Trafiksikkerhedsplan

Transkript

1 Uheldsanalyse Bornholms Regionskommune

2 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Magnus Duus Hedengran Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: Version: 2 Projekt nr.: MOE A/S Buddingevej 272 DK-286 Søborg T: CVR nr.:

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Uheldsgrundlag Den nationale målsætning Uheldsudvikling Hvor er uheldene sket? By og land Vejudformning Hvornår er uheldene sket? Over året Over ugen Over døgnet Hvilke typer af uheld er sket? Uheldssituation Hvem har været involveret i uheldene? Indsatsområder For høj hastighed Spiritus, narkotika og medicin Uopmærksomhed Manglende sele- og hjelmbrug Fodgængere Cyklister og knallertførere Unge førere op til 24 år Mødeuheld Eneuheld Uheld i kryds i åbent land Uheldsbelastede lokaliteter Uheldsbelastede kryds Uheldsbelastede strækninger Projekter fra uheldsanalysen Side 3 af 37

4 1 Indledning Bornholms Regionskommune har igangsat arbejdet med at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan for at skabe det bedste grundlag for de fremtidige investeringer på det trafikale område for hele kommunen. Med trafiksikkerhedsplanen har kommunen både skabt grundlag og rammer for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Planen erstatter den tidligere trafiksikkerhedsplan fra 28. Denne rapport er en baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen og den beskriver det nuværende uheldsbillede på kommunens veje og stier. Analysen tager udgangspunkt i politiregistrerede trafikuheld i perioden fra 211 til 215, der er sket på det kommunale sti- og vejnet. Uheldsanalysen skal anvendes til at få kendskab til hvilke trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger som kommunen skal være særlig opmærksom på, samt at få kortlagt lokaliteter hvor der forekommer særligt mange uheld. Uheldsanalysen munder ud i en udpegning og nærmere analyse af de uheldsbelastede lokaliteter, hvortil en række løsningsorienterede projekter opstilles, der kan indgå i kommunens prioritering af trafiksikkerhedspuljen. Følgende baggrundsrapporter er udarbejdet til Trafiksikkerhedsplan : Uheldsanalyse Skolevejsanalyse Borgeranalyse Side 4 af 37

5 2 Uheldsgrundlag Uheldsanalysen skal anvendes til at få kendskab til, hvilke trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger Bornholms Regionskommune står overfor, og til at få kortlagt hvor i kommunen trafikuheldene finder sted. Uheldsoplysningerne er udtrukket fra Vejdirektoratets uheldsdatabase, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Det bemærkes at mange trafikuheld af mindre alvorlig karakter ofte ikke bliver registreret i politiets rapportering, og indgår derfor ikke i denne rapport. Uheldsanalysen behandler uheld registreret i perioden fra 1. januar 211 til 31. december 215 på vejnettet i Bornholms Regionskommune. Der er registreret i alt 453 uheld i den 5 årige periode, fordelt på 298 materielskadeuheld og 155 personskadeuheld med 185 tilskadekomne (heraf 13 dræbte, 8 alvorligt tilskadekomne og 92 lettere tilskadekomne). Hertil kommer 161 ekstrauheld, som ikke indgår i den efterfølgende uheldsanalyse. Ekstrauheld er uheld, der er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader. Ekstrauheld er ikke rapportpligtige og politikredsene afrapporterer dem af denne grund forskelligt. Det er almindelig kendt, at politiet ikke får kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem politiets og skadestuernes registrering af trafikuheld med personskade viser, at politiet kun får kendskab til 1-2 % af de uheld, der er registreret på skadestuerne. Det kan i denne forbindelse nævnes, at det primært er uheld med lette trafikanter og uheld med lettere personskader, der er underrepræsenteret i den officielle uheldsstatistik. Uheldenes placering i kommunen fremgår af figur 2.1 samt af figur 2.2 for Rønne og figur 2.3 for Nexø, hvor koncentrationen af uheld er størst. Side 5 af 37

6 Figur 2.1: Uheld fordelt på person- og materielskadeuheld i perioden på Bornholm Side 6 af 37

7 Figur 2.2: Uheld fordelt på person- og materielskadeuheld i perioden i Rønne Figur 2.3: Uheld fordelt på person- og materielskadeuheld i perioden i Nexø Side 7 af 37

8 Figur 2.4: Uheld fordelt på person- og materielskadeuheld i perioden i Allinge Side 8 af 37

9 3 Den nationale målsætning Bornholms Regionskommune har, siden udarbejdelsen af den første trafiksikkerhedsplan i 28, tilsluttet sig de nationale målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet gennem Færdselssikkerhedskommissionen. I 27 satte kommissionen den nationale målsætning, at antallet af dræbte, alvorlige og lettere tilskadekomne skulle reduceres med 4 % inden udgangen af 212 i forhold til 25. For Bornholms Regionskommune betød det, at antallet af personskader i Bornholms Regionskommune skulle reduceres med 34 personskader fra 25 til 212 eller næsten 4,7 personskader pr. år. I 25 var der i Bornholms Regionskommune registreret 83 personskader, som ifølge målsætningen skulle nedbringes til 49 i Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Målsætning Figur 3.1: Målsætning for reduktion i antallet af personskader fra 25 til 212 i Bornholms Regionskommune med udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen fra 27 Det fremgår af figur 3.1, at antallet af personskader generelt har været faldende i Bornholms Regionskommunen fra 25 til 212. I hele årrækken fra 25 til 212, har antallet af personskader været mindre end målsætningslinjen dog med undtagelse af 21, hvor der skete to busuheld med flere tilskadekomne. Bornholms Regionskommune nåede Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i 212, hvor antallet af dræbte og tilskadekomne var 41 (16 % under målsætningen på 49). Færdselssikkerhedskommissionen har i midlertidigt udgivet en ny national handlingsplan Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed begynder med dig i 213. Her har kommissionen fastlagt nye målsætninger for trafikuheld og personskader i Danmark. Her fremgår den nye nationale målsætning: en halvering i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken i 22 i forhold til antallet i 21. Da antallet af personskader var usædvanligt højt i 21i kommunen, jf. figur 3.1, er det besluttet, at målsætningen tager udgangspunkt i gennemsnittet af de tilskadekomne i 29 og 211. Dette svarer til, at antallet af personskader i Bornholms Regionskommune skal reduceres med 23 fra 29/211 til 22, fordelt med 2,3 personskader pr. år. Figur 3.2 viser det faktiske antal af personskader i Bornholms Regionskommune fra 29 til 22 samt målsætningslinjen i henhold til den reviderede målsætning fra den nationale handlingsplan i Side 9 af 37

10 Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte 3 Målsætning Figur 3.2: Målsætning for reduktion i antallet af personskader fra gns. 29/211 til 22 i Bornholms Regionskommune med udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen fra 213 Det fremgår af figur 3.2, at antallet af personskader i Bornholm Regionskommune har fulgt målsætningslinjen, mens særligt år 215 skiller sig ud, da antallet af personskader her er 38 % under målsætningen. Det bemærkes, at målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan desuden er inddelt i 3 en halvering i antallet af hhv. dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. Dette svarer til maksimalt 2 dræbte, 1 alvorligt tilskadekomne og 11 lettere tilskadekomne i 22. Trafiksikkerhedsplanen vil gælde frem til 225 og skal følges den eksisterende målsætningskurve frem til 225, med mindre den nationale handlingsplan skærper målsætningen efter 22. Det vil medføre, at der i 225 maksimalt må være 1 dræbt, 5 alvorligt tilskadekomne og 5 lettere tilskadekomne i trafikken i 225. Side 1 af 37

11 4 Uheldsudvikling Selv om antallet af personskader har været faldende i analyseperioden, viser udviklingen i antallet af uheld ikke samme tendens. Figur 4.1 viser antal uheld i trafikken pr. år fra 211 til 215. I 211 var det totale antal uheld 87 og i 215 var det totale antal uheld 91, hvilket svarer til en stigning på 5 % over den 5-årige periode. Antallet af personskadeuheld er dog i samme periode faldet fra 35 i 211 til 22 i 215, hvilket svarer til et fald på 37 % Materialeskadeuheld Personskadeuheld Figur 4.1: Uheldenes fordeling på person- og materielskadeuheld i analyseperioden Fordelingen af uheldene over analyseperioden ser ikke ud til at følge en særlig tendens. I år 212 og 213, hvor der forekom forholdsvist få personskadeuheld, skete der flere materielskadeuheld, hvilket medførte en lille stigning af det totale antal uheld. Side 11 af 37

12 Som det fremgik af afsnit, har antallet af personskader været faldende i Bornholms Regionskommune. I dette afsnit analyseres personskaderne nærmere for årene i analyseperioden fra 211 til Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Figur 4.2: Personskadernes fordeling på skadegrad over årene i analyseperioden 13 personer er blevet dræbt i trafikken i analyseperioden i kommunen, hvilket svarer til 2,6 dræbte pr. år i gennemsnit. Antallet har dog varieret mellem 1 og 4 pr. år. En egentlig tendens fremgår umiddelbart ikke, hvilket kan skyldes, at der er tale om små tal, der fx kan påvirkes i ét år af ét eller få alvorlige uheld. 8 personer er kommet alvorligt til skade i trafikken i analyseperioden, hvilket svarer til 16 alvorligt tilskadekomne pr. år. Tallet varierer mellem 1 og 22 pr. år. Der er en faldende tendens i antallet af alvorligt tilskadekomne med det højeste antal i 211 og laveste i personer er kommet lettere til skade i trafikken i analyseperioden, hvilket svarer til over 18 lettere tilskadekomne pr. år i gennemsnit. Tallet varierer mellem 14 og 24 pr. år. Igen observeres en faldende tendens dog med det højeste antal i 212 og laveste i 215. Gennemsnitligt er der i Bornholms Regionskommune registreret 1,2 dræbt eller tilskadekomne pr. personskadeuheld i analyseperioden. Side 12 af 37

13 5 Hvor er uheldene sket? 5.1 By og land Figur 5.1 viser uheldene i Bornholms Regionskommune fordelt på by-/landzone på uheldsart for analyseperioden Der er registreret flest materialeskadeuheld, både i åbent land og i byerne. På Bornholm sker der flest uheld i byzonen. 56 % af uheldene er registreret i byzonen, mens 44 % er registreret i åbent land. Desuden er andelen af materielskadeuheld markant højere i byzonen, hvor 72 % af uheldene er materielskadeuheld mod 57 % i landzonen. Dette betyder også, at der forekommer flere personskadeuheld i landzonen end der gør i byzonen, selvom det samlede uheldsantal er højst i byzonen. Alvorlighedsgraden af uheldene i åbent land er desuden højere end i by. 59 % personskaderne sker i åbent land og 77 % af de dræbte i trafikken er sket ved uheld i åbent land Personskadeuheld Materielskadeuheld By Land Figur 5.1: Uheldenes fordeling på by-/landzone og uheldsart 5.2 Vejudformning Uheldenes fordeling på vejudformning for de 5 analyseår er vist på figur 5.2. Ikke overraskende, finder de fleste uheld sted i kryds, hvor risikoen er stor, og på lige strækninger, som udgør størstedelen af Bornholms infrastruktur. 43 % af uheldene er registreret i kryds, 4 % på lige strækning og 9 % i en kurve. De sidste 8 % er registreret ved en anden vejudformning. Side 13 af 37

14 Materielskadeuheld Personskadeuheld Kryds Lige strækning Kurve Andet Figur 5.2: Uheldenes fordeling på vejudformning og uheldsart Figur 5.3 viser uheldenes fordeling på vejudformning for by- og landezoner. Der fremgår, at trafikuheldene i byerne på Bornholm hyppigst forekommer i kryds, mens uheldene i åbent land hyppigst forekommer på en lige strækning. Desuden sker en stor del af kurveuheldene i åbent land By Land Kryds Lige strækning Kurve Andet Figur 5.3: Uheldenes fordeling på vejudformning og land-/byzonen Side 14 af 37

15 6 Hvornår er uheldene sket? 6.1 Over året Overordnet sker der flere uheld i sommerperioden med flest uheld i august, hvor der i alt er sket 49 uheld fra 211 til 215 på Bornholm. I vintermånederne sker der færre uheld med færrest i februar, hvor der i alt er sket 25 uheld. Figur 6.1 viser en uheldenes fordeling over måneder på året Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 6.1: Uheldenes fordeling over måneder og uheldsart 6.2 Over ugen Trafikuheldenes fordeling over ugen fordelt på ugedage for analyseperioden ses af figur 6.2. Torsdag er den mest uheldsbelastede dag på Bornholm, mens der fredag sker mange personskadeuheld, hvilket kan skyldes, at der fredag er registrerede flest uheld med spirituspåvirkede på Bornholm Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 6.2: Uheldenes fordeling over dage på ugen og uheldsart Materielskadeuheld Personskadeuheld Side 15 af 37

16 6.3 Over døgnet Trafikuheldenes fordeling over døgnets 24 timer for analyseperioden fremgår af figur 6.3 nedenfor. Det bemærkes, at perioden fra kl er de tre klart mest uheldsbelastede timer. Desuden er antallet af uheld i morgenmyldretidsperiode fra kl. 7-8 lavt i forhold til antallet af køretøjer på vejen i dette tidsrum Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 6.3: Uheldenes fordeling over døgnet Side 16 af 37

17 7 Hvilke typer af uheld er sket? Uheldenes fordeling på hovedsituation og by-/landzone i analyseperioden er vist herunder på figur By Land Eneuheld 1 Bagendekollision 2 Frontalkollision 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7 Uheld med parkerede køretøjer 8 Uheld med fodgængere 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen Figur 7.1: Uheldenes fordeling på hovedsituation og by-/landzone Langt størstedelen af uheldene i Bornholms Regionskommune er registreret som eneuheld (hovedsituation ). Denne hovedsituation forekommer typisk i landzonerne, mens der i byzonen særligt også er registreret mange uheld mellem krydsende køretøjer med svingning (hovedsituation 6) og mange uheld med parkerede køretøjer (hovedsituation 7). De 1 hovedsituationer kan inddeles i 7 kategorier for at give en mere overordnet beskrivelse af de typiske uheldssituationer: - Eneuheld (hovedsituation ) - Krydsuheld (hovedsituation 3, 4, 5 og 6) - Frontalkollisioner (hovedsituation 2) - Bagendekollisioner (hovedsituation 1) - Fodgængeruheld (hovedsituation 8) - Parkeringsuheld (uheldssituation 7) - Uheld med faste genstande (uheldssituation 9) Side 17 af 37

18 Herved ses, at 28 % af alle registrerede uheld i Bornholms Regionskommune er eneuheld, 38 % er krydsuheld, 6 % er frontalkollisioner, 7 % er bagendekollisioner, 5 % er fodgængeruheld, 14 % er parkeringsuheld og 3 % er uheld med faste genstande. Figur 7.2 viser antallet af personskader fordelt på de 1 hovedsituationer og skadegrad i analyseperioden Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Eneuheld 1 Bagendekollision 2 Frontalkollision 3 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med samme kørselsretning 4 Uheld mellem svingende og ligeudkørende med modsat kørselsretning 5 Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning 6 Uheld mellem krydsende køretøjer med svingning 7 Uheld med parkerede køretøjer 8 Uheld med fodgængere 9 Uheld med dyr, faste genstande mv. på eller over kørebanen Figur 7.2: Personskader fordelt på hovedsituation og skadegrad Ligesom for antal uheld, er der også flest tilskadekomne personer ved eneuheld (hovedsituation ) i Bornholms Regionskommune. Ved sammenligning mellem figur 7.1 og figur 7.2, fremgår det særligt, at antallet af dræbte og tilskadekomne er højt ved frontalkollisioner (hovedsituation 2), selvom antallet af frontalkollisionsuheld er lavt. Desuden er der forekommet mange uheld med parkerede køretøjer (uheldssituation 7), men kun meget få personskader i denne kategori. 32 % af alle tilskadekomne er kommet til skade ved eneuheld, 35 % ved krydsuheld, 14 % ved frontalkollisioner, 6 % ved bagendekollisioner, 8 % ved fodgængeruheld, 4 % ved parkeringsuheld og 1 % ved uheld med faste genstande. Side 18 af 37

19 7.1 Uheldssituation De 1 hyppigste uheldssituationer i Bornholms Regionskommune i analyseperioden er vist nedenfor på figur Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 7.3: 1 Hyppigst forekomne uheldssituationer fordelt på uheldsart Den oftest forekomne uheldssituation er uheldssituation 11, der er eneuheld på en lige strækning, hvor køretøjet kører til højre. Desuden skiller uheldssituation 52 sig ud ved at have forholdsvis mange personskadeuheld. Uheldssituation 52 er et krydsuheld, hvor et ligeudkørende køretøj kolliderer med et køretøj fra venstre. Side 19 af 37

20 8 Hvem har været involveret i uheldene? Personskadernes fordeling efter alder og køn i analyseperioden fremgår af figur 8.1 nedenfor Mand Kvinde Figur 8.1: Personskader fordelt på alder og køn Det er typisk unge mænd, der kommer til skade i trafikken i Bornholms Regionskommune, særligt de årige, hvilket også er typisk for uheldsstatistikken for hele landet. Personskadernes fordeling på trafikanttyper i analyseperioden fremgår af figur 8.2, mens figur 8.3 angiver antallet af implicerede personer i trafikuheld i kommunen også fordelt på trafikanttyper. Sammenligningen mellem de to figurer er relevant, da den kan fortælle hvilke trafikanttyper, der typisk er impliceret i trafikuheld og hvilke trafikanttyper, der typisk kommer til skade. I Bornholms Regionskommune, er cirka halvdelen (47 %) af de tilskadekomne ved trafikuheld bilister, 13 % er motorcyklister eller knallert-45 førere, 12 % er knallert-3 førere, 21 % er cyklister og 7 % er fodgængere. Ses der i stedet på de implicerede trafikanttyper ved trafikuheld på Bornholm, udgør bilisterne en betydeligt større del, 76 %, mens motorcyklister, knallert-45 og knalllert-3 førere, cyklister og fodgængere alle udgør end mindre del af de implicerede. Det vil sige, at bilister har en mindre risiko for at komme til skade ved et trafikuheld end de øvrige trafikanttyper. Dette er en generel tendens, som også ses i de landsdækkende uheldsstatistikker. Side 2 af 37

21 Fodgængere 7% Cyklister 21% Bilister 47% Knallert 3 12% Knallert 45 2% MC 11% Figur 8.2: Tilskadekomne fordelt på trafikanttyper Knallert 3 6% Knallert 45 1% MC 4% Cyklister 1% Fodgængere 3% Bilister 76% Figur 8.3: Implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttype Side 21 af 37

22 9 Indsatsområder Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan har opsat 1 fokusområder, der skal målrette og effektivisere indsatsen for at halvere antallet af dræbte, alvorlige og lettere tilskadekomne personer i trafikken i 22 i forhold til referenceåret 21 (se afsnit ). Bornholms Regionskommune vil tage udgangspunkt i de nationale fokusområder med henblik på at målrette indsatsen mod trafikuheld i kommunen. I det følgende afsnit gennemgås de 1 fokusområder samt en vurdering af om det enkelte fokusområdet er relevant for Bornholm og hvilke tiltag kommunen kan implementere. 9.1 For høj hastighed I Bornholms Regionskommune er 19 af de 185 tilskadekomne kommet til skade ved et trafikuheld hvor hastigheden for mindst én af parterne er vurderet til at køre hurtigere end hastighedsgrænsen. Dette svarer til cirka 1 % af alle tilskadekomne i trafikuheld i analyseperioden. Fordelingen over de 5 år kan ses af figur af de 19 personskader med for høj hastighed involverer desuden spirituskørsel. 11 er sket i landzonen, mens 8 er sket i byzonen. 2 af de 3 dræbte omkom ved et uheld med spirituskørsel, mens alle 3 dræbte omkom ved et uheld i landzonen Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Figur 9.1: Personskader ved for høj hastighed fra på Bornholm Forslag til indsats: Selvom antallet af personskader ved uheld med for høj hastighed har været faldende i analyseperioden, er de mest alvorlige uheld, med dræbte, sket i slutningen af analyseperioden. Desuden viser udtræk fra trafiktællingsprogrammet, Mastra, at en stor del af bilisterne kører med en højere hastighed end tilladt flere steder på det overordnede vejnet på Bornholm. Side 22 af 37

23 Det anbefales derfor, at der gennemføres en nærmere undersøgelse af hastighedsniveauet på det overordnede vejnet med henblik på at tilpasse vejnet og hastighedsbegrænsning på udvalgte strækninger, så der opnås overensstemmelse mellem den ønskede hastighed og vejens visuelle udtryk. Hastighedsdæmpende foranstaltninger såsom chikaner, bump, hastighedszoner mv. kan indføres på de udvalgte steder. Strækninger, som er uheldsbelastede og hvor hastighedsniveauet er højt, kan indgå i forbindelse med politiets hastighedskontroller. Bornholms Regionskommune bør fortsætte med at deltage i de nationale hastighedskampagner. 9.2 Spiritus, narkotika og medicin 3 af de 185 tilskadekomne er kommet til skade ved et trafikuheld, hvor mindst én af parterne har været spirituspåvirket. Det svarer til cirka 16 % af alle tilskadekomne i trafikuheld i analyseperioden Fordelingen over de 5 år kan ses af figur Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Figur 9.2: Personskader ved for spirituspåvirkning fra på Bornholm Det er særligt de årige samt de årige, der har været involveret i spiritusuheld med hhv. 9 og 1 tilskadekomne ved spirituspåvirkede uheld i de to aldersgrupper. Som nævnt i forrige afsnit, er der ofte sammenfald mellem uheld med for høj hastighed og spiritusuheld, da 12 uheld er sket i begge kategorier. Spiritusuheldene sker særligt på fredage, lørdage og søndage. Der er mange tilskadekomne ved spiritusuheld i april, maj og juni med hhv. 4, 4 og 5 tilskadekomne ved spiritus i de tre måneder. Det er særligt bilførere, der er involveret i spiritusuheld med 17 tilskadekomne, men også knallert-3 førere udgør en betydelig del med 7 tilskadekomne. Der er ikke registreret personskadeuheld hvor narkotika eller medicin har været indblandet i Bornholms Regionskommune. Forslag til indsats: Det anbefales, at indsatsen mod spiritusuheld fokuserer på kampagner og kontroller særligt i foråret og om sommeren samt i weekenden. Side 23 af 37

24 9.3 Uopmærksomhed Udtræk fra politiets uheldsrapporter giver ikke direkte adgang til at vurdere antallet af uheld, hvor uopmærksomhed har været en væsentlig årsag til uheldet. Uopmærksomhed opstår når chaufføren bliver distraheret på én eller flere af følgende fire måder: visuelt, kognitivt, motorisk eller auditivt. I dag, findes der mange opmærksomhedskrævende ting, i og udenfor bilen, som kan gøre det vanskeligt helt at undgå distraktion under kørslen. I den udvidede dødsuheldsstatistik (DUS) for 215, vurderes det, at manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed har været en medvirkende faktor til op mod 54 % af dødsuheldenes opståen i Danmark. Forslag til indsats: Det anbefales, at Bornholms Regionskommune deltager i og faciliterer nationale kampagner, når de tilbydes eksempelvis fra Rådet for Sikker Trafik. Kampagnen Kør bil, når du kører bil sætter netop fokus på uopmærksomhed i trafikken. 9.4 Manglende sele- og hjelmbrug I Bornholms Regionskommune har politiets registreret, at 8 af de 87 tilskadekomne bilister i analyseperioden ikke har haft sele på. Figur 9.3 viser fordelingen af personskader for bilister med og uden selebrug over de 5 år Uoplyst Uden sele Med sele Figur 9.3: Antal personskader med og uden selebrug blandt bilister Politiets har ligeledes registreret hjelmbrug blandt cyklister, motorcyklister, knallert 3- og 45-førere. Her har 21 af de i alt 85 tilskadekomne ikke haft hjelm på. Figur 9.4 viser fordelingen af personskader for cyklister, motorcyklister, knallert 3- og 45-førere med og uden hjelm over de 5 år. Side 24 af 37

25 Uoplyst Uden hjelm Hjelm Figur 9.4: Antal personskader med og uden brug af hjelm blandt cyklister, motorcyklister, knallert 3- og 45-førere Forslag til indsats: I 214 og 215 er der ikke registreret personskader, hvor der ikke har været anvendt sele på Bornholm. Antallet af personskader blandt cyklister, motorcyklister, knallert 3- og 45-førere viser ikke på samme måde en klar faldende tendens, selvom antallet af personskader i kategorien også er faldet mellem 214 og 215. Det foreslås derfor, at kommunen først prioriterer trafiksikkerhedsindsatsen i ét eller flere af de øvrige fokusområder. Dog bør særligt antallet af tilskadekomne og omfanget af hjelmbrug blandt cyklister og de øvrige 2-hjulede trafikanter holdes under observation. Side 25 af 37

26 9.5 Fodgængere Der er registreret 28 fodgængeruheld i Bornholms Regionskommune i analyseperioden, hvoraf 15 af disse er personskadeuheld. Af disse uheld, kom i alt 13 fodgængere til skade. I 2 af fodgængeruheldene er en cyklist/knallert 3-fører kommet til skade, hvilket forklarer hvorfor antallet af tilskadekomne fodgængere er mindre end antallet af fodgængeruheld med personskade. Figur 9.5 viser antallet af personskader blandt fodgængere i analyseperioden Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Figur 9.5: Antal personskader blandt fodgængere Af de 13 tilskadekomne fodgængere, er 1 dræbt, 1 kommet alvorligt til skade og 2 lettere til skade, hvilket fremgår af figur af de tilskadekomne fodgængere er kommet til skade ved uheldssituation 88, hvor fodgængeren er påkørt af en bakkende bilist. Fodgængere kommer primært til skade i byzonen. Forslag til indsats: Fodgængere udgør 7 % af de tilskadekomne trafikanter i Bornholms Regionskommune (se figur 8.2 på side 21). Derfor anbefales det, at kommunen først prioriterer trafiksikkerhedsindsatsen i ét eller flere af de øvrige fokusområder. Side 26 af 37

27 9.6 Cyklister og knallertførere Der er registreret 151 uheld hvor mindst én cyklist eller knallert 3-fører har været involveret, hvoraf 63 er personskadeuheld. I disse uheld kom i alt 62 cyklister eller knallert 3-førere til skade. Figur 9.6 viser fordelingen af personskader blandt cyklister og knallert 3-førere over analyseårene Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Figur 9.6: Antal personskader blandt cyklister og knallert 3-førere Der kan umiddelbart ikke aflæses en faldende eller stigende tendens i antallet af personskader hos cyklister og knallertførere. 34 af de 62 cyklister og knallertførere der kom til skade, kom til skade ved et krydsuheld (hovedsituation 3, 4, 5 eller 6), med flest tilskadekomne i forbindelse med ligeudkørende cyklister og højre/venstresvingende biler eller med cyklister som påkører åbne bildøre. Forslag til indsats: 4 af de 13 dræbte i trafikken i analyseperioden er cyklister eller knallert 3-førere. Desuden udgør cyklister og knallert 3-førere i alt cirka en tredjedel af de tilskadekomne ved trafikuheld i analyseperioden. Det anbefales derfor, at kommunen fremadrettet har fokus på cyklisters trafiksikkerhed og tryghed, særligt omkring kryds. De fysiske forhold bør ændres i kryds, hvor der sker mange uheld med cyklister og knallertførere. Blandt effektive virkemidler kan tilbagetrukne stoplinjer, førgrønt for cyklister og delte højresvings- og cykelbaner ved tilkørsler til kryds nævnes. Cyklisters forståelse for uheldsrisikoen i kryds kan øges ved gennemførelse af kampagner i stil med Kryds kryds forsigtig eller Fang cyklisten med øjnene ikke med døren. Side 27 af 37

28 9.7 Unge førere op til 24 år Der er registreret 25 personskadeuheld, hvor der har været en eller flere personbilførere i alderen år involveret. I disse uheld kom 39 personer til skade i trafikken. Figur 9.7 viser fordelingen af personskader fra uheld med unge personbilførere. Unge bilførere er involveret i over 15 % af personskadeuheldene. Over 8 % af de unge bilførere, der er involverede i trafikuheld, er mænd Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Figur 9.7: Antal personskader som følge af uheld, hvor en personbilfører mellem 18 og 24 år har været involveret Antallet af personskader som følge af uheld, hvor en personbilfører mellem 18 og 24 år har været involveret har umiddelbart en faldende tendens over perioden. Dog blev en person dræbt i et af disse uheld i 214. Forslag til indsats: Sanering af rabatter, etablering af sikkerhedszoner og autoværn i vejsiden og ofte i åbent land, kan medvirke til at forebygge uheldene med unge bilførere. Kampagner har desuden en forholdsvis stor effekt på de unge bilførere og disse bør have fokus på hastighed, sprit, selebrug og uopmærksomhed. Desuden kan undervisning og oplysning om trafiksikkerhed i de ældste skoleklasser og på ungdomsuddannelserne have en positiv effekt på de unge bilisters færden i trafikken. Side 28 af 37

29 9.8 Mødeuheld Der er registreret 25 mødeuheld i analyseperioden i Bornholms Regionskommune. Heraf er 15 registreret som personskadeuheld, hvortil der er 26 tilskadekomne personer. Figur 9.8 viser fordelingen af personskader ved mødeuheld over analyseårene Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Figur 9.8: Antal personskader ved mødeuheld Selvom antallet af uheld og personskader er forholdsvist lavt for mødeuheld, udgør mødeuheld alligevel en forholdsvis stor andel af de dræbte i trafikken i Bornholms Regionskommune. 3 af de 13 dræbte i trafikuheld er omkommet ved mødeuheld, hvilket svarer til 23 % af de dræbte i kommunen eller samme niveau som på landsplan. Mødeuheldene forekommer oftere i landzonen, hvor 19 af de 25 mødeuheld er registreret. Desuden sker mødeuheldene ofte på lige strækninger (14 uheld) eller i kurver (8 uheld). Kun et mødeuheld er sket i et kryds, mens 2 er sket på en anden udformning. Mødeuheldene fordeler sig nogenlunde jævnt over årets 12 måneder og forekommer typisk om eftermiddagen i tidsrummet 13-18, hvor 2 uheld er sket. Ved 3 mødeuheld har den ene fører været spirituspåvirket. Ingen af mødeuheldene er sket ved for høj hastighed. Forslag til indsats: Rumleriller før rabat og ved vejens centerlinje, udvidelse af vejen i kurver samt sanering af rabatter kan forebygge mødeuheld. Desuden kan uopmærksomhedskampagner også være et virkemiddel, der kan reducere antallet af mødeuheld. Det foreslås dog, at trafiksikkerhedsindsatsen først prioriteres i et af de øvrige fokusområder, da antallet af mødeuheld i analyseperioden er forholdsvist lavt og har vist en faldende tendens siden Side 29 af 37

30 9.9 Eneuheld Der er registreret 128 eneuheld i analyseperioden i Bornholms Regionskommune. Heraf er 53 registreret som personskadeuheld, hvortil der er 6 tilskadekomne personer. Figur 9.9 viser fordelingen af personskader ved eneuheld over analyseårene Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Figur 9.9: Antal personskader ved eneuheld Antallet af eneuheld har haft en faldende tendens henover årene i analyseperioden. Desuden er 7 af de 13 dræbte i trafikuheld på Bornholm, omkommet ved eneuheld. Eneuheld forekommer oftest i landzonen, hvor 75 af de 128 uheld er registreret. Mødeuheld sker desuden ofte på lige strækninger (63 uheld) eller i kurver (29 uheld). 26 uheld er registreret i et kryds, mens de resterende 1 uheld er sket ved en anden vejudformning. Eneuheldene fordeler sig nogenlunde jævnt over årets 12 måneder og forekommer typisk om eftermiddagen i tidsrummet 14-17, hvor 3 uheld er sket, samt om natten i tidsrummet 23-2, hvor 23 uheld er sket. Ved 48 af eneuheldene har føreren været spirituspåvirket, mens hastigheden har været højere end tilladt ved 11 eneuheld. Forslag til indsats: En stor del af eneuheldene sker ved kørsel i påvirket tilstand og/eller kørsel med for høj hastighed. Derfor kan tiltag mod spirituskørsel og kørsel med for høj hastighed også mindske antallet af eneuheld. Eneuheld kan forebygges ved at sikre selvforklarende veje i kommunen, hvilket vil sige, at veje af samme klasse har samme ensartede og genkendelige design, der understøtter trafikantens valg af hastighed. Desuden kan rumleriller, udvidelse af vejen i kurver, sanering af rabatter og sikre sidearealer langs vejen også forebygge eneuheld. Antallet af eneuheld i kommunen er højt og det anbefales derfor, at kommunen indarbejder et eller flere af ovennævnte tiltag evt. i forbindelse med spiritus- og hastighedskampagner i deres arbejde med at forbedre trafiksikkerheden i kommunen. Side 3 af 37

31 9.1 Uheld i kryds i åbent land Der er registreret 58 uheld i kryds i åbent land i analyseperioden i Bornholms Regionskommune. Heraf er 21 registreret som personskadeuheld, hvortil der er 26 tilskadekomne personer. Figur 9.1 viser fordelingen af personskader ved uheld i kryds i åbent land over analyseårene Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Figur 9.1: Antal personskader ved krydsuheld i åbent land Der sker forholdsvist mange uheld og personskader i kryds i åbent land set i relation til, hvor lille en del af infrastrukturen, der består af kryds i åbent land i Bornholms Regionskommune. 36 af da 58 uheld sker i 3-benede kryds, 13 i 4-benede kryds og 9 i øvrige kryds. Eneuheldene fordeler sig nogenlunde jævnt over årets 12 måneder og forekommer typisk i dagstimerne mellem 1-19, hvor 47 uheld er sket. Ved 5 af uheldene har den ene fører været spirituspåvirket og hastigheden har været højere end tilladt ved et uheld. Den typisk forekomne hovedsituation er hovedsituation 6, der er uheld med kørende på krydsende veje med svingning. De forekommer ofte i vigepligtsregulerede kryds, hvor den ene part ikke har orienteret sig godt nok før man kører ud i krydset. 22 krydsuheld i åbent land er registreret i disse uheldssituationer. Forslag til indsats: Uheld i kryds i åbent land kan forebygges gennem systematisk uheldsbekæmpelse, hvor særligt uheldsbelastede kryds analyseres og ombygges til en mere trafiksikker udformning. Uopmærksomhedskampagner og kampagner om at læse vejen kan desuden være med til at reducere antallet af uheld i kryds i åbent land. Mange af uheldene i kryds i åbent land kan forebygges ved at etablere rundkørsler, da disse ofte afhjælper uheld i hovedsituation 6. Desuden kan hastighedsdæmpende foranstaltninger umiddelbart før belastede kryds have en forebyggende effekt. Det anbefales, at kommunen har fokus på uheld i kryds i åbent land. Side 31 af 37

32 1 Uheldsbelastede lokaliteter De mest uheldsbelastede lokaliteter i Bornholms Regionskommune er blevet udpeget vha. en simpel sortpletsanalyse af trafikuheldene i kommunen fra 211 til 215. Ekstrauheld medtages ikke til udpegning af uheldsbelastede lokaliteter. Uheldsbelastede kryds er udpeget hvor, der er sket 4 eller flere trafikuheld i perioden. Der er i alt udpeget 7 uheldsbelastede kryds. Uheldsbelastede strækninger er udpeget hvor, der er sket 4 eller flere trafikuheld indenfor en længde af 5 meter på samme vej. Her ses der bort fra krydsrelaterede uheld (uheld med hovedsituation 3, 4, 5 eller 6). Der er i alt udpeget 6 uheldsbelastede strækninger. I de følgende afsnit vises de udpegede lokaliteter, opstillet i tabeller. Tabellerne angiver trafikmængden på de udpegede veje som ÅDT (årsdøgnstrafik). Ved kryds angives både ÅDT for den primære vej og for den sekundære vej såfremt den kendes. ÅDT er udtrækket fra Vejdirektoratets database og er målt i perioden medmindre andet er angivet. Tabellerne viser desuden antallet af forekomne uheld (person- og materielskadeuheld) samt uheldstæthed og -frekvens i det pågældende kryds eller på den pågældende strækning. Uheldstæthed (UHT) defineres som antal uheld pr. år for kryds og som antal uheld pr. km pr. år for strækninger. En høj uheldstæthed betyder altså, at der er sket mange uheld tæt på hinanden i analyseperioden. Uheldsfrekvens (UHF) er et begreb der desuden tager højde for transportarbejdet på lokaliteten. UHF defineres som antal uheld pr. 1 million indkørende køretøjer pr. år for kryds og som antal uheld pr. 1 million kørte kilometer pr. år for strækninger. Steder med høj uheldsfrekvens er altså steder, hvor der sker mange uheld i forhold til trafikmængden. UHF kan kun beregnes på lokaliteter hvor, der findes tilstrækkelig information om trafikmængden (ÅDT). Side 32 af 37

33 Kryds Krydsuheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Trafiksikkerhedsplan Uheldsbelastede kryds Tabel 1.1 viser uheldsbelastede kryds i Bornholms Regionskommune med mindst 4 politiregistrerede uheld i perioden fra 211 til 215. Desuden vises trafikmængder, uheldstæthed og uheldsfrekvens jf. forklaringen i forrige afsnit. ÅDTp ÅDTs UHT UHF U1 U2 U3 U4 U5 U6 Åkirkebyvej Almindingsvej Zahrtmannsvej (Rønne) Store Torvegade Nordre Kystvej Haslevej (Rønne) Åkirkebyvej Industrivej Sagavej (Rønne) Søndre Alle Zahrtmannsvej (Rønne) Havnegade Paradisvej (Nexø) Store Torvegade Borgmester Nielsens Vej (Rønne) ,8, ,2, * 26,8, , ,8,28 Tabel 1.1: Uheldsbelastede kryds i Bornholms Regionskommune baseret på uheld registreret af politiet i perioden (* angiver tællinger foretaget udenfor analyseperioden, i 216 eller 217). ÅDTp = årdøgnstrafik primærvej, ÅDTs = årsdøgnstrafik sekundærvej. Det bemærkes, at alle uheldsbelastede kryds er placeret i Rønne med undtagelse af krydset mellem Havnegade og Paradisvej, der er beliggende i Nexø. Dette skyldes den forholdsvis høje trafikmængde, der er på vejene i og omkring Rønne, hvilket skaber en større eksponering og dermed risiko for flere uheld. Særligt U1 og U2 i tabel 1.1 skiller sig ud med hhv. 14 og 11 registrerede uheld i analyseperioden. Krydsene er i dag rundkørsler dog har kryds U2 været under ombygning i analyseperioden, hvilket kan have haft indflydelse på uheldsbilledet på stedet. Krydset mellem Åkirkebyvej, Almindingsvej og Zahrtmannsvej har den højeste uheldstæthed og uheldsfrekvens. Dvs. at der forekommer flest uheld i dette kryds også set i forhold til trafikmængderne i de enkelte kryds. Side 33 af 37

34 Strækning Krydsuheld Tabel 1.2 viser uheldsbelastede strækninger i Bornholms Regionskommune med mindst 4 politiregistrerede uheld på mindst 5 meter langs sammenhængende vej i perioden fra 211 til 215. Krydsuheld angiver antallet af uheld på strækningen, der er krydsrelateret dvs. de ikke er talt med i strækningens uheld. Desuden vises strækningens længde, trafikmængder, uheldstæthed og uheldsfrekvens. Strækningsuheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Længde ÅDT UHT UHF Trafiksikkerhedsplan Uheldsbelastede strækninger U7 U8 Nørregade Lindeplads Vestergade (Allinge- Sandvig) Svanekevej (Østermarie) * 2,4 1, ,67 2,77 U9 U1 Søndergade Lille Torv (Rønne) Vesterbro (Aakirkeby) ,87 2, ,2 1,65 U11 Svalhøjvej (Hasle) * 1,86 1,21 U12 Østergade (Rønne) ,33 2,28 Tabel 1.2: Uheldsbelastede strækninger i Bornholms Regionskommune baseret på uheld registreret af politiet i perioden (*angiver tællinger foretaget udenfor analyseperioden, i 29 eller 216) De strækningsrelaterede trafikuheld i perioden forholdsvist spredt over hele øen. Det betyder, at der er få strækninger, hvor der sker mindst 4 uheld. 3 af de uheldsbelastede strækninger er kendetegnet ved et kurvet forløb. Dette gælder strækningerne U7, U1 og U11. Desuden gælder det for alle de udpegede strækninger, at der er sideveje eller direkte kryds med andre veje på de dele af strækningerne, der er uheldsbelastede. Dette kan også ses ved, at der også opstår en del krydsuheld, særligt på strækning U9, jf. tabel 1.2. Østergade (U12) har den højeste uheldstæthed, og er dermed den strækning med de tættest registrerede uheld. Tilsvarende får Søndergade Lille Torv (strækning U9) den højeste uheldsfrekvens, hvilket betyder, at der på denne strækning sker flest uheld set i forhold til trafikmængden på vejen. Side 34 af 37

35 11 Projekter fra uheldsanalysen Der er udarbejdet løsningsforslag til 3 uheldsbelastede kryds samt 3 uheldsbelastede strækninger. Disse indgår i Projektkataloget sammen med de valgte projekter fra hhv. Skolevejsanalysen og Borgeranalysen. De 3 udvalgte uheldsbelastede kryds er udvalgt på baggrund af antallet af forekomne krydsuheld i analyseperioden. De 3 udvalgte uheldsbelastede strækninger er valgt dels på baggrund af antallet af forekomne strækningsuheld og dels på baggrund af antallet af borgernes udpegninger i spørgeskemaundersøgelsen på strækningerne. Dette skyldes at der er flere strækninger hvor der forekommer 4 uheld. De udvalgte projekter fra uheldsanalysen fremgår af figur 11.1 og tabel Figur 11.1: Udvalgte projekter fra uheldsanalysen Side 35 af 37

36 Projekter fra uheldsanalysen Lokalitet U1 Rønne: Åkirkebyvej / Zahrtmannsvej U2 Rønne: Haslevej / Nordre Kystvej U3 Rønne: Åkirkebyvej / Industrivej U7 Allinge-Sandvig: Nørregade, Lindeplads, Vestergade U8 Østermarie: Svanekevej U9 Rønne: Søndergade, Lille Torv Tabel 11.1: Udvalgte projekter fra uheldsanalysen Side 36 af 37

37 Side 37 af 37