#patient18. Session H: Fra forbedringsprojekt til politik. - Fremtidens sikre psykiatri hvad skal psykiatriplanen 2.0 tage med?

Transkript

1 #patient18 Session H: Fra forbedringsprojekt til politik - Fremtidens sikre psykiatri hvad skal psykiatriplanen 2.0 tage med?

2 Program og velkomst : Velkomst og program : Præsentation af Sikker Psykiatri og resultater, v. Dansk Selskab for Patientsikkerhed : Evalueringen af Sikker Psykiatri, v. Statens Institut for Folkesundhed : Drøftelse og diskussion

3 Sikker Psykiatri

4 Regeringens udvalg om psykiatri (2013) Overdødelighed o Reducere overdødeligehed ved at fokusere på somatisk sygdom og selvmordsforebyggelse Reducere brugen af bæltefikseringer o Undersøge nye muligheder og metoder til at reducere brugen af bæltefikseringer Involvering af patienter og pårørende o Involvering af patienter og pårørende som et grundlæggende fundament

5 Sikker Psykiatri ( ) Danske Regioner, TrygFonden, Obelske Familiefond, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fire kliniske interventioner o Optimering af medicinsk behandling marts 2014 o Somatisk sygdom jan o Reduktion af bæltefikseringer September 2015 o Selvmordsforebyggelse maj 2016 To organisatoriske internventioner; o o Patient og pårørendeinddragelse Forbedringsledelse

6 Torshavn Brønderslev Aalborg Frederikshavn Nationalt projekt 9 projektenheder 30 afsnit Viborg Horsens Glostrup Svendborg Vordingborg

7 Den klassiske model

8 Forbedringsmodellen 3 spørgsmål PDSA-cirklen = Forbedringsmodellen

9 Formål med data

10 Resultater Medicinpakken Somatikpakken Reduktion af bæltefikseringer Selvmordsforebyggelse

11 Medicinafstemning 100 % Udvikling i medicinafstemning Median 1. Tilstedeværelse af medicinanamnese % 2. Tilstedeværelse af medicinordination 3. Afstemning af medicinanamnese og medicinordination

12 Medicingennemgang Andel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Medicingennemgang under indlæggelse 36 % Median 1. Tilstedeværelse af afstemt medicinliste 2. Systematisk vurdering og dokumentation af patientens oplevelse af behandlingen 3. Kritisk gennemgang af medicinlisten 20% 10% 0%

13 Læringspunkter Højrisikomedicin (sjældne hændelser) Reducere polyfarmaci fokus på hele forløb Undgå medicinfejl Patienters perspektiv afgørende Inddragelse af farmaceuter

14 Forebyggelse: KRAM % KRAM-screening og opfølgning (aktiv overlevering) 58 % Median KRAMscreening Opfølgning Aktiv overlevering

15 Somatisk undersøgelse % Somatisk undersøgelse og opfølgning 40 % Median 1. Somatisk anamnese 2. Parakliniske undersøgelser 3. Fokuseret objektiv undersøgelse 4. Henvisning til yderligere udredning med aktiv overlevering

16 Akutpakken % Måling af akutte værdier og opfølgning Median 1. Måling af vitale værdier ved indlæggelse, overflytning eller ændring i tilstanden % (Puls, blodtryk, respirationsfrekvens, temperatur, iltmætning, bevidsthedsniveau) Stillingtagen til fortsat observationsniveau 0

17 Læringspunkter KRAM kan være rigtigt svært, da patienterne ofte er i den akutte fase dog ikke hensigten at ændre livsstil, men plante et frø Somatisk undersøgelse og akutpakke giver rigtigt god mening Bedre samarbejde på tværs af somatik og psykiatri Nedbryde barriere mellem somatik og psykiatri

18 Sikkerhedsbriefinger % Sikkerhedsbriefinger Median Forudsigelighed: I hver vagt fokus på prospektive situationer, der kan lede til bæltefikseringer Plan for situationer

19 Risikovurderinger v. indlæggelse % - andel ved indlæggelse Systematisk risikovurdering for bæltefikseringer Median

20 Ekstern review % Ekstern review af bæltefikseringer Nyt niveau: 78 % Median

21 Resultater Glostrup Episoder 25 Region H: PCG: Bæltefikseringer - Intensivafsnit I168 Median %

22 Glostrup Region H: PCG: Retspsykiatrisk afsnit Median Epsioder

23 Brønderslev Episoder bæltefikseringer Brønderslev: N6 - intensivt modtage/sengeafsnit Median %

24 Aalborg S5 Episoder bæltefikseringer Region Nord: Klinik Syd, S5 - intensivt afsnit 66 % Median 0

25 Læringspunkter Sikkerhedsbriefinger Aktiviteter og nedbryde regler Samarbejde på tværs af sektorer mangler Læring af hændelser forebyggelse KULTUR!

26 Selvmordsrisikovurdering % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvmordsrisikovurdering ved indlæggelse Median

27 Selvmordsrisikovurdering % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Selvmordsrisikovurdering ved udskrivelse/overgang Median 0%

28 Læringspunkter Vigtigt med kontinuerligt fokus Kan ikke kun klares med kompetenceudvikling Svært at måle over tid sjælden hændelse Måling på tværs af sektorer vs. Læring på tværs af sektorer Bidrage til Nationalt Partnerskab for Forebyggelse af Selvmord

29 Evaluering af Sikker Psykiatri Statens Institut for Folkesundhed

30 Mette Marie Kristensen, projektleder Ida Nielsen Sølvhøj, videnskabelig assistent Anna Paldam Folker, forskningschef Fra projekt til varig forbedring Evaluering af implementeringen af Sikker Psykiatri Patientsikkerhedskonference 2018, Session H: Fra forbedringsprojekt til politik

31 Dagsorden Evalueringens formål Metode Resultater Anbefalinger

32 Formål At undersøge implementeringen af Sikker Psykiatri for at uddrage læring og viden, der kan bidrage til at styrke forbedringsarbejdet i psykiatrien fremadrettet: Hvilke kontekstuelle og organisatoriske faktorer har betydning for implementeringen af Sikker Psykiatri på tværs af projektenhederne? Hvilke anbefalinger kan udledes af projektet til det videre forbedringsarbejde i psykiatrien?

33 Projektet AKTØRER Glostrup METODER MÅL Reducere overdødelighed og skader Varig platform for forbedringsarbejde Spredning og national implementering Tórshavn Vordingbor g Dansk Selskab for Patientsikkerhed Horsens Svendborg Styregruppe Aalborg Brønderslev / Frederiksha vn Viborg Faglig følgegruppe Forbedringsmodellen FAGLIGT INDHOLD Hvad ønsker vi at opnå (Mål) Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? (Målinger) Hvilke forandringer iværksættes for at skabe forbedringer? (Ideer) Act Study Plan Do Medicin Somatik Tvang Patient- og pårørendeinddragelse Ledelse Selvmordsforebyggelse

34 Evalueringens datakilder Hvad Hvem/Hvor Metoder Projektbesøg på 9 enheder Glostrup, Vordingborg, Svendborg, Horsens, Viborg, Brønderslev/Frederikshavn, Aalborg, Tórshavn 9 interviews med projektledere 9 fokusgruppeinterviews med i alt 40 medarbejdere 8 fokusgruppeinterviews med lokale psykiatriledelser (i alt 21 ledere) 8 fokusgruppeinterviews med patienter og pårørende (i alt 26 patienter/pårørende) Observationer Seks interviews med nøgleinformanter Repræsentanter fra regionernes psykiatridirektioner 6 interviews Deltagelse i fire læringsseminarer Sikker Psykiatri læringsseminarer Observationer Deltagelse i Dansk Selskab for Patientsikkerheds afdelingsbesøg på to enheder Interviews med Dansk Selskab for Patientsikkerhed Horsens, Svendborg Repræsentanter fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed Observationer 2 interviews + løbende dialog

35 Driverdiagram Forbedringsledelse Reducere skader og overdødelighed Inddragelse af patienter og pårørende Opbygge en varig platform for forbedringsarbejdet Spredning og national implementering Kommunikation Kapacitetsopbygning Kliniske interventioner Projektets infrastruktur

36 Evalueringens forløb Programte ori Dataindsaml ing 4 første projektbesøg 4 sidste projektbesøg Præcisering af programteori Dataanalyse

37 Resultater 7 centrale temaer for implementeringen af Sikker Psykiatri 18 virkninger 19 anbefalinger

38 Temaer Central infrastruktur Faglige pakker Kommunikationsveje Lokal kapacitetsopbygning og etablering af forbedringsarbejdet Forbedringsledelse Inddragelse af patienter og pårørende Spredning af forbedringsarbejdet

39 1. Central infrastruktur Forbedringsarbej det understøttes Central infrastruktur Videndeling og erfaringsudekslin g mellem enhederne faciliteres Forbedringsarbej det tilpasses lokalt

40 Bare det, at der kommer nogen og ser på vores praksis med andre øjne, og roser os for noget af det vi gør, og minder os om, at der er faktisk også rigtig meget, der fungerer. Det er simpelthen af så stor betydning og giver os meget energi til, selv når det er allermest kaotisk og svært. (Projektleder, enhed 1)

41 2. Faglige pakker Faglige pakker Relevans af indhold og indikatorer for de kliniske pakker sikres

42 3. Kommunikationsveje Kommunikationsveje Medarbejderne har kendskab til projektets vision og metoder

43 Altså noget af det, vi manglede i starten, det var jo også lidt mere introduktion til, hvad er det her for et projekt, hvad er formålet med det? ( ) Vi valgte at tage det op på nogle personalemøder i starten, men det er jo ikke alle, der kommer der. Så det skulle nok have været mere intenst der i starten, hvad er det her for noget, vi går ind til nu, og hvad er formålet med det, fordi, hvis de ikke kan se en mening med det, så går det lidt op i hat og briller. (Medarbejder, enhed 3)

44 4. Lokal kapacitetsopbygning og etablering af forbedringsarbejdet Opbygning af et lokalt videns- og kompetencegrund lag Lokal kapacitetsopbygning og etablering af forbedringsarbejdet Praksis omkring forbedringsarbejd et systematiseres Forbedringsarbejd et er integreret i daglig praksis

45 Jeg ser faktisk efterhånden tavlemøder som det sted, hvor vi kan sikre, at personalet i et afsnit eller en gruppe er involveret bedst muligt, at det ligesom er kilden til det. Dels det, at de er med, dels det, at det er et sted, hvor vi har det, vi laver. (Projektleder, enhed 7)

46 5. Forbedringsledelse Forbedringsarbejd et styres og rammesættes Forbedringsledelse Ledelsen er synlig i forbedringsarbejd et Klinikledelsen understøtter de øvrige ledelsesfunktioner

47 Det er centralt, at afdelingsledelsen går forrest. Det er jo dem, der leder personalet, og vi kan sidde her og sige så meget, vi vil, det hjælper jo ikke, hvis ikke [afdelingssygeplejerskerne] har været dem, der holdt fanen højt, og det har de gjort. Det er helt afgørende, ellers så var det aldrig blevet til noget. Altså en projektleder kan ikke få det her til at ske alene. Du skal have en tæt sparring med dem, der leder personalet, og som har nogle beføjelser i rygsækken. (Projektleder, enhed 1)

48 Min fornemmeste rolle, det er det her med meningsskabelse og værdiskabelse over for de parter, der er involveret i projektet på kryds og tværs. Og ikke mindst det der med at holde motivationen oppe og få lavet bindeled imellem de forskellige løst koblede systemer, der er i sådan nogle projekter her. At være formidler blandt de her bindeled bruger jeg rigtig meget tid på. Og at motivere mine medarbejdere til også at komme med deres faglige input og få skabt de her fora, hvor vi reflekterer over de ting, som udvikler sig og sker, når man er en del af et projekt. (Afsnitsleder, enhed 3)

49 6. Inddragelse af patienter og pårørende Arbejdet med inddragelse er mål- og rammesat Patienter og pårørende er inddraget i behandling Inddragelse af patienter og pårørende Patienter og pårørende er inddraget i forbedringstea ms Patienter indgår i samarbejde om patientsikkerhe d på afsnits- og afdelingsniveau

50 Det er rigtigt svært, at det skal blive ved med at være relevant for alle parter, fordi man kommer fra ret forskellige steder. Hvad er der behov for at drøfte, og hvad for et sprog skal man ligesom tale?. (Klinikleder, enhed 1)

51 7. Spredning af forbedringsarbejdet Spredning af forbedringsarbejd et er systematiseret Spredning af forbedrings-arbejdet Forbedringsarbejd et formidles til nye kontekster Overlevering af pakker og metoder ved spredning er struktureret

52 Vi har faciliteringsnøglepersoner ude i organisationen, som vi også sikrer os kan forbedringsmodellen og kan arbejde med data, så de er forplantet alle steder. Så vi har egentlig fået hele organisationen klar, til når de er færdige med at afprøve nede i projektafdelingen, så kan man gå ud i organisationerne [ ] Så jeg synes, at fundamentet, det har vi fået lagt. (Regional leder, enhed 8)

53 Opsamling på resultater Implementeringen af Sikker Psykiatri har været udfordrende men meningsfuld for de deltagende enheder. Kollaborativmodellen og forbedringsmodellen har dannet en god strukturel og metodisk ramme for implementering af forbedringsarbejdet lokalt og på tværs af enhederne. PS! rolle som facilitator har været vigtig for den lokale understøttelse af forbedringsarbejdet. Det har været afgørende, omend udfordrende, med en bred forankring af forbedringsarbejdet blandt medarbejderne og i den daglige praksis. Understøttelse og inddragelse af alle ledelsesniveauer er nødvendig. Det har været svært at rammesætte og definere indsatser for inddragelse af patienter og pårørende.

54 Anbefalinger

55 Central infrastruktur Det er vigtigt, at der i projektet indgår en tværgående aktør med kendskab til faglige og organisatoriske forhold, der har som primær opgave at understøtte projektaktiviteter og processer omkring forbedringsarbejdet - både lokalt og på tværs af projektenheder. Kapacitetsopbygning ift. forbedringsmodellen og feed-back på data Facilitere sparring på tværs Det anbefales løbende at italesætte vigtigheden af, at projektenheder lokalt tilpasser implementeringen af indsatser.

56 Faglige pakker Det er vigtigt, at indikatorer for faglige indsatsområder bliver harmoniseret med nationale og lokale dagsordener og tiltag, så det ikke opleves som om, der er forskellige indikatorer og målsætninger for de samme indsatsområder.

57 Kommunikationsveje Det er vigtigt, at enhederne udarbejder en plan for intern kommunikation af forbedringsarbejdet til medarbejdere og ledere. Denne plan kan med fordel tage udgangspunkt i eksisterende kommunikationskanaler og arbejdsgange på enhederne fx mailgrupper og eksisterende mødefora.

58 Lokal kapacitets-opbygning og etablering Det er vigtigt, at der bliver skabt en lokal fortælling om projektet. At enhederne løbende videndeler og kompetenceudvikler ift. forbedringsarbejdet - både på afsnits- og afdelingsniveau. At enhederne opfordres til at udarbejde lokale opgave- og ansvarsbeskrivelser for implementering af forbedringsarbejdet, så det forankres på tværs af funktioner, faggrupper og organisatoriske niveauer. Det vil være en stor fordel at integrere indikatorer for faglige indsatsområder i journaliseringssystemer, således at data kun skal dokumenteres ét sted.

59 Forbedringsledelse Det er vigtigt, at klinikledelsen fra start får rammesat forbedringsarbejdet fx via driverdiagrammer, og at den prioriterer synlighed og tilstedeværelse i forbedringsarbejdets processer og resultater At der udarbejdes en ledelsesmæssig strategi for forbedringsarbejdet som kan understøtte projektleder og afsnitsledelse i forbedringsarbejdet. Det anbefales, at afsnitsledere indgår i forbedringsteams og aktiviteter.

60 Inddragelse af patienter og pårørende Det er vigtigt, at der udarbejdes lokale strategier for, hvordan inddragelse af patienter og pårørende i forbedringsarbejdet kan ske systematisk og eksplicit. At der sker en afstemning af forventninger til samarbejdet ved etablering af forbedringsteams for at sikre, at patient- og pårørenderepræsentanter kan indgå på lige fod med fagligt personale. At også pårørendes behov for støtte og viden bliver afdækket og inddraget i forbedringsarbejdet.

61 Spredning af forbedringsarbejdet Den lokale spredning af forbedringsarbejdet bør systematiseres via udpegning af nøglepersoner med tydeligt ansvar for spredning til andre enheder. Det er vigtigt, at der etableres fora for formidling af indsatsområder og forbedringsmetoder mellem nye og erfarne projektenheder for at sikre dialog og kompetenceudvikling i forbedringsarbejdet. At erfaringskataloger og andre former for understøttende materiale til nye enheder bliver udarbejdet. Skriftligt materiale bør suppleres med personlig vejledning fx fra en kontaktperson fra afsenderenheden.

62 Tak for opmærksomheden!

63 Drøftelse og diskussion

64 Tak for i dag og frokostpause Følg med live på #patient18 Selskabet på Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient18