DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER PÅ DBA-PROJEKTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER PÅ DBA-PROJEKTET"

Transkript

1 En fagbevægelse for bæredygtighed jdf DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER PÅ DBA-PROJEKTET Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

2 DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne.

3 Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Den vision kan kun nås, hvis der tages udgangspunkt i at udvikle bæredygtighed fra neden på de enkelte arbejdspladser. Og den vision kan kun blive til virkelighed, hvis hver eneste leder og medarbejder tager et ansvar og deltager i udviklingsprocesserne. Da LO i 2001 besluttede sig for at igangsætte et projekt om bæredygtige arbejdspladser, var målet derfor at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der pegede hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati. I godt og vel 2 år har et netværk mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt en række forskere og organisationsfolk eksperimenteret med, udviklet og diskuteret, hvordan man i praksis kan arbejde med et begreb som bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Vi kaldte fra start af DBA-projektet for På vej mod den bæredygtige arbejdsplads, fordi en arbejdsplads ikke bare sådan lige bliver bæredygtig fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet. DBA-projektet har lært os, at bæredygtighed mest af alt er en vision eller et orienteringspunkt, som arbejdspladserne kan fokusere på og bevæge sig i retning ad trin for trin. Og at der ikke findes en klart defineret mållinie, der markerer hvornår bæredygtighed er nået. Du kan læse meget mere om DBA-projektets mange erfaringer, resultater og refleksioner i de rapporter, temahæfter, dialogværktøjer mm., som er udarbejdet i tilknytning til projektet. Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle de mange personer, der har været en del af og har bidraget til DBA-projektet. En særlig tak skal der lyde til de 15 arbejdspladser ledelse og medarbejdere og de 6 uddannelsesinstitutioner, som havde modet til at give sig i kast med et eksperimenterende projekt som dette. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 3

4 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet Indhold Forfatterens forord 7 Konklusioner 8 1. DBA-projektet i et fagpolitisk perspektiv Kort om DBA-projektets organisering og aktiviteter Metode og materialer til undersøgelse af DBA-projektet DBA-projektets idemæssige afsæt Bæredygtighed som fælles referenceramme Meningsfuld og vedkommende forankring af bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed som drive for rekruttering af virksomheder til DBA-projektet Medarbejderdeltagelse og DBA-ånden som fælles referenceramme Forankringen af arbejdspladsprojekterne i det samfundsmæssige Vurdering af bæredygtighedsbegrebets anvendelighed som fælles referenceramme Arbejdet i et bæredygtighedsperspektiv 38 arbejdspladseksempler 3.1 Gavner de små skridt når bæredygtighed er en by i Rusland? 38 4

5 3.2 Små skridt mod bæredygtighed underlagt markedsøkonomiens logik Eksempler på små skridt der peger i retning af bæredygtigt arbejde Små skridt mod bæredygtigt arbejdsliv gennem forandring af arbejdsindholdet Når bæredygtighedsbestræbelsernes dilemmaer går tæt på Bæredygtighed gennem dialog og sund fornuft Opsamling på arbejdspladseksemplerne Netværksdannelse og nye partnerskaber Netværket som åbning mod det omgivende samfund Udviklingsfællesskabets sårbarhed og behov for kontinuitet Netværk som de faglige organisationers praksisflade Samlet vurdering af DBA s netværksorientering som fagpolitisk mulighed Nye former for lokal fagpolitisk praksis Forholdet mellem formel og uformel deltagelse Fagbevægelsens synlighed i de nye former for fagpolitisk praksis Tillidsrepræsentantens nye rolle Samlet vurdering af DBA-erfaringerne med nye deltagelsesformer 88 Bilag 1. Interviewguide 90 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 5

6 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet 6

7 Forfatterens forord Denne rapport er en afsluttende afrapportering af den følgeforskning, Roskilde UniversitetsCenter, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund har foretaget i forbindelse med LO s projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA). Rapporten analyserer de erfaringer, der er gjort i forbindelse med DBA-projektet. Der er imidlertid ikke tale om en evaluering af DBA-projektet, men derimod en analyse af de spørgsmål, der naturligt trænger sig på i forlængelse af DBA-projektet, når man ser på projektet ud fra et mere snævert perspektiv om, hvad fagbevægelsen kan få ud af de erfaringer, der er gjort. Der lægges særlig vægt på de videre perspektiver i brugen af bæredygtighed som begreb i fagpolitisk praksis, og fagbevægelsens fremtidige rolle og muligheder i partnerskaber om bæredygtighed. DBA-projektet bruges således som praktisk afsæt for en analyse af begrænsninger og muligheder ved at bruge bæredygtighed som orienteringspunkt i fagbevægelsens fornyelsesstrategier samt mulighederne for at omsætte DBAprojektets eksperimenter til daglig fagpolitisk praksis. Rapporten indeholder kritiske refleksioner over DBAprojektets indhold og forløb. Denne kritik bør ikke overfortolkes af læseren, idet analysen viser, at DBAprojektet i sin helhed, og i et fagpolitisk perspektiv, er et vellykket projekt. Styrken ved DBA-projektet er, at det er et fagpolitisk eksperiment, dvs. at det har været en fælles søge-læreproces for alle involverede deltagere. Eftersom DBA-projektet har haft en meget eksperimentel karakter er det let men også meget lærerigt i bagklogskabens klare lys at reflektere kritisk over forskellige forhold i projektet. Eftersom forfatte- ren til denne rapport selv har været aktiv deltager i projektet, er der også tale om en selvkritik. Kritikken er derfor kun udtryk for en retrospektiv refleksion over eksperimentets erfaringer, hvilket vil sige at jeg selv, og projektet i sin helhed, ikke på det konkrete tidspunkt havde opnået de erkendelser, der var nødvendige for at gøre noget ved de problemer, der rejses i rapporten. Nærværende rapport bygger på forskellige former for empirisk materiale, herunder en række interview med DBA-projektets deltagende konsulenter, ledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og øvrige medarbejdere. Deltagernes imødekommenhed, i forhold til at stille relevant materiale til rådighed og deltage i interview, er af afgørende betydning for følgeforskningen. I den forbindelse vil jeg rette en tak til de mange DBA-deltagere, der har brugt tid og kræfter på at svare på spørgsmål. Ligeledes tak til DBA-projektets fokusgruppe og Kubix-konsulenterne for konstruktiv kritik og input til rapporten, herunder især tak til Karsten B. Andersen og Palle Ahle der har gået særdeles grundigt til værks i deres kommentering af rapporten og som har hjulpet med at få luget ud i de værste abstrakte begreber og kringlede formuleringer. Til sidst en stor tak til min exceptionelt tålmodige og unikke vejleder Helge Hvid, der vel nok er den der har døjet mest med mine skriverier til LO. Uden Helges erfaring, overblik og rådgivning var det aldrig lykkedes. God læselyst Henrik Lund Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 7

8 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet Konklusioner DBA-projektet viser, at fagbevægelsen på tværs af interesseforskelle kan skabe samarbejde om arbejdspladsernes bæredygtighedsbestræbelser, og at dette kan bidrage til en demokratiserende forandring af den måde medarbejderdeltagelse forstås og italesættes. I DBA-projektet kommer dette til udtryk ved, at det gennem netværksaktiviteterne er lykkedes at skabe en forandring fra et overvejende instrumentelt syn på medarbejderdeltagelse, som en ressource og et middel i bæredygtighedsbestræbelserne, til et mere humanistisk syn, hvor medarbejderdeltagelse opfattes som et mål for bæredygtighed i sig selv. Hovedkonklusionen er derfor, at en proaktiv rolle for fagbevægelsen som facilitator af netværk og nye partnerskaber, ud fra en samfundsmæssig vision om bæredygtighed, rummer vidtgående muligheder for at modernisere de faglige organisationer og varetage medlemmernes sociale interesser i bæredygtighedsbestræbelserne. DBA-projektet viser også, at medarbejdernes indflydelse og deltagelse har bidraget til at overskride de begrænsninger, der er forbundet med den businessorienterede bæredygtighedstilgang, hvor bæredygtighedsbestræbelserne er rent ledelsesinitierede foranstaltninger. Bæredygtighedsforanstaltningerne i DBAprojektet bærer præg af at være mere langsigtede og holdbare end de rent ledelsesinitierede tiltag, idet medarbejdernes kreativitet, hverdagserfaringer og politiske deltagelse, har vist sig befordrende i forhold til at skabe den motivation og forankring, der er nødvendig for at skabe en bevægelse fra retorik til realiteter. Arbejdspladserne har styrket deres handlekapacitet omkring bæredygtighed bl.a. gennem nye samarbejdsformer, værdibaserede dialoger, kollektive læreprocesser, kompetenceudviklingsaktiviteter og bevidstgørelse. Arbejdspladserne kan siges at være blevet modnet til at løfte det samfundsmæssige ansvar. Samlet set giver DBA-projektet indtryk af, at der ligger et potentiale for en fremtidig fagpolitisk praksis og for nye udviklingsprojekter, der har bæredygtighed som dynamisk drive. Bæredygtighed har vist sig at være en god ramme for partnerskaber, der kan bidrage til at give den danske samarbejdstradition på arbejdspladserne fornyet indhold ved at inddrage løsning af samfundsmæssige opgaver, der går ud over den snævre diskurs omkring øget vækst og bedre arbejdsforhold. Brugen af bæredygtighedsbegrebet har sat sig positive spor i næsten alle de deltagende arbejdspladser. Det er lykkedes at udbrede en bæredygtighedsforståelse, der overskrider de dominerende bæredygtighedsforståelser ved at have det sociale som en ligeværdig dimension. I denne sociale dimension har arbejdets kvalitet og medarbejdernes indflydelse en central placering. Det er dermed lykkedes at forankre begrebet bæredygtighed som et perspektiv for arbejdspladsernes udvikling, hvilket efterlader gode muligheder for, at bæredygtighedsværdierne vil leve videre og præge arbejdspladserne i fremtiden. Bæredygtighedsbegrebet er komplekst og fyldt af dilemmaer. Dette har imidlertid ikke været nogen hindring for projektet. Tværtimod har den måde man har arbejdet med begrebet, langt overvejende bidraget med energi og dynamik til projektet og kun i få tilfælde skabt afmagt og modstand. Også hos de medarbejdere, hvor man kunne frygte at bæredygtighed ville blive opfattet som et elitært begreb, har man taget godt imod det. Derfor er det også et misforstået hensyn, når ledere og tillidsvalgte på et par arbejdspladser har afvist at bruge begrebet overfor medarbejderne. Samme misforståede hensyn kan man opleve i dele af fagbevægelsen, der afviser at bruge begrebet med henvisning til, at det ikke ville være meningsfuldt for medlemmerne, hvilket DBA-projektets erfaringer afviser. Netværkserfaringerne Erfaringerne fra netværksaktiviteterne viser, at fagforeningsinitierede partnerskaber rummer mulighed for at udfolde en stærk sammenhæng mellem fagbe- 8

9 vægelsens rolle som samarbejdspart og rollen som social bevægelse. DBA-projektet viser, at partnerskaber omkring bæredygtighed rummer videre perspektiver, der kan bidrage til anerkendelse af fagbevægelsen som en aktør i arbejdspladsreformer. En aktør der forfølger et selvstændigt samfundsforandrende projekt i overensstemmelse med det fælles bedste. Det er vigtigt at fremhæve de begrænsninger, der er forbundet med at gøre den enkelte virksomhed til afgrænset horisont for bæredygtighedsbestræbelser. Arbejdspladsprojekterne viser, at bæredygtighedsbestræbelser knytter sig til virksomhedernes snævre organisationsinterne behov, hvis ikke de bliver inspireret og udfordret udefra f.eks. af konsulenter og gennem netværksaktiviteter. Arbejdspladsen som isoleret arena for bæredygtighed har således begrænset rækkevidde, og fordrer derfor virksomhedsoverskridende udviklingsfællesskaber, der giver plads til at udfolde de samfundsmæssige perspektiver. Den manglende stabilitet der kendetegner de fleste arbejdspladser, gør også den enkelte arbejdsplads til en alt for sårbar enhed som isoleret arena for et projekt om bæredygtig udvikling. Med udgangspunkt i DBA-projektets erfaringer kan man pege på, at medarbejderne udvikler et mere refleksivt forhold til deres faglighed ved at deltage i netværk, der har bæredygtighed og medarbejderdeltagelse som temaer. Medarbejderne bliver bevidst om det udførende arbejdes betydning for bæredygtighedsbestræbelser, og deres egen rolle i skabelsen af en bæredygtig udvikling. Dette bidrager samtidig til at udvikle en mere myndig og ligeværdig forståelse af medarbejderne som aktør blandt ledere og konsulenter. Dette viser et potentiale for at gøre fag- og professionskulturen til genstand for udvikling og forandring af en fagpolitisk bæredygtighedsvision, hvilket ligeledes har arbejdspladsoverskridende perspektiver. Konsulenterne havde vilje og evne til at arbejde deltagelsesorienteret, men havde vanskeligheder ved at udfordre arbejdspladsprojekterne med et bæredygtighedsperspektiv, og dermed sikre at organisationsforandringerne indeholdte samfundsmæssigt udblik og helhedsbetragtninger. For at få et bredere samfundsmæssigt perspektiv på udviklingen er det nødvendigt, at partnerskaber omkring bæredygtighed omfatter flere aktører, end det har været tilfældet i DBA-projektet. Aktører der i kraft af deres position har legitimitet og evne til at varetage rollen som udfordrer af erhvervslivets bæredygtighedsstrategier. Det kunne f.eks. være frugtbart at inddrage flere lokale faglige organisationer, myndigheder, miljøbevægelser og andre sociale bevægelser. DBA-projektet viser derfor også, at der er en række ting, der skal læres, hvis fagbevægelsen skal være en stærk agent i netværk og partnerskaber omkring bæredygtighed: 1. Fagbevægelsen skal have et stærkt og selvstændigt udgangspunkt, der kan danne grundlag for en fælles forståelsesramme omkring bæredygtighed i netværket. Det er således vigtigt at præcisere, at netværkssamarbejdet skal etableres med udgangspunkt i en klar selvstændig position. Hvis ikke fagbevægelsen blot skal rives med af de andres dagsorden i netværket, skal de have et klart grundlag at gå ind i netværket på. 2. Fagbevægelsen skal have kendskab til og forståelse for de øvrige agenter i netværket som udgangspunkt for et netværksbaseret samarbejde. Hvad er for eksempel uddannelsesinstitutionernes styrker og svagheder, og hvordan ser de verden? Dette vil samtidig bidrage til afklaring af egen position og styrke. 3. Fagbevægelsen skal have holdninger til den indholdsmæssige side af bæredygtighed og til de bæredygtighedsstrategier, der udfolder sig i erhvervslivet, for at kunne påvirke de øvrige agenter i netværket med egne synsvinkler og udgangspunkter, f.eks. for at kunne orientere virksomhederne mod deres samspil med det omgivende samfund. DBA-projektets institutionelle set-up kan kritiseres for antagelsen om, at man kan knytte én konsulent med ét bestemt fagligt udgangspunkt i dette tilfælde en uddannelseskonsulent til arbejdet med bæredygtighed på arbejdspladserne. Denne antagelse har ikke holdt stik. Uddannelseskonsulenternes udgangspunkt i uddannelsesplanlægning og kompetenceudvikling har været for snævert. Konsekvensen har været, at projektets muligheder for at etablere regionale net- Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 9

10 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet I forlængelse af ovenstående kan man pege på, at LO ikke har haft et tilstrækkeligt stærkt og selvstændigt udgangspunkt som grundlag for netværksdannelsen, f.eks. hvad der karakteriserer en bæredygtig arbejdsplads, og hvad der karakteriserer et bæredygtigt arbejdsliv. Det kunne have bidraget til afklaring og en stærkere position for LO, hvis man i udgangspunktet havde formuleret, hvilke samfundsmæssige bæredygtighedsproblemer DBA-projektet skulle bidrage med at løse, og i forlængelse heraf, hvilke indholdsmæssige krav der skulle stilles til arbejdspladsprojekterne. Dette kan ses som en af årsagerne til den manglende tydeliggørelse af forventninger til den indholdsmæssige progression i arbejdspladsprojekterne, hvilket forværksaktiviteter ikke er blevet udnyttet, og at arbejdspladsprojekternes bæredygtighedsperspektiver på den indholdsmæssige side ikke er blevet tilstrækkeligt udfordret. Konsulenternes snævre fokusering på uddannelse og kompetenceudvikling og projektledelsens fokusering på medarbejderdeltagelse, værdier, dialogsamarbejde og netværksdannelse har tilsammen givet en noget ensidig procesorienteret tilgang på bekostning af et mere substantielt bæredygtighedsindhold. Det havde givetvis kunnet løfte projektet, hvis uddannelseskonsulenterne var blevet suppleret med andre konsulentfagligheder udenfor uddannelsesverdenen, f.eks. indenfor miljø, arbejdsmiljø, rummelighed, teknologi osv. Dette ville kunne give uddannelseskonsulenterne det nødvendige input, i forhold til de bæredygtighedstemaer som deres respektive arbejdspladser arbejdede med. Og det kunne dermed hjælpe til at skabe klarere orientering i deres kompetenceudviklingsaktiviteter. Inddragelse af f.eks. socialrådgivere, integrationskonsulenter, ingeniører, miljø- og arbejdsmiljøkonsulenter, f.eks. BST, ville ligeledes have virket befordrende i forhold til at skabe mere fokus på det indholdsmæssige og således skabe bedre balance mellem den processuelle og den substantielle side af bæredygtighed. Den indholdsmæssige og den processuelle tilgang til bæredygtighed Det er vanskeligt at vurdere de konkrete resultater af DBA-projektet på arbejdspladserne, fordi der ikke har været klare indholdsmæssige målformuleringer, udviklet bæredygtighedsindikatorer samt lavet aftaler om hvilke krav arbejdspladserne skulle leve op til, med dertil hørende dokumentationsaktiviteter. Ligeledes kan man stille spørgsmålstegn ved, om de projekter der alene har haft processuelle mål f.eks. teamudvikling, nye kommunikations- og samarbejdsformer, fælles ledelse osv., kan siges at kvalificere sig som bæredygtighedsprojekter. Den procesorienterede tilgang til bæredygtighed var et bevidst valg i DBA-projektet. Hensigten var at udfordre den dominerende måde bæredygtighed udfoldes på i erhvervslivet som en styret top-down proces. Spørgsmålet er, om man i sin iver efter at gøre op med ekspertkulturen i bæredygtighedstænkningen, de abstrakte metoder og bureaukratiske registreringer, idealet om rationelle systemer og formelle procedurer, der udgrænser medarbejdernes rolle som forandringsaktører og ødelægger motivationen, ikke er gået for langt over i den anden grøft. En mere indholdsmæssig og instrumentel tilgang behøver ikke nødvendigvis at være elitær, undertrykkende og fremmedgørende. Målene kan tage udgangspunkt i lokale behov, og systemerne kan udvikles som medarbejderejede bureaukratier. Dokumentationsaktiviteter kan, på trods af tunge papirsystemer, skabe motivation, hvis de indrettes til at tydeliggøre resultater på problemstillinger, der har medarbejdernes opmærksomhed. DBA-projektet viser således et behov for, i kommende projekter af denne karakter, at skabe balance mellem en instrumentel indholdsmæssig tilgang til bæredygtighed og en processuel tilgang til bæredygtighed med åbne dagsordener. Med andre ord handler det om at udfordre og kvalificere erhvervslivets metoder i bæredygtighedsbestræbelserne ved at anvise processuelle tilgange, der kan nedbryde endimensionaliteten i disse metoder, uden hermed at afvise at disse metoder i sig selv rummer egenskaber, der er vigtige for fremdriften i arbejdet med bæredygtighed. Denne konklusion har ligeledes en meget tilbageskuende karakter, idet forfatteren til rapporten har været blandt de mest energiske fortalere for en meget processuel tilgang. 10

11 drer, at fagbevægelsen udvikler egne synsvinkler på bæredygtighed, herunder udpeger hvilke forhold på arbejdspladserne der ikke er bæredygtige. Der er altså behov for en fagpolitisk bæredygtighedsstrategi, der selvstændigt kan danne grundlag for at indgå i partnerskaber omkring bæredygtighed. Dermed forbedres muligheden for at påvirke erhvervslivet og de andre aktører i netværkene så medlemmernes sociale interesser i bæredygtighed i højere grad tilgodeses. Perspektiver på fagbevægelsens fornyelse I forbindelse med fagbevægelsens modernisering har man været meget fokuseret på, hvad fagforeningerne kan gøre for medlemmerne, og hvordan rollen som servicevirksomhed kan styrkes. DBA-projektets erfaringer giver anledning til at pege på den positive effekt, der kan opstå, når fagbevægelsens modernisering og udviklingsarbejde har en lokal praksisflade. En lokal praksisflade til de centrale organisationers udviklingsarbejde og modernisering, skærper opmærksomheden omkring hvad fagbevægelsen kan gøre sammen med medlemmerne. Dette kan bære nøglen til en fagpolitisk fornyelse og interessevaretagelse, der af medlemmerne opleves som demokratisk, nærværende og vedkommende. På den måde udvikles en fornyet identitet med de faglige organisationer. Medlemmernes identitet med de faglige organisationer forudsætter imidlertid, at fagbevægelsen også forfølger instrumentelle mål for organisationen. Fagbevægelsen skal synliggøre sig som den aktør, der rent faktisk initierer udviklende arbejdsforhold. En vigtig del af DBA-projektet har omhandlet forsøg med nye former for medarbejderdeltagelse i spændingsfeltet mellem formel og uformel deltagelse. Eksperimenter med nye former for fagpolitisk praksis og medarbejderdeltagelse er en forudsætning for at kunne udvikle demokratiet i arbejdets verden. Erfaringerne er tvetydige og rummer en række fagpolitiske dilemmaer, men viser at interessevaretagelse, udover de formaliserede samarbejdssystemer, er en betingelse for at opnå indflydelse på den måde bæredygtighed praktiseres på. DBA-erfaringerne viser, at medarbejderne kan opnå større indflydelse, når der arbejdes bevidst for at udvikle bred og direkte medarbejderdeltagelse, og når medarbejderdeltagelsen organiseres ud fra de lokale forhold. Partnerskaber og nye deltagelsesformer kan gøre det vanskeligt at gennemskue fagbevægelsens rolle og resultater. Det viser DBA-projektet også. Fagbevægelsen får, pga. manglende synlighed, sjældent æren for forbedringer af involverende og udviklende karakter for medarbejderne, selvom man har været en central aktør i faciliteringen af forandringerne. Begrebet bæredygtighed bruges ikke spontant af tillidsvalgte som orienteringspunkt for udøvelsen af deres hverv og som mål for det faglige arbejde. De tillidsvalgte, der har deltaget i DBA-projektet, identificerer sig imidlertid i høj grad med de værdier der er knyttet til bæredygtighed. Faktisk ser de tillidsvalgte bæredygtighedsværdierne som et muligt orienteringspunkt, når der i hverdagen skal tages beslutninger på usikkert grundlag. Derfor er der god grund til at antage, at de tillidsvalgte vil kunne være bærere af en fagpolitisk bæredygtighedsstrategi. En strategi der udvikles i samspil mellem de centrale dele af fagbevægelsen som må promovere begrebet, og tillidsrepræsentanterne der må bidrage til at udfolde begrebet og give det liv og indhold. En strategi, der har en række videre perspektiver, idet den vil kunne skabe det værdi- og idemæssige grundlag, som de tillidsvalgte har brug for, når de skal forsøge at påvirke forandringsprocesserne. Med andre ord et normativ og idemæssigt grundlag der er knyttet op på bæredygtighedsbegrebet, og som vil være en ressource for de tillidsvalgte, når de skal praktisere interessevaretagelse i den kompleksitet, der i dag kendetegner forholdene og udviklingen på arbejdspladserne. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 11

12 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet 1. DBA-projektet i et fagpolitisk perspektiv I del 1 blev det skitseret, hvordan fagbevægelsen kan yde et særligt bidrag til forandringsprocessen mod bæredygtighed i kraft af sin position som social bevægelse. Ligeledes blev det fremhævet, at bæredygtighed, som fagpolitisk vision og strategi, rummer nye muligheder for profilering af fagbevægelsen. Dette gælder både i forhold til offentligheden, hvor fagbevægelsen kan fremstå som en samfundsansvarlig bevægelse, der arbejder for det fælles bedste. Og det gælder i forhold medlemmerne, hvor fagbevægelsen kan fremstå som en nærværende interesseorganisation der, med afsæt i arbejdet, varetager alle sociale interesser, der knytter sig til hele deres liv og det samfund, som de lever i. Med udgangspunkt i projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA), der netop har bæredygtighed og det konkrete arbejde på gulvet som omdrejningspunkt, vil det i denne rapport blive undersøgt og diskuteret, om der i dette praktiske udviklingsprojekt kan spores et potentiale for en fremtidig fagpolitisk praksis, som kan understøtte del 1 s mere teoretisk baserede forestillinger om de nye fagpolitiske muligheder, som knytter sig til bæredygtighed. LO s initiering af DBA-projektet vil således blive analyseret som et praktisk eksempel på fagbevægelsens nye engagement i bæredygtighedstemaet og som fagbevægelsens forsøg på at udbrede bæredygtighedstanken til hverdagens arbejdspraksisser. I del 1 blev der argumenteret teoretisk for, at en vellykket fagpolitisk moderniseringsproces blandt andet skabes via balance og synergi mellem rollen som samarbejdspart og rollen som social bevægelse. I den forbindelse vil DBA-projektet i denne rapport danne grundlag for en praktisk afsøgning af potentialer og barrierer for at bruge bæredygtighed som orienteringspunkt for udvikling af en fagpolitisk praksis, der kan skabe synergi mellem de to roller. Der søges således efter erfaringer, der kan bidrage med ny viden til spørgsmålet om fagbevægelsens fornyelse. Konkret undersøges dette ved at se på, om brugen af bæredygtighedsbegrebet i DBA-projektet har vist sig befordrende for at overskride konflikten mellem partnerskabsrollen og rollen som social bevægelse. I forlængelse heraf afsøges erfaringer fra DBA-projektet, der kan bidrage til forståelse af fagbevægelsens rolle i partnerskaber om bæredygtighed. Derudover fremdrages erfaringer, der bidrager med viden om barrierer og muligheder for at bruge netværksrelationer til at styrke medarbejderdeltagelsen og de samfundsmæssige perspektiver i arbejdspladsnære bæredygtighedsbestræbelser. 12

13 Konkret vil undersøgelsen af DBA-projektets fagpolitiske perspektiver og muligheder således have afsæt i følgende arbejdsspørgsmål:. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe sammenhæng mellem en storpolitisk samfundsvision og medlemmernes konkrete hverdagspraksis og arbejdsaktiviteter?. Hvad viser DBA-projektet om fagpolitiske muligheder for at gøre noget sammen med medlemmerne med udgangspunkt i en normativ og idébaseret fælles vision for det bæredygtige samfund?. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og begrænsninger for fagbevægelsen som aktiv part i at skabe netværk og partnerskaber omkring bæredygtighed skaber det synergi mellem rollen som social bevægelse og rollen som samarbejdspart?. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og barrierer for at overskride den businessorienterede bæredygtighedsdagsorden 1 ved brug af en fagpolitisk praksis, der forsøger at skabe orienteringer mod den langsigtede fremtid og samfundsmæssige behov?. Hvad viser DBA-projektet om muligheder og barrierer for at gøre medarbejderdeltagelse som politisk, levende og selvbærende aktivitet til omdrejningspunkt for arbejdspladsnære bæredygtighedsbestræbelser?. Hvad viser DBA-projektet om styrker og svagheder ved de nedarvede traditioner i den fagpolitiske praksis, når bæredygtighed bliver til politisk felt i virksomhederne, herunder de vanskeligheder og dilemmaer der knytter sig til udfoldelse af den solidariske dimension af bæredygtighed? 1.1 Kort om DBA-projektets organisering og aktiviteter DBA-projektet er et EU socialfondsstøttet samarbejds- og udviklingsprojekt. 15 virksomheder store som små, private som offentlige har deltaget og gennemført projektet. Derudover har der været tilknyttet en række uddannelsesinstitutioner fra FIU, AMU og AOF, forskere fra DPU og RUC og konsulenter fra Kubix. Projektet er påbegyndt i juli 2001 og afsluttet ultimo april Projektets mission blev, i ansøgningen til socialfonden, formuleret som et ønske om at bidrage til udviklingen af socialt og miljømæssigt bæredygtige arbejdspladser gennem kompetenceudvikling. Målet har været, at kompetenceudviklingen til fremme af bæredygtige arbejdspladser både skulle foregå blandt ledere og medarbejdere på arbejdspladserne og i de tilknyttede uddannelsesinstitutioner, der rådgiver arbejdspladserne, samt i LO. Dette dobbelte kvalificeringssigte har været et centralt omdrejningspunkt for Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 13

14 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet DBA-projektet, idet projektledelsen har lagt vægt på at definere projektet som en eksperimentel læreproces for alle de deltagende aktører. Hver af de 15 arbejdspladser har formuleret og gennemført et konkret arbejdspladsprojekt på vej mod større bæredygtighed. I den forbindelse blev der etableret et projektlederteam fra arbejdspladsen bestående af mellemledere og medarbejderrepræsentanter. Sammen med konsulenten fra den tilknyttede uddannelsesinstitution, og en mere perifert ad-hoc tilknyttet Kubix-konsulent som sparringsmulighed, har disse udgjort styregruppen for arbejdspladsprojektet. Bortset fra et par enkelte undtagelser, hvor hhv. Kubix og Lenbrock Consulting har fungeret som intervenerende konsulenter på virksomhederne og indgået direkte i styregruppen, har det således fortrinsvis været uddannelsesinstitutionernes konsulenter, mellemledere og tillidsvalgte, der har stået for den praktiske udførelse af de lokale DBAarbejdspladsprojekter. Udover arbejdspladsprojekterne har en række netværksaktiviteter været centrale i DBA-projektet. Målet med disse har bl.a. været at skabe gensidig erfaringsudveksling, sparring, refleksion og ejerskab. Esbjerg højskole har været vært for 5 seminarer af 2 dages varighed, for hele DBA-netværket (Esbjerg-seminarerne), dvs. for repræsentanter fra de deltagende virksomheder (ledere, tillidsvalgte og øvrige medarbejdere), uddannelseskonsulenter, Kubix-konsulenter, forskere, FIU-repræsentanter og projektledelsen i LO. De tematiske omdrejningspunkter for Esbjerg-seminarerne har været: Bæredygtighed og arbejdspladsen, virksomhedernes sociale ansvar, medarbejderdeltagelsesformer, læring og kompetenceudvikling. Gennem en række konsulentseminarer har de deltagende konsulenter fra uddannelsesinstitutionerne gennemført planlægnings- og refleksionsaktiviteter med henblik på at kvalificere deres deltagelse i arbejdspladsprojekterne. Der har været afholdt 4 seminarer af denne type, inklusive en studietur til Berlin og en række parallelle aktiviteter for uddannelseskonsulenterne på Esbjerg-seminarerne. Konsulenterne har altså mødtes 9 gange i løbet af projektet. 14 I en såkaldt fokusgruppe har fagforeningskonsulenter og -ledere, repræsentanter fra uddannelses- og forskningsinstitutioner samt deltagere, der har været praktisk involveret i DBA-projektet, mødtes 5 gange. Formålet har været at udveksle erfaringer og diskutere hvordan man kan udvikle lokale praksisformer, der med fokus på medarbejderdeltagelse kan bidrage til at skabe mere bæredygtige produktionsformer, både indenfor industriog servicesektoren. Denne netværksaktivitet har, kombineret med en LO intern politikgruppe og en FIU-udviklingsgruppe, haft til hensigt at sikre spredningen af DBA-projektets erfaringer i det fagpolitiske system. Gennem DBA-projektet har LO således forsøgt at understøtte netværksdannelse mellem forskellige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, konsulentvirksomheder og forskellige dele af fagbevægelsen.

15 Udover ovenstående hovedaktiviteter er der, i forbindelse med DBA-projektet, udviklet og afprøvet 3 dialogværktøjer, hvilket har været forankret i tre temaarbejdsgrupper om hhv. social- og arbejdsmiljømæssig bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed og kompetence- og vidensudvikling. Ligeledes har der været gennemført formidlings- og dokumentationsaktiviteter samt følgeforskning, herunder en række temahæfter, der reflekterer over projektet i sin helhed. DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedstemaer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med temaerne. DBA-projektet har anvendt bæredygtighedsbegrebet som ramme for udvikling af virksomhederne, medarbejderdeltagelsen og partssamarbejdet generelt. Gennem hele projektforløbet har man arbejdet med en åben og læreprocesorienteret forståelse af bæredygtighed. Bæredygtighedsbegrebet er i udgangspunktet kun blevet begrænset udfoldet gennem den såkaldte bordskåner model (se figur). Virksomhederne har selv formuleret deres projekter indenfor denne ramme. For at sikre afgrænsede og overskuelige arbejdspladsprojekter har disse projekter taget udgangspunkt i et af de fem bæredygtighedsaspekter, der fremgår af de opretstående søjler. Men det har været projektledelsens hensigt, at de fire øvrige bæredygtighedsaspekter løbende skulle indreflekteres i arbejdspladsprojektet. De tre bæredygtighedsaspekter, der fremgår af de tværgående søjler, skulle indgå i alle arbejdspladsprojekter, idet projektledelsen lagde vægt på, at disse skulle betragtes som forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed. I praksis har det betydet, at indholdet i virksomhedsprojekterne har været meget forskelligt. Emnerne for virksomhedsprojekterne har været så forskellige som:. Indførelse af miljøstyring efter ISO standarten og miljømæssig efteruddannelse af medarbejderne (Byggeentreprenør virksomhed). Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 15

16 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet. Sundhedsfremme blandt medarbejderne ved hjælp af psykiske arbejdsmiljøforbedringer og etablering af tilbud om sunde fritidsaktiviteter (Kommunal rengøring).. Fastholdelse af udstødningstruede medarbejdere og integration af marginaliserede personer på arbejdsmarkedet (Køkkenproducent).. Etablering af en teamstruktur, der fremmer medarbejderdeltagelsen og bidrager til at integrere medarbejderne med anden etnisk baggrund i arbejdspladsens udviklingsarbejde (Industriel fødevarevirksomhed).. Udvikling af dagplejepædagogernes faglighed og professionelle rolle som coacher for dagplejegrupperne (Kommunal børnepasning).. Udvikling af medarbejderinvolverende samarbejds- og kommunikationsformer (Maskinfabrik).. Udvikling og implementering af en rammeaftale for produktionsgrupperne med fokus på rummelighed (Kabelproducent).. Kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø og opfølgende kursusaktiviteter omkring konfliktløsning og kommunikation (Plastvareproducent).. Inddragelse af miljøhensyn i hverdagen og udvikling af profil som samfundsansvarlig virksomhed på miljøområdet (Finansiel virksomhed).. Teamudvikling, udvikling af IT baseret opsamling på MUS-samtaler og kortlægning af arbejdsmiljøet i forbindelse med omstilling til ledelseskonceptet Lean production (Grafisk virksomhed).. Øget rummelighed overfor svagt stillede børn med særlige behov indenfor dagplejen og i forlængelse heraf opkvalificering af dagplejerne (Kommunal børn og kultur forvaltning).. M.fl. Selvom det nok havde været ønskeligt med større indholdsmæssige ligheder i projekterne, så har LO og konsulenter fra starten været bevidst om, at projekterne formodentlig ville udvikle sig meget forskelligt, og at virksomhederne ville have meget forskelligartede karakteristikker, både hvad angår størrelse, branche, kultur og erfaringer med forandringsprojekter. Derfor har det ikke været et emnemæssigt indhold, der har været omdrejningspunktet for LO s projektledelse. I stedet har målet været at facilitere netværk og understøtte deres udvikling i forhold til en overordnet vision om at styrke det samfundsmæssige ansvar i virksomhederne og udvikle arbejdspladsdemokratiet gennem nye former for medarbejderdeltagelse. Målet har naturligvis også været, at der skulle ske en udvikling på de enkelte arbejdspladser, men dette har ligget udenfor projektledelsens direkte indflydelse. I DBA-projektet er det forsøgt at arbejde med nogle samfundsmæssige perspektiver, der rækker ud over de enkelte arbejdspladsprojekter. DBA-projektet har haft to centrale orienteringspunkter, der binder de substantielt set meget forskelligartede arbejdspladsprojekter sammen. Det første er bæredygtighed, som udtrykker, at der er nogle samfundsmæssige problemstillinger på spil. Dette har været rejst som et krav om udblik fra arbejdspladsen, og at der skulle anlægges et helhedsorienteret syn på organisa- 16

17 tionsforandringer (bordskåner modellen). Det andet orienteringspunkt har været en form for medarbejderdeltagelse, der er karakteriseret ved et positivt menneskesyn, hvor vidtgående deltagelse ses som et vigtigt bidrag til bæredygtighed i sig selv og som forudsætning for, at forandringer mod bæredygtighed sker demokratisk. Medarbejderdeltagelse i DBA-projektets forståelse er således både et middel i bæredygtighedsbestræbelserne og et mål for bæredygtighed i sig selv. Dette perspektiv har været den dagsorden, som projektledelsen og Kubix-konsulenterne har forsøgt at påvirke de øvrige aktører med. Projektet er således interessant som eksempel på en fagpolitisk aktivitet og som et eksperiment, der har en bredere dagsorden end traditionelt fagforeningsarbejde. Projektet inkluderer samfundsmæssige mål, fordi LO går ind i rollen som virksomhedsfornyer og forsøger at udvikle medarbejderdeltagelsen og partssamarbejdet med udgangspunkt i en samfundsmæssig vision om bæredygtighed. Med bæredygtighed som fælles ramme overskrider DBA-projektet det traditionelle partssamarbejdes dagsorden omkring forbedring af konkurrenceevne og arbejdsforhold ved at integrere samfundsmæssige hensyn. 1.2 Metode og materialer til undersøgelse af DBA-projektet Denne rapport indgår i et bredere studie af de muligheder, bæredygtighed giver fagbevægelsen. DBA-projektet er en case i dette studie. Der er altså som tidligere nævnt ikke tale om en evaluering af DBA-projektet på projektets egne præmisser og ud fra de målsætninger DBA-projektet havde. Derimod er der tale om en analyse af, hvad DBA-projektet kan bidrage med til en problemstilling, der i højere grad handler om fagbevægelsens modernisering. Det vil sige, at denne rapports erkendelsesinteresser ligger udenfor, eller i hvert fald i udkanten af, DBA-projektets erkendelsesinteresser og mål, idet f.eks. gennemførelse af uddannelsesaktiviteter og værktøjsudvikling m.m. har udgjort selvstændige succeskriterier for DBA-projektet. Dog vil analysen også bidrage til at evaluere en del af de succeskriterier og problemstillinger DBA-projektet har formuleret fra starten. I relation til DBAprojektet har der været formuleret tre mål og succeskriterier, som knytter sig til undersøgelsesspørgsmålene i denne rapport, og som derfor skal fremhæves: (1). Det er projektets mål at bidrage til demokratisering af arbejdspladserne. Et succeskriterium herfor er, at medarbejderinddragelsen er øget i kraft af projektet på minimum halvdelen af de deltagende arbejdspladser, målt ved at flere medarbejdere er blevet forandringsaktører, og at beslutningsstrukturer er ændret, så de fremmer medarbejderinddragelsen. (2) Medarbejdere forventes at øge forståelsen af egen situation, ansvar og muligheder og en forbedret evne til at deltage og blive hørt i ændringsproces- Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 17

18 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet ser, og på denne måde lære at indgå i en ny, mere jævnbyrdig dialog om virksomhedsudvikling, som rækker ud over projektperioden. (3). Styrkelse af LO s beredskab til at sætte bæredygtighed og demokrati på dagsordenen 2. Metoden i analysen ligger indenfor aktionsforskningens metodik. Forfatteren til denne rapport har analyseret genstanden DBA-projektet ved at være en del af den udvikling projektet har været igennem. Dette giver en række fordele og ulemper. Fordelene er et meget stort og varieret datamateriale, som imidlertid ikke altid er særlig systematisk. At være med i forandringen giver en tæt indsigt i genstandens dynamik, herunder DBA-projektets dynamik og ikke mindst dynamikken i de inddragede virksomheder. Den metodiske vanskelighed i aktionsforskningen ligger i på en gang at være involveret og samtidig være en udenforstående betragter. Faren ved at være involveret ligger i ikke at være i stand til at stille de kritiske spørgsmål, og dermed heller ikke i stand til at lave en kritisk reflekteret analyse. Denne fare er søgt undgået ved: A. At bygge på teori: Der er brugt fagforeningsteori, participationsteori og teori om bæredygtighed til at stille kritiske spørgsmål til materialet. B. At opsøge de kritiske stemmer i materialet: I udvælgelsen af interviewpersoner er der søgt efter personer, hvis synsvinkler har været forskellige fra mine egne, og dermed har udfordret de antagelser rapporten bygger på. C. At opsøge faglig sparring: Dette er bl.a. gjort ved løbende at udarbejde arbejdspapir og oplæg omkring hypoteser og foreløbige konklusioner, hvorefter udvalgte DBA-projektdeltagere i forskellige sammenhænge er blevet indbudt til at udfordre, modsige, korrigere og stille spørgsmål til materialet. Rapportens analyse af DBA-projektet er baseret på: 16 båndede interviews med deltagende konsulenter, ledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og øvrige medarbejdere; projektansøgning til socialfonden, arbejdspladsprojektrapporter, kvartalsrapporter, midtvejsrapport, nyhedsbreve, temahæfter og casestudier udført af følgeforskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet; deltagelse i arbejdsgrupper, fokusgruppe, konferencer, seminar, workshops og studierejser herunder materiale, som deltagerne har udarbejdet i forbindelse med forskellige seminaraktiviteter samt virksomhedsbesøg. Konkret har jeg deltaget i DBA-projektet ved at sparre på arbejdspladsprojekter, deltage som oplægsholder, være workshopleder og fungere som tovholder i udviklingen af DBA-dialogværktøjet: Dialog om miljø og bæredygtighed. I forbindelse med sidstnævnte har jeg været tovholder på et dialogseminar på en arbejdsplads, hvor værktøjet blev testet. En del møder, workshops og gruppearbejdet i forbindelse med test af værktøjet, er blevet 18

19 båndet og indgår derfor i den efterfølgende bearbejdning af de empiriske erfaringer. Bortset fra et ønske om, at det empiriske materiale skulle omfatte udsagn og historier fra de fire væsentligste aktørgrupper i DBA-projektet ledelse, konsulenter, tillidsvalgte og øvrige medarbejdere er der ikke gjort yderligere forsøg på at skabe repræsentativitet. Ideelt set burde der også have været foretaget opfølgende interviews med projektledelse og Kubix-konsulenter, men det har tiden ikke tilladt. Den praktiske deltagelse i DBA-projektet har givet lejlighed til at lære mange af deltagerne at kende. Der er tale om personer, som jeg gennem projektets forløb, har mødtes med ansigt til ansigt og diskuteret projektet. De 16 personer er valgt, enten fordi der er tale om nøglepersoner for DBA-projektet f.eks. pga. deres rolle eller deres unikke engagement eller fordi deres historier, synsvinkler og erfaringer har været kritiske overfor DBA-projektet, eller på andre måder har rummet interessante perspektiver på undersøgelsesspørgsmålene. Siden projektstart er der således blevet indsamlet empiri, som den tilfældigt og umiddelbart opleves uden nogen form for systematik. Efterfølgende er der foretaget systematisk indsamling af empiri ved hjælp af telefoninterview, nogle gange kombineret med virksomhedsbesøg, andre gange ikke. Dette har været nødvendigt af tidsmæssige, praktiske, ressourcemæssige og geografiske grunde. Det kvalitative materiale er således ikke repræsentativt i traditionel forstand, men de udvalgte personer er betydningsfulde, i den forstand at de enten har spillet en central rolle i processen, eller ved at de har givet udtryk for andre synspunkter end de dominerende. Nogle vil hævde, at det indsamlede materiale ikke lever op til videnskabelig standard, pga. den manglende systematik og sammenblandingen af roller, som hhv. praktisk deltager og følgeforsker. Andre vil hævde, at validitet først og fremmest er et spørgsmål om forskernes omgang med det indsamlede materiale og genstandsfeltet generelt, herunder om det empiriske materiale tages alvorligt, og om det får lov at udfordre forskerens antagelser og verdensbillede. Rapportens bagvedliggende videnskabsbegreb og forskningsideal knytter sig til sidstnævnte tilgang. I sidste ende må læseren være kritisk og selv vurdere om tolkning og konklusioner forekommer troværdige på baggrund af det empiriske materiale, og om det er lykkedes forfatteren at bevare en kritisk distance til DBA-projektet og træde i karakter som følgeforsker. 1.3 DBA-projektets idemæssige afsæt For at give en bedre forståelse af DBA-projektets baggrund og karakter, skal projektets formulerede afsæt og de vigtigste inspirationskilder kort omtales. DBA-projektet er i udgangspunktet formuleret som et samarbejdsprojekt, der lægger vægt på at identificere og indfri fordele for alle deltagende aktører. Partssamarbejde og social dialog er centrale begreber i forståelsen Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 19

20 EN FAGBEVÆGELSE FOR BÆREDYGTIGHED. Del 2: Fagpolitiske perspektiver på DBA-projektet af idealet for DBA-projektets tilgang. DBA-projektet er tænkt som et samarbejdsprojekt med arbejdsgiverne og andre interessenter, og har således sine rødder dybt plantet i den historisk udviklede samarbejdstradition på det danske arbejdsmarked. Denne tilgang trækker på erfaringer og viden fra teorier, fagforeningsstrategier og praktiske projekter om demokratisering og forandring i arbejdslivet. Udviklingen af DBA-projektets institutionelle set-up, strategi og mål har været inspireret af forskellige tilgange til organisering af forandringsprocesser, der har vist sig befordrende for succes. For eksempel er der i organiseringen af projektets institutionelle set-up lagt vægt på, at deltagerne fra de forskellige arbejdspladser og institutioner skal have mulighed for at mødes og udveksle erfaringer om arbejdspladsreformer. Dette for at forandringerne kan få et samfundsmæssigt perspektiv, der rækker ud over den enkelte arbejdsplads` behov og horisont. Det vil sige, at formålet med netværksaktiviteterne har været at generere sociale læreprocesser, der i en kollektiv sammenhæng overskrider virksomhedshorisonten. Den skandinaviske dialogtradition 3 har været en central kilde til inspiration for udvikling af medarbejderdeltagelsen i DBA-projektet gennem etablering af dialoger på tværs af arbejdspladsens hierarkiske skel og på tværs af virksomheder. I praksis betyder det, at DBA-projektets ledelse og konsulenter har forsøgt at forankre forandringsprocesserne i ligeværdige og demokratiske dialoger mellem ledelse og medarbejdere. Dvs. en dialog- og samarbejdsorienteret fastsættelse af målene for arbejdspladsprojektet, herunder en tilgang der åbner mulighed for, at indholdet i projektet kan gøres til genstand for forhandling mellem parterne. DBA-projektet har især trukket på de deltagelsesorienterede demokratiseringsstrategier. Med inspiration fra disse har projektets formulerede afsæt været at tage udgangspunkt i medarbejdernes arbejds- og hverdagslivserfaringer som grundlag og orienteringspunkt for skabelsen af en bæredygtig produktionsform, udvikling af medarbejderdeltagelsen og udvikling af en mere demokratisk arbejdsplads. Denne inspiration handler således om, hvordan man kan udvikle bæredygtige produktionsformer gennem medarbejdernes ejerskab til forandringsprocesser og ved at knytte produktionen til sociale behov. Inspirationen fra DUA-strategien og arbejdspladsreformprojekter Lidt mere konkret kan der peges på Det udviklende arbejde (DUA) og USRprojektet (Udvikling, Samarbejde og Resultater), som en henholdsvis generel fagforeningsstrategi og en praktisk reform og et udviklingsprojekt, der har udgjort centrale inspirationskilder til DBA-projektet. Strategien for demokratisering af arbejdslivet gennem DUA har været et centralt orienteringspunkt blandt DBA-projektets konsulenter og projektledelse. Da DUA blev introduceret som fagforeningsstrategi i begyndelsen af 90erne, var det første gang, at bæredygtighed blev inddraget som et element i varetagelsen 20

21 af medlemmernes interesser og virksomhedernes udvikling. Både arbejdsmiljø, miljø og socialt ansvar blev fra starten formuleret som en del af det udviklende arbejde. DUA-strategien tematiserede også samfundsmæssige perspektiver på arbejdspladsernes udvikling ved at fokusere på produkternes kvalitet og karakter. Det viste sig imidlertid vanskeligt at indfri disse bredere bæredygtighedsorienterede dele af DUA. I de praktiske initiativer er DUA overvejende blevet reduceret til et mere snævert fokus på det gode arbejde, dvs. medarbejderudvikling og medarbejdertilfredshed. DBA-projektet kan tolkes som et praktisk forsøg på at råde bod på den manglende udfoldelse af bæredygtighedsperspektiverne i DUA. Dette skal også ses i lyset af, at tiden først nu er moden, blandt andet som følge af den businessorienterede bæredygtighed og debatten om virksomhedernes sociale ansvar, der har gjort dele af erhvervslivet mere åben overfor den bæredygtighedsdagsorden DUA-strategien rummer. USR-projektet var et samarbejds- og udviklingsprojekt, hvor det udviklende arbejde blev forsøgt indført på de deltagende arbejdspladser. USR-projektet og DUA-strategien har været en væsentlig kilde til inspiration i DBA-projektet, først og fremmest fordi både USR- og DBA-projektet er bygget op omkring et institutionelt samarbejde mellem LO og AOF, hvorfor også nogle af uddannelsesinstitutionerne fra USR-projektet er gået igen i DBA-projektet. DBA-projektet har således bygget direkte videre på de erfaringer, der har været gjort i USR-projektet. En problematisk erfaring fra USR-projektet, der blev overført og forsøgt rådet bod på i DBA-projektet, var en manglende realisering af bred og direkte inddragelse af medarbejderne. Den reelle inddragelse stansede oftest ved de tillidsvalgte. En anden erfaring var, at de lokale udviklingsprojekter i USR-projektet blev tilført for få konsulentressourcer. Blandt de mange andre forandringsprojekter, hvis erfaringer har haft indflydelse på DBA-projektet, er det relevant at fremhæve et tysk forskningsprojekt kaldet Work and Environment 4. Dette projekt blev til en væsentlig inspirationskilde for DBA-projektet, hvilket fulgte af en studietur til Hans Böckler Stiftung/Wissenschaftszentrum i Berlin tidligt i DBA-projektet. Professor Eckart Hildebrandt præsenterede erfaringerne fra det tyske projekt, hvor forskere og fagforeningsfolk har arbejdet sammen om at sætte bæredygtighed på dagsorden i forhold til arbejdslivets udvikling 5. Dette studiebesøg har givetvis bidraget til at give deltagerne en fælles referenceramme, især omkring sammenhængen mellem forandringer i arbejdslivet og forandringer mod bæredygtighed. Det vil sige en fælles referenceramme, hvor det stod klart, at diskussioner om en bæredygtig fremtid nødvendigvis må rumme diskussioner om fremtidens arbejdsliv. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 21

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads På vej mod den bæredygtige arbejdsplads PUBLIKATIONER OG VÆRKTØJER Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den 21.-22. juni 2017 Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag Organisationsudviklingsprojektet Baggrund DSR s kongres besluttede i maj 2016, at gennemføre

Læs mere

Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen. jdf TEMAHÆFTE 1. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen. jdf TEMAHÆFTE 1. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen jdf TEMAHÆFTE 1 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar

Læs mere

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads? jdf REFLEKSIONSRAPPORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads? jdf REFLEKSIONSRAPPORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads På vej mod den bæredygtige arbejdsplads? jdf REFLEKSIONSRAPPORT Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø

Læs mere

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads. jdf. Formidlingskonference. Torsdag den 22. april 2004 Base Camp, Holmen

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads. jdf. Formidlingskonference. Torsdag den 22. april 2004 Base Camp, Holmen På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Formidlingskonference jdf Torsdag den 22. april 2004 Base Camp, Holmen På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Fakta om DBA-projektet DBA-projektet er støttet af

Læs mere

Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ DIALOGKORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ DIALOGKORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Gruppens sociale ansvar jdf DIALOGVÆRKTØJ DIALOGKORT Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Bæredygtighed og fagpolitisk interessevaretagelse i spændingsfeltet mellem partnerskaber og social bevægelse

Bæredygtighed og fagpolitisk interessevaretagelse i spændingsfeltet mellem partnerskaber og social bevægelse Bæredygtighed og fagpolitisk interessevaretagelse i spændingsfeltet mellem partnerskaber og social bevægelse Henrik L. Lund Denne artikel diskuterer og analyserer LO-fagbevægelsens moderniseringsstrategier

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Konsulentroller og bæredygtighed. jdf TEMAHÆFTE 3. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Konsulentroller og bæredygtighed. jdf TEMAHÆFTE 3. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Konsulentroller og bæredygtighed jdf TEMAHÆFTE 3 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø

Læs mere

Dialog om miljø og bæredygtighed

Dialog om miljø og bæredygtighed Dialog om miljø og bæredygtighed jdf DIALOGVÆRKTØJ MATERIALE TIL TOVHOLDER Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nyhedsbrev 31. oktober 2006

Nyhedsbrev 31. oktober 2006 Nyhedsbrev 31. oktober 2006 Indhold Kort om projektet side 1 Nye arbejdspladsprojekter side 1 Netværksseminarer side 2 Anmodning om projektforlængelse side 3 Kontrolbesøg side 3 Revisionsbesøg side 4 Projektansvarlig

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden. DBA-nyhedsbrev nr. 3 side 1

DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden. DBA-nyhedsbrev nr. 3 side 1 '%$Q\KHGVEUHYQU -DQXDU 3nYHMPRG 'HQ% UHG\JWLJH$UEHMGVSODGV DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden DBA-nyhedsbrev nr. 3 side 1 Indhold Kort om DBA-projektet side 2 Arbejdspladsprojekter side

Læs mere

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Brug af produktdata til at forberede og fremme genbrug i fremtidens cirkulære samfund

Brug af produktdata til at forberede og fremme genbrug i fremtidens cirkulære samfund Brug af produktdata til at forberede og fremme genbrug i fremtidens cirkulære samfund Stig Hirsbak og Rikke Marie Moalem Aalborg Universitet, København Deleøkonomi I projektet er fokus på tre primære cases:

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Fase 1: Opsamling af viden om eksisterende vellykkede forløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen

Fase 1: Opsamling af viden om eksisterende vellykkede forløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen Projektrapport UM 1314 To traditioner ét kursusforløb: AMU og Folkeoplysning Hvad ville vi? Projektet ville undersøge, hvordan vi kan kombinere styrken fra arbejdsmarkedsuddannelserne og folkeoplysningen,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Manual til gruppearbejde

Manual til gruppearbejde Manual til gruppearbejde Personalepolitisk arbejdskonference 26. marts 2007 1 Personalepolitisk arbejdskonference Gruppearbejde 1 A: Region Midtjyllands værdier Forslaget til Ledelses og Styringsgrundlaget

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Baggrund & forudsætninger

Baggrund & forudsætninger 1 Afbureaukratisering Undringspatruljen i Roskilde Kommune Baggrund & forudsætninger Direktionen har bedt om et oplæg til, hvordan Roskilde Kommune kan arbejde med afbureaukratisering med inspiration fra

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Indhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser

Indhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektleder Jens Dolin, Institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE Øster Voldgade 3 1350 København K Telefon: +45 353-20420 Telefon

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

FTF s undersøgelse om Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv

FTF s undersøgelse om Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv FTF s undersøgelse om Medindflydelse og medbestemmelse set i TR-perspektiv Gennemført som et forskningsprojekt i 2011 med CARMA, Ålborg universitet Næstformandsmødet marts 2012 FTF s tillidsmandshåndbog

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere