Årsrapport for Rehabiliteringscenter Strandgården
|
|
- Peter Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport for Rehabiliteringscenter Strandgården 1. januar 2016 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
2 Å rsrapport for Rehabiliteringscenter Strandga rden Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter Formål med årsrapporten Fakta om Rehabiliteringscenter Strandgården Faglig og organisatorisk udvikling Den faglige udvikling Organisatorisk udvikling Ledelsesstruktur Kompetenceudvikling Fysiske rammer Kapacitet, aktivitet og belægningsprocent Udviklingen de seneste tre år Den aktuelle situation Forventninger til de næste tre år Økonomi Takstudvikling Budget og regnskab Optageområde Tilbuddets rolle i forhold til VISO, den nationale koordination m.v Yderligere bemærkninger Henvisninger til yderligere oplysninger om tilbuddet... 10
3 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter Rehabiliteringscenter Strandgården har i 2016 særlig opmærksomhed på det faglige læringsmiljø. Formålet er at videreudvikle den refleksive og innovative praksis på tilbuddet med henblik på at styrke det neuropædagogiske og neuropsykologiske arbejde og derigennem kvalificere den faglige indsats til gavn for den enkelte borger. Rehabiliteringscenter Strandgården har fortsat fokus på belægningen. Der har det seneste år været store udsving i efterspørgslen. Tilbuddet har i hele perioden tilpasset omkostningerne til aktiviteten i det omfang det har været muligt. Region Nordjylland har i hele perioden prioriteret at fastholde den faglige bæredygtighed og kvaliteten i ydelserne ved Rehabiliteringscenter Strandgården. Denne prioritering har sammen med den lave aktivitet givet anledning til regnskabsunderskud. Underskuddene er håndteret inden for Specialsektorens samlede hensættelser. Indmeldingerne til det forstærkede samarbejde om den forventede efterspørgsel på pladser viser, at hovedparten af kommunerne forventer en uændret efterspørgsel eller mindre nedgang i efterspørgslen på pladser på tilbuddet. Ovenstående giver anledning til at have en særlig opmærksomhed på at sikre den fortsatte faglige bæredygtighed i tilbuddet. Den administrative styregruppe har på den bagrund besluttet at etablere et aftagerpanel for Rehabiliteringscenter Strandgården. Aftagerpanelets arbejde går i gang i begyndelsen af De konkrete opgaver m.v. er beskrevet i kommissoriet for aftagerpanelet 1. Rehabiliteringscenter Strandgården vil fortsat arbejde på at fastholde det tætte samarbejde og den åbne dialog med relevante samarbejdspartnere, så der i fællesskab kan skabes løsninger med kvalitet og høj faglighed på en økonomisk forsvarlig måde. Der vil være fokus på de indsatser og tiltag, der kan bidrage til at understøtte og sikre et hensigtsmæssigt driftsgrundlag for tilbuddet. 2. Formål med årsrapporten Rehabiliteringscenter Strandgården er fra juli 2014 til og med 2016 udpeget som tilbud under det forstærkede samarbejde i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Tilbuddet er dermed forpligtet til at indgå i en systematisk og formaliseret dialog med kommunerne i Nordjylland om tilbuddets status, udvikling og bæredygtighed. Som tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde er der krav om en åben og gennemsigtig drift, der muliggør løbende indsigt i tilbuddet faglige og økonomiske bæredygtighed. Årsrapporten har til formål at imødekomme disse krav. 1 Link til kommissoriet for aftagerpanelet for Rehabiliteringscenter Strandgården: Side 3
4 Det bemærkes, at der i årsrapporten udelukkende er fokus på tilbuddets kerneopgave, der relaterer sig til det forstærkede samarbejde. Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder andre fleksible ydelser, som ikke er omtalt i nærværende rapport, idet de ikke er omfattet af det forstærkede samarbejde. 3. Fakta om Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud til voksne mennesker med svær til meget svær erhvervet hjerneskade med multiple og komplekse funktionsnedsættelser. Der er tale om voksne som foruden en hjerneskade og multiple og komplekse funktionsnedsættelser kan have svære adfærdsproblemer, væsentligt nedsat sygdomserkendelse, komorbiditet og andre problematikker i tilknytning til den erhvervede hjerneskade eksempelvis misbrug, psykiatriske lidelser og/eller sociale vanskeligheder. Rehabiliteringscenter Strandgården optager også mennesker med meget svære hjerneskader, hvor formålet ikke er egentlig rehabilitering, men i stedet udredning af kommunikative, kognitive og fysiske begrænsninger og ressourcer. Tilbuddet har 10 pladser, som drives efter lov om social service Faglig og organisatorisk udvikling De følgende afsnit giver et indblik i det forgangne års faglige og organisatoriske udvikling på tilbuddet samt fremadrettede tiltag og indsatser. Samlet set bidrager afsnittene til at give et billede af tilbuddets faglige bæredygtighed. 4.1 Den faglige udvikling Den overordnede ramme for indsatsen er ICF, som er den internationale WHO klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand som indbefatter psykologiske, biologiske og sociale forhold. Rehabiliteringsprocessen er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Der arbejdes med udgangspunkt i den nyeste neuropædagogiske og neuropsykologiske forskning, og tages udgangspunkt i den aktuelle brugers specifikke hjerneskade og personlighed. Elementerne er udredning af kognitive, fysiske og kontekstuelle faktorer. Rehabiliteringscenter Strandgården henvender sig primært til den voksne målgruppe og har derfor særligt fokus på voksenlivet og de forandringer en erhvervet hjerneskade kan betyde for familie, bolig, forsørgelse, beskæftigelse og erhverv efter en skade. Der lægges vægt på særlig støtte til ægtefælle og pårørende i form af en mentorordning. Der er over de senere år sket en markant ændring i tilbuddets målgruppe. Den erhvervede hjerneskade er ofte forbundet med yderligere følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser, psykiske lidelser eller andre præmorbide faktorer. Rehabiliteringscenter Strandgården har en særlig fokus på at styrke og understøtte den tværfaglige og neuropædagogiske indsats på tilbuddet. Medarbejderne deltager løbende i kurser om neurorehabilitering, hvor temaerne er berammet ud fra de aktuelle problemstillinger på tilbuddet. Kurserne understøttes løbende af faglig supervision fra den tilknyttede neuropsykolog. Side 4
5 På Rehabiliteringscenter Strandgården arbejdes der fortsat med at udvikle og kvalificere det særlige tilbud til pårørende den såkaldte mentorordning, hvor nærmeste pårørende får tilbud om at få tildelt en mentor. Mentorens rolle er at lytte til den pårørende og rumme den pårørendes håb og bekymring. Opgaven er dels at støtte den pårørende i at tolke erfaringer fra samværet med den ramte borger dels at give generel viden om følger efter en hjerneskade. Endelig er det mentorens ansvar - sammen med den pårørende - at yde støtte til at fastholde borgerens netværk i det omfang han/hun selv ønsker det. En del af tilbuddet kan være, at pårørende inviteres til at deltage i et netværksmøde, som blandt andet har til formål: at formidle generel viden om hjerneskadens følger at formidle viden om, hvordan hjerneskaden påvirker samværet mellem borger og de pårørende at støtte pårørende i forløbet og guide dem i forhold til kontakt til relevante fagpersoner Med henblik på at imødekomme de øgede krav om dokumentation i henhold til den regionale kvalitetsmodel på det sociale område samt det nye socialtilsyns kvalitetsmodel har tilbuddet arbejdet med at udvikle og kvalificere dokumentationspraksis. Der er i de kommende år fokus på dokumentationsarbejdet i forhold til de individuelle planer med SMORTe 2 mål og delmål m.v. Alle indskrevne borgere får således oprettet en individuel plan hvori det tydeligt fremgår, hvilke aktører der er involveret og borgerens egne perspektiver er inddraget. For at sikre, at der arbejdes med evidensbaseret metoder, er målene berammet således at de er målbare, realistiske, relevante og tidsbestemte. På den måde er det muligt at få konkret indsigt i det faglige arbejde på tilbuddet. Region Nordjylland arbejder med at videreudvikle den regionale dokumentationspraksis således, at det bliver muligt at foretage resultat- og effektmåling af den indsats, der ydes på Specialsektorens tilbud. Resultat- og effektmåling skal danne grundlag for, at det bliver muligt at vurdere om de indsatser borgerne modtager giver de forventede resultater. Arbejdet med udvikling af resultat- og effektmåling omfatter i 2016 blandet andet: Udvikling og implementering af fælles indikatorer til brug for måling af resultater og effekten af indsatsen Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere til at arbejde med indikatorer til resultat- og effektmåling Der er tale om et længerevarende initiativ med mange delelementer. Det forventes, at resultat- og effektmåling vil være implementeret på Rehabiliteringscenter Strandgården i løbet af Det forventes, at de første målinger af indsatsen kan foretages ultimo Dette afhænger dog af implementeringsprocessen. 2 SMORTe mål betyder, at målet skal være S- specifikt, M - målbart, O - opnåeligt, R -relevant og T-tidsbestemt. Betegnelsen SMORTe mål er den danske oversættelse af den engelske betegnelse SMARTe mål, som er en kendt og meget anvendt tilgang til det at definere mål. Principperne anvendes f.eks. også i Voksenudredningsmetoden (VUM). Side 5
6 4.2 Organisatorisk udvikling Rehabiliteringscenter Strandgården arbejder efter den danske kvalitetsmodel på det sociale område. Kvalitetsmodellen er tilbuddets redskab til systematisk at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af praksis. Kvalitetsmodellen består overordnet af et standardprogram, som indeholder en række fælles nationale kvalitetsmål kaldet kvalitetsstandarder, der hver især sætter fokus på et centralt tema inden for kvalitetsarbejde på tilbuddet. En vigtig del af arbejdet med kvalitetsmodellen er løbende at undersøge effekten af indsatsen med at sikre og udvikle kvaliteten i både ydelse og arbejdsvilkår på tilbuddet. I standardprogrammet er der udarbejdet et auditkoncept, som giver tilbuddet mulighed for at undersøge om de arbejdsgangebeskrivelser, der er udarbejdet bliver anvendt og giver mening i praksis. Der afvikles kvalitetsovervågning en gang om året og en af metoderne er audit. Arbejdet med den danske kvalitetsmodel på det sociale område, har omfattet implementering af standarder inden for temaområderne: Kommunikation, indflydelse på eget liv, individuelle planer, magt, medicin, utilsigtede hændelser, kompetenceudvikling samt arbejdsmiljø. Der er i 2015 yderligere tilføjet tre standarder til standardprogrammet. Det drejer sig om standarderne: Fysisk, mental sundhed og trivsel, Forebyggelse af overgreb samt Faglige tilgange, metoder og resultater. Region Nordjylland har også i 2016 en særlig opmærksomhed på sin rolle som den gode leverandør. Rollen som den gode leverandør handler ikke kun om at levere tilbud af høj faglig kvalitet til borgerne, men også om at sikre et godt samarbejde med kommunerne. Som følge heraf er der udarbejdet et koncept for en spørgeskemaundersøgelse, der skal give indsigt i de kommunale samarbejdspartneres oplevelse af at samarbejde med Rehabiliteringscenter Strandgården. Undersøgelsen handler primært om sagsbehandlernes oplevelse af den kontakt de har haft til medarbejderne på Rehabiliteringscenter Strandgården, de har været i kontakt med. Den indsamlede viden skal bidrage til, at tilbuddet kan optimere samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere og dermed levere en endnu bedre service til kommunerne. Region Nordjylland prioriterer, at borgerne med tilknytning til de regionale tilbud oplever inklusion og medborgerskab i det omkringliggende samfund. Borgere med særlige behov for hjælp og støtte skal, som alle andre, have mulighed for at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Borgerne på det regionale tilbud skal have mulighed for at være en del af samfundslivet, og beboere i lokalområdet skal kende og opleve tilbuddet som en naturlig del af nærmiljøet. Ved at samarbejde med frivillige får Rehabiliteringscenter Strandgården skabt et supplement til det daglige arbejde, som giver de bedste forudsætninger for at skabe en dagligdag præget af medborgerskab og ligeværdighed. Derfor vil Rehabiliteringscenter Strandgården i den kommende periode arbejde for at etablere samarbejde med frivillige i lokalområdet. Der er udarbejdet en samlet frivillighedspolitik og fælles vejledning om samarbejde med frivillige samt en pjece om frivilligt arbejde i Specialsektoren. 4.3 Ledelsesstruktur Rehabiliteringscenter Strandgårdens ledelse består af en forstander og en afdelingsleder. Side 6
7 Forstanderen har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for drift, administration og personale. Forstanderen refererer til sektorchefen i Specialsektoren i Region Nordjylland. Afdelingslederen har ansvar for den daglige personaleledelse og i samarbejde med forstander ansvar for den faglige udvikling af Rehabiliteringscenter Strandgården. Der er pr. 1. oktober 2015 konstitueret en forstander på tilbuddet. Konstitueringen er foreløbigt berammet til et år. 4.4 Kompetenceudvikling Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder multidisciplinær og tværfaglig intensiv døgnbaseret neurorehabilitering i form af udredning, behandling og genoptræning af funktionsevne. Indsatsen er evidensbaseret og tilrettelægges og gennemføres på grundlag af viden om, hvilke metoder, der har den største effekt i forhold til den konkrete problemstilling hos det enkelte menneske med erhvervet hjerneskade. Samtlige medarbejdere har deltaget i undervisning i neuropædagogik. Medarbejderne har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer til at tilrettelægge og gennemføre et specialiseret rehabiliteringsforløb, som ofte strækker sig over en lang periode. Der er på tilbuddet en årelang erfaring og rutine til at sikre en effektiv opgaveløsning og en indsats af høj faglig kvalitet. Det multidiciplinære og tværfaglige miljø er med til at understøtte udviklingen i det faglige miljø og fastholde specialiseringen i indsatsen. Medarbejdergruppen omfatter fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. Der er herudover tilknyttet en række konsulenter; speciallæge i neurologi, neuropsykolog, talepædagog, socialfaglig konsulent og IT-konsulent. Rehabiliteringscenter Strandgården har det seneste år haft fokus på tilbuddets kerneydelser og i særdeleshed de mono- og tværfaglige kompetencer. Arbejdet med at udvikle teamorganisering og teamarbejde har været prioriteret i forhold til at øge den tværfaglige indsats. Indsatserne har været understøttet gennem interne og eksterne undervisningsforløb. En række medarbejdere har været på særlige monofaglige kurser i f.eks. Bobath koncpetet 3, AMPS 4 samt pårørendekursus, hvor der er blevet arbejde med involvering af og støtte til pårørende. Der er i 2016 særligt fokus på det faglige læringsmiljø. Formålet er at optimere den faglige viden for både nuværende og nye medarbejdere. Der etableres en intern faglig mentorordning mellem de forskellige faggrupper, som har til formål at videndele og erfaringsudveksle samt sikre tæt opfølgning på de konkrete faglige indsatser. Endelig skal arbejdet bidrage til at understøtte den faglige bæredygtighed på tilbuddet og bringe ny viden og nye metoder i spil. 3 Bobath: Efter en hjerneskade optræder der ofte ændret tonus, hvilket påvirker personens mulighed for funktion, bevægelse og balance. Konceptet arbejder med facilitering og stimulering af normale, hensigtsmæssige bevægelsesmønstre. 4 AMPS: Assessment of Motor and Process Skills, er et aktivitetsbaseret observationsredskab, som anvendes til at vurdere kvaliteten af menneskers udførelse af betydningsfulde ADL aktiviteter inden for såvel personlige dagligdagsaktiviteter som huslige/ instrumentelle dagligdags aktiviteter. Side 7
8 4.5 Fysiske rammer Rehabiliteringscenter Strandgården er et handicapvenligt etplanshus med tidssvarende og velegnede fysiske rammer, der understøtter den faglige indsats omkring borgerne. Bygningerne består af store enkeltværelser. Der er træningskøkken, fysioterapi og træningssal og flere mindre rum til individuel træning. Der er en træningslejlighed med eget køkken, hvor en borger i den afsluttende fase af et rehabiliteringsophold kan afprøve at bo så det svarer til ophold i egen bolig efter udvisitering. 5. Kapacitet, aktivitet og belægningsprocent For at give et indblik i tilbuddets økonomiske bæredygtighed redegøres der i de følgende afsnit for udviklingen i kapaciteten og anvendelsen af tilbuddet. Tilsvarende redegøres der for den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Endelig inddrages eventuelle ventelister i den samlede vurdering. 5.1 Udviklingen de seneste tre år Rehabiliteringsophold (Forventet) Kapacitet 10,0 10,0 10,0 Realiseret aktivitet 3,9 6,9 7,3 Budgetteret belægning (%) 90,0 90,0 90,0 Realiseret belægning (%) 38,8 69,4 73,1 Rehabiliteringscenter Strandgården har i de senere år generelt set oplevet en lav belægning. Belægningsprocenten dækker over indskrivning af borgere fra såvel nordjyske som vest-/midtjyske kommuner; Aarhus, Esbjerg og Holstebro kommuner. 5.2 Den aktuelle situation Der har i en kortere periode medio 2015 været en høj belægning på tilbuddet. Aktuelt er belægningsprocenten på 70 pct. Der forventes en samlet belægning i 2015 på Rehabiliteringscenter Strandgården på et niveau, som ligger en anelse over Den administrative styregruppe drøftede udviklingen på Rehabiliteringscenter Strandgården på møde den 10. juni Drøftelsen tog afsæt i principperne for det forstærkede samarbejde, herunder målsætningen for samarbejdet om at sikre, at de nordjyske borgere til stadighed har adgang til de unikke og højt specialiserede tilbud i Nordjylland. Der var på denne baggrund enighed om, at der bør være en systematiseret og formaliseret dialog om udviklingen af og på Rehabiliteringscenter Strandgården. Under henvisning til modellen for det forstærkede samarbejde besluttede Den administrative styregruppe, at der skal etableres et aftagerpanel for Rehabiliteringscenter Strandgården i regi af det forstærkede samarbejde. Formålet med aftagerpanelet er at styrke samarbejdet mellem myndighed og driftsherre om udviklingen af Rehabiliteringscenter Strandgården gennem endnu tættere dialog og samspil. Målsætningen er at understøtte tilbuddets fremtidige faglige og økonomiske bæredygtighed. Det er samtidig afgørende, at Rehabili- Side 8
9 teringscenter Strandgården udvikler sig i overensstemmelse med de kommunale prioriteringer og i en retning der garanterer, at kommunernes ønsker til og behov for ydelser imødekommes bedst muligt; både hvad angår form og indhold. Aftagerpanelet fungerer som et dialogforum, der er med til at sikre rammerne for en åben og uformel dialog om de fælles udfordringer der er i forhold til tilbuddet og etablere en platform til i fællesskab at skabe de rigtige løsninger og udvikle den faglige indsats til gavn for den enkelte borger. Aftagerpanelet mødes første gang i januar 2016 og nedsættes i første omgang for et år. 5.3 Forventninger til de næste tre år Med udgangspunkt i aktiviteten i 2014 og 2015 er det forventningen, at Rehabiliteringscenter Strandgården kan opnå en aktivitet svarende til en belægningsprocent på minimum 70 pct. Hvis denne udvikling fortsætter kan det være vanskeligt at fastholde den faglige og økonomiske bæredygtighed på sigt. 6. Økonomi Som en del af den samlede vurdering af tilbuddets økonomiske bæredygtighed redegøres der i de følgende afsnit for udviklingen i taksterne, herunder takstreguleringer som følge af over-/underskud, budgetændringer, ændringer i pladsantal, fysiske rammer m.v. 6.1 Takstudvikling Takstudviklingen på Rehabiliteringscenter Strandgården har i perioden fulgt den almindelige fremskrivning. Takstreduktionen i 2014 og til 2016 skyldes lav forrentning af de finansielle omkostninger samt andre strukturelle forhold om tilbuddets omkostninger. Rehabiliteringsophold Takst (kr.) Budget og regnskab Da regnskabet for 2015 ikke er endeligt på dette tidspunkt er der udarbejdet et overslag på forventet regnskab. År (Forventet) Budget Bruttoomkostningsbudget Regnskab Takstindtægter Direkte udgifter Administration Central ledelse og administration Ejendoms- og kapitalomkostninger Tilsyn og udvikling I alt Rehabiliteringscenter Strandgården har både i 2013 og 2014 genereret underskud som en konsekvens af den manglende efterspørgsel på pladser. Regnskabsresultat i 2013 viste et stort underskud. Der har været Side 9
10 en relativ stigning i aktiviteten i 2014 og Der genereres dog fortsat et underskud, som årligt håndteres inden for Specialsektorens samlede hensættelser. 7. Optageområde Følgende kommuner har gjort brug af Rehabiliteringscenter Strandgården i 2015: Brønderslev Kommune Esbjerg Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Tilbuddets rolle i forhold til VISO, den nationale koordination m.v. Central udmelding Socialstyrelsen har udsendt en central udmelding for målgruppen af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Rehabiliteringscenter Strandgården imødekommer de opstillede kriterier for et højt specialiseret tilbud og indgår som et ud af de tre højt specialiserede tilbud i Nordjylland, som er omfattet af den centrale udmelding. 9. Yderligere bemærkninger Ingen bemærkninger. 10. Henvisninger til yderligere oplysninger om tilbuddet For yderligere henvises til tilbuddets hjemmeside: Rehabiliteringscenter Strandgården har i 2015 udarbejdet en bog med tre fortællinger om fra borgere og pårørende: %20institutioner/Strandg%c3%a5rden/Om%20Strandg%c3%a5rden/Publikationer/Strandgarden%20- %20vejen%20hjem.ashx Side 10
I N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Læs mereÅrsrapport for Behandlingscentret. Østerskoven. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
Årsrapport for Behandlingscentret Østerskoven 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Behandlingscentret Østerskoven Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Behandlingscentret Østerskoven. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
Årsrapport for Behandlingscentret Østerskoven 1. januar 2016 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Å rsrapport for Behandlingscentret Østerskoven Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Specialbørnehaven Birken
Årsrapport for Specialbørnehaven Birken 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Specialbørnehaven Birken Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Enterne
Årsrapport for Enterne 1. januar 2016 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Enterne Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter... 3 2. Formål med
Læs mereÅrsrapport for Taleinstituttet, Børneafdelingen
Årsrapport for Taleinstituttet, Børneafdelingen 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Taleinstituttet - Børneafdelingen Indhold 1. Opsamling og særlige
Læs mereÅrsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Enterne
Årsrapport for Enterne 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Enterne Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter... 3 2. Formål med
Læs mereÅrsrapport for Botilbuddet. Kridtsløjfen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
Årsrapport for Botilbuddet 1. januar 2015 Kridtsløjfen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Kridtsløjfen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Botilbuddet. Kridtsløjfen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
Årsrapport for Botilbuddet 1. januar 2016 Kridtsløjfen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Kridtsløjfen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen
Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2016 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Specialbørnehaven Birken
Årsrapport for Specialbørnehaven Birken 1. januar 2016 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Specialbørnehaven Birken Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereÅrsrapport for Kvisten
Årsrapport for Kvisten 1. januar 2016 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Å rsrapport for Kvisten Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter... 3 2. Formål med årsrapporten...
Læs mereÅrsrapport for Institut for Syn og Hørelse
Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse 1. januar 2016 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Å rsrapport for Institut for Syn og Hørelse Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereAfrapportering KKR Nordjylland
Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen 1 INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte i et brev til alle kommuner
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereUdviklingsplan. for. Specialområde Autisme
Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften
Læs mereDøgnbaseret rehabiliteringstilbud 107 og 67. Behandlingscentret Østerskoven
Døgnbaseret rehabiliteringstilbud 107 og 67 Behandlingscentret Østerskoven 3 Behandlingscentret ØSTERSKOVEN Behandlingscentret Østerskoven er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge og voksne med
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereCentral udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mereÅrsrapport for Hjerneskadecenter Nordjylland
Årsrapport for Hjerneskadecenter Nordjylland 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Hjerneskadecenter Nordjylland Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereDen overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.
Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
Læs mereSpecifikation til Udviklingsstrategien
Specifikation til Udviklingsstrategien 1. januar 2017 Specifikation til Udviklingsstrategien er en uddybning af Udviklingsstrategien, som er den ene del af den samlede rammeaftale for det specialiserede
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel
Læs mereDen centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE
Læs mereUdvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte
Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2020 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 24. august 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2020, som giver en
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mereGuideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereÅrsrapport for Institut for Syn og Hørelse
Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Institut for Syn og Hørelse Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereAKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse
AKTUEL TILSYNSRAPPORT i Konklusionen på tilsynet Denne tilsynsrapport omhandler et driftsorienteret tilsynsbesøg på Ungekollegiet den 19. maj 2016. Ungekollegiet er et kommunalt tilbud godkendt efter Servicelovens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDK EUROPLAN-KONFERENCE
DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda
Læs mereDen centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE
Læs mereRegion Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:
Fleksible ydelser på området for mennesker med erhvervet hjerneskade i Region Nordjylland Region Nordjylland driver to højt specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade:
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereUddannelse og beskæftigelse
Østerled er et selvejende botilbud under Gentofte Børnevenner med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Tilbuddet Østerled har to enheder, bofællesskabet Østerled med 4 enheder og opgangsfællesskabet
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Plejecentrene) 2015 1.1 Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for
Læs mereDe nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade
I De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade - Sådan vil vi gribe udfordringerne og opgaven an V. Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen, Region Nordjylland
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereReferat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016
Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereAfrapportering KKR Nordjylland
Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereUanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereKommunernes indmeldinger om forventet efterspørgsel efter tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde. - Til udviklingsstrategien 2017
Kommunernes indmeldinger om forventet efterspørgsel efter tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde - Til udviklingsstrategien 2017 Dette skema indgår som en del af den gensidige dialog i forbindelse
Læs mereSocialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud
Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud 10. juli 2013 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Målbillede på socialområdet
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale 2018 i kapacitet og belægning i styper fordelt på målgrupper i sstrategien 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereMøde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter
Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere
Læs mereMålgruppebeskrivelse NyBo Døgn
Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud til voksne
Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne med senhjerneskade efter Servicelovens 103-104 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Fremlægges til godkendelse på SOU den 19. juni 2017 Version nr.: 4 (erstatter
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereMålbillede på socialområdet
Psykiatri og Social Administrationen Målbillede på socialområdet Socialplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Dato 24-11-2016 3. Målbillede
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mere1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning
1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning Ved 1. rapportering forventes en underbelægning på 2 procentpoint. Aktivitet Prognoser for belægning er uddybet i
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereBoligerne på Skovstien 8-12
Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereRammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland
Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse
Læs mere