Johannes, dictus Kalf, hujus loci decanus Gejstlige tilnavne i middelalderens Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johannes, dictus Kalf, hujus loci decanus Gejstlige tilnavne i middelalderens Norden"

Transkript

1 JOHNNY GRANDJEAN GØSIG JAKOBSEN Johannes, dictus Kalf, hujus loci decanus Gejstlige tilnavne i middelalderens Norden Variationen i middelalderens nordiske fornavnebrug er ikke overvældende. Vist kan man støde på sælsomme og underfundige eksempler, men i det samlede billede fylder de ikke meget blandt de utallige Johannes er, Petrus er, Nicolaus er og Laurentius er m.fl. i deres forskellige nordiske former. 1 I mange miljøer var der derfor behov for at kunne skelne imellem personer af de mest populære fornavne. Den mest oplagte og også mest anvendte måde at gøre dette på var tilføjelsen af et patronymikon, således at f.eks. tre Johannes er kunne identificeres som henholdsvis Johannes Johannis, Johannes Petri og Johannes Nicolai. Eftersom fædrenes fornavne jo imidlertid havde det med at koncentrere sig om samme fåtallige varianter som sønnernes, var dette dog kun en løsning af begrænset udskillende effekt. En anden identificerende faktor ville være at anføre personens stilling og titulering, så man eksempelvis vidste om vi havde at gøre med Johannes Foged, Johannes Møller eller sognepræsten hr. Johannes, men i fagfællemiljøer, hvor man både havde navn og stilling til fælles, måtte andre løsninger bringes på bane. Bl.a. derfor synes middelalderens brug af tilnavne at være opstået, altså et ekstra tilføjet navn til fornavn (eller til fornavn + patronymikon efternavn) (Hald 1974). Ifølge Roland Otterbjörk (1974) var brugen af tilnavne i middelalderen særlig udtalt for folk af lav social status, mens de er fåtallige i tidens kirkelige kilder, men som det skal vises, fandtes der bestemt også tilnavne iblandt den højere gejstlighed. I det efterfølgende vil jeg se nærmere på brugen af sådanne tilnavne i de højgejstlige miljøer i middelalderens Norden i perioden fra omkring 1200 til Reformationen, nærmere bestemt kannikker ved de to førende danske domkapitler i Lund og Roskilde, 2 samt prædikebrødre i Dominikanerordenens nordiske provins Dacia (dog fraregnet Tallinn), som repræsentanter for henholdsvis sekulær- og regulærgejstligheden. Målet hermed er at kortlægge hvilke typer af tilnavne, der er blevet anvendt i det højgejstlige miljø, herunder prøve at skue lidt bagom navnenes betydning og mulige baggrund, hvilke typer fornavne 1 I det efterfølgende anvendes af praktiske årsager udelukkende de latinske fornavneformer, der som regel også er dem, der optræder i kilderne. 2 Dertil også hvor jeg ved undersøgelsen af nævnte domkapitler er stødt på kannikker fra andre kapitler, herunder kollegiatkapitlet i København. 1

2 tilnavnene især er blevet knyttet til, og om der synes at være nogle nationale, periodiske og/eller gruppemæssige forskelle at spore i materialet. Det undersøgte navnemateriale omfatter i alt 191 højgejstlige personer med tilnavne, heraf 81 kannikker og 110 prædikebrødre. 3 Navnene er for kannikkernes vedkommende registreret gennem udgivne gavebøger og nekrologier, samt lister over kendte kannikker for de to domkapitler udgivet med kommentarer af henholdsvis Per Ingesman (1985) for Lund og J.O. Ahrnung (1937) for Roskilde. For de dominikanske prædikebrødres vedkommende stammer materialet dels fra personnavneregistret hos Jarl Gallén (1946), dels hvad jeg selv har registreret gennem mine studier af Dominikanerordenen i Norden. Kildemæssigt er der først og fremmest tale om en række diplomer, hvor navngivne prædikebrødre optræder i diverse sammenhænge, dels om bevarede interne akter fra ordenens nordiske provincialkapitler i 1200-tallet, dels om registranter af alle nordiske sager, der har gået gennem ordenens generalmagisterembede i slutningen af 1400-tallet. Tilnavnene har vist sig overordnet at kunne inddeles i tre undergrupper: lokalitetsangivende tilnavne, slægtsnavne og personligt karakteriserende tilnavne. Hvad der menes med disse undergruppebetegnelser præciseres i de efterfølgende eksempelgennemgange. I adskillige tilfælde kan et tilnavn dog tilhøre flere af disse undergrupper, uden at det med sikkerhed kan afgøres hvilken. Dertil findes der, ikke overraskende, en restgruppe af navne, der i den bevarede form ikke umiddelbart kan tolkes. Lokalitetsangivende tilnavne En i gejstligheden særdeles udbredt tilnavnstype er stednavne eller lignende lokalitetsangivende navneformer, såsom Johannes Bunkeflo (Bunkeflo by og sogn, Oxie h., Skåne), Hermannus Iurstorpius (Jystrup by og sogn, Ringsted h., Sjælland), fr. Hemmingus Halland og fr. Petrus Gothensis. 4 Til denne gruppe, der udgør omkring 34-41% af materialet, hører også nationalitetsangivende inkolenttilnavne, der dels anvendtes om gejstlige af udenlandsk herkomst indvandret til Norden, f.eks. fr. Johannes Theutonicus, dels anvendtes om skandinavere, der opholdt sig eller gennem udgivelser havde gjort sig bemærket i udlandet, som f.eks. fr. Martinus de Suetia og fr. Johannes Dacus. Sidstnævnte betegnelser kendes især hos de internationalt orienterede prædikebrødre, men er derimod ikke registreret hos kannikkerne. Et særligt udbredt nationalitetsangivende tilnavn i denne sammenhæng er de Dacia, hvor det imidlertid er væsentlig at pointere, at betegnelsen ikke kun brugtes som reference til Danmark i snæver national forstand, men ligeså vel blev brugt om folk af nordisk oprindelse som helhed, idet disse set med kontinentale øjne alle talte med dansk tunge. Dette afspejler sig også i, at Dacia var betegnelsen på hele den nordiske provins inden for 3 Lister over samtlige registrerede personer med tilknyttede oplysninger om tilhørssted og tid findes vedlagt som bilag. Materialet forventes udvidet inden paperpræsentationen og den endelige artikel, men skønnes repræsentativt nok i skrivende stund. 4 Den foranstillede titulerende forkortelse fr. står for frater, hvilket i nærværende artikel angiver, at der er tale om en prædikebroder. Titlen bruges med stor konsekvens i middelalderens kildemateriale om alle regulærgejstlige personer. 2

3 Dominikanerordenen, akkurat som for Franciskanerordenen og flere andre. Det er således i denne brede nordiske form, at tilnavnet skal forstås hos den berømte dominikanske forfatter og brevskriver fr. Petrus de Dacia, der vitterligt ikke var dansk, men derimod kom fra Gotland, inden han fik sin primære tilknytning til klostrene i Skänninge og Västerås. I en registrering som denne er det med hensyn til lokalitetsangivende tilnavne selvfølgelig vigtigt at skelne imellem egentlige tilnavne og simple lokalitetsangivelser. Således har jeg bestræbt mig på at frasortere alle de omtaler af f.eks. N.N. de Dacia og N.N. Lundensis, hvor lokalitets- eller nationalitetsangivelsen ikke med sikkerhed fremstår som noget tilnavn hæftet på personen, men blot synes anvendt i den pågældende situation til at angive hvorfra han kom eller til hvilket domkapitel eller konvent han var knyttet. En sådan skelnen er dog langt fra altid helt enkel at gøre, og jeg kan meget vel have frasorteret adskillige reelle lokalitetsangivende tilnavnebelæg på den konto. Af lokalitetsangivende tilnavne fra Norden udformet som deciderede bebyggelsesstednavne har jeg med rimelig sikkerhed identificeret Barsebæk, Bellingeryd, Bunkeflo, Glumsø, Horsens, Huddinge, Jystrup, Kappelgårde, Kundby, Lund, Løjtnæs, Malmø, Nyborg, Næstved, Randers, Ribe, Ringsted, Slagelse, Slangerup, Søborg, Tybjerg, Tyllinge, Ulstrup, Uppsala, Visbæk, Åbo, Åhus og Ålborg både i nordiske former (f.eks. Nyborgh) og i latinificerede former (f.eks. Slavlosius og Ripensis). Dertil haves områdenavnene Falster, Halland og Sjælland, samt inkolentnavnene Bagge ( nordmand ), Fynbo, Gothensis, Götonis, Hartbo (af Hardsyssel i Jylland), Karelus, Morsing, Vestman og Wæstgotus. Endelig har jeg blandt prædikebrødrene registreret fire Dacus og tre de Suetia. Af formodede stednavneangivende tilnavne, som det ikke er lykkedes mig at stedfæste, kan nævnes prædikebrødrene fr. Henricus Askerslef (Strängnäs 1346), fr. Sveno Dinxstede (Stockholm 1481) og fr. Vilhelmus Dosborch (Haderslev 1528). Dertil kommer prædikebroderen fr. Paulus de Insula, hvis tilnavn umiddelbart peger i retning af konventet i Västerås, der i samtiden typisk kaldes conventus Insulensis, men da det af omtalen umiddelbart efter eksplicit nævnes (igen), at fr. Paulus netop var tilknyttet just dette konvent, giver tilnavnet ikke meget mening i denne forståelse, så det står uklart hen, hvilken ø, der refereres til. Mulige - men for mig ganske usikre og aldeles uidentificerede - lokalitetselementer haves endelig i de dominikanske tilnavne Haelwih (konventet i Lund) og Hergen (konventet i Västerås). Et væsentligt spørgsmål ved lokalitetsangivende tilnavne er, hvilken tilknytning, personen har haft til det pågældende sted. Det mest oplagte vil måske være at tro, at der er tale om fødestedet, og det er da også ofte denne tolkning, man vil finde i litteraturen, hvor de enkelte personer måtte være nærmere omtalt, men strengt taget er denne tolkning så vidt jeg kan se uhyre sjældent sikkert belagt. Ligeså vel kan man forestille sig, at stednavnet henviser til den by, hvor personen har modtaget sin første betydelige skoleundervisning eller har været indsat i et sognekald. Eller med andre ord det sted, hvorfra han ankom til det sted, hvor han fik sit tilnavn. Mens sådanne slutninger primært må baseres på spekulationer, så har vi konkrete belæg for, at lokalitetsangivende tilnavne slet ikke var knyttet til personens oprindelige eller forudgående hjemby, men derimod henviste til en aktuel tilknytning sideløbende med hans 3

4 hovedopholdssted. Roskildekannikken Johannes de Capella havde således opnået sit tilnavn gennem det til hans embede knyttede præbende, der var navngivet efter og centreret omkring lokaliteten Kappelgårde (Kildebrønde sogn, Tune h., Sjælland). Det er uvist, om noget tilsvarende gælder hans kollega Vilhelmus Capella ved kollegiatkapitlet i København. Hos Dominikanerordenen havde man ikke præbender, idet der var fælleseje ved konventerne, men alligevel kan delvist beslægtede tilnavne også tænkes at forekomme her. Flere af de store konventer, såsom i Roskilde, Lund og Sigtuna, havde fast udstationerede terminsbrødre bosiddende i byer, hvor ordenen ikke havde klostre, og dette kan meget vel være forklaringen bag f.eks. fr. Jordanes de Slaulosia og fr. Ketillus de Uppsalia s tilnavne, idet konventerne i henholdsvis Roskilde og Sigtuna fra anden side vides at have haft termineringshuse i netop Slagelse og Uppsala. Især blandt prædikebrødrene optræder der en del kontinentale stednavne som tilnavne i middelalderens sidste del, dvs. i årtierne omkring år At fr. Johannes Hamborgh, der virkede ved konventet i Stockholm i 1482, kom fra Hamburg, hvor Dominikanerordenen havde et stort konvent, er der næppe grund til at tvivle om. På samme måde har fr. Florentius de Halcmaria ved konventet i Slesvig anno 1492 rimeligvis en fortid i Alkmaar. En sådan nederlandsk forbindelse finder støtte i det faktum, at det dominikanske konvent i Slesvig få år forinden var blevet indlemmet i ordenens reformbevægelse Congregatio Hollandiae, hvilket typisk betød, at der sendtes reformerte nederlandske brødre til kongregationens nyoptagne klostre. På samme måde kan fr. Nicolaus de Darschom have baggrund i en for mig ukendt nederlandsk bebyggelse af et sådant navn, inden han i 1512 fik sin gang ved konventet i Ribe, men der kan også blot være tale om en misledende eksotisk variantform af sognebyen Darum nær Ribe. Den udenlandske forbindelse synes derimod rimelig sikker for fr. Hermannus Enienburg og fr. Hermannus Ruceborch, idet omtalen af dem i 1498 netop beretter, at de da begge overførtes fra Dominikanerordenens nordtyske provins Saxonia til konventet i Bergen. At man omvendt skal vare sig for automattolkninger i sådan henseende også hvad angår udenlandskklingende lokalitetsangivende tilnavne fremgår af lundekannikken Olavus Aurelianis, der efter alt at dømme var pæredansk, men optjente sit tilnavn posthumt ved at dø i 1321 under et studieophold i Orléans. I flere tilfælde kan et tilsyneladende lokalitetsangivende tilnavn med personlig reference i virkeligheden være et slægtsnavn. Det gælder f.eks. for ærkedegnen Johannes Brostrup fra 1400-tallets Roskilde, for hvem man næppe skal lede efter et oprindelsessted af navnet Brostrup inden for Roskilde stift, men snarere henføre ham til den skånske adelsslægt Brostrup, der i 1472 fik endnu en Johannes på ærkebispestolen i Lund. Det samme gælder til dels brødrene Jonas og Sveno Saxtorp, begge kannikker ved Lunds domkapitel i anden halvdel af 1300-tallet. Her henviser tilnavnet etymologisk set utvivlsomt til lokaliteten Saxtorp by og sogn i Harjager h., men ikke desto mindre synes navnet for de to brødre at have haft karakter af et slægtsnavn, eftersom det også blev båret af deres fader Hinze Saxtorp. At den ene betydning ikke behøver at udelukke den anden har vi formentlig eksempel på i den dominikanske fr. Gotscalcus Falkdal, der fungerede som nordisk pønitentiar ved pavehoffet i Avignon og derpå sad som biskop i Linköping Efter alt at dømme har fr. Gotscalcus startet sin karriere ved dominikanerklosteret i Roskilde, hvor han menes at stamme 4

5 fra en lokal patricierslægt, der havde taget navn efter dets lavadelige sæde Falkedal nær domkirkebyen. Et lokalitetsafledt slægtsnavn synes også at ligge bag den formodentlig svenske prædikebroder fr. Ludulfus de Portu, også kendt som Lydeke van Hawen, der tjente ved konventerne i Stockholm og Oslo, inden han fungerede som ordenens nordiske overhoved (provincialprior) i perioden Hvor vidt fr. Petrus Frys, der tjente hos prædikebrødre i Lund i 1478, kaldtes sådan fordi han var af slægten Friis eller fordi han selv var af frisisk baggrund er ikke til at sige. På samme måde giver kilderne ikke mulighed for at afgøre, om fr. Johannes Anglicum, der virkede ved dominikanerkonventerne i Lödöse og Skänninge i midten af 1200-tallet, havde sit tilnavn fordi han var englænder, fordi han stammede fra Angeln eller fordi han havde et ydre eller et væsen som en engel. Endelig havde Norden tilsyneladende næsten sin egen Aquinas, men også kun næsten, i form af prædikebroderen Petrus Aquinus, der havde sin gang ved konventet i Västerås i Havde han fået dette tilnavn fordi han vitterligt, ligesom sin berømte (næsten)navnebroder Thomas Aquinas kom fra byen Aquinum mellem Rom og Napoli, eller refererede han bare særligt ofte til denne sin så berømte dominikanske medbroder? Slægtsnavne En anden meget udbredt type tilnavne i middelalderens højgejstlighed er slægtsnavne, med hvilket jeg her mener tilnavne, som den enkelte person deler med forældre og søskende, og således ikke er individuelt afledt. Af undersøgelsens 191 registrerede tilnavne synes i hvert fald 12% med rimelig sikkerhed at være slægtsnavne, men dertil findes der en endnu større gruppe tilnavne, der har slægtsnavnepræg, men hvor der ikke kendes nok til familieforholdet til at afgøre, om det vitterligt er et slægtsnavn eller et personligt tilnavn; lægges denne usikre gruppe til slægtsnavnene, kommer de op på at dække 30% af materialet. Af bedre kendte adelsslægter er Bille, Brostrup, Due, Friis, Juul, Kalf, Krag(e) og Laxmand repræsenteret i højgejstligheden. Af formodet lavadelige og borgerlige slægter optræder Bruun, Falkdal, Franz, Myndell, Saxtorp og Stegh, samt den nederlandske Kuper de Calcar. Flere af disse sidstnævnte slægter kendes reelt kun gennem den pågældende gejstlige og et nært familiemedlem. Således vides lundekannikken Johannes Johannis Franz at have været søn af en møntmester Johannes Franz i Roskilde; brødrene Jonas og Sveno Saxtorp, begge kannikker i Lund, var sønner af en Hinze Saxtorp; og roskildekannikken Petrus Stegh var søn af Kirstine Stegh og Åge Stegh. Dertil haves som sagt en ganske stor gruppe af potentielle slægtsnavne, der imidlertid kun kendes i dette enlige tilfælde eller ikke med nogen rimelighed kan sættes i forbindelse med andre kendte personer bærende på tilsvarende tilnavne. Typisk har sådanne tvivlsomme slægtsnavne en karakter, hvor de lige så vel kunne udgøre et personligt karakteriserende tilnavn. Lundekannikken Ulf Bjørn kan således lige godt tilhøre en Bjørn-familie som selv have pådraget sig tilnavnet, f.eks. pga. sin størrelse eller styrke; kannikken Toke Då kan have tilhørt en Då-familie eller selv have bevæget sig med dådyrets elegance; og prædikebroderen Henricus Taath fra Skänninge kan have tilhørt adelsslægten Thott eller haft en strittende hårpragt under tonsuren. Til gruppen af mulige, men usikre slægtsnavne kan yderligere oplistes Bagge ( nordmand ), Bloch ( firskåret person ), Blome ( blomst ), Brakke ( den 5

6 skadede ), Egherne ( egern ), Friis ( friser ), Hass ( af Hessen el. den hæse ), Herba ( urt ), Hvid (herunder Albus, den hvide eller den lyse ), Jærmer ( genganger ), Krog ( den krogede ), Porse (planten porse), Stenbo ( bolig af sten ) og Trulle ( trold ), samt de svært tolkelige Bolmad, Cabbi, Eldia, Rivelinch og Swir. Selv for den berømte roskildekannik og middelaldermediciner Henricus Harpestreng har vi intet kendskab til hans familiebaggrund og kan således ikke afgøre, om det særprægede tilnavn alene brugtes om ham eller om hele hans familie. Hvor vidt to af 1300-tallets kannikker i henholdsvis Roskilde og Lund, Nicolaus og Petrus Due, har tilhørt en af de bekendte adelsslægter Due, er ganske uvist, idet den freds- og helligåndssymboliserende fugl også må regnes for et særdeles passende tilnavn til mange gejstlige. Derimod synes der med sikkerhed at være tale om et slægts- eller familienavn for den lundekannik Petrus Due, der døde i 1416, idet hans kødelige broder væbner Johannes Due også bar tilnavnet. Omvendt må det tale imod en slægtsnavnetolkning for kannikkerne Johannes Benedictini Kanne og Nicolaus Gotmari Plade, når vi til hver af disse kender to brødre, der ikke synes at have båret de pågældende tilnavne. Roskildekannikkerne Johannes Fod (Foot) og hans søn Johannes Fod Junior har jo i hvert fald for sønnens vedkommende båret tilnavnet som en slags familienavn, idet man dog lige så vel kan anføre, at hans navn med tilføjelsen junior jo egentlig blot fortæller, at han er sin faders søn. Faderen kan eventuelt have pådraget sig tilnavnet fordi han havde klumpfod eller var halt, en lidelse som sønnen i princippet kunne have arvet sammen med tilnavnet. Endelig kan der i 1200-tallets Danmark findes flere personer af det tilsyneladende lidet flaterende tilnavn Dros ( plage, straf ), herunder ærkebiskoppen Johannes Dros og før ham lundekannikken Nicolaus Dros, men nogen familieforbindelse imellem dem kan ikke påvises. Personligt karakteriserende tilnavne Ethvert tilnavn kan jo siges at være personligt, eftersom det har været båret af en person, men i nærværende sammenhæng tænkes på tilnavne, som personen ikke har erhvervet gennem hverken tilknytning til en lokalitet eller deler med andre i familien, men hvor navnet i stedet synes at sigte til helt individuelle ydre eller indre karakteristika ved personen. I hvert fald 19% af de registrerede højgejstlige tilnavne synes at tilhøre denne gruppe, men tages også de mere usikre med (dem der især også kan være slægtsnavne), når vi op på 37%. På sin vis er de personligt karakteriserende tilnavne måske de mest interessante, idet de giver et muligt indblik i personens udseende eller karakter, som sjældent fremgår af det i øvrigt bevarede kildemateriale, men som altså må have været så betegnende for personen, at det er ved just denne egenskab, at hans omgivelser har valgt at kalde ham. Af eksempler på mere neutrale ydre karakteriserende tilnavne har vi lundekannikken Jacobus Lange og prædikebroderen fr. Johannes Longus, der sandsynligvis har været højere end gennemsnittet, hvorimod Jonas Nicolai Litle (søn af Niels Hak, hvorfor der næppe er tale om et slægtsnavn), samt prædikebrødrene fr. Brotherus Parvus, fr. Johannes Parvus og fr. Godefridus Parvus ( lille ) alle må formodes at have været forholdsvis små af statur. Århuskannikken Johannes Rød kan tænkes at have været rødhåret eller mere end almindelig rødmosset i sin ansigtsfarve. På samme måde kan de sjællandske prædikebrødre fr. Olavus og 6

7 fr. Johannes Albus ligesom roskildesakristanen Nicolaus Hvid have været meget lyshårede eller lyse i huden - hvis de da ikke har opnået deres tilnavne ved at tilhøre den på Sjælland så velkendte Hvide-slægt hvorimod prædikebroderen fr. Jacobus Blå kan have været anderledes mørk at se på. En krøllet hårpragt under tonsuren synes at have prydet dominikanerlektoren fr. Nicolaus Crispus ( krøllet ), også kendt som Nicolaus Kari ( krushåret ), ved konventet i Roskilde i midten af 1200-tallet. Lidt mere spydige kommentarer til vore gejstliges udseende synes at ligge bag tilnavnene på lundeprovsten Andreas Næse og den århusianske prædikebroder fr. Johannes Næs, hvis snudeskafter må have tiltrukket sig en vis opmærksomhed, mens tilnavnet for den danske prædikebroder fr. Olavus Pinguis ( fed ) heller ikke lyder specielt flaterende. Så er der straks mere format over den til Slesvig overførte tyske prædikebroder fr. Theodericus Starkes ( stærk ) tilnavn. Til de mere negativt ladede karaktertilnavne må vel nok regnes dekanen ved domkapitlet i Roskilde, Bondo Hugorm, som muligvis har haft en giftig tunge og/eller et skarpt og hurtigt bid, samt hos roskildekannikken fr. Johannes Ade (glda. ate, æde?), der muligvis har haft en god appetit. Anderledes positivt fremstår i stedet den roskildensiske dominikanerprior fr. Jacobus Pius ( from ). Med hensyn til tilnavnet for den velkendte og berygtede domprovst i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund, Riga og Bremen, Johannes Grand, kan man med DGP vælge den pæne tolkning den fine, rene, mens tolkningen den store i hvert fald synes at matche hans egen selvopfattelse. Om roskildebispen Johannes Hind har haft hunhjortens elegante skikkelse og bevægelighed skal være usagt, men der kan her også være tale om en humoristisk feminisering af tilnavnet på hans verdslige broder Nicolaus Hjort. Prædikebroderen fr. Laurentius Cante ( sang ) kan tænkes at have markeret sig som en særlig god eller i det mindste ivrig sanger ved konventet i Kalmar sidst i 1400-tallet. Også stillings- eller standsbetegnelser indgår som højgejstlige tilnavne. Tilnavnet for Uffonis Petri Degn henfører formentlig til hans funktion som subdiakon ved domkirken i Lund, ligesom børglumbispen Tyge Klerks tilnavn rimeligvis sigter til hans regulærgejstlige fortid hos prædikebrødrene, hvor han var provincialprior inden sin bispeindvielse i Roskildekannikken Nicolaus Bonde kan have udmærket sig ved at være ud af bondestand (med mindre der slet ikke er tale om et tilnavn men derimod et latinificeret patronymikon af Bondesen ). Anderledes udfordrende bliver det at tolke det stillingsindikerende tilnavn, som lundekannikken Nicolaus Monialis bar i starten af 1200-tallet. At der vitterligt er tale om betydningen nonne fremgår af, at tilnavnet også er bevaret i formen N. dictus Nunna. Hvorfor subdiakonen Nicolaus af sine kollegaer ved Lunds domkapitel er blevet kaldt nonne kan der sikkert gives mange vittige bud på, men et mere seriøst af slagsen kunne være, at han som repræsentant for domkapitlet har haft særlige embedsrelationer til eksempelvis benediktinernonnerne i Lund Skt. Petri kloster? Et tilsvarende alternativt betydningsindhold må givetvis ligge bag roskildekannikken Petrus Regis tilnavn ( konge ); måske han efter sine omgivelsers mening har ført sig vel meget frem, eller han alternativt har fungeret som kapellan for kongen under dennes besøg i Roskilde? På samme måde synes en selvbevidst opførsel eller særlige embedsrelationer ud af huset at ligge bag tilnavnet på prædikebroderen fr. Nicolaus Episcopus ( biskop ), der overførtes til konventet i Lund i 1254, men inden da ikke umiddelbart kan passes ind i nogle af regionens kendte bisperækker. 7

8 Set udefra vækker tilnavnet for den svenske prædikebroder fr. Petrus Abbas ( abbed ) måske ikke videre undren, men i Dominikanerordenen havde man slet ikke abbeder (kun priorer) og en sådan ligegyldighed med begrebsforskellen er mig nærmest utænkelig, så der må vitterligt være tale om et reelt tilnavn; formentlig fordi han inden sin indtræden har været abbed for et kloster af en anden orden (f.eks. benediktinere eller cisterciensere) eller alternativt fordi hans dominikanske medbrødre til tider har følt, at han opførte sig som om man havde abbeder i deres orden. Mange tilnavne med personligt karakteriserende præg er ganske svære at tolke for eftertiden, selvom selve ordet i tilnavnet umiddelbart er klart nok. Har roskildedekanen Olavus Pant ( pant ) f.eks. fået sit tilnavn gennem en givtig nebengeschäft som pantelåner eller har han selv haft pantsat en del af sine aktiver? Har roskildekannikken Nicolaus Gotmari Plade ( brystharnisk ) haft en særlig stærk brystkasse? Har roskildekannikken Ascerus Simplex ( simpel, enkelt, uden noget ) været åndeligt eller materielt mindrebemidlet? Har den dominikanske prior i Sigtuna fr. Johannes Aquila ( ørn ) af væsen eller ydre på nogen måde mindet om den stolte rovfugl? Var hans medbroder fr. Nicolaus Bulki ( skibslast ) i Bergen særlig hyppigt på farten som dominikansk skibspræst for eksempelvis Hansaen og fiskerene langs Norskekysten (en maritim-pastoral tjeneste som vi ved ordenen har varetaget), eller kunne hans krop laste opsigtsvækkende store mængder ved spisebordet? En sund appetit kan måske også ligge bag det animalske tilnavn for prædikebroderen fr. Nicolaus Equus ( hest ), der sammen med førnævnte Petrus Abbas og den øvrige dominikanske ordensledelse i Danmark blev paveligt ekskommunikeret i 1267, men han kan også tænkes at have markeret sig med hestens styrke og udholdenhed eller måske blot udseendemæssigt med store tænder eller et langstrakt hesteansigt. Endnu en dominikansk hest har vi i fr. Mathias Cornhest, der var tilknyttet konventet i Strängnäs omkring år Samme tolkningsforslag kan fremsættes for ham som for ovennævnte Nicolaus Equus, men eftersom broder Mathias dertil vides at have stået for konventets terminering i Stockholm, kan tilnavnet her måske også forstås således, at han var særlig god til at trække korn og andre materielle fornødenheder hjem til klosteret? På hvilken måde havde de danske prædikebrødre fr. Jacobus Primus og fr. Joseph Primus ( først ) fra midten af 1200-tallet gjort sig fortjent til deres tilnavne; regnedes de for de første blandt deres ligemænd (altså priorer), var de blandt de første stiftende brødre ved deres respektive konventer (hvilket tidspunktet godt kunne understøtte) eller var de bare ankommet til deres konvent tidligere end senere brødre af samme fornavn? Gik den stockholmske prædikebroder fr. Clemens Henrici dictus Ryttingh ( dolk ) med kniv? Og lignede hans kollega i Kalmar, fr. Petrus Trulle, en trold? Under afsnittet om mulige slægtsnavne er desuden allerede nævnt flere eksempler, der også kan høre til i gruppen af personligt karakteriserende tilnavne. Det gælder f.eks. prædikebrødrene fr. Andreas Bloch ( firskåret person?), fr. Laurentius Blome ( blomst?), fr. Petrus Brakke ( den skadede?), fr. Olavus Egherne ( egern, evt. i betydningen lille vims person?), fr. Johannes og fr. Petrus Krog ( krogrygget?) og fr. Henricus Taath ( hårtot?), samt kannikkerne Ulf Biorn ( bjørn?), Johannes og Nicolaus Dros ( plage, straf?), Nicolaus og Petrus Due ( due?), Tucho Då ( dådyr?) og Thrugotus Hass ( den hæse?). Endelig er der fem gejstlige tilnavne i materialet, som jeg i udvidet og til dels også 8

9 snæver etymologisk forstand har svært ved at tolke: Johannes Blanckasten ( blanke sten?), Petrus Nicolai Bolmad (af glda. bol og mat, jordmål?), Hermannus Fredag (ugedagen?), Johannes Gedrost (evt. af nederlandsk gedrost, flygtning?) og Johannes Woxmoth (af oldt. Wahsmut førstemand?). Brugen af højgejstlige tilnavne De fleste mennesker gennem tiderne har vel oplevet at blive tillagt mere eller mindre passende, personligt karakteriserende øgenavne af deres vittige omgivelser, og at dette også gælder højgejstligheden i Nordens middelalder bør ikke undre. Derimod kan man med flere af de umiddelbart ret så negativt klingende tilnavne for endog bisper og højtrangerende kannikker og prædikebrødre undre sig over, at sådanne skæmteprægede tilnavne har fået så indgroet status, at de er blevet anvendt i diplomer, nekrologier og diverse officielle protokoller. Kendetegnende er det, at hvor der overhovedet er knyttet et tilnavn til en person, benyttes det ofte forholdsvis konsekvent, hvis personen er kendt fra mere end ét belæg. Det synes næsten kun at kunne betyde, at den pågældende person ikke blot har været bekendt med tilnavnet, men dertil også accepteret det og måske ligefrem båret det med stolthed hvilket foruden de af tilnavnet eksplicit indikerede egenskaber tillige vidner om en god portion humor og selvironi. Som nok allerede indikeret af de ovenfor gengivne eksempler optræder de højgejstlige tilnavne særligt hyppigt sammen med nogle fornavnetyper. De til undersøgelsens tilnavne knyttede fornavne fordeler sig således: Johannes: 50 Nicolaus: 28 Petrus: 18 Jacobus: 9 Henricus: 6 Olavus: 6 Hermannus: 5 Laurentius: 5 Tucho: 4 Wilhelmus: 4 Jon, Jonas: 3 Mathias: 3 Akonus, Augustinus: 1 Andreas: 1 Aron: 1 Benechinus: 1 Benedictus: 1 Bondo: 1 Brotherus: 1 Clemens: 1 Conradus: 1 Effrardus: 1 Ericus: 1 Florentius: 1 Jordanes: 1 Joseph: 1 Karolus: 1 Ketillus: 1 Ludovicus: 1 Ludulfus: 1 Magnus: 1 Martinus: 1 Rodulfo: 1 Simon: 1 Theodericus: 1 Thorirus: 1 9

10 Ascerus: 2 Gerhardus: 2 Michael: 2 Paulus: 2 Sveno: 2 Godefridus: 1 Gotscalcus: 1 Gudmundus: 1 Haquinus: 1 Hemmingus: 1 Thrugotus: 1 Uffonis: 1 Ulf: 1 Yagrus (?): 1 Fornavnet Johannes alene tegner sig for 50 af navnekonstellationerne, dvs. godt en fjerdedel af materialet, mens Johannes, Nicolaus og Petrus tilsammen står foran halvdelen af alle de registrerede tilnavne. Nu har jeg ikke talt op hvordan fornavnene fordeler sig generelt i det højgejstlige navnemateriale, men det må være rimeligt at formode, at de populære fornavne optræder med hyppigere frekvens i tilnavnematerialet end generelt. Dette er jo logisk nok, da det jævnfør de indledende betragtninger om årsagen til overhovedet at bruge tilnavne især må have været ved de mest brugte fornavne, at det var en fordel at tilknytte tilnavne. Et eksempel herpå haves i en sjælden komplet liste over et nordisk dominikanerkonvent fra 1246, hvor provincialkapitlet udpegede de 12 prædikebrødre, der skulle rejse til Tallinn i Estland og starte et konvent op dér. Deres navne var: Fr. Brotherus, fr. Johannes Woxmoth, fr. Aaron de Randrus, fr. Petrus Hartbo, fr. Michael de Horsnes, fr. Angelus, fr. Engelbertus, fr. Johannes Theotonicus, fr. Paulus, fr. Johannes, fr. Astolph og fr. Daniel (prior). Selvom listen også anfører, fra hvilket konvent de hver især hidtil havde tjent ved, var der altså stadig behov for yderligere at identificere fem af dem med tilnavne; heraf to af de tre Johannes er. Endnu mere grelt stod det i navnemæssig henseende til blandt kannikkerne ved Roskilde domkapitel anno 1460, hvor en liste beretter, at der ud af i alt 28 kannikker fandtes hele 10 med fornavnet Johannes! Fire af listens 28 kannikker bar tilnavne, heraf forståeligt nok to af de mange Johannes er: Esbernus Petri (prepositus), Johannes Brostrup (archidyaconus), Johannes Johannis (archidyaconus), Laurentius Nicolai (cantor), Sveno, Olavus Bossøn, Laurentius Olavi, Johannes Syundonis, Thrugotus Hass, Tucho Johannis, Jacobus Petri, Johannes Tiderici, Michael Johannes, Nicolaus Bonde, Petrus Hemmingi, Laurentius Petri, Johannes Myndell, Christopherus Johannis, Laurentius Mathei, Johannes Olavi, Johannes Nicolai, Johannes Jone, Johannes Petri, Olavus Johannis, Johannes Thorkili, Oddo Johannis, Daniel, Gregorius Tiderici. Blandt de fire med tilnavne står imidlertid også Thrugotus Hass, der ikke har nogen navnebrødre i domkapitlet på det pågældende tidspunkt, og han er da også den eneste overhovedet af dette fornavn i hele det registrerede tilnavnemateriale. På samme måde skiller 10

11 fr. Aaron de Randrus og fr. Michael de Horsnes sig ud blandt de ovennævnte udvalgte prædikebrødre i I alt 33 (eller 17%) af de 191 tilnavne er knyttet til fornavne, som kun optræder én gang i materialet, og derfor næppe heller har været voldsomt hyppige i samtiden som helhed. Andelen vokser til 43 (23%) hvis man medregner dem, der kun optræder to gange i materialet. Omkring hvert femte af de registrerede tilnavne synes dermed ikke at kunne retfærdiggøres ved et behov for at skelne imellem forskellige personer af samme fornavn i samme nærmiljø. Jeg har derfor prøvet at se nærmere på, om personerne eller tilnavnetyperne fremstår anderledes i netop denne undergruppe. Den tydeligste tendens er, at lokalitetsangivende tilnavne især synes anvendt uanset fornavn for prædikebrødre, der opholdt sig i fremmede provinser; det være sig tyske brødre i Norden (f.eks. fr. Johannes Theutonicus og fr. Hermannus Enienburg) og nordiske brødre på kontinentet (f.eks. fr. Gudmundus Dacus og fr. Nicolaus de Suetia). På mere lokalt plan synes lokalitetsangivende tilnavne også brugt ret konsekvent uanset fornavne, når der kan være tale om særlige præbende- eller terminsrelaterede forbindelser for den gejstlige person til det pågældende sted, for kannikkerne f.eks. Johannes de Capella og Benechinus de Åhus, for prædikebrødrene f.eks. fr. Aron de Randrus og fr. Ketillus de Upsalia. For de personligt karakteriserende tilnavne kan man endvidere forestille sig, at de bagvedliggende persontræk har været så udtalte, at personen vil have fået tilnavnet uanset sit fornavn, så f.eks. roskildekannikken Thrugot Hass har talt med så hæs en stemme, at han næsten kendtes bedre for dette end for sit dåbsnavn. Endelig synes der mig uanset fornavnets popularitet også en vis tendens til, at bisperne sammen med de højtstående prælater ved domkapitlerne og de ledende prædikebrødre fylder uforholdsmæssigt meget i materialet, hvilket kunne indikere, at fremtrædende gejstlige uanset fornavn - lettere pådrog sig tilnavne fra omgivelserne end deres mere menige kollegaer, hvilket dermed næppe handlede om behovet for at udskille dem navnemæssigt fra omgivelserne, så meget som en delvist socialt betinget udskilning. Afslutningsvis har jeg også gennemsøgt materialet for andre interne variationer. De registrerede 191 tilnavne fordeler sig med 32% på 1200-tallet, 39% på 1300-tallet og 26% på og 1500-tallet, hvilket imidlertid kun viser, at tilnavnene som helhed dækker perioden rimelig velfordelt, men derimod intet siger om frekvensen af tilnavne i de enkelte århundreder; dertil kræves en optælling af samtlige periodens gejstlige navnebelæg. Med forbehold for, at der er tale om lidt forskellige kildetyper i de tre delperioder, så er det om noget mit indtryk, at brugen af tilnavne især præger billedet i og 1300-tallet. I middelalderens sidste del er tilnavnene endvidere domineret af lokalitetsangivende tilnavne fra udlandet, f.eks. på tyske prædikebrødre overført til nordiske konventer. Dette fører mig videre til en overvejelse om geografiske spredninger i materialet, hvilket dog vanskeliggøres betydeligt af den overvældende danske majoritet i undersøgelsesmaterialet som helhed. Muligvis er der ikke desto mindre en vis tendens til større tilnavnebrug i Danmark sammenlignet med Sverige, men denne forskel blegner helt hvis man sammenligner det nordiske materiale med lister over eksempelvis prædikebrødre syd for Østersøen. I de nederlandske, nordtyske og baltiske konventer synes langt de fleste brødre at have båret et tilnavn, typisk et ofte borgerligt slægtsnavn eller et lokalitetsangivende tilnavn, og det er derfor ingen tilfældighed, at de fra kontinentet overførte prædikebrødre fylder uforholdsmæssigt meget i det nordiske tilnavnemateriale. Om jeg i undersøgelsen havde 11

12 inddraget det dominikanske konvent i Tallinn, der også indgik i den nordiske provins Dacia, havde resultatet set noget anderledes ud, med omtrent en fordobling af tilnavnemængden på grund af prædikebrødre udelukkende herfra. Den mest udtalte interne variation i det skandinaviske tilnavnemateriale, som jeg har kunnet finde, gælder opdelingen mellem kannikker og prædikebrødre. Hvor der som helhed kunne findes op mod 41% lokalitetsangivende tilnavne i højgejstligheden som helhed, så var denne andel oppe på hele 50% hos prædikebrødrene mod blot 28% hos kannikkerne. Slægtsnavne derimod var langt hyppigere blandt kannikkerne (op mod 46%) end hos prædikebrødrene (19%). De personligt karakteriserende tilnavne optræder omtrent lige hyppigt i de to grupper (40% hos kannikkerne og 35% hos prædikebrødrene). Dette var faktisk en forskel, som jeg ikke på forhånd havde forventet at finde, idet de to gejstlige grupper ellers på mange måder synes særdeles nært knyttet og indbyrdes socialt overlappende. Kort fortalt synes mange prædikebrødrekonventer netop etableret med henblik på teologisk oplæring og rådgivning for kannikkerne, deres klostre lå derfor typisk tæt ved domkapitlerne, kannikkerne er de hyppigst registrerede donatorer til prædikebrødrenes konventer, og de to institutioner synes i vidt omfang at have rekrutteret deres folk i samme sociale lag; i Skandinavien først og fremmest i lavadelen og det højere borgerskab. Til trods for disse ligheder giver forskellen i tilnavnebrugen alligevel mening ved nærmere eftertanke. For det første nøjedes domkapitlerne ikke med at hverve nye kannikker i lavadelen, men havde dertil en betydelig tilgang fra mellemklasse- og højadelen, som i højere grad var tilbøjelig til at føre etablerede slægtsnavne. Et andet aspekt ved slægtsnavnebrugen er, at mens der ingen social eller økonomisk lighed var at forvente mellem kannikkerne ved et sekulært domkapitel, så gjaldt der anderledes idealer om ligeværdigt broderskab i de regulærgejstlige konventer, hvor man i hvert fald ideologisk set stillede sin verdslige fortid bag sig, når man trådte ind i konventet, herunder de fordele som navn, slægt og formue bragte med sig. Set i det lys, kan det faktisk undre, at der overhovedet optræder slægtsnavne blandt prædikebrødrene, men på netop dette punkt spiller den usikre tolkning af tilnavnene sandsynligvis også ind. Af 21 mulige dominikanske slægtsnavnebelæg er det faktisk kun ét belæg, der med sikkerhed kan klassificeres som slægtsnavn, nemlig fr. Gerhardus Kuper de Calcar, der altså endda hverken var skandinav eller adelig, men derimod tilsyneladende ud af håndværkerfamilie fra den nederlandske by Kalkar. De øvrige 20 potentielle slægtsnavnebelæg i den dominikanske del af materialet kan alle lige så godt være lokalitetsangivende eller personligt karakteriserende, og med mangelen på sikre slægtsnavnebelæg i denne undergruppe in mente er det vel mest sandsynligt, at der overvejende ikke er tale om slægtsnavne. Dermed skiller de nordiske prædikebrødre sig som nævnt endvidere markant ud fra deres medbrødre på kontinentet. At så mange prædikebrødre derimod, til forskel fra kannikkerne, bar lokalitetsangivende tilnavne, kan dels forklares med deres store mobilitet, hvor især ledende brødre ofte forflyttedes internt i provinsen eller sendtes på studieophold i udlandet, dels med brugen af terminsbrødre udstationeret uden for konventsbyerne i andre købstæder. Hos kannikkerne synes lokalitetsangivende tilnavne primært brugt, når den pågældende kannik havde særlige indtægtsmæssige og/eller juridiske relationer til de pågældende tilnavnsgivende byer. Af den overvejende lighed i andelen af personligt karakteriserende tilnavne kan man måske endelig tillade sig at slutte, at hyppigheden af udseende- og personlighedsmæssige 12

13 ejendommeligheder hos de enkelte individer var omtrent lige udbredt i de to højgejstlige grupper. Sammenfatning Tilnavne anvendtes forholdsvis hyppigt i Nordens højgejstlighed i perioden o Ifølge to stikprøver i undersøgelsesmaterialet fra prædikebrødrekonventet i Tallinn 1246 og domkapitlet i Roskilde 1460 bar henholdsvis 42% og 14% af de gejstlige dér tilnavne, hvilket efter alt at dømme er rimeligt betegnende for spændvidden af frekvensen af tilnavne generelt ved domkapitler og prædikebrødrekonventer i perioden, muligvis med tendens til et fald fra og 1300-tallet frem mod og 1500-tallet. Tilnavnene har endvidere haft en så officiel status, at de er blevet anvendt i diverse officielle skriftlige optegnelser. De til denne undersøgelse i alt 191 registrede tilnavne blandt østdanske kannikker (fra Lund og Roskilde) og nordiske prædikebrødre kan inddeles i tre omtrent jævnstore grupper: lokalitetsangivende tilnavne (34-41%), slægtsnavne (12-30%) og personligt karakteriserende tilnavne (19-37%); usikkerhederne afspejler, at en del af tilnavnene kan tilhøre mere end én gruppe. I artiklen er der givet en række eksempler på tilnavne i hver gruppe, hvor jeg har forsøgt at tolke, hvad der etymologisk kan ligge bag de enkelte tilnavne, herunder hvordan og hvorfor de er blevet brugt. I denne forbindelse er der påpeget indbyrdes forskelle mellem domkapitlernes kannikker og klostrenes prædikebrødre, hvor slægtsnavne i højere grad optræder blandt kannikkerne, mens lokalitetsangivende tilnavne er hyppigere hos prædikebrødrene. Endelig vidner brugen af personligt karakteriserende tilnavne, der ofte synes at have haft et vist skæmtende islæt, men til trods herfor også er blevet anvendt i officielle sammenhænge og tilsyneladende med accept af personen selv, om en udtalt grad af humor og selvironi hos højog senmiddelalderens højgejstlighed, der kan være værd at tage med i det billede af kirkepolitisk og teologisk seriøsitet, samt ikke mindst individuel selvhøjtidelighed, som både samtidens kilder og eftertidens historiske behandling ellers ofte tegner af standen. Litteratur Ahrnung, J.O. (1937): Roskilde domkapitels historie bind 1 (Tiden indtil 1416), Roskilde. DGP = Danmarks gamle Personnavne bind II ( Tilnavne ), udg. G. Knudsen & al., København Gallén, Jarl (1946): La Province de Dacie de l ordre des Frères Prêcheurs 1 - Histoire générale jusqu au Grand Schisme, Helsingfors. Hald, Kristian (1974): Tilnavne (Danmark), i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder bind 18, Ingesman, Per (1985): Den lundensiske kapitelsgejstlighed i senmiddelalderen, Århus. Otterbjörk, Roland (1974): Tilnavne (Sverige), i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder bind 18, Otto, Alfred (1933): Liber daticus Roskildensis. Roskilde Gavebog og Domkapitels Anniversarieliste, København. 13

14 Weeke, C. ( ): Libri memoriales capituli Lundesis. Lunde Domkapitels Gavebøger, København. 14

15 Bilag Fortegnelse over kannikker med tilnavne (primært ved domkapitlerne i Lund og Roskilde) Johannes ADE, ærkedegn i Roskilde, død Uvist, evt. personligt tilnavn; evt. glda. ate ( æde ) Nicolaus BARSEBÆK (Bassebæk, Bassæbæk, dictum Bassæbæc), kannik i Lund, død Lokalitetsnavn, form. Barsebäck, Harjagers h., Skåne. Jacobus Esberni BELLINGERYD (Belingaryth, Bælingæruth), kannik i Lund, død Lokalitetsnavn, Bellingeryd (nu Billingarød), Söfvestad sogn, Herrestad h. Petrus Nicolai BOLMAD (Belmad, Bolmath) kannik i Lund og Roskilde, død før Uvist, mul. slægtsnavn, dog ikke båret af bror væbner Åge Nielsen af Barsebæk. Evt. af glda. bol og glda. mat; jordmål (DGP II, 101). Jon BILLE (Joon dictus Billa), kannik i Roskilde, død Slægtsnavn, adelsslægten Bille. Nicolaus BILLE, kannik i Roskilde, død Slægtsnavn, adelsslægten Bille. Ulf BJØRN (Ulf Biorn), diakon og kannik i Lund, død Slægtsnavn el. personligt tilnavn. Nicolaus BONDE, kannik i Roskilde, død efter Patronymikon ( Bondesen) el. personligt tilnavn bonde. 15

16 Nicolaus BONE, kannik i Roskilde, død Uvist, evt. variant af Bonde (DGP II, 107). Johannes BROSTRUP, (Brostrop, Broghstorp) ærkedegn i Roskilde, død Form. slægtsnavn, skånsk adelsslægt Brostrup; flere lokaliteter Brostorp i Skåne. Johannes BROSTRUP, provst og ærkebiskop i Lund, død Form. slægtsnavn, skånsk adelsslægt Brostrup; flere lokaliteter Brostorp i Skåne. Johannes BRUUN AF NYBORG, kannik i Ribe Form. slægtsnavn, borgerligt? Mulig skelnen fra samtidig dominikansk fr. Johannes Nyborg, biskop af Roskilde Johannes BUNKEFLO, kannik i Lund, død 1361, tidl. sognepræst i Åkarp. Lokalitetsnavn, Bunkeflo by og sogn, Oxie h. Nicolaus BUNKEFLO, kannik i Roskilde og Lund, død Lokalitetsnavn, Bunkeflo by og sogn, Oxie h. Johannes DE CAPELLA (J. dictus de Capella), kannik, kantor og provst i Roskilde, død Lokalitetsnavn, Kappelgård, Kildebrønde sogn, Tune h., Sjælland, jf. hans præbende. Wilhelmus CAPELLA, kannik i København, død Muligvis som ovenfor. Petrus DE CUNGBY, sakristan i Roskilde, død

17 Lokalitetsnavn, evt. Kundby by og sogn, Tuse h., Sjælland. Uffonis Petri DEGN (U. P. dictus Dyækn), subdiakon i Lund, død efter Personligt tilnavn, form. degn, jf. hans embede. Johannes DROS, kannik og ærkebiskop i Lund, død Mul. slægtsnavn el. personligt tilnavn; plage, straf. Nicolaus DROS, kannik i Lund, død Mul. slægtsnavn el. personligt tilnavn; plage, straf. Nicolaus Johannis DUE (N. Duve, Duue, Duuæ), kannik og dekan i Roskilde, død Mul. slægtsnavn el. personligt tilnavn; due. Petrus DUE (P. Columba), kannik (form.) i Lund, død o Mul. slægtsnavn el. personligt tilnavn; due. Petrus DUE, kannik i Lund, død Slægtsnavn, bror til væbner Johannes Due. Tucho DA, subdiakon og kannik i Lund, død Mul. slægtsnavn el. personligt tilnavn; dådyr. Jacobus FALSTER, kannik i Roskilde, død Lokalitetsnavn, øen Falster. Johannes FOOT og 17

18 Johannes FOOT JUNIOR, far og søn, begge kannikker i Roskilde, døde henholdsvis xxxx og Form. både familienavn og personligt tilnavn; glda. fōt, fod, evt. i betydningen halt (DGP II, 287) Yagrus (?) FOOT, ærkedegn i Roskilde, død Form. både familienavn og personligt tilnavn; fod. Johannes Johannis FRANZ, kannik og kantor i Lund, død o Slægtsnavn (patronymikon); søn af møntmester Johannes Franz i Roskilde. Hermannus FREDAG (H. Freitag), kannik i Köln og Roskilde Form. slægtsnavn. Jacobus Jonis FRIIS, kannik i København Form. slægtsnavn; adelsslægten Friis. Vilhelmus Johannis FRIIS, kannik i Roskilde, Form. slægtsnavn; adelsslægten Friis. Johannes GEDROST, kannik i Roskilde, død Uvist, mul. personligt tilnavn (nl.) flygtning? Johannes GLUMSØ (J. dictus Glumsyo, Glungsio), kannik og provst i Roskilde, død Lokalitetsnavn; Glumsø, Sjælland. Johannes GRAND (J. dictus Grand, Grandis), kannik og domprovst i Roskilde, ærkebiskop i Lund, død

19 Næppe slægtsnavn, mul. personligt tilnavn; den fine, rene (DGP II, 355) el. den store?. Henricus HARPESTRENG, læge og kannik i Roskilde, død Uvist, form. slægtsnavn el. personligt tilnavn. Thrugotus HASS, kannik i Roskilde o Uvist, form. slægtsnavn. el. personligt tilnavn; fra Hessen el. den hæse (DGP II, 421). Johannes HERBA, kannik i Roskilde o Uvist, form. slægtsnavn el. personligt tilnavn; urt. Petrus HERBA, kannik og ærkedegn i Roskilde, kannik i Lund, død Uvist, form. slægtsnavn el. personligt tilnavn; urt. Johannes HIND (J. dictus Hynd, Hind), kannik, dekan og biskop i Roskilde, død Næppe slægtsnavn, mul. personligt tilnavn afledt af tilnavn for bror Ingvar Hjort; hunhjort. Olavus HWITEPREST (dictus Hixvthe præst, Hwideprest), kannik i Roskilde, død Uvist, form. personligt tilnavn; Hvid præst, evt. cisterciensermunk? (DGP II, 491) Bondo Nicolai/Strangonis HUGORM (B. Vipræ, Hukorme), kannik og dekan i Roskilde. Personligt tilnavn; hugorm. Nicolaus HVID (Hvid), sakristan i Roskilde, død Slægtsnavn el. personligt tilnavn; hvid, lys. Johannes JUUL, kannik i Roskilde

20 Form. slægtsnavn. Hermannus IURSTORPIUS, kannik i Roskilde, død Form. lokalitetsnavn; Jystrup by og sogn, Ringsted h., Sjælland. Johannes KALF, kannik og dekan i Lund, død Slægtsnavn; søn af marsk Johannes Kalf. Johannes Benedictini KANNE, kannik og degn i Lund, død Mul. slægstnavn, dog ikke båret af brødrene Benedikt og Jordan. (Kanne = kannik?) Johannes KRAG (J. Craak, Kraag, Krag, Krac), kannik, dekan og biskop i Roskilde, død Slægtsnavn, adelsslægt førte krage i våbenskjold, el. personligt tilnavn; krage. Johannes KRAG (J. Kraac, Kraak, Krak), kannik i Roskilde, dekan i København, død Slægtsnavn, adelsslægt førte krage i våbenskjold, el. personligt tilnavn; krage. Vilhelmus KRAG (V. Craak), kannik i Ribe og Lund, o Slægtsnavn, adelsslægt førte krage i våbenskjold, el. personligt tilnavn; krage. Effrardus Jacobi KRAGE (E. J. dictus Kraghe), kannik i Roskilde, død Slægtsnavn, adelsslægt førte krage i våbenskjold, el. personligt tilnavn; krage. Jacobus LANGE, kannik og domprovst i Lund, død Form. personligt tilnavn; lang. 20

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hospitalsordenerne - Johanniterne, Antoniterne og Helligåndsklostrene

Hospitalsordenerne - Johanniterne, Antoniterne og Helligåndsklostrene Hospitalsordenerne - Johanniterne, Antoniterne og Helligåndsklostrene Johanniterordenen Ordo Fratrum Hospitalis Sancti Johannis Hierosolymitani Ordenen af Skt. Johannes Hospitalsbrødre af Jerusalem,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1130 Klager: Jesper Thorsager Bogholder Allé 31A, 2. th. 2720 Vanløse Indklagede: Henrik Kjærsgaard Hansen Ildervej 7 Thorsager 8410 Rønde Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones

Fig. 1. Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Paryk eller hue med krus? Camilla Luise Dahl & Dorothy Jones Igennem omtrent et års tid har denne lille artikels forfattere arbejdet sammen omkring et projekt om krusede kanter i kvindehovedtøjer i middelalder

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken

To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken. Thomas Krag Mobility Advice, september 2008, side 1 To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken Dette notat er resultatet af indhentning

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A

Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004. Billeddannelse ved nærsynethed F I G U R 1 A Billeddannelse ved nærsynethed Skarpheden er foran på nethinden Billedet på nethinden er uskarpt F I G U R 1 A Nærsynethed i Danmark fra 1882 til 2004 Af Nina Jacobsen læge, ph.d.-studerende, Kennedy Centret

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

ADVOKATERNE AMAGERTORV 11

ADVOKATERNE AMAGERTORV 11 ..:!/ / ADVOKATERNE AMAGERTORV 11 AMAGERTORV 11. 1160 KØBENHAVN K KONGELIG DANSK YACHTKLUB (KDY) Redegørelse vedr. de lokalefaciliteter, som deles med Skovshoved Sejlklub (SKS) KDY, der har haft og fortsat

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Vielse udenfor kirkerummet

Vielse udenfor kirkerummet Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring

Læs mere

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den.

Opdraget Fra 1 til 2 populationer. Hvordan måler vi disse egenskaber og det bliver den. Opdraget Foranlediget af artikel fremsendt af formanden for kreds 32, Ringkøbing Gordon Steffensen, som blandt andet omhandler emnet, bedømmelser, dommere og krav mv. inden for vores prøvesystem er denne

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Information til tavlen

Information til tavlen Information til tavlen For hver efterkommer tilstræber vi at angive følgende oplysninger: 1) NAVN. At meddele et korrekt navn på en person rummer faktisk ofte en del problemer. Alle slægtsforskere ved,

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Haderslev Stifts kirketælling løb igennem 2015 og indtil 1. februar 2016. En stor tak til alle de, der har været involveret i at tælle og indberette og samle

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere