdeledelse Fælles ledelse af ensartede institutionstyper Dagtilbudschef Forvaltning Områdeleder Områdeinstitution Områdeleder Områdeinstitution Daglig leder Daglig leder Daglig leder Daglig leder Daglig leder Daglig leder Børnehave Vuggestue Aldersintegreret institution Vuggestue Vuggestue Dagplejen

21 21 Modellens muligheder Styrket ledelse: Områdelederen kan i kraft af sin overordnede position lettere træde ind i følsomme sager og kan styrke de daglige lederes evne til at håndtere vanskelige situationer. Faglig bæredygtighed: Stærkere pædagogisk faglighed. Der bliver bedre tid til faglig ledelse, og strukturen åbner lukkede fagmiljøer op for inspiration udefra. Øget ledelsesmæssig bæredygtighed: I kommuner med mange små institutioner kan ledelsesteamet fungere som et godt forum for strategisk og faglig ledelse. Mere effektiv ressourceudnyttelse: Ressourcerne kan ofte udnyttes bedre. Det gælder fx administration, kursusudgifter, inventar, pedel og gartner. Bedre afsæt for eksternt samarbejde: Bedre samarbejde med eksterne samarbejdsparter, bl.a. fordi områdelederne kommer ledelsesmæssigt på højde med fx skolelederne. Lettere lederrekruttering: Stillingerne som områdeleder får et mere attraktivt ledelsesprofessionelt indhold og kan derfor være lettere at rekruttere til. Modellens udfordringer Længere kommando- og kommunikationsveje: Risiko for større distance mellem medarbejdere/daglige ledere og forvaltningen. Uklar rolle- og opgavefordeling: Det tager tid at skabe klarhed om roller og fordeling af ansvar mellem områdeleder og daglige ledere. Varetagelsen af souschefrollen: I nogle tilfælde efterlyses en souschef-funktion. Afdelingen kan opleve at mangle en toer, når den daglige leder er ude af huset. Attraktive lederstillinger: Man bør overveje, hvordan man gør lederjobbet så attraktivt som muligt for de daglige ledere, fx ved at fokusere på deres forbedrede muligheder for at udøve pædagogisk ledelse.

22 22 Distriktsledelse Fælles ledelse af forskellige institutionstyper Dagtilbudschef Forvaltning Skolechef Distriktsleder Distriktsinstitution Leder af dagtilbud Børnehave Leder af dagtilbud Vuggestue Daglig leder Dagtilbudsafdeling Daglig leder Skoleafdeling Skoleleder Skole Skoleleder Skole

23 23 Modellens muligheder Styrket implementering af indsatsområder: Modellen kan styrke implementeringen af politisk udmeldte indsatsområder på tværs af traditionelle institutionsgrænser. Styrket eksternt samarbejde: Distriktsledelse kan fremme samarbejdet med fx forvaltning, PPR og sundhedspleje qua den større tyngde og tværfaglighed i ledelsen. Bedre overgange: Kan give mere glidende overgange og bedre sammenhæng i barnets liv samt bedre støtte til udsatte børn og familier. Mere effektiv ressourceudnyttelse: Ressourcerne kan ofte udnyttes bedre. Det gælder fx administration, kursusudgifter, fælles indkøb, vikarer mv. Modellens udfordringer Etablering af samarbejdskultur: Forskellige faglige baggrunde kan være en barriere for at etablere det ønskede faglige miljø på tværs af faggrupper. En usynlig dagtilbudsdel: Dagtilbudsdelen risikerer at føle sig opslugt af den nye og større struktur, hvor skoleområdet traditionelt har domineret. Mindre selvbestemmelse: I praksis falder det ikke altid de daglige ledere let at give afkald på de administrative ledelsesopgaver. Ændret forældresamarbejde: Nogle forældre oplever det tværgående bestyrelsesarbejde som mere engagerende andre synes, det kommer lidt for langt væk fra deres egne børns institution.

24 24 Oversigt: Modellernes muligheder og udfordringer Traditionel institutionsledelse Sammenlagt institutionsledelse Netværksledelse Områdeledelse Distriktsledelse Muligheder nærhed mangfoldighed fastholdelse af lokalsamfund styrket ledelse større faglig, økonomisk og ledelsesmæssig bæredygtighed ligeværdighed og selvorganisering kobling af ledelsesopgaver styrket samarbejde øget trivsel og bedre introduktion af nye ledere styrket ledelse styrket faglighed og kompetenceudvikling bæredygtighed effektiv ressourceudnyttelse styrket eksternt samarbejde styrket implementering af politiske udmeldinger styrket eksternt samarbejde bedre overgange effektiv ressourceudnyttelse Udfordringer øget ledelsespres begrænset ledelsesmæssig, økonomisk og faglig bæredygtighed manglende synlig ledelse manglende samhørighed fælles mål og klar arbejdsdeling balance mellem obligatorisk og frivillig deltagelse manglende bæredygtighed etablering af samarbejde på tværs distance til forvaltning/længere kommunikationsveje uklar rolle- og opgavefordeling varetagelse af souschefrollen etablering af samarbejdskultur usynliggørelse af dagtilbudsdel mindre selvbestemmelse ændringer i forældresamarbejdet

25 25 Tværgående problemstillinger Der findes ikke én rigtig ledelsesstruktur. Alle strukturer rummer forskellige muligheder og udfordringer. Det rette valg afhænger af den kultur og tradition modellen skal fungere i og af de øvrige politiske, økonomiske og geografiske vilkår i den pågældende kommune. Derfor er det afgørende, at man i den enkelte kommune nøje overvejer, hvilken ledelsesmodel der passer bedst til de lokale vilkår og politiske målsætninger. På de følgende sider præsenteres fem temaer og en række underpunkter, der kan være en hjælp til disse overvejelser. En række problemstillinger skal der således tages stilling til, uanset hvilken ny ledelsesmodel der er til debat.

26 26 Roller og relationer En ny ledelsesstruktur forandrer roller og indbyrdes relationer både internt i institutionerne og mellem institutioner og forvaltning. Derfor er det vigtigt, at kommunen er åben om forandringerne og tydelig om, hvilke roller og relationer den ønsker i en ny struktur. Det gælder fx på følgende områder: Lederroller: Ændringer i ledelsesstrukturen medfører nye roller for lederne. Et godt udgangspunkt er at udarbejde en positiv definition af de enkelte lederroller, så der bliver fokus på indhold og udfordringer, og stillingerne fremstår attraktive. Ledelsesteam og ledernetværk: De nye ledelsesstrukturer er mange steder en løftestang for udbredelsen af ledelsesteam. Blandt de vigtige fordele er bedre trivsel blandt lederne, sparring på tværs, lederudvikling i hverdagen og mulighed for specialisering. Forvaltningens rolle: Det er vigtigt for en vellykket overgang til ny ledelsesstruktur, at forvaltningen i sin rådgivning og sine processer støtter lederne i de forskellige faser af overgangen til en ny ledelsesstruktur. Kompetenceudvikling: De nye krav til lederne betyder, at der kan være behov for at efteruddanne lederne. Flere kommuner har gode erfaringer med efteruddannelse, der er målrettet den valgte ledelsesstruktur. Herudover er der også behov for et generelt løft i ledernes lederfaglighed, fx i form af generelle lederuddannelser på diplom- eller masterniveau. Kommunikation i beslutningssystemet: Alle de nye ledelsesstrukturer indebærer ændrede kommunikationsveje. For forvaltningen er det nemmere at kommunikere med færre institutioner og afdelinger. Men ændringerne rummer også en risiko for øget distance, mindre kendskab og dårligere kommunikation. Disse risici er det vigtigt at forholde sig til.

27 27 Bæredygtighed Større enheder skaber ledelsesmæssigt, fagligt og økonomisk en række muligheder, men indebærer også nye udfordringer. Bæredygtighed kan ikke på forhånd indsnævres til én bestemt institutionsstruktur. Man må blandt andet overveje følgende temaer: Ledelsesmæssig bæredygtighed: At etablere større enheder udløser nye ledelsesmæssige muligheder. Alene en overgang fra institutionsledelse på deltid til institutionsledelse på fuldtid skaber et helt andet fokus i ledelsesarbejdet. De nye ledelsesstrukturer gør det også muligt at etablere større ledelsesteam med bedre muligheder for indbyrdes faglig sparring. Etableringen af en større ledergruppe vil desuden trække flere slags lederkompetencer ind i institutionsledelserne end hidtil. Faglig bæredygtighed: Bortset fra netværksmodellen indebærer alle de nye ledelsesstrukturer, at der etableres større personalegrupper. Det kan bane vej for en specialisering blandt personalet. Der bliver skabt rum for, at medarbejdere kan (videre)udvikle spidskompetencer til gavn for den samlede institution. Ledelsesudfordringen består i at håndtere og udnytte den større faglige spredning blandt medarbejderne. Økonomisk bæredygtighed: Omverdenen forventer i disse år en udvidet og differentieret service med et uændret eller svagt dalende ressourceforbrug. De nye ledelsesstrukturer kan være en mulighed for at bruge ressourcerne mere effektivt. Det kan fx gælde åbningstider og brugen af medarbejderressourcer. Institutionsstørrelse er således et centralt økonomisk tema, når man vælger ledelsesstruktur. Størrelse er dog ikke i sig selv nogen garanti for bedre service og en mere effektiv drift af institutionen. Derfor er det også vigtigt at sikre sig, at den nye struktur reelt fører til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og ikke blot til øget mødetid for lederne, mere tid til koordinering eller lignende.

28 28 Faglig udvikling Det er vigtigt at overveje, hvordan en ny ledelsesstruktur påvirker den faglige udvikling. Kommunen skal holde sine ønsker til og visioner for kerneydelsen for øje, så en ny ledelsesstruktur ikke etableres for sin egen skyld, men rent faktisk højner kerneydelsens kvalitet. Det gælder især på følgende tre områder. Sammenhæng i ledelsesopgaverne: Det kan være en udfordring at fastholde sammenhængen i ledelsesopgaverne, når ledelse udøves på flere niveauer og i flere arenaer. Ledelsesteam og overordnede ledere skal blandt andet bidrage til institutionens udvikling ved at styrke helhedssyn og strategisk tænkning. Det springende punkt er, om der etableres sammenhæng mellem de strategiske mål og ledelsesarbejdet og aktiviteterne i hverdagen. Erfaringerne viser, at ledelsesteamet er et vigtigt forum til at håndtere denne udfordring. Monofaglighed vs. tværfaglighed: Valget mellem de forskellige nye former for ledelsesstruktur er også et valg mellem to hovedveje til faglig udvikling: en styrket monofaglighed eller en styrket tværfaglighed. Nogle steder har fokus på monofaglighed styrket dagtilbudsområdet og bragt det i bedre balance med skoleområdet. Risikoen er, at både dagtilbuds- og skoleområdet lukker sig om sig selv. Tværfaglige modeller styrker mulighederne for tværfagligt samarbejde, men det forudsætter en aktiv indsats for at udvikle fælles dialog og ligeværdighed i de faglige relationer. Tværfagligt samarbejde: Alle de nye ledelsesstrukturer øger i praksis kravene til tværfaglighed. Det kan udløse en række positive gevinster. Samarbejdet kan resultere i en bedre fælles forståelse af børns samlede udviklingsforløb i hele 0-18-års-alderen. Tværfagligt samarbejde rummer dog en række udfordringer både for ledelse og medarbejdere, der repræsenterer forskellige fagprofessionelle miljøer. Manglende kendskab til hinandens fag og professionelle værdier kan være en barriere for at samarbejde. Det samme gælder forskelle i interesser og fokus fx mellem pædagoger og skolelærere.

29 29 mangfoldighed Dagtilbudsområdet er et mangfoldigt område, og det er vigtigt at overveje, hvordan en ny ledelsesstruktur skal rumme og påvirke denne mangfoldighed på især følgende fem områder: Ensartethed vs. forskellighed: Skal de enkelte institutioner og afdelinger bevare og udvikle deres respektive særpræg eller arbejde hen imod fælles værdier og arbejdsmetoder? Kommunernes erfaringer viser, at der er plads til begge dele. Kunsten er dels at definere et fælles grundlag, som giver plads til at bevare en vis forskellighed, dels at være åben for, at fællesskabet kan udvikle sig hen ad vejen. Geografi, identitet og kultur: En ny ledelsesstruktur indebærer nye krav til at skabe vi-følelse og fællesskab på tværs af institutioner og afdelinger. Udfordringen er særlig stor, hvis enhederne er geografisk spredt og har forskellige fagkulturer. Opgaven påhviler såvel daglig leder som en eventuel distrikts-/områdeleder. Også tillidsrepræsentanter kan være en hjælp for ledelsen på dette punkt. Én eller flere modeller: Mange kommuner har flere af modellerne i spil samtidig. Med én model sikrer man sig, at alle dagtilbud har en ensartet og ligeværdig snitflade til samarbejdsparter som fx skolen og i forhold til det politisk-administrative niveau. Med flere modeller kan man sikre sig en større grad af lokal tilpasning. Det kan mindske modstanden mod ændringerne og lette implementeringen. Inddeling af institutioner: En inddeling i områder/distrikter foretaget af forvaltningen kan ofte bedre sikre et helhedssyn. En proces, hvor deltagerne selv finder hinanden, vil i mange tilfælde umiddelbart sikre en større opbakning blandt medarbejdere og ledere, men kan imidlertid presse nogle institutioner ind i løsninger, der ikke er optimale. Selvejende og kommunale institutioner: En særlig udfordring er at blande forskellige driftsformer i samme ledelsesstruktur. Selvejende institutioner har ret til selvstændig institutionsbestyrelse, økonomi og arbejdsgiveransvar. Derfor skal kommunen nøje overveje, hvordan de forskellige driftsformer kan indgå i ledelsesstrukturen.

30 30 Indflydelse De roller og positioner, de forskellige fora for bruger- og medarbejderindflydelse har på dagtilbudsområdet, påvirkes af ændringer i ledelsesstrukturen. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan disse organer skal spille med i den nye ledelsesstruktur. Forældrenes indflydelse: Udfordringen er at sikre, at de nye institutions- og ledelsesformer ikke svækker forældrenes indflydelse og engagement. Gevinsterne i en ny struktur skal også være synlige for dem, og rammerne for deres indflydelse skal tænkes godt igennem. Mange forældres engagement er ofte tæt forbundet med nærheden til deres barns institution og hverdag. I en struktur med netværksledelse er udfordringen at sørge for en kobling mellem forældrebestyrelsernes arbejde og de ledelsesopgaver, som løftes ud af institutionen og over i ledelsesteamet. Når det gælder distrikts- og områdeledelse, tyder erfaringerne på, at disse bestyrelser bedre formår at arbejde på et mere overordnet og principielt niveau. Erfaringerne viser også, at mange forældre fortsat ønsker at engagere sig direkte og lokalt i forhold til deres børns dagligdag. En løsning har en del steder været at etablere to niveauer for forældreindflydelse, så forældrene kan vælge at deltage og engagere sig på det niveau og den måde, de foretrækker. Medarbejdernes indflydelse: Der er tradition for, at pædagoger har en meget høj grad af indflydelse på eget arbejde og på institutionens udvikling som helhed. Nogle oplever, at indflydelsen daler, i takt med at ledelsesarbejdet styrkes i de nye ledelsesformer. Medarbejderne kan således opleve, at deres ønske om bedre ledelse bliver opfyldt, men at de samtidig bliver mindre involveret i ledelsens beslutninger. Det er vigtigt, at kommunen tidligt overvejer og informerer om, på hvilken måde medarbejderne bliver involveret i etableringen af en ny ledelsesstruktur. Det er afgørende for at mindske utryghed og modstand og skabe et godt ledelsesmiljø. Det betyder også, at MED-strukturen og TR-systemet må tilpasses til de nye ledelsesforhold.

31 31 De politiske beslutninger Gennemgangen af ledelsesstrukturerne og de fem tværgående temaer viser tydeligt, at alle strukturer rummer forskellige muligheder og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at man lokalt tager omhyggeligt stilling til, hvordan man vil vælge og designe sin ledelsesmodel, så den passer bedst muligt til de lokale vilkår og politiske målsætninger. I processen frem mod afklaring og stillingtagen kan følgende 13 eksempler på diskussionsspørgsmål tjene som inspiration: 1. Hvad er status i den nuværende ledelsesstruktur? Hvad fungerer godt, og hvad kan og skal forbedres? 2. Hvad er formålet med en ny struktur? Hvilke mål vil vi opnå både på kort og på lang sigt, fx når det gælder kvalitet i den pædagogiske kerneydelse, lederfaglighed, ressourceudnyttelse mv.? 3. Hvilke forskellige perspektiver og kriterier for kvalitet arbejder vi med? 4. Hvad er bæredygtighed hos os økonomisk, fagligt og ledelsesmæssigt? 5. Hvordan tackler vi forskellige driftsformer (de selvejende institutioner)? 6. Hvad er de økonomiske forudsætninger for området og for strukturændringen? 7. Hvilke lederprofiler ønsker vi til de nye lederroller? 8. Hvordan kan vi tilrettelægge processen bedst muligt, så der bliver taget relevante hensyn til alle aktører? 9. Hvordan skal kompetencefordelingen være mellem forvaltning og institutionsledelse - og i institutionsledelsen? 10. Hvordan sikres forældre- og medarbejderindflydelsen i en ny struktur? 11. Hvordan udvikler vi institutionsledernes kompetencer, så de kan følge strukturændringerne til dørs? 12. Hvilke hensyn taler for henholdsvis en monofaglig og en tværfaglig struktur? 13. Hvordan skal forvaltningen understøtte strukturændringen, ændringsprocessen, det tværfaglige samarbejde mv.?

LEDELSE AF DAGTILBUD DIALOG OG BESLUTNING OM NYE LEDELSESFORMER

LEDELSE AF DAGTILBUD DIALOG OG BESLUTNING OM NYE LEDELSESFORMER LEDELSE AF DAGTILBUD DIALOG OG BESLUTNING OM NYE LEDELSESFORMER 37 2 Projektledelse: Dorthe Nørgaard, KL Jørn Kjølseth Møller, BUPL Projektgruppe: Camilla Hagelund, KL Lise Balslev, KL Mikael Wennerberg

Læs mere

Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008)

Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008) Forskellige Ledelsesformer (Bilag til Analyse af institutionsstrukturen 2008) 5 modeller for af dagtilbud 1. Traditionel institutions Leder og souschef mindre enhed - Vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede

Læs mere

LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET LEDELSE AF DAGTILBUD UNDER FORANDRING EN UNDERSØGELSE AF LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kommissorium nummer BØU - 01 Acadre sagsnummer Overblik over maksimalt besparelsespotentiale. Indtægter - = merindtægter

Kommissorium nummer BØU - 01 Acadre sagsnummer Overblik over maksimalt besparelsespotentiale. Indtægter - = merindtægter Budget 2012-15 Besparelsesforslag: Fordele og ulemper ved områdeledelse i Allerød kommune Kommissorium nummer BØU - 01 Acadre sagsnummer 11-9827 Overblik over maksimalt besparelsespotentiale de enkelte

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016

Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016 Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016 2 7. o k t o b e r 2 0 1 5 Børn- & Skoleudvalget har ønsket, et konkret oplæg om, hvordan en fremtidig organisering af Daginstitution Munkebo (herefter:

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Deskresearch i forbindelse med evaluering af områdeledelse forår 2015

Deskresearch i forbindelse med evaluering af områdeledelse forår 2015 Deskresearch i forbindelse med evaluering af områdeledelse forår 2015 Redegørelse for økonomiske og organisatoriske forudsætninger forbundet med områdeledelsesstrukturen samt fordele og ulemper ved øvrige

Læs mere

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere. Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel 5 pointer fra forskning om ledelsesspændets betydning for faglig kvalitet og trivsel i integrerede institutioner

Læs mere

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Marts 2011 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater SIDE 3 Områdeledelse vinder frem Ledelsen er blevet styrket men ledelsesrummet kan

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur

Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur 1. Klyngeledelse Når de nye klynge- og netværksledelser tiltræder d. 1. august 2016,

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Medarbejderbesvarelser

Medarbejderbesvarelser Medarbejderbesvarelser I hvilken institution er du ansat? Spørge I hvilken grad kender du til fordelingen af ansvar og kompetencer i institutionens ledelse? (hvad varetages af den daglige leder og hvad

Læs mere

1. Baggrund. Ændret ledelsesstruktur i daginstitutioner. Indhold

1. Baggrund. Ændret ledelsesstruktur i daginstitutioner. Indhold NOTAT Supplerende høringsmateriale budget 2017 Ændret ledelsesstruktur i daginstitutioner Haderslev Kommune Børn og Kulturservice Gåskærgade 26 6100 Haderslev www.haderslev.dk Indhold 1. Baggrund 2. Grafisk

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Høringsskabelon - Landsbyordninger

Høringsskabelon - Landsbyordninger 1 - Høringssvar Ulfborg Børnehus i Hører til journalnummer: 28.09.00-K04-1-16 Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Ulfborg Børnehus forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med

Læs mere

Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner. Samarbejdsmodeller. - der har vist sig at fungere. i praksis

Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner. Samarbejdsmodeller. - der har vist sig at fungere. i praksis Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejdsmodeller - der har vist sig at fungere i praksis Ledelsesnetværk, områder og selvejende institutioner En selvejende institution kan

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 6 FREMTIDENS DAGTILBUD

NYHEDSBREV NR. 6 FREMTIDENS DAGTILBUD Vi vil styrke børn sproglige kompetencer i Odder Kommune Barnets sprog er vigtigt for dets personlige og sociale udvikling. Sproget er vores vigtigste middel til at fortælle andre, hvad vi har behov for,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Indstilling: Socialforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget over for Kommunalbestyrelsen at anbefale

Indstilling: Socialforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget over for Kommunalbestyrelsen at anbefale Pkt.nr. 9 Ny ledelsesstruktur for kommunale 0-6 års daginstitutioner. 509234 Indstilling: Socialforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget over for Kommunalbestyrelsen at anbefale 1. at kommunens kommunale

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL. Områdeleder til dagtilbudsområdet Område 2

JOB- OG KRAVPROFIL. Områdeleder til dagtilbudsområdet Område 2 JOB- OG KRAVPROFIL Områdeleder til dagtilbudsområdet Område 2 1. Indledning Områdelederen for område 2 på dagtilbudsområdet har pr. 31. oktober 2016 valgt at søge nye udfordringer andetsteds. Dagtilbudsafdelingen

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:

Hjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes: 11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

DANSKE R EG IONER LEDELSE

DANSKE R EG IONER LEDELSE DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ny struktur på daginstitutionsområdet

Ny struktur på daginstitutionsområdet 4. februar 2013 Ny struktur på daginstitutionsområdet Indledning Dagtilbudsområdet i Silkeborg Kommune fik pr. 1. januar 2012 en ny struktur. Dette notat beskriver baggrunden for at indføre en ny struktur,

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af kommentarer til strukturændringsforslagene fra A-

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter.

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. På vegne af alle medarbejderne i Børnehuset ved Skoven, har MED-udvalget følgende kommentarer til forslaget om dagtilbuddene

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Greve Kommune. Børnerådet. Referat. Onsdag den kl i mødelokale 1

Greve Kommune. Børnerådet. Referat. Onsdag den kl i mødelokale 1 Børnerådet Onsdag den 03.05.06 kl. 19-21 i mødelokale 1 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side BR1. Forsøg med distriktsledelse Oprettelse af børnehuse...2 BR2. Evaluering af inspirationsseminaret

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL STILLINGEN SOM Daglig pædagogisk leder v. Institution Abildgård/Børnehuset Planteskolen.

JOB- OG PERSONPROFIL TIL STILLINGEN SOM Daglig pædagogisk leder v. Institution Abildgård/Børnehuset Planteskolen. JOB- OG PERSONPROFIL TIL STILLINGEN SOM Daglig pædagogisk leder v. Institution Abildgård/Børnehuset Planteskolen. Odense Kommune Odenses vision er At lege er at leve. Den handler om at tænke nyt, når det

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til Tilbudsservice. Borgere, virksomheder, eksterne og interne samarbejdspartnere skal opleve et Jobcenter

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Villa Kulla Adresse Rathsacksvej 12 Leder Julie Flarup Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 39 Normerede pladser

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

"En skole i bevægelse" - lokale udfordringer

En skole i bevægelse - lokale udfordringer "En skole i bevægelse" - lokale udfordringer af Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune, formand for børne- og kulturchefforeningen. I artiklen beskrives kommunernes muligheder for

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

En Århus model. 1. november 2006

En Århus model. 1. november 2006 En Århus model 1. november 2006 Grundlag Flere selvejende institutioner ansætter sammen én område-koordinator og indgår i et mere forpligtende samarbejde, Selvejende er forsat selvstændige juridiske enheder.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet Med den fælles ledelsespolitik sættes der ekstra fokus på ledelse i Fødevareministeriet for at sikre, at ledelsesopgaven overalt i koncernen varetages

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere