Adoptionskonference i Odense november The Silent Workshop

Transkript

1 Adoptionskonference i Odense november 2003 The Silent Workshop Sandplay - en terapeutisk metode Indhold : Præsentation af oplæggets forfattere Grundholdningen i vores terapeutiske arbejde Hvad er Sandplay? Eksempel fra barns arbejde i Sandplay Det ubevidste og ordløse Symptomer på psykisk belastning Symbolverdenen Sandplays opståen og udvikling Afslutning Dette oplæg er oprindelig udarbejdet med en billedserie som forståelsesgrundlag og er her præsenteret i en redigeret udgave uden billeder. Præsentation Først vil jeg præsentere mig selv, jeg hedder Rita Ebbesen, er psykoterapeut og oplægsholder her på konferencen. Familieklinikken Århus er min praksis, og jeg har allieret mig med mine to kolleger Dorthe Hansen og Andreas Nielsen, som også har selvstændige praksis i henholdsvis Kolding og Broager i Sønderjylland. Når jeg her i oplægget siger vi, så er det fordi vi som selvstændige samarbejder, samler erfaringer og udvikler metode omkring Post Adoption Services, ligesom dette oplæg er forberedt fælles. Vi arbejder alle 3 både med adopterede voksne, unge, børn og deres forældre og anvender samme grundmetoder parallelt med samtaleterapi, bl.a. Spædbarnterapi, Historieterapi, og det vi fortæller om i dag - Sandplay. Når vi her i oplægget har valgt at bruge betegnelsen barnet mener vi klienten, altså både børn, unge og voksne. 1

2 Grundholdning til terapeutisk arbejde Det er vigtigt at slå fast, at vi i vores arbejde vægter både den adopterede og adoptivforældrenes andel af problemerne. Det vil i praksis betyde, at vores udgangspunkt er, at afhjælpe symptomerne hos den/de som lider og samtidig arbejde på at klarlægge baggrunden for symptomerne. Når det drejer sig om et adoptivbarn med vanskeligheder, vil der altid være kontinuerlige forældresamtaler, med det formål, at forældrene kommer til at forstå barnets proces, og/eller at forældrene arbejder med deres egen proces. I dag - kommer jeg ikke nærmere ind på forældre-relations-delen, men koncentrerer mig om at formidle hvad Sandplay-metoden er. Sandplay Sandplay tager udgangspunkt i, at menneskets psyke grundlæggende er et selvregulerende system, der under de rette, trygge forhold også er selvreparerende. Det vil sige, at vi rummer en evne til selv at bearbejde og behandle vore følelsesmæssige sår og konflikter. Ved at arbejde med symbolfigurer i sand etableres et terapeutisk rum hvor følelsesmæssige erfaringer, som er svære at fortælle om, nænsomt kan synliggørs og bearbejdes. Sandplay foregår i et rum med to små sandkasser i arbejdshøjde, èn til tørt og èn til vådt sand. Der er reoler med hundredevis af små symbolfigurer. Figurerne repræsenterer den menneskelige verden, dyreverdenen, fabeldyr, eventyr, den åndelige verden, transportmidler, naturen, boliger, osv. Man arbejder med Sandplay ved at gå hen til sandkasserne og overveje hvad der taler mest til èn. I det våde sand ser man måske begyndelsen til et bjerglandskab, måske et bølgende hav, eller noget helt andet. I det tørre sand ser man måske en ørken, eller en grundflade, hvor noget kan vokse frem. Ja, hvad mon der vil ske? Man former sandet med hænderne og vælger figurer fra hylderne. Figurerne melder sig selv og vil være med. Der er måske uro og uorden, noget mangler, 2

3 billedet forandres og falder til ro, forandres igen og en ny begyndelse tager fat. Går man helt tæt på og ser hen over kanten af sandkassen, åbner den lukkede firkant sig op og forvandles til en hel verden, der på forunderlig vis kommer til live. Flere skikkelser dukker op og hægter sig på stumper af gamle erindringer og glemte erfaringer. Sandbilledet får liv og besjæles. I en terapi for nylig, sagde et 7-årigt adoptivbarn Det er ikke sandkasserne eller Dorthe der har gjort det det er jo mig selv, som har gjort, at jeg har det godt. Voksne udtaler : Hvordan kan jeg dog udtrykke alt det her, uden at jeg ved det - jeg anede ikke, at jeg selv indeholder sådan en visdom. Hvad er det der sker, siden de kan sige sådan? Er der nogen forskel på det, som barnet leger derhjemme og det barnet laver i terapien? Er Sandplay overhovedet noget for voksne? Det kan jo umiddelbart se ud som om man kommer ind i en legetøjsbutik og at man bare tager nogle tilfældige figurer ned fra hylderne. Ja, hvad er det, der sker hvad gør det til terapi? Det som er anderledes end almindelig leg er, at barnet er i fokus, og at alt hvad barnet udtrykker får betydning. Figurerne og deres placering i sandkassen danner et eller flere billeder og bliver en indre fortælling udtrykt i barnets helt personlige symbolsprog. I modsætning til så mange andre pædagogiske legesituationer vurderes barnets udtryk ikke. Det er ikke rigtigt eller forkert, færdigt eller ikke færdigt, spændende, smukt eller flot. Alt hvad barnet laver i sandkassen er først og fremmest sandt. Rummet indbyder barnet til at udtrykke alle følelser det er barnets indre univers, som kommer til udtryk i figurer og sand. Samtidig giver sandkasserne en ydre struktur en fast ramme at være i. Rammen flytter sig ikke, den repræsenterer en tryghed og understøtter det frie udtryk. Udfordringen for nogle er, at skulle organisere sig indenfor rammen, for andre at udfylde den. Psykologen Ruth Ammann, som er en af teoretikerne bag Sandplay, siger: Sandplay heler ikke via en anden, men mere ved ens egen handling. Det indre 3

4 arbejde bliver synligt udenfor. Vi kan tale om, at hvert billede her og nu, er en fødselshandling. Psykologen Winnicot siger : Det er vigtigt, at det er barnet - klienten - der bevæger sig og ikke os der bevæger barnet. En anden forskel på leg og terapi er, at terapeuten med koncentreret nærvær ser, accepterer, beskytter og afgrænser. Terapeuten har træning i, at sætte sig ud over vurdering af rigtig eller forkert, og kan følge barnet uden at forstyrre processen med forslag, men i stedet underbygge og understøtte. Så vil nogen måske spørge: Er der ingen retningslinier er alting tilladt? Der er få retningslinjer - man må ikke ødelægge noget med vilje, det tørre og våde sand må ikke blandes, arbejdet foregår i sandkasserne, og man må ikke selv rydde op. Sidstnævnte plejer at være yderst populært hos børnene. Eksempel på et Sandplay-arbejde Kasper er 4 år 8 måneder og forældrene fortæller, at de kommer med ham fordi han er voldsom, urolig og kontaktmæssigt bag en skal. Da Kasper ser sandkasserne og figurerne første gang siger han: WOW- hvor har du mange ting - og han er allerede i gang med sit første billede. Kasper bruger begge sandkasser og fylder mange, mange ting i begge kasser, indtil det bliver overfyldt og kaotisk. Han er hektisk og urolig, men terapeutens fokusering hjælper ham til at koncentrere sig og - på trods af sin uro - holde sig indenfor sandkassens rammer. Kasper får på denne måde hjælp til at udtrykke sig uden ord på både godt og ondt. Kasper oplever at være accepteret med alt hvad han viser, også det forfærdelige og grimme. I løbet af nogle gange, formår Kasper at bevæge sig fra kaos til mere orden, og til tydeligere at vise mig, forældrene og sig selv, hvad der gør ondt i ham. Det viser sig snart, at han bruger den tørre sandkasse som det gode og den våde som det onde. Han kalder det Guldkassen og Det giftige. I det våde sand arbejder han med skeletter, rotter og monstre, som bliver Kaspers symboler for det onde. Det onde har fået et symbolsk udtryk og navne og han kan nu snakke om det. I den tørre sandkasse arbejder han med diamanter, skatkister og guldkæder. 4

5 Kasper kan nu på en roligere måde vælge figurer og placere dem med omhu og han bygger et væsen af krystaller. Et nyt væsen bliver til sårbart og værdifuldt. Han siger selv: Det allerbedste hos dig er guldkassen. Forældrene fortæller, at han i sin hverdag bliver roligere, kommer mere ud af sin skal og kan lege uden så mange konflikter. Bevidst og ubevidst - sproglig ikke sproglig I Sandplay arbejder vi både med den bevidste og den ubevidste del af psyken. Kun en lille del af vores psyke er bevidst. Det kan beskrives symbolsk, ved at tænke på et isbjerg, hvor toppen er psykens bevidste del og den store del af isbjerget under vandoverfladen, er vores ubevidste. Det ubevidste er container for de erfaringer, som psyken ikke kan / kunne håndtere, eller nå at opfange og bearbejde. De erfaringer som er udenfor bevidstheden, er ikke mulige at tale om. Derfor kræver det et anderledes kreativt sprog, nemlig billeder og symboler. Når man ser Kaspers kaotiske sandkasse, så viser han os et billede af, at såvel hans bevidste som ubevidste er overfyldt. Symptomer Der er grænser for hvad - og i hvor lang tid - psyken kan rumme ubearbejdede erfaringer før symptomerne viser sig i hverdagen. Hos Kasper var det uro, lukkethed og voldsomhed. Hos andre kan det være symptomer som koncentrations- og indlæringsvanskeligheder, separationsangst, angst for at sove, sociale vanskeligheder, tilknytningsvanskeligheder, svært ved jævnaldrende kontakt, overenergi og underenergi, passivitet, renlighedsproblemer, spise og sovevanskeligheder og somatiske symptomer, som der ikke er lægelig begrundelse for. Hos unge og voksne er symptomerne ofte selvværdproblemer, angst for tilknytning, svært ved afslutning af forhold, afhængighed, isolation og somatiske lidelser. Vi er af den overbevisning, at det er meget vigtigt at respektere den enkelte klients tempo, når det gælder om at bearbejde traumatiske erfaringer. Det er vigtigt at nye livsstrategier, nye måder at være i verden på, kan nå at integreres og bliver hensigtsmæssige og konstruktive. Sandplay er hensynsfuld overfor det følelsesmæssige forsvar. Det er hele tiden muligt at arbejde med balancen 5

6 mellem opbygning af nye ressourcer og konfrontationen med de svære følelser. Ikke sprogligt Man kan arbejde ikke-sprogligt i Sandplay, og det giver mulighed for bearbejdning af selv meget tidlige erfaringer. Fra fosterlivet og indtil sproget og den bevidste hukommelse er udviklet, oplever barnet verden med sin primære bevidsthed. Dvs. at barnet sanser og erfarer verden uden en logisk og bevidst styring af følelsesimpulserne. I Kaspers ubevidste, findes også det han har oplevet tidligt i sit liv, og hans sandbilleder viste, at noget må have gjort ondt. Gennem symbolfigurer, sand og vand, kan den primære bevidsthed kontaktes non-verbalt. Sandplay er økonomisk, forstået på den måde, at man i billederne kan udtrykke komplekse processer, som det ville tage uendelig lang tid at sætte ord på. Tænk tilbage på, hvor mange elementer Kasper udtrykte i sit første kaotiske billede, og hvor mange ord der havde været brug for! Terapeuten fotograferer hver Sandplay-opstilling, og senere i processen kan det være værdifuldt at gense billederne. Særligt unge og voksne kan gennem samtale, have behov for at få en intellektuel indsigt i udviklingsprocessen, for også derigennem at omsætte den psykiske udvikling i handling. Med mindre børn bruger vi billederne i forældrearbejdet, som et værdifuldt indblik i barnets indre verden og som beskrivelse af udviklingen. Sandplay taler til barnets og voksnes følelser, samtidig som det taler til det kognitive. Barnet udvikler sig kognitivt ved at blive kontaktet følelsesmæssigt, men ikke altid omvendt. Det grundlæggende i Sandplay er symboler. I hverdagen omgiver vi os med symboler vores sprog er symboler. Symboler har alle dage været brugt til formidling, f.eks. i sagaer, kunst, religion og i eventyr. Et ord eller et billede er symbolsk, når det indeholder mere end den umiddelbare mening. Groft kan man dele symboler op i tre kategorier: Det konventionelle symbol f.eks. flag og byvåben. Det personlige symboler opstår tit ved et tilfælde: f.eks. en bestemt duft, 6

7 knyttet til en bestemt oplevelse. Eller lyde som bliver knyttet til en bestemt situation eller person. De universelle symboler de fællesmenneskelige symboler i Jungs terminologi de arketypiske. F.eks. ild sol måne jorden slangen. I sproget har vi også symboler - F.eks. siger vi: Jeg vover pelsen Hun er i den syvende himmel På den måde kender vi alle til symbolisering også selvom det ikke er os bevidst hele tiden. At vælge mellem alle symbolerne på hylden og placere dem i sandet, kan umiddelbart virke tilfældigt men intet valg er tilfældigt mange valg er ubevidste. En måde at få det ubevidste og kreativiteten i tale på, er at invitere symbolverdenen frem. Det giver sig selv når man kigger på hylderne: Hvad taler til dig hvad kalder på dig? På den måde er det ubevidste allerede i gang med at vælge og fravælge. Vi oplever tit, at nogen spørger er denne her ikke ny selvom figuren har været der altid. Det viser, at vi ser det, som vi er parate til at invitere ind i vores bevidsthed og er modne til at se. En dreng sagde for nylig i sin første Sandplay-terapi, da han tog en figur og satte midt i kassen: Det her er en statue og jeg tror den gerne vil blive levende. Hvad mon drengen fortæller om sig selv?. Symboler er et sprog, som ikke tager hensyn til love for tid, sted, logik og realiteter. F.eks. kan der i Sandplaybilleder sagtens være en isbjørn i en jungle og en fisk på land. En 8 årig pige, tvilling og adopteret fra Indien, lavede et billede med en løvemor og to små løveunger og sagde: Da løvebørnene var født sejlede de med Noahs ark ud i verden, og den lille løveunge troede hele tiden den skulle dø, og var rigtig meget bange. En anden lille, adopteret pige på 6 år, arbejdede koncentreret med en lille kurv med et lille brunt barn, men var ikke tilfreds. Hun forsøgte med flere løsninger, f.eks. tog hun en vugge og et lyst barn, men hun var stadig ikke tilfreds. Så tog hun det mørke barn i vuggen, men det var hellere ikke godt nok. Til sidst kom 7

8 forløsningen. Pigen lagde det brune barn i vuggen og satte vuggen op i kurven. Først da begge erfaringer, begge identiteter kunne samles i èn, sukkede hun dybt: sådan og blev tilfreds. Hun gjorde det selv, fandt selv et symbolsk udtryk for sin sammensatte identitet - fortid og nutid,. Forældrene fortalte at hun blev langt mere tilfreds med sit mørke udseende. Teoretisk baggrund Nu skifter jeg fokus og vil sige få ord om vores teoretiske baggrund. Vi er terapeutiske uddannet indenfor den psykodynamiske tradition og kombinerer med????vores arbejde I Sandplay er referencerammen psykoanalysen.. Det helt grundlæggende udgangspunkt for Sandplay er Carl Gustaf Jungs teori. Jung beskrev som den første, at psyken er et selvregulerende system - som under de rette omstændigheder - også er selvhelende. Som et fysisk sår der heler, når det bliver renset og plejet, søger psyken af egen kraft, at restituere sig selv til størst mulig helhed gennem det kreative, symbolske udtryk. Og de kreative kræfter er for en stor del ubevidste. Den jungianske Sandplay blev udviklet af den schweiziske psykoterapeut, Dora Kalff, som efter sine studier på Junginstituttet i Zürich, blev opfordret af Jung til at studere hos børneterapeuten Margaret Lowenfeld i London i Dora Kalf, videreudviklede metoden til den form for Sandplay vi arbejder med i dag. Den teoretiske baggrund i Sandplay er omfattende og kompleks og pladsen her tillader ikke en yderligere uddybning. Afslutning Jeg vil afslutte med at sige, at vi - Dorthe, Andreas og jeg - mener at - en ydmyg respekt for den indre verden en kærlig, tålmodig vilje til at forstå sammen med en grundig faglighed er det bedste vi kan byde på i Post Adoption Services Tak for nu. 8

9 Artikel bragt i Adoption & Samfund februar Post Adoption Services og Sandplay The Silent Workshop At høre til og føle sig værdifuld er grundlæggende næring for alle mennesker, og gennem adoption får både børn og forældre dette store ønske opfyldt. Alligevel kan mødet mellem forældrenes trang til at give omsorg og kærlighed til barnet, og barnets erfaringer med forladthed og angst, sætte gang i svære følelser hos begge parter. Hensigten med denne artikel er at informere adopterede og adoptivforældre om muligheden for bearbejdning af tidlige traumer via Sandplay-terapi. Sandplay er særlig velegnet, fordi terapiformen ikke er afhængig af sproget og fordi den adopterede her igennem får mulighed for at udtrykke sin indre verden i symbolsprog og føle sig set. Tidlig følelsesmæssig overbelastning betyder, at selv et meget lille barn får færre psykiske ressourcer og derfor nemt stresses og overbelastes. Symptomerne er ofte diffuse og kan minde om symptomerne på udbrændthed og stress. Signalerne er typisk uro og rastløshed, negativ og opfarende adfærd, følelsessvingninger fra overenergi til underenergi, fra hårdhed til sammenbrud og sårbarhed samt angst i nye situationer og klæbrig afhængighed. Adoptivbarnet vil ofte søge at gemme fortiden bag en skal, men hvis oplevelserne bliver bearbejdet og gennemlevet, vil barnet i højere grad være i stand til følelsesmæssigt at hengive sig. Ikke bare tilpasse sig, men at tilknytte sig på et dybere plan. Menneskets forsvarssystem kan rumme meget, men der er grænser og grænsen er nået, når adfærdsmæssige symptomer bliver tydelige i hverdagen. Sandplay-terapiens historie starter for alvor med Dr. Magaret Lowenfeldt arbejde i London i 1930èrne og gennem 35 år udviklede Dora Kaff i Zurich sandlegen ind i den jungianske forståelsesramme. Jungs teorier om de kreative, helende kræfter i det ubevidste, er stadig det bærende i Sandplay, selv om flere i dag anvender terapien i en bredere psykologisk kontekst. C. G. Jung udtaler om symbolske processer : Det skinnende symbol formidler psykens processer mere klart end selv det klareste begreb, for symbolet formidler ikke

10 kun en visualisering af processen, men, og det er måske det vigtigste, en mulighed for at gennemleve processen igen. Alchemical Studies C.W. 13, par Helt praktisk foregår Sandplay-terapien i et rum med to små sandkasser og mange hylder med små figurer. Figurerne symboliserer alle dele af vores begrebsverden : dyr, huse, transportmidler, åndelighed, natur, mennesker, fabeldyr, osv. Sandkasserne står i passende højde, èn kasse med tørt sand og èn med vådt sand. Sandkassens ramme er den ydre grænse omkring det indre liv, som udfoldes og bearbejdes i løbet af terapisituationen. Billedet vokser frem i sandet efterhånden som psyken inspireres af symbolerne. Voksne vil almindeligvis bygge et billede op, mens børn typisk leger sig igennem en historie, bygger op og bryder ned. For nogle er billederne ordløse og for andre hører der lange fortællinger til, men uanset måden, så er det muligheden for at udtrykke sig helt på egne præmisser, som er det essentielle i Sandplay. Hvert barn, ung eller voksen har sin helt unikke udtryksform og sit eget tempo. Psykologiens forklaringsramme kan ikke følge med ret langt ind i menneskets ubevidste univers. I dag ved vi dog, at symboler og sprog forbinder kroppens og psykens funktioner og fungerer som en organisator af tidlige erfaringer. I Sandplay er det muligt at udleve eksistentielle konflikter og dilemmaer, f.eks. at elske og hade på samme tid, at være anderledes og udenfor og samtidig høre til. Symbolisering kobler disse indre og ydre verdner, fortid og nutid, det kendte og det fremmede, det bevidste og det ubevidste. I en kontaktfuld, terapeutisk relation vil den oprindelige, medfødte kreativitet skabe orden og vækst, hvor der før var kaos og/eller stilstand Den franske psykoanalytiker Caroline Eliacheff, som arbejder terapeutisk med småbørn, siger : Et barn kan strukturere sig symbolsk i forhold til sin fortid, ved at internalisere de forældre, som har forladt det - og for at glemme, må man først og fremmest have vidst. Citat fra C.Eliacheff`s bog om Spædbarn-terapi Krop og skrig. Sandplay indeholder flere parallelle følelsesmæssige processer. Billederne kan indeholde bearbejdning af en aktuel konflikt samtidig med et sceneri af følelser fra barnets første levemåneder Krig, kaos, ørken, begravelser og sejr, håb, fødsel og fest er nogle af de ubeskrivelige scenerier som vokser frem i sandet. Som eksempel kan nævnes, at to stof-juletræer blev brugt af et 5-årigt adoptivbarn, formodentlig som symbol på adoptivforældrene og to plastic-grantræer formodentlig som symbol på barnet selv og lillebror. Som terapierne skred frem nærmede træerne sig hinanden og blev pyntet med guldkæder, som bandt alle fire træer tæt sammen. Guld er som bekendt et ædelt og værdifuldt metal, som i mange sammenhæng bliver brugt som et symbol på kærlighed.

11 Somme tider er det på sin plads at sætte ord på processen, men det vigtigste er, at den adopterede udtrykker sig og bliver set. At følelserne bliver kendt, erkendt og anerkendt. Et Sandplay-forløb kan kombineres med Historie-terapi. Adoptivbarnets livsforløb fra undfangelse til nu, bliver fortalt i små afsnit i begyndelsen af terapien, hvorefter barnet bearbejder indholdet af fortællingen i sandkassen. 3 Det er adoptivbarnets privilegium at have meget opmærksomme forældre, som gerne vil gøre meget for deres barn. Selv om adoptivbarnet er den, som i hverdagen viser symptomerne, kan problemer i familien også skyldes adoptivforældrenes mulighed for at forstå det pågældende barn, eller egne hengemte, traumatiske erfaringer. Derfor er et Sandplay-forløb nødvendigvis en familiesag. Det er aldrig for sent at give sig selv plads til at bearbejde traumatiske erfaringer. At det sker så tidligt som muligt i den adopteredes liv er oplagt, men også for unge og voksne adopterede vil Sandplay kunne have en helende virkning. Det er meget konstruktivt at erfare og betagende at opleve, at hvert menneske indeholder selvreparerende kræfter, og at selv små børn, gennem symbolisering, kan organisere en stærkere indre kerne - et mere samlet og integreret Selv. Rita Ebbesen psykoterapeut MPF Familieklinikken Århus Skanderborgvej 178A 8260 Viby J. tlf: