Tema Beskrivelse Tegn
|
|
- Benjamin Søgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs Jf. rammenotatet skal hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at 98 % af en årgang modtager et alment skoletilbud. Det mål er et ud af i alt syv mål for udvikling af folkeskolen i Dragør. Det er en samlet ledelsesopgave at sikre opfyldelsen af disse mål, da de gensidigt understøtter hinanden. (De syv mål fremgår nederst i denne handleplan.) Handleplanen består af 1) To hovedindsatser, som går på tværs af de syv mål i rammenotatet, og som i høj grad også har betydning for inklusionshandleplanen. Det er ledelse tæt på og målstyret undervisning. Og 2) en lang række aktiviteter og indsatser, som er beskrevet i sammenhæng med temaerne fra inklusionsstrategien: Faglighed, forældresamarbejde, tidlig indsats og organisation. Alle indsatser og aktiviteter fremgår af nedenstående skema. Tema Beskrivelse Tegn Ledelse tæt på Målstyret undervisning Den nye ledelsesstruktur med flere ledere har blandt andet som mål, at ledelsen skal være mere synlig og mere til stede i skolens virke. Det indebærer bl.a., at skolens ledere deltager i teammøder og er til rådighed for faglig og social sparring i meget højere grad end tidligere. Et af målene er, at de forskellige teams bliver mere afklarede og bevidste om deres syn på læring og klasserumsledelse samt opmærksomme på, at tilpasningen af egen praksis er det første skridt, når de ser et barn i en udsat position. Det skal ledelse tæt på understøtte, samtidig med at der er fokus på videndeling, så der arbejdes inden for en ensartet ramme. Et løft af fokus på læring, klasserumsledelse, udvikling af praksis mv. vil have en tydelig effekt i forhold til inklusion af alle børn. I central del af hensigten med målstyret undervisning er, at fagligt og socialt udsatte elever oplever en øget undervisningsdifferentiering, så Systematisk deltagelse af ledere i bl.a. årgangsteammøder, teammøder, fagmøder, forældremøder, udvalgte forældresamtaler m.m. Skifte af fokus fra barnet/ forældre til udvikling af skolens læringsrum/rammer. At der opnåelige mål for alle elever. 1
2 Faglighed undervisningen tilrettelægges ud fra deres behov såvel som øvrige børns behov. Det stiller krav om, at alle undervisere er bevidste om behovet for undervisningsdifferentiering og har kompetencerne til at tilrettelægge og tage hensyn til forskellige børns forskellige behov. Indsatsen hænger tæt sammen med det overordnede mål om at have fuld kompetencedækning af alle klasser, da lærerne med faget som linjefag må forudsættes at have bedre mulighed for relevant undervisningsdifferentiering. Min uddannelse Den digitale platform skal bruges på en måde, så der er konkrete mål i hvert forløb, som er opnåelige for alle elever. Fagligt testapparat Udover de nationale test skal der tages systematiske test på bestemte årgange i udvalgte fag (særskilt plan herfor). Såfremt der er bekymring for enkelt elev eller en klasse, undersøges det nærmere via yderligere målrettet test. Digitale læringsmidler Digitale læringsmidler skal bruges til at variere undervisningen og skabe flere læringsmuligheder, så der kan tages hensyn til forskellige behov. Udvikling af vejledernes rolle Vejledernes rolle i forhold til social og faglig inklusion skal tydeliggøres. Den didaktiske leder medvirker til i tæt dialog med vejlederne at prioritere og udvikle deres rolle og fokus Fagudvalgets rolle i til at udvikle et læringsrum med flere mulige tilgange Fagudvalget har en særlig rolle i forhold til at understøtte de enkelte lærere i bl.a. undervisningsdifferentiering, herunder med henblik på inklusion. Vejledningsforløb med fokus på klasseledelse, arbejde med relationer m.m. At eleverne oplever, at de kan deltage meningsfuldt i undervisningen ud fra individuelle forudsætninger. At der tages test, som supplement til de nationale test efter en plan udarbejdet af vejlederne i samarbejde med den didaktiske leder/ledelsesteamet. At vejleder og ledelse bruger faglige tests til at iværksætte og evaluere faglig progression. At der anvendes forskellige tilgange til læring af samme stof. At medarbejdere oplever, at vejledere er vigtige sparringspartner i forbindelse med faglig inklusion At medarbejdere oplever fagudvalgsmøderne som en væsentlig inspirationskilde til øget undervisningsdifferentiering/flere læringsmuligheder for eleverne. At medarbejdere oplever, at skolen arbejder hen imod en skole, der har mere fælles tilgange til 2
3 Forældresamarbejde Tidlig indsats Den didaktiske leder vejledning af teams vedr. emner med relevans for inklusion. Forsøg med læring Medarbejdere understøttes i at lave pilotforsøg med forskellige læringstilgange m.v. Såfremt der er positive resultater af forsøget, vil viden herfra blive delt i relevante fora med henblik på eventuel udbredelse. Et aktuelt forsøg er TMTM, Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper. Det er et systematisk forløb, som tilbydes via holddeling/kurser til fagligt svage eller særligt dygtige elever. Min uddannelse Forældre skal have adgang til informationer om deres barns læringsmål via min uddannelse. Deltagelse af ledelse til forældremøder Der deltager en repræsentant fra ledelsen i alle forældremøder, så vidt det er muligt. Ledelsen skal medvirke til, at Dragør Kommunes og den enkelte institutions værdigrundlag, herunder vedr. inklusion, kommer til syne i dialogen med forældrene Åbenhed for dialog med forældre på alle niveauer i skolen Ledelse og medarbejdere skal være tilgængelige for dialog med forældrene på en let og hurtig måde, dog i respekt for gældende rammer og muligheder. Den røde tråd samarbejde mellem børnehave, børnehaveklasse, indskoling og SFO Der skal være sammenhæng i indsatserne på tværs, hvilket også indebærer en samlet planlægning af undervisning og skoleforberedende handlinger i børnehave og SFO. Tidlig sprogstimulering At skolens læsevejleder følger børnehaveklasserne tæt og deltager i teammøder/årgangsmøder. klasseledelse og arbejdet med elevers relationer, samt at der er fokus på kompetenceudvikling og sparring med ledelsen. At der gennemføres forsøg, når der er en relevant problemstilling og koncept for forsøget, som virker lovende. At der er kort vej fra ide til handling samt fra resultat til videndeling. At elever med særlige behov oplever et løft. At forældre oplever min uddannelse som et brugbart sted til at finde information til at finde om læringsmål. At forældrene oplever, at ledelsen er til stede og gør en positiv forskel med hensyn til at øge vidensniveau m.v. på forældremøderne. At forældre oplever det som let at komme i kontakt med ledelse og medarbejdere. At bekymringer bliver taget alvorligt. At der opleves et løft i overgangen mellem niveauerne, og at eleverne oplever en sammenhæng på tværs af institutionerne. At handleplanen vedr. den røde tråd gennemføres. At der er dagligt fokus på sprogstimulering i særligt børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse. 3
4 Organisation Åben rådgivning/resurseteam Der afholdes resurseteammøder/åben rådgivning en gang måneden. Resurseteamet har en særlig opgave i forhold til at håndtere/understøtte tidlige indsatser. Den didaktiske leder koordinerer arbejdet i resurseteamet, hvor der igangsættes forskellige indsatser og vejledning. Mere konkret dokumentation i overgangene i skolen Det er bliver udarbejdet individuelle handleplaner for udsatte elever, der bl.a. anvendes til at sikre gode overgange. Klassepædagoger bindeled mellem SFO og skole Der er en klassepædagog i alle klasser i indskolingen og delvist på mellemtrinnet, som fungerer som bindeled mellem SFO/klub og skole. Implementering af resurseteamet rolle Resurseteamet er forbindelsesled mellem Socialforvaltning, PPR og skole. Resurseteamet skal sikre et øget samarbejde mellem de forskellige fagprofessioner tæt på praksis. Den didaktiske leders rolle er at lede resurseteamet, herunder at planlægge og dokumentere teamets arbejde. Fælles tilgange til inklusion i ledelsesteamet og medarbejdere Der skal være en fælles tilgang til inklusion, herunder den overordnede forståelse af begrebet og konkrete indsatser (konsolidering). Tættere samarbejde mellem SFO og skole Indskolingslederen har et særligt ansvar for at sikre et tæt samarbejde, herunder vedr. inklusion og evt. enkeltelever. Flexdage tematisk undervisning Flexdage giver mulighed for at arbejde med samme tema en hel dag. Det giver mulighed for fordybelse og planlægning af undervisning, der tager højde for forskellige elevers behov. Fokus på kvalitet af pauser, udeskole og åben skole I pauser, udeskole og åben skole er der særlig mulighed for at arbejde med sociale relationer/social inklusion. At medarbejderne oplever resurseteammøderne/åben rådgivning som en relevant, tilgængelig og hurtig adgang til vejledning og sparring vedr. enkeltelever eller en klasse. At der som minimum foreligger handleplaner i forbindelse med overgangen fra børnehaveklassen til 1. klasse, da denne overgang er særligt sårbar. At pædagogen overleverer de vigtigste informationer om trivsel til de øvrige medarbejdere i SFO en/klubben samme dag. At vedkommende overleverer relevant viden på interne møder, herunder særligt i forhold til at indsatser for bedre trivsel. At resurseteamet koordinerer indsatser. At ledelsesteamet i det daglige giver sig tid til at tage diskussioner med hinanden og medarbejdere vedr. inklusion og eksklusionsmekanismer. At der er en sammenhængende og helhedsorienteret indsats generelt og individuelt. At flexdage er dage, hvor det forsøges at skabe en tættere sammenhæng mellem bevægelse, læring, fordybelse og deltagelses muligheder for alle. At der igangsættes sociale aktiviteter i pauser, og at der er fokus på at skabe en skole med trivsel for alle i forbindelse med åben skole og udeskole. 4
5 Årgangsteamkoordinatoren som bindeled mellem organisation og årgangsteamet En medarbejder udvælges for hver årgang til teamkoordinator. Der afholdes møder mellem ledelse og årgangsteamkoordinatorerne, hvor der bl.a. er fokus på at sikre en ensartet indsats på tværs af klasser og årgange, herunder i forhold til inklusion. Fokus på fuld kompetencedækning Det er en del af rammenotatets mål, at der i 2020 skal være linjefagsuddannede lærere i alle fag. Det vil understøtte øget læring og øget kvalitet i undervisningen, herunder give bedre forudsætninger for tilrettelæggelse af undervisningen ud fra elevernes individuelle forudsætninger. At årgangskoordinatoren er et bindeled mellem ledelse og medarbejdere i forhold at skabe et mere ensartet læringsrum i forhold til arbejdet med udsatte elever. At der er fuld kompetencedækning, og at det giver mulighed for at skabe flere deltagelsesmuligheder og øget undervisningsdifferentiering. Rammenotatets syv mål. 1. Mindst 94 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i 2020 udgøre 20 %. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at 98 % af en årgang modtager et alment skoletilbud % af eleverne og 100 % af lærere og pædagoger svarer, at anvendelse af bevægelse i undervisningen reelt forøger elevernes faglige udbytte. 5
Tema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereRammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger
Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger Skole- og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning... 2 Gældende politiske beslutninger... 3 Nationalt... 3 Folkeskolereformen har særligt fokus på
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereBørne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 BFU 1 - Øge fagligheden...3 BFU 2 - Bryde den negative sociale arv...4 BFU 3 - Øge tillid og trivsel...5 2 Udvalg: Aktivitetsområde(r): 41, 42
Læs mereSkolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mere