Ressourceregnskab

Transkript

1 Nørre Gymnasium Ressourceregnskab august juli 2014 August

2 Indholdsfortegnelse 1. Skolens profil 1.1 Mission 1.2 Vision 1.3 Værdigrundlag 2. Årsrapport for resultatlønskontrakt for skoleåret Resultatmål og indsatsområder for Nørre G Internationalisering AT IB Arbejdstid Indsats mod frafald Elevtilfredshed (stx og IB) Resultatvurdering og evaluering 3. Øvrige indsatsområder 3.1 Differentiering i tysk 3.2 Ny nordisk skole 3.3 Talent og brobygning NØRD 3.5 KULT 3.6 ATU 3.7 Bygninger 4. Årets resultater 4.1 Ansøgertal 4.2 Eksamensresultater og karakterer 4.3 Afgangselevernes uddannelsesplaner 4.4 Gennemførsel og frafald 5. Uddannelseskvalitet 5.1 Brugertilfredshed 5.2 Elevernes fravær 6. Nørre Gymnasiums grønne regnskab 6.1 Forbrug af ressourcer 2

3 7. Effektivitet 7.1 Antal elever pr. lærer og pr medarbejder 7.2 Fordeling af lærernes arbejdstid 7.3 Aldersprofiler for lærerne 7.4 Personalefravær 7.5 Finansielle resultater og nøgletal Forord Dette ressourceregnskab, indeholder informationer, som relaterer sig til tidligere års ressourceregnskaber og udgør en næsten samlet beskrivelse af de væsentligste strategiske indsatsområder, som har været styrende i kalenderåret Ressourceregnskabet giver et samlet og væsentligt billede af aktiviteterne på Nørre Gymnasium. Men der foregår der ud over ofte mindre projekter, som ikke rapporteres her. Ved større projekter, hvor der er udarbejdet særlige projektevalueringer, indeholder denne rapport alene et resumé, idet der dog findes en mere grundig evaluering på hjemmesiden. Vi har valgt ikke at lave rapporter fra udvalgsarbejder såvel som fra de forskellige funktioner, vi har. Ressourceregnskabet afspejler, at der også i det forløbne år har været særdeles mange aktiviteter i gang. Vigtigst er det, at det også afspejler, at rigtig mange af skolens ansatte indgår i disse udviklings- og indsatsområder. De bidrager hermed på en særdeles positiv måde til skolens organisatoriske og pædagogiske udvikling og herved demonstrerer alle, at de arbejder for skolens samlede ydelse. Rapportens kapitel 2 udgør rektors årsrapport i relation til resultatlønskontrakten. Så rapporten er også en stor tak til de mange ansatte på Nørre Gymnasium, som yder en uvurderlig indsats til gavn for de unge, som har valgt at tage deres eksamen hos os. Jens Boe Nielsen Rektor 3

4 1. Skolens profil 1.1 Mission Skolens mission fremgår af love og bekendtgørelser vedrørende gymnasiet og IBO. Heraf fremgår blandt andet, at skolens mission er at give de unge en studieforberedende og almendannende ungdomsuddannelse. 1.2 Vision Vi vil være et gymnasium, der er præget af mangfoldighed, international atmosfære og faglig begejstring i et udviklende og udfordrende læringsmiljø. Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Vi vil skabe spændende sociale og musisk-kreative arrangementer, der sammen med den daglige undervisning styrker ansvarlighed, selvstændighed og kritisk nytænkning. 1.3 Værdigrundlag Alle skal bidrage til at skabe en anerkendende og accepterende kultur, der skaber rum til refleksion, og som understøtter positivt samvær. Vi lægger vægt på, at alle har mulighed for faglig, pædagogisk og personlig videreudvikling samt medindflydelse i dagligdagen. 2.0 Rapport for resultatlønskontrakt skoleåret Denne del af ressourceregnskabet udgør i sig selv rektors rapport i forhold resultatlønskontrakten Den del af teksten, som er i kursiv er hentet fra kontrakten. Den efterfølgende redegørelse udgør således rapporten for det beskrevne område. Det med kursiv anførte er hentet fra kontrakten, mens normal skrift udgør selve rapporten. Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigte(de) målsætninger Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Parter og gyldighedsperiode 4

5 Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Nørre Gymnasium ved formand Laust Joen Jakobsen og rektor Jens Boe Nielsen. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august juli 2014 Resultatløn Resultatlønnen er opdelt i en basisramme og en ekstraramme. For basisrammens vedkommende afgør bestyrelsen hvilke indsatsområder, som afspejler Nørre Gymnasiums udfordringer, der skal indgå i kontrakten. For ekstra rammens vedkommende er der knyttet tre krav, hvoraf to er bestemt af Ministeriet for Børn og Undervisning, nemlig Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. En målrettet indsats mod frafald Et indsatsområde, som bestyrelsen vurderer i dialog med rektor. Den økonomiske ramme For Nørre Gymnasiums vedkommende vil basisrammen for udgøre kr., mens ekstrarammen vil udgøre kr. 2.1 Resultatmål Indsatsområderne for Nørre Gymnasium Strategien for skoleåret bygger for nogle af indsatsområderne på resultaterne af indsatsområderne i , mens andre er nye. Blandt de indsatsområder, som tænkes videreudviklet er: Internationalisering, IT og didaktik, AT, Undervisningseksperimentarium (som dog ikke indgik i sidste års resultatlønskontrakt), Bro og talentarbejdet, ATU (som heller ikke var en del af resultatlønskontrakten), For I.B.s vedkommende skal de mange gode tiltag cementeres, således at der dels fastholdes en solid søgning til Pre-IB og IB og fastholdes et godt resultat i 2014, som står mål med det gode resultat fra 2013 (karaktergennemsnit og andel elever, som opnår Diploma). Blandt de nye indsatsområder er Toning af studieretning, Støj og møg, Differentiering i tysk, Unges lyst til læring (i samarbejde med CeFU). Her ud over indføres med skolestarten i 2013 reelle teamledere i 1.g klasserne. I relation hertil uddannes disse ledere, idet de får en projektlederuddannelse af en uges varighed. 5

6 De nævnte indsatsområder bygger oven på Nørre Gymnasiums vision og værdigrundlag og ligger således i forlængelse af bestræbelserne for at fastholde Nørre Gymnasium både som et attraktivt uddannelsessted for unge, en attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling og som en uddannelsesinstitution, som skaber gode resultater. Bestyrelsens valg af indsatsområder for Bestyrelsen har udpeget tre områder, som gøres til genstand for kontraktens basisramme Internationalisering Bestyrelsen anerkender de gode resultater, som Nørre Gymnasium har opnået i forhold til at koble studieretninger til internationaliseringsaspekter, som understøtter studieretningernes profil. I evalueringen af Internationaliseringsområdet, står i rapporten for bla., at vi skal øge fagligheden på rejserne og genbesøgene endnu mere end vi gør nu. Især bærer mange af genbesøgene præg af at være turistede, hvor vi fremviser københavnske hovedattraktioner. Her skal vi tænke i at lade udflugterne og museumsbesøg udspringe af et fagligt samarbejde, der har været mellem eleverne fra Nørre G og den udenlandske skole. Der skal udvikles fælles projekter, som eleverne arbejder sammen om før turene og især under turene, når de mødes. Helt konkret vil det sige mere tid på skolerne, hvor der arbejdes med fælles projekter. En af udfordringerne er, at flere af vores venskabsskoler ikke opererer med klasser, men har deltagere af elever fra forskellige skoler. Bestyrelsen er enig i, at det er en væsentlig forudsætning for et vellykket internationaliseringsprogram, at det er fagligt forankret. Det er derfor et mål for det kommende arbejde, at der faktisk sker en sådan faglig forankring til gavn for Nørre G.s elever både ved besøget og ved genbesøget. Bestyrelsen ønsker derfor en oversigt over internationaliseringsaktiviteterne for de klasser, som har det som fokus og en kort redegørelse for, hvordan den faglige forankring er øget i hver af disse rejser. Målet for rektor er, at der i forbindelse med alle studieretningerne, som har interkulturel kompetenceudvikling som særligt område, kan dokumentere, at der er sket en indsats for en stærkere faglig forankring. Rapport: Evaluering af internationalisering Vi har i løbet af de seneste år fået opbygget et stort netværk af udenlandske partnerskoler, i alt 10 skoler. Vores partnerskoler er primært knyttet til de forskellige studieretninger, men også faget tysk har sin egen udvekslingsaftale med Duborg-skolen i Flensborg. I dette skoleår har vi taget hul på 3 nye partnerskaber, C-retningen har påbegyndt samarbejdet med St. Mary s College i Galway, K- retningen har været i Kina hos vores kinesiske samarbejdsgymnasium, mens et tyskhold har besøgt og fået besøg af Duborg-skolen i Flensborg. Vores hovedfokus for alle udvekslinger har været at 6

7 forøge fagligheden i samarbejdet med de udenlandske skoler. Vores egne elever har således under genbesøget fra udlandet indgået væsentlig mere i aktiviteter ud af huset og i projekter på skolen sammen med vores gæster. Vores elever har fx ageret guider på byvandringer og museumsbesøg, de har lavet små fælles filmprojekter med gæsterne og de har lavet naturvidenskabelige forsøg, som blev startet i fællesskab i udlandet hos vores partnerskoler og herefter færdiggjort på Nørre G under genbesøget (se beskrivelse af hver enkelt internationale studieretning nederst i dokumentet). Vi har påbegyndt både elev- og lærerudveksling i dette skoleår. Vores historie- og mediefagslærer Stefan har været 3 uger i Kina, hvor han har undervist en klasse i mediefag og film. I det kommende skoleår vil vi endnu en gang sende en lærer til Kina, ligesom vi har en aftale med vores kinesiske partnerskole om at de sender en lærer på udveksling til Nørre G. Vi udvider vores aftale med vores franske partnerskole og sender en af vores matematiklærere til Frankrig i 2 uger i løbet af november. Hun skal her indgå i undervisningen og bo privat hos en lærer fra den franske skole. Ligesom vi har sendt en lærer af sted, har vi haft en elev fra 3g på udveksling i Frankrig hos vores partnerskole. Her har hun indgået i undervisningen på fransk og boet hos en elev fra den franske skole. Vores elev har også haft den franske elev boende hos sig i Danmark i 3 uger, hvor den franske elev indgik i den daglige undervisning, primært i IB-systemet. Vi har det kommende skoleår planer om at sende en pige og en dreng til Frankrig, som så også får besøg i Danmark af 2 franske elever. Vi evaluerer løbende det internationale arbejde med vores teams, vores elever og udenlandske samarbejdspartnere. Der er generelt stor tilfredshed fra både elev- og lærerside, som begge peger på et stort sprogligt udbytte og et lærerigt kulturmøde. Hvis man ønsker at læse mere om det internationale på Nørre G, henviser vi til vores nye hjemmeside, hvor man kan se beskrivelser af vores partnerskoler, læse om lærer- og elevudveksling og meget mere. Beskrivelse af de enkelte studieretninger A-studieretningen Vi har i flere år haft et samarbejde med gymnasiet I.E.S. Botikazar i den spanske by Bilbao. Eleverne i 2a tager i foråret 2g på udvekslingsrejse til Bilbao og får i efteråret i 3g genbesøg af eleverne fra I.E.S. Botikazar. Under besøget i Bilbao og genbesøget i Danmark laver de danske og spanske elever små præsentationer for hinanden. Fx skal danskerne holde et oplæg for spanierne, som spanierne senere skal lave en opgave om. I Bilbao laver de spanske elever bl.a. en rundtur for de danske elever i den gamle bydel, hvor de danske elever skal løse opgaver ved forskellige poster. I evalueringen med de danske elever peger eleverne på, at deres sprogfærdighed er blevet styrket, de har fået større viden om Baskerlandet, de er blevet bedre til at leve sig ind i en ny kultur og har fået en rigtig god oplevelse. Link til I.E.S. Botikazar: 7

8 B-studieretningen I denne studieretning har vi 2 partnerskoler, en fransk og en tysk, idet halvdelen af eleverne i klassen har fransk, og den anden halvdel har tysk: Vores franske partnerskole Lycée Jean Bodin ligger i nærheden af den franske by Angers i det vestlige Frankrig. Vi har i lavet udveksling med skolen siden 2012, som foregår på den måde, at 2b får besøg af skolen om vinteren i 2g, mens vores elever tager til Frankrig i foråret i 2g. Link til Lycee Jean Bodin: Vores tyske partnerskole Gymnasium Carolinum i byen Neustrelitz i det nordlige Tyskland har vi samarbejdet med siden De danske elever får besøg af de tyske elever om vinteren i 2g og tager til Tyskland i foråret i 2g. Link til Gymnasium Carolinum: I denne studieretning har der under genbesøget fra de udenlandske elever været en række fælles undervisningsmoduler på Nørre G, hvor eleverne arbejder sammen om et fælles projekt. Bl.a. har eleverne arbejdet i grupper, hvor de skulle producere en film, som blev fremvist på en fælles middag om aftenen på Nørre G. Derudover har franskeleverne arbejdet sammen om et tema om design, som blev forberedt på Nørre G, hvorefter Designmuseet i København blev besøgt. Ligeledes har de danske elever ageret guider i København for deres gæster. C-studieretningen Vi har i skoleåret lavet en aftale om et partnerskab med det irske gymnasium St. Mary s College i byen Galway i det vestlige Irland. Samarbejdet skal bestå i en udvekslingsrejse for Nørre G s C-klasse i foråret 2g, ligesom det er planen, at de irske elever besøger Danmark i efteråret i 3g. Link til St. Mary s College: I denne studieretning er samarbejdet først så småt gået i gang i dette forår, idet den nuværende klasse 2c deltog i en række undervisningstimer på St. Mary s og var på fælles udflugt med nogle af skolens elever. Først i det kommende skoleår vil et reelt samarbejde blive stablet på benene, når irerne kommer på udveksling i København og den kommende 2c tager til Galway i Irland, hvor der vil blive planlagt en række fælles faglige projekter. D/E-studieretningen Vi har nu I 2 år haft et samarbejde med George C. Marschall High School i Washington D.C. Samarbejdet består i 2 udvekslingsrejser, idet Nørre G besøger George C. Marshall i foråret i 2g, 8

9 mens amerikanerne kommer på besøg i Danmark i efteråret i 3g. I D-retningen er det fagene mediefag og samfundsfag, der er bærende i samarbejdet. Link til George C. Marshalls hjemmeside: I efteråret har det været 2b, der har haft besøg af amerikanerne, da de i 1g besøgte Washington. Turen er nu lagt i D/E-retningen, hvorfor 2e har været på udveksling i foråret i USA. Samarbejdet har bestået i udveksling af informationer over mail og Facebook, hvor de danske elever har skullet præsentere sig selv på engelsk. Ligeledes har amerikanerne lavet en præsentation af sig selv. Der er løbende skriverier mellem de danske og amerikanske elever, ligesom der bliver udvekslet bl.a. elektroniske julekort. Under besøget i Danmark er de danske elever guider for amerikanerne, bl.a. lavede vores elever en guidet tur på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Eleverne har lavet et fælles filmprojekt med titlen en amerikaner møder København, som blev vist på en aften for forældre, lærere og elever. I USA følger de danske elever en række undervisningstimer på skolen og har også her haft et filmprojekt. K-studieretningen I skoleåret påbegynder vi vores udvekslingsaftale med vores kinesiske partnerskole Qinhuangdao Foreign Language High School/ Qinhuangdao Experimental High School, som ligger i byen Qinhuangdao. Eleverne fra K-retningen rejser til Kina i foråret i 2g og får besøg af kineserne i efteråret i 3g. Link til hjemmeside, som beskriver skolen: Udvekslingen blev startet op i dette forår, hvor 2k besøgte vores kinesiske venskabsskole. Programmet indeholdt et besøg på en vindmøllefabrik, en række besøg i undervisningen og kinesiskundervisning for de danske elever. Der er ikke endnu et fagligt samarbejde mellem de kinesiske og danske elever, men det kan der på sigt komme. I første omgang er vores hovedfokus at få en udveksling og et samarbejde i stand; herefter kan de fælles faglige projekter blive stablet på benene. I efteråret kommer kineserne på udveksling i Danmark og vi besøger Kina til foråret. På Nørre G s hjemmeside ligger en dagbog over turen samt en lille film om opholdet. U-studieretningen Vores partnerskole Walt Whitman High School i Washington DC er vores ældste samarbejdspartner. Eleverne i 2u udveksler med elever fra Walt Whitman i foråret i 2g og i efteråret i 3g. Udvekslingen i Washington suppleres med et 3-dages ophold i New York City. Link til Walt Whitman: I denne studieretning laver eleverne en lille præsentation af sig selv inden udvekslingen. Under selve udvekslingen laver eleverne et lille filmprojekt i Københavns indre by, som efterfølgende 9

10 vises på en aften for forældre, lærere og elever. I løbet af ugen er der en række fælles udflugter for de danske og amerikanske elever, som forberedes i fælleskab inden turen. I Washington deltager vores elever i en række undervisningstimer. W-studieretningen I skoleåret har vi startet et partnerskab op med Friedrich Engels Gymnasium i Berlin. Nørre G s elever besøger den tyske partnerskole i foråret i 2g og får ligeledes besøg af tyskerne i foråret i 2g. Link til skolens hjemmeside: Samarbejdet foregår både før, under og imellem de 2 besøg. Eleverne arbejder sammen om et fælles projekt, nemlig at producere yoghurt. Før besøgene planlægges de forsøg, som man skal lave sammen, når man mødes. I år blev de første forsøg lavet fælles i Berlin, og da de tyske elever kom til Nørre G, arbejdede man videre på forsøget og færdiggjorde projektet. Som supplement til det fælles forsøg besøgte de danske og tyske elever DTU, hvor der var planlagt en række foredrag om det fælles emne. X-studieretning Vi har et samarbejde med det islandske gymnasium Sudurnes Comprehensive College, som ligger i Keflavik på Island. Desuden samarbejder vi med en afdeling af universitetet i Keflavik, som hedder Keilir. Eleverne i x-retningen besøger Island i foråret i 2g, mens der ikke er et genbesøg i Danmark. Link til gymnasium: Link til Keilir (universitet): Samarbejdet foregår på den måde, at vores elever kommer på besøg på det islandske gymnasium og følger undervisningen. Sammen med de islandske elever laver man en række forsøg og målinger i samarbejde med Keilir (universitetet). Disse forsøg foregår på universitetet, men også i den islandske natur i nærheden af Keflavik. Vi overvejer i øjeblikket, om vi skal lave en reel udveksling med et andet islandsk gymnasium i Reykjavik. Tysk-udveksling I faggruppen tysk har vi en udvekslingsaftale med Duborg-skolen, som ligger i Flensborg i Tyskland. Hvert år er det et nyt tyskhold, der udveksler med den tyske skole. Besøgene er placeret på den måde, at vores tyskklasse rejser til Flensborg i efteråret i 2g og ligeledes får besøg af tyskerne i efteråret i 2g. 10

11 Link til Duborg-skolens hjemmeside: Under besøget fra Duborgskolen holdt et par af Duborg-eleverne (som er elevambassadører fra Grænseforeningen) en workshop om identitet som en del af et mindretal. Derudover var der en række fælles undervisningstimer og udflugter. Før og under besøget i Flensborg har de danske og tyske elever lavet et innovationsprojekt i AT (tysk og mediefag), som er mundet ud i 4 fælles kortfilm (kan ses på Nørre G s hjemmeside). Den løbende kontakt har været via en lukket Facebook-gruppe primært små beskeder mellem eleverne, herunder videoindlæg på målsproget, samt en Google Map over emnet Gemeinschaft: Som optakt til besøgene hos hinanden har eleverne arbejdet med emnet Grænseland Die Frage der Identität, samt Jugend in Deutschland. Duborg-Skolen har parallelt arbejdet med emnet danskhed Ovenstående emner er løbende blevet diskuteret mellem partnerklasserne i gruppen på Facebook. I evalueringen peger eleverne sammenfattende på følgende: - Kendskab til grænselandet og det danske mindretal - Nye venner/bekendte - Bedre til at forstå/tale tysk AT Bestyrelsen anerkender Nørre Gymnasiums gode eksamensresultater inden for AT. Der er imidlertid stadig behov for, at formålet med AT fremstår klarere for eleverne på et tidligere tidspunkt i deres forløb, således at eleverne oplever kontinuitet og progression i de tre år. Bestyrelsen forventer, at erfaringer fra AT5 (i 2012) og de gode evalueringer heraf inddrages i skolens videre arbejde med AT og at der pågår en målrettet indsats for at sikre, at alle involverede lærere arbejder målrettet for at øge elevernes bevidsthed om identiteten i og karakteren af den almene studieforberedelse. I resultatlønsrapporten skal der indgå en beskrivelse af de indsatser rektor har iværksat for at imødekomme ovenstående mål. Der skal desuden foreligge korte samlede evalueringer af årets fem AT-forløb fordelt på klassetrin. I resultatvurderingen indgår igen 3.g undersøgelsens vurdering af AT og det samlede karakterniveau. Det er målet for indsatsen, at der foreligger evalueringer, som giver nogle klare anvisninger på, hvad der virker og hvilke fortsatte indsatser, som Nørre Gymnasium kan arbejde videre med. Rapport Vi har på en systematisk måde evalueret samtlige AT-forløb, der er afholdt i år, dvs AT1- AT5. Fokus for evalueringerne har været på forløbenes formål og på tilfredshed. Det er kendetegnende 11

12 for evalueringerne, at eleverne er overordentlig tilfredse med forløbene samlet set er 85% tilfredse eller meget tilfredse med de enkelte AT-forløb. Her følger en kortere opsummering af de enkelte AT-evalueringer. For AT1 gælder det, at der, som nævnt, er stor tilfredshed med forløbet overordnet set. Eleverne peger på, at det har været spændende forløb, og at de har lært meget, idet meget af stoffet har været nyt for dem. Til spørgsmålet om forløbets klarhed, er der 70 %, der oplevede, at forløbets formål var klart. De elever, der oplevede, at det var mindre klart, peger først og fremmest på, at der har været for meget tid, hvor de har arbejdet uden lærere. Det har givet en fornemmelse af usikkerhed, idet de ikke har oplevet at have modtaget tilstrækkelig støtte og vejledning undervejs. Dette er et element, vi vil tage op i det kommende skoleår. Et andet kritikpunkt i forbindelse med At-forløbet er gruppeinddelingen. Nogle elever peger på, at samarbejdet ikke har fungeret i tilstrækkelig grad. For AT2 gælder det, at langt færre elever har svaret end ved AT1. Desværre er der kun godt 1/3, der har besvaret spørgeskemaet. Tilfredsheden med forløbet svarer til tilfredsheden i AT 1. I elevernes uddybende kommentarer, tegner der sig et mønster, der ligner mønsteret i AT 1. Eleverne oplever, at de har skullet arbejde for meget alene med opgaverne, og at de i højere grad har behov for støtte og vejledning end der har været. Det sætter vi ind over for i det kommende skoleår. Der er også dele af elevernes svar, der tyder på, at vores sammenhæng mellem AT 2 og DHO ikke nødvendigvis tjener til et godt AT-resultat for eleverne. AT betragtes som en optakt til DHO og ikke som et forløb, hvor der arbejdes med en sag, der belyses fra flere sider. Vi ophæver derfor vores hidtidige binding af AT 2, så teamene i højere grad kan tilrettelægge AT-forløbene ud fra sager og ikke ud fra obligatoriske fagbindinger. AT 3 får samme høje score på tilfredshed og på forløbets formål. Elevernes svar er her mere nuancerede end i besvarelserne i AT 1 og 2 af gode grunde. Eleverne forholder sig mere reflekteret til de sager, som de har arbejdet med og deres tilfredshed går først og fremmest på fagenes samspil. Eleverne peger på, som en kritik, at fremlæggelserne lider under, at ikke alle elever får mulighed for at fremlægge. Det tyder på, at vi skal overveje, hvordan elevernes fremlæggelser skal foregå. Vi har hidtil kun afsat en enkelt dag til fremlæggelser, hvilket begrænser elevernes muligheder for at fremlægge. Der er to muligheder: vi udvider fremlæggelsen til at forløbe over to dage, og/eller vi udforsker de muligheder, der ligger i gruppeeksamen. Evalueringen af AT 4 viser, at eleverne er ligeså tilfredse som ved AT 3. I AT 4 spørger vi også til udbyttet af vejledningen, og flere elever skriver, at de ikke modtager vejledning, når de har brug for det. Eleverne har ikke nødvendigvis forberedt sig til vejledningen, fordi de er usikre på, hvad der forventes af dem. Vejledningssituationen og forberedelsen af vejledningen vil vi derfor også sætte fokus på i næste skoleår. Endelig evalueringen af AT 5, der får en uhyre flot evaluering. Eleverne er meget tilfredse med ATforløbet (85%), idet formålet med forløbet stod eleverne klart. Kritikken af forløbet peger på, at eleverne er usikre på, hvad der forventes af dem i vejledningssituationen, og man kan også læse ud af deres svar, at vi kan optimere deres egen indsats ved at give dem klarere anvisninger til, hvad der forventes af elever i en vejledningssituation: hvordan forbereder jeg mig?hvad er min rolle til vejledningen, hvad skal jeg gøre efter vejledningen? o.lign. Ovenstående korte sammenskrivninger peger på, at følgende indsatser skal sættes i værk: 12

13 1.Vejledningen. Vi skal allerede fra 1g træne eleverne i, hvordan man forbereder sig til vejledning, hvad der forventes af en elev til vejledning, og hvad elevens rolle er i vejledningssituationen. Det kan gøres ved at udarbejde skemaer, de kan udfylde før vejledningen, men det kan også gøres ved flere træningssituationer for eleverne allerede fra 1g. Vejledningssituationen skal også trænes i fagene. 2.Fremlæggelserne: eleverne peger på det utilfredsstillende ved ikke at kunne fremlægge sin sag. Vi bør derfor både skemateknisk, tidsmæssigt og formmæssigt sætte fokus på, hvordan vi kan tilgodese elevernes behov for at fremlægge deres sag. Dette giver god mening, idet fremlæggelsen netop er slutproduktet og bedømmelsesgrundlaget for den obligatoriske eksamen i AT. 3.Endelig bør teamene sikre sig, at undervisningen tilrettelægges på en måde, så eleverne får den nødvendige vejledning og støtte undervejs. I tilrettelæggelsen af AT-forløbene skal de deltagende lærere bestræbe sig på at være til stede, mens eleverne arbejder så meget som muligt. Som afsluttende kommentar vil vi her gerne fremhæve, at evalueringerne af de enkelte AT-forløb tyder på, at vi har planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i AT på en fornuftig måde. Elevtilfredsheden er høj, og eleverne vurderer, at de får et fint udbytte af de enkelte forløb. I år er der ydermere 60% af vores 3g ere, der er tilfredse eller meget tilfredse med AT generelt set et tal der tidligere har ligget på 50% IB Bestyrelsen ser med tilfredshed på, at den satsning, som påbegyndtes i 2008 og som havde som mål, at få 2 Pre-IB klasser og mere end 40 elever i henholdsvis 2.IB og i 3.IB nu er lykkedes. I resultatvurderingen skal indgå en beskrivelse af de tiltag, som er gjort for at profilere IB på Nørre Gymnasium. Bestyrelsen ønsker, at denne nye status forankres, således at det er et mål for rektor, at der også i 2014 er ansøgere til 2 Pre-IB klasser og over 40 elever i henholdsvis 2.IB og 3.IB. Rapport Der har også i det forløbne år været stærk fokus på at profilere IB, udbygge samarbejdet med de internationale skoler og rekruttere kvalificerede elever til IB. Der har i forhold til det kommende skoleår været 101 ansøgere (56 optaget) til Pre-IB og 85 ansøgere til 2.IB (47 optaget) og vi har i 3.IB på nuværende tidspunkt 50 elever. Vi har således nået målet med vores IB-satsning. Der henvises i øvrigt til IB-elevtilfredshedsundersøgelsen senere i denne rapport. Bestyrelsen anlægger på baggrund af de tre delrapporter et samlet skøn over målopfyldelsen. 13

14 Ekstrarammen I forhold til ekstrarammen ønsker bestyrelsen ud over de to udpegede områder at anvende en 3.g elevtilfredshedsmåling, som den tredje og selvvalgte parameter Arbejdstid Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Det er for bestyrelsen vigtigt, at skolens lærerressourcer anvendes optimalt, således at der gives adækvat undervisning og sikres lærerkompetencer på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Bestyrelsen forventer i forbindelse med resultatvurderingen på den baggrund en redegørelse for, hvordan lærerressourcerne har været anvendt (hvilke undervisnings- og uddannelsesaktiviteter skolen har afviklet med henblik på at optimere skolens ressourcer og undervisningskvalitet) og hvordan rektor har sikret, at der er sket en løbende opfølgning af ressourceanvendelsen og kompetenceudviklingen. Rapport Det har været vigtigt for ledelsen, at implementeringen af OK13 pegede direkte på et kvalitetsløft - for eleverne, men meget gerne også for lærerne. Det skulle ske gennem en bedre udnyttelse af lærernes ressourcer og kompetencer. Men det har også været vigtigt, at forankringen skulle ske, fordi lærerne selv vurderer at forandringerne skaber kvalitetsløft. Vi har i årets løbe etableret to tiltag, som sigter på at skabe bedre koordinering og bedre udnyttelse af lærerressourcerne. På den ene side har vi indført teamledere, som med reelle ledelseskompetencer er ansvarlige for implementeringen af sammenhængen og progressionen i den enkelte klasse og i den enkelte studieretning. Funktionen er fulgt af en lederuddannelse på samlet set to uger. Resultaterne var så gode, at teamlederne for 1.g klasserne anbefalede at ordningen gentages for de kommende 1.g klasser. Det andet store projekt har været en udvidelse af sidste års Undervisningseksperimentarium. Baggrunden for projektet var et ønske om at fremme den enkelte lærers lyst til at eksperimentere med undervisningsformer og arbejdsformer og i forlængelse heraf også at afprøve de muligheder, der vil ligge i en anderledes anvendelse af lærerressourcerne. Det var projektets mål, er at øge kvaliteten af undervisningen gennem mere anderledes og mere effektiv anvendelse af lærer ressourcerne og gennem en stærkere koordination af arbejdet. Projektet skal både styrke lærernes samarbejde om undervisningen og elevernes udbytte af den. Det er lærerne selv, som har samarbejdet på mange forskellige måder og det har ifølge rapporten for forsøget været til gavn for eleverne og for lærerne. Forsøget har været støttet af Gymnasieskolernes Lærerforening og har haft tilknyttet en ekstern rektor (Kristian Jacobsen fra Helsingør Gymnasium) og en tillidsrepræsentant (Eik Rødgaard fra Christianshavns Gymnasium). 14

15 Udviklingsprojektet viser med al ønskelig tydelighed, at lærerne har været gensidigt inspireret af de nye samarbejdsformer og at eleverne har haft et stort udbytte af de anderledes arbejdsformer. Eik Rødgaard skriver bla. sin personlige vurdering af projektet: Ved projektets afslutning står det klart, at de deltagende lærere har oplevet det givende fagligt at bringe sig selv og deres fag i spil i forhold til en eller flere kolleger. Det tættere samarbejde giver en fælles referenceramme i forhold til klasser og elever. Dette opleves også af eleverne og afspejler sig i deres evalueringer af forløbene. Det virker således lidt som en forløsning i forhold til hvordan tidligere tværfagligt samarbejde har været bundet op omkring AT, da man i undervisningseksperimentariet faktisk ikke blot beskriver, hvordan man kan arbejde med en sag, men faktisk arbejder konkret i fagene, med det resultat at der kommer et færdigt produkt ud af elevernes arbejde. Rapporten kan ses på: Det gode resultat af udviklingsarbejdet, som har betydet, at vi i det kommende år pløjer arbejdsformerne ind i alle 1.g klasserne ligesom de allerede igangværende klasser fortsætter med arbejdet. Der har således været tale om ny fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid, hvor lærerne har haft fokus på at løse opgaven bedst muligt og drage fordel af hinandens forskellige kompetencer i forhold til deres egen vurdering af, hvordan undervisningen har været tilrettelagt bedst muligt. Jeg har d. 2. maj skrevet en kronik i Jyllandsposten om de positive måder lærerne arbejder på. Den kan evt. læses på: I juni evaluerede på initiativ af tillidsrepræsentant Hans Christian Simonsen og rektor implementeringen af OK13. Resultatet viser, at implementeringen er sket på en måde, som lærerne vurderer som fornuftig idet f.eks. 83% af de 74 besvarelser finder, at OK13 ikke har givet ringere mulighed for at levere god undervisning (reelt er det således 2 lærere, som synes, at deres vilkår er blevet dårligere). Således har 82% også været trygge ved implementeringen af overenskomsten. Samme procentdel finder, at der har været plads til at udføre arbejdsopgaverne. Tilsvarende andel har ikke haft behov for hjælp til at tilrettelægge deres arbejde ligesom de kender skolens tidsregistreringssystem. Der er altså al mulig grund til at glæde sig over den generelt positive modtagelse af overenskomsten på Nørre Gymnasium. Der peges i kommentarerne på, at der fortsat er behov for stærk dialog mellem ledelse og lærere og gerne endnu mere udbygget dialog Indsats mod frafald For bestyrelsen er det naturligvis vigtigt, at alle uddannelsesparate med lyst og energi til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hjælpes mest muligt hertil. Men bestyrelsen anerkender også, at unge mennesker, som har valgt forkert eller som på anden måde ikke er i stand til at gennemføre et forløb ikke fastholdes unødigt. 15

16 På den baggrund ønsker bestyrelsen, at Nørre Gymnasium udvikler og beskriver en række tiltag, som sigter på at fastholde unge, som gerne vil fastholdes, i uddannelse. Nørre Gymnasium har allerede iværksat en række tiltag, som også har haft en positiv effekt, hvilket fremgår af de seneste års ressourceregnskaber. Det er disse tiltag, som ønskes beskrevet og vurderet. Desuden ønsker bestyrelsen en oversigt over, hvor mange elever, som har forladt gymnasiet i skoleåret med angivelse af årsager fordelt på kategorier. Det er et mål, at ingen elever falder fra (og som således ikke bare skifter ungdomsuddannelse) uden at de har været gennem en række af Nørre Gymnasiums tiltag mod frafald. Rapport Opgørelse over frafaldet i skoleåret I skoleåret har vi på Nørre Gymnasium ønsket at få et bedre indblik i frafaldet fra uddannelsen og årsagerne her til. Det er et område, der kan være svært at få et dybdegående indblik i, dels fordi mange elevers frafald begynder med et stort fravær, hvorfor det er svært at få fat i dem og få dem i tale, dels fordi elever, der har besluttet sig for at stoppe, kan have manglende lyst til at tale om det, der kan opleves som et personligt nederlag. I samarbejde med studievejlederne besluttedes ved skoleårets begyndelse at anføre pkt. 1-5 i oversigten nedenfor på udmeldelsesblanketten, således at elever blot skal krydse årsagen af. Det anså vi som værende realistisk i modsætning til et fritekstfelt, hvor eleverne selv kunne begrunde udmeldelsen. I de tilfælde, hvor eleverne i forløbet op til udmeldelsen taler med deres studievejleder eller teamleder (hvilket vi jo altid tilstræber sker) og her giver supplerende oplysninger, er der i nedenstående oversigt suppleret med de oplysninger, studievejlederne/teamlederne har videreformidlet. Det gælder primært inden for kategorien andet, hvor de fleste angiver sygdom som årsag til frafaldet. Her opsummeres de væsentligste resultater: Frafald i alt pr. 30. juni Det faglige niveau er for højt 8 2. Det faglige niveau er for lavt 1 3. Flytter fra/bor ikke i området 8 4. Trives ikke i klassen/på skolen 9 5. Har fortrudt uddannelsesvalg Udmeldt pga. fravær eller årsresultat 21 under Udmeldt af andre årsager (snyd, 4 disciplinære grunde m.m.) 8. Andet 11 Heraf er 8 pga. sygdom 9. Ingen angivelser 30 Enkelte elever har angivet flere årsager, hvorfor den samlede procent ikke er

17 I alt har 100 elever forladt Nørre Gymnasium i løbet af skoleåret Langt det største frafald sker fra 1.g, hvor 69 elever er standset, heraf 13 fra Pre-IB. 24 elever har forladt 2.g og 7 elever 3.g. Det hører med til billedet, at vi inden skoleårets begyndelse (for 2. og 3.g s vedkommende) og i løbet af skoleåret også optager elever fra andre skoler. Følgende oversigt indeholder dels de rå frafaldsprocenter, dels frafaldsprocenter, hvor frafaldet er justeret ift. elevtilgangen: 1g 1g + PreIB Pre IB 2g 3g Elevtal ved skolestart Frafald pr. 30. juni Frafald i procent 30. juni 15,90% 17,30% 28,30% 7,30% 2,80% Optaget i/til skoleåret 2013/ Justeret frafaldsprocent pr. 30. juni 10,80% 11,50% 17,40% 4,60% 1,60% Pre-IB er udskilt fra 1.g i oversigten, da der her fra er et markant større frafald. Allerede fra skoleårets begyndelse var der her et stort frafald, da seks elever ikke mødte op ved skolestart hhv. flyttede fra landet i løbet af den første måned. Når vi her taler om frafald, er det vigtigt at bemærke, at det handler om frafald fra Nørre Gymnasium ikke om frafald fra uddannelse generelt. Når elever falder fra her, har langt de fleste en plan om at begynde på en anden ungdomsuddannelse i stedet for. Om frafaldets årsager: Af de 100 elever, der samlet er faldet fra, er 25 udmeldte på skolens initiativ pga. fravær eller disciplinære grunde (pkt. 6+7 i oversigten). 30 elever angiver ikke nogen årsag. Det må være et mål for næste års undersøgelse af frafaldet at få dette tal nedbragt. De resterende årsager kan med fordel deles i to kategorier: Årsager, vi som gymnasium kan have indflydelse på, over for årsager, som vi ikke har indflydelse på. Til sidstnævnte hører pkt. 3 og 8 (som primært dækker over sygdom). Her er vores muligheder for at forhindre frafald minimale. Tilbage står årsagerne 1, 2, 4 og 5. De elever, der falder fra pga. det faglige niveau, og fordi de har fortrudt deres valg af uddannelse, kalder på indsatser rettet mod folkeskolen. De elever, der falder fra pga. manglende trivsel, kalder på indsatser rettet mod eleverne på Nørre Gymnasium. Det er vigtigt at understrege, at målet for os ikke er 0% frafald. Nogle elever må stoppe pga. sygdom og fraflytning, og for nogle elever vil den bedste løsning være at stoppe på stx for at begynde på en anden ungdomsuddannelse. Men det er vores mål at begrænse frafaldet mest muligt. Fastholdelsestiltag I det følgende beskrives og vurderes nogle af de indsatser, vi har haft 1) ift. at hjælpe til afklaring af folkeskoleeleverne, inden de begynder på stx, og 2) ift. at fastholde de unge i uddannelse, når de er begyndt hos os. 17

18 Brobygning med folkeskolen Nørre Gymnasium har også i det forløbne skoleår haft mange og alsidige samarbejdsforløb med de omkringliggende folkeskoler. Nogle af forløbene retter sig mod bredden i folkeskolerne, andre mod de særligt talentfulde. I dette afsnit vil der være fokus på de samarbejder, der er målrettet bredden (typisk hele klasser), fordi de som et af de primære formål har at give eleverne et indtryk af, hvordan det er at gå i gymnasiet/på Nørre G, således at eleverne kan kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse, og vi på den måde kan nedbringe antallet af elever, der dropper ud og angiver det faglige niveau er for højt/lavt og jeg har fortrudt mit uddannelsesvalg som årsager. For at give elever på folkeskoler i området et billede af Nørre G har vi i skoleåret bl.a. haft undervisning i naturvidenskabelige fag for 8./9.-klasser fra Brønshøj Skole, Utterslev Skole og Grønnemose Skole. Undervisningen har haft varierende længde fra et enkelt modul til et forløb over ca. 14 gange. På samme måde har der været et samarbejde med tysk- og franskelever på Korsager Skole, Brønshøj Skole og Grønnemose Skole, som dels har fået undervisning af en af Nørre G s lærere på egen skole, dels har været på Nørre G ifm. udarbejdelse af et filmprojekt i sprogfagene. Fransklærerne på Nørre G har desuden et godt samarbejde med fransklærerne på omkringliggende folkeskoler, som betyder, at franskeleverne fra folkeskolerne har været med til franskundervisning i 1.g-klasser. Disse tre eksempler på samarbejder, hvor hele folkeskoleklasser møder gymnasiet og undervisningen her, vurderes positivt af de deltagende elever. I evalueringerne skriver de, at det er spændende og udbytterigt at få undervisning på gymnasiet både pga. det faglige, men også fordi, de får en oplevelse af stemningen på Nørre G. Samtidig efterspørger de dog at møde nogle/flere af vores elever for derved bedre at kunne få et indtryk af, hvordan det er at gå i gymnasiet. Ud over at få besøg af hele klasser har vi også i det forgangne skoleår som vi plejer inviteret interesserede elever til besøgsdage på gymnasiet, således at de kunne få et lille indblik i undervisningen. I år har besøgsdagene været tilrettelagt, så eleverne kunne vælge mellem forskellige studieretninger. Det har været en logistisk udfordring at få det planlagt, og det er ikke altid lykkedes, men i de tilfælde, hvor det er (de fleste), er det blevet vurderet positivt af besøgseleverne. På besøgsdagene kommer folkeskoleeleverne bl.a. ud i klasserne i mindre grupper, hvilket iflg. evalueringerne giver dem et godt indtryk af undervisningen på gymnasiet. De oplever det faglige niveau og samarbejdet mellem lærer og elever om faglige problemstillinger. Et andet lille tiltag til begrænsning af frafaldet, der er taget i år, er foregået i Ny Nordisk Skole-regi. Her har vi samarbejdet med Brønshøj Skole og har været inviteret med til et møde om parathedsvurdering af eleverne mellem UU-vejlederen og 9.-klasseslærere. Resultatet af dette møde er primært en viden hos os om, hvad folkeskolerne/uu-vejlederne lægger vægt på, når de parathedsvurderer eleverne, samt en god dialog med folkeskolen/uu-vejledningen om, hvad der kræves af eleverne for at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse. Fastholdelsesarbejdet på Nørre G er en central del af skolens dagligdag og opgaven kan ikke løses gennem enkeltstående tiltag. Tvært i mod er det et arbejde, der konstant sker i et samarbejde mellem eleven selv, lærerne/teamet, teamlederne, studievejlederne, ledelsen og i nogle tilfælde eksterne parter. Det er vores opfattelse, at det allervigtigste i fastholdelsesarbejdet er en vedkommende og inspirerende undervisning af lærere, der har øje for den enkelte elev. Derfor spiller teamet en helt central rolle i organisationen, og derfor er der fra august 2013 indført teamledere med større ansvar end tidligere. 18

19 Når det er sagt, har vi selvfølgelig også særlige tiltag rettet mod fastholdelse af eleverne. Her beskrives ikke de tiltag fra tidligere år, som er fortsat i dette skoleår (som f.eks. lektiecafe og læsevejledning), men nogle nye tiltag. Trivselstiltag i begyndelsen af 1.g: Da eleverne mødte første skoledag havde teamlederne lavet såkaldte makkerpar og netværksgrupper, hvor elever sættes sammen i par hhv. grupper med ansvar for hinanden. Formålet med disse par og grupper er at skabe trivsel og modvirke ensomhed, da manglende tilhørsforhold ofte fører til fravær, som er et tydeligt symptom på frafaldsfare. I løbet af de første dage fik alle 1.g-elever også et oplæg fra Ventilen, en frivillig social organisation, der driver tilbud for ensomme unge. Også dette oplæg havde samme formål som makkerparrene og netværksgrupperne. I introperioden har alle 1.g-klasser også som de plejer tutorer, der hjælper eleverne godt i gang med livet på Nørre Gymnasium, og teamlederne har fokus på klasserumskultur og samarbejde. Endelig er klasserne på en friluftstur, hvor eleverne gennem forskellige outdooraktiviteter rystes sammen. Det er svært at måle, om disse tiltag har haft nogen effekt. Som vist ovenfor er 69 1.g/Pre-IB-elever faldet fra, men det kan jo ikke måles, om dette tal ville have været højere uden de her omtalte tiltag. Og kun 9 elever har oplyst, at de skifter uddannelse pga. manglende trivsel. I evalueringen af makkerparrene og netværksgrupperne siger 82%, at ordningen havde betydning for deres trivsel i begyndelsen af skoleåret, og 60,3%, at den også havde betydning senere på skoleåret. 59,6% vurderer, at oplægget fra Ventilen har haft betydning for trivslen i klassen. Endelig anbefaler 75,2% af 1.g erne, at vi også i næste skoleår laver makkerpar og netværksgrupper for 1.g-erne, en anbefaling vi følger. Teamledere: Når elever skal fastholdes i uddannelsen, er det helt centralt at sætte ind over for fravær. Fravær fra undervisningen er et tydeligt tegn på, at noget er galt. Således har de 100 elever, der i år er faldet fra, med meget få undtagelser alle et meget højt fravær. Derfor er det også med den nye teamlederordning teamlederen, der følger med i elevens fravær for hurtigt at kunne sætte ind med nødvendig støtte eller vejledning over til anden uddannelse. En hurtig reaktion på fraværet er forudsætning for at kunne få løst evt. problemer. Forslag til fremtidige indsatser på området I skoleåret har vi fået et større indblik i frafaldet fra Nørre G. Undersøgelsen af årsagerne til frafaldet foreslås fortsat, således at vi kan få opbygget en større viden og et bedre grundlag for at handle. I bestræbelsen på at hjælpe flere folkeskoleelever til at blive afklaret i deres valg af uddannelse foreslås det også, at de mange samarbejder med folkeskolerne i området fortsætter. Disse kan med fordel lægge op til mere interaktion mellem Nørre G s elever og folkeskoleeleverne, for at folkeskoleeleverne i højere grad kan opleve en gymnasieklasse i aktion og få indblik i, hvordan det er at være gymnasieelev. 19

20 Endelig kan vi udvikle et samarbejde med UU-vejlederne og udvalgte udskolingslærere i området for også her i gennem at have en dialog om, hvad gymnasiet tilbyder og indebærer, og hvad det kræver af eleverne at gå her Elevtilfredshed For bestyrelsen er det fortsat vigtigt, at der er en høj elevtilfredshed, hvorfor resultatlønskontrakten fastholder kravet om en undersøgelse heraf. Det betyder, at der også for det kommende skoleår skal laves en 3.g spørgeskemaundersøgelse i foråret 2014, hvor der sættes fokus på, om eleverne har fået opfyldt deres forventninger til gymnasieforløbet. Denne undersøgelse sammenlignes med undersøgelsen fra 2012 og 13 på de adspurgte områder. Det er her skolens mål, at de forgående års gode resultater fastholdes Der laves desuden en undersøgelse af IB-elevernes tilfredshed med deres forløb. I resultatvurderingen indgår desuden ansøgertal til IB. Rapport om elevtilfredshed De følgende spørgsmål følger helt de spørgsmål, som vi har stillet de sidste år. top Hvorfor søgte du ind på Nørre G.? (gerne flere krydser) Number of Respondents Percent P.g.a. kammerater % Kendte nogen som gik her % Orienteringsaftenen overbeviste mig Besøgsdage overbeviste mig % % P.g.a. studieretningen % Skolens ry % Andre årsager (uddyb i kommentarer) Der er som tidligere mange kommentarer, som understøtter fordelingen. Det er meget forskelligt, om det er bopæl, studieretning, gymnasiets ry om åbenhed og kvalitet. 20