Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Transkript

1 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis udskoling, mellemtrin, indskoling og SFO er der en kort beskrivelse af de planer vi har for udviklingen af en ny og anderledes skole. Planen dækker kun de overordnede rammer for organiseringen af læringen, og fastholder dermed at lærerne og pædagogerne har ansvaret for at udvikle og strukturere læringen, så der er sammenhæng mellem læringsmålene, rammerne og indholdet i skoledagen. Gennemgående for alle vores tiltag er tid til fordybelse og mere sammenhæng i hver enkelt skoledag. Det inkluderer tværfaglig undervisning, aktiviteter uden for skolen og en tydelig integration af bevægelse i hele skoledagen. Oplægget til en ny Visions- og strategiplan tager afsæt i en række af de væsentligste hovedelementer i skolereformen. På baggrund heraf beskriver planen, hvilke overvejelser og begrundelser, der danner grundlag for ændringer i de nuværende rammer og metoder. Med afsæt i denne plan udformes der en implementeringsplan, som skal sikre inddragelse af alle berørte medarbejdere, og samtidig fungere som styringsredskab for iværksættelsen af de mange tiltag. Indhold Hovedelementerne i skolereformen... 2 Læringstrekanten... 3 Fremtiden... 4 Vision Hvor skal vi hen... 4 Hvordan ser de nye rammer ud... 5 Temalinjer i udskolingen... 6 Udeundervisning på mellemtrinnet... 7 Tværfaglig indskoling... 8 Udeliv, bevægelse og kreativitet i SFO en

2 Hovedelementerne i skolereformen Hvad er der i reformen og hvilke dele af reformen skal vi fokusere på i første omgang: En længere og mere varieret skoledag Fokus på alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, kobling af teori og praksis Nye og mere varierede undervisningsformer Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Fokus på viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, Understøtte læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed Fremme sundhed hos børn og unge gennem daglig bevægelse og motion IT skal betragtes som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Der skal arbejdes med undervisningsmiljø og trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Klasseledelse skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø Eleverne skal kunne det samme i 8. kl., som de i dag kan i 9. kl. 2

3 Læringstrekanten "Vores nuværende uddannelsessystem bygger for en e e e n e en n n e e e en e e e n e en e n e e n e e e en e e n e e n e n e en n e n et meget overfladisk udbytte af studiet af de mange bøger og tekster."(tøger Johnsen) Læringstrekant: De tre elementer i læreprocessen kan i meget simpel form defineres som: Erfaring er oplevelser, færdigheder og viden, der er erhvervet gennem menneskets sanser fra egne autentiske oplevelser og træning samt gennem oplevelse af eller kendskab til andres erfaringer og refleksioner. Erindring er et lager af egne og andres erfaringer og viden. Erkendelse er refleksioner over e ne n e e n e en e e e e for, hvordan verden hænger sammen. e en n e e n e ne e e e en n en n n en er "at uden erfaringer vil et menne e e nne e e n n e en n en e e e n n e n n e nne n frem til erkendelse, og endelig uden samspillet mellem erkendelse og erindring vil mennesket ikke kunne eksperimentere med og udvikle nye erfaringer, der udvider erkendelsen." 3

4 Fremtiden Med afsæt i den nye skolereform og læringstrekanten har vi formuleret et sæt visioner for Jyllinge Skole, som tager afsæt i de værdier, som for nuværende er gældende her på skolen. Visionerne bliver vores fælles pejlemærke for den vej skolen skal udvikles i de næste år. De underliggende mål og tiltag skal alle pege i retning af visionen. Vision Hvor skal vi hen Vi skal lave en skoledag eleverne fortæller om Vi planlægger og organiserer vores arbejde og undervisning med afsæt i læringsmål Vi skal digitalisere undervisningen Vi skal lave en skoledag med sammenhæng mellem praksis og teori Vi skal differentiere undervisningen både fagligt, ramme- og indholdsmæssigt og med forskellige arbejdsmetoder Vi skal sikre, at det enkelte barn indgår i sociale fællesskaber og vi skal støtte børnene i deres venskaber 4

5 Hvordan ser de nye rammer ud Fælles for alle Faseopdelingen skærpes på lærerfronten Vi arbejder med 4 faser De enkelte faser får en tydeligere læringsprofil Tid til fordybelse på alle årgange Flere ressourcer til undervisning uden for klasserummet Tværfaglighed og sammenhængende skoledage Al undervisning er styret af læringsmål 5

6 Temalinjer i udskolingen I udskolingen indføres der for skoleåret 2014/15 temalinjer for 7. årgang. I skoleåret 2016/17 skal alle årgange i udskolingen være organiseret omkring temalinjer. - På hvert hold vil der være 2 temadage og 3 kursusdage ugentligt. - Der skal være ressourcer til, at en del af undervisningen kan foregå udenfor skolen. - Forskellige arbejdsmetoder, interessevalg og sammenhængende undervisning Kommende 7. årgang arbejder med afsæt i følgende temalinjer. Der kan dog ske justeringer undervejs i processen. Science - Naturvidenskab, fødevarer og miljøteknologi Hands On - Entreprenørskab, håndværk og design Global - Internationale relationer og kommunikation ISI Innovation, sundhed og IT Der er lavet særskilt beskrivelse af indholdet for temalinjerne. Tilføjelser Motion og bevægelse skal være en integreret del af undervisningen. Samarbejde med klubberne, både lokalemæssigt og pædagogisk 6

7 Udeundervisning på mellemtrinnet Mellemtrinnet skal blomstre af bevægelse og kreativitet Der skal være sammenhæng mellem de mange kreative fag og de boglige fag. På mellemtrinnet skal der arbejdes på tværs af fagene, og dele af undervisningen skal flyttes ud af klasserummet og ud i lokalområdet. Følgende pejlemærker skal styre udviklingen af nye rammer og metoder for undervisningen: Finde faget i lokalområdet Bevægelse, kreativitet og fag faglighed skal integreres Flere valgmuligheder i den daglige undervisning Følgende indføres på mellemtrinnet Fordybelse og temaundervisning - alle klasser skal jævnligt have en skoledag, hvor dele af undervisningen foregår uden for klasserummet Jævnlige ekskursioner og ture med henblik på at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen Eleverne skal have flere og bedre muligheder for at vælge mellem forskellige arbejdsmetoder i den daglige undervisning En stor del af undervisningen skal være tværfaglig, og udnytte de mange kreative fag til at skabe mere sammenhæng mellem praksis og teori Over de næste 3 år skal der arbejdes målrettet på at udeundervisning bliver en integreret del af undervisningen for alle klasser 7

8 Pædagoger eller andre relevante faggrupper deltager i undervisningen Tværfaglig indskoling I indskolingen skal vi gribe elevernes lyst til læring og lave en skoledag, der pirrer nysgerrigheden og appellerer til hele deres sanseapparat Følgende pejlemærker skal styre udviklingen af nye rammer og metoder for undervisningen: Leg og læring skal følges ad Undervisningen skal ud i nærmiljøet En sammenhængende skoledag med plads til fordybelse Tværfaglighed og bevægelse er en naturlig del af skoledagen Følgende indføres i indskolingen Der skal arbejdes målrettet på, at dele af undervisningen dagligt flyttes ud af klasserummet Flere tværfaglige og sammenhængende dage med samme lærer hele skoledagen Undervisningen skal være eksperimenterende, og give grundlag for vidensdeling om nye metoder og rammer for et inkluderende og udfordrende læringsmiljø 8

9 Fælles pædagogiske og didaktiske metoder Der planlægges med at lærere har timer i 0. kl. Fælles faglokaler Pædagoger deltager i undervisningen og varetager understøttende undervisning samt relationsarbejde. Udeliv, bevægelse og kreativitet i SFO en I SFO'en skal børnene mærke glæden ved stærke sociale fællesskaber, gode relationer og nære venskaber. Følgende pejlemærker skal give SFO en en mere tydelig profil og medvirke til at fastholde et højt antal børn i SFO en Det pædagogfaglige arbejde skal i højere grad kombineres med synlige aktiviteter Aktiviteterne skal styrke fællesskaberne på tværs af klasserne Der skal dagligt være flere faste udendørs aktiviteter Bevægelse skal være en stor del af vores aktiviteter Vi skal stimulere børnenes kreativitet og lyst til at udfordre sig selv Vi skal hjælpe det enkelte barn med at sikre at hele dagen hænger sammen Følgende indføres i SFO De enkelte årgange skal gå i skole og i SFO i samme hus. Mellem 6.30 og 8.00 tilbydes morgenmad, lektiehjælp og støtte til en god start på dagen. 9

10 Den daglige kontakt mellem skole og hjem skal styrkes. Pædagogerne skal i øget omfang være formidler af hele skoledagen. De faste funktioner udvides, ændres og defineres tydeligere. Der indføres tilbud om eftermiddagsmad Eksempler på SFO tid Cafeen har tilbud om et mellemmåltid kl. 14, der er forskellige pædagog arrangerede/styrede aktiviteter på boldbanen, projekt med bygning af hytter fortsætter på legepladsen, forskellige lege på fliserne arrangeres/styres af en pædagog. Mellemmåltidet kl. 14 er flyttet ud i bålhuset, der er arrangeret løbsturnering med Mooncars, i boldburet er der høvdingebold, der bygges videre på hytterne, dramahold laver forskellige rytme og motorikøvelser på legepladsen. Krydserfunktionen kan flyttes udendørs og spille en mere aktiv rolle i formidlingen af SFO en mange tilbud både overfor børn og forældre (salgsstade). Ledelsen på Jyllinge Skole; Sanne Norlund Larsen, Marilyn Malmo og Steen E. Damkjær 10