Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk"

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 1 Abildå Vandværk

2 1 Abildå Vandværk Abildå Vandværk forsyner ca. 160 forbrugere og leverer knap m 3 vand om året. En stor del af vandet anvendes til landbrugsdrift. Kortet på forsiden viser vandværkets boringer som blå prikker og indvindingsoplandet afgrænset med lyseblå streg. 1.1 Lokal geologi Figur A Overordnet geologisk profilsnit af Abildå Vandværks indvindingsopland. Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. Vandværket indvinder grundvand fra mellem sand, som er fra istiden (Kvartæret). Profilet i Figur A viser, at der stort set ikke er beskyttende lerlag over indvindingsmagasinet. Magasinet er dermed sårbart over for nedsivning af forureninger fra overfladen. Der er sand fra terræn og til stor dybde, og det er ikke umiddelbart muligt at finde et bedre beskyttet magasin i nærheden af vandværket. Det er derfor vigtigt, at vandværkets drift og aktiviteter i indvindingsoplandet tager hensyn til det sårbare magasin. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 1

3 1.2 Kildeplads og 300 meter beskyttelseszone Vandværket har én kildeplads med to boringer. Begge boringer indvinder fra samme dybde mellem 38 og 47 meter under terræn. Den ældste boring er fra 1974 og den anden er fra Kildeplads og 300 meter beskyttelseszonen består dels af hede- og skovarealer og dels dyrket mark, se fig. B. Hele 300 meter beskyttelseszonen omkring boringerne er udlagt som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI), men kun det dyrkede areal er udlagt som indsatsområde med hensyn til nitrat (ION). ION udgør ca. halvdelen af 300 meter beskyttelseszonen. Den lovpligtige 25 meter gødnings- og sprøjtefrie-zone omkring boringerne er først blevet oprettet i Når 25 meter zonen friholdes for gødskning og sprøjtning forventes en positiv effekt på vandkvaliteten. Figur B. 300 meter beskyttelseszone omkring Abildå Vandværks boringer. Skraveret brunt areal er indsatsområde med hensyn til nitrat. Lyserødt areal er hede. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 2

4 1.3 Indvindingsopland Indvindingsoplandet er godt 1 km 2 og strækker sig 1500 meter mod nord fra kildepladsen. Hele indvindingsoplandet er udpeget som OSD (område med særlig drikkevandsinteresse). Desuden er arealer uden for naturområder, som hede- og plantageområder, udlagt til indsatsområde med hensyn til nitrat (ION-område), se fig. C. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er hede, plantage og dyrket mark. Der ligger en enkelt beboelsesejendom i oplandet. Der er ikke konstateret jordforurening indenfor indvindingsoplandet, og der er ingen arealer, hvor jorden er mistænkt for at være forurenet på baggrund af arealanvendelsen. Figur C. Indvindingsopland for Abildå Vandværk (blå streg). Indsatsområde med hensyn til Nitrat (skravering). Gult område er nitrat følsomt indvindingsområde (NFI) Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 3

5 1.4 Grundvandsdannende opland og aldersfordeling Naturstyrelsens kortlægningsrapport viser aldersfordeling af det grundvand som Abildå Vandværk indvinder, og hvor hovedparten af vandet dannes (grundvandsdannende opland). Abildå Vandværk indvinder generelt ungt grundvand. Da geologien består af sand, dannes der grundvand i hele indvindingsoplandet, men i markerede grundvandsdannende opland dannes mest grundvand. Det grundvandsdannende opland ligger for hovedparten på hedeareal og dermed uden for ION. Beskyttelsen af det yngste grundvand vurderes at være af stor betydning. På Figur D ses, at grundvand yngre end 10 år ligger indenfor 300 meter beskyttelseszonen. Det er derfor inden for denne zone, at indsatser til at beskytte grundvandet prioriteres højst. Figur D. Grundvandsdannende opland og aldersfordeling ved Abildå Vandværk. Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. 1.5 Vandkvalitet Nitrat og Sulfat Der er påvist nitrat i begge boringer under grænseværdien. Indholdet er svingende, men sidste analyse fra 2016 viser dog en faldende tendens i den ene boring, se fig. E og F. De seneste års analyser viser et indhold af nitrat under 20 mg/l. Sulfat indholdet i begge boringer er lavt og viser ikke tydelig tegn på stigning. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 4

6 DGU nr nitrat sulfat Figur E. Indhold af nitrat og sulfat i den sydligst beliggende boring. Filtersat mellem 39 og 47 meter under terræn. 25 DGU nr nitrat sulfat Figur F. Indhold af nitrat og sulfat i den nordligste boring. Filtersat mellem 38,5 og 47,5 meter under terræn. Analyseresultaterne tyder på, at nitratholdigt-overfladevand trækkes hurtigt ned til indvindingsboringerne. Hvilket igen viser, at beskyttelsen tæt på kildepladsen er vigtig. Øget overvågning af nitrat i vandværks boringerne Nuværende indhold af nitrat viser ikke stigende tendens, men det er nødvendigt at overvåge indholdet. Indholdet af nitrat svinger i forhold til påvirkningen fra overfladen, og evt. ændringer i anvendelse af gødning på nærved liggende arealer har stor betydning. Indsats overfor nitrat er derfor hyppigere analyser i vandværkets boringer. Der skal udtages analyser for nitrat og sulfat hvert andet år på hver boring. Hvis indholdet af nitrat i én boring viser et indhold over 25 mg/l i to på hinanden følgende prøver, skal indsatsplanen revideres. Det kan i den reviderede plan blive nødvendigt at udlægge et boringsnært beskyttelsesområde med gødningsfri arealer. Hvis der ikke kan opnås frivillig aftaler om begrænset Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 5

7 gødskning eller opkøb af arealer, kan der stilles påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26 mod erstatning Miljøfremmede stoffer Der er påvist indhold af pesticidet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) på 0,02 µg/l i boring med DGU nr Indholdet er indtil videre lavt og under grænseværdien på 0,1 µg/l. Indholdet af BAM i drikkevand fra afgang vandværk har været på 0,04 µg/l, men er faldet til 0,01 ug/l i g Der er påvist Atrazin på 0,015 µg/l i boring med DGU nr i Grænseværdien er på 0,1 µg/l. Der er ikke påvist indhold af atrazin i de sidste tre boringskontroller. Der er ikke bagrund for at lave indsatser for pesticider i oplandet på nuværende tidspunkt, men hvis der påvises et pesticid eller nedbrydningsprodukt med et indhold over 0,05 µg/l skal planen revideres, og det skal vurderes, om der skal laves indsatser mod anvendelse af sprøjtemidler omkring kildepladsen og indvindingsoplandet. Der er påvist trichlormethan (Chloroform) i rent vand fra vandværket på o,2 µg/l eller derunder, se fig. G. Stoffet formodes at stamme fra naturlig nedbrydning af nåletræ i de omkringliggende plantager. Der er ikke analyseret for trichlormethan i råvandet fra boringerne. 0,25 Trichlormethan 0,2 0,15 µg/ 0,1 0, Figur G. indhold af trichlormethan i rent vand fra Abildå Vandværk. Grænseværdien er 1,0 µg/l. Overvågning af trichlormethan i grundvand For at overvåge udviklingen af trichlormethan i grundvandet i boringerne, er det vigtigt af prøverne fremover tages fra den enkelte boring. 1.6 Pumpestrategi Det er af stor betydning for presset på grundvandsressourcen og sænkning af vandstanden tæt på boringerne, hvordan vandværket pumper fra boringerne. En jævn pumpning med lav ydelse over mange timer giver en mindre sænkningstragt omkring boringerne, og nedsætter risikoen for at trække overfladevand ned til boringerne. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 6

8 Det er derfor vigtigt, at vandværket tænker deres pumpestrategi igennem og laver en plan for udvidelser og ombygning, der kan sikre den laveste ydelse fra boringerne. Gennemgang af nuværende pumpe strategi Det er vigtigt, at vandværket har kendskab til, hvor længe de enkelte grundvandspumper kører med hvilken ydelse. Der skal laves en præcis opgørelse af tid og ydelse af boringerne over en længere periode. Der kan være store udsving i den oppumpede vandmængde pr. døgn eller pr. time i løbet af året og registreringen skal derfor være mindst et år. Plan for bedre pumpestrategi På baggrund af gennemgang af pumpestrategien kan det vurderes, om der er mulighed for at lave en mere skånsom indvinding. Vandværket kan i samarbejde med en rådgiver lave en plan for renovering af boringer og vandværket med henblik på bedre pumpestrategi. 1.7 Indsatser Indsatser for Abildå Vandværk, handlinger og tidspunkter, er samlet i skemaet nedenfor. Område Indsats/retningslinje Tidsplan Ansvarlig Overvågning Råvandet fra boringerne skal hvert 2. år analyseres for nitrat og sulfat. Hvis indholdet af nitrat i én boring viser et indhold på eller over 25 mg/l i to prøver, skal indsatsplanen revideres. Fra 2017 Abildå Vandværk og Herning Kommune Overvågning Analyser af trichlormethan i forbindelse med boringskontroller hvert 4. år. Fra 2017 Abildå Vandværk Vandværksdrift Vandværksdrift Gennemgang af nuværende pumpestrategi. Registrere pumpetid og ydelse for begge boringer. Plan for bedre pumpestrategi. Renoveringsplan for råvandspumper, rentvandstank, nye boringer og lignende med henblik på bedre pumpestrategi Abildå Vandværk Abildå Vandværk Planens øvrige generelle indsatser og retningslinjer gælder også for indvindingsoplandet for Abildå Vandværk. Indsatserne har hjemmel i vandforsyningsloven 13 a. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 1 side 7

9 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 2 Aulum Vandværk

10 1 Aulum Vandværk Aulum Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år gældende til juli Vandværket indvinder i størrelsesordenen m 3 /år. Kortet på forsiden viser vandværkets boringer som blå prikker og indvindingsoplandet afgrænset med lyseblå streg. Der indvindes fra fire boringer, en enkelt kort boring og tre dybere boringer. Boringerne er udført i perioden Lokalgeologi. Vandværkets tre dybe boringer er filtersat i det prækvartære øvre Bastrup sand, mens den korte boring er filtersat i det kvartære mellem sand. Et geologisk profil af geologien omkring Aulum ses i fig. A. Profilet er lavet på langs af indvindingsoplandet. Det viser en begravet dal, mellem sand, som har skåret sig ned i Bastrup Sandet. Dalen ligger midt i indvindingsoplandet. Begravede dale er normalt anledning til at magasiner bliver sårbare over for nedsivning af overfladevand, da de beskyttende lerlag er eroderet bort. På figuren kan man dog se, at dalen er fyldt op med moræneler og derved ikke forventes at indebære en væsentlig risiko for de dybe magasiner. Omkring kildepladsen forekommer lerlag af forskellig tykkelse. De dybe boringer er godt beskyttet af ler, hvorimod den korte boring kun er beskyttet af 8 til 9 meter ler. Figur 1. Overordnet geologisk profilsnit ved Aulum Vandværk og ud i oplandet. Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 1

11 1.2 Kildeplads og 300 meter beskyttelseszone Aulum Vandværk har en kildeplads med 4 boringer med følgende DGU nr , , og Kildepladsen ligger i Aulum by tæt ved jernbanen. De tre dybe boringer er filtersat i niveauet 55 til 78 meter under terræn, mens den korte boring er filtersat i niveauet meter under terræn. I 300 meter beskyttelseszonen er der en del V1-kortlagte arealer (muligt forurenet). V1- kortlagt betyder, at der har været en aktivitet på arealet, som kan have medført jordforurening. Et V1-kortlagt areal er ikke fysisk undersøgt for forurening. Hvis en undersøgelse viser, at arealet er forurenet, bliver arealet V2-kortlagt og en mulig oprydning af arealet kan begyndes. Regionen Midtjylland prioriterer hvilke kortlagte arealer, der undersøges og ryddes op for forurening. På de arealer kan der være en forurening, som kan udgøre en risiko for vandværkets boringer og grundvandet generelt, se fig. B. Figur 2. V1-kortlagte arealer: Blå skravering, V2-kortlagte arealer: Rød skravering. Vandværksboringer: Blå prik. 25 meter og 300 meter beskyttelseszoner: Rød cirkel. En vigtig indsats i og omkring 300 meter beskyttelseszonen til Aulum Vandværks boringer, er at få undersøgt, om der er forurening på de V1-kortlagte arealer, fig. B. Jernbanen som vandværksboringerne ligger ved, er et af de større V1-kortlagte arealer. Der er på nuværende tidspunkt ikke arealer, hvor der fundet en jordforurening i 300 meter zone til boringerne. Der er dog en enkelt maskinstation ca. 400 meter fra kildepladsen, hvor der er fundet forurening fra sprøjtemidler. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 2

12 Området omkring vandværket er omfattet af lokalplan nr Aulum. Lokalplanområdet er opdelt i delområder. Se figur C. Delareal B1 er udlagt til etagebyggeri med p-plads, garage og adgangsveje, mens arealet F1 må laves til grønt område enten ved græs eller beplantning. Det sidste område uden markering på kortet er forbeholdt vandforsyningen. Figur 3. Lokalplangrænser: Gul streg. Blå prik: Vandværksboring. Delareal B1 er udlagt til etagebyggeri med p-plads og lign. Delareal F1 er udlagt grønt område enten ved græs eller beplantning. Undersøgelse af V1-kortlagte arealer Herning Kommune vil i samarbejde med Regionen få opprioriteret undersøgelser på de V1-kortlagte arealer, som ligger i og omkring 300 meter beskyttelseszonen. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 3

13 Undgå nedsivning af overfladevand fra veje og p-pladser i 300 meter beskyttelseszonen Det terrænnære magasin, som vandværket indvinder fra, er sårbart overfor nedsivning af overfladevand. Dette skyldes bl.a., at der sker grundvandsdannelse til de korte boringer i 300 meter beskyttelseszonen. Det er derfor vigtigt at undgå nedsivning fra regnvandsbassiner, som modtager overfladevand fra veje og parkeringspladser, i 300 meter beskyttelseszonen til vandværksboringerne. 1.3 Indvindingsopland Hele indvindingsoplandet er udpeget som OSD, men der er ikke udpeget som NFI (nitratfølsomt indvindingsområde). Indvindingsoplandet er ca. 6 km langt og har et areal på ca. 10 km 2. Den østlige del af indvindingsoplandet ligger i byområde og den resterende del af oplandet ligger i landområde. Figur D. indvindingsopland for Aulum Vandværk blå streg. OSD blåt område. Der er ikke udpeget indsatsområder eller nitratfølsomme indvindingsområder. 1.4 Grundvandsdannende opland og grundvandets alder På fig. E kan det ses, at der dannes grundvand over store dele af indvindingsoplandet til vandværket. Ca. halvdelen af grundvandsdannelsen er mere end 100 år gammel. Der dannes desuden også en del grundvand i området tæt på boringerne, hovedsageligt til den korte boring. Indsatser i forhold til grundvandsbeskyttelsen koncentreres i de områder, hvor grundvandet er forholdsvis ungt (<10 år), i området omkring kildepladsen. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 4

14 Figur 4. Grundvandsdannende opland og aldersfordeling ved Aulum Vandværk. Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. 1.5 Vandkvalitet Nitrat og Sulfat I Aulum Vandværks fire boringer er der generelt ikke påvist indhold af nitrat. Men i en analyse fra 2010 fra boring med DGU nr , blev der påvist indhold af nitrat på 2 mg/l i grundvandet, hvilket er meget overraskende, da boringen er filtersat i et dybt magasin. Boringskontrol i 2014 viser et resultat på under analysemetodens detektionsgrænse. Der er kan være tale om et fejl-resultat eller skrivefejl i analyserapporten, men udviklingen skal følges. I de tre dybe boringer er der kun påvist et lavt indhold af sulfat under 10 mg/l, hvilket er kendetegnet for reduceret grundvand, som ikke er påvirket af overfladevand. I den korte boring med DGU nr , er der påvist indhold af sulfat mellem 30 og 40 mg/l uden nogen entydig udvikling, se fig. F. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 5

15 Boring DGU nr Sulfat Figur 5. Tidsserier for sulfat Miljøfremmede stoffer Det rene vand fra afgang vandværk er analyseret for en række organiske mikroforureninger. Der er ikke påvist nogen af de analyserede stoffer. Der er konstateret BAM (2,6 dichlorbenzamid) under grænse-værdien i den korte boring, men der er ikke påvist sprøjtemidler i de dybe boringer. Bam er tidligere et meget brugt sprøjtemiddel. Overvågning af vandkvaliteten Det er især vigtigt at have fokus på vandkvaliteten i det terrænnære indvindingsmagasin, specielt med henblik på nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Dette sker løbende med de lovmæssige vandanalyser hvert 4. år. Hvis vandkvaliteten i det terrænnære magasin udvikler sig væsentligt i negativ retning, kan det blive nødvendigt at stoppe indvindingen fra den korte boring med DGU nr , og herefter kun bruge de tre dybe boringer. Begrænsning i brug af miljøfremmede stoffer Aulum Vandværks boringer ligger langs jernbanen. DGU nr viser tegn på nedsivning af overfladevand, idet der bl.a. er konstateret indhold af pesticidet BAM i boringen. En vigtig indsats vil være at lave en aftale med Banedanmark om, at de ikke benytter sprøjtemidler på jernbanen i 300 meter beskyttelseszonen. Informationskampagne I Aulum by, hvor vandværket ligger, anvendes der en del pesticider i villahaver, på fortove og på sportspladser m.m. Der er dermed en stor potentiel forureningsrisiko over for grundvandet i byområdet. Det er derfor vigtigt i forbindelse med informationskampagner, at orientere borgere i byområdet om, at de bor oven på deres drikkevand, og når der sprøjtes med pesticider, så er der stor risiko for, at det ender i drikkevandsmagasinerne. 1.6 Pumpestrategi Det har stor betydning for trykniveauet i grundvandsmagasinerne, hvilken ydelse vandværket pumper med. Hvis der pumpes kraftigt i boringerne skabes der en stor sænkningstragt, der kan medvirke til, at overfladevand trækkes ned mod vandværkets indvindingsmagasin. Derfor er det generelt en god ide, hvis der pumpes med lav ydelse fordelt over mange timer i døgnet. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 6

16 Specielt med hensyn til vandværkets korte boring med DGU nr er det vigtigt, at der pumpes med så lav ydelse som muligt, da indvindingsmagasinet her allerede er påvirket af overfladevand. Det er dog også vigtigt, at der pumpes med lav ydelse i vandværkets dybe boringer, så den gode vandkvalitet i det dybe indvindingsmagasin bevares. Gennemgang af vandværkets pumpestrategi For at kunne vurdere om vandværket kan pumpe mere skånsomt fra magasinerne, er det nødvendigt at gennemgå nuværende pumpestrategi. 1.7 Indsatser Indsatser for Aulum Vandværk, handlinger og tidspunkt for handlinger, er samlet i skemaet nedenfor. Område Indsats/retningslinje Tidsplan Ansvarlig 300 meter beskyttelseszonen 300 meter beskyttelseszonen Undersøgelse af V1-kortlagte arealer Opfordre Regionen til at prioritere undersøgelser i og omkring 300 meter beskyttelseszone til vandværksboringer. Hvert år ved høring af regionens plan for indsatser Begrænsning af pesticider. Lave aftale med Bane Danmark om, at de ikke sprøjter banearealet med pesticider i 300 meter beskyttelseszonen til boringerne for Aulum Vandværk Løbende Herning Kommune 2017 Herning Kommune 300 meter beskyttelseszonen Informere om brugen af pesticider i byområdet, særligt indenfor 300 meter beskyttelseszonen til Aulum vandværksboringer Herning Kommune og Aulum Vandværk Vandværksdrift Der skal laves en gennemgang af nuværende pumpestrategi Herning Kommune og Aulum Vandværk Planens øvrige generelle indsatser og retningslinjer gælder også for indvindingsoplandet for Aulum Vandværk. Indsatserne har hjemmel i vandforsyningsloven 13 a. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 2 side 7

17 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 Vildbjerg Vandværk

18 1 Vildbjerg Vandværk Vildbjerg Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år. I 2014 er forsyningsområdet øget ved nedlæggelse af Timring Vandværk. Indvindingen forventes derfor at ligge tæt på m 3 /år fremover. Værket indvinder fra fire boringer, som ligger lidt vest for Vildbjerg by på grænsen til Vildbjerg Lilleskov. Boringerne er filtersat i samme magasin og er udført i Kortet på forsiden viser vandværkets boringer som blå prikker og indvindingsoplandet afgrænset med lyseblå streg. 1.1 Lokalgeologi Vandværkets fire boringer er filtersat i det prækvartære Odderup sand. Et geologisk profil omkring Vildbjerg ses på fig. A. Profilet er lavet på langs af indvindingsoplandet. I området omkring kildepladsen er indvindingsmagasinet beskyttet af meter ler. Generelt er indvindingsoplandet velbeskyttet med ler. I området omkring en mindre begravet dal (mellem sand) er indvindingsoplandet kun beskyttet af få meter ler, se fig. A. Odderup sandet når størst tykkelse omkring kildepladsen, hvor magasinet er meter tykt. Indvindingsmagasinets tykkelse aftager mod vest og i den vestlige del af indvindingsoplandet, er magasinet mindre en 10 meter tykt. I denne del af oplandet, vurderes Odderup sandet ikke at kunne anvendes som kildeplads for Vildbjerg Vandværk. Figur A. Overordnet geologisk profilsnit. Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 1

19 1.2 Kildeplads og 300 meter beskyttelseszone Vildbjerg Vandværk har én kildeplads med 4 boringer med følgende DGU nr , , og Boringerne indvinder i dybden meter under terræn. Boringerne ligger i landzone i yderkanten af Vildbjerg Lilleskov. Figur B. Boringer med 25 meter fredningsbælte (lille rødbrun cirkel) og 300 meter beskyttelseszone (stor rødbrun cirkel). Arealerne i 300 meter beskyttelseszonen anvendes til skov og landbrug. Skov yder god beskyttelse af grundvandet, mens dyrkning af jorden i forbindelse med konventionelt landbrug udgør en risiko for grundvandet. Det er typisk udvaskning af nitrat og pesticider til grundvandet, der udgør en risiko for vandværksboringerne. Der er dog tale om ekstensivt landbrug, arealet bruges til afgræsning for kødkvæg. Den nuværende arealanvendelse vurderes at bidrage minimalt til nedsivning af nitrat og sprøjtemidler. Ejendommen nord for kildepladsen er tilsluttet spildevandskloak, men ejendommen tæt på kildepladsen har direkte udledning til vandløb. Indsats: Undgå nedsivning af overfladevand fra veje og p-pladser i 300 meter beskyttelseszonen Det boringsnære område er generelt sårbart for nedsivning af overfladevand. Ved udførelse af de gældende lokalplaner i den vestlige del af Vildbjerg By og evt. nye lokalplaner i samme område, medfører det typisk, at der laves flere veje. Hvis de eksisterende regnvandsbassiner ikke har kapacitet til at modtage overfladevand fra veje og p-pladser, så kan det blive nødvendigt at lave nye bassiner. Derfor er det vigtigt af hensyn til vandværket og grundvandsbeskyttelsen generelt, at der ikke laves regnvandsbassiner i 300 meter beskyttelseszonen, så der ikke sker nedsivning af overfladevand fra veje og parkeringspladser i det boringsnære område. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 2

20 1.3 Indvindingsopland Indvindingsoplandet er ca. 6 km langt og har et areal på ca. 12 km 2. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet domineres af landbrugsområder. Derudover forekommer plantage- og naturområder samt Trehøje golfbane. Hele indvindingsoplandet er udpeget til OSD. Derudover er der udpeget nitrat følsomme indvindingsområder (NFI). NFI er udpeget i de områder, hvor den naturlige beskyttelse af indvindingsmagasinet i form af tykke lerlag er begrænset. Inden for NFI er der udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). ION er udpeget uden for større naturområder og byområder, hvor nitratudvaskning til grundvandet vurderes at være lille. I størstedelen af indvindingsoplandet vurderes vandværkets indvindingsmagasin at have en god naturlig beskyttelse med lerlag. Figur C. NFI (gule arealer) og ION (skraveret) i indvindingsopland. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 3

21 Kortlagte arealer i henhold til jordforureningsloven. I indvindingsoplandet til Vildbjerg Vandværk er der tre V1-kortlagte arealer og et V2- kortlagt areal, se fig. D. Figur D. V1-kortlagte arealer: Blå skravering. V2-kortlagte arealer: Rød skravering. Indvindingsopland: Lyseblå linje. Vandværksboring med 300 meter zone: Blå prik med brun cirkel. På V2-kortlagte arealer er der påvist forurening. På V1 kortlagte arealer har der været aktiviteter, som kan have medført forurening. Det er dog ikke undersøgt på V1, om der faktisk er en forurening. Lokalitet er en maskinstation, som er delvist V1- og V2 kortlagt på baggrund af en undersøgelsesrapport fra Der er påvist både olieprodukter og pesticider i grundvandet under arealet. Rapporten konkluderer, at der ikke umiddelbart er risiko for grundvandet til Vildbjerg Vandværk. Men konklusion bygger på, at afstanden til boringerne er 2 kilometer, hvilket er forkert. Afstanden er ca. 400 meter. Det V2-kortlagte areal ( ) er en tidligere losseplads, hvor der er påvist lossepladsperkolat (grundvandsforurening). Lokaliteten er i 2016 undersøgt for perfluorerede stoffer (PFAS). Der udtaget prøver fra to boringer 1-5 meter under terræn. Der er fundet flere typer af PFAS i begge boringer. Summen af PFAS i de to boringer er 0,046 og 0,053 µg/l. Resultatet er under grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er dog tale om en ældre forurening og koncentrationerne kan have været højere. Der er risiko for at dybere liggende grundvand er forurenet med PFAS. Indsats: Vurdering af Der bør laves en ny vurdering af, om arealet ved udgør en risiko for grundvandet til Vildbjerg Vandværk. Hvis de nuværende undersøgelser og oplysninger om jordbundsforhold omkring arealet ikke er tilstrækkelige til at lave en risikovurdering, så bør der laves supplerende undersøgelser. Herning Kommune opfordrer regionen til at prioritere undersøgelse af arealet højere. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at opprioritere undersøgelser på de øvrige kortlagte arealer i indvindingsoplandet. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 4

22 Indsats: undersøgelse af PFAS i indvindingsboringer Vildbjerg Vandværk skal i forbindelse med boringskontroller undersøge for PFAS. 1.4 Grundvandsdannende opland og grundvandets alder Det kan ses på fig. E at Vildbjerg Vandværk indvinder forholdsvis gammelt grundvand, år gammelt. Grundvandsdannelsen sker generelt i de sårbare områder som er udpeget til nitratfølsomt indvindingsopland. Figur E. Grundvandsdannende opland og aldersfordeling ved Vildbjerg Vandværk. Indvindingsoplandet mod syd tilhører det tidligere Timring Vandværk Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. 1.5 Vandkvalitet Nitrat og sulfat Ved boringskontrol i 2014 for DGU nr er der påvist 0,66 mg nitrat pr. liter. Der har ikke tidligere været påvist nitrat i boringerne og efterfølgende kontroller af andre boringer viser ikke nitrat. Der er i 2015 lavet en kontrol af en moniteringsboring med filter i meter under terræn. Der blev ikke påvist nitrat og sulfat indholdet var lavt på 11 mg/l. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 5

23 sulfat mg/l Figur F. Tidsserier for sulfat. Det ses af fig. F at sulfatindholdet i boringerne med DGU nr og har været stigende de sidste ca år. Stigningen af sulfat hænger måske sammen med påvisning af nitrat i I den sidste boringskontrol i 2013 har der dog været et svagt fald i koncentrationen af sulfat i boring Forskellen i udviklingen af sulfat-indholdet i Vildbjerg Vandværks boringer, kan skyldes forskelle i pumpestrategi i de forskellige boringer men kan også skyldes lækage omkring boringerne, utætte boringer. Indsatser i denne forbindelse kan ses under afsnit 1.6. Indvindingen er øget fra 2013 til 2014, hvilket også kan forklare stigning i sulfat og påvisning af nitrat. Den øgede indvinding skyldes, at Timring Vandværk er nedlagt og forsyningen er overgået til Vildbjerg Vandværk. Indsats: overvågning af nitrat og sulfat Det er nødvendigt at følge udvikling af nitrat og sulfat tæt de kommende år. Der skal tages prøver af nitrat og sulfat af hver boring hvert 2. år. Udvalgte boringer i indvindingsoplandet til Vildbjerg Vandværk skal kontrolleres for indhold af nitrat og sulfat. De udvalgte boringer skal være filtersat i det regionale grundvandsmagasin, som ligger over vandværkets indvindingsmagasin. Hvis der med tiden påvises indhold af nitrat i det regionale magasin, så er der stadig tid til at lave indsatser i forhold til nitrat, inden vandkvaliteten i indvindingsmagasinet bliver påvirket Miljøfremmede stoffer I vandanalyser fra boring er fundet indhold af sprøjtemidlet BAM på 0,02 µg/l. Indholdet er stabilt siden 2012 og langt under grænseværdien. Der er ikke konstateret BAM i nogen af de andre boringer. Der er i 2015 lavet en kontrol af en moniteringsboring med filter i meter under terræn. Der er ikke påvist BAM eller andre sprøjtemidler i boringen. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 6

24 Der er i indvindingsoplandet intensiv landbrugsdrift og en golfbane, hvilket kan betyde risiko for at grundvandet er forurenet af arealanvendelse tidligere. Dette kan undersøges ved at lave undersøgelser af grundvandsmagasinet længere opstrøms kildepladsen. Indsats: Overvågning af pesticider Udvalgte boringer i indvindingsoplandet til Vildbjerg Vandværk skal kontrolleres for indhold af pesticider. De udvalgte boringer skal være filtersat i det regionale grundvandsmagasin, som ligger over vandværkets indvindingsmagasin. 1.6 Pumpestrategi Det har stor betydning for trykniveauet i grundvandsmagasinerne hvilken ydelse vandværket pumper med. Hvis der pumpes kraftigt i boringerne, skabes der en stor sænkningstragt, der kan medvirke til, at overfladevand med grundvandsskadelige stoffer trækkes ned mod vandværkets indvindingsmagasin. For at minimere risikoen for dette, er det generelt en god ide, at pumpe med lav ydelse fordelt over mange timer i døgnet. Indsats: Gennemgang af vandværkets pumpestrategi For at kunne vurdere om vandværket kan pumpe mere skånsomt fra magasinerne, og dermed nedsætte risikoen for at trække overfladevand ned til indvindingsmagasinet, er det nødvendigt at gennemgå den nuværende pumpestrategi. Det er især vigtigt med boringerne med DGU nr og , der viser tegn på stigende indhold af sulfat. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 7

25 1.7 Indsatser Indsatser for Vildbjerg Vandværk, handlinger og tidspunkt for handlinger, er samlet i skemaet nedenfor. Type Indsats/retningslinje Tidsplan Ansvarlig Undersøgelse af kortlagte arealer Opfordre Regionen til at opprioritere undersøgelse af Herning Kommune Overvågning PFAS skal indgå i boringskontrol af alle boringer. Løbende Vildbjerg Vandværk Overvågning Boringskontrol af grundvandskvalitet i moniteringsboring Fra 2020 Vildbjerg Vandværk Overvågning Overvågning Vandværksdrift Vandværksboringerne skal kontrolleres for nitrat og sulfat hvert 2. år Udvalgte boringer i indvindingsoplandet til Vildbjerg Vandværk skal kontrolleres for indhold af nitrat, sulfat og pesticider. Der skal laves en gennemgang af nuværende pumpestrategi 2017 Vildbjerg Vandværk 2017 og hvert 5. år Herning Kommune Vildbjerg Vandværk Herning Kommune og Vildbjerg Vandværk Planens generelle retningslinjer og indsatser gælder ligeledes for indvindingsoplandet for Vildbjerg Vandværk. Indsatserne har hjemmel i vandforsyningsloven 13 a. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 3 side 8

26 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 4 Ørnhøj Vandværk

27 1 Ørnhøj Vandværk Ørnhøj Vandværk indvinder i størrelsesordenen m 3 grundvand om året. Værket indvinder fra to boringer, som ligger henholdsvis i Ørnhøj by og ca. 500 meter syd for byen. Boringerne er udført i henholdsvis 1984 og Kortet på forsiden viser vandværkets boringer som blå prikker og indvindingsoplandet afgrænset med lyseblå streg. 1.1 Lokalgeologi Vandværkets t0 boringer indvinder begge fra det prækvartære Odderup sand. På fig. A ses et meget forenklet profil af de geologiske forhold i Ørnhøj området. Figur 1. Overordnet geologisk profilsnit ved Ørnhøj Vandværk og ud i oplandet med udgangspunkt i DGU nr Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. Geologien varierer meget i området, så profilet kan ikke anvendes ved bedømmelse af meget lokale geologiske forhold. Blandt andet viser profilet ikke de sandlag, som Ørnhøj Vandværks boringer indvinder fra. På profilet er kun markeret ler omkring indvindingsfilteret. Indvindingsfiltre er markeret med lille sort streg på boringerne. Filteret på boringen i byen, sidder i et vandførerende sandlag på 4-5 meters tykkelse. Filtrene på boringen syd for byen sidder i ca. 10 meter tykke sand lag af Odderup sand og meter tykke sandlag fra Bastrup sand. Der er ca. 15 meter ler mellem de to filtre. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 1 af 12

28 Den meget varierende geologi i området viser, at lerlagene ikke er sammenhængende, som vist på fig. A. Der er hydraulisk kontakt mellem de to indvindingsmagasiner omkring kildepladsen syd for byen. Desuden har de dybe magasiner i nogle områder kontakt med de øvre magasiner. Det vil sige, det øvre grundvand trækkes hurtigt ned, når det nedre grundvand pumpes væk. Det fremgår af en rapport om undersøgelse af boring lavet af Ringkjøbing Amt i Kildepladsen er derfor sårbar over for nedsivning af forurening. Profilet er lavet på langs af indvindingsoplandet. Der forekommer flere større og mindre begravede dale i indvindingsoplandet. Specielt forekommer en meget markant dal (mellem sand) i den østlige del af indvindingsoplandet. Omkring denne dal kan der være hydraulisk kontakt mellem det øvre magasin (øvre sand) og det dybe magasin (Bastrup sand), så grundvand mere eller mindre uhindret løber fra det øvre til det dybe magasin. Indvindingsmagasinet er også i dette område sårbart overfor nedsivning af overfladevand. Bastrup sand er ifølge kortlægningen udbredt i området fra ca meter under terræn. Boringen i byområdet er ca. 180 meter dyb og viser, at de øverste 10 meter af Bastrup sandet består af glimmersand, som er finkornet med klumper af ler. Det vurderes, at det ikke umiddelbart er muligt at finde et dybere indvindingsmagasin til Ørnhøj Vandværk i byområdet. 1.2 Kildeplads og 300 meter beskyttelseszone Ørnhøj Vandværk har to kildepladser med én boring på hver plads. Den ene kildeplads ligger i Ørnhøj by på vandværksgrunden med boring DGU nr , som er filtersat i niveauet meter under terræn. Den anden kildeplads ligger meter syd for byen med boring DGU nr , som er filtersat i niveauerne og meter under terræn. I øjeblikket indvindes kun fra det dybe filter. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 2 af 12

29 Figur 2. V1-kortlagte arealer: Blå skravering, V2-kortlagte arealer: Rød skravering. Vandværksboringer: Blå prik. 300 meter beskyttelseszone: Rød cirkel. Kortlagte arealer i henhold til Jordforureningsloven. Ved kildepladsen i byen er der i 300 meter beskyttelseszonen et V2-kortlagt areal og et V1-kortlagt areal. Det V2-kortlagte areal er et tidligere elværk med gasgenerator. Der er påvist jordforurening med forskellige tungmetaller, som ikke umiddelbart vurderes at udgøre en risiko for vandværkets boringer og grundvandet generelt. Det V1-kortlagte areal er kortlagt på grund af tidligere smedeværksted. Arealet er pt. ikke undersøgt for forurening. Regionen prioriterer kortlagte arealer til undersøgelse, der er ikke grundlag for at bede om opprioritering af dette areal. Det magasin, som vandværket indvinder fra, er sårbart overfor nedsivning af overfladevand. Dette skyldes bl.a., at der sker grundvandsdannelse i 300 meter beskyttelseszonen ved kildepladserne. Det er derfor vigtigt at undgå nedsivning fra regnvandsbassiner, som modtager overfladevand fra veje og parkeringspladser. Information om brug af pesticider omkring 300 meter beskyttelseszone Information om brug af pesticider i 300 meter beskyttelseszonen omkring boring i Ørnhøj by. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 3 af 12

30 1.3 Indvindingsopland Indvindingsoplandet er ca. 5 km langt og har et areal på ca. 7 km 2. Hele indvindingsoplandet er udpeget som OSD og hovedparten er udlagt som NFI og ION, se fig. C. Figur 3. Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI): Skraveret areal. Indsatsområder (ION): gult areal. Ørnhøj Vandværks indvindingsopland: Blå streg Den centrale del af indvindingsoplandet og store dele af Ørnhøj by, har kun en lille sårbarhed overfor nedsivning af overfladevand, og er derfor ikke udpeget som NFI. Resten og dermed størstedelen af indvindingsoplandet til Ørnhøj Vandværk er sårbart mod nedsivning af overfladevand. I store dele af indvindingsoplandet forekommer mere end 50 meter ler over det dybe indvindingsmagasin. Normalt betyder det, at indvindingsmagasinet er godt beskyttet. Men i dette tilfælde er lerlagene ikke sammenhængende, og der forekommer begravede dale som reducerer grundvandsbeskyttelsen i området i væsentlig grad. Dette kan bl.a. konstateres i vandanalyser, hvor der er påvist indhold af nitrat, pesticider og trichlorethylen i stor dybde, se afsnit Grundvandsdannende opland og grundvandets alder På fig. D ses, at der dannes grundvand over store dele af indvindingsoplandet til vandværket. Ca. halvdelen af grundvandsdannelsen er mere end 100 år gammel. Der dannes desuden også en del grundvand i området tæt på boringerne. Indsatser i forhold til grundvandsbeskyttelsen vil koncentreres til området omkring kildepladsen, hvor grundvandet er forholdsvis ungt (<10 år). Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 4 af 12

31 Figur D. Grundvandsdannende opland og aldersfordeling ved Ørnhøj Vandværk. Kilde: Naturstyrelsens kortlægningsrapport fra 2012 Redegørelse for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde. 1.5 Vandkvalitet Sprøjtemidler Der er konstateret BAM (2,6 dichlorbenzamid) og Hexazinon under grænseværdien i DGU nr på vandværksgrunden. Hexazinon er påvist i g 2005, men ikke i de to sidste boringskontroller i 2009 og BAM er påvist i 2003 og Koncentrationen og antallet af stoffer i analyserne, tyder på forurening fra anvendelse af arealerne (fladekilde) og ikke punktkildeforurening. Der er i 2014 påvist 4 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i vandet fra boring med DGU nr i mængder op til 0,04 µg/l. Der er ikke tidligere påvist pesticider TCE (trichlorethylen) Der er konstateret forurening med TCE (trichlorethylen) i boring med DGU nr , se fig. E. Det nedre filter (indtag nr. 1) sidder i dybden meter under terræn. Ørnhøj Vandværk har siden 2011 indvundet fra dette filter. I øverste filter (indtag nr. 2) ses en stigning af TCE fra 2003 til 2010 på ca. 1 til 8 µg/l. Indvinding er stoppet fra filteret i 2011, og der sker et fald til ca. 4 µg TCE/l. Forekomsten af TCE i både det øvre og det nedre filter viser, at der er hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Forureningen flytter sig og bliver trykket hen til det filter, der indvindes fra. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 5 af 12

32 Trichlorethylen nedre filter øvre filter Figur E. Tidsserier for TCE (µg/l) fra boring Ørnhøj Vandværk indvinder fra nederste filter. I de perioder, der ikke er analyseret, er der ikke indvinding fra filteret. Forureningen med TCE stammer fra ikke identificeret punktkilde. Ringkjøbing Amt og senere Region Midtjylland har lavet forureningsundersøgelser i perioden 2002 til 2011 uden at kunne lokalisere kilden, og det er ikke muligt at opstille indsatser, der kan fjerne eller begrænse forureningen. TCE-forureningen er også fundet i grundvandet 200 meter fra boringen, men viser sig først i boringer efter konstant indvinding gennem en periode. Nitrat: I boring med DGU nr i byen er der målt lavt indhold af nitrat på under 5 mg/l. Nitrat indholdet i boring med DGU nr , syd for byen, er højt specielt set i forhold til dybden af indvindingen. Indholdet er svingende og viser, at grundvandet er påvirket af aktiviteter fra overfladen. Dette stemmer overens med, at store områder af indvindingsoplandet er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Udviklingen af nitrat-indholdet i boring DGU nr i indtag nr. 1 og 2 se i figur F. Tidsserien for nitrat i nedre filter viser et mindre indhold af nitrat fra 2002 til 2004, hvor der ikke indvindes fra filteret. Fra 2011 starter indvinding fra filteret og nitrat indholdet stiger væsentligt, se fig. F. Indholdet af nitrat i 2014 ligger på ca. 37 mg/l, hvilket er tæt på drikkevandskriteriet på 50 mg/l. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 6 af 12

33 Nitrat nedre filter øvre filter Figur F. Tidsserier for nitrat (mg/l) fra boring I de perioder, der ikke er analyseret, er der ikke indvinding fra filteret. Konklusion på grundvandskvalitet. Boringen på kildepladsen syd for byen er påvirket af nitrat, TCE og flere pesticider. Det er ikke muligt at lave indsatser overfor en punktkildeforurening, hvor kilden ikke kan lokaliseres. Herning Kommune vurderer, at kildepladsen er meget sårbar og påvirket af overfladenært grundvand. Kildepladsen er derfor ikke brugbar til almen vandforsyning i fremtiden. Overvågning af TCE Det er vigtigt, at vandkvaliteten fra kildepladsen syd for byen bliver overvåget med hensyn til TCE. Der skal analyseres for TCE i boring med DGU nr hvert 2. år. Overvågning af Nitrat Da indholdet af nitrat er højt i DGU nr er det vigtigt at følge udviklingen. Der skal analyseres for nitrat i boring med DGU nr hvert 2. år. 1.6 Ny kildeplads Ørnhøj Vandværk har en boring i den sydlige del af Præstbjerg Plantage DGU nr Vandværket bruger ikke boringen til indvinding endnu, men det er oplagt, at lave en ny kildeplads ved denne boring. Den nye kildeplads ligger ca. 2,5 km nord for Ørnhøj, se fig. G. Boringen er 240 meter dyb og er filtersat i 4 niveauer. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 7 af 12

34 Figur G. Nye kildeplads boring med DGU nr Figur H viser en beregning af indvindingsopland for en ny kildeplads baseret på tre boringer placeret i Sand 4 (DGU nr og Oe1-Oe2). Indvindingsoplandet ligger mod nordøst i forhold til indvindingsboringerne. Figur H. Indvindingsopland for kildeplads ved Præstbjerg. Kilde: Naturstyrelsens grundvandsmodel for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde fra Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 8 af 12

35 Et tværsnit gennem indvindingsoplandet for boringen er vist på fig. i. Tværsnittet er trukket således, at det løber gennem midten af indvindingsoplandet. Figur i. Overordnet geologisk profilsnit gennem indvindingsopland for den nye kildeplads ved Præstbjerg. Kilde: Naturstyrelsens grundvandsmodel for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde fra De geologiske forhold omkring den nye kildeplads domineres af en stor begravet dal (sand 2), hvor hovedparten af vandet til kildepladsen også dannes, se fig. I. Dalen medvirker til, at der formodentlig er hydraulisk kontakt mellem de øvre og de dybe grundvandsmagasiner. Dalen ligger under et beskyttet naturareal, derfor er nuværende arealanvendelse optimal med hensyn til grundvandsbeskyttelse. På figuren ses endvidere, at grundvandet infiltrerer til Sand 1, hvorefter det relativt lodret strømmer mod Sand 2 og ned til Sand 3 inden for et begrænset område. Alle tre magasiner har hydraulisk kontakt gennem dalen. På fig. J kan det ses, at hovedparten af det grundvandsdannende opland ligger indenfor naturområder og plantager, hvor der er meget lidt menneskelig aktivitet på jordoverfladen. De områder, hvor hovedparten af grundvandet til kildepladsen dannes, vurderes grundvandsressourcen derfor at være godt beskyttet af arealanvendelsen. Området omkring den nye kildeplads vurderes at have en god geologisk beskyttelse, mens store dele af det tilhørende indvindingsopland vurderes at være sårbart på grund af forekomsten af en større begravet dal. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 9 af 12

36 Figur J. Grundvandsdannende opland for kildepladsen ved Præstbjerg Kilde: Naturstyrelsens grundvandsmodel for Staby-Vildbjerg kortlægningsområde fra Ny kildeplads Indvinding fra kildepladsen skal påbegyndes, hvis indhold af TCE eller nitrat viser stigende tendens. Der skal senest indvindes fra ny kildeplads, hvis der i nederste filter i boring med DGU nr , konstateres et indhold af TCE på 0,5 µg/l eller indhold af nitrat på 42,5 mg/l. 1.7 Pumpestrategi Det har stor betydning for trykniveauet i grundvandsmagasinerne, hvilken ydelse vandværket pumper med. Hvis der pumpes kraftigt i boringerne, skabes der en stor sænkningstragt, der kan medvirke til, at overfladevand trækkes ned mod vandværkets indvindingsmagasin. Derfor er det generelt en god ide, hvis der pumpes med lav ydelse fordelt over mange timer i døgnet. Da indvindingsmagasinet er meget sårbart, er det vigtigt, at der pumpes med så lav ydelse som muligt i vandværkets boringer, så det er minimalt, hvad der trækkes ned af forurenet overfladenært grundvand til de dybe magasiner. Da kildepladsen ikke forventes at indgå i fremtidig indvinding, vurderes det ikke nødvendigt at lave indsatser i forhold til pumpestrategi. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 10 af 12

37 1.8 Oversigt over indsatser Indsatser for Ørnhøj Vandværk, handlinger og tidspunkt for handlinger, er samlet i skemaet nedenfor. Område Indsats Tidsplan Ansvarlig 300 meter beskyttelseszone Opfordre Regionen til at prioritere undersøgelser af kortlagte arealer i og omkring 300 meter beskyttelseszone til DGU nr Løbende Herning Kommune 300 meter beskyttelseszonen Informere om brugen af pesticider i byområdet, særligt indenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring DGU nr Herning Kommune Overvågning Vandværksdrift Der skal analyseres for TCE i boring med DGU nr hvert 2. år. Der skal analyseres for nitrat i boring med DGU nr hvert 2. år. Ny kildeplads. Indvinding fra ny kildeplads ved Præstbjerg Plantage skal påbegyndes, hvis indhold af TCE eller nitrat viser stigende tendens, Det vil sige der i nederste filter i DGU nr konstateres et indhold på 0,5 µg/l TCE eller 42,5 mg/l nitrat. Fra 2017 Ørnhøj Vandværk Ørnhøj Vandværk Indsatserne har hjemmel i vandforsyningsloven 13 a. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest BILAG 4 Side 11 af 12

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune Nordvest

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune Nordvest Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune Nordvest 2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) Punkt 25. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) 2016-024061 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der

Læs mere

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Forslag Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne samt private

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for beskyttelse af. drikkevandet i OSD- Skive Stoholm. Forslag

Forslag til Indsatsplan for beskyttelse af. drikkevandet i OSD- Skive Stoholm. Forslag Forslag til Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Forslag Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

DEL - 3 VANDVÆRKER I BREDSTEN-GADBJERG OG HVEJSEL-OMRÅDET 2017

DEL - 3 VANDVÆRKER I BREDSTEN-GADBJERG OG HVEJSEL-OMRÅDET 2017 DEL - 3 VANDVÆRKER I BREDSTEN-GADBJERG OG HVEJSEL-OMRÅDET 2017 Indsatsplan TEKNIK & for MILJØ Bredsten-Gadbjerg og Hvejsel-området 01 Bjerlev Vandværk Bjerlev Vandværk Vandværksboring Vandværkets generelle

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

Indsatsplan for beskyttelse. af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm

Indsatsplan for beskyttelse. af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne samt private vandindvindinger

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv. Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning

Læs mere