FTF-kommentarer til Forslag til Finanslov 2010

Transkript

1 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: FTF-kommentarer til Forslag til Finanslov 2010 Finanslovsforslaget indeholder et historisk stort underskud på de offentlige finanser, men ingen nye initiativer, der kan sikre en målrettet effekt på vækst og beskæftigelse. FTF efterlyser fremrykning af offentlige investeringer og et helt nødvendigt løft for professionshøjskoler og erhvervsakademier. _ Den økonomiske ramme Regeringens finanslovsforslag for 2010 kommer i en økonomisk situation, hvor økonomien i Danmark er i recession. Bruttonationalproduktet (BNP) faldt i ,2 pct. Og regeringen forventer nu, at det i 2009 vil falde med hele 3,0 pct. Til gengæld tror regeringen på et skifte i økonomien så væksten i 2010 bliver på 1,0 af BNP. Regeringen forudser samtidig et historisk stort underskud på de offentlige finanser. Således forventes underskuddet allerede i 2009 at blive på 33,5 mia. kr., mens det i 2010 forventes at nå op på 86,3 mia. kr. Der er således tale om betydeligt større underskud på de offentlige finanser i både 2009 og 2010, end regeringen havde regnet med i maj, hvor de i deres Økonomiske Redegørelse skønnede at underskuddet i 2009 ville blive på 22,5 mia. kr. og underskuddet i 2010 ville blive på 60,1 mia. kr. Den vanskelige situation for dansk økonomi ses også tydeligt af ledighedsudviklingen, hvor der i 2009 forventes en ledighed på gennemsnitlig personer og det stiger til ledige i gennemsnit i Selvom regeringen forventer at der kommer gang i den danske økonomi igen næste år er der ingen grund til at læne sig tilbage og tro at det kommer af sig selv. Regeringens forventninger bygger blandt andet på at vækst i det private forbrug kan drive væksten i økonomien. Regeringen tror at væksten i privatforbruget kommer som følge af de skattelettelser som skattereformen fører med sig, men regeringen kan meget vel være alt for optimistiske i den sammenhæng. Frigivelsen af SP-midlerne, hvor regeringen også forventede et væsentligt skub til privatforbruget levede ikke op til forventningerne. Rigtig mange valgte at øge opsparingen. Sker det samme med skattelettelserne vil den danske økonomi komme til at sakke bagud i forhold Notat Side 1

2 til fx Sverige, Tyskland og Frankrig, som har haft positive vækstrater allerede i 2. kvartal af Investeringer Med finanslovsforslaget forventes de samlede offentlige investeringer øget fra et niveau på 31¼ mia. kr. i årene til 42½ mia. kr. i Væksten i de offentlige investeringer forventes at udgøre hhv. 14,8 pct. og 15,3 pct. i Dermed vil investeringerne udgøre 2,4 pct. af BNP i Det er dermed den største vækst i investeringerne i nyere tid. Væksten i investeringerne ser meget imponerende ud, men der er i forbindelse med finanslovsforslaget ikke tale om, at regeringen igangsætter eller fremrykker investeringer udover de investeringer der allerede ligger i de forskellige aftaler, der er indgået i løbet af foråret og forsommeren. Behovet for fremrykningen af offentlige investeringer, som også de økonomiske vismænd på det seneste har peget på, eksisterer således fortsat, hvis dansk økonomi skal i gang igen. Fremrykning af offentlige investeringer har den fordel, at de ikke belaster den finanspolitiske holdbarhed på længere sigt, men samtidig har en umiddelbar og større effekt på vækst og beskæftigelse end forsøget på at øge privatforbruget med ufinansierede skattelettelser. Ifølge AE er effekten tre gange større. Velfærdsområderne Regeringen anfører i forslaget til finanslov, at der er en række serviceforbedringer på de borgernære områder. Således afsættes der mio. kr. til større aktivitet på sundhedsområdet, 500 mio. kr. til bedre service i kommunerne og herudover 400 mio. kr. til madordninger i daginstitutionerne. De forbedringer der omtales i forslaget til finanslov er udmøntning af de aftaler, der i juni blev indgået om regioner og kommuners økonomi med hhv. Danske Regioner og KL. Allerede nu, hvor kommuner og regioner er i gang med budgetlægningen for 2010 viser det sig, at det langt fra er nok til at dække de behov, der er i kommuner og regioner, hvor ikke alene den stramme økonomiske styring af de offentlige budgetter, men også den demografiske udvikling og den økonomiske krise er med til at sætte økonomien under pres. Notat Side 2

3 Uddannelsesområdet Finanslovsforslaget indeholder kun et delvist forslag til udmøntning af globaliseringspuljen for perioden Globaliseringsaftalen fra 2008 afsatte henholdsvis 2 mia. i 2010, 3.6 mia. i 2011 og 3.8 mia. i 2012 til forhandling i forligskredsen i efteråret Regeringen foreslår, at der anvendes 1 mia. kr. til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier i hvert af årene og at der tilsvarende anvendes 100 mio. til taxameterforhøjelse på universiteternes humanistiske og samfundsfaglige uddannelser. Forslagene forudsætter dog at der opnås enighed i forligskredsen bag globaliseringsforhandlingerne. Finanslovsforslaget indeholder ikke et tilsvarende forslag til udmøntning af globaliseringsmidler på undervisningsministeriets område for de videregående uddannelser. Her henvises blot til Globaliseringsaftalen fra 2008, hvor det fremgår at spørgsmålet om professionshøjskolernes andel af globaliseringsmidlerne skal indgå i efterårets globaliseringsforhandlinger. Det drejer sig for professionshøjskolernes vedkommende om 47 mio. kr. til efteruddannelse af undervisere og praktikvejledere, 37 mio. kr. til reduceret frafald, 77 mio. kr. til styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbasering og 74 mio. til mere systematisk viden. For erhvervsakademiernes vedkommende drejer det sig om i alt ca. 57 mio. kr. til reform af erhvervsakademiuddannelserne og efteruddannelse af undervisere. Finanslovsforslag 2010 viderefører effektiviseringsforanstaltningerne på uddannelserne. Effektiviseringen som følge af de administrative fællesskaber udgør i 2009 i alt ca. 200,9 mio. kr. (dog ikke akademi- og professionsbacheloruddannelserne). Endvidere er der i takstudviklingen indregnet besparelser, der skal modsvares af statens indkøbseffektivisering, digitaliseringen af Statens Uddannelsesstøtte og effektivisering af vejledningen om SU samt energibesparelser i staten. Som et nyt initiativ iværksættes Ambitiøst it, hvor målet bl.a. er en bedre it-understøttelse af de studieadministrative opgaver samt en mere ambitiøst anvendelse af it i undervisningen. Effektiviseringerne træder først i kraft for 2011 og her er indbudgetteret et provenu på 133 mio. kr. Taxametertilskuddene reguleres endvidere i mindre omfang som følge af diverse nye initiativer omkring seniorordninger og flere elevpladser i staten. Endelig indføres et bygningstaxameter, der skal finansiere udgifter i forbindelse med overtagelse af tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner. Notat Side 3

4 Regeringen har med finanslovforslaget igen valgt ikke at give de erhvervsrettede videregående uddannelser den helt nødvendige økonomiske prioritet. På trods af den positive udvikling i søgning og optag i år er der fortsat et stort behov for tilførsel af yderligere midler til sektoren, hvis akademi- og professionsbacheloruddannelserne i de kommende år skal medvirke til at sikre at der uddannes tilstrækkeligt og kvalificerede medarbejde til de centrale velfærdsopgaver og private vækstområder. De kommende finanslovs- og globalforhandlinger bliver derfor helt afgørende for at sikre akademi- og professionsbacheloruddannelserne det hårdt tiltrængte økonomiske løft. Efter FTF s opfattelse skal der ske et løft af uddannelsernes basisbevillinger, en styrket indsats bl.a. for at nedbringe frafaldet, bedre mulighed for kompetenceudvikling af underviserne samt et markant økonomisk løft af videnudviklingsopgaven. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser Finanslovsforslagets takster er pris- og lønreguleret i forhold til 2009 med 1,6 pct. På baggrund af de samlede effektiviseringsforslag er fællesudgiftstaksten for 2010 reduceret med 9,2 pct. for erhvervsuddannelserne eksklusiv sosu hovedforløb og 28,7 pct. for sosu hovedforløb. Globaliseringspuljemidlerne for skal evalueres og forhandlingerne om udmøntning af globaliseringspuljen for finder sted i løbet af efteråret Der er som udgangspunkt afsat 1,856 mia. kr. under overskriften: Alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Der skal også ske en genforhandling af en forlængelse af flerårsaftalemidlerne. Det drejer sig om ca. 125 mio. kr. Ud over det kommer omprioritering og målretning af dele af erhvervsskolernes kvalitetsudviklingsmidler svarende til i alt 60 mio. kr. I løbet af efteråret vil der blive taget politisk stillingstagen til den fremtidige anvendelse af midlerne fra denne flerårsaftale. Takstforhøjelserne er dog fortsat indbudgetteret til de respektive formål på FFL10. I foråret blev der indgået politisk aftale om en praktikpladspakke (herunder en øget skolepraktikpladskvote). Der er afsat 201 mio. kr. i 2010 til denne pakke. Endelig er der politisk aftalt en udkantsmodel til erhvervsskoler fra , som skal finansieres af eksisterende midler til erhvervsskoler. En konkret model for et udkantstillæg aftales senere. Notat Side 4

5 FTF finder det tvivlsomt om de forskellige effektiviseringsforslag, som erhvervsskoleområdet er underlagt kan realiseres. Hvis ikke det er tilfældet vil det betyde færre midler til sektoren. Det er bemærkelsesværdigt at der for FFL10 ikke er fastsat en forlængelse af de midler, der i 2009 var afsat til EUD-lærernes efteruddannelse. Endelig er det tvivlsomt om 200 mio. kr. til en praktikpladspakke er et tilstrækkeligt beløb, set i relation til den yderst negative udvikling i praktikpladssituationen. De erhvervsrettede videregående uddannelser. Undervisnings- og fællesudgiftstaxametrene til akademi- og professionsbacheloruddannelserne pris- og lønreguleres med 1.6 pct. set i forhold til FL 2009 svarende til Finansministeriets skøn over pris- og lønudviklingen. Bygningstaxameteret hæves med 0.31 pct. Reguleringen af taxametrene modregnes med 0.1 pct. bl.a. på baggrund af effektiviseringstiltagene. På trods af PL-reguleringen betyder bl.a. effektiviseringstiltagene en mindre besparelse på taxametrene. Det er kritisabelt i en situation, hvor sektoren generelt er i en meget trængt økonomisk situation. EVE-rammen (AMU m.m.) De erhvervsrettede voksenuddannelser er underlagt samme effektiviseringskrav som de andre uddannelsesinstitutioner. I denne sektor hedder det ikke ambitiøs it men digitalisering af VEUadministrationen. Effektiviseringspotentialet i 2010 anslås til 31,6 mio. kr. Den politiske aftale om etableringen af 8-14 VEU-centre, som skal træde i kraft i 2010, betyder at der er afsat 9 mio. kr. til et fast tilskud til de enkelte VEU-centre, svarende til ca. 1 mio. kr. pr. VEU-center. Midlerne til disse centre er finansieret ved en modgående reduktion af de eksisterende undervisningstilbud (på fx AMU-centrene). Spørgsmålet om finansiering af VEUcentrene kan dog tages op i forbindelse med forhandlingerne om udmøntningen af Globaliseringspuljen i efteråret Deltagerbetalingen for AMU-uddannelserne er pris- og lønreguleret, således at deltagerbetalingen sættes til 580 kr. og 870 kr. pr. uge mod 550 og 800 kr. i Notat Side 5

6 FTF finder det bemærkelsesværdigt, at den ambitiøse plan om dannelsen af nye VEU-centre finansieres på et så lavt økonomisk niveau. Det vil givet blive vanskeligt at leve op til målsætningerne på området. Åben Uddannelse Takstudviklingen på Åben Uddannelse er for første gang siden 2002 ikke underkastet den generelle 2-procents besparelse, men omfattet af samme generelle besparelser og pris- og lønreguleringer som andre taxametertilskud til uddannelse. Taksterne på en række diplomuddannelser er i øvrigt reguleret yderligere op i forhold til FL2009, som følge af implementering af trepartsaftalen fra Det gælder diplomuddannelser omfattet af initiativet "Lærere skal efteruddannes i linjefag" og "Sygeplejersker skal efteruddannes". Tilskudsforhøjelserne skal finansiere en nedsættelse af deltagerbetalingen, der svarer til forhøjelsen i tilskud. FTF anerkender det som en positiv udvikling, at den generelle 2-procents besparelse på Åben Uddannelse omsider er afskaffet, og udhulingen af taxameterstørrelserne dermed dæmpes. Undervisningsministeriet er på vej med en opgørelse af, hvilke konsekvenser trepartsinitiativerne konkret har haft for øget aktivitet og nedsat deltagerbetaling, og det er derfor for tidligt at bedømme virkningen. De puljer til efteruddannelse af lærere og skoleledere, som Undervisningsministeriet afsatte på FL 2007, 2008 og 2009 som følge af kommuneaftalen for 2006, er slet ikke blevet udnyttet i den grad, der var forventet, og man kan derfor være bekymret for trepartsinitiativernes gennemslagskraft. FTF mener at en mere fleksibel SVU-ordning må overvejes for at gøre efter- og videreuddannelse til en reel mulighed for de ansatte. Den konkrete udmøntning i takstforhøjelser vil blive gennemgået nøjere i den kommende tid. Universiteter, forskning og udvikling Finanslovsforslaget lægger op til en prioritering af universiteter og forskning. Det foreslås bl.a., at hensætte i alt 6 mia. kr. til renovering og teknologisk løft af universiteternes laboratoriebygninger over en periode på 6-7 år. Heraf skal de 3 mia. efter finanslovsforslaget hentes i globaliseringspuljen. Endvidere lægges der op til at globaliseringspuljen finansierer en forhøjelse af uddannelsestaxametrene op humaniora og samfundsfag med 100 mio. kr. årligt. Allerede ved tidligere forhandlinger om globalisringspuljen er der afsat substantielle forbedringer til forskningsområdet, og ud over de midler, der nu foreslås anvendt af globaliseringspuljen indeholder finanslovsforslaget for 2010 andre forskningsbevillinger til nye initiativer, fx Notat Side 6

7 fordobles Højteknologifondens uddelinger, og ressourcer fra bl.a. UMTS-midler sikrer en samlet tilvækst på forskningsområdet på knap 1 mia. kr. i 2010 stigende til 1,8 mia. kr. i Regeringen tilkendegiver med sit finanslovsforslag, at man overopfylder målsætningen om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP i 2010, fordi man forventer, at forskning kan bidrage til at Danmark kommer styrket ud af krisen. Det er positivt, at universiteter og forskningen ser ud til at få tilgodeset behovet for ressourcer, og det er formentlig en rigtig vurdering at prioritere den offentlige bevilling til forskning, da man kan frygte, at den økonomiske krise påvirker størrelsen af de private forskningsmidler. Det er naturligvis også positivt, at universiteternes laboratoriefaciliteter moderniseres og vedligeholdes. Det er imidlertid et problem, hvis regeringens forslag om at udgifterne til at prioritere disse fornuftige formål medfører et samlet træk på globaliseringspuljen, som medfører, at der ikke er ressourcer til en mindst lige så vigtig og nødvendig opprioritering af andre videregående uddannelser og deres videngrundlag. FTF mener, at en styrket indsats på de videregående uddannelser skal omfatte både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Og at en stærk prioritering af forskning og udvikling ikke kan ses isoleret som noget, der vedrører Videnskabsministeriets område. Regeringen markerer med finanslovsforslaget en positiv særbehandling af universiteter og forskningsinstitutioner. Det kunne være ønskeligt, at der tilsvarende var markeret en tydelig interesse i at forbedre det økonomiske grundlag for de øvrige videregående uddannelser og deres institutioner. Udvikling af viden i regi af professionshøjskoler og erhvervsakademier forudsætter væsentlige bevillinger i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Endvidere er det nødvendigt, at forskningsmidler, der uddeles i regi af de statslige forskningsråd, i meget højere grad inddrager relevante videnmiljøer ved professionshøjskoler og erhvervsakademier, og at formidling af forskningsresultater gennem grund-, efter- og videreuddannelser på disse institutioner prioriteres meget højere. Beskæftigelsesområdet Finanslovsforslaget afspejler på beskæftigelsesområdet kommunaliseringen af beskæftigelsespolitikken, hvor udgifterne til administration af indsatsen og indsatsen for forsikrede ledige pr er kommunale. Notat Side 7

8 På beskæftigelsesområdet savner FTF helt initiativer på finansloven, der kan geare beskæftigelsespolitikken til at arbejdskraft flyttes fra tilbagegangsområder til vækstområder. FTF har foreslået en omstillingspakke der bl.a. indeholder: Voksenuddannede på mangelområder på grunduddannelserne på KVU- og MVUområderne med en ydelse under uddannelsen, der svarer til mindstelønnen Jobrotation der fungerer med ledige i vikarperioden der ansættes ordinært og ressourcer til tovholderfunktion Ophævelse af begrænsningerne i muligheden for uddannelse i de første 9 måneders ledighed Mere målrettet anvendelse af de regionale flaskehalsmidler Lavere deltagerbetaling på efter- og videreuddannelse under lov om åben uddannelse Hævelse af kommunernes refusionssats fra 65 pct. til 75. pct. ved revalidering Forebyggelsesfonden Regeringen anfører, at en betydelig del af midlerne fra Forebyggelsesfonden afsættes til en forstærket indsats over for nedslidning af bandt andet social- og sundhedsassistenter. Der afsættes desuden midler til sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. I forslaget til finanslov 2010 afsættes i alt 410 millioner til aktiviteter under Forebyggelsesfonden. Der er ikke tale om, at der afsættes yderligere midler, som man fristes til at tro med den sproglige markering fra regeringen. Der er kun tale om, at 60 mio. kr. i uforbrugte midler lægges oven i den sædvanlige bevilling på 350 mio. kr. Der er heller intet nyt i, at midlerne planlægges anvendt på branchegrupper som social- og sundhedsassistenter. I 2009 fik denne gruppe 90 mio. kr. I 2010 er forslaget, at 75 mio. kr. skal øremærkes til denne branchegruppe. Der er altså ikke tale om en styrket indsats. Der er dog tale om en omfordeling af Forebyggelsesfondens midler. I 2009 var ca. 60 pct. af fondens midler afsat til projekter, der har til formål at ændre belastende rutiner og arbejdsgange altså til den forebyggende arbejdsmiljøindsats. I 2010 lægger regeringen op til, at kun godt 50 pct. af midlerne afsættes til dette formål. Derimod styrkes Forebyggelsesfondens sundhedsfremmeindsats. I 2009 var ca. 11 pct. af fondens midler øremærket til projekter, der Notat Side 8

9 har til formål at styrke bevidstheden om risici forbundet med rygning, alkohol og usund kost. I finanslovsforslaget for 2010 afsættes 24 pct. af fondens midler til denne type projekter. Det er problematisk, at regeringen vil ændre fordelingen af Forebyggelsesfondens midler. Forebyggelseskommissionen anbefaler godt nok arbejdspladsen som en oplagt arena for forebyggelse af rygning, alkohol og fedme. Men regeringen glemmer, at kommissionen også fremhæver, at arbejdsmiljø og livsstil influerer på hinanden, og at der derfor er behov for en integreret indsats herunder med særligt fokus på håndtering af stress i arbejdet. Regeringen fokuserer alt for ensidigt på den enkeltes livsstil og glemmer arbejdsmiljøet som en væsentlig risikofaktor i det forebyggende arbejde. FTF arbejder i øjeblikket på, at det psykiske arbejdsmiljø får en særlig prioritet i Forebyggelsesfonden i de kommende år, og at flere brancher kan få del i fondens midler. Kulturområdet På det kulturelle område betyder finanslovsforslaget at en række bevillinger fastfryses på 2009-niveau. Det kulturelle område er meget følsomt overfor besparelser, idet det i forvejen er et område der kæmper med lave budgetter og bevillinger. Vi taler meget om oplevelsesøkonomiens fordele og et rigt land som Danmark bør uanset finanskrise eller ej prioritere kulturen, der er en vigtig del af et moderne samfund. Finanslovsforslaget prioriterer ikke området og svækker dermed de potentielle vækstmuligheder. Notat Side 9