OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE

Transkript

1 OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE

2 OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter som løb af stabelen i perioden 1/ / Projektet bestod af En kortlægning af den regionale vejledningsindsats ifht. etniske borgere et 200 timers kompetenceudviklingsforløb for 22 deltagere - vejledere, undervisere og sagsbehandlere - fra 7 forskellige uddannelses-/vejlednings institutioner i Odense, samt 5 udviklingsprojekter, gennemført af deltagerne med konsulentbistand fra projektmedarbejder fra CVU-Fyn I nærværende pixibog beskrives Odense Produktionshøjskoles udviklingsprojekt. ORGANISATION Odense Produktionshøjskole Elsesminde retter sig mod unge på 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og har vanskeligt ved at finde vej til uddannelse eller arbejde. Elsesminde er én af ca. 100 produktionsskoler i Danmark. Produktionsskolerne har i de sidste 25 år udgjort et alternativ til traditionel pædagogik. På produktionsskolerne arbejdes der med værkstedspædagogik, hvor eleverne primært lærer gennem praktisk arbejde i praksisfællesskaber med andre elever og med en lærer, der ofte er uddannet håndværker. Et ophold på produktionsskole kan normalt højest vare et år og formålet med opholdet er at afklare eleverne i deres valg af fremtidig uddannelse eller arbejde. Den individuelle, daglige vejledning af eleverne vægtes højt i afklaringprocessen. 4 vejledere fra Odense Produktionshøjskole har deltaget i EQUAL-projektet. BAGGRUND På produktionsskolen møder man unge med mange forskellige baggrunde og historier, heriblandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. På Elsesminde har man ønsket at styrke vejledernes kompetencer med hensyn til tilbyde kvalificeret vejledning til alle unge ved at sætte fokus på værdier i organisationen generelt.

3 PROJEKTETS MÅL OG IDÉ Målet med deltagernes eget projekt har været at øge bevidstheden om egne kulturelle værdier og styrke interkulturelle kompetencer for organisationen såvel som for den enkelte medarbejder ved at fastlægge et interkulturelt værdigrundlag for hele organisationen at afdække graden af viden om andre kulturer at øge kendskabet til andre kulturer at skabe, udbygge og vedligeholde netværk med andre/eksterne aktører vedr. interkulturelle kompetencer Ideen med projektet er dels at skabe en fælles forståelsesramme blandt medarbejderne på produktionsskolen, bl.a. med sigte på at takle problemstillinger i hverdagen på en nogenlunde ensartet måde og dels at gøre opmærksom på, at der kan hentes sparring og vejledning vedr. vejledning af etniske elever hos en bestemt medarbejdergruppe (deltagerne i projektet) i fald man har behov for det. FREMGANGSMÅDE Elsesminde var i projektperioden inde i en turbulent periode med reduktion af medarbejderstaben samt udskiftning i ledelsen. De fire deltageres projekt blev derfor reduceret undervejs. Én af de idéer der blev arbejdet med var etablering af en vidensbank. De fire deltagere skulle beskrive deres særlige kompetencer vedr. interkulturelle kompetencer, og på hvilken måde andre medarbejdere på produktionsskolen kunne trække på deres ressourcer i det pædagogiske og vejledningsmæssige arbejde med etniske unge på skolen. Projektet blev skrinlagt undervejs, men forventes genoptaget senere. Den røde tråd i deltagernes projekt blev afviklingen af tre caféseminarer. CAFÉSEMINAR Idéen med at afvikle cafeseminarer var at - sætte viden og fordomme til diskussion i medarbejdergruppen - øge vidensniveauet i medarbejdergruppen - fællesgøre erfaringer med vejledning af etniske elever

4 Caféseminarerne blev afviklet på eftermiddage, som var afsat til pædagogiske inspirationsdage på skolen. Konsulenter (projektmedarbejder/-leder fra EQUAL-projektet) deltog i café-seminarer, dels til at præsentere EQUAL-projektet og dels til at samle op på seminaret. Første caféseminar Emner - Hvad er kultur? - Fordomme - Afskyelighedstærskel - Nødvendige konflikter - Elsesmindes kulturelle arvesølv - Ønsker om konkret viden De 4 vejledere gav oplæg om kulturbegrebet, fordomme, afskyelighedstærskelen, nødvendige konflikter, Elsesmindes kulturelle arvesølv og lagde op til debat i medarbejdergruppen. Oplæg og debat blev refereret og kommenteret/uddybet i et notat af projektmedarbejder, og der blev udarbejdet anbefalinger/forslag til hvorledes man på skolen kan arbejde videre med forskellige problemstillinger. Notatet blev efterfølgende rundsendt til personalegruppen. Uddrag af notatet: [man] skal overveje det hensigtsmæssige i at stille spørgsmål (giv en karakteristik af/hvad er dine fordomme om de andre ), der tvinger deltagerne til at male med en meget bred og unuanceret pensel. Det kan være metoden frem for deltagerne, der producerer eller fremtvinger reduktionistiske (i hvet tilfælde kontekstløse) udsagn. En central idé i den komplekse kulturforståelse vi har formidlet i Equal-projektet er, at der ikke kan opstilles nogen interkulturel Emma Gad. Der findes ingen køreplan, opskrift eller færdig og fuldstændig beskrivelse af en kultur eller af hvordan man agerer ifht. til denne kultur. Kulturer er ikke noget er bor i den enkelte, men noget der skabes mellem mennesker. Hertil kommer, at kultur ikke er noget alle medlemmerne er enige om [ ]. Kulturer er dynamiske og under konstant forandring. Det samme gælder for identiteter ingen individuel identitet er givet én gang for alle (her refererer jeg bl.a. til Dominique Bouchet: Tvetydigheden i interkulturel kommunikation ), og man kan ikke sige om et menneske, at han eller hun er en typisk inder eller dansker, for der findes givetvis så mange måder at være inder og dansker på, så man ved at opstille ét bestemt karaktertræk som det typiske lige præcis kommer til at udelade de

5 fleste. Én af farerne ved at tænke i typiske indere, typiske palæstinensere osv. er, at man nemt kommer til at overse, at det der får folk til at handle på en given måde måske er et personligt traume, sociale problemer, køn, alder eller andet, der ikke i sig selv har at gøre med etnicitet. Man løber en risiko for at blæse etniciteten op og gøre den til den centrale forklaringsfaktor uanset hvordan folk handler, som nogle af Jer også var inde på under mødet. Jeg tror i øvrigt man føler sig mere provokeret af udsagn, der er løsrevne fra en kontekst, frem for problematiseringer, der er bundet til konkrete hændelser. Eksempelvis provokeres nogle af udsagnet de er dumme. Men hvis man som vejleder f.eks. fremfører, at det er en vejledningsmæssig problemstilling, at en bestemt ung-med-anden-etnisk-baggrund gør sig dummere end vejlederen mener han er, for at undgå bestemte tiltag, så er det en anden sag. Og når vejlederen fortæller, at han/hun ofte oplever lignende situationer, så er der faktisk tale om en interessant problemstilling, som kan undersøges nærmere. Hvad handler det om; hvordan giver det mening for den eller de unge; hvilke implikationer har det for dem vejledningsmæssigt; hvilke problemer giver det og for hvem. Og selvfølgelig: hvad skal vi som vejledere, værkstedslærere osv. stille op; hvad er vores fælles strategi (som selvfølgelig hænger sammen med vores værdigrundlag); og har vi redskaber og samtale-metoder, der kan bringe os videre i arbejdet hermed. Så nu er vi ved egentlig ved forslagene. Der kom mange interessante emner op på Jeres inspirationsdag, som I kan arbejde videre med: hvad gør vi, når de unge kalder os racister hvad stiller vi op med de etniske unge mænds kvindesyn hvad er vores fælles værdier på det felt, og hvordan kan vi arbejde med det positiv særbehandling; hvad er problemer i det. Jf. ovenstående: når de spiller dumme hvad gør vi så Hvordan arbejder vi med hierarkier, magt og mobning De fleste af disse temaer kan man arbejde med ifht. alle elever, altså uden at gøre etniciteten til det centrale tema. Det jeg vil anbefale Jer at gøre, er at samle små cases: konkrete beskrivelser af hændelser, der har at gøre med ovenstående temaer. Så kan [I diskutere] om, hvorledes [I] kan arbejde med forståelse, indsigt, metoder, værdier, handlemuligheder osv. ifht. disse problemstillinger.

6 Andet caféseminar Emner - Opsamling fra første caféseminar - Findes der en interkulturel Emma Gad? - De fem antropologiske udsagn - Oplæg om arbejdet med, og kulturelle kendetegn ved det Somaliske Samfund i Odense ved Steen Christensen, xxxx medarbejder, Odense Kommune (og projektdeltager i EQUAL-projektet Notat fra første caféseminar med anbefalinger blev gennemgået og diskuteret. Herefter holdt Steen Christensen, Odense Kommune, oplæg om somali-samfundet i Odense. Oplæg og debat blev refereret og kommenteret/uddybet i et notat af projektleder, og der blev udarbejdet anbefalinger/forslag til hvorledes man på skolen kan arbejde videre med forskellige problemstillinger. Notatet blev efterfølgende rundsendt til personalegruppen. Tredje caféseminar Det tredje seminar blev afviklet sammen med kompetenceudviklingsforløbet for EQUALprojektets kernegruppe. Ekstern oplægsholder, Annette Lærke, Svendborg, holdt oplæg om Hash-samtalen, med fokus på brug af hash blandt etniske unge, og hvad man som vejleder/voksen skal være opmærksom på når man samtaler om hash med denne gruppe. ERFARINGER/RESULTAT/PRODUKT Projektdeltagerne fra Elsesminde opsummerer deres erfaringer fra projektet i følgende pinde: - det er vigtigt, at organisationen afsætter tilstrækkelige ressourcer til deltagelse i et projekt som EQUAL-projektet - det er vigtigt at tilvejebringe interesse for et sådant projekt blandt de øvrige medarbejdere i organisationen På baggrund af deltagelsen i EQUAL-projektet som helhed, og det konkrete arbejde med delprojektet finder projektdeltagerne at - vore egne interkulturelle kompetencer er blevet styrket, samtidig med at vi har fået en klarere bevidsthed om egne kulturelle værdier - Én af de store gevinster i projektet har været det netværk, der er dannet med deltagere fra de øvrige institutioner

7 Udbyttet af arbejdet med caféseminarerne opfattes som et grundlag for det videre arbejde i organisationen med at etablere en vidensbank om etniske unge i produktionsskoleregi samt for det fremtidige arbejde med organisationens værdigrundlag generelt. ANBEFALET LITTERATUR Bektovic, Safet (2004): Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge, København: Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet. Bouchet, Dominique (1994): Tvetydigheden i Interkulturel Kommunikation, in: Ledelse i dag, nr. 15/4 årg. Nr. 3. Larsen, Marianne Nøhr, De små oprør - tanker og metoder i arbejdet med minoritetspiger, Aarhus Universitetsforlag 2004 Jakobsen, Karin, Søndergaard S. Per, Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 2002 Peavy, Vance R. Konstruktivistisk vejledning, RUE Skriftserie 1998