Tilsynsrapport Børnehaven Bakgården

Transkript

1 2017 Tilsynsrapport Børnehaven Bakgården Lib og mul Vesthimmerland Kommune

2 Formålet med tilsynsbesøget..er at udføre en lovfæstet kontrol med institutionerne om, hvorvidt de opfylder de lovpligtige krav og formål som institution for børn i alderen 0-6 år, ligesom kontrollen ydermere skal sikre, at institutionen yder den kvalitet, som kommunalbestyrelsen har fastsat...er at sikre, at der sker en fortsat udvikling i tilbuddene bl.a. igennem en styrket dialog mellem den enkelte institution og forvaltningen..er at sikre,at tilbuddene får mulighed for sparring og hjælp til problemløsning / konflikthåndtering samt, at institutionens refleksioner over tilbuddets muligheder støttes og evt. viderebringes..er at sikre, at det politiske niveau har kendskab til det arbejde og den kvalitet institutionerne udfører i kommunen. Disse oplysninger kommer også til det politiske niveau igennem Kvalitetsrapporten for dagtilbuddene i Vesthimmerlands Kommune. Tilsynets tilrettelæggelse Proces for tilsynsbesøget 4 uger før besøget ønskes foretaget, varsles det anmeldte tilsynsbesøg 1 uge før besøget er planlagt, sender institutionen deres skiftlige overvejelser i tilsynsrapporten til den tilsynsførende. Tilsynet gennemføres og indeholder som minimum punkterne i Tilsynsrapport skabelon. Tilsynsførende indskriver referat/rapport umiddelbart efter mødet og sender denne til godkendelse i institutionen senest en uge efter tilsynsbesøget. Eventuelle kommentarer fra forældrebestyrelsen indføres. Rapporterne for den enkelte institution findes på Deltagere i tilsynsbesøget Tilsynsførende Institutionslederen Medarbejderrepræsentanter Formand / repræsentanter for forældrebestyrelsen 1

3 Tilsynsrapport- skabelon Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Børnehaven Bakgården Løvsangervej Aars Normeret børnetal 58 Institutionens leder Heidi Lynggren Jensen Dato for tilsynsbesøget 22. marts 2017 Tilsynsbesøget er varslet XJa. Dato:31. januar 2017 Nej Tilsynsførende: Deltagere i tilsynsbesøget Mona Ulrich Heidi Lynggren Jensen Karina Korup Overgaard (Souschef) Lise Bonde (AR) Trine Nørby Halkjær Sørensen (Bestyrelsesformand) DBA DBA mål 2015/2016 Status / Evaluering. Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Fortsat inklusion Læring i et 0 til 18 års perspektiv Sundhed og trivsel Hvilke tiltag har I iværksat? Tværgående samarbejde: Arbejder med Vesthimmerlandsmodellen, herunder Børnelinealen: Den er blevet gennemgået på p-møde, der er ønske om at få Ann Louise Pedersen fra Familieafdelingen til at komme og fortælle om, hvordan de bruger den. Aftale etableres i marts/april. 2

4 Vi har indført skuffe til talepædagog, hvor der kommunikeres mellem os og hende. Mappe til hvert team/gruppe, det giver bedre overblik. Inklusion: Vi har delt børnene i mindre grupper, når det har været muligt. Haft fælles tema om Fri for mobberi 2 gange om året. Drøftelse af vores læringsmiljøer på p-møder. Haft Lissi Høgh (konsulent) ude og tale om drenge. Læring i 0-18 års perspektiv: Fokus har været på de gode overgange mellem dagpleje, børnehave og minisfo/skole. Få skabt et indblik i hinandens verden, fælles materiale og på sigt skabe et fælles sprog. Sundhed og trivsel: Der har været arbejdet med håndhygiejne 2 gange om året, derudover har vi købt håndklædeark med sensor. Piktogrammer er sat op ved toilet og håndvask. Hvor ser I tegn på succes i forhold til målet? Succes: Et tættere samarbejde mellem de forskellige enheder. Gode relationer er opbygget. Ved mindre grupper, gives der plads til flere forskelligheder, mere rummelighed mere faglighed og igen mere uddybelse af de relationelle bånd. Fri for mobberi materialet er blevet brugt på forskellige måder tilpasset børnegruppen. Vi benytter også børneyoga og mindfullness/afslapning. Fokus på afstemning af, hvad der forventes i overgangene. Vi har fået gode tilbagemeldinger fra tidligere forældre, om en god overgang til skole. Vi har drøftet vores læringsmiljøer, og hvad vi 3

5 forbinder med den gode leg. Vi havde et forældremøde med emnet Børns leg, hvor Dorthe Ahlstrøm fortalte og gav gode eksempler. Derudover har vi haft ekstra fokus på drengene, hvad gør vi, og hvordan kan vi fange deres interesse også ved skal opgaver. DBA mål 2017/2019 Status på arbejdet med de nye mål Bosætning Erhverv og turisme Unge Sundhed Økonomi Digitalisering Organisationsudvikling DBA mål 2017/2019: Vi har talt om hvert emne på vores pædagogiske dag den 11. februar Planen er at Karina og Heidi skriver lidt sammen og løbende tager det med på p- møder og b- møder Hvilke tiltag har I iværksat? Hvor ser I tegn på succes i forhold til målet? Vi har indhentet tilbud på legemiljø til legepladsen, og har fået afsluttet etableringen af terrassen. Ligeledes har vi fastansat 2 pædagogmedhjælpere, fremfor at have løse vikarer inde i perioder. Ved ansættelse af medhjælpere tilgodeses 80/20 ordningen. Generelt er vi i en begyndende fase med at få skrevet og drøftet vores kommende DBA. Derfor skrives ingen tegn endnu. Kvalitet i det pædagogiske arbejde 4

6 Kerneopgaven Hvordan definerer I institutionens Kerneopgave? Kerneopgaven: Det gælder om at være der for børnene, selv om vi ikke kommer uden om forældrene. Vi mener kerneopgaven kan deles op i forskellige perspektiver, men overordnet gælder det at få skabt nogle gode relationer, tillid og tryghed for alle i huset Hvordan arbejdes der med Kerneopgaven i praksis? Overordnet er vores kerneopgave at skabe nogle rammer der giver plads til den enkelte og mulighed for fortsat videreudvikling. Læringsperspektiv Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Læreplaner: Vores årshjul er planlagt ud fra læreplanstemaerne, der arbejdes med alle temaer i løbet af året, 2 måneder til hvert tema. Dog er der læreplaner, der overlapper hinanden eller gentages i løbet af året. Hvordan arbejdes der med at skabe gode læringsmiljøer? Vi bestræber os på at bruge hele huset med mulighed for mindre grupper herunder drenge/pige grupper. Ydermere bruges udenoms arealet for at skabe flere læringsmiljøer. Ligeledes kan der rykkes rundt med møbler, meget er påmonteret hjul. Vi trækker på andres kompetencer i form af konsulenter, ergoterapeuter, bibliotek, musikpædagoger, museums besøg og er flittige brugere af gymnastiksalen og hallen på Aars skole. Derudover har vi en aftale i huset om, at når der erfares ny viden, skal der mindst 2 af sted på kursus, gerne hele personalegruppen, derved er der større chance for, at der sker en ændring og det nye bliver brugt. SMTTE -Mål, dokumentation og evaluering Hvordan arbejdes der med at sætte mål? SMITTE: Mål: Inden makkerdag i maj, drøftes overordnede hvad, der skal arbejdes med det kommende år. På makkerdagen 5

7 aftales hvad, hvorfor og hvordan. Vi arbejder ud fra EVA skemaerne. Hvordan arbejdes der med tegn på læring? Når der evalueres på læreplanstemaerne. I kompetencehjulet kan der ses ændringer. Hvordan arbejdes der med synlig dokumentation og evaluering? Opslag på stuerne eller på skabsdøre mange steder. Derudover bruges Infoba til at lave opslag og plancher med daglige beskrivelse af aktiviteter fra dagen/ugen. Vi bruger nok mest EVA skemaer, ikke så meget SMITTE. Digitalisering Hvordan arbejdes der med digitalisering? Digitalisering: Vi bruger IPAD både til spil, understøttende læring og informationssøgning. Voksen barn samspil Børnesyn Samspil: Som udgangspunkt skal der være plads til det enkelte barn, men respekten for at være en del af noget større skal også være til stede. Det betyder at vi er i dialog, viser nærhed men er samtidig også de tydelige voksne omkring barnet. Hvordan sikrer I at alle børn bliver set, hørt og forstået Ved samling og spisning er der mulighed for at komme hele vejen rundt, få spurgt ind til hvad der er sket/skal ske mm. Vi bestræber os på at komme omkring alle børnene, dog vil der være dage/tider, hvor opmærksomheden tildeles enkelte børn. På stuemøder (ca. 2 gange om året) bliver børnene gennemgået og indsættes i et relations skema Derved synliggøres, om der er børn, der er mindre relation til end andre. Skulle det vise sig, tages der hånd om dette. Hvordan arbejder I med voksenbarn intervention Den måde vi møder barnet på, hvordan vi ser barnet, og anerkendelse af at være på 6

8 forskellige niveauer, sammenfattende er det med til, at barnet oplever at blive mødt og forstået. Det er vores opgave, som de voksne, at være imødekommende, nærværende, smilende, være i øjenhøjde osv. Man skal have hjertet med, ellers er det for mig ikke ægte intervention. Forældre inddragelse Hvordan har i organiseret arbejdet med forældreinddragelse, i forhold til barnets udvikling, trivsel og læring? Forældreinddragelse: Vi har dagligt smalltalk med forældrene. Skal der uddybes yderligere aftales der tid, til at få afholdt et møde, hvor der er tid og ro til at få snakket. Derudover tilbyder vi samtaler på følgende tidspunkter: - Efter 2 uger (opstarten) - Efter 6 måneder (barnets udvikling) - Efter udfyldelse af kompetencehjulet (barnet er 4,2 år) - Skolesamtaler i oktober Ellers er forældrene gode til at bruge bestyrelsesmedlemmerne til at videregive idéer og andre spørgsmål. Vi opfordrer altid forældrene til at komme og sige, hvis der noget, de undrer sig over. Fysiske forhold Børnehavens fysiske rammer Indeklima Fysiske rammer: - Indeklima; det er jo nyt og gammelt byggeri. Derved er der ikke en fornemmelse af at være tæt og for isoleret. Derimod er der flere trækzoner i gulve, og ved vinduer. Der er opsat nyere 7

9 Indretning Legeplads ventilationssystem efter vandskade i Om sommeren varmer solen selvfølgelig, det giver nogle ophedede rum. Vi ruller gardinerne ned, lufter ud, og bruger ventilationsblæsere, når det er rigtigt varmt. - Indretning; det bærer præg af at være nyt og gammelt. MEN det er også det der skaber hygge. Med tiden har vi fået skabt nogle gode rum, der kan ændres efter behov. Det kan dog være besværligt at der ikke er et teknikrum/rengøringsrum hvor alt var samlet fremfor som nu, hvor det er flere steder. - Legeplads; Som tidligere skrevet skal vi have det store sandområde udskiftet. Vi ønsker et område med tårne og andre legeredskaber. Den lille sandkasse skal udvides og legehusene sættes i sandkasse og på græs. Ellers er det en legeplads i et kuperet terræn med mulighed for gode fysiske udfoldelser. Der er cykelbane, gyngestativer, tarzanbane, rutsjebane, lille fodboldplads, bålplads, højbede, vægdrivhus, cykelskur, hængekøjer, pilehytter og et gammelt naturhus. Drikkefontæne ude ved terrassen. Udetoilet og en stor terrasse med borde og bænke sæt. Hygiejne Børnenes mulighed for at vaske hænder ude som inde Hygiejne: Vi har håndvaske ude og inde. Sæbe dispensere til håndsæbe og dispensere til håndklædeark. Vi sætter en afspritningsbeholder op til forældrene, når de bringer og henter, har de mulighed for at spritte hænderne af. 8

10 Rengøringsstandard Den er nogenlunde. Dog kan det ses, der længe har været afløser. Det er altid til drøftelse, hvad der skal gøres 1 3 5, men overordnet ser det ok ud. Sikkerhed Beredskabsplan Sikkerhed: Der har lige været afholdt øvelse. Brandtilsyn den 16. februar Med bemærkning om at døren i garderobe skal være en branddør hermed lukket. Der er afmonteret stopklods, og seddel er opsat om at døren skal holdes lukket. Personaleforhold Kompetencesammensætningen Personale med pædagogisk uddannelse Personale uden pædagogisk uddannelse Lønnede studerende Øvrige Kompetencesammensætning: Der er ansat 7 pædagoguddannede personaler. Der er 2 ansat uden pædagogisk uddannelse Der er 1 lønnede studerende. Derudover har vi pt. en PAV elev. Kontordame ansat 4 timer om ugen. Pt har vi også en pædagogmedhjælper vikar indtil 24. marts 2017, samt en pædagogvikar indtil 31. maj Kurser og efteruddannelse Hvordan planlægges kompetenceudvikling, såvel for den enkelte som for gruppen? Kurser og efteruddannelser: - Det kommer løbende på p- møder eller ved personlig henvendelse til Heidi. - Ved MUS gives der en tilbagemelding på kursusønsker eller mangler. - Ind i mellem er det Heidi, der finder et kursus, som ville være relevant for os. Derefter vurderes det, hvem der kunne have nytte af at deltage i kurset. - Efteruddannelse; der tilmeldes gerne når der arrangeres noget fælles. - En er lige påbegyndt diplomuddannelse. 9

11 MUS-samtaler MUS: Afvikles i april efter afholdte makkerdage og inden, der er rokade på stuerne. Hvordan opleves de? Lise: Det er fedt, du er lydhør overfor vores ønsker om fremtidige udvikling. Karina: Det er en god og tillidsfuld snak, føler der tages hånd om vores ønsker. Du får sagt mange svære ting, men kan godt øve dig i at blive mere konkret/direkte. Du er god til at modtage konstruktiv kritik. Hvorledes bruges de fremadrettet? Der ses tilbage på det aftalte mål, derefter drøftes det om målet er nået, hvis ikke, hvorfor. Samtalen giver et billede af hvordan den enkelte medarbejder ser sig selv i teamet /huset det kommende år. Giver et billede af, hvad status er pt; både personligt og fagligt, og hvad der skal arbejdes videre med herunder kompetenceudviklingen. Samarbejde og trivsel Sygefravær Samarbejde og trivsel: Sygefravær; Det er ofte de samme, der har fravær. Vi har været mere ramt det sidste år end tidligere. Forandringer Det har givet en del personalefravær i de perioder, hvor der har været meget influenza og omgangssyge i huset. Jeg (Heidi) skal blive bedre til at afholde fraværssamtalerne, hun finder det lidt overflødigt og unødvendigt ved almindelig sygdom. Dog er der strammet op ift. syge- og raskmelding. Vi er ikke modstander af forandringer, men kan da alle godt lide at bibeholde det der fungerer. Eksempelvis når de studerende laver forandringsprocesser, og det ikke fungerer i husets struktur. 10

12 Økonomi Hvordan beskriver lederen den økonomiske situation? Økonomi: - Det ser fint ud. Vi har overført midler fra sidste år med henblik på at få skiftet nyt på legepladsen. - Lønudgift og normering er sat ind i skema fra Per og Malene. Det viser en stor tilgang af børn, dog er der ikke blevet ansat personale fuldt ud, men det bestræbes at der er en buffer til brug i efteråret/vinteren til ekstra hænder. Ligeledes tjener vi på den udmeldte gennemsnitsløn, da flere ikke er på sluttrin. - Der er lavet større investeringer på vedligehold og inventar; skabslåger, terrasse kant, opsætning af hylder og ny radiator i indgang. Vi skal have det, vi skal bruge, men ellers prøves der at spare lidt, så legepladsen kan blive bestilt og opsat hurtigst muligt. Forældrebestyrelsen Hvordan opleves bestyrelsesarbejdet? Hvordan opleves forældresamarbejdet? Andre forhold? René: Jeg føler vi bliver taget alvorligt, og har et fantastisk samarbejde både bestyrelse, forældregruppe og børnehave generelt. Karina: Jeg oplever både bestyrelses- og forældresamarbejdet som dialogbaseret og meget ukompliceret. Jeg kan komme med de ting, jeg har behov for, og får som helhed en god tilbagemelding vedr. mit barns hverdag. Trine: Bestyrelsesmøderne foregår altid i en god stemning, der er ikke et os og dem. Forældre og personale er en helhed i børnehave, som har det samme udgangspunkt og ønsker for det bedste for børnene og huset. Samarbejdet er dialogbaseret, og vi føler os taget med på råd. 11

13 Ledelsen Hvordan arbejdes der med Kerneopgaven og KKC Kerneopgave: - Det har jævnligt været på dagsordenen på p-møder, men er også blevet udsat grundet tidsnød. - Når vi taler om det, referer vi til det forløb, vi havde med Dorthe Ahlstrøm sidste år. Med at sætte fokus på det, vi vælger og derved fravælger. Arbejde bevidst videre med det vi vægter. Det vi vil have mere af/lykkedes med. KKC: Det bliver brugt til at skabe en sammenhæng, en helhed i VHK. Det er stadig på begynder stadiet. Bruges primært til Heidis overordnede planlægning og orientering på p- møder og b-møder. Teamsamarbejde Teamsamarbejde: - Heidi deltager i mange forskellige netværk/team. Som udgangspunkt er det fint, dog har hun svært ved at sige fra, og ender ofte med ekstra opgaver. Særlig udfordringer? Særlige udfordringer: - Jeg (Heidi) giver op, når teknikken driller, eller jeg ikke tager den tid, det tager og sætte sig ind i det. Konsulenten Konsulentens overvejelser I Bakgården ønsker man at benytte Børnelinealen som værktøj i det tværgående samarbejde. Modellen benyttes af familieafdelingen. En fra Familieafdelingen vil komme og fortælle om, hvordan de bruger den. Der savnes det nære samarbejde, der var i de tidligere tværfaglige team, hvor sagsbehandler, psykolog og 12

14 sundhedsplejerske kom ud i børnehaverne. Man har oprettet en skuffe til talepædagogen. Det har bevirket at talepædagogen bliver forberedt på hvilke spørgsmål der kommer og hvilken pædagog hun skal kontakte. Det har skabt et konstruktivt samarbejde. Man har valgt en aldersopdelt struktur, hvor pædagogerne følger de samme børn fra start til slut. Det giver stor tryghed og gennemsigtighed for det enkelte barns trivsel og udvikling. Forældreformanden udtaler også, at det giver forældrene tryghed. Pædagogerne har en Makkerdag om året, hvor de planlægger arbejdet med læreplanerne for det kommende år. Hertil anvendes EVA. Kompetencehjulet laves på alle 4.2 årige. I Bakkegården ønsker man at udvide / udvikle arbejdet med kompetencehjulet, så det løbende bruges fra børnene starter i børnehaven til de slutter. Formålet hermed er at skabe et tydeligt billede af barnets udvikling på de forskellige udviklingstrin og at pædagogerne arbejder kontinuerligt med kompetencehjulet, så de bliver mere fortrolige med materialet. Gode relationer, tillid og tryghed, plads til den enkelte og udvikling, er nogle af grundstenene i den fælles kerneopgave. I det pædagogiske arbejde er der fokus på at skabe rammer og læringsmiljøer, der giver mulighed for at danne mindre grupper, legegrupper, drenge og pigegrupper. Man arbejder med Fri for mobberi, Børne yoga og at give børnene Pauser. I Bakkegården tænker man bevidst eksterne kompetencer og læringsmiljøer ind i den pædagogiske praksis, f.eks. ergoterapeuter, musikpædagog, museumsbesøg o.s.v. 13

15 Forældre arbejdet prioriteres højt og der er skabt en kultur, hvor forældrene involverer sig og bliver involveret. Dette kan skyldes, at bestyrelsen via facebook, er god til at informere den øvrige forældregruppe om, hvad der røre sig. Der arrangeres fælles spisning med stor deltagelse. Bestyrelsesformanden udtaler: Bestyrelsesmøderne foregår altid i en god stemning, der er ikke et os og dem. Forældre og personale er en helhed i børnehave, som har det samme udgangspunkt og ønsker for det bedste for børnene og huset. Samarbejdet er dialogbaseret, og vi føler os taget med på råd. Der er ansat en HKèr med 4 timer ugentlig, til udførelse af administrative opgaver. Det har frigivet tid til andre ledelsesopgaver. Anbefalinger til institutionen? Henstillinger? Evaluering af besøget Fortsætte udviklingen af arbejdet med kompetencehjulet. Fortsætte arbejdet med DBA 2017/2018 Ingen Til stede: Heidi Lynggren Jensen (Leder) Karina Korup Overgaard (Souschef) Lise Bonde (AR) Trine Nørby Halkjær Sørensen (Bestyrelsesformand) Mona Ulrich (Tilsynsførende) Heidi, Karina og Lise fortæller engageret om daglig praksis, udfordringer og visioner for fremtiden. Forældre- og bestyrelsesarbejdet i talesættes af bestyrelsesformanden, som giver udtryk for stor tilfredshed og tryghed i samarbejdet med ledelse og medarbejdere. Der opleves sammenhæng mellem mål, visioner og daglig praksis, og en struktur, der giver trivsel for alle der har sin gang i Bakgården. 14

16 15