Forløberen for internettet var de akademiske net, som var en række regionale kommunikationsnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløberen for internettet var de akademiske net, som var en række regionale kommunikationsnet"

Transkript

1 Internetpionerer i Danmark Af Klaus Hansen, DIKU Forløberen for internettet var de akademiske net, som var en række regionale kommunikationsnet med udspring i universitetsmiljøerne, og som opstod nogenlunde samtidigt i flere lande rundt omkring i verden. Denne beretning illustrerer, at den udvikling, der gav os internettet i Danmark i starten af 1990 erne, var resultatet af en mangeårig og snørklet proces, der bestemt ikke har fulgt en snorlige projektplan, men ofte var præget af tilfældighedernes spil og af bestemte menneskers evner, holdninger og indgriben på et givet tidspunkt. Den viser også, at det i udviklingsprocessen ikke alene drejede sig om at få teknik og økonomi på plads, men i høj grad også om at kunne samarbejde i grupper, der var meget broget sammensat på tværs af landegrænser og fagområder, i en søgen efter fælles beslutninger. Forskelle i sprog, kultur, faglige mål og ikke mindst den faglige baggrund og de arbejdsmæssige traditioner dannede indimellem barrierer, der tog tid og en større indsats at få brudt ned. Dette bidrag er baseret på personlige erfaringer og oplevelser som ansat ved Regnecentralen og ved DIKU. Starttidspunktet er valgt ud fra Centernettets tidlige dage i sidste halvdel af 70 erne. Jeg begyndte at arbejde med datakommunikation i 1974, og på dette tidspunkt havde der inden for det offentlige allerede i nogle år været gang i forskellige aktiviteter, så tidspunktet er lidt vilkårligt valgt. Sluttidspunktet er valgt ud fra, at jeg skiftede forskningsområde, og at de kommercielle ISP er (internet service provider) var kommet godt i gang. Baggrund - situationen i 1970 erne I 1975 så samfundet og dermed netverdenen meget anderledes ud end nu. Det danske samfunds kommunikation foregik hovedsagelig med brevpost og telefon. I universitetsmiljøet brugte man datakommunikation til at give brugerne af de store centrale maskiner adgang hertil fra deres arbejdspladser; DIKU fik en middelhastighedsterminal med hulkortlæser og langsom printer i 1971 med transmissionshastigheden bit/sekund med adgang til den store IBM-computer i Lyngby. Der En typisk RC3600 fra ca med papirbåndslæser, konsolskrivemaskine, strimmelhuller og et kabinet med minicomputer, operatørpanel og båndstation. 34 DATALOGISK INSTITUT

2 var tre regionale centre, NEUCC, RECKU og RECAU, se faktaboksen om edb-centre, med hver sin maskintype, operativsystem og netteknologi. Rundtomkring på institutterne var der computere af meget forskellig størrelse og af ret forskellige fabrikater, og som typisk kun betjente lokale brugere. Teknologisk var billedet meget broget, idet hvert computerfirma havde udviklet sin egen teknologi uden at skele til konkurrenterne. De services, se faktaboks om kommunikationsformer, der var til rådighed, omfattede stort set kun interaktiv terminaladgang og overførsel af data ved batch-overførsel. Flyselskaber og banker havde transaktionssystemer, men de var i alle henseender lukkede. Regionale edb-centre NEUCC blev etableret i 1965 som et edb-center placeret på DTH (nu DTU) i Lyngby, der skulle levere computerkapacitet til Norden og Nordtyskland. På basis af erfaringerne med NEUCC blev der i 1969 oprettet tre regionale centre for forskning og uddannelse: NEUCC fortsatte som regionalt center, og to nye centre blev oprettet ved Københavns Universitet (RECKU) og Aarhus Universitet (RECAU). I 1985 blev de tre centre organisatorisk lagt sammen i Danmarks Edb Center for Forskning og Uddannelse kaldet UNI C. Edb-kapacitetsudvalget blev oprettet af Undervisningsministeriet til at forvalte de statslige bevillinger til edb inden for forskning og uddannelse. Disse gik i høj grad til de tre regionale centre, men også til mindre computere ved universiteter, institutter og skoler. Kommunikationsformer Batch Databehandling, hvor opgaver sendes til udførelse på et senere tidspunkt. I forbindelse med net samler brugeren typisk et job bestående af programmer og data i form af et bundt hulkort og sender det fra en terminal til en central computer, hvor jobbet sættes i kø. På et tidspunkt afvikler computeren det og sender resultatet tilbage til terminalen, hvor det printes. Under udførelsen af jobbet kan computeren arbejde med filer lagret på en lokal disk eller magnetbånd. Interaktiv Databehandling, hvor brugeren sender kommandoer fra en terminals tastatur til computeren og får resultaterne med det samme, som udskrives på papir eller vises på en skærm. Interaktivt og online er synonymer. Person til person-kommunikation Der er flere måder at kommunikere på mellem personer: 1) eller sms, hvor der sendes elektroniske beskeder, 2) news, hvor et indlæg distribueres til abonnenter, og 3) konferencesystemer, bulletin boards eller blogs, hvor brugere kan følge med i andres indlæg. KØBENHAVNS UNIVERSITET 35

3 Internationale net Computer eller terminal Computer eller terminal Computer eller terminal Transport subnet Transport subnet Front-end Mainframe computer Front-end Mainframe computer Computer Traditionelt net anno 1965 Moderne net anno 1990 Gateway Lokalnet Computer Figur 1: I 1965 var det almindeligt, at nettenes formål kun var at give brugere adgang til en central computer fra deres arbejdsplads; typiske hastigheder var 110/300 bit/s for interaktive terminaler og op til bit/s for batchterminaler. Undtagelser fra denne model var fx flyselskaberne, som arbejdede med transaktioner og havde mange samarbejdspartnere. Denne arkitektur ændres i løbet af 1970 erne, således at der indføres et transportnet, som transporterer data mellem vilkårlige computere, store som små. I løbet af 1980 erne sammenkobles små computere med lokalnet, og det er derefter gerne lokalnettene, der forbindes ved transportnettet. Det er derfor essentielt, at grænsefl aden til transportnettet (den tykke linje) og transportprotokollerne er standardiserede. Arpanettet blev oprettet i 1969 og blev i 1983 opdelt i en militær del og en ikke-militær del. Den sidstnævnte blev senere en del af internettet. Erfaringerne fra Arpanet-projektet havde peget på, hvorledes fremtidig datakommunikation kunne se ud, se figur 1: En lagdelt arkitektur, hvor et fysisk subnet transporterer data uafhængigt af applikationstypen, og som har et eller flere standardiserede interfaces og dermed tillader, at alle de forskellige computerfabrikater kan kobles sammen Standarder for applikationsprotokoller, som tillader peer to peer-kommunikation (P2P) og klient/server-kommunikation mellem vilkårlige computere. 36 DATALOGISK INSTITUT

4 Med udgangspunkt i denne vision om åbne systemer (OSI eller open systems interconnection) var problemet nu: at få tilvejebragt de nødvendige standarder at få leverandørerne til at udvikle fysiske subnet at få leverandørerne til at programmere applikationer, der fulgte standarderne, og gerne på en måde, så programmellet kunne bruges på mange forskellige platforme at få organiseret det nødvendige driftsorienterede samarbejde at uddanne specialister at få finansieret driften at informere beslutningstagerne (ikke mindst) om den fagre nye verden. Dette var store opgaver, som kun kunne løses ved samarbejde på tværs af landegrænser. Centernettet Edb-kapacitetsudvalget, se faktaboks om edb-centre, som tog sig af at etablere den nødvendige computerkapacitet i den danske universitetsverden, var klar over, at der skulle styres mod at realisere åbne net for forskere, og igangsatte i 1977 et projekt ved navn Centernettet, som havde til formål at give forskere og undervisere adgang til alle danske computere, uanset brugernes geografiske placering, og at give adgang til de store udenlandske databaser. To konsulenter fra Regnecentralen A/S, hvoraf jeg var den ene, udarbejdede sammen med folk fra de tre regionale centre udbudsmaterialet for Centernettet i maj Udbuddet omhandlede hardware og software til et transportnet og implementering af protokoller til interaktiv terminaladgang og overførsel af filer. Standarder Højre del af figur 1 illustrerer vigtigheden af, at udstyr, der kobles sammen, følger samme standarder. Der er dels tale om grænsefladen til transportnettet, dels om kommunikationen mellem to computere, der begge er koblet til transportnettet. Der findes en international standard kaldet OSI Referencemodellen, som gør det simplere at tale om dette. Internettet, som det ser ud i 2010, er baseret på brugen af protokoller, som tilhører TCP/IP-familien, men da disse egentlig kun omfatter transporten gennem subnettet og den overordnede kommunikation mellem to computere, bruges også standarder fra ISO (International Standardisation Organisation). De vigtigste standarder omfatter transport gennem subnettet ved protokollerne IP og TCP (fra 1977) og standarder for WWW (HTTP og HTML, 1992) og (1982). Arpanettet gik over til TCP/IP i I 1978 var der ingen internationale standarder for transport og datakommunikation mellem computere, men til gengæld havde de store leverandører hvert sit bud på arkitektur og protokoller. Det britiske og det norske akademiske net havde ligeledes udviklet egne protokoller. Organisationen CCITT, der standardiserede inden for televerdenen, havde nogle få standarder for grænsefladen til transportnettet kaldet X.21 og X.25. KØBENHAVNS UNIVERSITET 37

5 Der var kun få danske firmaer, der efterfølgende kom med tilbud, og det var (ikke overraskende) Regnecentralen, der fik kontrakten. Trods rygter om det modsatte var der ingen kommunikation mellem de to konsulenter og dem, der skrev tilbuddet, og det var formodentlig Regnecentralens unikke ekspertise på netområdet, der afgjorde sagen. Dermed var udviklingen af datakommunikation i den danske universitetsverden lagt i faste rammer. Det fysiske net Centernettets fysiske transportnet var baseret på X.25, den eneste relevante standard for datakommunikation på det tidspunkt. Regnecentralens løsning var at basere transportnettet på et packet-switched net bestående af routere forbundet med fast opkoblede linjer lejet hos teleselskaberne. Jeg var som medlem af Regnecentralens fempersoners Udviklingsråd og som teknisk produktkoordinator med til at skabe en unik computer, RC3502, og dens tilhørende programmeringssprog Real-Time Pascal. Computeren var designet til at køre programmer skrevet i Pascal. Hvor sproget C er udviklet til at lave effektive programmer til fx PDP-computere, vendte vi dette om og designede en computer, der var effektiv til at køre Pascal-programmer; dens instruktionssæt ligner vore dages JVM (Java Virtual Machine). Transportnettet blev lavet i et usædvanligt samarbejde mellem de regionale centre, Regnecentralen og teleselskaberne. Resultatet af dette var PAXNET, som i en del år var teleselskabernes interne transportnet. Da RC3502 blev for gammel, erstattede man den med transputer-baserede routere og genbrugte alt det udviklede programmel, og da X.25 blot var et interface til det underliggende pakkebaserede transportsystem, kunne man tilføje IP-teknologi uden større besvær, da dette blev aktuelt. Applikationssiden Det var mere besværligt at finde standarder (se faktaboks) for resten af nettet, idet fx TCP/IP ikke var helt færdigt på dette tidspunkt og i øvrigt var en intern amerikansk sag. Man valgte applikationerne fra den britiske coloured book -serie og en transporttjeneste foreslået af IFIP (International Federation for Information Processing). Der var også store problemer med at få de to centrale services (terminaler og filoverførsel) implementeret på de store mainframecomputere. Dette skyldtes, dels at operativsystemerne var leverandørernes domæne, dels at der ville blive tale om at teste nyt programmel på driftsmaskiner, hvilket generelt er en dårlig ide. Jeg har selv været med til at få en stor ICL-computer hos ESA i Holland til at gå ned under en test, og det var ikke populært, selv ikke, da jeg kunne konstatere, at det skyldtes manglende opdateringer af operativsystemet og ikke en fejl fra min side. Efter min ansættelse ved DIKU i 1980 fulgte jeg med i arbejdet med Centernettet og var en af de tre første testbrugere via en ledning fra DIKUs maskinstue i Sigurdsgade til RECKUs maskinstue i Vermundsgade. Mit første login dialog-forsøg afslørede, at nettet kørte i snegletempo, og projektmedarbejderene blev lidt bestyrtede, da jeg kunne påvise, at det skyldtes et enormt overhead i de valgte protokoller og ikke ineffektiv programmering eller lignende. Centernettets skæbne Centernettet mistede gradvis sin betydning efter projektets afslutning i Et ubekræftet rygte vil vide, at projektlederen bl.a. fik forbud mod at markedsføre nettet. Dette skyldes formodentlig, 38 DATALOGISK INSTITUT

6 Figur 2: Danske netfolk på COST 11 EUTECO-konference i Varese i Man skal åbenbart tage til Norditalien for at træffe andre danske kolleger. Her har vi taget fri fra en foredragseftermiddag for at snakke. Bagerst i billedet (fra venstre) Alette Brüel (NEUCC), Jørgen A. Richter (NEUCC), den anden projektleder for Centernettet, og Ole Brun Madsen (RECAU), den første projektleder. Forrest Henrik Wendelboe (RECAU), Henrik Heikel Vinther (NEUCC), Peter Reilly (RECAU, gæst fra Trinity College i Dublin) og Erling Knudsen (RECAU). (Privat foto Klaus Hansen) at de tre centerdirektører med hensyn til transportnettet foretrak andre løsninger. Der er altid en økonomisk afvejning mellem at drive og videreudvikle et transportnet og at købe transportsystemet hos en leverandør, og direktørerne foretrak klart den sidste løsning. Hvor Centernettet teknisk set måske ikke blev rigtig vellykket, kan projektets rolle som fokus for de danske netaktiviteter ikke overvurderes. Det var projektmedarbejdere, der etablererede det nordiske samarbejde, deltog i udviklingen af danske og internationale standarder og senere formidlede kontakten mellem universitetsverdenen og teleselskaberne. Som udvikler og forsker finder jeg desuden, at det var et meget interessant miljø med mange særdeles kompetente og interessante personer. DIKU får i 1983 Jeg var blevet ekstern underviser på datanetkurset på DIKU i januar 1979 og blev fuldtidsansat som adjunkt i maj På det tidspunkt var datanet og distribuerede systemer et relativt ukendt forskningsområde inden for datalogi, og der var ikke ret meget undervisningsmateriale og kun få kompetente undervisere i universitetsverdenen specialisterne sad i virksomhederne og udviklede systemer, men fortalte ikke om det. Der havde i perioden november 1971 til april 1974 været gennemført et større vellykket DIKUstudenterprojekt, NOOS, med det formål at koble RC4000-computeren på H.C. Ørsted Instituttet på de tre regionale centre. Herefter havde der ikke været den store aktivitet inden for datanet, før KØBENHAVNS UNIVERSITET 39

7 jeg blev ansat, og en studerende ved navn Keld Simonsen samtidig begyndte at installere UNIX på den ene af DIKUs to PDP 11-computere. Den første tid på DIKU arbejdede jeg mest med systemprogrammering og objekt-orienteret design anvendt på billedbehandling. Da Kelds aktiviteter førte til, at DIKU fik til udlandet via Amsterdam i januar 1983, brugte jeg ret hurtigt derefter systemet til at kommunikere med en medforfatter i Californien. Hvor et brev var 5-10 dage undervejs hver vej, klarede -systemet det på under 6 timer; denne relativt store forsinkelse skyldtes oven i købet, at post først blev ekspederet, når maskinerne kaldte hinanden op, og dette skete ca. hver 4. time. Det blev hurtigt klart, at dette var et værdifuldt arbejdsredskab, og at alle danske forskere burde have adgang til . Starten på det internationale arbejde I 1981 var der større netprojekter i gang i universitetsverdenen både i Norge og Sverige, og det var derfor naturligt, at de nordiske landes projekter skulle mødes for at udveksle erfaringer. Det første nordiske møde afholdtes i Tällberg ved Siljan-søen i Sverige, og her blev det hurtigt klart, at de nordiske landes projekter gik i hver sin retning og ville resultere i inkompatible net. De finske repræsentanter var ikke til megen hjælp, idet de hovedsageligt kun kunne bidrage med beklagelser over, at deres regering ikke var interesseret i netteknologi. Dette ændrede sig radikalt i løbet af et par år, således at Finland blev en meget aktiv partner i såvel det nordiske som det europæiske samarbejde. Resultatet af mødet blev, at den danske vision om åbne systemer med standardprotokoller blev accepteret som vejen frem, og at Norge stoppede videreudviklingen af egne protokoller. Vigtigt var det også, at man enedes om at søge om nordiske midler til et fælles projekt (Nordunet), herunder at etablere arbejdsgrupper, der skulle se på de tekniske og driftsmæssige detaljer med henblik på at sikre interoperabilitet. Der blev dermed indledt et samarbejde, som stadig foregår, og som har givet flotte resultater. I årene derefter blev det gnidningsløse nordiske samarbejde et forbillede for det europæiske samarbejde. Samarbejdet havde også sine let komiske elementer. I starten af 1980 erne fremkom lokalnet som Ethernet. På en af de tidlige Nordunet-konferencer var en eftermiddag blevet afsat til møder i arbejdsgrupper, hvoraf en havde overskriften lokalnet. Der dukkede personer op, herunder et par universitetsprofessorer, men det viste sig, at alle var kommet for at høre om dette nye, spændende emne - ingen havde praktiske erfaringer at bidrage med. Det blev et kort møde. Jeg deltog fra starten af i det nordiske samarbejde omkring (X.400) sammen med medlemmer af Centernet-projektgruppen og holdt jævnligt indlæg på de årlige konferencer. I 1985 organiserede jeg sammen med RECKU Nordunet 85-konferencen i Ebeltoft. Efter Centernettets formelle afslutning fortsatte arbejdet på de regionale centre med de samme medarbejdere, og den internationale koordination blev fortsat set som en væsentlig aktivitet. Oprettelsen af UNI-C ved fusion af de tre centre førte heller ikke til ændringer i de internationale aktiviteter. Et europæisk samarbejde mellem akademiske net blev etableret ved et møde i Amsterdam i 1986 i form af organisationen RARE (Réseaux Associés pour la Recherche Européenne), og det var naturligt, at deltagerne i de nordiske landes samarbejde også påtog sig at deltage i det europæiske samarbejde. 40 DATALOGISK INSTITUT

8 DIKU-projekter På de datalogiske institutter og de mindre datacentre ved forskningsinstitutionerne i Danmark var der medarbejdere, der kunne se mulighederne i digital kommunikation mellem computere af moderat størrelse. På DIKU etablerede vi kurser og vejledte projekter med henblik på at uddanne specialister, men manglede udstyr til praktiske eksperimenter. Der blev derfor skrevet et par ansøgninger om udstyr, der ved at give mulighed for tilkobling til Centernettet kunne bruges til projektarbejde mv., men uden held. De regionale centre havde fokus på at give deres brugerkreds adgang til deres centrale computere og havde dermed ikke nogen udpræget interesse i kommunikation mellem mindre computere på forskningscentre og institutter og dermed heller ikke i at fremme generel datakommunikation. Det havde universitetsverdenen derimod. DIKU og Robin Sharp fra Institut for Datateknik på DTH (i dag DTU) blev derfor penneførere for de ovennævnte institutter og små centre i en ansøgning, som resulterede i en bevilling fra FTU 1 og dermed starten på et net kaldet DUNET (lidt ubeskedent Det danske Universitetsnet - nettet var ret lille). Vi havde dermed dels fået en identitet, dels fået mulighed for at sende mellem institutionerne (trods det, at ikke alle kørte UNIX) og til og fra udlandet. Keld Simonsen havde samtidig arbejdet videre med sit projekt og herunder stiftet det navnkundige DKNET med forbindelse til EUNET og dermed UNIX-brugernes internationale net. Da en af DIKUs computere var en vigtig knude i DKNET, havde vi to af nettene i samme hus og dermed gode muligheder for at forbinde dem. Projektdeltagere i Danmark Det var i høj grad de inkompatible protokoller, der var problemet FTU-projektet AUD (Ålborg Universitetsdatacenter) AUC (Institut for Elektroniske Systemer, Ålborg Universitetscenter) DAIMI (Datalogisk Institut, Aarhus Universitet) DIKU (Datalogisk Institut, Københavns Universitet) DTH/ID (Institut for Datateknik ved DTH) NEUCC Århus og Odense Teknika Forsøgscenter Risø ISI-DK JTAS UNI-C DIKU og DKNET Telecom, Datacom og dannet DDE, DANOSI, Kejo Datacom Aps., Native Communications, Bruel og Rune A/S, Fischer og Lorenz Kommunedata, DataCentralen, DOU (Datacenteret ved Odense Universitet) 1 Forskning og Teknologisk Udvikling, et dansk program knyttet til EU s rammeprogrammer. Der er tale om det første rammeprogram for KØBENHAVNS UNIVERSITET 41

9 Samarbejdets kunst I netmiljøet er der en tendens til at have en monopolistisk tankegang, fx fordi man var der først, fordi man er stor, eller fordi man har de bevilgende myndigheders øre. Det er klart, at teleselskabernes århundredlange monopol på tele- og datakommunikation gjorde det svært for dem at skifte tankegang, da liberaliseringen af sektoren begyndte. Men både UNI-C s og (til en vis grad) DKNET s idé om, at de havde et slags naturligt monopol på digital kommunikation i forskningsverdenen, og at de andre var amatører, gjorde indimellem samarbejdet særdeles vanskeligt. To danske fløje Der var omkring 1985 ret forskellige holdninger til, hvorledes man skulle nå frem til et åbent net for forskerne i Danmark. Den ene gruppe, som traditionelt havde haft rollen som beslutningstagere mht. udviklingen af universitetssektorens computerfaciliteter og inkluderede UNI-C s ledelse, havde en afventende holdning, som var præget lidt af det såkaldte danske mindreværdskompleks: Udlandet er meget bedre til at føre an og lave tekniske løsninger vi skal bare følge med udviklingen. Den anden gruppe, som omfattede forskere fra datalogi og udviklere fra it-virksomheder, havde erfaringer med udvikling/implementering af netkomponenter med forskellige ambitionsniveauer og mente, at Danmark havde et forspring, som bl.a. kunne udnyttes til at give danske computervirksomheder mulighed for at få et stort eksportmarked på basis af et lille offentligt finansieret hjemmemarked. Situationen svarer lidt til nutidens produktion af vindmøller, altså en optimistisk vi kan gøre det lige så godt som dem i udlandet (og måske bedre) -holdning. Der blev derfor afholdt flere møder med bl.a. Administrationsdepartementet og Forskningssekretariatet på initiativ af institutter og små datacentre for at gøre embedsmænd og politikere opmærksom på, at der var en unik mulighed for at føre en aktiv politik inden for datakommunikation. Det havde desværre ikke den store virkning. Et broget billede De danske net udviklede sig derfor uafhængigt af hinanden. DKNET fortsatte sin udbygning baseret på kommunikation ved telefonforbindelser. DUNET brugte den offentlige X.25-baserede DATAPAK-service, faste linjer og telefonforbindelser. UNI-C havde dels sine forbindelser ud til brugerne og stod desuden for den danske side af EARN, et IBM-sponsoreret europæisk net, og for højenergifysikernes og astronomernes net baseret på faste telelinjer. Også protokolmæssigt var der ingen kompatibilitet, idet DKNET brugte protokoller af UUCP-familien, DUNET den åbne standard X.400, EARN IBM-protokoller, og det sidste net DECNET-protokoller. Fra at have været nabo til RECKU var DIKU flyttet til Universitetsparken 1, men da nogle kurser stadig brugte UNIVAC-mainframen, havde vi et problem med at få en forbindelse mellem de to adresser. Efter en del overvejelser om at grave et kabel ned eller etablere infrarød kommunikation lykkedes det at overtale den daværende regionale teleleverandør, KTAS, til at lave en direkte kabelforbindelse gennem centralerne; et væsentligt problem var, at Jagtvejen dannede grænse mellem to centraldistrikter, og at kablerne derfor gik den forkerte vej. Med denne forbindelse kunne vi bruge de meget billige 70 kbit/s-modem er. 42 DATALOGISK INSTITUT

10 DIKU havde dermed relativt gode fysiske forbindelser, så det var i høj grad de inkompatible protokoller, der var problemet. Da UNI-C etablerede DENet i 1988, var det derfor relativt simpelt for DIKU at koble sig på, specielt da det groft taget bestod af Ethernet forbundet med faste telelinjer. På dette tidspunkt (knap fem år efter at DIKU fik ) var -systemet i Danmark og internationalt så veletableret, at der var behov for en dansk aftale om domænenavngivning, idet administrationen af danske subdomænenavne var en forudsætning for udveksling af og for, at nettene senere kunne kobles sammen. Aftalen fra november 1987 løste en række problemer ved at præcisere, at DKNET stod for uddelingen af navne i DK-domænet (fx diku.dk, nbi.dk), at nettene forpligtede sig til at videreekspedere s som ankom fra udlandet, men havde en modtager i et af de andre net, og at økonomiske mellemværender skulle aftales direkte mellem parterne. Og hvem repræsenterer så de danske holdninger udadtil? Da Nordunet startede, var det naturligt at Centernettet var den danske deltager. Situationen var anderledes ved stiftelsen af RARE, idet de to fløje i Danmark ikke syntes om, at den anden part skulle repræsentere Danmark. I længere tid måtte RARE s bestyrelse (CoA = Council of Administration) således tolerere, at Danmark alene af alle deltagende lande havde to repræsentanter: Peter Villemoes og mig. Vi havde i øvrigt et udmærket samarbejde, og Peter havde ikke så meget imod de lidt formelle diskussioner i CoA, som jeg havde. Alene at finde navnet RARE tog mange timer, og jeg var ved at blive lidt utålmodig undervejs over, at man ikke tog fat på noget, der efter min mening var mere relevant. Forskningsprogrammet EUREKA skulle som et af delprojekterne etablere et europæisk forskningsnet. Jeg tog med som teknisk rådgiver til et møde i Bonn i november 1985, hvor EUREKA til alles lettelse blev overtalt til at lade RARE klare kommunikationssiden med projektet CO- SINE (Co-operation for Open Systems Interconnection in Europe), som Danmark efterfølgende besluttede sig for at deltage i. De danske teleselskaber Indtil 1987 blev telefonnettet og de forskellige datanetservices leveret af FKT (Fyns Kommunale Telefonselskab), JTAS (Jydsk Telefon-Aktieselskab, stiftet i 1895), KTAS (Kjøbenhavns Telefonaktieselskab, stiftet i 1882) og Statens Teletjeneste, som var en del af P & T (Post- og Telegrafvæsenet) og tog sig af Sønderjylland, kommunikation på landsplan og internationale forbindelser. I 1991 samledes disse aktiviteter under Tele Danmark A/S, og i 1996 var integrationen fuldført. I perioden blev visse dele af tjenesterne varetaget af underselskaberne Telecom og Datacom. I 2000 skiftede Tele Danmark navn til TDC. Netsamarbejdet i Danmark er sket i denne periode med reorganiseringer, og det kan godt forvirre lidt, at partneren først hedder JTAS, dernæst Datacom og til slut Tele Danmark; der er imidlertid tale om de samme personer. KØBENHAVNS UNIVERSITET 43

11 Også i dette projekt viste uenigheden sig. Der blev to tilslutningsmuligheder for Danmark til COSINE s transportnet IXI. På dette tidspunkt var DENet blevet forbundet med de andre nordiske landes tilsvarende net, og den ene forbindelse skete således ved, at Nordunet etablerede en forbindelse i Stockholm til IXI for alle de nordiske lande. Den anden rent danske, som DUNET benyttede sig af, gik via en IXI-knude i Århus. Nu kan man så spørge, hvordan det gik til, at denne knude eksisterede. Det skyldtes, at IXI benyttede PAXNET-teknologien og derfor havde en forbindelse til det jyske teleselskab. Dette var en stille triumf for teknologioptimisterne. EU-Kommissionen blander sig Danskernes kontakter i EU-Kommissionen havde set på udviklingen i Danmark med en vis bekymring og havde overraskende nok adgang til midler, der kunne anvendes i et enkelt land til udvikling af dets infrastruktur normalt var det et krav fra EU s forskningsprogrammer, at der skulle være tale om samarbejde over landegrænser. Vi fik en henvendelse om, at hvis de danske net kunne enes om at samarbejde, kunne vi få midler til hardware og software, arbejdstimer og rejser. Dette skete bl.a. med inddragelse af formanden for DANDOK, Kjeld Rasmussen, som samtidig repræsenterede Danmark i COSINE Policy Group. Figur 3: Samarbejdspartnere i det danske projekt ISI-DK ved en lille reception i anledning af den første EU-kontrakt: forrest Jens Bech Andersen (Jydsk Telefon/TDC Datacom), bagerst tv. Klaus Hansen (DUNET/DIKU) og th. Ole Carsten Pedersen (UNI-C). Keld Simonsen fra DKNET er ikke med, da DKNET var underleverandør til DIKU. Fotoet er taget til en af de meget få pressemeddelelser fra samarbejdet og blev bragt i Berlingske Tidende Erhverv 2. juni (Foto ISI-DK 1992) 44 DATALOGISK INSTITUT

12 Der skulle holdes et møde om, hvorledes den praktiske side af et samarbejde kunne etableres, men da en del af netmiljøet anså det for problematisk at invitere UNI-C med, blev resultatet, at Kjeld Rasmussen som privatperson indbød en række andre privatpersoner med interesse for net til at komme hjem til ham i Søborg, hvor de så kunne møde en EU-repræsentant, der tilfældigvis var i landet. Alle blev lidt overraskede, da to medarbejdere fra UNI-C ringede på døren, da mødet var ved at starte, og bad om at måtte komme med. Det fik de så lov til, og resultatet blev først et projekt om transportnet og baseret på X.400 og dernæst endnu et projekt om X.500 finansieret for en stor del fra EU s VALUE II-program, men med intern medfinansiering. Datacom (Tele Danmark), UNI-C og DIKU var partnere i kontrakten med DKNET som underleverandør. I arbejdet deltog også en række danske virksomheder (se faktaboks). Man kan kalde det utidig indblanding i et medlemslands interne sager, men det klarede luften, og vi fik et fint samarbejde ud af det. Men alt er dog ikke idyl På et vist tidspunkt gik datatrafikken mellem DKNET og resten af Danmark via Californien. Nogle af de markante personligheder i netmiljøet havde vanskeligt ved at lave en aftale om at udveksle trafik internt i Danmark, og den tekniske direktør på UNI-C Hans Ole Aagaard og jeg holdt derfor et møde med de pågældende for at finde frem til, hvori problemet lå. Den ene så allerede på dette tidspunkt de sikkerhedsmæssige problemer ved sammenkobling af to net med forskellig sikkerhedspolitik, og UNI-C ville meget nødigt have forstyrrelser i netdriften forårsaget af trafik til og fra DKNET. Det lykkedes efter en del diskussion at nå frem til en løsning i form af en telelinje og diverse filtre mellem DIKU og Symbion, hvor DKNET holdt til. Dette er en tidlig udgave af DIX = Danish Internet Exchange. Udviklingen sker sommetider... ved en række små puf, som udløser en større reaktion Det rigtige internet kommer til Danmark i 1989 Jeg stod på et vist tidspunkt omkring 1986 på Strandvejen nord for København og kiggede over på Skånes kyst og overvejede, hvorledes man bedst kunne krydse Øresund og få forbindelse til de svenske net. Det egentlige problem var økonomien, idet det var ret dyrt at etablere fysiske net. De første Ethernet-tilslutninger kostede kr. pr. computer, og det var derfor alt for dyrt at koble en enkelt pc på, selvom de første pc er kostede kr. Brugte man DATAPAK til forbindelser til andre institutioner, kostede dette i 1993 dels kr./år i abonnement for at få bit/s og 75 kr./mb i Danmark og 350 kr./mb mellem europæiske lande. Faste linjer mellem danske abonnenter kostede tilsvarende kr./år ved nabocentraler og kr./år for de længste danske distancer. Faste linjer i Norden og Europa og over Atlanterhavet var endnu dyrere. Der var derfor god fornuft i at dele udgifterne ved at samarbejde. I 1987 var man kommet i gang med at diskutere idéen om et nordisk multiprotokolnetværk ( åbent transportnet). På Nordunet 87-konferencen i Espoo ved Helsinki oktober blev dette diskuteret i Nordunets styregruppe. En gæst på konferencen, Larry Landweber fra USA, sad foran mig i bussen, som en aften skulle transportere os til en svensk teaterforestilling, og jeg spurgte ham undervejs, om han havde et godt råd om forbindelser til Internettet i USA. Han svarede Hvad om I delte en linje?, hvilket blev hørt af de medlemmer af styregruppen, der sad i nærheden, og Larry blev derefter inddraget i arbejdet. Dette viser, at udviklingen sommetider sker ved en række små puf, som udløser en større reaktion. KØBENHAVNS UNIVERSITET 45

13 46 DATALOGISK INSTITUT

14 Resultatet af diskussionerne blev en beslutning om at oprette forbindelser mellem Lyngby, Oslo og Helsinki til datacenteret ved KTH (Kungliga Tekniska Högskolan) i Stockholm og derfra etablere en forbindelse til USA, som man deltes om at finansiere, og dette blev sat i værk i den efterfølgende tid. Forbindelsen Lyngby-Stockholm stødte ind i problemer og blev derfor oprettet sent i 1988 som den sidste. Afrunding Med forbindelsen til internettet var det helt klart, at fremtiden lå i en teknik, der hovedsagelig var baseret på TCP/IP og kun undtagelsesvis på rigtige internationale standarder fra ISO og CCITT. Stort set alle leverandører var begyndt at inkludere TCP/IP i deres operativsystemer, og da internettets arkitektur faktisk var åben, var den ønskede fleksibilitet til stede. De forskningsinstitutioner i Danmark, som ikke kunne få en direkte internetopkobling, kunne stadig benytte internettets applikationer ved hjælp af forbindelser baseret på X.25 eller lignende. I 1983 havde jeg et indlæg på Nordunet 83-konferencen i Helsinki med titlen The Next Seven Years. I indlægget fremlagde jeg en række krav til netværk for forskere og en liste over problemer, som skulle løses. Det er interessant at se tilbage på et oplæg med så ambitiøs en titel - at se syv år ud i fremtiden. Kravene er på skrivende tidspunkt stort set alle opfyldte. En undtagelse er ønsket om en arkiveringsservice for sikker lagring af forskningsdata i lang tid. Idéen om en computer på ens skrivebord, hvorfra man har netadgang til hele verden, herunder og filoverførsel, er blevet en realitet selv i private hjem. Denne beretning slutter, hvor internettet og world wide web begynder. Det var i 1983 ikke muligt at forudse de mange måder, en så enkel protokol som HTTP (HyperText Transfer Protocol) kunne bruges på, og heller ikke omfanget af den information, der efterhånden ville blive tilgængelig på internettet. Det var også vanskeligt at forudse, at kombinationen af ISO s langsomme arbejdstempo og høje ambitionsniveau og de amerikanske internet-pionerers høje tempo og mere beskedne ambitionsniveau ville afgøre, hvilken teknologi der kom til at dominere. I 1995 var de danske projekter ved at være afsluttede, og de kommercielle serviceudbydere spillede en stadig større rolle. Da forskningsmiljøet omkring de generelle net endvidere stort set var forsvundet, skiftede jeg forskningsområde, idet jeg opgav datanet og genoptog billedbehandling. Dermed var en interessant periode slut, og jeg har derefter blot været almindelig bruger af internettet. KØBENHAVNS UNIVERSITET 47

15 Læs mere Hans Ole Aagaard. Jubilæum : På forkant i 40 år. UNI-C, oktober Martin Bech. History of DENet (http://www.denet.dk/history/) Klaus Hansen. The next seven years - a university user s view. In Conference Proceedings NORDUnet 83, Helsinki, October Kaarina Lehtisalo. The History of NORDUnet. Nordunet, May Forkortelser og begreber COSINE Cooperation for Open Systems Interconnection in Europe, et EUREKA-projekt. COST 11 EU-program for EU s medlemmer plus en række lande, herunder de nordiske lande. RARE, COSINE mv. omfattede COST 11-landene. DANDOK Dansk organisation med formålet at give forskere adgang til referencedatabaser verden over. DECnet Digital Equipment Corporations protokolfamilie brugt i VAX-computere, der brugte operativsystemet VMS, der var meget populært hos fx fysikere i hele verden. DENet Danish Educational Net, , forgængeren for Forskningsnettet. DKNET Danske UNIX-brugeres net i perioden fra 1982 til 1996, hvor Tele Danmark købte det. DUNET Dansk net hovedsageligt beregnet til . EARN European Academic Research Network baseret på IBM-produkter og sponsoreret af IBM, Ethernet Lokalnet specificeret i IEEE 802. EUnet European Unix-user s network. EUREKA EU-forskningsprogram. FTU Dansk forskningsprogram. ISI-DK Navn for det danske netsamarbejde i forbindelse med VALUE-projekterne. IXI Europæisk transportnet etableret i forbindelse med COSINE. NETSAM Koordineringsgruppe for de danske akademiske net, især for Københavnsområdet. NEUCC Se faktaboks om edb-centre. Nordunet Løst samarbejde i Norden, som bl.a. afholdt en årlig konference. NORDUnet Nordisk datanet startet NORDUNET Nordisk udviklingsprogram, RARE Réseaux Associés pour la Recherche Européenne. RC79 Regnecentralen af 1979; se Regnecentralen. RECAU Se faktaboks om edb-centre. RECKU Se faktaboks om edb-centre. Regnecentralen Regnecentralen (RC) blev oprettet i 1955 under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og udviklede i 1956 den første danske computer, DASK, og i efterfølgeren GIER og er dermed den første danske it-virksomhed. I 1964 blev RC omdannet til aktieselskab, som bl.a. udviklede og producerede computere og software. Efter betalingsstandsningen i 1979 fortsatte firmaet nogle år, men blev opslugt af det britiske firma ICL og er nu en del af Fujitsu-Siemens. TERENA Fusion af EARN og RARE. UNI-C Se faktaboks om edb-centre. VALUE EU-program, der bl.a. havde midler til at støtte infrastrukturprojekter. X.25 CCITT-standard for datakommunikation, i Norden realiseret ved DATAPAK-tjenesten. X.400 International standard for håndtering af . X.500 International standard for opslagstjenester og forbilledet for Active Directory og LDAP. 48 DATALOGISK INSTITUT

16 KLAUS HANSEN Klaus Hansen er kandidat i datalogi og matematik fra DIKU i 1975 og har i perioden arbejdet på Regnecentralen som systemprogrammør, -udvikler og -arkitekt. Efter årelang tilknytning til DIKU, bl.a. som GIER-operatør, instruktor og undervisningsassistent, blev Klaus adjunkt på DIKU i 1980 og lektor i perioden Klaus har bl.a. som studerende siddet i DIKUs første bestyrelse og været redaktør af DIKUs første kandidatstudieordning i Klaus har derudover siddet i Dansk Standardiseringsråd for DIKU i 25 år og i fem år været medlem af Open Source OCES-koordinationsgruppen i Videnskabsministeriet. Han har desuden været medlem af Videnskabsministeriets it-sikkerhedspanel. På publikationslisten står bl.a. It-lex, hvor han var redaktør og bidragyder. I dag er Klaus ekstern lektor på DIKU og ved EBUSS-uddannelsen på IT-Universitetet i København samt formand for Informationssikkerhedsudvalget ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. KØBENHAVNS UNIVERSITET 49

17 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Bogen er udgivet af Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) i anledning af instituttets 40 års jubilæum med bidrag fra forskere tilknyttet instituttet. Redaktion: Tariq Andersen, phd-studerende, Jørgen Bansler, professor, Hasse Clausen, lektor, Inge Hviid Jensen, kommunikationsmedarbejder og Martin Zachariasen, institutleder. Forsidemotiv: Foto af skulptur af Alan Turing, basegreen lokaliseret på flickr.om/photos/basegreen Oplag: 1000 eks. Grafisk design og produktion: Westring + Welling A/S ISBN: Datalogisk Institut Citater er tilladt under creative commons. 2 DATALOGISK INSTITUT

Oversigt. Hvem er jeg? Hvad lavede jeg i 1983 Optakten E-mail til Californien Baggrunden i 1983.dk bliver til Referencer

Oversigt. Hvem er jeg? Hvad lavede jeg i 1983 Optakten E-mail til Californien Baggrunden i 1983.dk bliver til Referencer Oversigt Hvem er jeg? Hvad lavede jeg i 1983 Optakten E-mail til Californien Baggrunden i 1983.dk bliver til Referencer Klaus Hansen (tidl. DIKU) E-mailjubilæum 2013-02-11 1 / 13 Hvem er jeg? cand. scient.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

PAXNET set i et overordnet perspektiv

PAXNET set i et overordnet perspektiv Målsætning og målopfyldelse Teknisk, økonomisk, markedsmæssigt Problemer i projektet Hvad gav problemer, hvad kunne være gjort bedre Erhvervsmæssig betydning: RC, Teleselskaberne, etc. Internationalt perspektiv:

Læs mere

PAXNET. - Den tekniske implementering - Offentlig netværks ydelser - Det fysiske netværk - Drift af netværket

PAXNET. - Den tekniske implementering - Offentlig netværks ydelser - Det fysiske netværk - Drift af netværket PAXNET - Den tekniske implementering - Offentlig netværks ydelser - Det fysiske netværk - Drift af netværket Detaljeret indhold PAXNET og standarder Data transport (X.25 baseret) Tilkoblingsmuligheder

Læs mere

Internettet Netværk. Hvad er netværk?

Internettet Netværk. Hvad er netværk? Internettet Netværk. Internettet består af mange selvstændige netværk som er koblet sammen. På yderste niveau har vi små lokale netværk, så lidt større netværk, nationale netværk og til sidst de internationale

Læs mere

DKUUG 30 år Opstart og resultater

DKUUG 30 år Opstart og resultater Keld Simonsen keld@rap.dk 2013-11-18. DKUUG 30 år Opstart og resultater DKUUG Dansk UNIX-system Bruger gruppe startet 18. nov 1983 Formål: at udveksle information og erfaringer om Åbne Systemer, herunder

Læs mere

Forår 2012 - Firewalls

Forår 2012 - Firewalls Syddansk Universitet DM830 - Netværkssikkerhed Imada - Institut for matematik og datalogi Forår 2012 - Firewalls Forfatter: Daniel Fentz Johansen Alexei Mihalchuk Underviser: Prof. Joan Boyar Indhold 1

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Huset 2 overblik 4 Følgende kamera systemer kan linkes til DBM 6000 : Avermedia, Dallmeier, GeoVision, Milestone, Mirasys, Seetec, VisiMAX Kameraet kan tilgåes via installations vinduet, bygningstegningen

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Basal TCP/IP fejlfinding

Basal TCP/IP fejlfinding Basal TCP/IP fejlfinding Dette notat beskriver en række enkle metoder til fejlfinding på TCP/IP problemer. Metoderne er baseret på kommandoer, som er en fast bestanddel af Windows. Notatet er opbygget

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M.

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M. M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M mininet EN ØVELSE I AT ETABLERE ET NETVÆRK S E R V I C E O G K O M M U N

Læs mere

IT-faglige kompetencer. IT funktions kompetencer. Navn: Adresse:

IT-faglige kompetencer. IT funktions kompetencer. Navn: Adresse: CV Navn: Adresse: Gunnar Reimer Leifsgade 5, 5.tv 2300 København S Telefon: 32955156 Mail: Gunnar.Reimer@gmail.com Hjemmeside: www.withinme.dk IT-faglige kompetencer Har i mit tidligere arbejde hovedsagelig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Statens EDB/IT-politik gennem 50 år. Poul Bernt Jensen Chefkonsulent, Civilingeniør Hvem er jeg? Poul Bernt Jensen Civilingeniør / Stærkstrøm Handelsbankens edb-afdeling 1972-79 79 Handelsbankens on-line

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Lyngby, den 22. juni 2004 NS-J.Nr. 04-162 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 10: Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Indhold 1. Nye tjenester

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Opgaver til modul 1. Grundlæggende informationsteknologi

Opgaver til modul 1. Grundlæggende informationsteknologi Opgaver til modul 1 Grundlæggende informationsteknologi Opgaverne svarer i indhold og sværhedsgrad til dem, der stilles ved prøven til PC-kørekort. Når du har gennemarbejdet teksterne, bør det ikke tage

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk IT og økonomi Lektion: N: Netværk Lektionens emner Hvorfor netværk? Typer af netværk Fysisk opbygning Netværksoperativsystemer Protokoller Internet baggrundsteknologi Basistjenester Sikkerhed Hvorfor netværk?

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09 LUDUS WEB Installations- og konfigurations-vejledning Den 7. april 2009 J.nr.: 4004 V0624 09 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.dk,

Læs mere

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt!

Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5. Vigtigt! Vejledning til opsætning af: Dankort terminal model Flexi : Side 2 HUB : Side 4 Opsætning af PSAM : Side 5 Vigtigt! I forbindelse med installation af dankort terminalen, skal du på den computer hvor dankort

Læs mere

Kravspecifikation for bibos1

Kravspecifikation for bibos1 Oktober 2011 Projekt for Århus Kommunes Biblioteker i samarbejde med Odense Centralbibliotek og Silkeborg Bibliotekerne Indhold 1. Baggrund for projektet... 2 1.1 Projektets formål... 2 2. Tilbud... 3

Læs mere

IP Telefoni En naturlig udvikling?

IP Telefoni En naturlig udvikling? IP Telefoni En naturlig udvikling? Internet telefoni IP Telefoni VoIP??? Lidt om gammeldags telefoni Definitioner Internet Telefoni IP Telefoni VoIP PSTN: Public Switched Telephone Network PSTN: Kredsløbs

Læs mere

Ondisplay - Digitalt informationssystem

Ondisplay - Digitalt informationssystem Ondisplay - Digitalt informationssystem Instore TV, Infoskærme eller digital skitning Instore TV blev fra den spæde begyndelse i USA introduceret som en ny mediekanal primært i detailforretninger. Et faktum

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med

Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med Forskningsnet Konferencen 2011 Korsør 16/11-2011 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Forskningsnettet

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Team Europe-foredragsholdere

Team Europe-foredragsholdere Team Europe-foredragsholdere Team Europe er et netværk af uafhængige foredragsholdere, som har til formål at udbrede information om EU samt øge danskernes lyst til debat om EU-politikområder f.eks i foreninger,

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

EasyIQ ConnectAnywhere Release note

EasyIQ ConnectAnywhere Release note EasyIQ ConnectAnywhere Release note Version 2.4 Der er over det sidste år lavet en lang række forbedringer, tiltag og fejlrettelser. Ændringer til forudsætningerne: o Klienten skal ved førstegangs login

Læs mere

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002

CV - Michael Hviid. Januar 2003- august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli 1998 - December 2002 Egen konsulentvirksomhed 1998-2002 CV - Michael Hviid Kontaktoplysninger Michael Hviid Platanvej 23 4000 Roskilde Mobil 4057 4606 E-mail: mh@zy.dk Profilresume Michael har mere end 20 års erfaring med projekt- og udviklingsarbejde i itbranchen.

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb Lyngby, den 14. december 2004 NS-J.Nr. 04-163 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 11 Budget for 2005 og oversigt over samlet brugerbetaling for H2-2004 Indhold 1. Nye tjenester og services fra Forskningsnettet

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere

Produktions IT i Aarhus Vand A/S 24. januar 2012

Produktions IT i Aarhus Vand A/S 24. januar 2012 Produktions IT i Aarhus Vand A/S 24. januar 2012 IT i Aarhus Vand set i frøperspektiv. IT i Aarhus Vand de store linier Administrativt IT og Produktions IT Fælles SRO nyt SRO system i Produktionen. En

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DIX. Danish internet exchange point. Projektopgave på afsluttende del af politstudiet i faget internetøkonomi

DIX. Danish internet exchange point. Projektopgave på afsluttende del af politstudiet i faget internetøkonomi DIX Danish internet exchange point Projektopgave på afsluttende del af politstudiet i faget internetøkonomi Vejledere: Mich Tvede og Jens Leth Hougaard Projektforfatter: Sune Berg Hansen Email: sune-berg@hansen.mail.dk

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse

Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse Mindstekrav til udstyr (fase 1) Løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse 3.1 INDLEDNING 2 3.2 MINDSTEKRAV TIL SLUTBRUGERNES KLIENTER MV 2 3.2.1 Mindstekrav til hardware for PC-klienter 2 3.2.2 Mindstekrav

Læs mere

Fujitsu Siemens Computer

Fujitsu Siemens Computer Ivan Warrer Kongsager 12 2620 Albertslund Tlf. 43 64 44 13 Erhvervserfaring genereret indenfor IT over 20 år. Profilresume: Jeg har mere end 20 års erhvervs erfaring indenfor IT som havde sin begyndelse

Læs mere

Få mere ud af dine ITløsninger. SolutionsDay 2011. Morten Strunge Nielsen msn@globeteam.com. Globeteam Virumgårdsvej 17A 2830 Virum

Få mere ud af dine ITløsninger. SolutionsDay 2011. Morten Strunge Nielsen msn@globeteam.com. Globeteam Virumgårdsvej 17A 2830 Virum Få mere ud af dine ITløsninger SolutionsDay 2011 Morten Strunge Nielsen msn@globeteam.com Globeteam Virumgårdsvej 17A 2830 Virum Virkeligheden anno 2011 Der findes en del brugerdatabaser i en typisk mellemstor

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Denne vejledning er henvendt til brugere af computere, som benytter Windows XP som styresystem. Windows XP adskiller sig en del fra de øvrige styresystemer.

Læs mere

LUDUS Web Installations- og konfigurationsvejledning

LUDUS Web Installations- og konfigurationsvejledning LUDUS Web Installations- og konfigurationsvejledning Indhold LUDUS Web Installations- og konfigurationsvejledning... 1 1. Forudsætninger... 2 2. Installation... 3 3. Konfiguration... 9 3.1 LUDUS Databasekonfiguration...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Nu er det nemt for nutidens nomader at være online overalt

Nu er det nemt for nutidens nomader at være online overalt 13 Nu er det nemt for nutidens nomader at være online overalt Giv medarbejderne i din virksomhed nem adgang til internettet i hele verden TDC Universal Internet gør det nu meget nemmere for dine medarbejdere

Læs mere

Fuld installation af Jit-klient

Fuld installation af Jit-klient Fuld installation af Jit-klient Indholdsfortegnelse Systemkrav til afvikling af Jit-klienten...3 Opsætning af firewall...4 Om installationsfilen...5 Installation af MSI-filen...6 Om SSL-certifikater...13

Læs mere

Curriculum Vitae PETER VILLADSEN MOBIL: +45 5080 1010 E-MAIL: PVILLADSEN@GMAIL.COM RAVNSBORGVEJ 91 DK-4600 KØGE WWW.PVILLADSEN.DK

Curriculum Vitae PETER VILLADSEN MOBIL: +45 5080 1010 E-MAIL: PVILLADSEN@GMAIL.COM RAVNSBORGVEJ 91 DK-4600 KØGE WWW.PVILLADSEN.DK Curriculum Vitae PETER VILLADSEN MOBIL: +45 5080 1010 E-MAIL: PVILLADSEN@GMAIL.COM RAVNSBORGVEJ 91 DK-4600 KØGE WWW.PVILLADSEN.DK Profil Erfaren udvikler med teknisk indsigt. Arbejder pt. meget med udvikling

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Syv grunde til at vælge ibinder

Syv grunde til at vælge ibinder Syv grunde til at vælge ibinder 1. Nemt at anvende - kræver ingen forkundskaber 2. Let at beregne driftsomkostningerne 3. Fungerer i ethvert IT-miljøkræver blot en webbrowser 4. Udviklet af mennesker til

Læs mere

200 serviceopkald i Randers Kommune. Maj 2008

200 serviceopkald i Randers Kommune. Maj 2008 200 service i Randers Kommune Maj 2008 Jørgen Mogensen JMO Consult Indhold Rapport vedr. 200 service i Randers Kommune 13. til 16. Maj 2008.... 3 Indledning... 3 Resume.... 4 Lokalnumrenes reaktion....

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion...

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... Web 2.0 Af Frederik Adamsen Indholdsfortegnelse Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... 6 Frederik Adamsen Kom/IT Web 2.0 Side

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl VisitDenmark har indgået aftale med det norske firma tellus om en ny platform for GuideDanmark. tellus skal levere et nyt online opdateringssystem til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Hvem har ansat vores kandidater og Ph.D. er?

Hvem har ansat vores kandidater og Ph.D. er? Hvem har ansat vores kandidater og Ph.D. er? Rapport 3 IFA s Erhvervsvejledning August 2007 1 Her følger en ikke-fuldstændig liste over de der har ansat IFA kandidater og PhD er de sidste år: Hobro Gymnasium

Læs mere

Opgave i WAN (Autonomt system).

Opgave i WAN (Autonomt system). Side 1 af 6 Dato: 05-11-2003 Opgave i WAN (Autonomt system). Undersøgelse af Københavns Universitets Net. http://www.ku.dk/net/ Københavs Universitet har en god beskrivelse af deres net på Internettet.

Læs mere

GÉANT 2020 En vision for net til europæisk forskning og uddannelse i 2020

GÉANT 2020 En vision for net til europæisk forskning og uddannelse i 2020 GÉANT 2020 En vision for net til europæisk forskning og uddannelse i 2020 Dr.scient. Dorte Olesen, DTU medlem af the GÉANT Expert Group Med tak til Dr. Žiga Turk for lån af slides Om gruppens arbejde GÉANT

Læs mere

1. PROBLEMFORMULERING... 1

1. PROBLEMFORMULERING... 1 1. PROBLEMFORMULERING... 1 1.1 WORLD WIDE WEB KAN BETRAGTES SOM ET INTERNATIONAL MARKED... 1 1.2 INTERNETTET OG WWW... 2 1.2.1 Historisk udvikling... 2 1.2.2 Hvordan Internettet er sammensat... 3 1.2.3

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger

Læs mere

DAU REMOTE ACCESS LØSNINGSMULIGHEDER OG TEKNOLOGIER MED REMOTE ACCESS JOHN AMMENTORP

DAU REMOTE ACCESS LØSNINGSMULIGHEDER OG TEKNOLOGIER MED REMOTE ACCESS JOHN AMMENTORP DAU REMOTE ACCESS LØSNINGSMULIGHEDER OG TEKNOLOGIER MED REMOTE ACCESS JOHN AMMENTORP AGENDA 01 Kort præsentation 02 Behov i forbindelse med de 4 dimensioner 03 Koncept for sikker forbindelser 04 Netværkssikkerhed

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Pas på vores værdifulde viden Vi fremskaffer og formidler viden. Elektronisk, skriftligt og mundtligt. Det er Københavns Universitets væsentligste aktivitet

Læs mere

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater TDCs Signaturserver Side 2 Indhold Indledning...3 Teknisk projekt... 3 Tekniske forudsætninger... 3 Installation af klienten... 4 Udstedelse af signatur... 4 Anvendelse af signaturen... 6 Eksport af signaturen...

Læs mere

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet

Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession. Lisa Wells Datalogisk Institut Aarhus Universitet Kommunikationsprotokoller Summit06 worksession Datalogisk Institut Aarhus Universitet Plan Kort introduktion til protokoller Protokoller i ISIS Katrinebjerg projekter Internet-baseret trådløs telefoni

Læs mere