Forslag om nedklassificering af Krinkelenggrøften fra offentligt til privat vandløb

Transkript

1 Vækst og Udvikling Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax: Gunnar Hansen Direkte Sagsnr.: P Forslag om nedklassificering af Krinkelenggrøften fra offentligt til privat vandløb Indhold 1. Forslag om nedklassificering Lovgrundlag Vandløbets geografiske placering Udvælgelsen til nedklassificering Krinkelenggrøftens fremtidige vedligehold Fastsættelse af udgiftsfordeling til vandløbsvedligeholdelse blandt lodsejerne Høring Møde ved vandløbet mandag den 23. oktober 2017 kl Bilag 1. Kort over Krinkelenggrøften... 5 Bilag 2. Dimensioner og koter for vedligeholdelse af Krinkelenggrøften... 6 Bilag 3. Spørgsmål og svar om nedklassificering... 7

2 1. Forslag om nedklassificering Jammerbugt Kommune fremsender hermed forslag i høring vedrørende nedklassificering af Krinkelenggrøften. Forslaget indebærer, at det hidtidig offentlige vandløb (nr. 412) nedklassificeres til privat vandløb, og at det vil fremover være lodsejerne, der skal stå for vedligeholdelsen af vandløbet. Forslaget om nedklassificering fremsendes på baggrund af beslutning i Teknik og Miljøudvalget den 11. januar 2016, hvor udvalget vedtog at undersøge mulighederne for at nedklassificere ca. 35 private vandløb i kommunen. 2. Lovgrundlag Et offentligt vandløb kan nedklassificeres til privat vandløb, hvis det primært tjener private formål, og vandløbsmyndigheden (Jammerbugt Kommune) skal tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret. Jammerbugt Kommune behandler sagen om nedklassificering af det offentlige vandløb, Krinkelenggrøften, i henhold til 3, stk. 1 i Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb, BEK 1235 af i vandløbsloven, LBK nr af Afgørelse om nedklassificering forventes truffet af kommunalbestyrelsen i efteråret Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Krinkelenggrøften er ikke omfattet af Vandløbslovens 69 (2 m bræmmebestemmelse) eller Naturbeskyttelseslovens Vandløbets geografiske placering. Krinkelenggrøften begynder som rørlagt vandløb på matr. nr. 5a Klim By, Klim. Herfra forløber vandløbet overvejende i vestlig retning til dets udløb i Skelgrøften på matr. nr. 72a, Klim By, Klim. Krinkelenggrøften har en samlet længde på m, heraf er de første 784 m rørlagt. Se kort bilag Udvælgelsen til nedklassificering Jammerbugt Kommune har udvalgt Krinkelenggrøften til nedklassificering fordi: vandløbet er sammenligneligt med andre vandløb i kommunen, som er private. vandløbet tjener primært til afvanding af arealer med private formål 1 tilløbet af vand fra befæstede, offentlige arealer vurderes at være ubetydeligt. 1 Naturarealer henregnes til arealer med privat formål, uanset om de ejes af det offentlige, mens kun afløb fra offentlige anlæg og offentlige befæstede arealer regnes som arealer med offentligt formål.

3 5. Krinkelenggrøftens fremtidige vedligehold Efter nedklassificeringen overdrages retten og pligten til at vedligeholde vandløbet til bredejerne langs vandløbet. Det hidtil gældende vandløbsregulativ annulleres. Som privat vandløb skal vandløbet vedligeholdes efter de hidtil gældende dimensioner, jf. bilag 2. Bredejerne kan således vedligeholde vandløbet på tidspunkter efter eget valg, men der må ikke graves dybere og bredere end vandløbet oprindeligt har været. Bredejerne tilrettelægger og udfører vedligeholdelsen. Du skal som lodsejer betale for vedligeholdelsen af den del af vandløbet, som ligger på din ejendom/matrikel. Hvis du og din nabo har skel midt i vandløbet, skal I dele udgiften ligeligt. 6. Fastsættelse af udgiftsfordeling til vandløbsvedligeholdelse blandt lodsejerne Afgørelsen om nedklassificering træffes af kommunen. Herefter skal bredejerne træffe beslutning om, hvorledes arbejdet med vandløbsvedligehold organiseres, og hvordan udgifterne fordeles. Denne beslutning er således ikke kommunens ansvar, men kommunen kan komme med anbefalinger, f.eks.om at vælge en vandløbsformand til at organisere det årlige vedligehold. a. Som udgangspunkt fordeles udgiften til vandløbsvedligehold efter ejerskab af antal bredmeter ved vandløbet i henhold til Vandløbslovens 35, stk. 1. Hvis du og din nabo har skel midt i vandløbet, deler I udgiften til vedligeholdelsen. Lodsejerne kan træffe afgørelse om en anden fordeling, men det forudsætter enighed. Såfremt bredejerne ikke kan blive enige om en anden fordelingsnøgle og er utilfredse med en fordeling efter bredmetermetoden, kan sagen rejses ved en civil domstol. b. Hvis uenigheden ikke kun handler om udgiftsfordelingen, men også om omfang eller udførelse af vedligeholdet, kan bredejerne anmode Jammerbugt Kommune om at afholde en vandløbsforretning, hvor kommunen i henhold til 36 i vandløbsloven har hjemmel til at fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, herunder om der skal foretages opsamling af afskåret grøde. c. I tilfælde af at en bredejer ikke betaler til vedligeholdelsen i henhold til en indgået aftale om fordeling af udgiften, kan kreditor fremsætte privat søgsmål ved domstol. I tilfælde af beløb under kr., hvor kreditor ikke forventer, at skyldneren protesterer mod kravet, kan han fremsende et betalingspåkrav til fogedretten. Fogedretten vil videresende det til skyldneren og give vedkommende en frist på 14 dage til at protestere mod kravet. 7. Høring Forslaget om nedklassificering af Krinkelenggrøften sendes i høring i 8 uger i perioden Høringssvar vedrørende nedklassificeringen kan fremsendes digitalt (som svar fra e-box), til vandlob@jammerbugt.dk eller til Jammerbugt Kommune, Vækst og Udvikling, Vand og Natur, Toftevej 43, 9440 Aabybro.

4 Høringssvarene behandles, kommenteres og vedlægges indstilling om nedklassificering til kommunalbestyrelsen, som forventes at træffe afgørelse om nedklassificering i efteråret Møde ved vandløbet mandag den 23. oktober 2017 kl. 14. Du inviteres som bredejer til at deltage i et møde mandag den 23. oktober kl. 14. Vi mødes på markvejen bag Jørgen Høgs ejendom Thistedvej 380, jf. kryds på kort. Ved mødet har du mulighed for at stille spørgsmål og kommentere planen om nedklassificering af vandløbet. Jammerbugt Kommune har pligt til at sikre sig, at de vandløb, som nedklassificeres, på overdragelsestidspunkt overholder vandløbsregulativets bestemmelser med hensyn til vandløbsdimensioner, bundkoter, tilsanding, m.v. Rørlagte strækninger skal være funktionsdygtige og i god stand. I tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter at nedklassificere Krinkelenggrøften, vil kommunen derfor besigtige og eventuelt retablere vandløbet, så det overholder regulativet. Lodsejere, som er bekendt med manglende overholdelse af regulativet, bedes gøre opmærksom på dette på mødet. Såfremt du ikke har mulighed for at deltage i mødet og har spørgsmål eller kommentarer, kan du ringe til Gunnar Hansen, tlf Der tages mødereferat, som sendes til alle bredejere. Venlig hilsen Gunnar Hansen Vand og Natur, Jammerbugt Kommune

5 Bilag 1. Kort over Krinkelenggrøften

6 Krinkelenggrøften skal vedligeholdes på grundlag af krav til en fastlagt geometrisk skikkelse. Dimensionerne fremgår af nedenstående skema. De i skemaet angivne bundkoter ved rørlagte strækninger, er den kote, hvortil der accepteres sand i røret. Krinkelenggrøften Bilag 2. Dimensioner og koter for vedligeholdelse af Krinkelenggrøften Afmærkning nr. Afstand fra øvre ende m Vandløbets bundkote cm Bundbredde/ rørdiameter cm Fald Anlæg Bemærkninger * * ø 100 cm brønd ø * 2,00 ø 100 cm brønd * ø 100 cm brønd ø 35 ø 100 cm brønd 2, ø 100 cm brønd * * * Rørudløb , * Rørbro ø 70 Fællesvej * * Udløb i Skelgrøften

7 Bilag 3. Spørgsmål og svar om nedklassificering Hvorfor nedklassificerer kommunen vandløb? Der er både offentlige og private vandløb i kommunen. Der er foretaget en screening af alle de offentlige vandløb for at se, om der er nogle, der bør være private ud fra et ligebehandlingsprincip. De mest oplagte vandløb, der primært betjener private formål, planlægges nu nedklassificeret til private vandløb. Hvilke kriterier afgør, om et vandløb skal være offentligt eller privat? Vandløbet er vurderet som egnet til at være privat, hvis der er få lodsejere og kun mindre mængder af spildevand. Spildevand er fx vand fra offentlige veje og anlæg. En tommelfingerregel siger, at et privat vandløb må tilføres op til ca. 25% spildevand. Hvad hvis det er et 3 vandløb? I forhold til naturværdier er der taget hensyn til, om et vandløb er målsat. Bekendtgørelsen om nedklassificering undtager ikke 3 vandløb, og der er i dag også 3-vandløb, der er private. Hvad betyder det, at et vandløb er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3? Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter mod tilstandsændringer. For et vandløb betyder det, at man f.eks. ikke må ændre dets dimensioner uden at have søgt dispensation fra loven. Hvem skal betale for vedligehold af vandløbet? Som udgangspunkt er det bredejerne (ejerne af arealer, der grænser op til et vandløb), der skal betale for vedligehold, så vandet kan løbe frit. Lodsejerne betaler normalt efter antal meter, som ejes af vandløbsbredden. Lodsejerne kan træffe afgørelse om en anden fordeling, men det forudsætter enighed. Udarbejder Jammerbugt Kommune en fordelingsnøgle? Det er ikke kommunens pligt at udarbejde en fordelingsnøgle for betaling af vandløbsvedligehold i et privat vandløb, men kommunen kan tilbyde at udarbejde et udkast til fordelingsnøgle efter bredmetermetoden, hvis bredejerne anmoder om det. Hvis kredsen af lodsejere, som har nytte af et vandløbet er enige om, at fordele udgifterne efter nytte eller et andet fordelingsprincip, kan Jammerbugt Kommune hjælpe med at skabe enighed herom ved f.eks. at sende forslag i høring. Men kommunen må tage udgangspunkt i en fordeling efter antal bredmeter, hvis ikke der kan opnås enighed om andre fordelingsnøgler. Håndtering af uenighed mellem bredejere? Såfremt bredejerne ikke kan blive enige om en anden fordelingsnøgle og er utilfredse med en fordeling efter bredmetermetoden, kan en eller flere rejse sagen ved en civil domstol. Hvis uenigheden ikke kun handler om udgiftsfordelingen, men om omfang eller udførelse af vedligeholdet, kan bredejerne anmode Jammerbugt Kommune om at afholde en såkaldt vandløbsforretning, hvor kommunen i henhold til 36 i vandløbsloven har hjemmel til at fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hvad hvis en bredejer ikke betaler? I tilfælde af at en bredejer ikke betaler til vedligeholdelsen i henhold til en indgået aftale om fordeling af udgiften, kan kreditor fremsætte privat søgsmål ved domstol. I tilfælde af beløb under kr., hvor kreditor ikke forventer, at skyldneren protesterer mod kravet, kan han fremsende et betalingspåkrav til fogedretten. Fogedretten vil videresende det til skyldneren og give vedkommende en frist på 14 dage til at protestere mod kravet. Hvem skal betale, hvis et rørlagt vandløb bryder sammen? I første omgang er det bredejerne, der har forpligtelsen. Det gælder også for de offentlige vandløb, hvis det er et længere stræk. Hvem har erstatningspligten, hvis der sker skade på anden mands ejendom?

8 Hvis det kan påvises at en skade er sket som følge af manglende vedligehold af et vandløb, er det den, der skulle have vedligeholdt vandløbet, der er erstatningsansvarlig. Hvilken stand bliver vandløbet overdraget i? Vandløbet bliver vedligeholdt i henhold til regulativet frem til overdragelsen og herefter som udgangspunkt overdraget i den stand det er i. Udskifter kommunen gamle udslidte rørstrækninger inden overdragelse? Nej, så længe vandløbet løber frit, skal rørstrækninger ikke udskiftes. Hvis hele rørstrækninger skal udskiftes, skal sagen behandles som en regulering, og udgiften til udskiftningen betales efter nytteprincippet. Vil kommunen gennemfører TV-inspektion af alle rørlagte vandløb inden overdragelsen? Nej. Kommunen skal vedligeholde alle vandløb i henhold til regulativet, og tilse at vandafledningen og gennemstrømningen i ledningen fungerer uden problemer. Det er ikke almindelig praksis at udføre TV-inspektioner, med mindre fx at der er problemer med gennemstrømningen. Der er tidligere afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, der støtter, at det ikke er et krav, at der gennemføres TV-inspektioner ved nedklassificering. Hvad hvis regulativ og virkelighed ikke passer sammen? Der er eksempler på, at regulativ og vandløbets fysiske skikkelse ikke passer sammen. Der vil som udgangspunkt ikke blive ændret på vandløbets fysiske stand inden overdragelsen med mindre der er tale om et oprensningsbehov, men det vil bero på konkrete vurderinger. Hvem sikrer, at et privat vandløb bliver vedligeholdt ordentligt? Kommunen er fortsat vandløbsmyndighed og kan træffe afgørelse om, at en bredejer skal vedligeholde et vandløb, hvis vandet ikke løber frit. Alle regulativer bliver ophævet, når et vandløb nedklassificeres. Der er derfor ikke noget regulativ for de private vandløb, der siger hvor ofte og hvordan, vandløbet skal vedligeholdes. Det er bredejerne der skal sikre, at vandet løber frit. Hvem har vedligeholdelsespligten, når vandløbet krydser en vej? Her gælder gæsteprincippet. Hvad lå der først? Vejen eller vandløbet? Hvis vejen kom før vandløbet, er det bredejerne opstrøms og nedstrøms vejen, der har vedligeholdelsespligten. Hvis vejen kommer efter vandløbet, er det vejens ejer, der har vedligeholdelsespligten. Det er pt. praksis, at enten stat eller kommunen klarer almindelig vedligeholdelse under offentlige veje. Venlig hilsen Gunnar Hansen