Situeret Kollaborativ Læring
|
|
- Sven Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back
3 Situeret Kollaborativ Læring
4 Inklusion eller specialpædagogik SPECIALPÆDAGOGIK - INDIVID: Den kliniske tilgang ud fra psyko-medicinsk paradigme: Kompenserende pædagogiske strategier rettet mod elev/barn (i parallelle forløb væk fra almenundervisning og fællesskabet). ALMENPÆDAGOGIK, INKLUSION - OMVERDEN: Den inkluderende tilgang ud fra sociologisk paradigme: En indsats, der retter sig mod pædagogiske miljøer og læringsmiljøer (indhold, arbejdsformer, organisation) som må tilpasse sig forskelligheden af børn. Lotte Hedegaard Sørensen
5 Inkluderende specialpædagogik Inklusion eller mere præcist inkluderende specialpædagogik kan indkredses som en kritisk refleksion over og analyse af forholdet mellem individuelle elever (med funktionsnedsættelser) og omverden Betoner netop samspillet mellem forskellige komponenter og altså relationen mellem individuelle og sociale faktorer Det er en tilgang, der involverer en didaktisk refleksion over, hvordan og hvorvidt konkrete situationer handicapper eller skaber muligheder for deltagelse, læring og udvikling. Lotte Hedegaard- Sørensen s. 148 (2013)
6 Refleksiv professionel praksis Almen- og specialpædagogiske vidensformer: Fra enten-eller til både- og. I både almen- og specialpædagogiske læringsmiljøer trækker lærere i deres situerede professionalisme på en mangfoldighed af teoretiske perspektiver, der indgår i et komplekst samspil i undervisningssituationer: Specifik viden, inklusion, pædagogik og didaktik Lotte Hedegaard Sørensen
7 Cooporation eller collaboration Cooperation/tværfagligt samarbejde: Samarbejdet er opdelt, så hver fagperson bidrager med sin viden og faglighed for at løse delelementer i den samlede opgaveløsning. Der arbejdes parallelt og individuelt, så den enkeltes bidrag tilsammen fører til løsning af opgaven proces (Ofstedal & Dahlberg 2007). Collaboration/flerfagligt samarbejde: Samarbejdet retter sig mod at skabe fælles problemforståelser og løsninger i kraft af forskellige input og perspektiver, der tilsammen bidrager til fælles løsninger (Hansen mfl., 2014 & Hedegaard-Sørensen & Hedegaard Hansen 2015).
8 Ny viden i en samskabende proces Flerfagligt samarbejde: Ny viden skabes, når egen faglighed og faglige forståelser overskrides og integreres i nye fælles forståelser, der kan danne nye synteser uden at de enkeltes faglighed forsvinder. Denne proces kan beskrives som situeret kollaborativ læring, hvor der bygges og bruges fælles viden, når der arbejdes på tværs af praksisgrænser
9
10 Ekspansiv læring Yrjo Engestrom
11 Praksisfællesskaber Lave og Wenger
12 Hvad har vi gang i, hvornår? Maturana
13 Den praktiske tilgang
14 Procesplan Formøde m. Team og ledelse Observation(er) Sparring ud fra observation og formøde Ønsker for udvikling Aftale indsatser Evaluere/justere indsatser Evaluere selve forløbet
15 Samtalecirklen Frit efter Cooperrider
16 Værktøjskassen
17 Situeret Professionalisme Den form for professionalisme, der udfolder sig i situationer. udfolder sig i samspilsprocesser mellem lærere og elever Hedegaard-Sørensen 2013
18 De pædagogiske tilgange ATLASS Low Arousal TEACHH Mentalisering Trivselssamtaler Sociale historier Forventningsbaseret klasserumsledelse Visible learning Elevindragelse
19 Praksiseksempler
20 Citater Jeg synes vi har et fælles; det med at vi er formidlere af et stof ikke, og så synes jeg, du som konsulent har været med til at guide os på den måde, så vi selv et langt stykke hen af vejen er kommet med nogle løsninger, men så har du selvfølgelig komme med en indsigt og en viden med lige præcis de her børn, som kan være så svære at rumme. Og den indsigt havde vi jo nok ikke
21 Citater Jeg synes vi har et fælles; det med at vi er formidlere af et stof ikke, og så synes jeg, du som konsulent har været med til at guide os på den måde, så vi selv et langt stykke hen af vejen er kommet med nogle løsninger, men så har du selvfølgelig komme med en indsigt og en viden med lige præcis de her børn, som kan være så svære at rumme. Og den indsigt havde vi jo nok ikke Det er faktisk forbavsende lidt på den positive måde, det har handlet om Jonas for det har også været de andre, der har skulle agere i det her. Så på den måde har det smittet af på teamet og på klassen og den måde, jeg arbejder med Jonas
22 Citater Jeg synes vi har et fælles; det med at vi er formidlere af et stof ikke, og så synes jeg, du som konsulent har været med til at guide os på den måde, så vi selv et langt stykke hen af vejen er kommet med nogle løsninger, men så har du selvfølgelig komme med en indsigt og en viden med lige præcis de her børn, som kan være så svære at rumme. Og den indsigt havde vi jo nok ikke Det er faktisk forbavsende lidt på den positive måde, det har handlet om Jonas for det har også været de andre, der har skulle agere i det her. Så på den måde har det smittet af på teamet og på klassen og den måde, jeg arbejder med Jonas Vores fælles projekt her, det er at vi skal blive dygtige studerende her, vi skal blive faglige stærke, og vi skal have nogle modeller og strukturere og noget i spil - og igennem det kommer der faktisk trivsel
23 Citater Jeg synes vi har et fælles; det med at vi er formidlere af et stof ikke, og så synes jeg, du som konsulent har været med til at guide os på den måde, så vi selv et langt stykke hen af vejen er kommet med nogle løsninger, men så har du selvfølgelig komme med en indsigt og en viden med lige præcis de her børn, som kan være så svære at rumme. Og den indsigt havde vi jo nok ikke Det er faktisk forbavsende lidt på den positive måde, det har handlet om Jonas for det har også været de andre, der har skulle agere i det her. Så på den måde har det smittet af på teamet og på klassen og den måde, jeg arbejder med Jonas Vores fælles projekt her, det er at vi skal blive dygtige studerende her, vi skal blive faglige stærke, og vi skal have nogle modeller og strukturere og noget i spil - og igennem det kommer der faktisk trivsel For mig er det der har vendt i det her skoleår, det er, at det faktisk er rart at være der.
24 Citater Det er ikke fordi, at vi ikke har haft et samspil med lærerne men hvad gør de egentlig?... og så er det svært, om det er det, som vi gør derhjemme, eller det, som de gør der oppe i skolen, der egentligt gør en forskel? Forælder Man har næsten været mere forvirret, når man gik, end da man kom, fordi der bare var kommet et hav af informationer, men vi havde egentligt ikke rigtigt fundet en handlingsplan. Forælder
25 Citater Det er ikke fordi, at vi ikke har haft et samspil med lærerne men hvad gør de egentlig?... og så er det svært, om det er det, som vi gør derhjemme, eller det, som de gør der oppe i skolen, der egentligt gør en forskel? Forælder Man har næsten været mere forvirret, når man gik, end da man kom, fordi der bare var kommet et hav af informationer, men vi havde egentligt ikke rigtigt fundet en handlingsplan. Forælder Altså, vi kunne ligesom holde os nede på jorden. Det blev ikke bare en væven rundt om, at det var synd for (eleven), og hun har det svært, og at vi ikke kan finde ud af, hvad vi skal. Det blev i stedet til noget konstruktivt. Pædagog
26 Citater Det er ikke fordi, at vi ikke har haft et samspil med lærerne men hvad gør de egentlig?... og så er det svært, om det er det, som vi gør derhjemme, eller det, som de gør der oppe i skolen, der egentligt gør en forskel? Forælder Man har næsten været mere forvirret, når man gik, end da man kom, fordi der bare var kommet et hav af informationer, men vi havde egentligt ikke rigtigt fundet en handlingsplan. Forælder Altså, vi kunne ligesom holde os nede på jorden. Det blev ikke bare en væven rundt om, at det var synd for (eleven), og hun har det svært, og at vi ikke kan finde ud af, hvad vi skal. Det blev i stedet til noget konstruktivt. Pædagog På en eller anden måde bliver det også forpligtigende. Også fordi at vi alle sammen har hørt det samme. Altså ligesom forældrene siger Vi gør det, og vi vil prøve det, og så prøver vi som skole det og det. Lærer
27 Vore pointer Få det der er til at vokse og gød med specialpædagogiske forståelser! Vær opmærksomme på processen, for at få viden og læring i spil!
28 Diskussion
29 Pæd. konsulent Henrik Jørgensen Mail: Cand.pæd.pæd.psych Signe Lo Scott Larsen Mail:
INKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereINKLUSIONSUDVIKLING - GENNEM TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM SKOLE, PPR OG PSYKIATRI
INKLUSIONSUDVIKLING - GENNEM TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE MELLEM SKOLE, PPR OG PSYKIATRI V/LEKTOR LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN OG LEKTOR ANNE MORIN HVORFOR VÆRE OPTAGET AF SAMARBEJDE NÅR VI TALER INKLUSION?
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereStærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune
Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereInklusionsvejleder. På Haderslev Realskole
Inklusionsvejleder På Haderslev Realskole Lars R. Hørlyk, Maria C. Enevoldsen Marts 2016 Formålet med Inklusions-vejlederen Inklusions-vejlederen vil konsultativt bistå det pædagogiske personale på skolen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereSKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereHvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken
Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i
Læs mereGenerelle indlæringsvanskeligheder. Efterår 2013
Generelle indlæringsvanskeligheder Efterår 2013 Ida Mundt Adjunkt og specialpædagogisk konsulent på professionshøjskolen UCC Specialskolelærer i 22 år senest Maglebjergskolen i Allerød Kommune Pæd. Diplom
Læs mereUddannelsesveje i Specialpædagogikken
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereGreve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereDen røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.
Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs merePædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?
Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Læs mereINKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018
INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018 BUPL STORKØBENHAVN 24. April 2018 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk HVAD ER INKLUSION ANNO 2018? 1. En samfunds-vision Inklusion er en samfundsvision:
Læs mereApproaching Inclusion AppIn
Approaching Inclusion AppIn 4-ÅRIGT GRUNDFORSKNINGSPROJEKT BEVILLIGET AF VELUX FONDEN JANNE HEDEGAARD HANSEN (AU) CHARLOT TE RIIS JENSEN ( AU/ABSALON) MET TE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereLæring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret
Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Skoleåret 2015-16 1 1. Grundoplysninger og beskrivelse af kultur og særkende. Ådalsskolen er en lys og venlig
Læs mereEKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET
EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereForløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen
Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen Nedenstående forløbsbeskrivelse tager udgangspunkt i beskrivelsen af professionssporet, samt trainee-pædagoguddannelsen. Det vil blive justeret
Læs mereInklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?
04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14
Læs mereSpecial- rådgivningen
Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette
Læs mereInkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereLærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde
Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling
Læs mereBevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1
Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv Titel 1 2 Titel Indhold 1 Opbygningen af inspirationsmaterialet 4 2 Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv 6 3 Bevægelsesdidaktiske modeller
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs merePædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC
Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereDet mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereNotat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereFaglig strategi for Center for Skole og Uddannelse
Faglig strategi for Center for Skole og Uddannelse CENTERETS VISION I fællesskab åbner vi verden for alle børn og unge, så de lærer mere og trives bedre år for år KOMMUNENS VISION Med omtanke for det enkelte
Læs mere