Undervisningsministeriet. Ligestillingsrapport Indledning.

Transkript

1 Undervisningsministeriet Ligestillingsrapport Indledning. Undervisningsministeriet består efter en strukturændring, der trådte i kraft 1. oktober 2005, af Departementet, SU-styrelsen, UNI C og CIRIUS. CIRIUS blev oprettet som en ny styrelse i Undervisningsministeriet med virkning fra 1. januar 2005, ved en sammenlægning af Cirius og Center for vurdering af udenlandske uddannelser (CVUU) med det formål at styrke internationaliseringen af uddannelserne. Departementet (Ministeren og Ministersekretariatet, Departementschefens sekretariat, Institutionsstyrelsen, de fem udannelsesafdelinger og den internationale enhed) har fælles personaleadministration og personalepolitikker. SU-styrelsen, UNI-C og CIRIUS har hver sin egen personaleadministration og personalepolitik. Departementet har afgivet elektronisk ligestillingsredegørelse den 1.september 2005 i henhold til ligestillingslovens 5. Ligestillingsredegørelsen indeholder oplysning om, hvorvidt vi har formuleret en ligestillingspolitik og i bekræftende fald indholdet heraf, kønsfordelingen på stillingskategorier, samt andre forhold af betydning for vores indsats på ligestillingsområdet. Der er endvidere udarbejdet redegørelser fra SU-styrelsen, UNI-C og CIRIUS. På ressortområdet har Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Evalueringsinstitut og Sorø Akademi afgivet ligestillingsredegørelse elektronisk. Ligestillingsrapporten uddyber nogle af de oplysninger, der fremgår af redegørelserne. Endvidere indeholder rapporten en opfølgning på den tidligere afgivne redegørelse fra 2003 samt en mere fremadrettet del vedrørende Undervisningsministeriets strategi for det fremtidige arbejde, herunder mainstreaming. Undervisningsministeriet har søgt at anvende samme systematik i rapporten som i Ligestillingsredegørelsen Undervisningsministeriets ligestillingsarbejde i perioden inden for personalepolitikken og inden for ressortområdet. 2.1 Perioden , internt Departementet oplyste i sin 2003-redegørelse, at den handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd, der havde været gældende i Departementet fra 1. januar 1993 og seks år frem, som planlagt var blevet indarbejdet som en integreret del af personalepolitikken, og at denne politik var fortsat. Der er ikke sket ændringer på dette punkt. 1

2 SU-styrelsen har heller ikke foretaget ændringer. SU-styrelsen har stadig en egentlig handlingsplan (fra 1995) for ligestilling på arbejdspladsen, ifølge hvilken styrelsen bør bestræbe sig på at arbejde for at skabe en mere jævn kønsfordeling af arbejdsstyrken samlet set som lokalt i de enkelte afdelinger. UNI-C har i sin personalepolitik særskilt beskrevet sin ligestillingspolitik, mens CIRIUS har et særligt afsnit herom Den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier, 2005 I skemaet til den elektroniske ligestillingsredegørelse anvendes 3 niveauer på stillingskategorier til og med lønramme 35-36, samt en kategori for øvrige ansatte uden ledelsesansvar (under lønramme 35) Denne niveaudeling er anvendt i det følgende. Det overordnede billede for fordelingen af kvinder og mænd mht.de i alt 1036 medarbejdere i Departementet, UNI-C, SU-styrelsen, og CIRIUS er gengivet i diagrammet her nedenfor. Fordelingen på ledelses/medarbejder niveauer Samlet for Departement, UNI-C, SU-styrelsen og CIRIUS % Kvinder Mænd Niveau 1 - Topchefer Niveau 2 - Chefer lr. 37/38 Niveau 3 - Medarb./led. lr. 35/36 Øvrige medarbejdere I Undervisningsministeriets departement er ansat 560 medarbejdere, hvor fordelingen er henholdsvis 318 kvinder (56,79 %) og 242 mænd (43,21 %). Selv om der på grund af strukturændringer er færre ansatte i Departementet svarer den procentvise fordeling mellem mænd og kvinder stort set til fordelingen i Det samlede antal ledere i Departementet udgør 38 (niveau 1-2). På niveau 1 er der udelukkende mænd (3). På niveau 2 er den kønsmæssige fordeling 13 kvinder (37,14 %) og 22 mænd (62,86 %). På niveau 3 er der 33 kvinder (38,82 %) og 52 mænd (61,18) %). For de øvrige 437 ansatte er fordelingen 272 kvinder (62,24 %) og 165 mænd (37,76 %). 2

3 På grund af omstruktureringerne er det ikke muligt at vurdere, om der er sket ændringer i kønsfordelingen på de forskellige niveauer i forhold til SU-styrelsen har i alt 121 ansatte, fordelt med 80 kvinder (66,12 %) og 41 mænd (33,88 %). Denne kønsmæssige fordeling svarer stort set til fordelingen i På niveau 1-3 er der 3 kvinder og 7 mænd. Chefen for SU styrelsen er en kvinde. For øvrige ansatte uden ledelsesansvar (110 personer) er der overvægt af kvinder, idet 69,09 % af de ansatte på dette niveau er kvinder. I UNI-C, der har i alt 287 ansatte, er fordelingen 95 kvinder (33,1 %) og 192 mænd (66,9 %). På niveau 1-2 er der 4 kvinder og 10 mænd. Chefen for UNI-C er en kvinde. Derudover er der 62 ansatte på niveau 3, hvoraf 3 mænd er ledere med personaleansvar. CIRIUS har i alt 68 ansatte, fordelt med 43 kvinder (63,24 %) og 25 mænd (36,76 %). På niveau 1-2 er der 1 kvinde og 2 mænd ansat. Derudover er der 13 ansatte på niveau 3, hvoraf 1 kvinde og 2 mænd er ledere med personaleansvar. Det kan ikke oplyses om den kønsmæssige fordeling i UNI-C og CIRIUS i forhold til ligestillingsrapporten i 2003 på grund af strukturændringerne i ministeriet. Fordelingen af mandlige og kvindelige ledere på niveau 1 og 2 ligger mere eller mindre på samme niveau i Departementet, SU-styrelsen og CIRIUS, mens der til sammenligning er forholdsvis færre kvindelige end mandlige ledere i UNI-C. Fordelingen er gengivet i diagrammet herunder: Fordelingen af mandlige og kvindelige ledere, niveau 1 og 2 Departementet, SU-styrelsen, CIRIUS og UNI-C Kvindelige ledere Mandlige ledere % Departementet UNI-C SU-styrelsen CIRIUS I alt 3

4 2.2. Ressortområdet Undervisningsministeriet har inden for sit kerneområde uddannelse et godt udgangspunkt i relation til kønsmæssig ligestilling, der relaterer sig til, at så mange af begge køn gennemfører uddannelse. Det er regeringens mål, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet grundskolen, dvs. enten en gymnasial uddannelse, der giver adgang til en videregående uddannelse, eller en erhvervsuddannelse, der giver kompetence til arbejdsmarkedet. Det er endvidere regeringens mål, at flere unge end i dag gennemfører en videregående uddannelse. Baggrunden for disse mål er bl.a., at uddannelsesniveauet blandt de unge i Danmark er steget væsentligt mindre de senere år end i mange andre lande. I dag gennemfører ca. 80 pct. af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse og ca. 75 pct. gennemfører en uddannelse, der giver erhvervskompetence. Målet er, at mindst 95 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse i Ca. 45 pct. af en ungdomsårgang gennemfører i dag en videregående uddannelse. Målet er, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i Der er betydelige kønsforskelle med hensyn til mænds og kvinders uddannelsesadfærd, både i andelen, der opnår uddannelse, og hvilke uddannelser de vælger. I alt gennemfører 71 pct. af mændene en uddannelse, der giver erhvervskompetence, mens andelen hos kvinderne er 79 pct. 77 pct. af mændene får en ungdomsuddannelse mod 83 pct. af kvinderne. Mændene fordeler sig ligeligt på de erhvervsfaglige uddannelser og de gymnasiale uddannelser, mens kvinderne i højere grad vælger de gymnasiale uddannelser. Ca. 63 pct. af kvinderne opnår studiekompetence mod 46 pct. af mændene, mens 33 pct. af kvinderne gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse mod godt 40 pct. af mændene. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse har i perioden været faldende fra 34 pct. til 31 pct., mens andelen med en videregående uddannelse i samme periode er steget fra 34 pct. til ca. 45 pct. Hos mændene gennemfører 37 pct. en videregående uddannelse, mens 52 pct. af kvinderne gennemfører en videregående uddannelse. Kvinderne er stærkest repræsenteret, når det drejer sig om mellemlange og lange videregående uddannelser, mens mændene til gengæld er stærkest repræsenteret på de korte videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. Topscorer hos mændene er de tekniske erhvervsuddannelser med 28 pct., mens de mellemlange videregående uddannelser topper hos kvinderne med 31 pct. Næsten hver 10. kvinde får erhvervskompetence via de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser, mens stort set ingen mænd vælger disse uddannelser. (De angivne tal er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel). Målet for uddannelserne er, at de skal kunne måle sig med de bedste i verden. Uddannelse indgår i regeringens strategi Danmark i den globale økonomi. Undervisningsministeriet har iværksat en række initiativer med henblik på at styrke kvaliteten og fagligheden i uddannelsessystemet. Disse initiativer tager i høj grad udgangspunkt i at give den enkelte bedst mulige betingelser for at udvikle sine evner via uddannelse. Som eksempler kan nævnes 4

5 tilrettelæggelse og organisering af undervisning, løbende evalueringer gennem uddannelsesforløbet og mere varierede prøveformer til dokumentation af den enkeltes kompetencer. Kønsmæssig ligestilling er ikke eksplicit indtænkt, men i og med, at fokus er på den enkeltes udgangspunkt og behov, kan initiativerne også forventes at have en positiv afsmittende effekt med hensyn til kønsmæssig ligestilling Perioden Undervisningsministeriet har i tiden siden ligestillingsredegørelsen 2003 inden for sit kerneområde uddannelse fokuseret på ligestilling ud fra et kønsmæssigt aspekt på følgende områder: Vejledning Grundskoleområdet Gymnasiet Videregående uddannelser Sundhedsuddannelser Vejledning Vejledningsreformen trådte i kraft d. 1. august Reformen lægger vægt på en forstærket vejledningsindsats, der på sigt varetages af vejledere med en fælles baggrund i Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen, som blev etableret på samme tidspunkt. Derudover er der etableret en fælles vejledningsportal, med information om uddannelser og vejledningsrelevant materiale for vejledere. Det er hensigten, at der skal udvikles søge- og vejledningsværktøjer til brug på portalen. Der er etableret centrale vejledningsinstitutioner. For unge, der skal vælge uddannelse efter grundskolen: Ungdommens Uddannelsesvejledning og for unge og voksne, der skal vælge videregående uddannelse: Studievalg. På sigt vil disse tiltag give mulighed for at påvirke kønstraditionelle uddannelsesvalg og åbne viften af uddannelsesmuligheder uanset køn for de vejledningssøgende. Undervisningsministeriet har etableret et nationalt dialogforum. Her drøfter personligt udpegede medlemmer og repræsentanter for relevante organisationer, foreninger og myndigheder m.v. forhold, der har betydning for uddannelses- og erhvervsvejledningen. Formålet er at skabe en dynamisk ramme for en åben og gennemsigtig dialog med interessenter på vejledningsområdet. I forummet kan medlemmerne fremsætte vurderinger, synspunkter og anbefalinger og afprøve ideer og dermed være aktive medspillere i den fortsatte udvikling. Forummet skal bl.a. bidrage til øget sammenhæng, koordinering og kvalitetsudvikling i vejledningen. Der deltager bl.a. en personligt udpeget repræsentant for Center for Ligestilling. Center for Ligestilling (CELI) på Roskilde Universitetscenter, RUC, arbejder med et EQUALprojekt om køn, etnicitet og vejledning, som ministeriet medfinansierer og deltager i. Ministeriet har finansieret et litteraturstudium om samme emne. En intern arbejdsgruppe har efterfølgende set på muligheder for tiltag på dette område, bl.a. præcisering af ligestillingsperspektivet i vejlederuddannelsen, efteruddannelse af vejledere, udarbejdelse af materiale til elever og forældre, samt udvikling af vejledningsmetoder og redskaber. I første omgang har det resulteret i en konference i samarbejde med Ligestillingsministeriet. Den blev afholdt 28. september Konferencen henvendte sig især til vejledere i Ungdommens Ud- 5

6 dannelsesvejledning og fokuserede på etnicitet, køn, samt køn og etnicitet og havde bl.a. til formål at medvirke til netværksdannelse blandt vejledere på dette område, så erfaringer og eventuelle projekter og udarbejdede værktøjer kan spredes og blive til gavn i gruppen. Nordisk Råd har etableret et projekt OLIKA ELEVER GEMENSAM SKOLA, som har fokus på køn; at mindske skellet mellem indlæringsresultater blandt forskellige elevgrupper og at fremme initiativer, der gør det muligt for elever at udnytte deres potentialer optimalt. Der har bl.a. været afholdt et nordisk seminar, hvor Undervisningsministeriet deltog med to repræsentanter. Seminaret og projektet har til formål at skabe en synergieffekt, dele forskningsresultater på området og på langt sigt skabe grobund for at udvikle relevant uddannelse for lærere og gennemføre fælles forskning. Det vil bl.a. resultere i materiale, som kan bruges til inspiration i de forskellige lande. Grundskoleområdet Den 23. september 2005 indgik regeringen og de øvrige forligspartier bag folkeskoleloven en aftale om at indføre obligatoriske afgangsprøver og test i folkeskolen. Det betyder, at alle elever ud over dansk og engelsk skal aflægge prøve i fysik/kemi. Endvidere udtrækkes to prøver: en i den humanistiske fagblok og en i den naturfaglige fagblok, som består af matematik, biologi og geografi. Traditionelt lægger folkeskolens piger ikke så mange kræfter i naturfag og matematik, som drengene gør, og det forventes, at indførelse af obligatoriske afgangsprøver kan styrke pigernes naturfaglige engagement. Folkeskolerne er opmærksomme på, at pigerne ofte påtager sig en tilbageholdende rolle i relation til IT, og når klassens elever drøfter naturfaglige og samfundsfaglige emner. Flere skoler benytter i disse år muligheden for holddannelse til - periodevis og i forbindelse med særlige fag og emner - at undervise piger og drenge hver for sig. Undervisningsministeriet har ikke registrering af omfanget, da det er en del af skolernes mulighed for fleksibelt at tilrettelægge undervisningen. Den videndeling, der finder sted bl.a. gennem pædagogiske tidsskrifter, refererer ofte til læreres positive erfaringer med, at periodevis undervisning på pigehold og drengehold bringer begge køn op på samme aktivitetsniveau. Gymnasiet På det gymnasiale område har der tidligere været projekter vedrørende piger og fysik, der havde til formål at motivere pigernes interesse for naturvidenskab. I forlængelse af disse initiativer tilsigtes det med gymnasiereformen, der trådte i kraft den 1. august 2005, at naturvidenskabelige dimensioner skal have en mere markant plads i gymnasiet. Det sker blandt andet ved, at fysik og matematik bliver obligatorisk for alle elever, og ved at alle elever skal have mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi. Pigerne har derfor ikke mulighed for at undgå de naturvidenskabelige fag. Videregående uddannelser På sundheds- og ernæringsområdet har Suhr s Seminarium, som udbyder professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed i samarbejde med Jysk CVU i 2004 med Undervisningsministeriets støtte igangsat et udviklingsprojekt for etablering af læringsfællesskaber mellem iværksættere og uddannelsesinstitutioner. Professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed har mange kvindelige studerende samtidig med, at få vælger at starte egen virksomhed. Derfor er en af projektets målsætninger flere kvindelige iværksættere inden for sundheds- og ernæringsområdet med en professionsbachelor i ernæring og sundhed. 6

7 Sundhedsuddannelserne Som nævnt i den tidligere rapport blev der i 2003 fremsat forslag om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Ændringen, der er udmøntet i lov nr. 823 af 15. juli 2004, gav større fleksibilitet, ændrede optagelseskriterier og en udvidet adgang for praktisk orienterede til uddannelserne. Lovforslaget blev ligestillingsvurderet, og lovændringerne skønnes ikke at have negative ligestillingsmæssige konsekvenser. Der er endvidere planlagt en ændring af loven om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser til fremsættelse oktober Ændringerne vil indeholde forslag om praktiske indgange til uddannelserne og muligheden for sammenhængende uddannelsesforløb fra social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistent. Undervisningsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil have negative ligestillingsmæssige konsekvenser Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) EVA s centrale opgave er at sikre kvalitetsudvikling i uddannelsessektoren gennem gennemførelse af evalueringsprojekter. Som led i disse evalueringsprojekter nedsættes en evalueringsgruppe med ansvar for evalueringsrapporten. EVA tilstræber at rekruttere evalueringsgrupper med ligelig repræsentation af kønnene. Dokumentationsmaterialet til grund for evalueringsrapporterne består bl.a. af en eller flere brugerundersøgelser, hvor enten brugere, aftagere eller dimittender fra uddannelserne vurderer kvaliteten af disse. Kønsperspektivet er inddraget i design af brugerundersøgelserne, idet køn stort set altid indgår som en forklarende baggrundsvariabel i de kvantitative undersøgelser. Desuden er lige balance mellem kønnene et af flere centrale kriterier for udvælgelsen af respondenter i undersøgelser.. Følgende rapport berører kønsperspektivet: Køn, karakter og karriere Køn, karakter og karriere, er led i et samarbejdsprojekt mellem de nordiske lande om kønnets betydning for elevers præstation i uddannelsessystemet. Projektet gennemføres i regi af Nordisk Skolenetværk som ud over Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, består af Utdanningsdirektoratet i Norge, Skolverket i Sverige og Utbildningsstyrelsen i Finland. Disse evalueringsinstitutioner udarbejder parallelt nationale undersøgelser af køns betydning for skolepræstationer og fremlægger resultaterne i selvstændige nationale rapporter. Rapporterne vil efterfølgende blive genstand for tværgående analyser, som præsenteres i artikelform. Den danske undersøgelse har taget udgangspunkt i en statistisk undersøgelse af drenge og pigers prøve- og eksamensresultater og højeste fuldførte uddannelsesniveau. EVA har dernæst bedt fire eksperter om at kommentere den statistiske undersøgelse fra hver deres faglige synsvinkel. Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af i hvilken grad der er forskel på, hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, at belyse de årsager der kan være til forskellene mellem kønnenes præstationer, og at afdække hvilken betydning de har for deres videreuddannelse. Undersøgelsen viser, at piger klarer sig bedre i uddannelsesverdenen end drengene gør. De får bedre karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og til studentereksamen, og de når længere i 7

8 uddannelsessystemet bagefter. Undersøgelsen viser også, at drengenes karakterer er mere spredte end pigernes - drengene er altså en mindre homogen gruppe end pigerne målt på karakterer. EVA har set på nogle andre egenskaber end køn, der kan have indflydelse på præstationen i folkeskolen. Blandt andet er der kigget på geografisk tilhørsforhold (øst eller vest for Storebælt), indvandrerstatus, skoletype (folkeskole, frie grundskoler eller efterskoler) og forældrebaggrund. Det viste sig uden betydning om eleven var fra øst eller vest for Storebælt, mens de andre faktorer viste sig at kunne bruges til at forklare elevens karaktergennemsnit fra folkeskolen. Analyserne viser en tydelig sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og elevernes karaktergennemsnit: Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo højere et karaktergennemsnit får eleven. Men undersøgelsen viser samtidig, at pigerne har et bedre karaktergennemsnit end drengene - uanset hvilken uddannelsesbaggrund deres forældre har. Også til studentereksamen klarer pigerne sig bedre. Der er ikke tale om en stor forskel, idet karaktererne varierer mellem 0,1 og 0,2 karakterpoint, men forskellen er dog til pigernes fordel. Eksamenskarakterer i matematik og naturfag for henholdsvis matematisk og sproglig linje fra 2003 og 2004 viser også, at pigerne fik højere karakterer end drengene. I 2003 opnåede pigerne fx et gennemsnit på 8,6 i mundtlig matematik på matematisk linje mod drenges gennemsnit på 7,9. Samme år opnåede pigerne et gennemsnit på 7,9 i skriftlig matematik mod drenges 7,6. Ser man på eksamenskaraktererne for naturfag på sproglig linje opnåede pigerne i 2003 et gennemsnit ved mundtlig eksamen på 7,8, hvorimod drenges gennemsnit lå på 7,3. EVA's undersøgelse viser også forskelle på piger og drenges videre færd på uddannelsesmarkedet. Der er en større andel mænd end kvinder, der er stagneret på grundskole- eller ungdomsuddannelsesniveau (gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser). Undersøgelsen viser tillige, at flere kvinder end mænd gennemfører gymnasiet eller hf. Flere mænd end kvinder opnår en kort videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Flere kvinder end mænd har en mellemlang videregående uddannelse/bacheloruddannelse. Der er ingen forskel mellem kønnene, hvad angår fuldførelse af en lang videregående uddannelse. Tendensen til at der er flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser, ses dog også i andre undersøgelser. 3. Ligestillingspolitik 3.1. Internt Departementet har - som oplyst i Ligestillingsredegørelsen ikke en formuleret selvstændig ligestillingspolitik, idet ligestillingspolitikken stadig er en integreret del af personalepolitikken. Der er ikke siden 2003 sket ændringer i de overordnede målsætninger i personalepolitikken eller den måde ligestillingspolitikken praktiseres i ministeriet. Departementet tilstræber således fortsat at skabe lige arbejdsvilkår og lige rettigheder uanset køn, ligesom man lægger vægt på en jævn kønsfordeling i medarbejderstaben. Ansættelsespolitikken er og har i mange år været at ansætte efter kvalifikationer. 8

9 3.1.2 SU-styrelsen SU-styrelsens ligestillingspolitiske elementer er mainstreamet i styrelsens delpolitikker under den overordnede personalepolitik. Det er i den overordnede personalepolitik bestemt, at medarbejderen i samarbejde med chefen kan tilrettelægge arbejdstiden, så der bliver en god balance mellem arbejdsopgavernes udførelse, kontorets planlægning og medarbejderens liv udenfor arbejdspladsen. Den øgede fleksibilitet i arbejdstiden understreges også af muligheden for at arbejde hjemme i et begrænset tidsrum, hvis det efter en konkret vurdering findes hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets udførelse. Det bidrager også til den fleksible arbejdstidstilrettelæggelse, at der er mulighed for overgang til deltid og orlov uden løn. Begge disse muligheder beror på en konkret vurdering. Det er i personalepolitikken i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere bestemt, at medarbejdersammensætningen afspejler det omgivende samfund, og at der ved udvælgelsen til samtale indkaldes både mænd og kvinder, og at det tilstræbes, at ansættelsesudvalget har en ligelig kønssammensætning. SU-styrelsen udarbejdede i 2002 et værdisæt, Ved udarbejdelsen har man tilgodeset ligestillingspolitiske hensyn, således at der skabes lige arbejdsvilkår og lige retningslinier uanset køn. Værdierne betragtes som en medvirkende faktor til at skabe et godt arbejdsmiljø. Den eksisterende flexordning tilgodeser i vid udstrækning familiemæssige hensyn, og der tages specielle hensyn, når der er tale om pasningsproblemer af børn eller i tilfælde af alvorlig sygdom eller tilskadekomst blandt nære familiemedlemmer, hvor der vil være mulighed for at afholde ferie- eller flexdage med kort varsel, ligesom orlovsordninger kan komme i betragtning. Værdisættet er fortsat gældende UNI-C Det er UNI-C s personalepolitik, at være en arbejdsplads, der er mangfoldig og rummelig og hvor både mænd og kvinder har lige mulighed for at blive kompetenceudviklet. Der lægges vægt på, at arbejdspladsen er familievenlig. Endelig er det en målsætning at skabe ligeløn CIRIUS CIRIUS har i sin personalepolitik en målsætning at have en kønsblandet arbejdsplads. Der lægges endvidere vægt på, at kvinder og mænd har lige mulighed for kompetenceudvikling. 3.2.Undervisningsministeriets generelle planlægning Undervisningsministeriet deltager i det tværministerielle mainstreamingprojekt og er opmærksom på, at målsætningen med mainstreamning er at integrere ligestilling i al politik og planlægning, således at ansvaret for at tage ligestillingsmæssige hensyn lægges ud til dem, der arbejder med politikudformning, planlægning og administration Særlige initiativer Ligestillingsvurdering af lovforslag. Undervisningsministeriets ledelse traf i eftersommeren 2002 beslutning om, at det i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag skal overvejes, om lovforslaget har ligestillingsmæssige aspekter. Hvis overvejelserne fører frem til, at der er ligestillingsmæssige aspekter, skal dette angives i bemærk- 9

10 ningerne til lovforslaget. Undervisningsministeriet har relevanstestet lovprogrammet og på baggrund heraf ligestillingsvurderet følgende lovforslag: Ændring af lov om erhvervsuddannelser (Ny mesterlære) Ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktisk indgang og sammenhængende uddannelser) Lov om uddannelsen til pædagog Lov om uddannelse til lærer i folkeskolen. Kriteriet for udvælgelsen har været, at de uddannelser, som lovforslagene vedrører, er kendt for at have en overvægt af henholdsvise mandlige og kvindelige uddannelsessøgende. Virkningerne af lovforslaget kan derfor ende med at få større betydning for det ene køn frem for det andet køn. Nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked. I 2004 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked. Det sker bl.a. på baggrund af en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked, som det ser ud nu den foretages af SFI. Arbejdsgruppen forbereder pt. den endelige redegørelse. På Undervisningsministeriets område vil der komme konkrete forslag til tiltag på de forskellige uddannelsesområder: grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, samt inden for vejledning. Det kan være forslag til ændring i de centrale bestemmelser, fokus på rekrutteringen og forslag til institutioners markedsføring, undervisning og undervisningsmiljø. 4. Afslutning Det er ministeriets forventning, at det fremtidige arbejde med ligestilling især vil være præget af mainstreamingstrategien, herunder de input, der kommer via det tværministerielle mainstreamingprojekt. På nuværende tidspunkt har ministeriet især arbejdet med ligestillingsvurdering af lovforslag, men det forventes at kønsmainstreaming vil komme til at få betydning på andre områder, som f.eks. budgetter, kommunikation og kampagner samt statistik og data. En nedsat arbejdsgruppe skal bl.a. arbejde for at sprede viden om køn og ligestilling i organisationen og herved bidrage til, at kønsaspektet integreres i det daglige arbejdet i ministeriet. 10