Politisk vilje til udflytning

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 15 Oktober 2005 Politisk vilje til udflytning Folketingspolitikere er klar til at genoplive debatten om udflytning af statslige arbejdspladser. Der er blandt partierne i Folketinget politisk vilje til at genoptage debatten om udflytning af statslige arbejdspladser med det mål at skabe balance mellem Øst- og Vestdanmark og for at skabe merværdi for det danske samfund under ét. Det kom frem, da Det jysk-fynske erhvervssamarbejde den 7. oktober afviklede en konference i København med fokus på udflytning af statslige arbejdspladser. På konferencen deltog de tre folketingspolitikere Marianne Jelved (R), Frode Sørensen (S) og Allan Niebuhr (K) i en paneldebat, og de tilkendegav alle principiel enighed i tankerne om decentralisering. Frode Sørensen og Allan Niebuhr betegnede samtidig Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes forslag til og rapport om mulige synergieffekter ved udflytning af 7 konkrete, statslige institutioner fra hovedstadsområdet til Jylland-Fyn som interessante initiativer. De nævnte i den forbindelse, at det i en kommende folketingsdebat om decentralisering Mange politikere og statslige institutioner er som udgangspunkt bekymrede for, om man kan rekruttere nok vidensmedarbejdere efter udflytning. Imidlertid er erfaringen, at man i provinsen generelt kan rekruttere mere kompetente medarbejdere end i hovedstaden. Michael Burt, direktør for den britiske regerings udflytningsprogram Marianne Jelved (R) og Frode Sørensen (S) Jeg er principiel tilhænger af decentralisering. Måske skal vi i Folketinget inddrage tankerne om udflytning af statslige arbejdspladser i vores diskussioner om udlicitering af offentlige opgaver og om de kommende regioner. Marianne Jelved, formand for den Radikale folketingsgruppe vil være relevant at tage afsæt i de jysk-fynske forslag. Minister bakker op Det jysk-fynske erhvervssamarbejde har ret i, at der er sket for lidt med udflytninger gennem de seneste år. Jeg har talt med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om sagen, og han er også enig i, at der nu skal fart på processen med statslige udflytninger, forklarede Allan Niebuhr. Læs også om... Globaliseringen sætter Jylland- Fyn under pres, læs side 3 England udflytter statslige jobs, læs side 4 Et ministerium og 30 styrelser flyttes ud af Dublin, læs side 5 Stærk kritik af Yes Minister -taktik, læs side 5 34 netværk under Forsker- Kontakten, læs side 6-8 Legeredskaber med lyd, lys og bevægelse, læs side 9 Nyt værktøj til budgetlægningen hos gartnere, læs side Gevinster for hele Danmark ved udflytning, læs side 12 Fotos fra konferencen om udflytning er taget af fotograf Camilla Behr Udgivet af Sekretariatet for Det jysk-fynske erhvervssamarbejde v/århus Amt, Erhvervsafdelingen Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Tlf bto@ag.aaa.dk Ansvarshavende redaktør: Kontorchef Bente Hornbæk bho@ag.aaa.dk Citater til gengivelse i andre medier er tilladt med kildehenvisning til nyhedsbrev for Det jysk-fynske erhvervssamarbejde (Fortsættes næste side)

2 Side 2 Johannes Flensted-Jensen og Bent Hansen Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes forslag til udflytning er er et ønske om at opnå synergifordele og dermed at få opnået merværdi til gavn for hele Danmark. Johannes Flensted-Jensen formand for Det jysk-fynske erhvervssamarbejde og amtsborgmester i Århus Amt Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes 7 konkrete forslag til udflytning af statslige institutioner er godt sagligt og fagligt argumenteret. Det handler ikke 'bare' om at få tilført flere arbejdspladser til regionerne i Vestdanmark. Det handler i høj grad også om bl.a. videnøkonomi. Bent Hansen amtsborgmester i Viborg Amt Hos Det jysk-fynske erhvervssamarbejde er der glæde over de nye politiske udmeldinger: Det er afgørende for den regionale udvikling i Danmark, at vi meget hurtigt får taget fat på at udflytte statslige arbejdspladser. Derfor glæder det mig meget, at partier på tværs udtrykker forståelse for de jysk-fynske holdninger om at få skabt et mere afbalanceret Øst-Vestdanmark. Vi presser jo netop på, fordi det er givet, at decentralisering vil skabe store synergieffekter til gavn både for de jysk-fynske regioner og for det danske samfund i det hele taget. Desuden har udflytning betydning for, at Jylland- Fyn også fremover kan stå stærkt i globaliseringen, sagde formanden for Det jysk-fynske erhvervssamarbejde, amtsborgmester Johannes Flensted- Jensen fra Århus Amt. I alt var der godt 80 deltagere på konferencen om udflytning af statslige arbejdspladser. De fleste partier i Folketinget var repræsenteret. Citaterne på denne side er fra paneldebatten. Læs meget mere om konferencen på siderne 3, 4, 5 og 12. Der ligger en enstemmig vedtagelse fra Folketinget om, at der skal gennemføres en proces med udflytning. Jeg har talt med erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen om sagen, og han er enig i, at der skal ske mere på udflytningsfronten. Der er ikke sket nok indtil nu. Jeg synes, vi skal lade andre end folk på Christiansborg afgøre, hvor forskellige statslige institutioner skal udflyttes til. Hovedstaden vil altid være dér, hvor man har flest statslige institutioner. Men vi skal videre med udflytning, og det må og skal sagtens kunne lade sig gøre i et land med så små afstande som Danmark. Det er vigtigt, at vi får en afbalanceret udvikling af hele samfundet, og jeg mener bestemt, det vil være muligt at udflytte statslige styrelser. Jeg synes, vi i Folketinget skal gå videre med Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes 7 konkrete forslag til udflytning af statslige institutioner. Frode Sørensen folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forhenværende skatteminister Vi sender en appel til landspolitikerne om at komme i gang med udflytninger nu og hurtigt. Og vi fortsætter i de kommende regioner arbejdet med at presse på for udflytninger. Viggo Nielsen borgmester i Skjern Kommune Viggo Nielsen Allan Niebuhr MF og regionalpolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Marianne Jelved og Johannes Flensted- Jensen

3 Side 3 Globaliseringen sætter Jylland-Fyn under pres Det jysk-fynske erhvervssamarbejde presser på for at få en hurtigtvirkende vitaminindsprøjtning, der sikrer fortsat vækst i Vestdanmark. Globaliseringen vil sætte områder uden for metropoler under pres. Derfor er der brug for en hurtigtvirkende vitaminindsprøjtning, så der fortsat sikres vækst i Vestdanmark. Det var budskabet, da formand Johannes Flensted-Jensen den 7. oktober bød velkommen til konferencen, Det jysk-fynske erhvervssamarbejde afviklede i Den Sorte Diamant i København med fokus på udflytning af statslige arbejdspladser. Balancen er ved at knække Der er risiko for, at Vestdanmark vil sakke agterud i globaliseringen, hvis ikke Jylland-Fyn får flere vidensarbejdspladser. Allerede nu er balancen i Danmark ved at knække over, fordi landets vækst primært sker i hovedstadsområdet. Danmark står med andre ord over for en meget stor og vigtig udfordring. Det er derfor, vi så længe og intensivt har presset på for at få udflyttet statslige arbejdspladser, fastslog Flensted-Jensen. Han pointerede, at decentralisering er en måde til hurtigt og effektivt at få tilført flere højtuddannede til provinsen, til at få skabt flere arbejdspladser i Vestdanmark samt til at opnå synergieffekter og få sat turbo på innovation i Jylland-Fyn. Saglige argumenter Johannes Flensted-Jensen understregede, at udflytning af statslige arbejdspladser ikke bare er et råb om flere arbejdspladser til Jylland-Fyn. Tværtimod er der saglige og faglige argumenter for at udflytte. Både den rapport, COWI har gennemført for os for at vurdere mulige synergieffekter ved udflytning af 7 konkrete, statslige institutioner, og de erfaringer, man har gjort i bl.a. England, Irland, Frankrig, USA og Japan med udflytning, viser, at decentralisering skaber merværdi ikke alene for udflytningsområderne, men for samfundet under ét. Sagen er jo nemlig, at man med udflytning bl.a. får skabt kompetenceklynger og øget samarbejde mellem de udflyttede institutioner samt erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i de områder, de offentlige institutioner udflyttes til. Kritik af beskyttelse Johannes-Flensted Jensen kritiserede på konferencen, at der hidtil kun er blevet etableret et minimum at statslige arbejdspladser i Vestdanmark, selv om Folketinget ellers i 2001 enstemmigt vedtog at igangsætte en proces med decentralisering. Det virker som om, vi i Danmark har en særlig paragraf, der beskytter de statslige institutioner mod udflytning. Man bliver ved med at sige, at de nødvendige kompetencer ikke findes vest for Valby Bakke. Det er absurd. Når resten af verden gennemfører udflytninger med gode resultater, vil vi i Danmark givetvis kunne opnå samme positive synergieffekter, sagde Johannes Flensted-Jensen på konferencen. Flere oplysninger Johannes Flensted-Jensen formand for Det jysk-fynske erhvervssamarbejde Tlf / jfj@ag.aaa.dk

4 Side 4 England udflytter statslige jobs Engelske erfaringer viser, at der ikke er problemer med rekruttering eller kompetencetab efter udflytning af statslige institutioner, og at medarbejdere i provinsen ofte er mere kompetente end personale fra hovedstaden. I England har regeringen vedtaget en plan, der indebærer, at der skal udflyttes godt statslige arbejdspladser fra London til resten af landet i perioden fra 2004 til Og processen går, som den skal. Alene gennem det seneste år er statslige arbejdspladser udflyttet især til Midtengland og Skotland, men også til mange andre dele af England. Efter 2010 er planen at udflytte yderligere op mod statslige arbejdspladser i England. Ifølge beregninger vil udflytningsprojektet give besparelser på det engelske statsbudget på 22 milliarder kroner over en 15-årig periode primært på grund af lavere huslejeudgifter i provinsen end i London. De primære mål er imidlertid ikke bare økonomi. Målet er først og fremmest at øge den offentlige sektors service, effektivitet og konkurrencedygtighed samt ikke mindst at sikre jobskabelse og vækst uden for hovedstaden. Et bedre image Det fortalte Sir Michael Lyons i et indlæg på Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes konference om udflytning af statslige arbejdspladser. Sir Michael Lyons er professor og direktør for Institute of Local Government Studies på University of Birmingham og gennemførte i 2003 en omfattende analyse af udflytningspotentialet i England en undersøgelse, der blev gennemført på bestilling fra den britiske premierminister og vicestatsminister. På konferencen fortalte Sir Michael Lyons også, at den engelske statsforvaltnings image er blevet klart forbedret efter udflytningen af statslige arbejdspladser, fordi folk finder det sympatisk, at magten er spredt ud over landet. Sir Michael Lyons Samråd med mange Sir Michael Lyons understregede, at den britiske regering inddrager mange forskellige i samråd om de statslige udflytninger bl.a. industriråd, tænketanke, faglige organisationer, ministerier, styrelser, eksperter og private. I processen arbejdes der med langtidsplanlægning, og der sættes fokus på hvilke job, der skal udflyttes ikke hvilke personer. I processen bruges der også megen energi på at omtænke den måde, tingene gøres på, så effektiviteten og servicen i de offentlige institutioner øges. Bl.a. bliver mange arbejdsgange gjort mere fleksible via øget brug af it og telekonferencer. Den jysk-fynske konference omfattede ligeledes et indlæg ved Michael Burt, som er direktør for den afdeling under det britiske finansministerium, der står for at gennemføre Englands udflytningsprojekt. Han redegjorde for de konkrete erfaringer med at udflytte statslige arbejdspladser i England. Michael Burt pointerede bl.a., at det engelske udflytningsprojekt kun har kunnet gennemføres så succesfuldt, fordi der er tale om fuld opbakning og involvering fra den allerhøjeste politiske ledelse bl.a. fra den britiske premierminister. Intet kompetencetab Michael Burt fremhævede også, at der ikke har vist sig problemer med rekruttering og kompetencetab efter udflytning. Generelt er erfaringen, at 70 procent af en statslig institutions medarbejdere flytter med ved en udflytning. Resten rekrutteres lokalt, og det giver ikke problemer. Tværtimod er medarbejderne uden for hovedstaden ofte endnu mere kompetente end det personale, der kan rekrutteres på det overophedede arbejdsmarked i hovedstaden. En stor fordel er også, at medarbejderne i provinsen er mere stabile. Eksempelvis er den årlige personaleudskiftning i den engelske Kort- og Matrikelstyrelse faldet fra 20 til 2 procent efter, at institutionen er udflyttet fra London til Exeter, påpegede Michael Burt. Som et andet konkret eksempel nævnte han, at en statslig institution, der er udflyttet fra London til Birmingham har reduceret sine huslejeomkostninger med 62 procent. Michael Burt forklarede videre, at der i England er etableret en central organisation, der har til opgave at stå i spidsen for udflytningsprojektet. Desuden er der i hver af de statslige institutioner, der skal udflyttes, udpeget en chef, som står personligt til ansvar over for regeringsledelsen for at nå de overordnede mål, der er med udflytningen først og fremmest øget service og effektivitet. Flere oplysninger Slides fra Sir Michael Lynons og Michael Burts præsentationer på den jysk-fynske konference kan ses på Michael Burt

5 Side 5 Et ministerium og 30 styrelser ud af Dublin Irland oplever store synergifordele ved decentralisering. I øjeblikket udflyttes statslige arbejdspladser. Irland har årelange erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser. I løbet af 1990 erne blev statslige stillinger udflyttet fra Dublin eksempelvis en meget stor del af det irske skatteministerium. I øjeblikket er der ved at blive gennemført en plan Irene Kirwan med udflytning af Miljøministeriet og 30 styrelser. Planen omfatter statslige arbejdspladser, som spredes på 53 adresser i 22 forskellige regioner. Samtidig har den irske regering vedtaget, at alle nye statslige foretagender, der etableres, skal lægges uden for hovedstaden, forklarede Irene Kirwan på Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes konference 7. oktober. Irene Kirwan er embedsmand i det irske finansministerium og involveret i at udmønte det omfattende, irske decentraliseringsprogram. Hun nævnte, at politiske beslutninger i Irland før i tiden altid var præget af The Dublin Mindset. Alt blev med andre ord set og besluttet med udgangspunkt i hovedstadens ve og vel. I dag er der gjort op med den tankemåde. Den regionale udvikling prioriteres også højt nu. God tid til planlægning Hun fortalte videre, at der når det besluttes at udflytte f.eks. en styrelse bruges lang tid på planlægning og på at analysere, hvor den statslige institution skal udflyttes til. F.eks. placeres Fødevarestyrelsen tæt ved landbrugsproduktion og Søfartsstyrelsen tæt ved kysten. Vi stræber i beslutningsprocessen efter at opnå synergieffekter og kan hver gang notere, at der skabes betydelig lokal vækst, bl.a. i erhvervslivet, efter udflytning, sagde Irene Kirwan. Også fordele for hovedstaden Foruden lokal vækst opleves der i Irland også økonomiske fordele ved udflytning. Eksempelvis spares der store beløb i huslejer, fordi lokaler i Dublin er meget dyrere end i provinsen. Der spares tillige store beløb på bl.a. uddannelse og optræning, fordi medarbejderne i provinsen er væsentligt mere stabile end i hovedstaden. Dertil kommer ifølge Irene Kirwan, at der også er fordele ved udflytning for hovedstaden. En af gevinsterne er, at trafikproblemerne i Dublin afhjælpes. Skarp kritik af Yes Minister -taktik Fredericias borgmester kritiserer, at finansministerens løfte om at lade Elsam-DONGs fælles hovedsæde ligge i Skærbæk, er blevet undergravet. Man må spørge, hvad det er, der er kørt af sporet? Hvorfor er det, at folketingspolitikerne vedtager en beslutning om, at der skal decentraliseres, og at der så sker det modsatte? For mig at se er forklaringen, at der er gået Yes Minister i den. Embedsmænd får lavet analyse efter analyse alene med det formål at finde ud af, hvad der taler imod udflytninger, og så får embedsmændene politikerne til at droppe deres egne løfter. Med denne skarpe tone indledte Fredericias borgmester, Uffe Steiner (S), det indlæg, han holdt på Det jyskfynske erhvervssamarbejdes konference om konsekvensen af fusionen mellem elselskaberne Elsam og DONG et eksempel på omvendt udflytning. Et postkassehovedkontor Under fusionsforhandlingerne mellem Elsam og DONG gentog finansministeren gang på gang, at det sammenlagte selskabs kommende, fælles hovedsæde skal ligge i Skærbæk altså dér, hvor Elsam hidtil har haft hovedkontor. Imidlertid er det nu blevet sådan, at selskabets finanskontor og vigtige stabsfunktioner kommer til at ligge i DONGs lokaler ved København. Det betyder, at hovedkontoret i Skærbæk forvandles til et lille, ubetydeligt postkassehovedkontor med medarbejdere. Dermed går Fredericia Kommune glip af hundredvis af vidensarbejdspladser, og faktum er, at det er private og personlige interesser, der bestemmer Danmarks udvikling. I øvrigt vil jeg æde min gamle hat på, at også postkassehovedkontoret i Skærbæk rykkes til hovedstadsområdet om få år, lød Uffe Steiners bredside mod regeringens manglende udflytningsinitiativer og den efter hans mening danske Yes Minister -taktik. Uffe Steiner understregede i sit indlæg, at store, betydelige virksomheder som Lego, Grundfos og Danfoss ligesom Elsam også altid har gjort lever fint med at have hovedkontor uden for Valby Bakke, og at det dermed ikke er en naturlov, at store virksomheder skal ligge i hovedstadsregionen for at fungere.

6 Nu findes der 34 netværk under ForskerKontakten Interesserede virksomheder og forskere kan stadig nå at blive sluset ind i de 34 netværk, der er etableret under ForskerKontakten. Desuden er der mulighed for at søge bevillinger til nye projektideer. ForskerKontakten har gennem det seneste år bevilget økonomisk støtte til i alt 34 projekter i Jylland-Fyn. De er alle etableret som netværk mellem forskere og erhvervslivet. Hvert netværk har som overordnet mål at fremme vidensudvekslingen mellem forskere og virksomheder især små og mellemstore virksomheder. Spændvidden i de emner, netværkene sætter fokus på, er særdeles bred. Et vigtigt element i netværkene er vidensformidling også til interesserede virksomheder og forskere uden for netværkene. Målet er nemlig, at så mange som muligt skal kunne få glæde af de initiativer, Forsker- Kontakten finansierer. Formidlingen sker bl.a. via rapporter, hjemmesider, konferencer eller brochurer. Bliv deltager i netværk Interesserede virksomheder og forskere har stadig mulighed for at blive sluset ind i mange af de netværk, der allerede kører. Hvis der er virksomheder eller forskere, der gerne vil deltage i nogle af de etablerede netværk, er de meget velkomne til at kontakte Forsker- Kontakten. Så hjælper vi dem til at blive sluset ind. På vores hjemmeside er det beskrevet, hvad de forskellige netværk arbejder med, siger Peter Fobian Jensen, som er leder af ForskerKontaktens sekretariat. Fire ansøgningsrunder årligt Han tilføjer, at virksomheder og forskere, der har ideer til nye, jysk-fynske projekter, ligeledes er meget velkomne til at kontakte Forsker- Kontakten og ansøge om økonomisk støtte. Vi har normalt fire ansøgningsrunder hvert år og vil gerne have et stort og bredt felt af ansøgere og projekter at vælge mellem hver gang. Næste ansøgningsfrist er den 2. november, fortæller Peter Fobian Jensen. ForskerKontakten råder over en pulje på i alt 28 millioner kroner at bevilge til netværksprojekter i perioden Projekter med bred Neden for er en liste over de 28 projekter un gang, og som har fået bevilget finansiering i Projekterne er nævnt ved overskrift, tovholde beskrevet i tidligere nyhedsbreve fra Det jysk netværksprojekter, der fik bevilget støtte i sid de i artiklen på næste side. Videncenter for biomasseteknologi Danmarks JordbrugsForskning Sven G. Sommer sveng.sommer@agrsci.dk tlf Plantebaserede produkter UdviklingsCenter Aarslev John Henriksen john.henriksen@agrsci.dk tlf Intelligente transportsystemer Aalborg Universitet Marlene Kræmmer Sparre mkk@adm.aau.dk tlf Oplevelsesmæssige anvendelser af avancerede 3D-teknologier Aarhus Universitet Kim Halskov halskov@cavi.dk tlf Industriel Data Mining AluCluster Lars Festersen Dahl lfd@alucluster.dk tlf Lokal udvikling af vedvarende energi Samsø Energi- og Miljøkontor Søren Hermansen semk@veo.dk tlf Foto: Lars Kruse Det overordnede mål med netværkene under ForskerKontakten er at fremme vidensudvekslingen mellem forskere og virksomheder. Automatisk offline-programmering Syddansk Universitet Rune Larsen rune.larsen@robocluster.dk tlf

7 spændvidde er ForskerKontakten, der allerede er godt i perioden september 2004 til juni r-institution og kontaktdata og er blevet -fynske erhvervssamarbejde. De 6 nyeste ste måned, er beskrevet lidt mere uddyben- Netværk for fyrretræsmøbelvirksomheder Udviklingscenter for Møbler og Træ Ove Andersen ove@moebelcenter.dk tlf Interaktionsdesign og brugbarhedsforskning Aalborg Universitet Morten Randbøll mr@adm.aau.dk tlf Lavenergibyggeri Aalborg Universitet Per Heiselberg ph@bt.aau.dk tlf Innovationskultur i landdistrikterne fra jordbrug til turisterhverv Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Olav Rasmussen olr@landscentret.dk tlf Robotteknologi i fødevarevirksomheder Foodture Vibeke Holm info@foodture.dk tlf Flagskibet.dk Flagskibet.dk Erik Eskesen flagskibet@uch.dk tlf Vidensudvikling, positionering og netværkssamarbejde blandt vindenergiindustriens underleverandører Handelshøjskolen i Århus Poul Houman Andersen poa@asb.dk tlf Born Global-netværk Odense Erhvervsråd Kim Ulrik Larsen kul@odense.dk tlf Udvikling af koncepter for oksekødsprodukter fra jord til bord VIFU Kirsti Storinggaard ks@vifu.net tlf Avancerede computerbaserede metoder til produktudvikling Aalborg Universitet Anders Kristensen ask@aaue.dk tlf Oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign Aalborg Universitet Jens F. Jensen jensf@vrmedialab.dk tlf International konference om gylleteknologi Danmarks JordbrugsForskning Sven G. Sommer sveng@agrsci.dk tlf Galileo Netværket Dansk GPS Center Kai Borre borre@gps.aau.dk tlf Biologisk luftrensning Erhvervsakademiet Aarhus Tekniske Skole Erik Lomstein elo@ats.dk tlf ComITop computerspil og IT-baserede oplevelser InDiMedia Aalborg Universitet Jens F. Jensen jensf@vrmedialab.dk tlf Netværk for spil og animationsaktører IT-Forum Østjylland Finn Støy stoy@itforum.dk tlf Forretningsudvikling og effektivisering af potteplantebranchen Teknologisk Institut Erik Villemoes ev@innoaarhus.dk tlf Learn Manufacturing en metode til effektiv produktion Teknologisk Institut Bent Mieritz bent.mieritz@teknologisk.dk tlf Vidennetværk vedr. fremtidens væksthus UdviklingsCenter Aarslev John Henriksen john.henriksen@agrsci.dk tlf Netværk om funktionelle nanomaterialer Aarhus Universitet og Aalborg Universitet Flemming Besenbacher fbe@inano.dk tlf Fødevaresundhed og ernæringsnetværk Foodture Vibeke Holm info@foodture.dk tlf Flere oplysninger ForskerKontaktens sekretariatsleder Peter Fobian Jensen tlf / pfj@adm.sdu.dk

8 Side 8 Fra brint til kartofler ForskerKontakten bevilgede i september økonomisk støtte til 6 nye netværk. De er beskrevet nedenfor. Et af netværkene omfatter som det hidtil første under ForskerKontakten involvering af udenlandske samarbejdsparter. Brintteknologier Et netværk, der har til formål at fremme den danske udvikling og anvendelse af brintteknologier. Netværket har base hos Hydrogen Innovation and Research i Herning og involverer både producenter, distributører og forbrugere. Kontakt Jens-Christian Møller jem@hirc.dk tlf Bedre kartofler Et kartoffel-netværk, hvor kartoflen og muligheden for kvalitetsforbedringer, nye kartoffelbaserede produkter og sundhed er i centrum. Netværket er igangsat af Landbrugets Kartoffelfond og involverer desuden Danmarks JordbrugsForskning, landbrugsorganisationer, kartoffeldyrkere og fødevarevirksomheder. 3D-opmåling Et netværk, hvor landinspektørvirksomheder samarbejder med Aalborg Universitet om udviklingsprojekter vedrørende bl.a. højteknologisk opmåling og 3D-opmåling. Kontakt Bent Hulegaard Jensen bhj@land.aau.dk tlf Informations- og kommunikationsteknologi Et netværk med fokus på at formidle den seneste forskningsbaserede viden omkring nye forretningsmodeller baseret på informations- og kommunikationsteknologi, IKT. I projektet samarbejder forskere fra Aalborg Universitet med en gruppe virksomheder samt TIC i Viborg. Kontakt Peter E. Lindgren pel@iprod.aau.dk tlf Intelligent teknologi for jordbrug Et netværk med fokus på at skabe og videreudvikle intelligent teknologi for jordbrug. Samarbejdet omfatter Center for Jordbrugsteknologi ved Aalborg Universitet, Danmarks JordbrugsForskning samt virksomheder og brancheforeninger. Kontakt Hans Jørgen Andersen hja@cvmt.aau.dk, tlf Foto venligst udlånt af KiMs Kontakt Lars Buch lb@lkfvandel.dk tlf Biobaserede brændstoffer Et tværnationalt netværk, der beskæftiger sig med bioenergi bl.a. de muligheder, der er i biobaserede brændstoffer. I netværket deltager Bioenergigruppen ved Aalborg Universitet, Syddansk Universitet samt tyske videninstitutioner og virksomheder. Kontakt Jens Bo Holm-Eriksen jhn@bio.sdu.dk tlf

9 Side 9 Intelligente legeredskaber med lyd, lys og bevægelse Jysk-fynsk projekt udvikler legeredskaber, der motiverer til fysisk leg til gavn for sundhed, vægt og motorik. En traditionel legeplads med gynge, rutsjebane og sandkasse er ikke længere nok til at tilfredsstille nutidens store børn og unge. De fascineres mere af ting, der kan noget f.eks. interaktive computerspil. Dén udvikling er taget ad notam i et nyt jysk-fynsk projekt med navnet Playware. Projektet sigter mod at udvikle prototyper af fremtidens legepladser i form af legeredskaber med indbygget, intelligent teknologi. Playware blev skudt i gang 1. september 2005 og ledes af robotprofessor Henrik Hautop Lund fra Mærsk McKinney Instituttet for Produktionsteknologi ved Syddansk Universitet i Odense. I projektet deltager desuden børneog legekulturforsker Carsten Jessen fra Danmarks Pædagogiske Universitet samt virksomhederne KOMPAN, WirTek og Tricon Electronics. KOM- PAN er specialist i design af legeredskaber, mens WirTek deltager med kompetencer inden for udvikling af trådløs kommunikation, og Tricon Electronics er en erfaren virksomhed inden for udvikling af elektronik. Endvidere deltager de to videncentre Egion og RoboCluster, der er etableret som projekter under Det jysk-fynske erhvervssamarbejde, ligesom både Fyns Amt og Vejle Amt er inddraget. Afprøvning på skoler Forventningen er, at de første prototyper af legeredskaber med indbygget kunstig intelligens vil være udviklet og opstillet til afprøvning på forskellige skoler i løbet af de næste halvandet år. Vores mål er at få udviklet legeredskaber, der fascinerer større børn og unge, fordi de kan noget og giver oplevelser. Hvis vi når det mål, vil de intelligente legeredskaber få hevet mange børn og unge væk fra at sidde stille foran computere og tv og ud i et motiverende og fysisk udfordrende legemiljø, hvor de bevæger kroppen. Dermed vil de intelligente legeredskaber have den gavnlige sideeffekt, at de er med til at afhjælpe den globale fedmeepidemi til gavn for sundheden blandt børn og unge, siger Henrik Hautop Lund. Tilpasser sig brugerne De legeredskaber, der udvikles i Playware-projektet, vil bl.a. kunne sige forskellige lyde, lyse i forskellige Foto venligst udlånt af KOMPAN farver og styrker og bevæge sig forskelligt. Legeredskaberne vil endda være så intelligente, at de agerer efter, hvordan og af hvem de bruges. Legeredskaberne vil f.eks. bevæge sig voldsomt, hvis det er nogle store, vilde knægte, som benytter dem. Derimod vil bevægelserne være mere rolige, når brugeren er et lille forsigtigt barn eller en bedstemor oppe i alderen, siger Henrik Hautop Lund. Alle typer legeredskaber Han forklarer, at teknologien i de kommende legeredskaber til udendørs legemiljøer kort fortalt vil bestå af nogle byggeklodser, som hver især indeholder en lille computer, sensorer og muligheder for at generere f.eks. lyd og lys. I første omgang arbejdes der med at udvikle et intelligent fald- og hoppeunderlag. Senere vil der bl.a. blive designet intelligente gyngestativer, rutsjebaner, vipper og klatrestativer. Playware-projektet finansieres via et bidrag fra Videnskabsministeriet på 5 mio. kr. samt andre 5 mio. kr., som de deltagende virksomheder betaler. Flere oplysninger Professor Henrik Hautop Lund Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi Syddansk Universitet Tlf hhl@mip.sdu.dk I projektet Playware udvikler deltagerne bl.a. et fald- og hoppeunderlag, der lyser og agerer forskelligt alt efter, hvordan børnene bevæger sig på det.

10 Side 10 sammenligne sig med branchetal, og så der er et stort datagrundlag at analysere på, forklarer Tim Hansson, der er projektleder på GBIS og ansat på Knowledge Lab ved Syddansk Universitet i Odense. Nyt værktøj til budgetlægningen It-systemet GBIS skaber økonomisk overblik for gartnere. Knowledge Lab, der er et af de fire itkompetencecentre under den jysk-fynske it-satsning, er i fuld gang med at udvikle et nyt, web-baseret og brugervenligt økonomisystem, der er målrettet gartnererhvervet. For at sikre, at systemet matcher målgruppens behov, er en række gartnere og deres producentforening nære samarbejdspartnere i projektet. Overordnet er målet at udvikle et intelligent it-system, der kan hjælpe ledere i små og mellemstore gartnerier til at udarbejde bedre budgetter, der er relevante i den daglige, men i høj grad også den fremadrettede virksomhedsdrift. Det er bl.a. et ønske, at det nye it-system med navnet GBIS (Grower Business Intelligence System) skal give den enkelte gartner et væsentligt bedre beslutningsgrundlag end i dag, hvor mange gartnere laver budgetter uden at følge op, justere til og skue f.eks. et år frem. Målet med GBIS er bl.a. at gøre det lettere for gartnere at træffe strategiske beslutninger og forbedre budgetlægningen. Bedre beslutningsgrundlag GBIS bliver et it-system, der kan kobles til virksomhedernes eksisterende regnskabssystem. Forbedringen ligger i, at systemet kan overskue og opsamle data fra flere datakilder bl.a. hente og sammenstille forskellige relevante data fra de forskellige funktioner i den enkelte gartners nuværende regnskabssystem. Samtidig vil GBIS indeholde generelle branchedata, så den enkelte gartner kan Brugervenligt system GBIS kan bl.a. lave afvigelsesanalyser, der registrerer afvigelser mellem budgetmål og faktiske resultater og dermed giver gartneren grundlag for at justere sit budget og sin forretningsstrategi. Desuden skal GBIS med afsæt i historiske data kunne lave forudsigelser på udviklingen i de kommende måneder eller det følgende år, så der er basis for langsigtet ledelse. GBIS konstrueres med det sigte at være så brugervenligt og automatiseret, at det ikke kræver særlige kompetencer inden for hverken budgetlægning, regnskabsaflæggelse eller it at anvende systemet. Røde og grønne lamper vil eksempelvis blinke på computerskærmen når/hvis realiserede tal afviger fra det budgetterede. Der er foreløbigt udviklet en webbaseret prototype af GBIS, der nu testes i pilotvirksomheder. Projektet fortsætter efterfølgende med løbende at integrere stadig flere informationer og funktioner og er på nuværende tidspunkt berammet til at løbe frem til udgangen af Flere oplysninger Projektleder Tim Hansson Knowledge Lab Tlf tha@knowledgelab.sdu.dk

11 Side 11 GBIS matcher branchebehov Gartnerne har brug for et overordnet økonomisystem, mener både Producentforeningen for Prydplanter og virksomheden Gartnerrevision. De hilser derfor udviklingen af GBIS særdeles velkommen. I dag bruger de fleste gartnere forskellige it-systemer, der ikke kan tale sammen. Derfor er det en stor fordel, at GBIS er et overbyggende it-system, der kan trække oplysninger fra gartnernes eksisterende systemer. Med GBIS kan man eksempelvis lave bedre produktionsplaner, fordi systemet på forhånd indeholder vigtig markedsdata, der kan inddrages. I dag skal man lede i forskellige systemer for at finde markedsdata. Tilsvarende gør GBIS det muligt at flytte tal og opgørelser fra det ene it-system til det andet, så man slipper for selv at skulle taste oplysningerne ind flere gange, siger Ib Stenberg Pedersen, der er direktør for Producentforeningen for Prydplanter og medlem af styregruppen for GBIS-projektet. Professionel ledelse Både han og Palle Knudsen, som er statsautoriseret revisor i virksomheden Gartnerrevision Leo Olsen & Dalgaard og også medlem af GBIS styregruppe, påpeger, at GBIS vil gøre det lettere for gartnerne at træffe strategiske beslutninger og være professionelle virksomhedsledere, fordi systemet giver et langt bedre og mere fremadrettet analysegrundlag, end gartnerne har i dag. GBIS er præcis det overordnede værktøj, gartnerne har behov for. Det er eksempelvis afgørende, at gartnerne i GBIS vil kunne sammenligne deres produktionstal og salgstal, og at de kan sammenligne sig med tal fra branchen. De tal ligger i dag i forskellige systemer, siger Palle Knudsen. Medlemmerne af Producentforeningen for Prydplanter ser frem til at få implementeret det nye web-baserede og brugervenlige økonomisystem, GBIS, der er målrettet gartnererhvervet.

12 Gevinster for hele Danmark ved udflytning Statslige institutioner kan sagtens fungere, selv om de ligger mere end 5 kilometer fra Rådhuspladsen i København, konkluderer COWI- analyse om udflytning. Vidensmæssige gevinster Rapporten fra COWI konkluderer bl.a., at der for alle de 7 statslige institutioner, som Det jysk-fynske erhvervssamarbejde har foreslået at udflytte, vil være vidensmæssige gevinster at hente, fordi institutionerne ved en udflytning bliver lokaliseret tæt ved de erhverv og områder, som de regulerer. Desuden fastslår rapporten, at hver af de 7 statslige institutioner, som er analyseret, vil kunne spare 3-7 millioner kroner årligt alene via lavere huslejepriser i Jylland-Fyn end i hovedstadsområdet. COWI-rapporten konkluderer også, at udflytning kan være en god modvægt til kommunalreformens centralisering af offentlige opgaver. Flere oplysninger Den 30 sider lange COWI-rapport kan downloades fra Der vil være betydelige synergieffekter at opnå ved at gennemføre de udflytninger af 7 konkrete, statslige institutioner, som Det jysk-fynske erhvervssamarbejde har foreslået. Det konkluderer en rapport, som analysefirmaet COWI netop har gennemført. Rapporten peger på, at der især vil være store gevinster både i forhold til viden, rekruttering og eksterne samarbejdsrelationer ved at gennemføre de jysk-fynske forslag om at udflytte KVL (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole) til Foulum og Århus, at udflytte forskningsafdelingen for Vindenergi til Herning og at udflytte Kort- og Matrikelstyrelsen til Aalborg. Men også med de jyskfynske forslag om at udflytte Fødevarestyrelsen, Energistyrelsen, dele af Direktoratet for FødevareErhverv samt Søfartsstyrelsen vil der kunne opnås synergieffekter, pointerer COWI. Rekruttering er muligt Vores analyse viser tydeligt, at der ikke er belæg for generelt at problematisere rekruttering uden for hovedstadsområdet, og at statslige styrelser sagtens kan fungere, selv om de ligger mere end 5 kilometer fra Rådhuspladsen i København, fremhævede projektchef Arne Kvist Rønnest fra COWI på Det jysk-fynske erhvervssamarbejdes konference om udflytning af statslige arbejdspladser og tilføjede: Vores konklusion er, at der absolut er mulige, samfundsmæssige fordele ved udflytning, og at det derfor er kritisabelt, at enhver snak om udflytninger altid mødes af en kritisk og negativ automatreaktion. 7 konkrete forslag Det jysk-fynske erhvervssamarbejde har foreslået følgende udflytninger: * Kort- og Matrikelstyrelsen udflyttes til Aalborg. * Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole udflyttes til Viborg (Foulum) og Århus. * Forskningsafdelingen for Vindenergi ved Risø udflyttes til Herning. * Fødevaredirektoratet udflyttes til Fredericia. * Søfartsstyrelsen udflyttes til Svendborg. * Energistyrelsen udflyttes til Esbjerg. * Dele af Direktoratet for FødevareErhverv udflyttes til Tønder.