Forudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik.

Transkript

1 Forudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik. Udviklingsskole i dansk Dette år var der fokus på faglig læsning. Leder søgte penge til udvikling kr. 2 dage før skolestart foredragsholdere, øvelser og vores oplæg Hanne Brixtofte 4 timers oplæg 2 pædagogiske dage Læsebånd i 2 måneder 1 time om dagen. Det skulle planlægges i teamet, så alle fag deltog. Efterevaluering overvældende positiv.

2 Vores mål var at hele lærerkollegiet: Fik en fælles viden om læsning og et fælles sprog om læseundervisning forstod, at elevernes ordforråd har betydning for læseforståelsen : et godt ordforråd er en forudsætning for god læseforståelse. Elbro. forstod, at baggrundsviden omkring tekstens emne er et nødvendigt forarbejde. antagelig er der ingen anen enkeltfaktor som har så stor betydning for hva personer forstår og husker av det de læser, som de forkunnskabene de bringer med sig til teksten Bråten blev introduceret for få men virksomme læringsstrategier. Fik en fælles viden om fagenes tekstgenre og multimodale-tekster

3 » Deklarative viden. Det er viden om tekstens eller opgavens hvad. Hvad betyder det ord? Hvad skal jeg? I en læseforståelses sammenhæng, er de strategier eleverne skal have: viden om ords opbygning i stavelser og morfemer. Samt viden om at man nogen gange kan gætte ukendte ord ud fra konteks» Procedural viden: Det er viden om, hvordan man anvender forskellige læsestrategier f.eks. brug af brainstorm og mindmap for at få aktiveret baggrundsviden og få styr på sin viden omkring et emne. God læseforståelse fordrer, at de bevidst kan vælge forskellige strategier i mødet med ukendte ord, der ikke kan gættes ud fra sammenhængen, f.eks. slå op i en ordbog eller et leksikon.» Conditional viden: er viden om hvorfor og hvornår, man skal benytte sig af forskellige strategier, f.eks. vælge læsehastighed ud fra tekstens sværhedsgrad, støtte sin hukommelse ved at tage notater, eller understrege passager i teksten.

4 Læringsstrategier. Mindmap VØL -VØSLE Begrebskort Notatteknik - Kolonnenotater Skriftliggørelse

5 Erfaring. Ledelsen skal aktivt vise, at faglig læsning har topprioritet. Arbejdet med faglig læsning skal fremgå af årsplanerne. Best practise skal synliggøres på lærermøder eller pædagogiske dage. Løbende kurser og efteruddannelse af alle lærere og læsevejledere.

6 Opfølgning. Vejledning i natur/teknik. Kis projekt i matematik faglig læsning. Faglærerne spredte ny viden til kollegaer. Læsekonferencer for teamet med læsevejleder og ledelse. Skulle iværksættes, men skolelukning kom i vejen.

7 Fagord fra 40 lærebøger fra 4-9 klasse i fysik, geografi og historie, som læreren ville forklare for deres elever Fysik Geografi historie fagspecifikke Fysik Geografi Historie Alle fagene I alt Ord som lærerne ikke ville forklare for deres elever Fysik Geografi historie fagspecifikke Fysik Geografi Historie Alle fagene I alt

8 Baggrundsviden og ordforråd Øverst på siden står overskriften, siden er delt i to halvdele. Øverste halvdel består af et fotografi og under er der en forklarende tekst: Ældreboliger med udestue og lukkede altaner. Teksten starter med en sætning, hvor 1-2 udsagnsled er udeladt, det gør den svær at læse i 4. klasse, samtidig præsenteres to ord, som elever måske ikke kender- ældreboliger og udestuer. Billedteksten fortsætter med: Det sorte på taget i baggrunden er en stor solfanger. Solfangere = Sort firkant, der sidder på taget af en ukendt form for etagebyggeri. Den nederste halvdel af siden er tekst. Teksten er skrevet i to spalter, og den består af små afsnit på 2-4 linjer, med dobbelt linjeafstand imellem. Afsnittene har ikke overskrifter. Hvert afsnit består af en sætning. Kun 2 steder er der punktum sidst eller midt i et afsnit. Er det en tekst i normal forstand?.

9

10 Hvad en N/T-lærer umiddelbart kan gå i teksten og analysere (uden at undervise i grammatik) Faglige ord Solfanger Luftarter Forurening Renlig energikilde Førfaglige ord (Ord der kan volde problemer, især for tosprogede og som læreren ikke ville forklare) I baggrunden Opvarmer Løber gennem et rør i Tank Fyrer med Røg Nye ord, der er hverken eller Ældreboliger Lukkede altaner udestue

11 Når det bliver meningsløst. To steder i teksten udfordres elevernes mentale skemaer: 1. Forklaringen af solfangerens opbygning. Hvis eleverne ikke forudgående ved, at der er rør indlejret i panelet på taget, og at alle huse (også skolen) har en varmtvandsbeholder, så giver læsningen ingen mening. 2. Der sker et stort spring, når teksten går fra solenergi, til andre måder at opvarme på. Det kræver en endda meget stor baggrundsviden at skabe kohæsion mellem anden måde (afsnit 4) og kul, olie eller brænde (afsnit 5). I Odense har vi fjernvarme, og at denne er et produkt af udnyttelsen af energitabet ved el-produktionen, det er der ikke mange børn i 4. klasse, der er klar over.

12 Genrer i naturfag: Instruerende tek ster er f.eks. forsøgsbeskrivelser. D isse er kendetegnet ved udpræget brug af bydeform. Det kræver direkte instru ktion at læ re at følge en forsøgsbeskrivelse. E leverne skal vide, at de skal starte ved punkt 1 og følge forskriften slavisk. Det er vigtigt at kunne læse forud, nogle gange følger det, man skal gøre, så hurtigt efter hinanden, at man ikke kan nå at læse næste punkt, før det skal udføres. Informerende tekster finder man i mange lærebøger, men med forskellig argum entation sstruktur. For naturfa gene er følgende 3 argum entationsstrukturer fre m herskende: Årsag/følge, under/overbegreber sam t definitioner. E leverne ska l undervises i den logik og kronologi, der præ ger en naturfaglig tekst. De skal lære at læse med et specifikt formål. Det kommer ikke af sig selv, man skal gøres opmærksom på opbygningen af teksten. De fleste tekster er opbygget som en rapport, og når eleven kender og genkender argu m entationsstrukturen i teksten, kan denne struktur og opbygning være en hjælp til udformning og opbygning af egne skriftlige opga ver. Ikke sammenhængende tekster. Dette er skemaer, figurer og lister. At lære at læse og forstå forskellige former for skemaer m.m. kræver viden om ikke sammenhængende teksters opbygning. Man skal kunne overskue og uddrage netop den information, man skal bruge.

13 Hvad gør jeg mht. faglig læsning? FØR Forkundskaber aktiveres skim kapitlet mindm ap over klassens forkundskaber, ord m an komm er i tanke om Laver struktureret mindm ap i fælleskab her viser jeg, hvad m ålet for em net er. Hvad skal de vide? Skriver de begreber op, som de præsenteres for i kapitlet/em net UNDER VØL Udfra mindm ap skriver hver i sæ r det ned, som vi ved. Derefter i m akkerpar skriver m an det ned, som vi udfra det strukturerede mindm ap skal vide noget om. Det form uleres som spørgsm ål. Ved læsning tages notater m an kan aldrig tage for m ange enten i hæ fte eller på post it, der sættes på VØL-karton der hænges i klassen. Nye ord skrives ned evt. m ed betydning eller så m an senere kan spørge. EFTER Efterevaluering hvad ved jeg nu/hvad har jeg læ rt dernæ st kan der væ re krav om rapport, m undlig fremlæ ggelse, test på klassen, julekalender, CLstrukturer : ping pong plakater stjerneløb med opgaver, eller udvidet mindm ap, hvor fagbegreber og gøre-ord m edtages og sættes ind i en større forståelsesram m e og sam m enhængen bliver tydelig.