Forløberen for internettet var de akademiske net, som var en række regionale kommunikationsnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløberen for internettet var de akademiske net, som var en række regionale kommunikationsnet"

Transkript

1 Internetpionerer i Danmark Af Klaus Hansen, DIKU Forløberen for internettet var de akademiske net, som var en række regionale kommunikationsnet med udspring i universitetsmiljøerne, og som opstod nogenlunde samtidigt i flere lande rundt omkring i verden. Denne beretning illustrerer, at den udvikling, der gav os internettet i Danmark i starten af 1990 erne, var resultatet af en mangeårig og snørklet proces, der bestemt ikke har fulgt en snorlige projektplan, men ofte var præget af tilfældighedernes spil og af bestemte menneskers evner, holdninger og indgriben på et givet tidspunkt. Den viser også, at det i udviklingsprocessen ikke alene drejede sig om at få teknik og økonomi på plads, men i høj grad også om at kunne samarbejde i grupper, der var meget broget sammensat på tværs af landegrænser og fagområder, i en søgen efter fælles beslutninger. Forskelle i sprog, kultur, faglige mål og ikke mindst den faglige baggrund og de arbejdsmæssige traditioner dannede indimellem barrierer, der tog tid og en større indsats at få brudt ned. Dette bidrag er baseret på personlige erfaringer og oplevelser som ansat ved Regnecentralen og ved DIKU. Starttidspunktet er valgt ud fra Centernettets tidlige dage i sidste halvdel af 70 erne. Jeg begyndte at arbejde med datakommunikation i 1974, og på dette tidspunkt havde der inden for det offentlige allerede i nogle år været gang i forskellige aktiviteter, så tidspunktet er lidt vilkårligt valgt. Sluttidspunktet er valgt ud fra, at jeg skiftede forskningsområde, og at de kommercielle ISP er (internet service provider) var kommet godt i gang. Baggrund - situationen i 1970 erne I 1975 så samfundet og dermed netverdenen meget anderledes ud end nu. Det danske samfunds kommunikation foregik hovedsagelig med brevpost og telefon. I universitetsmiljøet brugte man datakommunikation til at give brugerne af de store centrale maskiner adgang hertil fra deres arbejdspladser; DIKU fik en middelhastighedsterminal med hulkortlæser og langsom printer i 1971 med transmissionshastigheden bit/sekund med adgang til den store IBM-computer i Lyngby. Der En typisk RC3600 fra ca med papirbåndslæser, konsolskrivemaskine, strimmelhuller og et kabinet med minicomputer, operatørpanel og båndstation. 34 DATALOGISK INSTITUT

2 var tre regionale centre, NEUCC, RECKU og RECAU, se faktaboksen om edb-centre, med hver sin maskintype, operativsystem og netteknologi. Rundtomkring på institutterne var der computere af meget forskellig størrelse og af ret forskellige fabrikater, og som typisk kun betjente lokale brugere. Teknologisk var billedet meget broget, idet hvert computerfirma havde udviklet sin egen teknologi uden at skele til konkurrenterne. De services, se faktaboks om kommunikationsformer, der var til rådighed, omfattede stort set kun interaktiv terminaladgang og overførsel af data ved batch-overførsel. Flyselskaber og banker havde transaktionssystemer, men de var i alle henseender lukkede. Regionale edb-centre NEUCC blev etableret i 1965 som et edb-center placeret på DTH (nu DTU) i Lyngby, der skulle levere computerkapacitet til Norden og Nordtyskland. På basis af erfaringerne med NEUCC blev der i 1969 oprettet tre regionale centre for forskning og uddannelse: NEUCC fortsatte som regionalt center, og to nye centre blev oprettet ved Københavns Universitet (RECKU) og Aarhus Universitet (RECAU). I 1985 blev de tre centre organisatorisk lagt sammen i Danmarks Edb Center for Forskning og Uddannelse kaldet UNI C. Edb-kapacitetsudvalget blev oprettet af Undervisningsministeriet til at forvalte de statslige bevillinger til edb inden for forskning og uddannelse. Disse gik i høj grad til de tre regionale centre, men også til mindre computere ved universiteter, institutter og skoler. Kommunikationsformer Batch Databehandling, hvor opgaver sendes til udførelse på et senere tidspunkt. I forbindelse med net samler brugeren typisk et job bestående af programmer og data i form af et bundt hulkort og sender det fra en terminal til en central computer, hvor jobbet sættes i kø. På et tidspunkt afvikler computeren det og sender resultatet tilbage til terminalen, hvor det printes. Under udførelsen af jobbet kan computeren arbejde med filer lagret på en lokal disk eller magnetbånd. Interaktiv Databehandling, hvor brugeren sender kommandoer fra en terminals tastatur til computeren og får resultaterne med det samme, som udskrives på papir eller vises på en skærm. Interaktivt og online er synonymer. Person til person-kommunikation Der er flere måder at kommunikere på mellem personer: 1) eller sms, hvor der sendes elektroniske beskeder, 2) news, hvor et indlæg distribueres til abonnenter, og 3) konferencesystemer, bulletin boards eller blogs, hvor brugere kan følge med i andres indlæg. KØBENHAVNS UNIVERSITET 35

3 Internationale net Computer eller terminal Computer eller terminal Computer eller terminal Transport subnet Transport subnet Front-end Mainframe computer Front-end Mainframe computer Computer Traditionelt net anno 1965 Moderne net anno 1990 Gateway Lokalnet Computer Figur 1: I 1965 var det almindeligt, at nettenes formål kun var at give brugere adgang til en central computer fra deres arbejdsplads; typiske hastigheder var 110/300 bit/s for interaktive terminaler og op til bit/s for batchterminaler. Undtagelser fra denne model var fx flyselskaberne, som arbejdede med transaktioner og havde mange samarbejdspartnere. Denne arkitektur ændres i løbet af 1970 erne, således at der indføres et transportnet, som transporterer data mellem vilkårlige computere, store som små. I løbet af 1980 erne sammenkobles små computere med lokalnet, og det er derefter gerne lokalnettene, der forbindes ved transportnettet. Det er derfor essentielt, at grænsefl aden til transportnettet (den tykke linje) og transportprotokollerne er standardiserede. Arpanettet blev oprettet i 1969 og blev i 1983 opdelt i en militær del og en ikke-militær del. Den sidstnævnte blev senere en del af internettet. Erfaringerne fra Arpanet-projektet havde peget på, hvorledes fremtidig datakommunikation kunne se ud, se figur 1: En lagdelt arkitektur, hvor et fysisk subnet transporterer data uafhængigt af applikationstypen, og som har et eller flere standardiserede interfaces og dermed tillader, at alle de forskellige computerfabrikater kan kobles sammen Standarder for applikationsprotokoller, som tillader peer to peer-kommunikation (P2P) og klient/server-kommunikation mellem vilkårlige computere. 36 DATALOGISK INSTITUT

4 Med udgangspunkt i denne vision om åbne systemer (OSI eller open systems interconnection) var problemet nu: at få tilvejebragt de nødvendige standarder at få leverandørerne til at udvikle fysiske subnet at få leverandørerne til at programmere applikationer, der fulgte standarderne, og gerne på en måde, så programmellet kunne bruges på mange forskellige platforme at få organiseret det nødvendige driftsorienterede samarbejde at uddanne specialister at få finansieret driften at informere beslutningstagerne (ikke mindst) om den fagre nye verden. Dette var store opgaver, som kun kunne løses ved samarbejde på tværs af landegrænser. Centernettet Edb-kapacitetsudvalget, se faktaboks om edb-centre, som tog sig af at etablere den nødvendige computerkapacitet i den danske universitetsverden, var klar over, at der skulle styres mod at realisere åbne net for forskere, og igangsatte i 1977 et projekt ved navn Centernettet, som havde til formål at give forskere og undervisere adgang til alle danske computere, uanset brugernes geografiske placering, og at give adgang til de store udenlandske databaser. To konsulenter fra Regnecentralen A/S, hvoraf jeg var den ene, udarbejdede sammen med folk fra de tre regionale centre udbudsmaterialet for Centernettet i maj Udbuddet omhandlede hardware og software til et transportnet og implementering af protokoller til interaktiv terminaladgang og overførsel af filer. Standarder Højre del af figur 1 illustrerer vigtigheden af, at udstyr, der kobles sammen, følger samme standarder. Der er dels tale om grænsefladen til transportnettet, dels om kommunikationen mellem to computere, der begge er koblet til transportnettet. Der findes en international standard kaldet OSI Referencemodellen, som gør det simplere at tale om dette. Internettet, som det ser ud i 2010, er baseret på brugen af protokoller, som tilhører TCP/IP-familien, men da disse egentlig kun omfatter transporten gennem subnettet og den overordnede kommunikation mellem to computere, bruges også standarder fra ISO (International Standardisation Organisation). De vigtigste standarder omfatter transport gennem subnettet ved protokollerne IP og TCP (fra 1977) og standarder for WWW (HTTP og HTML, 1992) og (1982). Arpanettet gik over til TCP/IP i I 1978 var der ingen internationale standarder for transport og datakommunikation mellem computere, men til gengæld havde de store leverandører hvert sit bud på arkitektur og protokoller. Det britiske og det norske akademiske net havde ligeledes udviklet egne protokoller. Organisationen CCITT, der standardiserede inden for televerdenen, havde nogle få standarder for grænsefladen til transportnettet kaldet X.21 og X.25. KØBENHAVNS UNIVERSITET 37

5 Der var kun få danske firmaer, der efterfølgende kom med tilbud, og det var (ikke overraskende) Regnecentralen, der fik kontrakten. Trods rygter om det modsatte var der ingen kommunikation mellem de to konsulenter og dem, der skrev tilbuddet, og det var formodentlig Regnecentralens unikke ekspertise på netområdet, der afgjorde sagen. Dermed var udviklingen af datakommunikation i den danske universitetsverden lagt i faste rammer. Det fysiske net Centernettets fysiske transportnet var baseret på X.25, den eneste relevante standard for datakommunikation på det tidspunkt. Regnecentralens løsning var at basere transportnettet på et packet-switched net bestående af routere forbundet med fast opkoblede linjer lejet hos teleselskaberne. Jeg var som medlem af Regnecentralens fempersoners Udviklingsråd og som teknisk produktkoordinator med til at skabe en unik computer, RC3502, og dens tilhørende programmeringssprog Real-Time Pascal. Computeren var designet til at køre programmer skrevet i Pascal. Hvor sproget C er udviklet til at lave effektive programmer til fx PDP-computere, vendte vi dette om og designede en computer, der var effektiv til at køre Pascal-programmer; dens instruktionssæt ligner vore dages JVM (Java Virtual Machine). Transportnettet blev lavet i et usædvanligt samarbejde mellem de regionale centre, Regnecentralen og teleselskaberne. Resultatet af dette var PAXNET, som i en del år var teleselskabernes interne transportnet. Da RC3502 blev for gammel, erstattede man den med transputer-baserede routere og genbrugte alt det udviklede programmel, og da X.25 blot var et interface til det underliggende pakkebaserede transportsystem, kunne man tilføje IP-teknologi uden større besvær, da dette blev aktuelt. Applikationssiden Det var mere besværligt at finde standarder (se faktaboks) for resten af nettet, idet fx TCP/IP ikke var helt færdigt på dette tidspunkt og i øvrigt var en intern amerikansk sag. Man valgte applikationerne fra den britiske coloured book -serie og en transporttjeneste foreslået af IFIP (International Federation for Information Processing). Der var også store problemer med at få de to centrale services (terminaler og filoverførsel) implementeret på de store mainframecomputere. Dette skyldtes, dels at operativsystemerne var leverandørernes domæne, dels at der ville blive tale om at teste nyt programmel på driftsmaskiner, hvilket generelt er en dårlig ide. Jeg har selv været med til at få en stor ICL-computer hos ESA i Holland til at gå ned under en test, og det var ikke populært, selv ikke, da jeg kunne konstatere, at det skyldtes manglende opdateringer af operativsystemet og ikke en fejl fra min side. Efter min ansættelse ved DIKU i 1980 fulgte jeg med i arbejdet med Centernettet og var en af de tre første testbrugere via en ledning fra DIKUs maskinstue i Sigurdsgade til RECKUs maskinstue i Vermundsgade. Mit første login dialog-forsøg afslørede, at nettet kørte i snegletempo, og projektmedarbejderene blev lidt bestyrtede, da jeg kunne påvise, at det skyldtes et enormt overhead i de valgte protokoller og ikke ineffektiv programmering eller lignende. Centernettets skæbne Centernettet mistede gradvis sin betydning efter projektets afslutning i Et ubekræftet rygte vil vide, at projektlederen bl.a. fik forbud mod at markedsføre nettet. Dette skyldes formodentlig, 38 DATALOGISK INSTITUT

6 Figur 2: Danske netfolk på COST 11 EUTECO-konference i Varese i Man skal åbenbart tage til Norditalien for at træffe andre danske kolleger. Her har vi taget fri fra en foredragseftermiddag for at snakke. Bagerst i billedet (fra venstre) Alette Brüel (NEUCC), Jørgen A. Richter (NEUCC), den anden projektleder for Centernettet, og Ole Brun Madsen (RECAU), den første projektleder. Forrest Henrik Wendelboe (RECAU), Henrik Heikel Vinther (NEUCC), Peter Reilly (RECAU, gæst fra Trinity College i Dublin) og Erling Knudsen (RECAU). (Privat foto Klaus Hansen) at de tre centerdirektører med hensyn til transportnettet foretrak andre løsninger. Der er altid en økonomisk afvejning mellem at drive og videreudvikle et transportnet og at købe transportsystemet hos en leverandør, og direktørerne foretrak klart den sidste løsning. Hvor Centernettet teknisk set måske ikke blev rigtig vellykket, kan projektets rolle som fokus for de danske netaktiviteter ikke overvurderes. Det var projektmedarbejdere, der etablererede det nordiske samarbejde, deltog i udviklingen af danske og internationale standarder og senere formidlede kontakten mellem universitetsverdenen og teleselskaberne. Som udvikler og forsker finder jeg desuden, at det var et meget interessant miljø med mange særdeles kompetente og interessante personer. DIKU får i 1983 Jeg var blevet ekstern underviser på datanetkurset på DIKU i januar 1979 og blev fuldtidsansat som adjunkt i maj På det tidspunkt var datanet og distribuerede systemer et relativt ukendt forskningsområde inden for datalogi, og der var ikke ret meget undervisningsmateriale og kun få kompetente undervisere i universitetsverdenen specialisterne sad i virksomhederne og udviklede systemer, men fortalte ikke om det. Der havde i perioden november 1971 til april 1974 været gennemført et større vellykket DIKUstudenterprojekt, NOOS, med det formål at koble RC4000-computeren på H.C. Ørsted Instituttet på de tre regionale centre. Herefter havde der ikke været den store aktivitet inden for datanet, før KØBENHAVNS UNIVERSITET 39

7 jeg blev ansat, og en studerende ved navn Keld Simonsen samtidig begyndte at installere UNIX på den ene af DIKUs to PDP 11-computere. Den første tid på DIKU arbejdede jeg mest med systemprogrammering og objekt-orienteret design anvendt på billedbehandling. Da Kelds aktiviteter førte til, at DIKU fik til udlandet via Amsterdam i januar 1983, brugte jeg ret hurtigt derefter systemet til at kommunikere med en medforfatter i Californien. Hvor et brev var 5-10 dage undervejs hver vej, klarede -systemet det på under 6 timer; denne relativt store forsinkelse skyldtes oven i købet, at post først blev ekspederet, når maskinerne kaldte hinanden op, og dette skete ca. hver 4. time. Det blev hurtigt klart, at dette var et værdifuldt arbejdsredskab, og at alle danske forskere burde have adgang til . Starten på det internationale arbejde I 1981 var der større netprojekter i gang i universitetsverdenen både i Norge og Sverige, og det var derfor naturligt, at de nordiske landes projekter skulle mødes for at udveksle erfaringer. Det første nordiske møde afholdtes i Tällberg ved Siljan-søen i Sverige, og her blev det hurtigt klart, at de nordiske landes projekter gik i hver sin retning og ville resultere i inkompatible net. De finske repræsentanter var ikke til megen hjælp, idet de hovedsageligt kun kunne bidrage med beklagelser over, at deres regering ikke var interesseret i netteknologi. Dette ændrede sig radikalt i løbet af et par år, således at Finland blev en meget aktiv partner i såvel det nordiske som det europæiske samarbejde. Resultatet af mødet blev, at den danske vision om åbne systemer med standardprotokoller blev accepteret som vejen frem, og at Norge stoppede videreudviklingen af egne protokoller. Vigtigt var det også, at man enedes om at søge om nordiske midler til et fælles projekt (Nordunet), herunder at etablere arbejdsgrupper, der skulle se på de tekniske og driftsmæssige detaljer med henblik på at sikre interoperabilitet. Der blev dermed indledt et samarbejde, som stadig foregår, og som har givet flotte resultater. I årene derefter blev det gnidningsløse nordiske samarbejde et forbillede for det europæiske samarbejde. Samarbejdet havde også sine let komiske elementer. I starten af 1980 erne fremkom lokalnet som Ethernet. På en af de tidlige Nordunet-konferencer var en eftermiddag blevet afsat til møder i arbejdsgrupper, hvoraf en havde overskriften lokalnet. Der dukkede personer op, herunder et par universitetsprofessorer, men det viste sig, at alle var kommet for at høre om dette nye, spændende emne - ingen havde praktiske erfaringer at bidrage med. Det blev et kort møde. Jeg deltog fra starten af i det nordiske samarbejde omkring (X.400) sammen med medlemmer af Centernet-projektgruppen og holdt jævnligt indlæg på de årlige konferencer. I 1985 organiserede jeg sammen med RECKU Nordunet 85-konferencen i Ebeltoft. Efter Centernettets formelle afslutning fortsatte arbejdet på de regionale centre med de samme medarbejdere, og den internationale koordination blev fortsat set som en væsentlig aktivitet. Oprettelsen af UNI-C ved fusion af de tre centre førte heller ikke til ændringer i de internationale aktiviteter. Et europæisk samarbejde mellem akademiske net blev etableret ved et møde i Amsterdam i 1986 i form af organisationen RARE (Réseaux Associés pour la Recherche Européenne), og det var naturligt, at deltagerne i de nordiske landes samarbejde også påtog sig at deltage i det europæiske samarbejde. 40 DATALOGISK INSTITUT

8 DIKU-projekter På de datalogiske institutter og de mindre datacentre ved forskningsinstitutionerne i Danmark var der medarbejdere, der kunne se mulighederne i digital kommunikation mellem computere af moderat størrelse. På DIKU etablerede vi kurser og vejledte projekter med henblik på at uddanne specialister, men manglede udstyr til praktiske eksperimenter. Der blev derfor skrevet et par ansøgninger om udstyr, der ved at give mulighed for tilkobling til Centernettet kunne bruges til projektarbejde mv., men uden held. De regionale centre havde fokus på at give deres brugerkreds adgang til deres centrale computere og havde dermed ikke nogen udpræget interesse i kommunikation mellem mindre computere på forskningscentre og institutter og dermed heller ikke i at fremme generel datakommunikation. Det havde universitetsverdenen derimod. DIKU og Robin Sharp fra Institut for Datateknik på DTH (i dag DTU) blev derfor penneførere for de ovennævnte institutter og små centre i en ansøgning, som resulterede i en bevilling fra FTU 1 og dermed starten på et net kaldet DUNET (lidt ubeskedent Det danske Universitetsnet - nettet var ret lille). Vi havde dermed dels fået en identitet, dels fået mulighed for at sende mellem institutionerne (trods det, at ikke alle kørte UNIX) og til og fra udlandet. Keld Simonsen havde samtidig arbejdet videre med sit projekt og herunder stiftet det navnkundige DKNET med forbindelse til EUNET og dermed UNIX-brugernes internationale net. Da en af DIKUs computere var en vigtig knude i DKNET, havde vi to af nettene i samme hus og dermed gode muligheder for at forbinde dem. Projektdeltagere i Danmark Det var i høj grad de inkompatible protokoller, der var problemet FTU-projektet AUD (Ålborg Universitetsdatacenter) AUC (Institut for Elektroniske Systemer, Ålborg Universitetscenter) DAIMI (Datalogisk Institut, Aarhus Universitet) DIKU (Datalogisk Institut, Københavns Universitet) DTH/ID (Institut for Datateknik ved DTH) NEUCC Århus og Odense Teknika Forsøgscenter Risø ISI-DK JTAS UNI-C DIKU og DKNET Telecom, Datacom og dannet DDE, DANOSI, Kejo Datacom Aps., Native Communications, Bruel og Rune A/S, Fischer og Lorenz Kommunedata, DataCentralen, DOU (Datacenteret ved Odense Universitet) 1 Forskning og Teknologisk Udvikling, et dansk program knyttet til EU s rammeprogrammer. Der er tale om det første rammeprogram for KØBENHAVNS UNIVERSITET 41

9 Samarbejdets kunst I netmiljøet er der en tendens til at have en monopolistisk tankegang, fx fordi man var der først, fordi man er stor, eller fordi man har de bevilgende myndigheders øre. Det er klart, at teleselskabernes århundredlange monopol på tele- og datakommunikation gjorde det svært for dem at skifte tankegang, da liberaliseringen af sektoren begyndte. Men både UNI-C s og (til en vis grad) DKNET s idé om, at de havde et slags naturligt monopol på digital kommunikation i forskningsverdenen, og at de andre var amatører, gjorde indimellem samarbejdet særdeles vanskeligt. To danske fløje Der var omkring 1985 ret forskellige holdninger til, hvorledes man skulle nå frem til et åbent net for forskerne i Danmark. Den ene gruppe, som traditionelt havde haft rollen som beslutningstagere mht. udviklingen af universitetssektorens computerfaciliteter og inkluderede UNI-C s ledelse, havde en afventende holdning, som var præget lidt af det såkaldte danske mindreværdskompleks: Udlandet er meget bedre til at føre an og lave tekniske løsninger vi skal bare følge med udviklingen. Den anden gruppe, som omfattede forskere fra datalogi og udviklere fra it-virksomheder, havde erfaringer med udvikling/implementering af netkomponenter med forskellige ambitionsniveauer og mente, at Danmark havde et forspring, som bl.a. kunne udnyttes til at give danske computervirksomheder mulighed for at få et stort eksportmarked på basis af et lille offentligt finansieret hjemmemarked. Situationen svarer lidt til nutidens produktion af vindmøller, altså en optimistisk vi kan gøre det lige så godt som dem i udlandet (og måske bedre) -holdning. Der blev derfor afholdt flere møder med bl.a. Administrationsdepartementet og Forskningssekretariatet på initiativ af institutter og små datacentre for at gøre embedsmænd og politikere opmærksom på, at der var en unik mulighed for at føre en aktiv politik inden for datakommunikation. Det havde desværre ikke den store virkning. Et broget billede De danske net udviklede sig derfor uafhængigt af hinanden. DKNET fortsatte sin udbygning baseret på kommunikation ved telefonforbindelser. DUNET brugte den offentlige X.25-baserede DATAPAK-service, faste linjer og telefonforbindelser. UNI-C havde dels sine forbindelser ud til brugerne og stod desuden for den danske side af EARN, et IBM-sponsoreret europæisk net, og for højenergifysikernes og astronomernes net baseret på faste telelinjer. Også protokolmæssigt var der ingen kompatibilitet, idet DKNET brugte protokoller af UUCP-familien, DUNET den åbne standard X.400, EARN IBM-protokoller, og det sidste net DECNET-protokoller. Fra at have været nabo til RECKU var DIKU flyttet til Universitetsparken 1, men da nogle kurser stadig brugte UNIVAC-mainframen, havde vi et problem med at få en forbindelse mellem de to adresser. Efter en del overvejelser om at grave et kabel ned eller etablere infrarød kommunikation lykkedes det at overtale den daværende regionale teleleverandør, KTAS, til at lave en direkte kabelforbindelse gennem centralerne; et væsentligt problem var, at Jagtvejen dannede grænse mellem to centraldistrikter, og at kablerne derfor gik den forkerte vej. Med denne forbindelse kunne vi bruge de meget billige 70 kbit/s-modem er. 42 DATALOGISK INSTITUT

10 DIKU havde dermed relativt gode fysiske forbindelser, så det var i høj grad de inkompatible protokoller, der var problemet. Da UNI-C etablerede DENet i 1988, var det derfor relativt simpelt for DIKU at koble sig på, specielt da det groft taget bestod af Ethernet forbundet med faste telelinjer. På dette tidspunkt (knap fem år efter at DIKU fik ) var -systemet i Danmark og internationalt så veletableret, at der var behov for en dansk aftale om domænenavngivning, idet administrationen af danske subdomænenavne var en forudsætning for udveksling af og for, at nettene senere kunne kobles sammen. Aftalen fra november 1987 løste en række problemer ved at præcisere, at DKNET stod for uddelingen af navne i DK-domænet (fx diku.dk, nbi.dk), at nettene forpligtede sig til at videreekspedere s som ankom fra udlandet, men havde en modtager i et af de andre net, og at økonomiske mellemværender skulle aftales direkte mellem parterne. Og hvem repræsenterer så de danske holdninger udadtil? Da Nordunet startede, var det naturligt at Centernettet var den danske deltager. Situationen var anderledes ved stiftelsen af RARE, idet de to fløje i Danmark ikke syntes om, at den anden part skulle repræsentere Danmark. I længere tid måtte RARE s bestyrelse (CoA = Council of Administration) således tolerere, at Danmark alene af alle deltagende lande havde to repræsentanter: Peter Villemoes og mig. Vi havde i øvrigt et udmærket samarbejde, og Peter havde ikke så meget imod de lidt formelle diskussioner i CoA, som jeg havde. Alene at finde navnet RARE tog mange timer, og jeg var ved at blive lidt utålmodig undervejs over, at man ikke tog fat på noget, der efter min mening var mere relevant. Forskningsprogrammet EUREKA skulle som et af delprojekterne etablere et europæisk forskningsnet. Jeg tog med som teknisk rådgiver til et møde i Bonn i november 1985, hvor EUREKA til alles lettelse blev overtalt til at lade RARE klare kommunikationssiden med projektet CO- SINE (Co-operation for Open Systems Interconnection in Europe), som Danmark efterfølgende besluttede sig for at deltage i. De danske teleselskaber Indtil 1987 blev telefonnettet og de forskellige datanetservices leveret af FKT (Fyns Kommunale Telefonselskab), JTAS (Jydsk Telefon-Aktieselskab, stiftet i 1895), KTAS (Kjøbenhavns Telefonaktieselskab, stiftet i 1882) og Statens Teletjeneste, som var en del af P & T (Post- og Telegrafvæsenet) og tog sig af Sønderjylland, kommunikation på landsplan og internationale forbindelser. I 1991 samledes disse aktiviteter under Tele Danmark A/S, og i 1996 var integrationen fuldført. I perioden blev visse dele af tjenesterne varetaget af underselskaberne Telecom og Datacom. I 2000 skiftede Tele Danmark navn til TDC. Netsamarbejdet i Danmark er sket i denne periode med reorganiseringer, og det kan godt forvirre lidt, at partneren først hedder JTAS, dernæst Datacom og til slut Tele Danmark; der er imidlertid tale om de samme personer. KØBENHAVNS UNIVERSITET 43

11 Også i dette projekt viste uenigheden sig. Der blev to tilslutningsmuligheder for Danmark til COSINE s transportnet IXI. På dette tidspunkt var DENet blevet forbundet med de andre nordiske landes tilsvarende net, og den ene forbindelse skete således ved, at Nordunet etablerede en forbindelse i Stockholm til IXI for alle de nordiske lande. Den anden rent danske, som DUNET benyttede sig af, gik via en IXI-knude i Århus. Nu kan man så spørge, hvordan det gik til, at denne knude eksisterede. Det skyldtes, at IXI benyttede PAXNET-teknologien og derfor havde en forbindelse til det jyske teleselskab. Dette var en stille triumf for teknologioptimisterne. EU-Kommissionen blander sig Danskernes kontakter i EU-Kommissionen havde set på udviklingen i Danmark med en vis bekymring og havde overraskende nok adgang til midler, der kunne anvendes i et enkelt land til udvikling af dets infrastruktur normalt var det et krav fra EU s forskningsprogrammer, at der skulle være tale om samarbejde over landegrænser. Vi fik en henvendelse om, at hvis de danske net kunne enes om at samarbejde, kunne vi få midler til hardware og software, arbejdstimer og rejser. Dette skete bl.a. med inddragelse af formanden for DANDOK, Kjeld Rasmussen, som samtidig repræsenterede Danmark i COSINE Policy Group. Figur 3: Samarbejdspartnere i det danske projekt ISI-DK ved en lille reception i anledning af den første EU-kontrakt: forrest Jens Bech Andersen (Jydsk Telefon/TDC Datacom), bagerst tv. Klaus Hansen (DUNET/DIKU) og th. Ole Carsten Pedersen (UNI-C). Keld Simonsen fra DKNET er ikke med, da DKNET var underleverandør til DIKU. Fotoet er taget til en af de meget få pressemeddelelser fra samarbejdet og blev bragt i Berlingske Tidende Erhverv 2. juni (Foto ISI-DK 1992) 44 DATALOGISK INSTITUT

12 Der skulle holdes et møde om, hvorledes den praktiske side af et samarbejde kunne etableres, men da en del af netmiljøet anså det for problematisk at invitere UNI-C med, blev resultatet, at Kjeld Rasmussen som privatperson indbød en række andre privatpersoner med interesse for net til at komme hjem til ham i Søborg, hvor de så kunne møde en EU-repræsentant, der tilfældigvis var i landet. Alle blev lidt overraskede, da to medarbejdere fra UNI-C ringede på døren, da mødet var ved at starte, og bad om at måtte komme med. Det fik de så lov til, og resultatet blev først et projekt om transportnet og baseret på X.400 og dernæst endnu et projekt om X.500 finansieret for en stor del fra EU s VALUE II-program, men med intern medfinansiering. Datacom (Tele Danmark), UNI-C og DIKU var partnere i kontrakten med DKNET som underleverandør. I arbejdet deltog også en række danske virksomheder (se faktaboks). Man kan kalde det utidig indblanding i et medlemslands interne sager, men det klarede luften, og vi fik et fint samarbejde ud af det. Men alt er dog ikke idyl På et vist tidspunkt gik datatrafikken mellem DKNET og resten af Danmark via Californien. Nogle af de markante personligheder i netmiljøet havde vanskeligt ved at lave en aftale om at udveksle trafik internt i Danmark, og den tekniske direktør på UNI-C Hans Ole Aagaard og jeg holdt derfor et møde med de pågældende for at finde frem til, hvori problemet lå. Den ene så allerede på dette tidspunkt de sikkerhedsmæssige problemer ved sammenkobling af to net med forskellig sikkerhedspolitik, og UNI-C ville meget nødigt have forstyrrelser i netdriften forårsaget af trafik til og fra DKNET. Det lykkedes efter en del diskussion at nå frem til en løsning i form af en telelinje og diverse filtre mellem DIKU og Symbion, hvor DKNET holdt til. Dette er en tidlig udgave af DIX = Danish Internet Exchange. Udviklingen sker sommetider... ved en række små puf, som udløser en større reaktion Det rigtige internet kommer til Danmark i 1989 Jeg stod på et vist tidspunkt omkring 1986 på Strandvejen nord for København og kiggede over på Skånes kyst og overvejede, hvorledes man bedst kunne krydse Øresund og få forbindelse til de svenske net. Det egentlige problem var økonomien, idet det var ret dyrt at etablere fysiske net. De første Ethernet-tilslutninger kostede kr. pr. computer, og det var derfor alt for dyrt at koble en enkelt pc på, selvom de første pc er kostede kr. Brugte man DATAPAK til forbindelser til andre institutioner, kostede dette i 1993 dels kr./år i abonnement for at få bit/s og 75 kr./mb i Danmark og 350 kr./mb mellem europæiske lande. Faste linjer mellem danske abonnenter kostede tilsvarende kr./år ved nabocentraler og kr./år for de længste danske distancer. Faste linjer i Norden og Europa og over Atlanterhavet var endnu dyrere. Der var derfor god fornuft i at dele udgifterne ved at samarbejde. I 1987 var man kommet i gang med at diskutere idéen om et nordisk multiprotokolnetværk ( åbent transportnet). På Nordunet 87-konferencen i Espoo ved Helsinki oktober blev dette diskuteret i Nordunets styregruppe. En gæst på konferencen, Larry Landweber fra USA, sad foran mig i bussen, som en aften skulle transportere os til en svensk teaterforestilling, og jeg spurgte ham undervejs, om han havde et godt råd om forbindelser til Internettet i USA. Han svarede Hvad om I delte en linje?, hvilket blev hørt af de medlemmer af styregruppen, der sad i nærheden, og Larry blev derefter inddraget i arbejdet. Dette viser, at udviklingen sommetider sker ved en række små puf, som udløser en større reaktion. KØBENHAVNS UNIVERSITET 45

13 46 DATALOGISK INSTITUT

14 Resultatet af diskussionerne blev en beslutning om at oprette forbindelser mellem Lyngby, Oslo og Helsinki til datacenteret ved KTH (Kungliga Tekniska Högskolan) i Stockholm og derfra etablere en forbindelse til USA, som man deltes om at finansiere, og dette blev sat i værk i den efterfølgende tid. Forbindelsen Lyngby-Stockholm stødte ind i problemer og blev derfor oprettet sent i 1988 som den sidste. Afrunding Med forbindelsen til internettet var det helt klart, at fremtiden lå i en teknik, der hovedsagelig var baseret på TCP/IP og kun undtagelsesvis på rigtige internationale standarder fra ISO og CCITT. Stort set alle leverandører var begyndt at inkludere TCP/IP i deres operativsystemer, og da internettets arkitektur faktisk var åben, var den ønskede fleksibilitet til stede. De forskningsinstitutioner i Danmark, som ikke kunne få en direkte internetopkobling, kunne stadig benytte internettets applikationer ved hjælp af forbindelser baseret på X.25 eller lignende. I 1983 havde jeg et indlæg på Nordunet 83-konferencen i Helsinki med titlen The Next Seven Years. I indlægget fremlagde jeg en række krav til netværk for forskere og en liste over problemer, som skulle løses. Det er interessant at se tilbage på et oplæg med så ambitiøs en titel - at se syv år ud i fremtiden. Kravene er på skrivende tidspunkt stort set alle opfyldte. En undtagelse er ønsket om en arkiveringsservice for sikker lagring af forskningsdata i lang tid. Idéen om en computer på ens skrivebord, hvorfra man har netadgang til hele verden, herunder og filoverførsel, er blevet en realitet selv i private hjem. Denne beretning slutter, hvor internettet og world wide web begynder. Det var i 1983 ikke muligt at forudse de mange måder, en så enkel protokol som HTTP (HyperText Transfer Protocol) kunne bruges på, og heller ikke omfanget af den information, der efterhånden ville blive tilgængelig på internettet. Det var også vanskeligt at forudse, at kombinationen af ISO s langsomme arbejdstempo og høje ambitionsniveau og de amerikanske internet-pionerers høje tempo og mere beskedne ambitionsniveau ville afgøre, hvilken teknologi der kom til at dominere. I 1995 var de danske projekter ved at være afsluttede, og de kommercielle serviceudbydere spillede en stadig større rolle. Da forskningsmiljøet omkring de generelle net endvidere stort set var forsvundet, skiftede jeg forskningsområde, idet jeg opgav datanet og genoptog billedbehandling. Dermed var en interessant periode slut, og jeg har derefter blot været almindelig bruger af internettet. KØBENHAVNS UNIVERSITET 47

15 Læs mere Hans Ole Aagaard. Jubilæum : På forkant i 40 år. UNI-C, oktober Martin Bech. History of DENet (http://www.denet.dk/history/) Klaus Hansen. The next seven years - a university user s view. In Conference Proceedings NORDUnet 83, Helsinki, October Kaarina Lehtisalo. The History of NORDUnet. Nordunet, May Forkortelser og begreber COSINE Cooperation for Open Systems Interconnection in Europe, et EUREKA-projekt. COST 11 EU-program for EU s medlemmer plus en række lande, herunder de nordiske lande. RARE, COSINE mv. omfattede COST 11-landene. DANDOK Dansk organisation med formålet at give forskere adgang til referencedatabaser verden over. DECnet Digital Equipment Corporations protokolfamilie brugt i VAX-computere, der brugte operativsystemet VMS, der var meget populært hos fx fysikere i hele verden. DENet Danish Educational Net, , forgængeren for Forskningsnettet. DKNET Danske UNIX-brugeres net i perioden fra 1982 til 1996, hvor Tele Danmark købte det. DUNET Dansk net hovedsageligt beregnet til . EARN European Academic Research Network baseret på IBM-produkter og sponsoreret af IBM, Ethernet Lokalnet specificeret i IEEE 802. EUnet European Unix-user s network. EUREKA EU-forskningsprogram. FTU Dansk forskningsprogram. ISI-DK Navn for det danske netsamarbejde i forbindelse med VALUE-projekterne. IXI Europæisk transportnet etableret i forbindelse med COSINE. NETSAM Koordineringsgruppe for de danske akademiske net, især for Københavnsområdet. NEUCC Se faktaboks om edb-centre. Nordunet Løst samarbejde i Norden, som bl.a. afholdt en årlig konference. NORDUnet Nordisk datanet startet NORDUNET Nordisk udviklingsprogram, RARE Réseaux Associés pour la Recherche Européenne. RC79 Regnecentralen af 1979; se Regnecentralen. RECAU Se faktaboks om edb-centre. RECKU Se faktaboks om edb-centre. Regnecentralen Regnecentralen (RC) blev oprettet i 1955 under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og udviklede i 1956 den første danske computer, DASK, og i efterfølgeren GIER og er dermed den første danske it-virksomhed. I 1964 blev RC omdannet til aktieselskab, som bl.a. udviklede og producerede computere og software. Efter betalingsstandsningen i 1979 fortsatte firmaet nogle år, men blev opslugt af det britiske firma ICL og er nu en del af Fujitsu-Siemens. TERENA Fusion af EARN og RARE. UNI-C Se faktaboks om edb-centre. VALUE EU-program, der bl.a. havde midler til at støtte infrastrukturprojekter. X.25 CCITT-standard for datakommunikation, i Norden realiseret ved DATAPAK-tjenesten. X.400 International standard for håndtering af . X.500 International standard for opslagstjenester og forbilledet for Active Directory og LDAP. 48 DATALOGISK INSTITUT

16 KLAUS HANSEN Klaus Hansen er kandidat i datalogi og matematik fra DIKU i 1975 og har i perioden arbejdet på Regnecentralen som systemprogrammør, -udvikler og -arkitekt. Efter årelang tilknytning til DIKU, bl.a. som GIER-operatør, instruktor og undervisningsassistent, blev Klaus adjunkt på DIKU i 1980 og lektor i perioden Klaus har bl.a. som studerende siddet i DIKUs første bestyrelse og været redaktør af DIKUs første kandidatstudieordning i Klaus har derudover siddet i Dansk Standardiseringsråd for DIKU i 25 år og i fem år været medlem af Open Source OCES-koordinationsgruppen i Videnskabsministeriet. Han har desuden været medlem af Videnskabsministeriets it-sikkerhedspanel. På publikationslisten står bl.a. It-lex, hvor han var redaktør og bidragyder. I dag er Klaus ekstern lektor på DIKU og ved EBUSS-uddannelsen på IT-Universitetet i København samt formand for Informationssikkerhedsudvalget ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. KØBENHAVNS UNIVERSITET 49

17 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Bogen er udgivet af Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) i anledning af instituttets 40 års jubilæum med bidrag fra forskere tilknyttet instituttet. Redaktion: Tariq Andersen, phd-studerende, Jørgen Bansler, professor, Hasse Clausen, lektor, Inge Hviid Jensen, kommunikationsmedarbejder og Martin Zachariasen, institutleder. Forsidemotiv: Foto af skulptur af Alan Turing, basegreen lokaliseret på flickr.om/photos/basegreen Oplag: 1000 eks. Grafisk design og produktion: Westring + Welling A/S ISBN: Datalogisk Institut Citater er tilladt under creative commons. 2 DATALOGISK INSTITUT

Oversigt. Hvem er jeg? Hvad lavede jeg i 1983 Optakten E-mail til Californien Baggrunden i 1983.dk bliver til Referencer

Oversigt. Hvem er jeg? Hvad lavede jeg i 1983 Optakten E-mail til Californien Baggrunden i 1983.dk bliver til Referencer Oversigt Hvem er jeg? Hvad lavede jeg i 1983 Optakten E-mail til Californien Baggrunden i 1983.dk bliver til Referencer Klaus Hansen (tidl. DIKU) E-mailjubilæum 2013-02-11 1 / 13 Hvem er jeg? cand. scient.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

Arrangement i Dansk Datahistorisk Forening 14. Maj 2014 PAXNET. Et succesfuldt og unikt Dansk udviklingsprojekt. i international målestok

Arrangement i Dansk Datahistorisk Forening 14. Maj 2014 PAXNET. Et succesfuldt og unikt Dansk udviklingsprojekt. i international målestok Arrangement i Dansk Datahistorisk Forening 14. Maj 2014 PAXNET Et succesfuldt og unikt Dansk udviklingsprojekt i international målestok 1979 PAXNET 1992 Bent Bæk Jensen & Ole Brun Madsen Vi har besluttet

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

PAXNET set i et overordnet perspektiv

PAXNET set i et overordnet perspektiv Målsætning og målopfyldelse Teknisk, økonomisk, markedsmæssigt Problemer i projektet Hvad gav problemer, hvad kunne være gjort bedre Erhvervsmæssig betydning: RC, Teleselskaberne, etc. Internationalt perspektiv:

Læs mere

PAXNET. - Den tekniske implementering - Offentlig netværks ydelser - Det fysiske netværk - Drift af netværket

PAXNET. - Den tekniske implementering - Offentlig netværks ydelser - Det fysiske netværk - Drift af netværket PAXNET - Den tekniske implementering - Offentlig netværks ydelser - Det fysiske netværk - Drift af netværket Detaljeret indhold PAXNET og standarder Data transport (X.25 baseret) Tilkoblingsmuligheder

Læs mere

Avancerede Datanet. Udviklingen i Netværksarkitekturer. Ole Brun Madsen Professor Department of Control Engineering University of Aalborg

Avancerede Datanet. Udviklingen i Netværksarkitekturer. Ole Brun Madsen Professor Department of Control Engineering University of Aalborg Department of Control Engineering Distributed Real-time Systems Avancerede Datanet Udviklingen i Netværksarkitekturer Ole Brun Madsen Professor Department of Control Engineering University of Aalborg Avancerede

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi

Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi Ole Borch Slide 1 Doc Bud på arkitektur (som mange andre steder) Sygehus Hemmelig Meget hemmelig WWW browser WWW Server Dataplejer Staklen Internet

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Internettet Netværk. Hvad er netværk?

Internettet Netværk. Hvad er netværk? Internettet Netværk. Internettet består af mange selvstændige netværk som er koblet sammen. På yderste niveau har vi små lokale netværk, så lidt større netværk, nationale netværk og til sidst de internationale

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

IT-faglige kompetencer. IT funktions kompetencer. Navn: Adresse:

IT-faglige kompetencer. IT funktions kompetencer. Navn: Adresse: CV Navn: Adresse: Gunnar Reimer Leifsgade 5, 5.tv 2300 København S Telefon: 32955156 Mail: Gunnar.Reimer@gmail.com Hjemmeside: www.withinme.dk IT-faglige kompetencer Har i mit tidligere arbejde hovedsagelig

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

DKUUG 30 år Opstart og resultater

DKUUG 30 år Opstart og resultater Keld Simonsen keld@rap.dk 2013-11-18. DKUUG 30 år Opstart og resultater DKUUG Dansk UNIX-system Bruger gruppe startet 18. nov 1983 Formål: at udveksle information og erfaringer om Åbne Systemer, herunder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Deling i Windows. Netteknik 1

Deling i Windows. Netteknik 1 Deling i Windows - via Net eller Hjemmegruppe! Netteknik 1 Net historisk set Net - Network Basic Input Output System Giver - på en simpel og nem måde - mulighed for at dele ressourcer (filer, printere

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

Projektoplæg - AMU kursus 44953 - Netteknik - Server - Videregående

Projektoplæg - AMU kursus 44953 - Netteknik - Server - Videregående Velkommen til projektforløbet på Netteknik - Server - Videregående! Udarbejdet af: Anders Dahl Valgreen, mail adva@mercantec.dk, mobil 23 43 41 30 I dette projekt skal din gruppe i tæt samarbejde med resten

Læs mere

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006

Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Lyngby, den 24. november 2003 NS-J.Nr. 03-160 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 9: Opgradering, oversigt over samlet brugerbetaling for H2 2003 samt budgetudsigt for 2004-2006 Indhold 1. Elektronisk

Læs mere

Huset 2 overblik 4 Følgende kamera systemer kan linkes til DBM 6000 : Avermedia, Dallmeier, GeoVision, Milestone, Mirasys, Seetec, VisiMAX Kameraet kan tilgåes via installations vinduet, bygningstegningen

Læs mere

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm

Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Svendeprøve Projekt Tyveri alarm Påbegyndt.: 8/2-1999 Afleveret.: 4/3-1999 Projektet er lavet af.: Kasper Kirkeby Brian Andersen Thomas Bojer Nielsen Søren Vang Jørgensen Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

beskrivelse af netværket på NOVI

beskrivelse af netværket på NOVI beskrivelse af netværket på NOVI Beskrivelse af netværket på NOVI - NOVInet Indledning Som lejer/beboer på NOVI har man mulighed for at få virksomhedens computere tilsluttet det fælles netværk i NOVI Park

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Ø-analyse N R. 4 a u g u s t 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Øresundsregionens muligheder for at blive

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

PNI/GRN - 1. kursusgang

PNI/GRN - 1. kursusgang Jens Myrup Pedersen Ass. Professor Networking and Security Center for Network Planning PNI/GRN - 1. kursusgang 10/17/2007 1 Struktur på kurset 5 Kursusgange (JMP 3 gange, JDN 2 gange). Form: 2x 45 minutters

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Netværkstopologi. - Den logiske og den fysiske! Netteknik 1

Netværkstopologi. - Den logiske og den fysiske! Netteknik 1 Netværkstopologi - Den logiske og den fysiske! Netteknik 1 Netværkstopologi Topologi betyder geometri, dvs. netværkets udseende En introduktion til netværkets grundbegreber! Et firmanetværk LAN, baseret

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater

TDCs Signaturserver. 11/05 - Version 1.0 2005 TDC Erhverv Sikkerhed og certifikater TDCs Signaturserver Side 2 Indhold Indledning...3 Teknisk projekt... 3 Tekniske forudsætninger... 3 Installation af klienten... 4 Udstedelse af signatur... 4 Anvendelse af signaturen... 6 Eksport af signaturen...

Læs mere

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...

Indhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring... Årsrapport 2015 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

Forår 2012 - Firewalls

Forår 2012 - Firewalls Syddansk Universitet DM830 - Netværkssikkerhed Imada - Institut for matematik og datalogi Forår 2012 - Firewalls Forfatter: Daniel Fentz Johansen Alexei Mihalchuk Underviser: Prof. Joan Boyar Indhold 1

Læs mere

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus

Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Opsætning af internet gennem Bolignet-Aarhus Denne vejledning er henvendt til brugere af computere, som benytter Windows XP som styresystem. Windows XP adskiller sig en del fra de øvrige styresystemer.

Læs mere

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år

Læs mere

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute

Læs mere

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb Lyngby, den 14. december 2004 NS-J.Nr. 04-163 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 11 Budget for 2005 og oversigt over samlet brugerbetaling for H2-2004 Indhold 1. Nye tjenester og services fra Forskningsnettet

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

International handlingsplan 2013 for Region Nordjylland

International handlingsplan 2013 for Region Nordjylland International handlingsplan 2013 for Region Nordjylland Handlingsplanen indeholder en række konkrete områder, der hver især får særlig fokus i 2013 og som løbende vil blive afrapporteret til de rådgivende

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Lyngby, den 30. november 2001 NS-J.Nr. 01-145 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M.

M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M. M A D S L A R S E N, A S G E R B A L L E G A A R D & J O N A S K R O N B O R G R O S K I L D E T E K N I S K E G Y M N A S I U M mininet EN ØVELSE I AT ETABLERE ET NETVÆRK S E R V I C E O G K O M M U N

Læs mere

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet

Læs mere

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion...

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... Web 2.0 Af Frederik Adamsen Indholdsfortegnelse Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... 6 Frederik Adamsen Kom/IT Web 2.0 Side

Læs mere

Opgaver til modul 1. Grundlæggende informationsteknologi

Opgaver til modul 1. Grundlæggende informationsteknologi Opgaver til modul 1 Grundlæggende informationsteknologi Opgaverne svarer i indhold og sværhedsgrad til dem, der stilles ved prøven til PC-kørekort. Når du har gennemarbejdet teksterne, bør det ikke tage

Læs mere

Basal TCP/IP fejlfinding

Basal TCP/IP fejlfinding Basal TCP/IP fejlfinding Dette notat beskriver en række enkle metoder til fejlfinding på TCP/IP problemer. Metoderne er baseret på kommandoer, som er en fast bestanddel af Windows. Notatet er opbygget

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Oviedo Land: Spanien Periode: Fra: Januar

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes Politique Paris (Sciences Po) Land: Frankrig Periode: Fra: Januar 2013 Til: Maj

Læs mere

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning IT Connect IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning Fremtiden Der er fornuft i at eje sit eget netværk, hvis man ønsker at være uafhængig af ydre omstændigheder Vi er på forkant med nettet Internettet med de

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09

LUDUS WEB. Installations- og konfigurations-vejledning. Den 7. april 2009. J.nr.: 4004 V0624 09 LUDUS WEB Installations- og konfigurations-vejledning Den 7. april 2009 J.nr.: 4004 V0624 09 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.dk,

Læs mere

INSPIRE og Geodata-info

INSPIRE og Geodata-info INSPIRE og Geodata-info MapInfo Netværksmøde, 13 Oktober 2011 Anders Friis-Christensen Kort & Matrikelstyrelsen andfr@kms.dk Disposition INSPIRE Hvad er Geodata-info? Indhold, rolle og anvendelse Opsummering

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Sunderland.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Sunderland. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Sunderland Land: England Periode: Fra: nuar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Enterprise Europe Network. Title. og Væksthus Midtjylland. Sub-title PLACE PARTNER S LOGO HERE. European Commission Enterprise and Industry

Enterprise Europe Network. Title. og Væksthus Midtjylland. Sub-title PLACE PARTNER S LOGO HERE. European Commission Enterprise and Industry Enterprise Europe Network Title og Væksthus Midtjylland Sub-title PLACE PARTNER S LOGO HERE European Commission Enterprise and Industry Hvad er Enterprise Europe Network Enterprise Europe Network har med

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER Rekrutteringsdatabaser Rekrutterings-databaser Jobcentre Jobbaser Fagforeninger Jobudbydere A-kasser Udvalget er stort af rekrutterings- og CV-banker, hvor dit CV kan blive optaget. De findes blandt andet

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk IT og økonomi Lektion: N: Netværk Lektionens emner Hvorfor netværk? Typer af netværk Fysisk opbygning Netværksoperativsystemer Protokoller Internet baggrundsteknologi Basistjenester Sikkerhed Hvorfor netværk?

Læs mere

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Lyngby, den 22. juni 2004 NS-J.Nr. 04-162 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 10: Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Indhold 1. Nye tjenester

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere