TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING"

Transkript

1 TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING AF: JENS BREUM FORSKNINGSRAPPORTSERIEN NR. 23. JANUAR INSTITUT FOR MILJØ, TEKNOLOGI OG SAMFUND ROSKILDE UNIVERSITETCENTER TEK-SAM - FORLAGET

2 TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING. Oplæg til Nordisk konference: "Teknologiudvikling og regional forandring" AUC d Jens Breum Institut for Miljø, Teknologi og Samfund. Roskilde Universitetscenter

3 TEKNO-ØKONOMISKE PARADIGMESKIFT OG INDUSTRIENS INTRAREGIONALE UDVIKLING. Baggrund og problemstilling. Regionbegrebets "genopdagelse". Alt tyder på, at 1990'erne bliver et årti, hvor "det regionale niveau" kommer til at indgå med større tyngde i de politiske beslutninger og (igen) kommer til at spille en mere udtalt rolle inden for dele af den samfundsvidenskabelige forskning. Den aktuelle interesse for regionbegrebet er på mange måder tæt forbundet med de forandringer, der er foregået i Europa de seneste år. Her har bl.a. den europæiske integrationsproces, og de østeuropæiske nationers begyndende overgang til en markedsorienteret økonomi, været med til at fremtvinge "genopdagelsen" af regionerne. I den aktuelle diskussion af konsekvenserne af realiseringen af de indre marked og udviklingen hen imod en økonomisk og monetær union, optræder begrebet "regionernes Europa" således oftere og oftere 1. Men også begrebet regionalt samarbejde indgår i diskussionen om den europæiske integrationsproces. Her er den bærende idé, at naturligt (geografisk) sammenhængende områder i Europa gennem samarbejde skal forsøge at oparbejde en territoriel styrke, der forbedrer områdernes muligheder for at indgå i konkurrencen med de eksisterende europæiske vækstcentre/ byområder. Regionalt samarbejde over grænserne betragtes med andre ord som et middel til at undgå en (økonomisk) marginalisering i det fremtidige Europa. Et konkret eksempel på en region, hvor et sådant samarbejde søges udviklet, er Rhone- Alpes, Lombardia, Catalunya,Baden-Wurtemberg (Four Motors for Europe). Her har der siden 1988 eksisteret en aftale om bl.a. forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. I en undersøgelse af samarbejdsrelationerne i området, er der således fundet mere end 70 former for samarbejde i forbindelse med f.eks. studenterudveksling, investeringer og mellem univer- En diskussion af begrebet findes f.eks. i: Amin og Malmberg: "Europæisk strukturomvandling - produktionens nya geografi", ERU-rapport 70, Stockholm, 1991.

4 siteter og offentlige og private forskningsinstitutioner (Hingel, 91). 2 I takt med igangsættelsen af reformprocessen i Østeuropa er tankerne om et regionalt samarbejde også blomstret op i Norden. Her er det udviklingen af en stærk Østersøregion, der har stået øverst på dagsordenen med Ministerpræsidenten for Schleswig Holstein Bjørn Engholm som en af arkitekterne bag ideen. Sigtet med dette samarbejde er netop at gøre Østersøregionen konkurrencedygtig overfor bl.a. den centraleuropæiske industri og derigennem forhindre at Nordeuropa udelukkende får status som "Europas ende" 2. I Danmark er der gennem de seneste år også sket forandringer, der har medvirket til at puste nyt liv i regionbegrebet. Det gælder konkret i forbindelse med forsøget på at revitalisere Hovedstadsregionens erhvervsgrundlag og i forbindelse med gennemførelsen af de store tunnel/broprojekter - Storebælt og Øresund. På lovgivningsområdet er tidligere tiders landspolitiske målsætning om at tilstræbe en ligelig udvikling af landet blevet afløst af en "målsætning" om at udnytte de enkelte regioners stærke sider - eller den regionale mangfoldighed 3. Her anses den regionale konkurrenceevne for at være af afgørende betydning i den fremtid, hvor de enkelte regioner ikke alene skal klare sig overfor landets øvrige regioner, men også antages at skulle konkurrere med byer og regioner uden for landets grænser. Et aktuelt lovforslag fremsat af industriministeren 4, om bl.a. kommuners og amtkommuners deltagelse i og medfinansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter, er også et udtryk for, at det regionale og lokale niveau fremover vil komme til at spille en mere aktiv erhvervspolitisk rolle. Endelig er diskussionen om nedbrydningen af de nuværende administrative grænser i Danmark 5, og oprettelsen af to eller tre storregioner 6, endnu et symptom på en vis politisk "angst" for ikke at kunne klare sig i konkurrencen med 2 Se f.eks.: Bjorn Engholm: "Nordeuropas middelhav", kronik i Politiken d jvf. Miljøministeriet, Planstyrelsen: "Landsplanredegørelse 1989". 4 Lovforslag nr. L. 78: "Forslag til lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter" 1. 5 Danmark er administrativt opdelt i 14 amter og 275 kommuner. e Emnet blev bl.a. diskuteret på en erhvervskonference afholdt af Kommunernes Landsforening, se f.eks. "Danske Kommuner" nr.32, 1991.

5 de øvrige europæiske regioner" Regionalpolitiske forandringer. Udover at regionbegrebet i sig selv igen er blevet aktuelt, er der som vist også sket et radikalt skift i den måde hvorpå regionalpolitikken udformes. Dels er erhvervspolitikken blevet regionaliseret yderligere, dels - og det er nok så vigtigt - er der sket et grundlæggende skift i regionalpolitikkens sigte. Harvey (1989) har karakteriseret denne udvikling som en overgang fra "managerialism" til "entrepreneurialism" 8. Lidt forenklet kan man sige, at der på nationalt niveau er sket et skift fra en omfordelingsstrategi til en selvhjælpsstrategi, mens omfordelingsstrategien er flyttet op på et overnationalt niveau, og nu er orienteret mod udligningen af de regionale forskelle blandt EF's medlemslande. Mens et bærende element i regionalpolitikken tidligere bl.a. var centraldirigerede investeringer i infrastruktur og tilskyndelse til omlokalisering af industrien, er disse virkemidler nu nedtonet til fordel for et større element af privat initiativ og en decentralisering af "udviklingsansvaret" til amter og kommuner. Fremover skal de enkelte områders særtræk og styrkepositioner gødes på en sådan måde, at de enkelte regioners udviklingsmuligheder udnyttes optimalt. Udover at regionerne selvfølgelig selv får gavn af en evt. vækst, kan strategien også opfattes som et forsøg på at lade regionerne yde et bidrag til at højne Danmarks chancer for at klare sig i den internationale konkurrence. Opmærksomheden på de regionale produktionsbetingelsers betydning for den nationale konkurrenceevne har under alle omstændigheder været stigende gennem de seneste år. Fra det interregionale til det intraregionale analyseperspektiv. I oplægget tages der udgangspunkt i en "påstand" om, at "skiftet" fra fokus på udviklingen mellem regioner til fokus på udviklingsmulighederne i regioner bør give anledning til udvikling af nye forskningsområder inden for regionaløkonomien. Den stigende interesse for den intraregionale udviklingsproces stiller således helt andre krav til forskningsfeltets metoder og teorier, end de der knytter sig til regionaløkonomiens klassiske objekt - at forklare den ulige Her skal det erindres om, at danske regioner er af en megen beskeden størrelse. Det befolkningsmæssige største amt i Danmark har omkring indbyggere mens f. eks. Toscana i Italien har omkring 3.6 mill. indbyggere. ' Her fra Amin og Malmberg, 1991

6 fordeling af den økonomiske aktivitet mellem regioner. Den stigende fokusering på "samspillet" mellem specifikke regioner og den internationale udvikling og udbredelsen af begreber, der primært betegner regionsinterne forhold - regional konkurrenceevne, regionale særtræk - gør det med andre ord nødvendigt at ofre den intraregionale udviklingsproces 3 langt større metodisk og teoretisk opmærksomhed end det har været tilfældet op gennem 1970'erne og 1980'erne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der vil blive argumenteret for en tilbagevenden til den ideografiske periode, hvor det udelukkende var det særegne ved ethvert område, der var i fokus. Derimod skal det diskuteres, hvorfor metoder og teorier, der er designet til at beskrive og forklare udviklingen mellem regioner er mindre velegnede til at beskrive udviklingsdynamikken i regioner. Det er derfor nødvendigt, at supplere de mere statiske og aggregerede analyser af industriens in terre gionale fordeling, med analyser, der sigter mod at beskrive og forstå samspillet mellem de enkelte regioners særtræk og de ændringer i de nationale og internationale rammebetingelser, der medvirker til at udvikle og forandre erhvervsgrundlaget på regionalt niveau 10. Problemstillingen vil for det første blive diskuteret med afsæt i de problemer, der er forbundet med beskrive og forklare de seneste årtiers omlokalisering af den industrielle aktivitet i Danmark. For det andet gennem en empirisk baseret illustration af, hvorfor intraregionale udviklings- eller forandringsprocesser spiller en afgørende rolle for forståelsen af industriens overordnede omlokalisering. Herefter skal det vises, hvordan der i enhver regional industristruktur eksisterer både et tilbagegangselement oget fornyelseselement (nye virksomheder). Her skal især de nye højteknologiske virksomheders 11 betydning for den regionale udvikling diskuteres. Når det er valgt at sætte fokus på netop denne virksom- Den intraregionale udviklingsproces skal her forstås som det konkrete samspil mellem f.eks. virksomheder og regionale institutioner. Problemet er ikke nyt og kan betragtes som regionaløkonomiens gordiske knude. Maskell (1985) har beskrevet problemet således: "at få formuleret en generel teoretisk ramme, der på en gang betoner de grundlæggende fællestræk i den samfundsmæssige udviklingsproces, og samtidig anerkender den konkrete udviklingsmæssige betydning af de enkelte områders forskellighedes. 260). Højteknologiske virksomheder er her defineret som virksomheder, der fremstiller højteknologiske produkter.

7 hedtype, skyldes det dels, at etableringen af disse virksomheder betragtes som et af de mere markante træk ved de seneste års omstrukturering af den europæiske industri 12. Dels er virksomhedstypen velegnet til at illustrere kvalitative forskelle i industriens lokaliseringsmønster. Endelig vil det regionale fornyelseselement blive sat ind i en mere teoretisk ramme. Inspirationen hentes i den regionale strukturteori 13 med særligt henblik på at diskutere, hvordan den teknologiske udvikling - her fremvæksten af et nyt tekno-økonomisk paradigme -ikke alene påvirker nationers økonomiske udvikling, men også kan udløse grundlæggende strukturforandringer på regionalt niveau. Det interragionale analyseperspektiv. Som det er velkendt var 1970'ernes og 1980'erns kvantitative omlokalisering af industrien så markant, at de undersøgelser der - i hvert fald i Danmark - har haft størst gennemslagskraft, primært har beskæftiget sig med forskydningerne mellem regioner. Konsekvenserne af, at det er dette analyseperspektiv, der har været dominerende har været flere. For det første har der været en tendens til at todele den regionale industriudvikling i henholdsvis vækst- og tilbage gangs regioner. Denne todeling har bl.a. ført til, at de enkelte regioners udvikling er blevet vurderet ud fra en ligheds- eller ulighedsbetragtning, hvor det er de enkelte regioners andelaf landets samlede antal industriarbejdspladser, der har udgjort kriteriet for, hvor på udviklingsskalaen de enkelte regioner er blevet indplaceret. De enkelte regioners udvikling er med andre ord blevet beskrevet generelt, uden større hensyntagen til de enkelte regioners særlige udviklingstræk. For det andet har fokuseringen på de mellemregionale forskydninger i industriens lokaliseringsmønster været med til at forme det officielle billede af, hvad der er det sande billede af regionernes "udviklingsformåen". I Danmark har det f.eks. været en udbredt opfattelse, at industrien i de senest industrialiserede egne af landet (jyske amter) er "ganske avanceret" og områdernes succes et resultat af tilstedeværelsen af et dynamisk iværksættermiljø. De gamle industrielle centre ( Hovedstadsregionen og de større provinskøbstæder ) lider derimod under fraværet af et vitalt iværksættermiljø, og opfattes derfor som områder tømt for industriel dynamik. 12 Se f.eks. David Keeble, I Danmark er denne tilgang udviklet af Maskell (1988) og f.eks. anvendt af Lundmark og Malmberg (1988) til at analysere udviklingen i svensk industris lokaliseringsmønster.

8 Problemet med "konklusioner" af denne art er imidlertid, at de ofte har været baseret på oplysninger om det samlede nettoresultat af udviklingen i antallet af industriarbejdspladser og virksomheder gennem en given periode. Den samlede nettoudvikling er imidlertid slutresultatet af en række forandringer i den samlede virksomhedsbestand. Virksomheder oprettes, nedlægges, udvider indskrænker og flytter til og fra regioner. Bag nettoændringerne i en regions samlede industribeskæftigelse kan der således skjule sig en række forandringer som kan være meget forskellige fra region til region. I region A er den stagnerende industribeskæftigelse måske et resultat af en udvikling, hvor der ikke er sket de store og dramatiske ændringer. Meget få virksomheder lukker eller indskrænker, mens der til gengæld heller ikke oprettes nye virksomheder eller sker de store udvidelser i de bestående virksomheder. I region B er status qou derimod resultatet af en turbolent udvikling, hvor et vitalt iværksættermiljø sikre, at der oprettes tilstrækkeligt med nye arbejdspladser, til at opveje de arbejdspladser, der er gået tabt gennem nedlæggelse af virksomheder og indskrænkninger på bestående virksomheder. At fremkomme med generelle empirisk funderede udsagn om årsagerne til en given regions samlede tilbagegang eller vækst i industribeskæftigelsen er derfor problematisk, hvis det empiriske grundlag bygger på aggregerede opgørelser over den samlede vækst eller tilbagegang i regionen. Isaksen (1986) har påpeget, at problemerne ved denne forklaringstype er, at "der er dårligt samvår mellom de forklaringer som gis og det empiriske grunnlaget som skaffes fra" (s.465). Mens det empiriske grundlag for forklaringerne således hentes i data, der viser de samlede forandringer i f.eks. beskæftigelsen, er det ofte "hændelser" i de enkelte virksomheder og regioner, der spiller en central rolle i forklaringerne på udviklingen. Det intraregionale analyseperspektiv. Gennem de seneste år er der imidlertid udviklet metoder og teknikker, der gør det muligt at nedbryde nettoudviklingen i regionerne i de bestandele, der bestemmer den samlede udvikling. Det vil sige: hvordan den samlede udvikling er fremkommet gennem oprettelser og nedlæggelser af virksomheder, gennem udvidelser og indskrænkninger og ved til- og fraflytning af virksomheder Analysemetoden - bruttokomponentanalysen - kan siges at være velegnet til at frembringe data, der hverken er karakteriseret af anekdotens (casestudiets) manglende repræsentativitet eller aggregatets tilslørede gennemsnitsværdier (Jørgensen, 1987)

9 Gennem inddragelse af datamateriale, der udgør en del af grundlaget for ISUprojektet 15, skal det dokumenteres, hvilken betydning oprettelser og nedlæggelser af virksomheder har haft for udviklingen i to regioner. De to amter er Ringkøbing amt, der repræsenterer et nyindustrialiseret tidligere "udkantsamt" og Københavnsområdet (København og Frederiksberg kommune og Københavns amt), der repræsenterer et industrielt tilbagegangsområde T6. Som det fremgår af tabel 1. på næste side, er der i perioden 1972 til 1984 nedlagt 1039 virksomheder i Københavnsområdet, men samtidig oprettet 488 nye virksomsomheder. I Ringkøbing amt er der oprettet 338 nye virksomheder men også nedlagt 215 virksomheder. På trods af, at slutresultatet af de to regioners samlede udvikling fra 1972 til 1984 er er vidt forskellig, eksisterer der i begge områder både et "tilbagegangselement og et "fornyelseselement". Som der er dokumenteret, spiller oprettelsen af nye virksomheder en ikke ubetydelig rolle for de strukturelle forandringer, der gennem tiden opstår i de enkelte regioners industri. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende for industrien på nationalt niveau. Her blev der i perioden 1972 til 1984 oprettet omkring 2800 nye (overlevende) virksomheder, hvilket svarer til, at 41 pct. af samtlige danske virksomheder i 1984 er oprettet mellem 1972 og For en diskussion af metoden se f.eks. Isaksen (1986) og en kritik se Massey og Meegan, Industriens Struktur Udvikling. Projektet er udført ved Institut for Trafik- Turist og Regionaløkonomi, Handelshøjskolen, Kbh. og følger samtlige danske industrivirksomheders udvikling gennem en årrække. Bl.a. af dækkes det, hvordan nedlæggelser, oprettelser, udvidelser, indskrænkninger samt flytninger i den samlede virksomhedsbestand påvirker strukturudviklingen i industrien. 5 I Ringkøbing amt er antallet af virksomheder vokset fra 544 i 1972 til 644 i 1980 og 743 i lait er antallet af industriarbejdspladser steget fra omkring i 1972 til omkring i I Københavnsområdet er antallet af virksomheder faldet fra 1835 i 1972 til 1335 i 1980 og 1181 i lait er antallet af industriarbejdspladser faldet fra 128.ooo til omkring

10 Tabel 1. Oprettelser og nedlæggelser af industrivirksomheder Københavnsområdet 8 Ringkøbing amt Oprettet Nedlagt "Balance" Kilde: Breum, 1991 Anm.: Opgjort excl- mejerier og incl. filialer Samtidig blev der imidlertid nedlagt omkring 3300 virksomheder - svarende til at 46 pct. af de eksisterende virksomheder i 1972 er blevet nedlagt i perioden. Beskæftigelsesmæssigt blev der skabt omkring nye arbejdspladser gennem nyoprettelser og tabt arbejdspladser gennem nedlæggelser af virksomheder (Breum, 1991). Som nævnt har fremvæksten af nye højteknologiske virksomheder været et (omdiskuteret) træk ved de seneste årtiers globale omstrukturering af industrien. Mest kendt er nok fremvæksten af nye konkurrencestærke højteknologiske centre på landkortet. Det gælder f.eks. M4 -korridoren (motorvej fra London til Bristol), Sillicon Valley osv. I sig selv behøver højteknologiske virksomheder ikke være mere perspektivrige end så meget andet. Imidlertid antages det, at disse virksomheder kan bidrage med teknologisk fornyelse, vækst og et eksportpotentiale, der kan være med til at øge andelen af højteknologiske produkter i den danske eksportsammensætning 1 7. Men hvor er de danske højteknologiske virksomheder lokaliseret, og hvor oprettes de nye højteknologiske virksomheder? I det efterfølgende skal dette spørgsmål besvares gennem inddragelse af empirisk materiale. Herudover vil det blive vist, hvordan der sideløbende med den kvantitative omlokalisering af industrien også har fundet en teknologisk eller kvalitativ forandring sted af industristrukturen i de gamle industriregioner. 17 Når dette anses for at være nødvendigt, hænger det bl.a. sammen med det såkaldte strukturproblem i dansk industri - at dansk industris eksportsammensætning overvejende er rettet mod lavvækstmarkeder og ikke mod højvækstmarkederne, hvor de højteknologiske produkter spiller en væsentlig rolle.

11 Højteknologisk industri i Danmark? I 1987 var der 535 højteknologiske virksomheder 18 i Danmark, hvilket betyder, at denne virksomhedtype kun udgør en beskeden andel af det samlede antal industrivirksomheder (7,5 pct.). lait var der i 1987 beskæftigede omkring 46.ooo personer på disse virksomheder - svarende til 11,6 pct. af samtlige beskæftigede i industrien. Når den regionale fordeling af de højteknologiske virksomheder og arbejdspladser undersøges viser det sig, at Hovedstadsregionen, der oplevede en massiv industriel tilbagegang op gennem 1970 og 1980'erne, rummer lidt over halvdelen af samtlige højteknologiske virksomheder og 57 pct. af alle de danske højteknologiske arbejdspladser. I de jyske nyindustrialiserede amter er de højteknologiske virksomheder derimod kun repræsenteret i et beskedent omfang. Undtagelsen er her Nordjyllands amt, der rummer godt og vel 10 pct. af samtlige højteknologivirksomheder og næsten 8 pct af arbejdspladserne. De fire tidligere "udkantsamter" - Ringkøbing, Ribe, Viborg og Sønderjylland - rummer tilsammen ikke flere højteknologiske virksomheder, end der er i Nordjyllands amt. Når udviklingen inden for "højteknologisektoren" betragtes over en tiårig periode, viser det sig, at der har været en tilvækst på omkring arbejdspladser og 188 virksomheder fra 1977 til Som det fremgår af tabel 2. på næste side, har næsten 55 pct. af tilvæksten i antallet af arbejdspladser fundet sted i Københavns og Frederiksborg amter. Tilvæksten af nye virksomheder er mindre koncentreret end tilvæksten i antallet af arbejdspladser. Således har 1/3 af tilvæksten fundet sted i Hovedstadsområdet. Men også i Nordjyllands amt har tilvæksten været relativ høj - et tilvækstmønster, der stort set følger de eksisterende virksomheders lokaliseringsmønster. 18 Oplysningerne stammer fra en undersøgelse af teknologiniveauet i den samlede danske industri. I undersøgelsen er samtlige virksomheder klassificeret efter om de fremstiller produkter af højteknologisk karakter eller af mellem- eller lavteknologisk art. Klassifikationsssystemet bygger på et OECD-udarbejdet klassifikationssystem af teknologiindholdet i produkter. I forbindelse med udarbejdelsen af "Langtidsutredningen" i Sverige (SOU, 1987) er der med udgangspunkt i OECD's system foretaget en "oversættelse" af varegrupperne (SITC) til branchenomenklaturen (ISIC). Med dette som udgangs punkt, er der foretaget en særkørsel af det danske industriregister. De højteknologiske virksomheder fremstiller bl.a. telekommunikationsudstyr, EDB-maskiner, medicinske instrumenter, måleudstyr,kontormaskiner og medicinske produkter. Se iøvrigt Breum, 1991 for en gennemgang af metoden.

12 Tabel 2. Ændringer i antallet af højteknologiske virksomheder og arbejdspladser, , opdelt på amter. 10 Virksomheder Arbejdspladser København/Fr.berg Københavns amt Roskilde amt Frederiksborg amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholm Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Kilde Breum, De nye højteknologiske virksomheders regionale fordeling. Når det undersøges, hvor i landet de nye højteknologiske virksomheder oprettes 19 følger etableringsmønstret i store træk de eksisterende virksomheders lokalisering. Som det fremgår af tabel 3. på næste side, blev der totalt set i periodenl oprettet 205 højteknologiske virksomheder; flest i Københavns amt (45), Frederiksborg amt (28) og færrest i de nyindustrialiserede amtersønderjyllands, Ribe, Ringkøbing og Viborg amter, hvor der tilsammen er oprettet 21 virksomheder. Hovedstadsregionen under et står således for halvdelen af de nyoprette højteknologiske virksomheder i perioden. En "etableringsandel", der understreger områdets funktion som "innovativ" region. Bl.a. udføres 2/3 af dansk erhvervslivs forskning på virksomheder, der er lokaliseret i området, hvor også 73 pct. af samtlige civil- og akademiingeniører i Danmark er koncentreret til (Breum, 1991) 3 Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistik, der i samarbejde med Teknologirådet har gennemført et projekt med det formål at udvikle en metode, der gør det muligt at opgøre antallet af nye virksomheder. I projektet er - på nær enkelte undtagelser - anvendt samme definition på højteknologi, som er anvendt i det øvrige datamateriale i oplægget.

13 Tabel 3. Antallet af nyetablerede højteknologiske virksomheder Sjælland og Fyn. Hovedstadsregionen heraf: København og Fr.berg kommune Kbh. amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjælland amt Storstrøms amt Fyns amt Jylland. Sønderjylland 1 Ribe amt 5 Vejle amt 7 Ringkøbing amt 3 Århus amt 23 Viborg amt 5 Nordjylland 17 lait: Kilde: Danmarks Statistik Anm.: I modsætning til tabel 1. og 2. omfatter tabel 3. også virksomheder med under 5 ansatte. Samspillet mellem virksomhed, region og rammebetingelserne. Gennnem inddragelse af eksempler på nye virksomheders betydning for den industrielle udvikling på regionalt niveau er det søgt at beskrive et lille hjørne af de strukturforandringer, der finder sted i industrien på regionalt niveau. Som det er vist, vil der - uanset om slutresultatet af disse forandringer er en samlet tilbagegang eller vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder - altid eksisterer både et fornyelses- og et tilbagegangselement i regionernes industrielle grundlag. Ved at fokusere på de højteknologiske virksomheders lokaliserings- og etableringsmønster er det samtidig illustreret, hvordan de regionale betingelser for at udnytte de seneste teknologiske muligheder afspejles forskelligt i regionerne. For at forstå, hvordan denne differentiering opstår, skal det med inspiration hentet i Maskells (1988) strukturelle tilgang til regionaløkonomien diskuteres, hvilken rolle den "teknologiske udvikling" spiller for forandringerne af de enkelte regioners industri.

14 12 Maskell 20 tager udgangspunkt i samspillet mellem virksomhed og omgivelser og en antagelse om, at konkurrencen altid vil tvinge virksomheder til at søge mod en optimal lokalisering, hvor virksomhedernes krav til omgivelserne imødekommes fuldt ud og derfor antages at give virksomhederne den største profit. Umiddelbart skulle man derfor forvente, at virksomheder konstant ville flytte rundt i geografien på jagt efter den optimale lokalisering. Når virksomheder alligevel ikke flytter rundt mellem regionerne, skyldes det flere forhold. For det første skal de omkostninger og den usikkerhed, der er forbundet med en virksomhedsflytning, nok afholde de fleste virksomheder fra at rykke teltpælene op. For de andet kan det, der på et vist tidspunkt anses for at være en optimal lokalisering - og derfor gav anledning til flytning - senere ændre sig til at at blive suboptimal. De krav virksomheden stiller til omgivelserne, kan således ændre sig med tiden, ligesom omgivelsernes muligheder for at imødekomme virksomhedens krav kan ændre sig grundlæggende. Det er gennem dette samspil mellem virksomhed og omgivelser, at en optimal lokalisering kan ændre sig til at blive suboptimal (og omvendt). De enkelte virksomheder må således løbende tage stilling til en række forhold, der har indflydelse på virksomhedernes udviklingsmuligheder. De strategiske valg der skal foretages har Maskell (1988 s. 157) sammenfattet til at dreje sig om følgende områder: Hvad skal produceres? Hvor meget skal produceres? For hvem skal der produceres? Hvordan skal der produceres? Hvor skal produktionen foregå? Produkt Volume Marked Finansiering Arbejdskraft Organisation Teknologi Lokalisering. De enkelte valg, der skal træffes, påvirker selvfølgelig hinanden og kan i sin yderste konsekvens medføre, at det der tidligere blev opfattet som en optimal lokalisering ændres til at blive suboptimal. I sig selv udgør en suboptimal 20 Gennemgangen af den strukturteoretiske tilgang bygger alene på Maskell (1988).

15 13 lokalisering ikke nødvendigvis et problem, men er konkurrenterne optimalt lokaliseret, kan det få konsekvenser får en suboptimal lokaliseret virksomhed. F.eks. ville forudsætningen for at en virksomhed, der af konkurrencemæssige grunde tvinges til at videreudvikle et bestående produkt fra at være mekanisk styret til at være computerstyret, være, at virksomheden er i besiddelse af den nødvendige kompetence. Er den ikke det, må den teknologiske kompetence tilføres virksomheden i form af f.eks. ansættelse af en ingeniør. Hvis det ikke på lokaliserings stedet er muligt at skaffe en ingeniør kan virksomheden kompensere for denne mangel i omgivelserne på flere måder. Virksomheden kan vælge at eksternalisere udviklingsafdelingen og oprette en filial i et område, hvor det er muligt at rekruttere ingeniører 21. Virksomheden kunne f.eks. også vælge at lade underleverandører udfører arbejdet. For virksomhederne er problemet imidlertid, at der kan opstå situationer, hvor det meget vanskeligt lader sig gøre at løse virksomhedernes problemer gennem lokaliseringsmæssige kompensationer. Disse situationer opstår, når mere ukontrollable forhold - virksomhedernes rammebetingelser - ændrer sig på sådan en måde, at de f.eks. sætter restriktioner på de beslutninger virksomhederne overhovedet kan træffe. Rammebetingelserne bestemmes bl.a. af udviklingen på markedet, den teknologiske udvikling og politiske beslutninger. Med andre ord de eksterne institutionelle forhold i bred forstand. Selv om generelle ændringer i princippet- rammer alle virksomheder, modificeres konsekvenserne for den enkelte virksomhed ( og region ) af de specifikke rammebetingelser, der knytter sig til de enkelte brancher og virksomheder. Et eksempel på ændringer i rammebetingelserne, der rammer regioner forskelligt er de EF-fastsatte reducerede torskekvoter, der har medført at produktionsgrundlaget på Bornholm nu er begyndt at smuldre 22. Ændringer i branchers eller virksomheders rammebetingelser kan således give 21 Se Breum, 1990 for eksempler på jyske højteknologiske virksomheder, der har været tvunget til at anvende denne løsning. 22 Bornholm er det område i Danmark, der er mest afhængig af udviklingen inden for landbrug og fiskeri. I 1989 var hele 60 pct. af de beskæftigede i industrien ansat på virksomheder, der forædler produkter fra det primære erhverv. Da fiskeriet udelukkende har været rettet mod torskefiskeri, har de faldende torskekvoter - fra tons i starten af 1980'erne til tons i 1989 fået alvorlige følger for Bornholms erhvervsliv og befolkning.

16 14 anledning til at virksomheder må sætte nye aktiviteter i gang, opdyrke nye markeder osv. Ved mere gennemgribende forandringer kan virksomhederne blive presset ud i en situation, hvor virksomhedernes krav til lokaliseringen ændres radikalt. Virksomheden, der på grund af ændringer i rammebetingelserne - markedskrav og teknologiske muligheder - valgte at erstatte den mekaniske styring i produktet med computerstyring fik på grund af manglen på ingeniører i området "pludselig" ændret sin tidligere optimale lokalisering til en mere suboptimal beliggenhed. Med denne forståelse af samspillet mellem virksomhed og omgivelser, og dette samspils lokaliseringsmæssige konsekvenser, forklarer Maskell (1988 s. 169) de seneste årtiers omlokalisering af industrien som et spørgsmål om samspillet mellem følgende elementer: - Produktionens karakteristika - dens evne til at reagere på forandringer ved lokaliseringen eller i omverdenen. - Lokaliseringens egenskaber og dens forandring. - Omverdensrelationernes karakteristika - deres udvikling og ændrede geografiske udstrækning. Det er i dette forhold Maskell finder forklaringen på, at den udviklingsmæssige betydning af visse regionale egenskaber i en periode kan være stigende, mens den i andre perioder kan være faldende. Det er således de intraregionale forandringer, der opstår som et resultat af dette samspil, der giver anledning til de overordnede forskydninger i industriens lokaliseringsmønster. Ændringerne i rammebetingelserne har således aktualiseret visse egenskaber i de tidligere udkantsområder i Danmark, mens de tidligere så fordelagtige egenskaber ved de gamle industricentre i mange henseender fik karakter af en direkte ulempe for industrien. Af Maskell er denne tankegang formuleret i "tesen om avancerethedsulemper og tilbageliggenhedsfordele" Begreberne har rødder tilbage til starten af dette århundrede, hvor de blev benyttet til at forklare forskelle på nationale udviklingsforløb. Grundtanken er, at ændringer i rammebetingelserne kan aktualisere krav, der bedre kan tilfredsstilles i mindre udviklede områder end i "de mest udviklede" områder. Maskell udpeger således fraværet af industri i udkantsområderne som en af årsagerne til ændringer i industriens lokalisering. Rigeligheden på erhvervs-

17 Tekno-økonomiske paradigmeskift og industriens intraregionale udvikling. 15 Set i lyset af, at det for det første er dokumenteret, at der oprettes og nedlægges virksomheder i både tilbagegangs- og vækstregioner. For det andet er vist, at der eksisterer store regionale forskelle på de enkelte regioners evne til at udnytte de teknologiske muligheder, er det vanskeligt at udpege generelle egenskaber ved de enkelte regioner, der er aktualiseret eller borteroderet på grund af ændringer i de generelle rammebetingelser. F.eks. er det ikke muligt at betragte Københavnsområdet som et område, hvor den industrielle udvikling generelt hæmmes af tilstedeværelsen af en række "avancerethedsulemper". Det må i hvert fald ikke antages at gælde de 488 nye virksomheder, der er blevet oprettet i området fra 1972 til 1984, eller for de mange højteknologiske virksomheder der er lokaliseret i området. Når tesen om tilbagellggenhedsf ordele og avancerethedsulemper ikke umiddelbart kan forklare dette fænomen, skyldes det, at tesen er udviklet til at forklare de seneste 20 års forskydninger i industriens lokaliseringsmønster mellem regioner. Tesen sigter således mod at forklare slutresultatet af strukturforandringerne i regionerne - den samlede vækst eller tilbagegang i de enkelte regioners antal virksomheder og arbejdspladser. For at forstå, hvordan der på samme tid kan opstå industriel tilbagegang og industriel fornyelse i en region, er det derfor nødvendigt at opbløde det skarpt opdelte begrebssæt, der knytter sig til tesen. Det er med andre ord nødvendigt at nuancere den bagvedliggende tankegang; at ændringer i de generelle rammebetingelser henholdsvis aktualiserer og borteroderer egenskaber i regionerne. Afsluttende skal det derfor forsøges at skitsere en ramme, der kan anvendes til at beskrive, hvordan teknologiske ændringer er med til at forme og forandre den regionale erhvervsudvikling. Da den økonomiske vækst, der prægede de fleste lande i efterkrigstiden af tog i begyndelsen af 1970'erne, skærpedes interessen for en klynge af økonomiske teorier, der har det tilfælles, at de fokuserer på det fænomen, der er blevet arealer og den diciplinerede arbejdskraft er eksempler på sådanne "tilbageliggenhedsfordele". Samtidig ændrede nogle af de fordele, der var bundet til de tidligst industrialiserede områder sig til en direkte ulempe. Det gælder f.eks. manglen på industriarealer og arbejdskraftens fagpolitiske bevidsthed (avancerethedsulemper).

18 16 karakteriseret som "de lange svingninger i økonomien" 24. Den teoriklynge det efterfølgende bygger på, står i vid udstrækning på skulderen af bl.a. Schumpeter, der arbejdede videre i dette spor. Freeman og Perez (1988) har på baggrund af empiriske undersøgelser opstillet fire typer af innovationer, der er karakteriseret ved deres gradvise stigende effekt på den samfundsmæssige udvikling. Incrementale innovationer har kun ringe effekt, mens radikale innovationer f. eks. kan føre til fremvækst af nye markeder. De mere gennemgribende forandringer i samfundet opstår i forbindelse med forandringer i teknologiske systemer, der f.eks. kan give anledning til fremvækst af nye sektorer, mens begrebet teknoøkonomisk paradigme betegner en samlet forandring af produkter, processer, og servicesystemer, der er så grundlæggende, at alle sektorer i økonomien direkte eller indirekte påvirkes af forandringerne. Til et tekno-økonomisk paradigme knytter der sig endvidere en nøglefaktor, der i kraft af brede anvendelsesmuligheder og faldende pris, får afgørende indflydelse på den økonomiske dynamik i samfundet. En sådan nøglefaktor har f.eks. været billig energi, der var afgørende for efterkrigstidens produktionsmodel - masseproduktion. Ved skift i et tekno-økonomisk paradigme ændres det teknologiske grundlag for den økonomiske udvikling derfor radikalt. Det er disse skift, der her skal sidestilles med radikale ændringer i virksomhedernes rammebetingelser, og antages ikke alene at påvirke den nationale industri, men også udviklingen på regionalt niveau. Fremvæksten af et nyt tekno-økonomisk paradigme sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles sideløbende med "det gamle paradigme". F.eks. udviklede mikroelektronikken sig i perioden efter 2. verdenskrig sideløbende med den energibaserede massefremstilling af industriprodukter. Et nyt paradigme tager først over, når grænserne for vækst er nået inden for det gamle paradigme og profitterne derfor trues inden for de produktionsområder, der er knyttet til det gamle paradigme. Forudsætningen for at et nyt paradigme bliver dominerende er imidlertid, at nøglefaktoren - f.eks. mikroelektronik - falder stærkt i pris, har brede anvendelsesmuligheder og kan produceres i tilstrækkelig store mængder. 1 Disse svingninger forbindes ofte med russeren Kondratieff, der i 1920'erne påviste, at den kapitalistiske økonomi udvikler sig cyklisk over 50 årige perioder. Det vil sige bevæger sig fra opgangsperioder over stagnation til egentlig depression og vice verca.

19 17 Det siger sig selv, at overgangen fra et paradigme til et andet medfører dramatiske ændringer i samfundet som helhed. Freeman og Perezt ( 1988, s. 59) nævner bl.a. nye organisationsformer på virksomhederne, en ændret kvalifikationsefterspørgsel, nye lokaliseringsmønstre såvel nationalt som internationalt, oprettelse af nye virksomheder inden for vækstsektorerne, nye forbrugsmønstre og nye former for incrementelle og radikale innovationer. I sådan en omstillingsfase vil der derfor opstå problemer, der skyldes det Freeman og Peretz har karakteriseret som "mismatch between the techo-econimic subsystem and the old socioinstitutional framework" (1988 s.59). I perioder, der er kendetegnet ved så radikale forandringer, må det antages, at virksomhedernes krav til lokaliseringen kan ændre sig markant og det nye teknoøkonomiske paradigme henholdsvis aktualisere og borterodere forskellige egenskaber i de enkelte regioner. I forhold til tesen om avancerethedsulemper og tilbageliggenhedsfordele, er det vigtigt at påpege, at skift i det dominerende tekno-økonomiske paradigme er af så gennemgribende karakter, at der samtidig både aktualiseres og borteroderes egenskaber i regionerne. Hermed er det muligt at nærme sig en forklaring på, hvorfor der i Københavnsområdet, på trods af den samlede industrielle tilbagegang, har fundet en begyndende industriel fornyelse sted, der i store træk bygger på de muligheder, der er knyttet til det nye tekno-økonomiske paradigme - mikroelektronikken. Selvom forklaringen selvfølgelig har skitsens karakter, gør tilgangen det under alle omstændigheder muligt at give en mere nuanceret forklaring på forandringerne i regionernes erhvervsgrundlag. Til at illustrere tankegangen, vil omstruktureringen af Københavnsomradets industri blive brugt som "case." Omstruktureringen af Københavnsomradets industri - en tese. For Københavnsomradets vedkommende medførte skiftet fra det gamle paradigme over mod det nuværende mikroelektronikbaserede paradigme, at en række af de gamle virksomheder, der havde været konkurrencedygtige under det gamle paradigme, efterhånden ikke længere var tidssvarende eller ikke magtede at omstille produktionen til de nye tider. Et konkret eksempel på, hvordan en ny mikroelektronikbaseret teknik fik afgørende indflydelse på en branches udvikling, arbejdsforhold, rationaliseringsmuligheder og kvalifikationsbehov, er skiftet på dagbladene i 1970'erne fra blysats til fotosats.

20 18 Sideløbende med tilbagegangen inden for de "gamle" produktionsområder voksede der imidlertid nye virksomheder frem, der udnyttede de muligheder, som knyttede sig til det nye paradigme. En del af disse virksomheder skal bl.a. findes inden for de højteknologiske produktområder, hvor mikroelektronikken har udgjort en vigtig forudsætning for at det overhovedet har været mulig at oprette en konkurrencedygtig virksomhed (Breum, 1991,b). Det gælder f.eks. de virksomheder, der opererer på det industrielle varemarked, hvor en stigende specialisering og arbejdsdeling har givet plads til små højtspecialiserede virksomheder på markedet. Det er imidlertid ikke kun industrivirksomheder, der har kunnet udnytte de nye tekniske muligheder. Et centralt element i omstruktureringen af Københavnsområdets erhvervsgrundlag, har været en relativ høj vækst inden for den private servicesektor, hvor f.eks. EDB-teknologien i vid udstrækning har kunnet udnyttes til bl.a. at udvikle nye former for serviceydelser. Radikale skift i det dominerende tekno-økonomiske paradigme påvirker imidlertid også det regionale entreprenørielle miljø. Et eksempel herpå er grafisk branche, der er stærkt koncentreret til Københavns kommune. Med den teknologiske udvikling, der i øjeblikket pågår i branchen, tegner der sig et billede af en udvikling, hvor der på grund af bl.a. kravet til anvendelse af avancerede integrerede tekst- og billedbehandlingsanlæg, scannere mm. vil ske en koncentration af virksomheder i branchen. Med de omkostninger, der herefter vil være forbundet med at oprette en teknisk konkurrencedygtig virksomhed i branchen, vil der ganske enkelt ikke være plads til så mange mindre reproanstalter og trykkerier som der traditionelt har været. Til gengæld har f.eks. EDB-teknologien udgjort grundlaget for udviklingen af nye entreprenørielle miljøer som f.eks. EDB-branchen, hvor der oprettes et væld af småvirksomheder, der med skiftende held forsøger at få fodfæste på markedet. Men udviklingen har også givet anledning til fremkomst af konkrete omstillingssproblemer - eller mismatch mellem virksomheders behov og de institutionelle forhold i området. Et eksempel på dette er misforholdet mellem den ledige arbejdskrafts kvalifikationer og de kvalifikationer, der efterspørges i de nye vækstsektorer. De dele af det regionale arbejdsmarked, der var i stand til at opfylde de krav til de kvalifikationer, der blev efterspurgt af virksomheder, der eksisterede under det gamle paradigme, opfylder på mange områder ikke vækstsektorernes kvalifikationsbehov. Ved at inddrage teknologifaktoren som eksempel på radikale ændringer i virksom-

Publication date: 1992

Publication date: 1992 Tekno-økonomiske paradigmeskift og industriens intraregionale udvikling oplæg til nordisk konference: "Teknologiudvikling og regional forandring", AUC d. 20.- 22.11.91 Breum, Jens Publication date: 1992

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Konjunktur for 4. kvartal

Konjunktur for 4. kvartal Syddanske konjunkturer November 18 Konjunktur for 4. kvartal Det gode liv Syddansk erhvervsliv skal styrkes og udvikles i hele regionen, så Syddanmark er klar til fremtidens nationale og globale konkurrence.

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft.

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft. Danmark uden kanter Danske virksomheder trodser snak om op- og nedtursområder de er massivt til stede udenfor de store byer. Geografi er ikke et benspænd for erhvervssucces. Danmark uden kanter Danske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Konjunkturer for 3. kvartal

Konjunkturer for 3. kvartal Syddanske konjunkturer Juni 18 Konjunkturer for 3. kvartal Det gode liv Den syddanske udvikling skal styrkes i hele regionen, så Syddanmark er klar til fremtidens nationale og globale konkurrence. Udviklingsmuligheder

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj 7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Fortsat faldende ledighed blandt kontorlokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken

Fortsat faldende ledighed blandt kontorlokaler. Bygningsbestanden. Oline-Lokalebørs Statistikken i fremtiden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Fortsat faldende ledighed blandt kontorlokaler Gennem det seneste kvartal er ledigheden for kontorlokaler fortsat faldende i hovedstadsområdet og er nu faldet til 3,8 pct.

Læs mere

Midtjyske virksomheder har fået lettere ved at skaffe arbejdskraft

Midtjyske virksomheder har fået lettere ved at skaffe arbejdskraft Jysk Analyse 15. september 2009 Midtjyske virksomheder har fået lettere ved at skaffe arbejdskraft Arbejdskraft. Både store og små midtjyske virksomheder har lettere ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

52 PCT. TROR PÅ ØGET VÆKST I DET NYE ÅR

52 PCT. TROR PÅ ØGET VÆKST I DET NYE ÅR 52 PCT. TROR PÅ ØGET VÆKST I DET NYE ÅR ÅRSUDSIGT 2017 2017 tegner til at blive et godt år for de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark. Et flertal tror på stigende omsætning i 2017. Især brancherne

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT GÅR UD OVER MEDARBEJDERNE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT GÅR UD OVER MEDARBEJDERNE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT GÅR UD OVER MEDARBEJDERNE Kvalificeret arbejdskraft er fortsat en mangelvare. Seks ud af ti virksomheder i Region Syddanmark, der søger arbejdskraft, har problemer med at finde den

Læs mere

Tabelsamling. Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)

Tabelsamling. Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Dansk erhvervslivs innovation 2004 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Konjunkturer for 2. kvartal

Konjunkturer for 2. kvartal Syddanske konjunkturer April 18 Konjunkturer for 2. kvartal Det gode liv Syddansk erhvervsliv skal styrkes og udvikles i hele regionen, så Syddanmark er klar til fremtidens nationale og globale konkurrence.

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere