Ordrup Skole. Kvalitetsrapport 2014/2015. Kvalitetsteamet

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014/2015 Kvalitetsteamet

2 Indhold Indledning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Organisatorisk kvalitet... 5 Analyse og vurdering af organisatorisk kvalitet... 5 Elever... 6 Medarbejderfravær... 7 Økonomi... 8 Faglig Kvalitet... 9 Analyse og vurdering af faglige kvalitet... 9 Kompetencedækning Planlagte timer og skoleugens længde Brugeroplevet kvalitet Analyse og vurdering af brugeroplevet kvalitet Forældretilfredshedsundersøgelsen Elevfravær Trivselsmåling klasse Trivselsmåling klasse Antal skoleskift fra skolen til andre folkeskoler eller privatskoler, klasse Resultater Analyse og vurdering af resultaterne Matematiktest Nationale måltal Afgangsprøver ved afslutning af grundskoleforløb Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Figurliste Tabelliste Bilag 1. Forældretilfredshedsundersøgelse... ii Bilag 2. Kompetencedækning... xv Side 1 af 51

3 Indledning I Gentofte kommune udarbejdes der hvert andet år kvalitetsrapporter for skoleområdet på hhv. kommuneniveau og skoleniveau (Lovbekendtgørelse nr. 665 af 14. juni 2014). Den samlede rapport samt rapporterne for de enkelte skoler vil bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside primo marts Formålet med denne kvalitetsrapport er at give et samlet billede af kvaliteten på skolen. Nærværende kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 omhandler specifik viden om den enkelte skole. Noget af den viden, der præsenteres i rapporten, kan have været tilgængelig for skoleledelsen tidligere og vil derfor være genkendelig. I det tilfælde at enkelte temaer fra rapporten allerede har været drøftet på skolen, indgår resultaterne af drøftelserne i analysen af det pågældende kvalitetsområde. Rapporten er opdelt i fire hoveddele. Den organisatoriske kvalitet, der blandt andet omhandler tilrettelæggelsen af de rammer, der ligger til grund for opnåelsen af den faglige, brugeroplevede kvalitet og resultaterne. Fx arbejdsform, økonomi, tid og medarbejderfravær mv. Den brugeroplevede kvalitet omhandler, hvordan brugerne af skolen opfatter kvaliteten af den service og af de ydelser, som de modtager. Den faglige kvalitet omhandler lovmæssige timetal og kompetencedækning af undervisningen. Resultaterne omhandler elevernes resultater i prøver undervejs i skoleforløbet og ved afslutningen, elevernes uddannelsesparathed samt deres uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb. De tre kvalitetselementer udgør hvert sit hjørne i en kvalitetstrekant og er indbyrdes afhængige. Sammen er de tre hjørner de vigtigste faktorer for skolens resultater. Elevernes resultaterne er dermed et produkt af tre af hinanden afhængige kvalitetsområder, som skolens ledelse sammen med elever, medarbejdere og bestyrelse løbende skal søge at prioritere og tilpasse, således at resultaterne bliver fortsat bedre. Organisatorisk kvalitet Resultater Faglig kvalitet Brugeroplevet kvalitet Side 2 af 51

4 Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten tegner et billede af en skole, hvor faglig progression og trivsel går hånd i hånd. Der er med afsæt i kvalitetsrapportens data, meget at være glade for og stolte af på. Ud over de data, der er repræsenteret i denne rapport, er det vores oplevelse, at skolen på mange måder står stærkt rustet med kompetente lærere og pædagoger, et tæt samarbejde med forældrene og generelt med skolen som et stærkt samlingspunkt i lokalområdet. Vi oplever en stærk, positiv interesse for, og har oplevet stigende elevtal gennem flere år, hvilket underbygges af en stor tilfredshed og trivsel fra både forældre og børn, som det kommer til udtryk i forældretilfredshedsundersøgelsen og trivselsmålingen. Vi er glade for, at de positive resultater er fastholdt og i mange tilfælde udbygget, også under den nuværende implementering af folkeskolereformens elementer og intentioner. Der foreligger data, som påviser stor progression inden for læsning i hele skoleforløbet samt matematik i indskolingen. Disse resultater er opnået ved en målrettet og struktureret indsats af de faglige vejledere i samarbejde med skolens pædagogiske personale. Der er fra vores side et ønske om fremadrettet at kunne afsætte mere tid til samarbejde mellem vejledere og pædagogisk personale. I forhold til de faglige resultater ved slutningen af skoleforløbet er det ligeledes meget positivt at konstatere, at de områder, vi igennem de senere år har sat fokus på, har opnået styrkede resultater. Vi ser en generel positiv udvikling når vi sammenligner afgangsresultaterne med kommunens gennemsnit såvel som med vores resultater tidligere år. Vi ønsker at fastholde skolens fokusområder, som angivet i skolens strategiplan, så vi også i de kommende år retter bevågenhed på synlig læring, hverdagskommunikation, den varierede skoledag og trivsel i fællesskabet samt den fortsatte udvikling af skolen som en attraktiv arbejdsplads. Den sidste del rummer bl.a. arbejdet med faglige vejledere og andre elementer af læringsledelse samt et fagligt, refleksivt arbejdsfællesskab. Den nye organisering af skolens ledelsesteam, hvor to af skolens læsevejledere er trådt ind i skoleledelsen med ansvar for læringsledelsen på skolen, understøtter den fortsatte udvikling af læringscenteret og arbejdet med synlig læring. Der ligger i vore øjne et stort potentiale i en opskrivning af læringsledernes ledelsestid til fuld tid, da netop læringsledelse har en stor positiv effekt på elevernes faglige progression. Fra august 2015 er fritidscentret igen blevet organiseret som en del af skolen, og vi ser et pædagoglærersamarbejde, der er i en rigtig spændende udvikling, på samme måde som vi gennem de sidste ti år har set for klasse. Lærere og pædagogers tætte samarbejde er i vore øjne en del af svaret på at kunne fastholde den høje trivsel og tilfredshed, og på samme tid være med til at udfolde intentionerne om den varierede, sammenhængende skolehverdag. Vi ser også potentialer i forhold til integrationen mellem GFO og FC, så vi i endnu højere grad arbejder som én samlet skole. Side 3 af 51

5 Sammenfattende oplever vi, at vi på står på et stærkt fundament i forhold til det, der ligger os på sinde. Det er vores ambition, at vi også i mødet med udfordringerne de kommende år, tager vores afsæt i og bringer de mange elementer, hvor vi allerede har en stærk kultur og nogle stærke resultater, med os. Side 4 af 51

6 Organisatorisk kvalitet Den organisatoriske kvalitet er dokumenteret ved antal børn, klassekvotient, medarbejderfravær og økonomi. Tabellerne i dette kapitel skal give et overblik over skolens størrelse og rentabilitet. Analyse og vurdering af organisatorisk kvalitet Vi glæder os over det stigende elevtal, som svarer til vores oplevelse af at være en populær skole med stor søgning, hvilket tyder på, at det arbejde, lærere og pædagoger yder i hverdagen er af konstant høj kvalitet. Udviklingen ses både i det samlede elevtal og i klassekvotienter. Vores elever trives, vi tiltrækker elever udefra, og arbejder bevidst på at bevare de gode relationer og en respektfuld omgangsform. Dette bekræftes i trivselsundersøgelsen fra foråret 2015, der viser, at eleverne i høj grad trives på. For fremadrettet at fastholde den gode trivsel, har vi i dette skoleår bl.a. udarbejdet et årshjul for AKT (adfærd, kontakt og trivsel), hvor udgangspunktet er den forebyggende indsats på udvalgte årgange. Medarbejderfravær: Vi må konstatere, at medarbejderfraværet blandt lærerne har haft en lille stigning. Vi har i skoleåret 14/15 haft 4 medarbejdere, der har været langtidssyge. I forhold til korttidsfraværet er der også en lille stigning. Udslagsgivende for dette har i vores optik været en ny arbejdstidsaftale for lærerne og ny skolereform. Efter gennemførelse af en APV i juni har MED sat fokus på overskrifterne Tid og planlægning, MinUddannelse og Ledelse og medarbejder. Første tiltag i denne forbindelse er et ønske om at skabe større fleksibilitet i medarbejdernes arbejdsdag. En forsøgsaftale er indgået mellem skoleleder og TR om at gå fra Tilstedeværelsestid til Tilgængelighedstid. Samtidig er vi i gang med at evaluere forsøget med at forlænge skoleåret. For elevernes vedkommende 205 skoledage, og for lærernes vedkommende 210 arbejdsdage. Vi kan med tilfredshed se, at medarbejderfraværet er faldende i GFO`en. Økonomi Det forholdsvis store udsving mellem 2013 og 2014 kan først fremmest tilskrives lockout i 2013, der medførte ekstraudgifter til kompenserende undervisning i Side 5 af 51

7 Elever Tabel 1 Antal elever og antal elever pr. køn Skoleår Antal elever 2012/ / / Køn Antal elever pr. køn 2014/2015 Drenge 353 Piger 406 Note 1: Elevtallet er opgjort den 5/ Figur 1 Antal elever opdelt på klassetrin og køn Note 1: Elevtallet er opgjort den 5/ Note 2: Skolen har 3 klasser pr. årgang Side 6 af 51

8 Tabel 2 Klassekvotient på skolen og i Gentofte Kommune samlet set Klassekvotient Indskoling Mellemtrin Udskoling 2014/ ,7 24,3 22,1 2013/ ,8 23,2 21,8 2012/13 23,9 23,4 22,8 2011/12 22,0 22,4 20,7 2010/11 20,4 23,3 19,7 GK 2014/ ,4 23,9 21,1 2013/ ,6 24,0 21,2 2012/13 24,1 23,7 21,0 2011/12 24,0 23,4 21,4 2010/11 23,4 23,3 21,4 Note 1: Elevtallet er opgjort den 1/ Medarbejderfravær Tabel 3 Medarbejderfravær 13/14 14/15 13/14 14/15 GFO Ordrup Langtidssygdom 2,2% 3,1% Langtidssygdom 1,5% 0,6% Korttidssygdom 2,9% 3,2% Korttidssygdom 3,1% 2,7% GK gennemsnit GK gennemsnit Langtidssygdom 1,7% 1,6% Langtidssygdom 3,1% 2,6% Korttidssygdom 2,6% 2,9% Korttidssygdom 3,3% 3,5% Note 1: Fraværsprocenten beregnes som "Antal fraværsdage" / "Samlet antal dagsværk" Note 2: Langtidsfravær er fravær mere end 14 dage i sammenhængende periode Note 3: Fravær er sygdom og arbejdsskade Side 7 af 51

9 Økonomi Tabel 4 Udgifter pr. elev fra Udgifter pr. elev 2014 (i kroner) total 2014 GK gennem-snit Lønninger Heraf specialundervisning Heraf midler til VITO og suppl. dansk som andetsprog (sidstnævnte udskilt fra 2014) Uddannelse Aktivitetsudgifter Administration og forsikring Rengøring Pris pr. elev Note 1: Tabellen er udregnet i løbende priser Note 2*: Beløbet angiver midler tildelt Bakkegårdsskolen til varetagelse af VITO-opgaven samt midler til supplerede dansk som andetsprog på Bakkegårdsskolen og Tjørnegårdsskolen. Udskilt fra Side 8 af 51

10 Faglig Kvalitet Den faglige kvalitet er her udtrykt ved: kompetencedækning, elevernes gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelse på skolen og planlagte timer for undervisningen. Analyse og vurdering af faglige kvalitet Vi er meget opmærksomme på, at kravet om fuld linjefagsdækning i 2020 kræver strategier og handlinger nu. Vi har derfor sat et arbejde i gang med henblik på at få undersøgt, hvordan kompetencedækningen ser ud i dette skoleår og vil handle på det i forhold til rekruttering af nye lærere. Allerede nu er vi ved rekruttering af lærere opmærksomme på at ansætte lærere med stærke faglige kompetencer inden for de respektive fag. Vi kan da også konstatere, at kompetencedækningen er bedret siden sidste kvalitetsrapport. Der er fortsat fag, hvor kompetencedækningen er lavere end ønsket, hvilket til dels kan tilskrives at lærere med kompetencer svarende til linjefag ikke er registreret som dette (fx i tysk). Det er kontinuerligt vores ambition at besætte opgaverne i hver klasse bedst muligt. Det gøres ud fra en afvejning, hvor linjefagskompetencer spiller ind sammen med pædagogiske overvejelser, der bl.a. indebærer, at der særligt i de yngste klasser ikke ønskes for mange forskellige lærere. På har vi valgt at planlægge med flere timer i dansk og matematik i klasse for at styrke kernefagene i den del af skoleforløbet, hvor der i høj grad er fokus på at de erhvervede basale faglige færdigheder skal anvendes bredere. Side 9 af 51

11 Kompetencedækning Kompetencedækningen er udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Figur 4 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Note 2: Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Side 10 af 51

12 Figur 7 Andel af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i udvalgte fag. Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Note 2: Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Note 3: For en komplet liste over kompetencedækning se Bilag 2. Planlagte timer og skoleugens længde Tabel 5 Planlagte timer i fag med minimumstimetal Dansk Matematik Historie KL KL KL KL KL KL KL KL KL Ordrup skole Timetal UVM GK Gennemsnit Note 1: Minimumstimetallet er det lovfastsatte antal timer en folkeskole som minimum skal undervise eleverne. Det har hidtil været opgjort på fagblokke i treårige perioder. Efter ændring af folkeskoleloven skal timetallet nu opgøres årligt. Formålet er at kunne sikre, at det lovpligtige timetal bliver udbudt til eleverne. Note 2: Her gengives kun de lovpligtige timer i: Dansk, Matematik og Historie samt den samlede skoleuges længde. Tabel 6 Skoleugens længde Klokketimer/uge/klassetrin KL KL KL Ordrup skole 30,0 33,5 35,0 Timetal UVM 30,0 33,0 35,0 GK Gennemsnit 30,1 33,2 34,9 Note 1: Klokketimer er udregnet på skoleår med 40 skoleuger Side 11 af 51

13 Brugeroplevet kvalitet Den brugeroplevede kvalitet er udtrykt ved: Forældretilfredshed, elevtrivsel og elevfravær. Dette kapitel skal give en indikation af kvaliteten på skolen, som den bliver oplevet af brugerne. Grafen nedenfor viser forældrenes tilfredshed i juni 2015 sammenholdt med tilfredsheden i Hvis forskellen er mindre end +/- 2 procent vil tilfredsheden normalt blive defineret som uændret, da det svarer til den statistiske usikkerhed. Ved forskelle på mellem 2 og 10 procent er der grund til at være opmærksom, mens ændringer på mere end 10 procent kalder på særlig opmærksomhed. Af bilag fremgår grafer, der viser resultatet af forældretilfredshedsundersøgelsen fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Tabel 7 Svarprocenter i forældretilfredshedsundersøgelsen FTU svarprocenter Indskoling Mellemtrin Udskoling I alt Skole Svarprocent Svarprocent Svarprocent Svarprocent OR I alt (ekskl. Ungdomsskolen) Svarprocenter i trivselsmålingen kl 4.-9.kl svarprocent svarprocent OR 93% 9 GK 89% 84% Analyse og vurdering af brugeroplevet kvalitet Forældretilfredshed: Vi noterer med tilfredshed, at har en meget høj svarprocent i forældretilfredshedsundersøgelsen samt at den generelle tilfredshed er meget høj på skolen. Det er også glædeligt at konstatere, at selv på områder med den laveste score lokalt set, ligger højt og at vi samlet set ligger over kommunegennemsnittet. Der er særlig opmærksomhed på de fysiske rammer, hvor vi forventer større tilfredshed efter indvielsen af den nye bygning til udskoling og etablering af nye udearealer i tilknytning dertil. Elevtilfredshed: Både drenge og piger trives godt på Ordrup skole. Eleverne er meget glade for deres skole og deres klasse. Vi bemærker dog, at eleverne oplever, at de ikke har nogen særlig stor indflydelse på, hvad de arbejder med i timerne. Årshjul for et systematisk arbejde med elevernes trivsel er under implementering på skolen. Side 12 af 51

14 Forældretilfredshedsundersøgelsen Figur klasse Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet Side 13 af 51 Forældretilfredshed, Ordrup skole, skolespørgsmål Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Skolens fysiske rammer - Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner mv.) Skolens fysiske rammer - Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Samarbejde - Skolens ledelse Samarbejde - Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer (fx nysgerrighed, evne til at sætte sig mål, handle og tænke kreativt og selvstændigt) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Steget mere end 1, ifht Steget mindre end 1 ifht Reduceret mindre end 1 ifht Reduceret mere end 1 ifht Gentofte Kommunegennemsnit 2015

15 Forældretilfredshed, Figur 9 GFO (0.-3. klasse) Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet Side 14 af 51 Forældretilfredshed, Ordrup skole, GFO spørgsmål samlet tilfredshed med barnets GFO - Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns GFO? Hvor tilfreds er du med: - GFO?ensudendørsfaciliteter (skolegård/legeplads, boldbaner mv.) Hvor tilfreds er du med: - GFO?ens fysiske rammerindendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Hvor tilfreds er du med GFO'ens åbningstider? Samarbejde GFO - Hvor tilfreds er du med dialogen og samarbejdet om dit barn mellem GFO og dig/jer som forældre? GFO-pæd.indsats - Personaletsindsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov GFO-pæd.indsats - Personalets indsats for at skabekontakt mellem dit barn og de øvrige børn GFO-pæd.indsats - GFO'ens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad GFO-pæd.indsats - Personaletsindsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn ogforståelse for andre og indgå i grupper) GFO-pæd.indsats - Personaletspædagogiske indsats i forhold til dit barn GFO-pæd.indsats - Ditbarns fysiske aktivitet mens det er i GFO GFO-pæd.indsats - Aktiviteternei GFO?en Steget mere end 1, ifht Steget mindre end 1 ifht Reduceret mindre end 1 ifht Reduceret mere end 1 ifht Gentofte Kommunegennemsnit 2015

16 Elevfravær Figur 10 Gennemsnitlig elevfravær Figur 11 Gennemsnitlig elevfravær pr. køn Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Side 15 af 51

17 Trivselsmåling klasse Figur 12 Resultater fra trivselsmåling klasse Andelen af elever der har svaret en af de to bedste svarmuligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Er du glad for din skole? har svaret Ja, meget eller Ja, lidt. Side 16 af 51 Ordrup skole, klasse % 95% 97% 99% 96% 98% 92% 97% 99% 95% 99% 91% 93% 9 98% 95% 98% % 1 Er toiletterne på skolen rene? Er jeres klasselokale rart at være i? Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? Lærer du noget spændende i skolen? Er timerne kedelige? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Kan du koncentrere dig i timerne? Er du god til at løse dine problemer? Har du ondt i hovedet, når du er i skole? Har du ondt i maven, når du er i skole? Er du glad for dine lærere? Kan du lide pauserne i skolen? Føler du dig alene i skolen? Er du glad for din klasse? Er du glad for din skole? Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mere end 5%) Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end 5%) Minimal forskel ifht. Kommunegns. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end -5%) Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mere end -5%)

18 Trivselsmåling klasse synlig læring og social trivsel Figur 13 Resultater vedr. synlig Læring Andelen af elever der har svaret en af de to bedste svarmuligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Er du glad for din skole? har svaret Ja, meget eller Ja, lidt. Andelen af elever som har svaret den mest negative kategori Side 17 af 51

19 Side 18 af 51 Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Hele Landet Kommune Skole Figur 14 Social trivsel Social Trivsel 10 3% 2% 1% 3% 2% 1% 6% 5% 5% 4% 3% 1% 4% 3% 3% 6% 4% 4% 9% 8% 9% 1 7% 7% % 99% 99% 97% 99% 99% 94% 94% 95% 96% 97% 99% 95% 97% 96% 94% 96% 96% 91% 92% 92% 91% 93% 93% Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Kan du lide pauserne i skolen? Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? Andelen af elever der har svaret en af de to bedste svarmuligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Er du glad for din skole? har svaret Ja, meget eller Ja, lidt. Andelen af elever der har svaret den mest negative kategori

20 Trivselsmåling klasse Figur 15 Resultater fra trivselsmåling klasse Grafen viser, andelen af elever der har svaret en af de to bedste svar muligheder på det pågældende spørgsmål. F.eks. på spørgsmålet; Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? har svaret Gode eller Virkelig gode. Side 19 af 51 Ordrup skole, klasse % 75% 71% 84% 79% 78% 84% 84% 83% 76% 87% 82% 79% 94% 84% % 1 Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Er du bange for at blive til grin i skolen? Er du blevet mobbet i dette skoleår? Andre elever accepterer mig, som jeg er. De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. Jeg kan godt lide pauserne i skolen. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Føler du dig ensom? Er du glad for din klasse? Er du glad for din skole? Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. Kan du koncentrere dig i timerne? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Faglig trivsel Faglig trivsel Social trivsel Social trivsel Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mere end 5%) Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end 5%) Minimal forskel ifht. Kommunegns. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end -5%) Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mere end -5%)

21 Figur 16 Trivselsmåling klasse, fortsat Side 20 af 51 Ordrup skole, klasse % 48% 81% 46% 51% 91% 76% 71% 55% 91% 77% 63% 98% 74% 57% 58% % 33% 34% 23% 16% Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? Støtte og inspiration Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. Er undervisningen kedelig? Er undervisningen spændende? Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. Møder dine lærere præcist til undervisningen? Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? støtte orden øvrige Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mere end 5%) Positiv forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end 5%) Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Ro og orden Hvor tit har du ondt i maven? Minimal forskel ifht. Kommunegns. Hvor tit har du ondt i hovedet? Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mindre end -5%) Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. Negativ forskel ifht. Kommunegns. (Mere end -5%) Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? Øvrige Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. Jeg synes godt om udeområderne på min skole. Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

22 Trivselsmåling klasse synlig læring og social trivsel Figur 17 Resultater vedr. synlig læring De to mest positive svarkategorier Den midterste svarkategori De to mest negative svarkategorier Side 21 af 51

23 Figur 18 Social Trivsel Side 22 af 51 De to mest positive svarkategorier Den midterste svarkategori De to mest negative svarkategorier

24 Antal skoleskift fra skolen til andre folkeskoler eller privatskoler, klasse Tabel 8 Antal skoleskift fra skolen Skoleskift fra 1/ til 31/ klasse udefinerbar anden kommune Elever udmeldt til... GK folkeskole privatskole anden skole Total Gentofte Kommune Samlet Gentofte Kommune Gennemsnit Note 1: Tallene er beregnet ved udtræt af ændringer i elevtal fra TEA i perioden til og med Note 2: I skemaet indgår ikke elever fra VITO, idrætslinjen, femårige gymnasieforløb samt udrejste og lign. Side 23 af 51

25 Resultater Elevernes resultater bliver belyst med deres resultater i de kommunale matematiktest, nationale test, elevernes karakterer inklusiv udregning af socioøkonomiske reference for eleverne. Der indgår også data om elevernes uddannelsesparathed og uddannelsesmønster. Denne del af rapporten viser udvalgte resultater, og er samtidig en indikator for, hvordan skolen udvikler sig. Analyse og vurdering af resultaterne Kvalitetsrapport 2014/15 Analyse og vurdering af resultaterne: De faglige resultater undervejs i skoleforløbet: Vi kan på baggrund af de nationale test i læsning 2. klasse, 6. klasse og 8. klasse se, at vores fokus på læsning gennem hele skoleforløbet skaber progression hos eleverne. På har vi igennem en årrække testet alle klassetrin og afholdt læsekonferencer med lærerne som en fast struktur. Endvidere har vi sammen med kommunens øvrige skoler haft et læseprojekt med udfoldelse af gode læsestrategier. Det bemærkes, at 8. klassernes udvikling af læsere, der opnår gode resultater, er steget markant. Vi er nysgerrige på, hvad der ligger bag den dalende udvikling i andelen af de allerdygtigste elever mellem 4. og 6. klasse. s indskolingselever præsterer langt over normen i matematiktestene. Det glæder os. har en fast struktur, hvor alle klasser i indskolingen testes med efterfølgende afholdelse af matematikfaglige konferencer med underviserne i indskolingen. Vi er nysgerrige på den gruppe af usikre piger, der dukker op på 4. klassetrin, set i sammenhæng med figur 22, der viser karaktergennemsnittet i matematik på køn i 9. klasse. Her er pigernes karaktergennemsnit 1,2 lavere. De faglige resultater ved afslutning af skoleforløbet: er stolte af, at vores elever klarer sig så godt i afgangsprøverne. I tabel 12 bider vi mærke i: - Det flotte resultat i dansk retstavning. Vi har i nogle år haft fokus på retstavning og grammatik i udskolingen. - Vi er stolte over resultatet i mundtlig engelsk. Side 24 af 51

26 - Vi er nysgerrige på, hvorfor matematik problemløsning er signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference. Vi er nysgerrige på den kønsmæssige forskel i figur 21, der viser karaktergennemsnittet i dansk, hvor drengene scorer 1,3 lavere end pigerne. Matematiktest De kommunale matematiktest gennemføres årligt i foråret. Tabel 9 Antal elever der har gennemført kommunal matematiktest I alt Antal elever Antal testede elever (matematiktest) Tabel 10 De kommunale testresultater i matematik i de seneste 3 år sammenlignet med landsnorm Kommunal test antal med historik 2014/ / /2013 Matematik Sikkert Usikkert Ikke Sikkert Usikkert Ikke Sikkert Usikkert Ikke indlært indlært Indlært indlært indlært Indlært indlært indlært Indlært 1. klasse 81% 12% 6% 93% 7% 9 7% 3% 2. klasse 99% 1% 83% 14% 3% 91% 9% 3. klasse 96% 3% 1% 93% 7% 86% 12% 3% 4. klasse 97% 3% 96% 4% 95% 5% Gennemsnit GK 2014/ / /2013 Matematik Matematik Matematik Sikre Usikre Ikke IndlæSikre Usikre Ikke IndlæSikre Usikre Ikke Indlært 1. klasse 92% 7% 1% 91% 8% 2% 91% 7% 2% 2. klasse 95% 4% 1% 95% 4% 1% 94% 5% 1% 3. klasse 96% 3% 97% 2% 96% 3% 1% 4. klasse 96% 3% 93% 6% 1% 95% 4% 1% Norm 1. klasse 77% 19% 4% 2. klasse 77% 19% 4% 3. klasse 77% 19% 4% 4. klasse 77% 19% 4% Note 1: Norm er beregnet på landsplan Side 25 af 51

27 Tabel 11 Ét klassetrins udvikling i de kommunale matematiktest Sikre Aktuelle klasseniveau i 2011/ / / / / klasse 93% 91% 93% 97% 2. klasse 91% 86% 96% 3. klasse 92% 95% 4. klasse 93% Usikre Aktuelle klasseniveau i 2011/ / / / / klasse 7% 9% 7% 3% 2. klasse 6% 12% 4% 3. klasse 6% 5% 4. klasse 7% Ikke indlært Aktuelle klasseniveau i 2011/ / / / / klasse 2. klasse 3% 3% 3. klasse 1% 4. klasse Side 26 af 51

28 Figur 19 Resultater i matematiktest på køn Nationale måltal Se analyse Side 27 af 51

29 Afgangsprøver ved afslutning af grundskoleforløb De 8 bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I beregning af karaktergennemsnittet for dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. Figur 20 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag på køn Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Side 28 af 51

30 Figur 21 Karaktergennemsnit i dansk pr. køn, 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Figur 22 Karaktergennemsnit i matematik pr. køn, 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Tabel 12 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. køn, 9. klasse Ordrup skole Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Drenge 96,9% 98,5% 98,2% Piger 100, 98,8% 93,4% Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Kun elever, der aflagt alle prøver i dansk og matematik indgår i beregningen. Note 2: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Side 29 af 51

31 Socioøkonomisk reference Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 13 opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karakter- S ocioøk. Forskel Karakter- S ocioøk. Forskel Karakter- S ocioøk. Forskel gennem- snit reference gennem- snit reference gennem- snit reference Dansk Læsning 7,9 7,5 0,4 7,9 7,5 0,4 7,3 7,5-0,2 E ngelsk Fysik/kemi M atematik M undtlig Retskrivning S kriftlig M undtlig P raktisk/mundtlig M atematisk problemløsning 9,2 8,3 7,2 9,1 8,5 8,8 S koleår S koleår S koleår 2014/ / / , ,0* 9 8,6 0,4 8,3 0 6,9 7,2-0,3 6,4 7,3-0,9* 7,5-0,3 7 7,4-0,4 7,2 7,2 0 9,1 0 8,6 8,7-0,1 8,5 8,7-0,2 7,9 0,6 8 7,6 0,4 8,4 7,5 0,9* 8,3 0,5 7,6 7,5 0,1 6,5 7,2-0,7* M atematiske færdigheder 8,1 8,4-0,3 7,7 8-0,3 7,4 8-0,6 G ennemsnit /////////////// 8,4 8,3 0,1 8 7,9 0,1 7,6 7,7-0,1 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Beskrivelse af socioøkonomisk reference findes på uvm.dk/socrefgrundskolekar. Side 30 af 51

32 Tabel 14 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer over 3 skoleår S koleår 2012/ /2015 Fag Fagdiciplin Karakter- gennem- Dansk Læsning 7,7 M undtlig Retskrivning S kriftlig E ngelsk M undtlig 8,7 Fysik/kemi M atematik P raktisk/mundtli g M atematisk problemløsning 9,4 7,2 7,1 8,3 7,6 S ocioøk. reference Forskel 7,5 0,2 8,8 0,6* 7,6-0,4 7,3-0,2 8,8-0,1 7,7 0,6* 7,6 0 M atematiske færdigheder 7,7 8,1-0,4 G ennemsnit /////////////// 8 7,9 0,1 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb Figur 23 Andel der vurderes uddannelsesparat af vejleder pr. 1. marts Note 1: Ovenstående viser kun elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Kun elevernes 1. prioritetsvalg opgøres. Note 2: Figuren viser ikke, om vurderingen omstødes af den uddannelsesinstitution der søges. Note 3: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Side 31 af 51

33 Figur 24 Andel af elever der forlader grundskolen med ungdomsuddannelse som førsteprioritetsvalg, pr. køn Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 3: Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Side 32 af 51

34 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Figur 25 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås elever, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Note 3: År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Side 33 af 51

35 Figur 26 Påbegyndt ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Side 34 af 51

36 Figurliste Figur 1 Antal elever opdelt på klassetrin og køn... 6 Figur 2 andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækningfigur 3 Antal elever opdelt på klassetrin og køn... 6 Figur 4 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Figur klassefigur 6 andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Figur 7 Andel af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i udvalgte fag Figur klasse Figur 9 GFO (0.-3. klasse) Figur 10 Gennemsnitlig elevfravær Figur 11 Gennemsnitlig elevfravær pr. køn Figur 12 Resultater fra trivselsmåling klasse Figur 13 Resultater vedr. synlig Læring Figur 14 Social trivsel Figur 15 Resultater fra trivselsmåling klasse Figur 16 Trivselsmåling klasse, fortsat Figur 17 Resultater vedr. synlig læring Figur 18 Social Trivsel Figur 19 Resultater i matematiktest på køn Figur 20 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag på køn Figur 21 Karaktergennemsnit i dansk pr. køn, 9. klasse Figur 22 Karaktergennemsnit i matematik pr. køn, 9. klasse Figur 23 Andel der vurderes uddannelsesparat af vejleder pr. 1. marts Figur 24 Andel af elever der forlader grundskolen med ungdomsuddannelse som førsteprioritetsvalg, pr. køn Figur 25 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Figur 26 Påbegyndt ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Tabelliste Tabel 1 Antal elever og antal elever pr. køn... 6 Tabel 2 Klassekvotient på skolen og i Gentofte Kommune samlet set... 7 Tabel 3 Medarbejderfravær... 7 Tabel 4 Udgifter pr. elev fra Tabel 5 Planlagte timer i fag med minimumstimetal Tabel 6 Skoleugens længde Tabel 7 Svarprocenter i forældretilfredshedsundersøgelsen Tabel 8 Antal skoleskift fra skolen Tabel 9 Antal elever der har gennemført kommunal matematiktest Tabel 10 De kommunale testresultater i matematik i de seneste 3 år sammenlignet med landsnorm Tabel 11 Ét klassetrins udvikling i de kommunale matematiktest Tabel 12 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. køn, 9. klasse Tabel 13 opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Tabel 14 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer over 3 skoleår Side 35 af 51

37 Bilagssider i

38 Bilag 1. Forældretilfredshedsundersøgelse Forældretilfredshed, klasse Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet ii

39 Forældretilfredshed, klasse Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet iii Forældretilfredshed, Ordrup skole, mellemtrin, skolespørgsmål Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Skolens fysiske rammer - Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner mv.) Skolens fysiske rammer - Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Samarbejde - Skolens ledelse Samarbejde - Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer (fx nysgerrighed, evne til at sætte sig mål, handle og tænke kreativt og selvstændigt) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Steget mere end 1 forbedret ifht Steget mindre end 1 ifht Reduceret mindre end 1 ifht Reduceret mere end 1 ifht Gentofte Kommunegennemsnit 2015

40 Forældretilfredshed, klasse Grafen viser udvikling i forældretilfredshed mellem 2013 og 2015 målingen, samt skolens 2015 resultat i forhold til kommunegennemsnittet iv Forældretilfredshed, Ordrup skole, udskoling, skolespørgsmål Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Skolens fysiske rammer - Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner mv.) Skolens fysiske rammer - Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Samarbejde - Skolens ledelse Samarbejde - Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Pædagogisk indsats (lærerne) - Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer (fx nysgerrighed, evne til at sætte sig mål, handle og tænke kreativt og selvstændigt) Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Steget mere end 1 forbedret ifht Steget mindre end 1 ifht Reduceret mindre end 1 ifht Reduceret mere end 1 ifht Gentofte Kommunegennemsnit 2015

41 0.-9. klasse A Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? B Dit barns faglige udbytte af undervisningen 10 7% 5% 13% 11% 11% 13% 15% 19% 10 9% 6% 11% 15% 11% 14% 16% 18% 4 84% 75% 67% 4 76% 83% 74% 66% Landsgnst. Landsgnst. C Skolens indsats for at udfordre dit barn D Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 10 12% 8% 17% 22% 16% 13% 18% 17% 10 13% 11% 15% 24% 22% 23% 22% 28% 4 66% 75% 65% 71% 4 65% 5 1% Landsgnst. 2% 2% 2% Landsgnst. E 10 Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) 9% 23% 3% 19% 8% 21% F 10 Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen 8% 5% 9% 14% 17% 17% 16% 22% 4 66% 77% 69% 4 72% 79% 71% 62% 2% 2% 2% Landsgnst. 3% 2% 2% Landsgnst. G 10 Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 6% 6% 8% 1 17% 13% 16% 19% H 10 Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer 11% 9% 12% 1 22% 19% 21% 24% 4 77% 81% 76% 71% 4 66% 72% 66% 67% 1% 1% Landsgnst. 1% 1% 1% Landsgnst. Meget utilfreds/utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Hverken Tilfreds/Utilfreds Ved ikke/ikke relevant v

42 0.-9. klasse fortsat I 10 Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 5% 7% 1 1 J 10 Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 4% 7% 8% 1 14% 13% 14% 14% 25% 19% 4 81% 76% 77% 4 67% 69% 68% 71% Landsgnst. 4% 4% 4% Landsgnst. K 10 Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 9% 7% 11% 12% 14% 15% 18% 24% L 10 Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer 9% 7% 11% 27% 24% 26% 24% % 78% 71% 64% 4 63% 67% 61% 47% Landsgnst. 1% 1% 1% Landsgnst. M Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) N Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner mv.) 10 16% 13% 16% 16% 16% 21% 22% 21% 10 3% 7% 9% 11% 12% 17% 19% 17% 4 67% 71% 62% 57% 4 86% 73% 65% Landsgnst. Landsgnst. O Samarbejde - Skolens ledelse 10 11% 8% 18% 1 26% 26% 26% 33% 4 59% 43% 65% 4% 6% 5% Landsgnst. Meget utilfreds/utilfreds Hverken Tilfreds/Utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Ved ikke/ikke relevant vi

43 Indskoling A Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? B Dit barns faglige udbytte af undervisningen 10 3% 4% 7% 7% 11% 12% 10 4% 5% 7% % 4 89% 86% 81% 4 86% 85% 82% C Skolens indsats for at udfordre dit barn D Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 10 5% 6% % 9% 11% 19% 19% 17% 16% 23% 4 76% 75% 72% 4 72% 65% 66% 1% 4% 3% 3% E 10 Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) 3% 1% 5% 15% 19% 16% F 10 Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen 5% 5% 6% 1 13% 13% 4 78% 77% 4 81% 78% 2% 2% 2% 5% 2% 3% G 10 Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 4% 6% 5% 12% 1 13% H 10 Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer 5% 7% 8% 18% 16% 19% 4 84% 84% 81% 4 76% 76% 72% 1% 1% 1% Meget utilfreds/utilfreds Hverken Tilfreds/Utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Ved ikke/ikke relevant vii

44 Indskoling fortsat I 10 Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 4% 7% 7% 8% 12% 12% J 10 Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 4% 7% 5% 19% 17% 17% 4 87% 81% 4 73% 74% 75% 4% 3% 3% K 10 Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 5% 6% 9% 9% 15% 16% L 10 Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer 6% 5% 19% 21% 1 22% 4 86% 79% 75% 4 74% 73% 66% 1% 2% 1% M Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) N Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner mv.) 10 8% 7% 12% 13% 17% 22% 10 4% 11% % 4 61% 4 84% 81% 76% O Samarbejde - Skolens ledelse 10 5% 8% 29% 27% 16% 35% 4 59% 59% 43% 7% 5% 6% Meget utilfreds/utilfreds Hverken Tilfreds/Utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Ved ikke/ikke relevant viii

45 GFO A 10 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns GFO? 2% 6% 8% 12% 1 17% B 10 Hvor tilfreds er du med dialogen og samarbejdet om dit barn mellem GFO og dig/jer som forældre? 4% 19% 1 17% 16% % % 72% 52% 1% 2% 2% C 10 Personalets pædagogiske indsats i forhold til dit barn 2% 6% 17% 15% 15% 24% D 10 Personalets indsats for at tage udgangspunkt i dit barns behov 3% 7% 22% 25% 13% 31% 4 79% 75% 56% 2% 4% 4% 4 71% 61% 49% 4% 7% 7% E 10 Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer 3% 6% 16% 16% 12% 27% F 10 GFO'ens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 2% 9% 6% 1 14% 4 78% 74% 55% 4 88% 67% 3% 5% 6% 1% 2% G 10 Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn 3% 21% 8% 11% 22% 28% H 10 Aktiviteterne i GFO'en 3% 5% 13% 13% 15% 21% 4 73% 66% 54% 4 84% 81% 64% 4% 4% 7% 1% 1% Meget utilfreds/utilfreds Meget tilfreds/tilfreds Hverken Tilfreds/Utilfreds Ved ikke/ikke relevant ix