Tilknytning. tanker følelser sanser. Styregruppen for specialpædagogisk landskonference

Transkript

1 Tilknytning tanker følelser sanser 2015 Styregruppen for specialpædagogisk landskonference 1

2 INVITATION TIL SPECIALPÆDAGOGISK LANDSKONFERENCE 2015 Det er en fornøjelse for styregruppen at invitere til landskonference for 29. gang. En konference hvor vi har mulighed for at dele viden i specialpædagogikken. En konference med festligt og kollegialt samvær og snak på tværs af regioner. Der sker store forandringer på det specialpædagogiske område i Danmark i disse år. Det er derfor vigtigt, at vi mødes og taler om, hvordan vores faglighed bevares og udvikles med henblik på at sikre trivsel og udvikling for børn med særlige behov i Danmark. Vi har i år fokus på tilknytning - tanker, følelser og sanser. Vi vil i den forbindelse forkæle jer med oplæg der målretter sig dette. Vi har forsøgt at finde flere og varierende indslag, der omhandler dette emne Så gå ind og tilmeld dig årets konference - slå alle sanser ud og nyd 3 dage i selskab med nogle fantastiske oplægsholdere og kollegaer fra hele landet. Hovedtaler ved dette års konference er Kari Killén, der vil berige os med sin nyeste forskning omkring tilknytning Indhold Foredrag, workshops, markedsplads og ikke mindst erfaringsudveksling. Tid og sted Landskonferencen afholdes igen i år på Kursuscenter Brogaarden i Strib ved Middelfart på Fyn, og finder sted i dagene september 2015 Deltagerkredsen: Landskonferencen henvender sig til medarbejdere og ledere, der arbejder i dag-, døgn- eller aflastningsinstitutioner for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i alderen 0-6 år. Den henvender sig også til medarbejdere og ledere, der arbejder i specialgrupper samt småbørnsvejledere og pædagogiske konsulenter, der beskæftiger sig med specialpædagogikken. Markedsplads: VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT Kom frisk med spændende materialer, som fortæller om, hvordan I arbejder hos jer. Find frem, hvad I har. Vi garanterer, at dine kolleger fra det ganske land vil være meget interesserede i at blive inspireret og få nye ideer. Workshops: Jeres egne workshops er altid populære. I jeres tilbagemeldinger til arbejdsgruppen får workshops altid stor, stor ros. Det er en evig kilde til gensidig inspiration. De valgte workshops følger ikke nødvendigvis konferencens tema. En workshop består af oplæg, debat, erfaringsudveksling m.m. 2

3 Onsdag den 23. september Ankomst indkvartering let frokost Åbning af konferencen Kari Killén: Tilknytning tanker følelser sanser Middag Valg mellem: Film af Nick Horup: De kan faktisk godt spille fodbold Et oplæg af Dorthe Lindelof, mor til Alfred At være forælder til et barn med særlige behov Torsdag den 24. september Morgenmad Morgensang og introduktion til dagen Workshops Workshops Frokost pause Anni Mortensen Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet Pause Festmiddag og musik med LigaDk Fredag den 25. september Morgenmad Peter Vuust Musik og hjernen Evaluering afslutning To go frokost og afrejse 3

4 BESKRIVELSE AF INDHOLD OG OPLÆGSHOLDERE FOREDRAG Kari Killén: Tilknytning tanker følelser sanser Kari Killén skriver om sit oplæg til konferencen: Det er min erfaring at mange henvisninger til specialped. enheder handler om at en ser bort fra familieproblematikken som ligger til grunn for de adferds og pedagogiske problemer barnet viser. Derfor vil jeg i oplægget knytte risiko- og omsorgssvikt an til tilknytningsforskning. Min underoverskrift vil være; Helhetlig tilnærming til forståelse av pedagogiske problemer. Jeg vil vektlegge samspill og tilknytning i familier hvor omsorgen er god nok, og i familier hvor det er risiko- eller omsorgssvikt. Kari Killén anses for at være nordens absolut førende ekspert i forhold til tilknytnings- og omsorgssvigtede børn både på det forskningsmæssige og teoretiske niveau og i lige så høj grad i forhold til det individuelle møde med barnet. Hun er forfatter til en lang række af bøger bl.a. titlerne: Barndommen varer i generationer, Omsorgssvigt I det teoretiske grundlag, samt den nye udgivelse Omsorgssvigt II praksis og ansvar. Derudover modtog hun i 2002 den internationale pris: Distinguished Career Award for Service and contributions to the Prevention of Child maltreatment. Kari Killén er dr.philos., forsker emerius ved NOVA Norsk Institut for forskning om Opvækst, Velfærd og Aldring, forfatter og erfaren praktiker. Anni Mortensen: Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet. Forskning om sammenhæng mellem følelsesmæssige og sociale processer på baggrund af neuropsykologisk viden er øget eksplosivt de seneste 15 år. Væksten af denne nye viden har generet et paradigmeskifte vedrørende forskning om adfærd, også kaldet hjerne-krop-omverden komplekset. I oplægget vil der sat fokus på neurovidenskabelige perspektiver på tanker, følelser og sanser, og hvilken betydning dette har i forhold til tilknytning. Barnets tilknytningsadfærd besvares af omsorgspersonernes tilknytningsadfærd, og dette samspil har betydning for barnets udvikling. Hjernen er et af de organer i kroppen, der har den mest eksplosive vækst de første leveår, og omgivelsernes besvarelse på barnets tilknytningsadfærd, har implikationer for barnets udvikling og mestring gennem hele livet. Anbefalet litteratur: Mortensen, Anni (2015): Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet. Kjærgaard, Holger (red). Special- og socialpædagogik. Akademisk forlag april Anni Mortensen, Lektor i pædagogik pædagoguddannelsen UCN, Hjørring. Leder af Neuropædagogisk Kompetencecenter. Uddannet sygeplejerske. MLP, CBA. Ph.d. studerende på Institut for læring og Filosofi, LSP, AAU 4

5 Peter Wuust: Musik og hjernen Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Og hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Peter Vuust fortæller, med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker, om hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner. Bl.a. kan hjerneforskningen sige en del om musik som biologisk fænomen. Undersøgelser er kommet til det overraskende resultat, at musik udløser reaktioner i hjernens belønningssystem. Den menneskelige hjernes belønningssystem gør at vi oplever nydelse, når vi foretager os noget, der er godt for vores overlevelse, f.eks. at spise eller have sex. Musik påvirker hjernen på samme måde, selv om musik ikke har en åbenlys værdi for vores overlevelse. I de seneste år har en århundredegammel debat om, hvordan musik påvirker vores krop og sind, fået fornyet energi. Det skyldes nye forskningsresultater fra hjerneforskere rundt om i verden, en stigende anvendelse af musik i klinisk sammenhæng og ny viden om sammenhængen mellem musik og intelligens. I et bredere perspektiv er det alment anerkendt, at musik generelt har en positiv virkning på sundhed og trivsel. Undersøgelser viser f.eks., at musik kan reducere stress og øge effekten af fysisk træning. Desuden kan musik medvirke til at opretholde god motorik, velbefindende og åndsfriskhed hos ældre. Peter Vuust giver i dette foredrag bl.a. et overblik over de seneste tyve års forskning i sammenhængen mellem musik og intelligens, sundhed og trivsel. Foredraget præsenterer ny viden om musik og musikalsk trænings effekt på intelligens, motorik, smerteopfattelse, sindstilstand og søvn. Foredraget kommer også ind på aktuelle teorier om musiks evolutionære opståen, forskellen mellem musik og sprog og om hvorvidt musikalsk træning har en afsmittende effekt på børns indlæringsevner generelt. Til slut trækker Peter Vuust nogle perspektiver for fremtidens forskning i musik og hjerne, bl.a. nye, forskningsbaserede øvestrategier, musik som præstationsfremmer og øget brug af musik i sundhedsvæsenet. I forbindelse med Peter Vuusts oplæg, vil han og en pianist også spille lidt musik for os. Peter Vuust er hjerneforsker, musiker og komponist og professor ved det Jydske Musikkonservatorium i Aarhus. Dorthe Lindelof: At være forælder til et barn med særlige behov Oplægget vil være en fortælling om Alfred, der er diagnosticeret med infantil autisme og svær udviklingshæmning, og om det at være mor til en dreng som ham. Alfred er i dag 13 år. Kronologien udgør strukturen i oplægget. Indholdet vil være båret af en række tematiske nedslag, der fremstår centrale for livet med Alfred. Eksempler på sådanne nedslag er: Om at have barriererne oppe eller skuldrene nede - i mødet med systemet Kampen for diagnosticering og ønsket om at træde tilbage i rollen som mor igen Hvad venter fremtiden? hvad kan jeg gøre for at sikre min søn et godt voksenliv? Om at finde en vej, en form for normalitet og den evige sorg At være en offentlig mor, en offentlig familie Alfred flytter hjemmefra atter en ny måde at være familie på Nedslagene er valgt på baggrund af, hvad jeg som mor til Alfred oplever som særligt betydningsfyldt for vores liv sammen og ud fra overvejelser om, hvordan mine erfaringer kan være indsigtsgivende for specialpædagogisk personale, der arbejder med børn i 0-6 års alderen og deres forældre. 5

6 De valgte workshops følger ikke nødvendigvis konferencens tema. En workshop består af oplæg, debat, erfaringsudveksling m.m. Workshops: Workshop Emne Institution 1 Inklusion i hverdagen Børnehaven Gl. Kongevej, Nørresundby 2 Hvordan kan der arbejdes med at minimere en Børnehaven Spiren, Horsens problemskabende adfærd 3 Implementering af teknologiske ASK løsninger. Børnehaven Lucernevej, Randers 4 Yoga for tilknytningsforstyrret børn i alderen 3-6 år. Børnehaven Solsikken, Nykøbing Falster 5 Mere bevægelse i dagligdagen behøver ikke at være svært. Skovbrynet, Afdeling Nygårdsvej, Aarhus 6 Dåseåbner til sproget Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Skovbo. 7 En tværfaglig tilgang til arbejdet med tilknytning hos det sansende barn via musikterapi og fysioterapi Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Terapi, Aarhus 8 Småbørnsvejleder ud af huset Børnehaven Solsikken, kontaktpædagog i huset Nykøbing Falster 9 Sociale historier et pædagogisk redskab Børnehaven Spiren, Horsens 10 Sig hvad du ser se hvad der sker! En workshop om spejling og jeg-støtte Børnehaven Lystruplund, Aarhus 11 Kan vi inddrage forældrene 100 % i det pædagogiske arbejde omkring deres børn? Hørning BørneUnivers, afd. Galaksen, Skanderborg 12 Hvad er inklusionstanken for de børn der er ekskluderet? Områdeinstitution Aarup, Specialbørnehaven Solsikken, 13 Neuropædagogisk værktøjskasse Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Troldhøj. 14 Zumbasjov Platanhaven, Odense 6

7 1. Inklusion i hverdagen Vi vil fortælle om, hvordan vi nu igennem mange år har arbejdet med inklusion i vores børnehave som rummer en 32 gruppe med 8 børn og en almengruppe (dagtilbudsloven) med ca. 40 børn. Inklusion har igennem snart mange år været på dagsorden indenfor børnehave og skoleområdet og der bliver ment meget omkring inklusionens konsekvenser. Vi vil give vores bud på, hvad vi forstår ved inklusion og hvorfor, vi synes, at det lykkes hos os. Vi vil fortælle om, hvordan vores sammensætning og de fysiske rammer giver gode muligheder for inklusion i hverdagen og ved planlagte pædagogiske aktiviteter. Desuden vil vi fortælle om vores arbejde med fælles læreplaner, hvor inklusionen er vægtet højt, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem vores traditioner i børnehaven. Inklusion optager os og vores pædagogiske praksis er præget af, hvordan vi gør børnene parate til at være i inkluderende miljøer. Hvad skal der til og hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så børnene oplever at være en del af et inkluderende fællesskab, hvordan har de fysiske rammer indflydelse på mulighederne for inklusion, hvordan skaber vi følelsen af at være én børnehave og hvordan bruger vi hinandens ressourcer og kompetencer på tværs i huset i inklusionens øjemed. Det er nogle af de ting, som vi vil fortælle om på workshoppen Vi har tidligere præsenteret en lignende workshop på Landskonferencen, men vi udvikler fortsat vores arbejde med inklusion og synes, at temaet stadig har stor relevans. Oplægsholder: Jette K. H. Skov JKHC-fb@aalborg.dk Specialbørnehaven, Børnehaven Gl. Kongevej, Nørresundby 2. Hvordan kan der arbejdes med at minimere en problemskabende adfærd med afsæt i princippet om, at: Mennesker, der kan opføre sig ordentlig, gør det! På denne workshop er temaet børn med en problemskabende adfærd. Workshoppen henvender sig til pædagoger, der arbejder med børn, der er stort set aldersvarende kognitivt og mestrer de fleste færdigheder i dagligdagen, men som har en adfærd, der udfordrer omgivelserne. Børn, der har udfordringer socialt, pragmatisk og følelsesmæssigt og ofte har voldsomme følelsesudbrud, samt konflikter med både børn og voksne. I Specialbørnehaven Spiren i Horsens har vi siden sommer 2014 arbejdet med et konkret barn, der har ovenstående udfordringer. Med afsæt i Bo Hejlskov Elvéns bog om problemskabende adfærd har vi ændret vores pædagogiske tilgang til dette barn. Vi har haft fokus på belastningsfaktorer, stress, kravtilpasning, belønning, motivation og positive relationer. På denne workshop vil der blive fortalt om, hvilke konkrete metoder vi har anvendt. Dette er eksempelvis metoder fra CAT-kassen. Der vil blive fortalt om, hvordan vi har arbejdet med afskærmning fra de andre børn, voksenkontakt, en visualisering af både dagligdagen og følelser, samt legekompetencer. I dag har vi minimeret den problemskabende adfærd fra at være stort set dagligt til at være et par gange om måneden. Dorthe Jensen dje@horsens.dk Specialbørnehaven Spiren, Horsens Tlf.:

8 3. Implementering af teknologiske ASK løsninger. Vi har i godt 2 år arbejdet med implementering af ASK (alternativ og supplerende kommunikation) via teknologi i Børnehaven Lucernevej og oplever stadig, at det er svært at udvikle denne form for kommunikation, så den bliver til en integreret del af hverdagen for barnet. Vi har haft stor fokus på teknologien og barnet og bruger løsningerne godt ved specifikke aktiviteter, til information og til valg, men vi ønsker at løfte kommunikationen endnu et niveau, så barnet får mulighed for at kommunikere om noget, der ikke er til stede. Vi skal i understøttelsen af kommunikationen med børn med motoriske funktionsnedsættelser og som ikke har et verbalsprog huske det, der falder os helt naturligt i kommunikationen med et barn, der udvikler sig normalt. Nemlig retten til at udtrykke tanker, følelser og behov - uafhængigt af kontekst. Kommunikationen med disse børn er anderledes og vi skal benytte anderledes strategier, som vi ikke har særlig stor erfaring med og som ikke ligger naturligt i os. Vores kultur, struktur og kompetencer er vilkår, der sætter barrierer for implementeringen, disse vilkår skal belyses og italesættes for at vi kan arbejde med dem. Workshoppen vil handle om, hvilke barrierer vi står med i børnehaven, hvordan vi gennem udredning, målsætning og struktur vil arbejde med og ændre disse og dermed få en mere vellykket implementering, der understøtter barnets hele kommunikation og udvikling. Mette Glud Mette.marie.maul.glud@randers.dk Børnehaven Lucernevej, Randers Tlf.: Yoga for tilknytningsforstyrret børn i alderen 3-6 år. 1. Hvad er yoga? 2. Gavnlige virkninger på børn. Koncentrationsøvelser Åndedræt Kropsbevidsthed Bedre kropsholdning Smidighed og styrke Selvvær Talefærdigheder Ikke konkurrenceaspektet. 3. Mine erfaringer i arbejdet med yoga og tilknytningsforstyrret børn. 4. Praksis. Hvordan kunne et yoga program se ud. En god idé at prøve det på egen krop før man laver yoga med børn for herigennem at mærke virkningerne. 5. Udføre et lille yoga program med 6 8 deltagere. 6. Afrunding og evt. Bettina Hovmand beth@guldborgsund.dk Børnehaven Solsikken, Nykøbing Falster Tlf.:

9 5. Mere bevægelse i dagligdagen behøver ikke at være svært. Bevægelse er også vigtig for børn med autisme spektrum forstyrrelser. Vi vil starte med at komme med lidt teori om, hvorfor det er vigtigt at tænke bevægelse ind som en naturlig del af dagligdagen Vi vil fortælle om, hvordan vi helt konkret arbejder med bevægelse i vores børnehave. Vi vil blandt andet fortælle om vores erfaringer med vores halvårlige idrætsuge, Vælgeleg i Det store Rum, opgaveløb på ipad og andre små motoriske aktiviteter i hverdagen. Vi vil medbringe visuelle støttesystemer og anvisninger samt vise video. Denne workshop er meget praksisorienteret med håbet om at alle kan få noget konkret med, som de kan bruge. Mie Bogø Thaisen og Anne Mette Hjarsbæk, pædagoger i Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Nygårdsvej. Mailadresse: Skovbrynet@mbu.aarhus.dk Tlf.: Dåseåbner til sproget Målgruppen i Afdeling Skovbo er børn med autismespektrumforstyrrelser og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. I Skovbo har vi mere fokus på kommunikation end talesprog, da vores børn har særlige udfordringer på netop det område. Vi forsøger at se på mulighederne for, hvordan vi kan finde vejen til at åbne op for det enkelte barns kommunikation. I takt med at børnene i vores børnehave bevæger sig mere og mere rundt på nettet, oplever vi en tendens til at flere af børnene uden egentlig talesprog, har lettere ved at forstå og sige engelske ord. Særligt med en tosproget dreng på 5 år med autismespektrumforstyrrelse og lettere mental retardering, viste alle de engelske fraser og ord sig at være dåseåbneren til hans kommunikative og sproglige udvikling. Vi vil fortælle om og vise video af, hvordan hans elskede ABC remser på engelsk er blevet til ord på dansk. Der vil være eksempler på, hvordan vi arbejder med at støtte hans udvikling af kommunikation og talesprog med intensiv PECS, parallelleg og I-pad kommunikation. I forbindelse med GRUS 2015 (gruppeudviklingssamtale), er der kommet ekstra fokus på I-Pad. Fra dette udviklingsprojekt vil I se, hvordan det også har været med til at udvikle drengens kommunikationsmuligheder med programmerne Book Creator og Chatable. Mette Bonde Jensen og Agnethe Dengsøe, pædagoger i Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Skovbo. Mailadresse: Skovbrynet@mbu.aarhus.dk Tlf.: En tværfaglig tilgang til arbejdet med tilknytning hos det sansende barn via musikterapi og fysioterapi Evnen til tilknytning udvikles i relation gennem glædesfyldt samspil, leg og berøring. Det er gennem sanserne at barnets nervesystem udvikler sig til at kunne være i kontakt. I Specialdagtilbud Skovbrynets Afdeling Terapi arbejder vi med børn, som har forskellige udviklingsforstyrrelser og diagnoser og hvor mange har et udviklingsniveau på under 2 år, ofte uden verbalt sprog. Disse børn profiterer af det tværfaglige tilbud, der stimulerer og påvirker forskellige sanser og sanseniveauer. 9

10 Workshoppen bliver en vekslen mellem teori og videoeksempler Ingrid Irgens Møller, musikterapeut. Lise Krarup Kristiansen, musikterapeut. Ditte Ploug Olsen, fysioterapeut. Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Terapi Tlf.: Småbørnsvejleder ud af huset kontaktpædagog i huset I Solsikken er vi begyndt at lave vejledning ud af huset til dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Vejledningen gives bl.a. som sparring til dagplejere og pædagoger ud fra deres ønske om vejledning til pædagogisk praksis på et bestemt barn. Workshoppen vil indeholde beskrivelse af hvilken rolle vejlederen har, hvilke opgaver udfører vi. Hvordan harmonerer vejleder rollen med den daglige rolle som kontaktpædagog? Hvad betyder det for Solsikken at vi nu har denne opgave, og hvordan kommer det til at se ud i fremtiden? Oplagsholdere: Pædagog Lea Steen Albrektsen lsla@guldborgsund.dk Børnehaven Solsikken, Nykøbing Falster Tlf.: Sociale historier et pædagogisk redskab I Specialbørnehaven Spiren i Horsens arbejder vi med sociale historier. Vi anvender sociale historier som et pædagogisk redskab til at støtte børn i at lære nye strategier. Vi oplever ligeledes i videncenterregi, at sociale historier er et godt redskab i forbindelse med den inklusionsfremmende indsats i de almene dagtilbud. Her såvel som i specialbørnehaven, har vi erfaring med, at netop disse historier bl.a. kan medvirke til at skabe sammenhæng mellem hjem og dagtilbud. De sociale historier er bl.a. anvendelige i forhold til: At lære rutiner i hverdagen f.eks. måltider, af/påklædning, tandbørstning m.m. At være en del af en gruppe. Overgange f.eks. at komme ud af døren og komme ind af døren i hjemmet/dagtilbud. At kontakte andre på en social acceptabel måde. At tage på ture ud af huset, holde i hånd, køre med bus m.m. Guide barnet i hensigtsmæssig adfærd. Vi vil på denne workshop præsentere: Tanker omkring udarbejdelse og anvendelse af sociale historier. Cases og konkret eksempler på sociale historier præsenteret som projektblad. Video som illustrerer eksempler på anvendelse af sociale historier. Der afsættes tid til spørgsmål og refleksion over implementering i daglig praksis. Pædagog Eva Jensen eje@horsens.dk Småbørnsvejleder Jette Steenkjær Fossbakken jej@horsens.dk Specialbørnehaven Spiren, Krokusvej 116, 8700 Horsens. Tlf.:

11 10. Sig hvad du ser se hvad der sker! En workshop om spejling og jeg-støtte Kan man spejle et barn med handicap? Tør du som fag person skabe hypoteser om barnets indre tilstande? Og tror du det kan skabe større forståelse for barnet? Tror du spejling og jeg-støtte kan skabe større egenforståelse for barnet og dermed udvikling? I workshoppen vil vi belyse forskellige spejlingsmetoder og igennem eksempler vise hvordan spejling bruges i praksis med forskellige børns forudsætninger. Når man arbejder med spejling vil man støde på forskellige dilemmaer f.eks. når man danner hypoteser om barnets indre tilstande eller møder modstand mod spejling. Ud fra oplægget vil vi i samspil med jer som workshopdeltagere sætte vores fælles viden i spil og forsøge at omsætte teorien til jeres praksis. Teoretisk er vi inspireret af Lars Rasborg, og vi har arbejdet med spejling og jeg-støtte i vores personalegruppe både i teori og praksis. Lars Rasborg har skrevet en bog der hedder Miljøterapi med børn og unge udgave 5. oplag. Heri beskrives, at det overordnede formål med miljøterapi er at modvirke fejludvikling og fremme en sund og normal udvikling hos barnet. Formålet kan beskrives i fire punkter, der udtrykker en tidsmæssig rækkefølge: 1: At standse det ydre omsorgssvigt 2: At drage omsorg for barnet 3: At rumme barnet 4: At standse det indre omsorgssvigt, hjælpe barnet i udvikling og støtte udvikling. Pædagoger Lene Kaiser og Rikke Lai Andersen hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund, 8520 Lystrup Tlf Kan vi inddrage forældrene 100 % i det PÆDAGOGISKE arbejde omkring deres børn? Det spørgsmål er vi meget optaget af. Vi vil gerne et tæt samarbejde med forældrene, men spørgsmålet er om vi reelt giver forældrene muligheden? Det satte vi fokus på i samarbejde med to aktionsforskere. Samarbejdet er mundet ud i en model til et mere ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og forældre. En model som nu kan komme jer til gode. Som institution har vi deltaget i et innovationsforløb med fokus på forældresamarbejdet. Vi ønskede at give børnene et pædagogisk tilbud, der nåede hele vejen omkring barnet. Det pegede i retning af forældreinddragelse og vi lagde hovederne i blød hvordan kunne vi skabe plads til at forældrene kunne komme mere på banen. Arbejdet resulterede i en model, et arbejdsredskab til at udfærdige pædagogiske handleplaner for børnene, hvor forældrenes ønsker og mål for fremtiden er retningsgivende for de pædagogiske mål. Forløbet og modellen har vi skrevet en bog om: 11

12 Og det bedste er: - Forældrene OPLEVER at de bliver inddraget, set og hørt. Vi havde en lignende workshop sidste år, men vi vil SÅ gerne dele denne model og måde at udvikle forældresamarbejdet med kollegaer med samme ønske og tro på forældresamarbejdet som os. Anett Tolstrup og Mette Eskesen Mail: Mette.Eskesen@skanderborg.dk Hørning BørneUnivers, Specialafdelingen Galaksen, Toftevej 57 Hørning Tlf.: Hvad er inklusionstanken for de børn der er ekskluderet? I Områdeinstitution Aarup er der to almenbørnehaver, en vuggestue og en specialbørnehave. Vi er to pædagoger der er ansat i specialbørnehaven. Vi har netop afsluttet en diplomuddannelse i specialpædagogik, med fokus på inklusion. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på at der er meget sparsom litteratur omhandlende, hvordan der arbejdes med inklusion i 32 børnehaver. Vi har i forbindelse med vores afsluttende opgave undersøgt hvordan inklusionsbegrebet kan forstås i 32 børnehaver. Den viden vi er kommet frem til, vil vi gerne fremlægge for jer på denne workshop. Fordi: Hvordan kan vi se dem inkluderet, når de er ekskluderet fra det almene tilbud? Er det egentlig det de skal? Eller skal vi se på inklusion med helt andre øjne inden for specialbørnehaverne? Vi tror på at inkluison har flere vinkler, frem for at flere børn skal inkluderes ind i almenområdet. Og ser inklusionsbegrebet ud fra tre vinkler: 1. Inklusion internt i specialbørnehaven 2. Inkluderende legefællesskaber med almenbørnehaver 3. Enkelt inklusion ind i almenområdet Er det også det I ser og arbejder med i jeres kontekst, eller har i en helt anden vinkel på inklusion? Det er vores oplevelse, at der er behov for mere vidensdeling om inklusion inden for specialbørnehaveområdet. Vi vil komme med vores tanker i et oplæg, hvorefter der laves mindre grupper. I grupperne diskuteres hvordan de enkeltes praksis er, om de har samme oplevelse/tanker som os, eller helt andre. Den viden vi får skabt, vil vi indsamle, og evt. diskutere i plenum, hvis der er tid til det... InklusionsAkademiet er opmærksomme på, at der mangler viden inden for dette område. Det vi kommer frem til i denne workshop, vil vi derfor sende videre til InklusionsAkademiet, for at give dem viden om hvordan inklusion kan forstås for de børn, der er ekskluderet fra almenområdet. Anita Larsen(anlar@assens.dk) & Lene Thaulow Schultz(ltasc@assens.dk) Områdeinstitution Aarup, Specialbørnehaven Solsikken, Indre Ringvej 4, 5560 Aarup Tlf.:

13 13. Neuropædagogisk Værktøjskasse - pædagogisk praksis med afsæt i neuropædagogisk tænkning I Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Troldhøj, har vi siden 2010 haft fokus på at anvende neuropædagogik og affektiv udviklingspsykologi som teoretisk reference i børnehavens hverdag. Vi vil tage udgangspunkt i den dagsstruktur og de aktiviteter, vi tilrettelægger og udfører på en hel almindelig børnehavedag. På hvilket udviklingsniveau befinder det enkelte barn sig? Hvad er vores egen rolle i forhold til, at læring og udvikling lykkes? Vi vil komme ind på den neurotænkning og viden om hjernens udvikling, som vi anvender i disse sammenhænge. Workshoppen vil således indeholde formidling om en gruppe børns børnehavedag fra start til slut krydret med neuropædagogiske og affektiv udviklingspsykologiske perspektiver. Anna Laursen og Bente Mahler, pædagoger i Specialdagtilbud Skovbrynet, Afdeling Troldhøj. Mailadresse: Skovbrynet@mbu.aarhus.dk Tlf.: Zumbasjov Vi vil gerne fortælle om et forløb der bare har givet børn og voksne en masse glæde. Zumba er jo meget oppe i tiden for voksne, så hvorfor ikke også lave det for børn. Vores Zumbasjov består af små enkle fortællinger til noget fedt musik. Kom og hør om vores erfaring og hvordan vi har bygget aktiviteten op, hvilke spørgsmål vi har stillet os, hvad vi har fået ud af det og prøv det på egen krop. En aktivitet, hvor vi stiller så få krav som mulig. Der er ikke noget der hedder rigtig eller forkert. Annamarie Mikkelsen og Ena Sørensen, annam@odense.dk Platanhaven, Platanvej 15, 5230 Odense M 13

14 Tid september 2015 Sted Indkvartering Kursuscenter Brogaarden Abelonelundvej 40, Strib 5500 Middelfart Tlf.: Der vil være mulighed for enkeltværelser med delebad, dobbeltværelser og trippelværelser på Brogaarden. Hvis du ønsker enkeltværelse med eget bad, findes det på hotel, 7 km fra Brogaarden - bemærk, at du så skal have egen bil til rådighed. Trippelværelse Dobbeltværelse Enkeltværelse Enkeltværelse, eget bad Konference uden indkvartering 3475 kr kr kr. (2 deler bad) 5375 kr. (Hotel 7 km. fra Brogaarden) kr. Tilmelding senest 23. august på landskonferencens hjemmeside: Husk at have Ean. nr. samt Se nr. parat ved tilmeldingen. Tilmelding er økonomisk bindende. Deltagerlisten kan downloades umiddelbart før konferencen på: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til en repræsentant fra styregruppen: Joan Lindberg Tlf.: / jl@horsens.dk Bjørg Pugholm Tlf.: / bjpu@aarhus.dk Gitte Olsen Tlf.: / Fc16@buf.kk.dk Liselotte Nørklit Tlf.: / liselottenoe@roskilde.dk Bodil Hansen Tlf.: / bod@ringsted.dk Lise Petersen Tlf.: / lcpe@odense.dk Lene Mondrup Tlf.: lmon@sonderborg.dk Jytte Schmidt Tlf.: / jys@esbjergkommune.dk Karen Marie Bligaard Tlf / kamb@skivekommune.dk Bente Kristoffersen Tlf.: bkri-fb@aalborg.dk Kitte Krag Johansen Tlf.: / kitjo@naestved.dk Anette Nielsen Tlf.: annie@hillerod.dk 14