TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING"

Transkript

1 TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING AF: JENS BREUM FORSKNINGSRAPPORTSERIEN NR. 23. JANUAR INSTITUT FOR MILJØ, TEKNOLOGI OG SAMFUND ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEK-SAM - FORLAGET

2 TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING. Oplæg til Nordisk konference: "Teknologiudvikling og regional forandring" AUC d Jens Breum Institut for Miljø, Teknologi og Samfund. Roskilde Universitetscenter

3 TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING. Baggrund og problemstilling. Regionbegrebets "genopdagelse". Alt tyder på, at 1990'erne bliver et årti, hvor "det regionale niveau" kommer til at indgå med større tyngde i de politiske beslutninger og (igen) kommer til at spille en mere udtalt rolle inden for dele af den samfundsvidenskabelige forskning. Den aktuelle interesse for regionbegrebet er på mange måder tæt forbundet med de forandringer, der er foregået i Europa de seneste år. Her har bl.a. den europæiske integrationsproces, og de østeuropæiske nationers begyndende overgang til en markedsorienteret økonomi, været med til at fremtvinge "genopdagelsen" af regionerne. I den aktuelle diskussion af konsekvenserne af realiseringen af de indre marked og udviklingen hen imod en økonomisk og monetær union, optræder begrebet "regionernes Europa" således oftere og oftere 1. Men også begrebet regionalt samarbejde indgår i diskussionen om den europæiske integrationsproces. Her er den bærende idé, at naturligt (geografisk) sammenhængende områder i Europa gennem samarbejde skal forsøge at oparbejde en territoriel styrke, der forbedrer områdernes muligheder for at indgå i konkurrencen med de eksisterende europæiske vækstcentre/ byområder. Regionalt samarbejde over grænserne betragtes med andre ord som et middel til at undgå en (økonomisk) marginalisering i det fremtidige Europa. Et konkret eksempel på en region, hvor et sådant samarbejde søges udviklet, er Rhone- Alpes, Lombardia, Catalunya,Baden-Wurtemberg (Four Motors for Europe). Her har der siden 1988 eksisteret en aftale om bl.a. forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. I en undersøgelse af samarbejdsrelationerne i området, er der således fundet mere end 70 former for samarbejde i forbindelse med f.eks. studenterudveksling, investeringer og mellem univer- En diskussion af begrebet findes f.eks. i: Amin og Malmberg: "Europæisk strukturomvandling - produktionens nya geografi", ERU-rapport 70, Stockholm, 1991.

4 siteter og offentlige og private forskningsinstitutioner (Hingel, 91). 2 I takt med igangsættelsen af reformprocessen i Østeuropa er tankerne om et regionalt samarbejde også blomstret op i Norden. Her er det udviklingen af en stærk Østersøregion, der har stået øverst på dagsordenen med Ministerpræsidenten for Schleswig Holstein Bjørn Engholm som en af arkitekterne bag ideen. Sigtet med dette samarbejde er netop at gøre Østersøregionen konkurrencedygtig overfor bl.a. den centraleuropæiske industri og derigennem forhindre at Nordeuropa udelukkende får status som "Europas ende" 2. I Danmark er der gennem de seneste år også sket forandringer, der har medvirket til at puste nyt liv i regionbegrebet. Det gælder konkret i forbindelse med forsøget på at revitalisere Hovedstadsregionens erhvervsgrundlag og i forbindelse med gennemførelsen af de store tunnel/broprojekter - Storebælt og Øresund. På lovgivningsområdet er tidligere tiders landspolitiske målsætning om at tilstræbe en ligelig udvikling af landet blevet afløst af en "målsætning" om at udnytte de enkelte regioners stærke sider - eller den regionale mangfoldighed 3. Her anses den regionale konkurrenceevne for at være af afgørende betydning i den fremtid, hvor de enkelte regioner ikke alene skal klare sig overfor landets øvrige regioner, men også antages at skulle konkurrere med byer og regioner uden for landets grænser. Et aktuelt lovforslag fremsat af industriministeren 4, om bl.a. kommuners og amtkommuners deltagelse i og medfinansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter, er også et udtryk for, at det regionale og lokale niveau fremover vil komme til at spille en mere aktiv erhvervspolitisk rolle. Endelig er diskussionen om nedbrydningen af de nuværende administrative grænser i Danmark 5, og oprettelsen af to eller tre storregioner 6, endnu et symptom på en vis politisk "angst" for ikke at kunne klare sig i konkurrencen med 2 Se f.eks.: Bjorn Engholm: "Nordeuropas middelhav", kronik i Politiken d jvf. Miljøministeriet, Planstyrelsen: "Landsplanredegørelse 1989". 4 Lovforslag nr. L. 78: "Forslag til lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter" 1. 5 Danmark er administrativt opdelt i 14 amter og 275 kommuner. e Emnet blev bl.a. diskuteret på en erhvervskonference afholdt af Kommunernes Landsforening, se f.eks. "Danske Kommuner" nr.32, 1991.

5 de øvrige europæiske regioner" Regionalpolitiske forandringer. Udover at regionbegrebet i sig selv igen er blevet aktuelt, er der som vist også sket et radikalt skift i den måde hvorpå regionalpolitikken udformes. Dels er erhvervspolitikken blevet regionaliseret yderligere, dels - og det er nok så vigtigt - er der sket et grundlæggende skift i regionalpolitikkens sigte. Harvey (1989) har karakteriseret denne udvikling som en overgang fra "managerialism" til "entrepreneurialism" 8. Lidt forenklet kan man sige, at der på nationalt niveau er sket et skift fra en omfordelingsstrategi til en selvhjælpsstrategi, mens omfordelingsstrategien er flyttet op på et overnationalt niveau, og nu er orienteret mod udligningen af de regionale forskelle blandt EF's medlemslande. Mens et bærende element i regionalpolitikken tidligere bl.a. var centraldirigerede investeringer i infrastruktur og tilskyndelse til omlokalisering af industrien, er disse virkemidler nu nedtonet til fordel for et større element af privat initiativ og en decentralisering af "udviklingsansvaret" til amter og kommuner. Fremover skal de enkelte områders særtræk og styrkepositioner gødes på en sådan måde, at de enkelte regioners udviklingsmuligheder udnyttes optimalt. Udover at regionerne selvfølgelig selv får gavn af en evt. vækst, kan strategien også opfattes som et forsøg på at lade regionerne yde et bidrag til at højne Danmarks chancer for at klare sig i den internationale konkurrence. Opmærksomheden på de regionale produktionsbetingelsers betydning for den nationale konkurrenceevne har under alle omstændigheder været stigende gennem de seneste år. Fra det interregionale til det intraregionale analyseperspektiv. I oplægget tages der udgangspunkt i en "påstand" om, at "skiftet" fra fokus på udviklingen mellem regioner til fokus på udviklingsmulighederne i regioner bør give anledning til udvikling af nye forskningsområder inden for regionaløkonomien. Den stigende interesse for den intraregionale udviklingsproces stiller således helt andre krav til forskningsfeltets metoder og teorier, end de der knytter sig til regionaløkonomiens klassiske objekt - at forklare den ulige Her skal det erindres om, at danske regioner er af en megen beskeden størrelse. Det befolkningsmæssige største amt i Danmark har omkring indbyggere mens f. eks. Toscana i Italien har omkring 3.6 mill. indbyggere. ' Her fra Amin og Malmberg, 1991

6 fordeling af den økonomiske aktivitet mellem regioner. Den stigende fokusering på "samspillet" mellem specifikke regioner og den internationale udvikling og udbredelsen af begreber, der primært betegner regionsinterne forhold - regional konkurrenceevne, regionale særtræk - gør det med andre ord nødvendigt at ofre den intraregionale udviklingsproces 3 langt større metodisk og teoretisk opmærksomhed end det har været tilfældet op gennem 1970'erne og 1980'erne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der vil blive argumenteret for en tilbagevenden til den ideografiske periode, hvor det udelukkende var det særegne ved ethvert område, der var i fokus. Derimod skal det diskuteres, hvorfor metoder og teorier, der er designet til at beskrive og forklare udviklingen mellem regioner er mindre velegnede til at beskrive udviklingsdynamikken i regioner. Det er derfor nødvendigt, at supplere de mere statiske og aggregerede analyser af industriens in terre gionale fordeling, med analyser, der sigter mod at beskrive og forstå samspillet mellem de enkelte regioners særtræk og de ændringer i de nationale og internationale rammebetingelser, der medvirker til at udvikle og forandre erhvervsgrundlaget på regionalt niveau 10. Problemstillingen vil for det første blive diskuteret med afsæt i de problemer, der er forbundet med beskrive og forklare de seneste årtiers omlokalisering af den industrielle aktivitet i Danmark. For det andet gennem en empirisk baseret illustration af, hvorfor intraregionale udviklings- eller forandringsprocesser spiller en afgørende rolle for forståelsen af industriens overordnede omlokalisering. Herefter skal det vises, hvordan der i enhver regional industristruktur eksisterer både et tilbagegangselement oget fornyelseselement (nye virksomheder). Her skal især de nye højteknologiske virksomheders 11 betydning for den regionale udvikling diskuteres. Når det er valgt at sætte fokus på netop denne virksom- Den intraregionale udviklingsproces skal her forstås som det konkrete samspil mellem f.eks. virksomheder og regionale institutioner. Problemet er ikke nyt og kan betragtes som regionaløkonomiens gordiske knude. Maskell (1985) har beskrevet problemet således: "at få formuleret en generel teoretisk ramme, der på en gang betoner de grundlæggende fællestræk i den samfundsmæssige udviklingsproces, og samtidig anerkender den konkrete udviklingsmæssige betydning af de enkelte områders forskellighedes. 260). Højteknologiske virksomheder er her defineret som virksomheder, der fremstiller højteknologiske produkter.

7 hedtype, skyldes det dels, at etableringen af disse virksomheder betragtes som et af de mere markante træk ved de seneste års omstrukturering af den europæiske industri 12. Dels er virksomhedstypen velegnet til at illustrere kvalitative forskelle i industriens lokaliseringsmønster. Endelig vil det regionale fornyelseselement blive sat ind i en mere teoretisk ramme. Inspirationen hentes i den regionale strukturteori 13 med særligt henblik på at diskutere, hvordan den teknologiske udvikling - her fremvæksten af et nyt tekno-økonomisk paradigme -ikke alene påvirker nationers økonomiske udvikling, men også kan udløse grundlæggende strukturforandringer på regionalt niveau. Det interragionale analyseperspektiv. Som det er velkendt var 1970'ernes og 1980'erns kvantitative omlokalisering af industrien så markant, at de undersøgelser der - i hvert fald i Danmark - har haft størst gennemslagskraft, primært har beskæftiget sig med forskydningerne mellem regioner. Konsekvenserne af, at det er dette analyseperspektiv, der har været dominerende har været flere. For det første har der været en tendens til at todele den regionale industriudvikling i henholdsvis vækst- og tilbage gangs regioner. Denne todeling har bl.a. ført til, at de enkelte regioners udvikling er blevet vurderet ud fra en ligheds- eller ulighedsbetragtning, hvor det er de enkelte regioners andelaf landets samlede antal industriarbejdspladser, der har udgjort kriteriet for, hvor på udviklingsskalaen de enkelte regioner er blevet indplaceret. De enkelte regioners udvikling er med andre ord blevet beskrevet generelt, uden større hensyntagen til de enkelte regioners særlige udviklingstræk. For det andet har fokuseringen på de mellemregionale forskydninger i industriens lokaliseringsmønster været med til at forme det officielle billede af, hvad der er det sande billede af regionernes "udviklingsformåen". I Danmark har det f.eks. været en udbredt opfattelse, at industrien i de senest industrialiserede egne af landet (jyske amter) er "ganske avanceret" og områdernes succes et resultat af tilstedeværelsen af et dynamisk iværksættermiljø. De gamle industrielle centre ( Hovedstadsregionen og de større provinskøbstæder ) lider derimod under fraværet af et vitalt iværksættermiljø, og opfattes derfor som områder tømt for industriel dynamik. 12 Se f.eks. David Keeble, I Danmark er denne tilgang udviklet af Maskell (1988) og f.eks. anvendt af Lundmark og Malmberg (1988) til at analysere udviklingen i svensk industris lokaliseringsmønster.

8 Problemet med "konklusioner" af denne art er imidlertid, at de ofte har været baseret på oplysninger om det samlede nettoresultat af udviklingen i antallet af industriarbejdspladser og virksomheder gennem en given periode. Den samlede nettoudvikling er imidlertid slutresultatet af en række forandringer i den samlede virksomhedsbestand. Virksomheder oprettes, nedlægges, udvider indskrænker og flytter til og fra regioner. Bag nettoændringerne i en regions samlede industribeskæftigelse kan der således skjule sig en række forandringer som kan være meget forskellige fra region til region. I region A er den stagnerende industribeskæftigelse måske et resultat af en udvikling, hvor der ikke er sket de store og dramatiske ændringer. Meget få virksomheder lukker eller indskrænker, mens der til gengæld heller ikke oprettes nye virksomheder eller sker de store udvidelser i de bestående virksomheder. I region B er status qou derimod resultatet af en turbolent udvikling, hvor et vitalt iværksættermiljø sikre, at der oprettes tilstrækkeligt med nye arbejdspladser, til at opveje de arbejdspladser, der er gået tabt gennem nedlæggelse af virksomheder og indskrænkninger på bestående virksomheder. At fremkomme med generelle empirisk funderede udsagn om årsagerne til en given regions samlede tilbagegang eller vækst i industribeskæftigelsen er derfor problematisk, hvis det empiriske grundlag bygger på aggregerede opgørelser over den samlede vækst eller tilbagegang i regionen. Isaksen (1986) har påpeget, at problemerne ved denne forklaringstype er, at "der er dårligt samvår mellom de forklaringer som gis og det empiriske grunnlaget som skaffes fra" (s.465). Mens det empiriske grundlag for forklaringerne således hentes i data, der viser de samlede forandringer i f.eks. beskæftigelsen, er det ofte "hændelser" i de enkelte virksomheder og regioner, der spiller en central rolle i forklaringerne på udviklingen. Det intraregionale analyseperspektiv. Gennem de seneste år er der imidlertid udviklet metoder og teknikker, der gør det muligt at nedbryde nettoudviklingen i regionerne i de bestandele, der bestemmer den samlede udvikling. Det vil sige: hvordan den samlede udvikling er fremkommet gennem oprettelser og nedlæggelser af virksomheder, gennem udvidelser og indskrænkninger og ved til- og fraflytning af virksomheder Analysemetoden - bruttokomponentanalysen - kan siges at være velegnet til at frembringe data, der hverken er karakteriseret af anekdotens (casestudiets) manglende repræsentativitet eller aggregatets tilslørede gennemsnitsværdier (Jørgensen, 1987)

9 Gennem inddragelse af datamateriale, der udgør en del af grundlaget for ISUprojektet 15, skal det dokumenteres, hvilken betydning oprettelser og nedlæggelser af virksomheder har haft for udviklingen i to regioner. De to amter er Ringkøbing amt, der repræsenterer et nyindustrialiseret tidligere "udkantsamt" og Københavnsområdet (København og Frederiksberg kommune og Københavns amt), der repræsenterer et industrielt tilbagegangsområde T6. Som det fremgår af tabel 1. på næste side, er der i perioden 1972 til 1984 nedlagt 1039 virksomheder i Københavnsområdet, men samtidig oprettet 488 nye virksomsomheder. I Ringkøbing amt er der oprettet 338 nye virksomheder men også nedlagt 215 virksomheder. På trods af, at slutresultatet af de to regioners samlede udvikling fra 1972 til 1984 er er vidt forskellig, eksisterer der i begge områder både et "tilbagegangselement og et "fornyelseselement". Som der er dokumenteret, spiller oprettelsen af nye virksomheder en ikke ubetydelig rolle for de strukturelle forandringer, der gennem tiden opstår i de enkelte regioners industri. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende for industrien på nationalt niveau. Her blev der i perioden 1972 til 1984 oprettet omkring 2800 nye (overlevende) virksomheder, hvilket svarer til, at 41 pct. af samtlige danske virksomheder i 1984 er oprettet mellem 1972 og For en diskussion af metoden se f.eks. Isaksen (1986) og en kritik se Massey og Meegan, Industriens Struktur Udvikling. Projektet er udført ved Institut for Trafik- Turist og Regionaløkonomi, Handelshøjskolen, Kbh. og følger samtlige danske industrivirksomheders udvikling gennem en årrække. Bl.a. af dækkes det, hvordan nedlæggelser, oprettelser, udvidelser, indskrænkninger samt flytninger i den samlede virksomhedsbestand påvirker strukturudviklingen i industrien. 5 I Ringkøbing amt er antallet af virksomheder vokset fra 544 i 1972 til 644 i 1980 og 743 i lait er antallet af industriarbejdspladser steget fra omkring i 1972 til omkring i I Københavnsområdet er antallet af virksomheder faldet fra 1835 i 1972 til 1335 i 1980 og 1181 i lait er antallet af industriarbejdspladser faldet fra 128.ooo til omkring

10 Tabel 1. Oprettelser og nedlæggelser af industrivirksomheder Københavnsområdet 8 Ringkøbing amt Oprettet Nedlagt "Balance" Kilde: Breum, 1991 Anm.: Opgjort excl- mejerier og incl. filialer Samtidig blev der imidlertid nedlagt omkring 3300 virksomheder - svarende til at 46 pct. af de eksisterende virksomheder i 1972 er blevet nedlagt i perioden. Beskæftigelsesmæssigt blev der skabt omkring nye arbejdspladser gennem nyoprettelser og tabt arbejdspladser gennem nedlæggelser af virksomheder (Breum, 1991). Som nævnt har fremvæksten af nye højteknologiske virksomheder været et (omdiskuteret) træk ved de seneste årtiers globale omstrukturering af industrien. Mest kendt er nok fremvæksten af nye konkurrencestærke højteknologiske centre på landkortet. Det gælder f.eks. M4 -korridoren (motorvej fra London til Bristol), Sillicon Valley osv. I sig selv behøver højteknologiske virksomheder ikke være mere perspektivrige end så meget andet. Imidlertid antages det, at disse virksomheder kan bidrage med teknologisk fornyelse, vækst og et eksportpotentiale, der kan være med til at øge andelen af højteknologiske produkter i den danske eksportsammensætning 1 7. Men hvor er de danske højteknologiske virksomheder lokaliseret, og hvor oprettes de nye højteknologiske virksomheder? I det efterfølgende skal dette spørgsmål besvares gennem inddragelse af empirisk materiale. Herudover vil det blive vist, hvordan der sideløbende med den kvantitative omlokalisering af industrien også har fundet en teknologisk eller kvalitativ forandring sted af industristrukturen i de gamle industriregioner. 17 Når dette anses for at være nødvendigt, hænger det bl.a. sammen med det såkaldte strukturproblem i dansk industri - at dansk industris eksportsammensætning overvejende er rettet mod lavvækstmarkeder og ikke mod højvækstmarkederne, hvor de højteknologiske produkter spiller en væsentlig rolle.

11 Højteknologisk industri i Danmark? I 1987 var der 535 højteknologiske virksomheder 18 i Danmark, hvilket betyder, at denne virksomhedtype kun udgør en beskeden andel af det samlede antal industrivirksomheder (7,5 pct.). lait var der i 1987 beskæftigede omkring 46.ooo personer på disse virksomheder - svarende til 11,6 pct. af samtlige beskæftigede i industrien. Når den regionale fordeling af de højteknologiske virksomheder og arbejdspladser undersøges viser det sig, at Hovedstadsregionen, der oplevede en massiv industriel tilbagegang op gennem 1970 og 1980'erne, rummer lidt over halvdelen af samtlige højteknologiske virksomheder og 57 pct. af alle de danske højteknologiske arbejdspladser. I de jyske nyindustrialiserede amter er de højteknologiske virksomheder derimod kun repræsenteret i et beskedent omfang. Undtagelsen er her Nordjyllands amt, der rummer godt og vel 10 pct. af samtlige højteknologivirksomheder og næsten 8 pct af arbejdspladserne. De fire tidligere "udkantsamter" - Ringkøbing, Ribe, Viborg og Sønderjylland - rummer tilsammen ikke flere højteknologiske virksomheder, end der er i Nordjyllands amt. Når udviklingen inden for "højteknologisektoren" betragtes over en tiårig periode, viser det sig, at der har været en tilvækst på omkring arbejdspladser og 188 virksomheder fra 1977 til Som det fremgår af tabel 2. på næste side, har næsten 55 pct. af tilvæksten i antallet af arbejdspladser fundet sted i Københavns og Frederiksborg amter. Tilvæksten af nye virksomheder er mindre koncentreret end tilvæksten i antallet af arbejdspladser. Således har 1/3 af tilvæksten fundet sted i Hovedstadsområdet. Men også i Nordjyllands amt har tilvæksten været relativ høj - et tilvækstmønster, der stort set følger de eksisterende virksomheders lokaliseringsmønster. 18 Oplysningerne stammer fra en undersøgelse af teknologiniveauet i den samlede danske industri. I undersøgelsen er samtlige virksomheder klassificeret efter om de fremstiller produkter af højteknologisk karakter eller af mellem- eller lavteknologisk art. Klassifikationsssystemet bygger på et OECD-udarbejdet klassifikationssystem af teknologiindholdet i produkter. I forbindelse med udarbejdelsen af "Langtidsutredningen" i Sverige (SOU, 1987) er der med udgangspunkt i OECD's system foretaget en "oversættelse" af varegrupperne (SITC) til branchenomenklaturen (ISIC). Med dette som udgangs punkt, er der foretaget en særkørsel af det danske industriregister. De højteknologiske virksomheder fremstiller bl.a. telekommunikationsudstyr, EDB-maskiner, medicinske instrumenter, måleudstyr,kontormaskiner og medicinske produkter. Se iøvrigt Breum, 1991 for en gennemgang af metoden.

12 Tabel 2. Ændringer i antallet af højteknologiske virksomheder og arbejdspladser, , opdelt på amter. 10 Virksomheder Arbejdspladser København/Fr.berg Københavns amt Roskilde amt Frederiksborg amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholm Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Kilde Breum, De nye højteknologiske virksomheders regionale fordeling. Når det undersøges, hvor i landet de nye højteknologiske virksomheder oprettes 19 følger etableringsmønstret i store træk de eksisterende virksomheders lokalisering. Som det fremgår af tabel 3. på næste side, blev der totalt set i periodenl oprettet 205 højteknologiske virksomheder; flest i Københavns amt (45), Frederiksborg amt (28) og færrest i de nyindustrialiserede amtersønderjyllands, Ribe, Ringkøbing og Viborg amter, hvor der tilsammen er oprettet 21 virksomheder. Hovedstadsregionen under et står således for halvdelen af de nyoprette højteknologiske virksomheder i perioden. En "etableringsandel", der understreger områdets funktion som "innovativ" region. Bl.a. udføres 2/3 af dansk erhvervslivs forskning på virksomheder, der er lokaliseret i området, hvor også 73 pct. af samtlige civil- og akademiingeniører i Danmark er koncentreret til (Breum, 1991) 3 Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik, der i samarbejde med Teknologirådet har gennemført et projekt med det formål at udvikle en metode, der gør det muligt at opgøre antallet af nye virksomheder. I projektet er - på nær enkelte undtagelser - anvendt samme definition på højteknologi, som er anvendt i det øvrige datamateriale i oplægget.

13 Tabel 3. Antallet af nyetablerede højteknologiske virksomheder Sjælland og Fyn. Hovedstadsregionen heraf: København og Fr.berg kommune Kbh. amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjælland amt Storstrøms amt Fyns amt Jylland. Sønderjylland 1 Ribe amt 5 Vejle amt 7 Ringkøbing amt 3 Århus amt 23 Viborg amt 5 Nordjylland 17 lait: Kilde: Danmarks Statistik Anm.: I modsætning til tabel 1. og 2. omfatter tabel 3. også virksomheder med under 5 ansatte. Samspillet mellem virksomhed, region og rammebetingelserne. Gennnem inddragelse af eksempler på nye virksomheders betydning for den industrielle udvikling på regionalt niveau er det søgt at beskrive et lille hjørne af de strukturforandringer, der finder sted i industrien på regionalt niveau. Som det er vist, vil der - uanset om slutresultatet af disse forandringer er en samlet tilbagegang eller vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder - altid eksisterer både et fornyelses- og et tilbagegangselement i regionernes industrielle grundlag. Ved at fokusere på de højteknologiske virksomheders lokaliserings- og etableringsmønster er det samtidig illustreret, hvordan de regionale betingelser for at udnytte de seneste teknologiske muligheder afspejles forskelligt i regionerne. For at forstå, hvordan denne differentiering opstår, skal det med inspiration hentet i Maskells (1988) strukturelle tilgang til regionaløkonomien diskuteres, hvilken rolle den "teknologiske udvikling" spiller for forandringerne af de enkelte regioners industri.

14 12 Maskell 20 tager udgangspunkt i samspillet mellem virksomhed og omgivelser og en antagelse om, at konkurrencen altid vil tvinge virksomheder til at søge mod en optimal lokalisering, hvor virksomhedernes krav til omgivelserne imødekommes fuldt ud og derfor antages at give virksomhederne den største profit. Umiddelbart skulle man derfor forvente, at virksomheder konstant ville flytte rundt i geografien på jagt efter den optimale lokalisering. Når virksomheder alligevel ikke flytter rundt mellem regionerne, skyldes det flere forhold. For det første skal de omkostninger og den usikkerhed, der er forbundet med en virksomhedsflytning, nok afholde de fleste virksomheder fra at rykke teltpælene op. For de andet kan det, der på et vist tidspunkt anses for at være en optimal lokalisering - og derfor gav anledning til flytning - senere ændre sig til at at blive suboptimal. De krav virksomheden stiller til omgivelserne, kan således ændre sig med tiden, ligesom omgivelsernes muligheder for at imødekomme virksomhedens krav kan ændre sig grundlæggende. Det er gennem dette samspil mellem virksomhed og omgivelser, at en optimal lokalisering kan ændre sig til at blive suboptimal (og omvendt). De enkelte virksomheder må således løbende tage stilling til en række forhold, der har indflydelse på virksomhedernes udviklingsmuligheder. De strategiske valg der skal foretages har Maskell (1988 s. 157) sammenfattet til at dreje sig om følgende områder: Hvad skal produceres? Hvor meget skal produceres? For hvem skal der produceres? Hvordan skal der produceres? Hvor skal produktionen foregå? Produkt Volume Marked Finansiering Arbejdskraft Organisation Teknologi Lokalisering. De enkelte valg, der skal træffes, påvirker selvfølgelig hinanden og kan i sin yderste konsekvens medføre, at det der tidligere blev opfattet som en optimal lokalisering ændres til at blive suboptimal. I sig selv udgør en suboptimal 20 Gennemgangen af den strukturteoretiske tilgang bygger alene på Maskell (1988).

15 13 lokalisering ikke nødvendigvis et problem, men er konkurrenterne optimalt lokaliseret, kan det få konsekvenser får en suboptimal lokaliseret virksomhed. F.eks. ville forudsætningen for at en virksomhed, der af konkurrencemæssige grunde tvinges til at videreudvikle et bestående produkt fra at være mekanisk styret til at være computerstyret, være, at virksomheden er i besiddelse af den nødvendige kompetence. Er den ikke det, må den teknologiske kompetence tilføres virksomheden i form af f.eks. ansættelse af en ingeniør. Hvis det ikke på lokaliserings stedet er muligt at skaffe en ingeniør kan virksomheden kompensere for denne mangel i omgivelserne på flere måder. Virksomheden kan vælge at eksternalisere udviklingsafdelingen og oprette en filial i et område, hvor det er muligt at rekruttere ingeniører 21. Virksomheden kunne f.eks. også vælge at lade underleverandører udfører arbejdet. For virksomhederne er problemet imidlertid, at der kan opstå situationer, hvor det meget vanskeligt lader sig gøre at løse virksomhedernes problemer gennem lokaliseringsmæssige kompensationer. Disse situationer opstår, når mere ukontrollable forhold - virksomhedernes rammebetingelser - ændrer sig på sådan en måde, at de f.eks. sætter restriktioner på de beslutninger virksomhederne overhovedet kan træffe. Rammebetingelserne bestemmes bl.a. af udviklingen på markedet, den teknologiske udvikling og politiske beslutninger. Med andre ord de eksterne institutionelle forhold i bred forstand. Selv om generelle ændringer i princippet- rammer alle virksomheder, modificeres konsekvenserne for den enkelte virksomhed ( og region ) af de specifikke rammebetingelser, der knytter sig til de enkelte brancher og virksomheder. Et eksempel på ændringer i rammebetingelserne, der rammer regioner forskelligt er de EF-fastsatte reducerede torskekvoter, der har medført at produktionsgrundlaget på Bornholm nu er begyndt at smuldre 22. Ændringer i branchers eller virksomheders rammebetingelser kan således give 21 Se Breum, 1990 for eksempler på jyske højteknologiske virksomheder, der har været tvunget til at anvende denne løsning. 22 Bornholm er det område i Danmark, der er mest afhængig af udviklingen inden for landbrug og fiskeri. I 1989 var hele 60 pct. af de beskæftigede i industrien ansat på virksomheder, der forædler produkter fra det primære erhverv. Da fiskeriet udelukkende har været rettet mod torskefiskeri, har de faldende torskekvoter - fra tons i starten af 1980'erne til tons i 1989 fået alvorlige følger for Bornholms erhvervsliv og befolkning.

16 14 anledning til at virksomheder må sætte nye aktiviteter i gang, opdyrke nye markeder osv. Ved mere gennemgribende forandringer kan virksomhederne blive presset ud i en situation, hvor virksomhedernes krav til lokaliseringen ændres radikalt. Virksomheden, der på grund af ændringer i rammebetingelserne - markedskrav og teknologiske muligheder - valgte at erstatte den mekaniske styring i produktet med computerstyring fik på grund af manglen på ingeniører i området "pludselig" ændret sin tidligere optimale lokalisering til en mere suboptimal beliggenhed. Med denne forståelse af samspillet mellem virksomhed og omgivelser, og dette samspils lokaliseringsmæssige konsekvenser, forklarer Maskell (1988 s. 169) de seneste årtiers omlokalisering af industrien som et spørgsmål om samspillet mellem følgende elementer: - Produktionens karakteristika - dens evne til at reagere på forandringer ved lokaliseringen eller i omverdenen. - Lokaliseringens egenskaber og dens forandring. - Omverdensrelationernes karakteristika - deres udvikling og ændrede geografiske udstrækning. Det er i dette forhold Maskell finder forklaringen på, at den udviklingsmæssige betydning af visse regionale egenskaber i en periode kan være stigende, mens den i andre perioder kan være faldende. Det er således de intraregionale forandringer, der opstår som et resultat af dette samspil, der giver anledning til de overordnede forskydninger i industriens lokaliseringsmønster. Ændringerne i rammebetingelserne har således aktualiseret visse egenskaber i de tidligere udkantsområder i Danmark, mens de tidligere så fordelagtige egenskaber ved de gamle industricentre i mange henseender fik karakter af en direkte ulempe for industrien. Af Maskell er denne tankegang formuleret i "tesen om avancerethedsulemper og tilbageliggenhedsfordele" Begreberne har rødder tilbage til starten af dette århundrede, hvor de blev benyttet til at forklare forskelle på nationale udviklingsforløb. Grundtanken er, at ændringer i rammebetingelserne kan aktualisere krav, der bedre kan tilfredsstilles i mindre udviklede områder end i "de mest udviklede" områder. Maskell udpeger således fraværet af industri i udkantsområderne som en af årsagerne til ændringer i industriens lokalisering. Rigeligheden på erhvervs-

17 Tekno-økonomiske paradigmeskift og industriens intraregionale udvikling. 15 Set i lyset af, at det for det første er dokumenteret, at der oprettes og nedlægges virksomheder i både tilbagegangs- og vækstregioner. For det andet er vist, at der eksisterer store regionale forskelle på de enkelte regioners evne til at udnytte de teknologiske muligheder, er det vanskeligt at udpege generelle egenskaber ved de enkelte regioner, der er aktualiseret eller borteroderet på grund af ændringer i de generelle rammebetingelser. F.eks. er det ikke muligt at betragte Københavnsområdet som et område, hvor den industrielle udvikling generelt hæmmes af tilstedeværelsen af en række "avancerethedsulemper". Det må i hvert fald ikke antages at gælde de 488 nye virksomheder, der er blevet oprettet i området fra 1972 til 1984, eller for de mange højteknologiske virksomheder der er lokaliseret i området. Når tesen om tilbagellggenhedsf ordele og avancerethedsulemper ikke umiddelbart kan forklare dette fænomen, skyldes det, at tesen er udviklet til at forklare de seneste 20 års forskydninger i industriens lokaliseringsmønster mellem regioner. Tesen sigter således mod at forklare slutresultatet af strukturforandringerne i regionerne - den samlede vækst eller tilbagegang i de enkelte regioners antal virksomheder og arbejdspladser. For at forstå, hvordan der på samme tid kan opstå industriel tilbagegang og industriel fornyelse i en region, er det derfor nødvendigt at opbløde det skarpt opdelte begrebssæt, der knytter sig til tesen. Det er med andre ord nødvendigt at nuancere den bagvedliggende tankegang; at ændringer i de generelle rammebetingelser henholdsvis aktualiserer og borteroderer egenskaber i regionerne. Afsluttende skal det derfor forsøges at skitsere en ramme, der kan anvendes til at beskrive, hvordan teknologiske ændringer er med til at forme og forandre den regionale erhvervsudvikling. Da den økonomiske vækst, der prægede de fleste lande i efterkrigstiden af tog i begyndelsen af 1970'erne, skærpedes interessen for en klynge af økonomiske teorier, der har det tilfælles, at de fokuserer på det fænomen, der er blevet arealer og den diciplinerede arbejdskraft er eksempler på sådanne "tilbageliggenhedsfordele". Samtidig ændrede nogle af de fordele, der var bundet til de tidligst industrialiserede områder sig til en direkte ulempe. Det gælder f.eks. manglen på industriarealer og arbejdskraftens fagpolitiske bevidsthed (avancerethedsulemper).

18 16 karakteriseret som "de lange svingninger i økonomien" 24. Den teoriklynge det efterfølgende bygger på, står i vid udstrækning på skulderen af bl.a. Schumpeter, der arbejdede videre i dette spor. Freeman og Perez (1988) har på baggrund af empiriske undersøgelser opstillet fire typer af innovationer, der er karakteriseret ved deres gradvise stigende effekt på den samfundsmæssige udvikling. Incrementale innovationer har kun ringe effekt, mens radikale innovationer f. eks. kan føre til fremvækst af nye markeder. De mere gennemgribende forandringer i samfundet opstår i forbindelse med forandringer i teknologiske systemer, der f.eks. kan give anledning til fremvækst af nye sektorer, mens begrebet teknoøkonomisk paradigme betegner en samlet forandring af produkter, processer, og servicesystemer, der er så grundlæggende, at alle sektorer i økonomien direkte eller indirekte påvirkes af forandringerne. Til et tekno-økonomisk paradigme knytter der sig endvidere en nøglefaktor, der i kraft af brede anvendelsesmuligheder og faldende pris, får afgørende indflydelse på den økonomiske dynamik i samfundet. En sådan nøglefaktor har f.eks. været billig energi, der var afgørende for efterkrigstidens produktionsmodel - masseproduktion. Ved skift i et tekno-økonomisk paradigme ændres det teknologiske grundlag for den økonomiske udvikling derfor radikalt. Det er disse skift, der her skal sidestilles med radikale ændringer i virksomhedernes rammebetingelser, og antages ikke alene at påvirke den nationale industri, men også udviklingen på regionalt niveau. Fremvæksten af et nyt tekno-økonomisk paradigme sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles sideløbende med "det gamle paradigme". F.eks. udviklede mikroelektronikken sig i perioden efter 2. verdenskrig sideløbende med den energibaserede massefremstilling af industriprodukter. Et nyt paradigme tager først over, når grænserne for vækst er nået inden for det gamle paradigme og profitterne derfor trues inden for de produktionsområder, der er knyttet til det gamle paradigme. Forudsætningen for at et nyt paradigme bliver dominerende er imidlertid, at nøglefaktoren - f.eks. mikroelektronik - falder stærkt i pris, har brede anvendelsesmuligheder og kan produceres i tilstrækkelig store mængder. 1 Disse svingninger forbindes ofte med russeren Kondratieff, der i 1920'erne påviste, at den kapitalistiske økonomi udvikler sig cyklisk over 50 årige perioder. Det vil sige bevæger sig fra opgangsperioder over stagnation til egentlig depression og vice verca.

19 17 Det siger sig selv, at overgangen fra et paradigme til et andet medfører dramatiske ændringer i samfundet som helhed. Freeman og Perezt ( 1988, s. 59) nævner bl.a. nye organisationsformer på virksomhederne, en ændret kvalifikationsefterspørgsel, nye lokaliseringsmønstre såvel nationalt som internationalt, oprettelse af nye virksomheder inden for vækstsektorerne, nye forbrugsmønstre og nye former for incrementelle og radikale innovationer. I sådan en omstillingsfase vil der derfor opstå problemer, der skyldes det Freeman og Peretz har karakteriseret som "mismatch between the techo-econimic subsystem and the old socioinstitutional framework" (1988 s.59). I perioder, der er kendetegnet ved så radikale forandringer, må det antages, at virksomhedernes krav til lokaliseringen kan ændre sig markant og det nye teknoøkonomiske paradigme henholdsvis aktualisere og borterodere forskellige egenskaber i de enkelte regioner. I forhold til tesen om avancerethedsulemper og tilbageliggenhedsfordele, er det vigtigt at påpege, at skift i det dominerende tekno-økonomiske paradigme er af så gennemgribende karakter, at der samtidig både aktualiseres og borteroderes egenskaber i regionerne. Hermed er det muligt at nærme sig en forklaring på, hvorfor der i Københavnsområdet, på trods af den samlede industrielle tilbagegang, har fundet en begyndende industriel fornyelse sted, der i store træk bygger på de muligheder, der er knyttet til det nye tekno-økonomiske paradigme - mikroelektronikken. Selvom forklaringen selvfølgelig har skitsens karakter, gør tilgangen det under alle omstændigheder muligt at give en mere nuanceret forklaring på forandringerne i regionernes erhvervsgrundlag. Til at illustrere tankegangen, vil omstruktureringen af Københavnsomradets industri blive brugt som "case." Omstruktureringen af Københavnsomradets industri - en tese. For Københavnsomradets vedkommende medførte skiftet fra det gamle paradigme over mod det nuværende mikroelektronikbaserede paradigme, at en række af de gamle virksomheder, der havde været konkurrencedygtige under det gamle paradigme, efterhånden ikke længere var tidssvarende eller ikke magtede at omstille produktionen til de nye tider. Et konkret eksempel på, hvordan en ny mikroelektronikbaseret teknik fik afgørende indflydelse på en branches udvikling, arbejdsforhold, rationaliseringsmuligheder og kvalifikationsbehov, er skiftet på dagbladene i 1970'erne fra blysats til fotosats.

20 18 Sideløbende med tilbagegangen inden for de "gamle" produktionsområder voksede der imidlertid nye virksomheder frem, der udnyttede de muligheder, som knyttede sig til det nye paradigme. En del af disse virksomheder skal bl.a. findes inden for de højteknologiske produktområder, hvor mikroelektronikken har udgjort en vigtig forudsætning for at det overhovedet har været mulig at oprette en konkurrencedygtig virksomhed (Breum, 1991,b). Det gælder f.eks. de virksomheder, der opererer på det industrielle varemarked, hvor en stigende specialisering og arbejdsdeling har givet plads til små højtspecialiserede virksomheder på markedet. Det er imidlertid ikke kun industrivirksomheder, der har kunnet udnytte de nye tekniske muligheder. Et centralt element i omstruktureringen af Københavnsområdets erhvervsgrundlag, har været en relativ høj vækst inden for den private servicesektor, hvor f.eks. EDB-teknologien i vid udstrækning har kunnet udnyttes til bl.a. at udvikle nye former for serviceydelser. Radikale skift i det dominerende tekno-økonomiske paradigme påvirker imidlertid også det regionale entreprenørielle miljø. Et eksempel herpå er grafisk branche, der er stærkt koncentreret til Københavns kommune. Med den teknologiske udvikling, der i øjeblikket pågår i branchen, tegner der sig et billede af en udvikling, hvor der på grund af bl.a. kravet til anvendelse af avancerede integrerede tekst- og billedbehandlingsanlæg, scannere mm. vil ske en koncentration af virksomheder i branchen. Med de omkostninger, der herefter vil være forbundet med at oprette en teknisk konkurrencedygtig virksomhed i branchen, vil der ganske enkelt ikke være plads til så mange mindre reproanstalter og trykkerier som der traditionelt har været. Til gengæld har f.eks. EDB-teknologien udgjort grundlaget for udviklingen af nye entreprenørielle miljøer som f.eks. EDB-branchen, hvor der oprettes et væld af småvirksomheder, der med skiftende held forsøger at få fodfæste på markedet. Men udviklingen har også givet anledning til fremkomst af konkrete omstillingssproblemer - eller mismatch mellem virksomheders behov og de institutionelle forhold i området. Et eksempel på dette er misforholdet mellem den ledige arbejdskrafts kvalifikationer og de kvalifikationer, der efterspørges i de nye vækstsektorer. De dele af det regionale arbejdsmarked, der var i stand til at opfylde de krav til de kvalifikationer, der blev efterspurgt af virksomheder, der eksisterede under det gamle paradigme, opfylder på mange områder ikke vækstsektorernes kvalifikationsbehov. Ved at inddrage teknologifaktoren som eksempel på radikale ændringer i virksom-

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere