Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget

Transkript

1 Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator Børn- og Ungeudvalget Unge er mere interesserede i job og karriere Indikator mangler Børn og unge lærer mere Andelen af forældre som vurderer, at dagtilbuddet i høj grad understøtter barnets udvikling og læring Overvejelser om mulig indikator indgår som en del af processen i 1. halvår af 2018, hvor BUU skal beslutte nye effektmål for indeværende byrådsperiode. 52 % af forældrene vurderede i 2016, at dagtilbuddet i høj grad understøtter barnets udvikling og læring. Der er ikke tal for 2017, da der indsamles nye tal hvert andet år. Næste gang i Der er ikke sammenlignelige tal fra tidligere år. Eksempler på, hvordan der arbejdes med målsætningen De pædagogiske medarbejdere er hele tiden opmærksomme på børnenes mulige lærings- og udviklingsmuligheder, og de skaber læringsmiljøer og forskellige aktiviteter, som både matcher og udfordrer børnenes alder og funktionsniveau. Læringsmiljøerne og aktiviteterne har fokus på børnenes personlige udvikling, sociale og sproglige kompetencer, og læring om fx natur, musik, traditioner o.l. Der er et kontinuerligt fokus på at informere forældrene om, at dagtilbud er mere og andet en pasning, og at dagtilbud spiller en vigtig rolle for de yngste børns udvikling og læring. Med et øget fokus på forældresamarbejde er ambitionen, at forældrene i højere grad både får viden om dagtilbuddets betydning, men også oplever det i samarbejdet om børnenes udvikling og læring. Og som en følge deraf forventes andelen at stige. Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, 9. klasse Karaktergennemsnittet ved afgangsprøven er steget til 7,1 i skoleåret 2016/17 fra 6,9 i skoleåret 2015/16. Med denne stigning fortsætter den positive udvikling i karaktergennemsnittet for 9. klasses afgangsprøve i Odense Kommune, idet gennemsnittet er steget fra 6,7 i skoleåret 2012/13. Dermed går det den rigtige vej i forhold til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Odense Kommune ligger nu lidt over landsgennemsnittet, der ligger på 7,0 i skoleåret 2016/17. Udvikling i andelen af elever med hhv. gode og dårlige resultater i de nationale test Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at en kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. Derfor gives en status på udviklingen i andelene af elever med hhv. gode og dårlige resultater. Udviklingen i indikatorerne viser, at de odenseanske skoleelever klarer sig lidt bedre i de nationale tests sammenlignet med sidste år, idet lidt flere klarer sig godt og lidt færre, klarer sig dårligt. Andelen af elever, der får gode resultater i de nationale tests, er således steget lidt fra 2016 til Udviklingen er en del af en tendens, hvor der siden 2012/13 er sket en stigning i andelen af elever, der får gode resultater. Andelen af elever, der får dårlige resultater i de nationale test er samtidig faldet lidt fra 2016 til Også her er udviklingen en del af en tendens, hvor der siden skoleåret 2013/14 er sket et fald i andelen af elever, der får dårlige resultater. Der følges op på udviklingen i karaktererne ved 9. klasses afgangseksamen samt i resultaterne i de nationale tests i de årlige kvalitetssamtaler mellem forvaltning og den enkelte skoleledelse. Her er der bl.a. fokus på, hvad man kan gøre for at forbedre resultaterne på den enkelte skole.

2 Der er tale om et langt sejt træk, og det er en væsentlig pointe, at der er store variationer mellem skolerne. Derfor vil mange af de indsatser, der sættes i gang være lokalt funderede og blive specifikt aftalt i forbindelse med de årlige kvalitetssamtaler. På tværs af organisationen arbejdes der systematisk med sprog, dannelse og tidlig indsats for byens børn og unge. Derudover arbejdes der fortsat med implementering af folkeskolereformen samt kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Ovenstående forventes at bidrage til realiseringen af den politiske målsætning. Der ses både en positiv udvikling i resultaterne i de nationale test samt i karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasses afgangseksamen. Det er naturligvis tilfredsstillende, at det går den rigtige vej, om end det er små skridt. På trods af den positive udvikling, så viser tallene for Odense Kommune dog samtidig, at der fortsat er et stykke vej før den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne opnår gode resultater i dansk/læsning og matematik. Det samme gør sig i øvrigt gældende på landsniveau. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (deles med BSU) Antallet af unge i alderen år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC Visionen for Odense Kommunes Ungestrategi er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, vurders at være uændret siden den seneste måling. Andelen har i løbet af de seneste mange år været støt stigende fra en andel på 86 % i Den seneste udvikling er ikke nødvendigvis en præcis afspejling af virkeligheden, da der er sket et skifte i opgørelsesmetoden, som betyder, at ca unge optræder uden oplysning om uddannelse. Det er uvist, hvordan de 1000 unge fordeler sig. Hvis hele gruppen hverken er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, vil tallet være på 88,4 %. Den faglige vurdering er, at tallet reelt er nærmere de 91,3 %. Flere indsatser og tiltag er medvirkende til den fortsat positive udvikling. Nedenstående er eksempler på at tværgående samarbejde er et centralt element i arbejdet med at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I Odense Kommune samarbejde de forskellige aktører med den enkelte unge. Fokus i samarbejdet med den unge drejer sig blandt andet om at udfordre den unges uddannelsesvalg og at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) har den centrale koordinationsrolle i samarbejdet mellem erhvervslivet, ungdomsuddannelserne og grundskolen. Børn og unge bevæger sig mere Andel af børn og unge der dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet Jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og dermed en reduceret risiko for livsstilssygdomme som diabetes eller overvægt. Med udgangspunkt i heri er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive. Generelt stiger andelen af børn på alle klassetrin, der svarer, at de mindst dyrker motion et par gange om ugen. Andelen af elever i 2. klasse, der i år svarer, at de dyrker motion, stiger til 96 % i 2017 fra 94 % i Også for elever i 5. og klasse svarer flere, at de dyrker motion. Andelen er således steget en smule til 87 % i 2017 fra 86 % i I 2012 lå andelen på 83 %, så der har været en stigende tendens de seneste fem år. Drengene er mere aktive end pigerne, når man ser på motionsvaner. Og forskellen bliver mere udtalt, des ældre børnene bliver.

3 At børn og unge bevæger sig mere kan skyldes mere fysisk aktivitet i skolen, som en del af folkeskolereformen og den åbne skole, hvor skoler og lokalmiljø f.eks. idrætsforeninger har et tættere samarbejde. Nedenfor ses det også, at flere børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, hvilket også kan have indflydelse på mængden af motion. Børn og unge spiser sundere Andel af børn og unge, der spiser frugt og grønt dagligt Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv, for generel trivsel og for indlæring. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise frugt og grønsager hver dag, er udgangspunkt for dette effektmål. For elever i 0. klasse, ligger andelen af elever, der spiser frugt og grønt dagligt, ligger stabilt og højt med mindre udsving i perioden siden Således er andelen på 88 % i 2017 den samme som i Ved sammenligning med tidligere år ses der for de øvrige klassetrin et fald i andelen af elever, der svarer, at de spiser frugt og grønt dagligt. Der er således sket et fald i andelen af elever i 2. klasse til 51 % i 2017 fra 54 % i For elever i 5. og klasse er der også lidt færre, der svarer, at de spiser frugt og grønt dagligt. Andelen er faldet til 53 % i 2017 fra 55 % i Unge ryger og drikker mindre Andelen af unge, der ryger kl Odense Kommune har en Mad- og måltidsstrategi, der sætter en fælles retning for, hvordan vi arbejder med mad og måltider til gavn for borgerne i Odense. Der er ikke generelle indsatser fra forvaltningens side ift. børnenes kostvaner. Eventuelle indsatser vil således være lokalt funderede på skolerne. Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol. Der ses fortsat et fald i andelen af unge, der ryger. Andelen af de unge i 7. og 8. klasse, der ryger, er stagneret på 1 %, mens andelen af elever i 9. og 10. klasse, der ryger, falder til 7 % i 2017 fra 9 % i På tobaksområdet har Odense Byråd vedtaget en røgfri vision, hvor målet er, at ingen unge under 18 år ryger i 2025, og kun 2 % af befolkningen i Odense ryger i Som følge af den beslutning er der med midler fra Sundhedsudvalget igangsat en række flerstrengede indsatser med særlig fokus på partnerskaber med relevante aktører. Samtidig har Børn- og Ungeudvalget i august 2017 besluttet at implementere en flerstrenget indsats i grundskolerne. Indsatsen skal være implementeret i sommeren Det er positivt, at andelen af unge der ryger, er faldende. Og med de nye indsatser, som er undervejs med at blive implementeret, forventes det, at andelen af unge, der ryger falder yderligere fremadrettet. Andelen af unge der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned kl Der ses en stigning i andelen af unge på alle klassetrin, der svarer, at de har drukket fem genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned. Således stiger andelen i 7. og 8. klasse til 11 % i 2017 fra 8 % i Og for eleverne i 9. og 10. klasse stiger andelen til 44 % i 2017 fra 42 % i 2016.

4 Der er med midler fra Sundhedsudvalget pr. 1. januar 2018 iværksat et forebyggende arbejde via SSP i udskolingen med fokus på alkoholforebyggelse. Indsatsen består i, at der tilbydes oplæg for alle 9. klasser i Odense Kommune. Børn og unge er mere glade for at gå i skole Andelen af børn og unge der angiver, at de er glade for at gå i skole Det er en udfordring, at alkoholindtaget blandt de unge stiger. Og der er allerede reageret på stigningen med igangsættelse af ovennævnte indsats. Det forventes, at den negative udvikling vender, så færre unge drikker 5 eller flere genstande på én dag. Trivsel er en forudsætning for læringsparathed, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Andelen af elever i 0. klasse, der angiver, at de er glade for at gå i skole er fortsat høj. Andelen har ligget stabilt henover årene på 95 % siden 2012, og hvor der i 2017 ses en lille men positiv stigning til 96 %. For elever i 2. klasse er der sket et fald i andelen af elever, der er glade for at gå i skole til 54 % i 2017 fra 57 % i Dermed fortsætte den negative udvikling, der er set siden 2012, hvor 60 % af eleverne i 2. klasse svarede, at de var glade for at gå i skole. En mulig forklaring på, at andelen er meget lav for elever i 2. klasse, skal muligvis findes i svarkategorierne til spørgsmålet. Det er kun elever, der svarer Ja, altid til spørgsmålet, om de er glade for at gå i skole, der tæller med i andelen. Elever, der svarer Nogle gange og Nej, aldrig tæller ikke med. For eleverne i 5. og klasse stiger andelen, der svarer, at de er glade for at gå i skole, til 78 % i 2017 fra 74 % i Børn og unge deltager mere i fritidsaktiviteter Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter 5. og 7-1 Der arbejdes fortsat med at konsolidere det store kompetenceudviklingsprojekt Inkluderende læringsmiljøer i dette og det kommende skoleår, idet inklusionsvejlederne får ekstra ressourcer til at understøtte lærere og pædagoger i at skabe inkluderende læringsmiljøer. Endvidere er der etableret et netværk for ledere, der har ledelse over yngste børnemiljø, som skal styrke forældresamarbejdet omkring de yngste elever. Den mentale sundhed hænger sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer. Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger udenfor undervisningen i skolen. For elever i 0. klasse ses en særligt positiv udvikling i andelen af elever, der deltager i fritidsaktiviteter til 77 % i 2017 fra 74 % i Ser vi tilbage til 2012 lå andelen på 70 %. For de større klasser er der sket en mindre stigning i antallet af børn og unge, der deltager i en fritidsaktivitet. Cirka otte ud af ti elever i 2., 5. og klasse deltager i fritidsaktiviteter. Med folkeskolereformen og dermed implementeringen af en ny og længere skoledag kunne en hypotese være, at børn og unge ville deltage mindre i fritidsaktiviteter på grund af en mere travl hverdag. I Odense Kommune ser vi ikke den tendens. Det er svært at pege på en direkte årsag til den positive udvikling, men med folkeskolereformen arbejdes der med at etablere et tættere samarbejde mellem skoler og fritidsforeninger. Dette fokus kan muligvis have en positiv effekt på andelen af børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter.

5 Børn og unge er mere medbestemmende Andelen af børn som vurderer, at de oplever medbestemmelse i dagtilbuddet Andelen af børn, som vurderer, at de oplever medbestemmelse i dagtilbuddet ligger i 2016 på 72 %. Der indsamles nye tal hvert andet år. Næste gang i Der er heller ikke sammenlignelige tal fra tidligere år. Børns medbestemmelse i dagtilbuddet afhænger af alder og modenhed. Hos de yngste børn er de pædagogiske medarbejdere meget opmærksomme på børnenes kropslige og begyndende sproglige kommunikation, så børnene indirekte får indflydelse på, f.eks. hvor de gerne vil lege, med hvem og hvad. Hos de ældre børn, hvor sproget er mere udviklet, bliver børnene inddraget mere direkte i alt fra indretning af legeplads og indkøb af legetøj, til om de vil lege inde eller ude. Resultatet er tilfredsstillende, når man tager børnenes alder i betragtning. Der er en opmærksomhed på, at de pædagogiske medarbejdere kan gøre det tydeligere for børnene, hvornår de har medbestemmelse, så det også øger børnenes bevidsthed om og forståelse for indflydelse og demokrati. Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen 5. og kl. En af Odense Kommunes visioner er at inddrage børn og unge og give dem mulighed for medbestemmelse, så de udfordres, motiveres og inspireres igennem hele deres skolegang. Spørgsmålet omkring medbestemmelse afvikles via den nationale trivselsmåling, hvor Odense Kommune pt. ikke har adgang til data fra tidligere år. Resultaterne fra i år viser, at lige over halvdelen af eleverne svarer, at de tit eller en gang imellem oplever at have indflydelse på undervisningen. Vi afventer og ser, hvordan andelene udvikler sig fremadrettet. Kan ikke vurderes Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem Andelen af børn, der vurderer, at de har gode venner i børnehaven Andelen af børn i børnehaven, der svarer, at de har gode venner i børnehaven, lå i 2016 på 92 %. Der indsamles nye tal hvert andet år. Næste gang i Der er ikke sammenlignelige tal fra tidligere år. I alle dagtilbud arbejder de pædagogiske medarbejdere med inkluderende fællesskaber. Alle aktiviteter foregår for og med grupper af børn, fordi det er afgørende vigtigt for børnene at være en del af et fællesskab. I mange børnehaver arbejdes også systematisk med Fri for mobberi fra Mary Fonden, hvor der netop er fokus på, hvordan børnene er gode venner. Nationale undersøgelser viser, at det vigtigste for børn i børnehave er at have venner. Derfor er det positivt, at 92 % af børnene svarer, at de har venner i børnehaven. Andelen af børn og unge, der har venner at tale med En nær relation til venner eller veninder er vigtig for børn og unges trivsel i skolen især når der opstår forhold, der går én på. Ligeledes er det væsentligt for børn og unges trivsel at være del af betydningsfulde relationer både i og uden for skolen.

6 Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber For alle klasser gælder det, at andelen, der har mindst én god ven, ligger stabilt henover årene med meget små udsving. Andelen af elever i 0. klasse, der har mindst én god ven i skolen har ligget stabilt på 97 % siden 2012 med undtagelse af 2013, hvor andelen dykkede til 94 %. En enkelt procent af eleverne i 0. klasse svarer, at de ikke har nogen venner hverken på eller udenfor skolen. Andelen af elever i 2. klasse, der svarer, at de har venner at tale med ligger på 87 %, hvilket er samme andel som i Andelen for elever i 5. og klasse er steget lidt til 96 % i 2017 fra 95 % i Der er en lille andel elever på alle klassetrin, der svarer, at de ikke har nogen venner at tale med. Ifølge Odense Kommunes inklusionsstrategi skal alle børn og unge være en aktiv del af et udviklende fællesskab. Et væsentligt fællesskab for børn og unge er klassefællesskabet. Andelen af elever i 0. klasse, der svarer, at de ofte eller altid deltager i klassefællesskaberne, har ligget stabilt på 96 % siden 2012 med undtagelse af 2016, hvor andelen toppede på 97 %. For eleverne i 2. klasse ses der et lille fald i andelen af elever, der svarer, at de oplever at være en del af klassefællesskabet til 66 % i 2017 fra 68 % i Omvendt ser vi en lille stigning i andelen af elever i 5. og klasse, der svarer, at de oplever at være en del af klassefællesskabet til 89 % i 2017 fra 87 % i Stigningen er særligt udtalt for elever i 9. og 10. klasse. Der er en lille andel af eleverne på alle klassetrin (mellem 1-3 %), der svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig som en del af klassefællesskabet. Ensomhed er en stor trussel mod børnenes trivsel. Derfor arbejder skolerne også på forskellig vis med at styrke og understøtte relationer og venskaber både i den enkelte klasse og på tværs af klasser. Der arbejdes f.eks. med trivselsvenner på tværs af klasser, med legegrupper i frikvartererne, med Fri for mobberi, og der afsættes tid til dialog i klasserne omkring sociale relationer samt potentialer og udfordringer i forhold til det sociale sammenhold i klassen.