Udsatte unge, uddannelse og motivation

Transkript

1 Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson,

2 Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet helt af meget tidligt Tendenser: Forventningseksplosion blandt de unge det perfekte er blevet normen og sårbarheden øges Øget forældreopbakning blandt flertallet af de unge - vanskeligt for udsatte unge Kravene i uddannelserne og på arbejdsmarkedet er stadig større og snævre

3 Hvem er de udsatte unge? Drømmerejsende i kataloger Desorienterede unge Står 'uden for' og forventes at 'finde ind Forestilling om at træffe 'det rigtige' valg Brug for at blive både afklaret og klar Charterturisten Arbejdsvante unge Presset arbejdsmarked Skal både vælge og motivere sig for uddannelse Kompetencer bliver usynlige, faglig identitet forsvinder Mod prekært arbejde Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

4 Hvem er de udsatte unge? Vagabonden Unge med diagnoser Oplever uddannelse som et stort kaos Ofte sociale problemer Individuelle processer i en tid med diagnoser Skal følges med den rette behandling Behov for tid til 'oprydning' Rygsæksrejsen, der ender brat Fagligt stærke unge Psykisk sårbare Tager selv ansvaret Præstationspres Behov for tryghed Nye marginaliseringsformer

5 Vi har med rette fokus på social arv, men Mellem 25 og 30 % af alle unge kontanthjælpsmodtagere har forældre, som har en videregående uddannelse Halvdelen af de unge, der befinder sig i en socialt marginaliseret situation har ikke en social baggrund præget af de risikofaktorer, vi bruger til at definere social marginalisering Ca. 2/3 af de unge i en socialt marginaliseret position, kommer fra familier, hvor forældrene overvejende har været i beskæftigelse

6 Er noget under forandring, når vi taler udsatte unge? Noemi Katznelson,

7 Fortællinger om udsathed er mange og komplekse Jeg har i det mindste en far, som ikke var misbruger. Og det holdte mig oppe indtil han døde. Jeg begyndte at skære i mig selv og drak rigtig rigtig meget, men min mor lagde ikke mærke til noget. Først da jeg fik min dom i retten, der åbnede hun sine øjne. Der var der gået tre år. Nu klarer jeg mig selv. Bor hos venner og sådan. Skal bare have dagene til at gå. nka@learning.aau.dk Jeg har gået i 1. g på et gymnasium, men droppede ud og startede i stedet på HF, men droppede så ud igen. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Alt det jeg skulle. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke.

8 Uddannelsespolitiske forklaringer Uddannelsessektoren Adgangs- og tidskrav, øgede faglige krav Øget præstationskultur Fra Uddannelse til alle til kvalitet og konkurrencedygtighed

9 Strukturelle forklaringer på komplekse problemstillinger Blandt de stærkeste ledige har ca % har ikke en 9. klasse eksamen i dansk, % ikke i matematik ca % har en sygdomsdiagnose 75 % har forsøgt eller gennemført en ungdomsuddannelse (heraf har 30 % gennemført) Personlige el psykiske problemer, fravær og manglende motivation er hyppigste årsager til frafald

10 Forsigtige løsninger Hvad skal der til for at få så forskellige unge i uddannelse og job? Fra fravær til motivation

11 Motivationsudfordringer?

12 Undermotivation Altså, man er slacker, når man ikke laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han siger ikke noget så han er bare en slacker! (dreng)

13 Overmotivation Jeg tror bare, at jeg fik stress på et tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (Pige)

14 Præstationsmotivation Altså når jeg tænker eksamen, så jeg tænker jeg også på det negative, fordi det bliver hårdt, og man er bange for resultatet, og så bliver jeg bare ikke motiveret til at komme i gang.

15 Men hvordan bliver unges motivation og de-motivation til? Noemi Katznelson,

16 Mod en ændret forståelse af motivation Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

17 Kontekstuel motivation det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning. Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk

18 Mod en ny forståelse af motivation Den unges motiver, erfaringer og meningsskabelse Klasserumskultur Motivation

19 Grundlag for systematisk arbejde med at øge motivationen

20 Nødvendighedsmotivation Ung kvinde: Jamen jeg tænker, at det (uddannelse) er vigtigt. Det er fremtiden. Uanset hvilket arbejde, så er der ingen fremtid uden uddannelse. Og så tænker jeg på penge. Du skal bruge en uddannelse for at kunne tjene pengene. Indebærer et fokus på: Krav, forudsætninger, pålæg Udfordringer: Mangel på subjektiv mening

21 Relationsmotivation Ung mand: Jeg synes, de gider at tage en seriøst og virkelig hjælpe en. Det var derfor, jeg kom videre. Jeg fandt én som tog mig seriøst og ikke stod med det der underlige kolde blik, hvor det bare så ud som om det fes ind ad det inde øre og ud af det anden, når jeg sagde noget. Det blev taget seriøst her og det er det, jeg tror der har gjort, at jeg er kommet videre så hurtigt som jeg gjorde. Indebærer et fokus på: Voksenrelationer, ungefællesskaber, anerkendelse Udfordringer: Kontekstbundet, manglende fagligt engagement

22 Mestringsmotivation Ung mand: Matematik og dansk har aldrig været min stærke side. Så vi brugte halvanden måned på at terpe matematik og dansk, så jeg kunne få optagelsen til hf. Og jeg ser det sådan. Var jeg ikke kommet over til Hanne og Hans så var jeg aldrig endt på hf. Indebærer et fokus på: Mestring, progression, feed back Udfordringer: Mangel på progression og læring

23 Retningsmotivation Ung mand: Jeg tror det vigtigste jeg har fået ud af det, det er retning. Fundet ud af, hvad og hvor det her fører hen, hvad er det næste skridt for mig. Jeg har fået mere motivation for at gennemføre. Det har nok været det største, der er sket Indebærer et fokus på: Valg, afklaring, identitet Udfordringer: Manglende muligheder

24 Praksismotivation Ung kvinde: Vi kom i forskellige praktikker og der kom vi også over i praktik derovre og jamen allerede første dag, der gav det mig bare blod på tanden. Det var det der var spændende og det var den vej jeg ville Indebærer et fokus på: Anvendelse og læringstilgang Udfordringer: Manglende oplevelse af relevans

25 Generelt om motivationsorienteringerne 1. Forskellige motivationsorienteringer kan gøre sig gældende på samme tid 2. Motivationsorienteringerne er foranderlige over tid 3. Der er ikke en normativ forskel på god og dårlig motivation, men der kan være ubalance i vægtningen mellem de forskellige motivationsorienteringer

26 Tendenser iftudsatte elever i lyset af motivationsorienteringerne? Blandt udsatte unge er særligt mestringsmotivationen klemt Øget præstationsmotivation skaber flere demotiverede fear of failure Vigende erfaring med involveringsmotivation fører til snævert og strategisk læringsforståelse

27 Generelle pointer Den generelle samfundsudvikling byder på såvel muligheder som udfordringer for unge i dag Nye marginaliseringsformer vi forskningsmæssigt ikke har greb om endnu Psykiske lidelser og sårbarhed i vækst Udsathed kan ikke nødvendigvis ses

28 Litteratur Hvad virker? Evaluering af forsøg med brobygning (2016). Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? - Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel (2015). AAUs forlag. Forsøg med brobygning til EUD Midtvejsstatus, (2014). Center for Ungdomsforskning. Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen (2015). Aalborg Universitetsforlag