Afsluttende rapport. Den Fuldautomatiske Sterilcentral og Procedurepakning. Et projekt under Welfare Tech DELPROJEKT 3

Transkript

1 Afsluttende rapport Den Fuldautomatiske Sterilcentral og Procedurepakning Et projekt under Welfare Tech DELPROJEKT 3

2 Indhold Hvad er WTR projektet?... 4 De fem delprojekter... 5 Indledning... 6 Delprojekt Afgrænsning... 9 Arbejdsproces/projektforløb... 9 Deltagere Gennemgang af de respektive procesled med henblik på automatisering Projektindhold og status ift. de respektive delprocesser for genbehandling Status ift. den fortsatte automatisering Hvordan ser vi mulighederne for fremtidig automation? OP afdelingen Genbehandlingsenheden Fordele ved automatisering Ulemper ved automatisering Samlet konklusion for arbejdet i delprojekt Bilag I - Kommissorium Titel Deltagere Arbejdsmetode Afgrænsninger Referencer Bilag II - Arbejdsprocessen for delprojekt 3 i detaljer Bilag III - Testforsøg TriVision A/S Opstilling Kørsel Bilag IV - SDU, Institut for Teknologi og Innovation Om Syddansk Universitet Bilag V - Gibotech A/S Virksomhedsprofil Kompetenceprofil Deltagelse i andre projekter inden for det velfærdsteknologiske område

3 Bilag VI - TriVision A/S Bilag VII - Odense Universitetshospital Bilag VIII - Ken A/S Virksomhedsprofil Bilag IX - Alectia A/S Virksomhedens profil Kompetenceprofil Bilag X: Forløbsdiagram Bilag XI: Poster

4 Hvad er WTR projektet? DEFU-STEPP Den Fuldautomatiserede Sterilcentral og Procedurepakning er et projekt under Welfare Tech Region, ( der har til formål at udvikle nye metoder til automatisering af sterilcentralerne på landets hospitaler, hvor der genbehandles kirurgiske flergangsinstrumenter til efterfølgende anvendelse i forbindelse med operationer og andre kirurgiske indgreb. Projekt DEFU-STEPP består af 15 aktive partnere fra både industrien og det offentlige projektleder er Oluf Larsen fra Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet (SDU). Projektet blev skudt i gang med en Kick-Off workshop på SDU den 4. juni 2010 og afsluttedes med en Konference den 7. februar I projektets løbetid er der blevet arrangeret 6 fælles workshops/fagdage samt flere opsamlende møder, som har haft til formål at kortlægge sterilcentralernes udfordringer, dele faglig indsigt, skabe viden om hinandens kompetencer, afdække behov, diskutere mulige løsninger mm. Desuden deltog projektet i ehealth Week 2012 med en samlet stand under WTR, (Den årlige ehealth Week er et samlingssted hvor viden og erfaringer om teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren kan deles mellem aktører i hele Europa.) DEFU-STEPP projektet bidrog med en stand om automatisering af delprocesser i sterilcentraler/genbehandlingsenheder samt konceptet for en autoklaverbar såkaldt CaseCart vogn (procedurepakket vogn). Sideløbende med disse fælles aktiviteter har partnerne mødtes og arbejdet i 5 delprojekter, se figur 1. Delprojekterne blev besluttet den 25. november 2010 i en proces, hvor partnerne afdækkede behov hos kunderne (sterilcentralerne) og sammenholdt dette med kompetencer og interesser hos industripartnerne og vidensinstitutionerne. Projekt DEFU-STEPP er også genstand for to sideløbende forskningsaktiviteter indenfor hhv. OPI-samarbejde og Ideudvikling og Innovation. Førstnævnte varetages af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU og har fokus på Værdiskabelse i OPI-processen. Sidstnævnte varetages af Xperience Design Group, fra Institut for Teknologi og Innovation, SDU, som ser på Ideudvikling og innovation ved inddragelse af brugerne. Forskergrupperne har hver især stået for workshops for projektdeltagerne i DEFU-STEPP, og deres aktiviteter skal fremadrettet resultere i yderligere forskning, videnskabelige artikler, vidensformid- 4

5 lende artikler, bidrag til afslutningskonferencen og en konkret drejebog til fremtidige aktører, der arbejder inden for OPI og velfærdsteknologi. De fem delprojekter Delprojekt Delprojekt 1 Overordnet produktionsplanlægning herunder sporbarhed Delprojekt 3 Automatisering af delprocesser, urent område, i en central genbehandlingsenhed. Delprojekt 4 Påsætning og aftagning af instrumentcontainere i forbindelse med genbehandling i kabinetvaskemaskine Deltagere Sønderborg Sygehus Birgitte D. Jensen Intelligent Systems A/S - Niki Nicolas Grigoriou SDU ITI Charlotte Pedersen Jesper Leegaard Jensen Teknologisk Institut Knud A. Andersen og Allan Ottosen Odense Universitets Hospital Hanne Tange TriVision A/S Ole Neckelmann KEN A/S - Kim S. Rasmussen Alectia A/S - Mette Helmig von der Osten Gibotech A/S Poul Fuglsang Sydvestjysk Sygehus - Helle Vibe Hansen KEN A/S - Kim S. Rasmussen Gibotech A/S - Poul Fuglsang Robotool A/S Leif Thomsen Delprojekt 7 Udvikling af autoklaverbar Case- Cart-vogn, som samtidig udgør den sterile barriere Glostrup Hospital Winnie Delfs AluCluster Claus Holm Hansen Alu-Technologies A/S - Steen Rubæk Skejby Hospital Gitte Eltzholtz KEN A/S - Kim S. Rasmussen Hilsberg Consult Pia Hilsberg Delprojekt 5 Detektering af restproteiner SDU Oluf Larsen KEN A/S - Kim S. Rasmussen Hilsberg Consult Pia Hilsberg Alectia A/S - Mette Helmig von der Osten 5

6 Indledning Med indførslen af Den Danske KvalitetsModel har sundhedsvæsnet sat kvalitet og kvalitetsforbedringstiltag på dagsordenen. Patientsikkerhed er i fokus overalt i sygehuset og indgår som et naturligt afsæt i alle de aktiviteter der iværksættes. Afsættet for patientsikkerhed er at sikre patienten mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsnets indsats og ydelser eller mangel på samme. Hospitalserhvervede infektioner og resistente bakterier udgør en stadig stigende risiko for patienter når de møder sundhedsvæsnet. Genbehandlingen udgør et vigtigt element i det samlede infektionsforbyggende arbejde og skal derfor ses som en del af en større sammenhæng, der i samspil med andre sundhedsfaglige ydelser, skal fungere optimalt for at sikre kvalitet i patientforløbet. Udviklingen i sundhedsvæsnet har medført udgivelse af flere publikationer der beskriver krav og anvisninger for en behandling af medicinsk udstyr. I år 2000 udgav Statens serums Institut Kvalitetshåndbog for sterilcentraler, hvori man kunne finde råd og anvisninger om hvordan og med hvilken en kvalitet genbehandlingsaktiviteterne skulle foretages. I kølvandet på udgivelsen udgav Dansk Standard i 2010 en serie af infektionshygiejniske standarder DS og DS 2451 serien. DS 2451 del 13 beskriver konkrete krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Med baggrund i politiske overvejelser er processen med at omskrive de infektionshygiejniske standarder til nationale infektionshygiejniske retningslinjer i gang. Opgaven varetages af Statens Serum Institut suppleret med ekspertbistand fra det sundhedsfaglige personale og konsulentvirksomheder der beskæftiger sig med genbehandling. Når man i sundhedsvæsnet i dag foretager renoveringer eller der 6

7 etableres nye genbehandlingsenheder sker dette med afsæt i ovenstående nationale anbefalinger. I Danmark, som i mange andre lande, er det samlede sundhedsvæsen under økonomisk pres og vi er derfor tvunget til at tænke effektive patientforløb med minimalt ressourceforbrug ind i alle led af sundhedsvæsnets ydelser. Dialog, kendskab til hinandens kerneydelser og en hensigtsmæssig arbejdsfordeling er grundlæggende forudsætninger for det effektive patientforløb. Det kirurgiske speciale udvikler sig hastigt og flere og flere indgreb udføres med komplekse og kostbare instrumenter i takt med at nye operationsteknologier introduceres. Som følge heraf ses en stigning i antallet af instrumenter, der skal genbehandles og instrumenternes kompleksitet udfordrer genbehandlingsenhederne i forhold til arbejdsplanlægning og metoder for genbehandling. Genbehandling af kirurgiske flergangsudstyr omfatter rengøring, desinfektion, kontrol, oplægning og emballering samt sterilisering, lagring og distribution. Instrumenterne anvendes primært til inversive operationsindgreb men bruges også i forbindelse med andre behandlingsforløb i hospitalet. Genbehandlingen udgør derfor et vigtigt element i det infektionsforebyggende arbejde. Udvikling påvirker genbehandlingsaktiviteterne der i lighed med de øvrige aktiviteter i sundhedsvæsenet naturligt også må effektiviseres. Op til i dag har genbehandlingsaktiviteterne i Danmark været placeret i centrale enheder på matriklen og/eller i kombination med mindre lokale genbehandlingsfunktioner på de respektive operationsafsnit. I de senere år har man i udlandet centraliseret produktionen udenfor matriklen og etableret store fabrikslignende produktionsenheder, der servicerer flere store offentlige sygehuse på samme tid. Udviklingen har i Danmark været fulgt nøje og flere regioner har vist interesse for centralisering i større produktionsenheder med fokus på de forventede kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster. Region Hovedstaden er den første region i Danmark der for nærværende har besluttet at centralisere genbehandlingen af medicinsk udstyr og de vil i de kommende år etablere to store produktionsenheder. Den første placeres på Rigshospitalet og skal forsyne Rigshospitalet, Bispebjerg, Frederiksberg og Gentofte Hospital. Den anden fabrik skal placeres på Herlev Hospital og skal forsyne de øvrige af regionens hospitaler. Den første fabrik forventes at stå klar til produktion i

8 Idet genbehandlingsenhederne bliver større og større og i takt med de stigende krav til effektivisering og den fremtidige forventning om mangel på arbejdskraft, giver det mening at tænke automatisering af de processer i et genbehandlingsforløb, der ikke kræver manuel kontrol. I dag foretages størstedelen af de delprocesser, et instrument gennemløber i forbindelse med genbehandlingen, manuelt. De største af genbehandlingsenhederne har automatiserede løsninger i forbindelse med ind- og udlastning af instrumenterne i henholdsvis instrumentopvaskemaskinerne og autoklaverne og en enkelt genbehandlingsenhed, Gentofte Hospital, har i samarbejde med virksomheden Gibotech udviklet og etableret en fuldautomatisk løsning til lagerhold af instrumenter og fabrikssterilt udstyr. Robotten anvendes som lager for flergangsudstyr og fabrikssterilt engangsudstyr og til pakning af procedurespecifikke vogne. DEFU STEEP projektets afsæt har blandt andet været at komme med nye forslag til hvor i produktionen det kunne være relevant at udskifte manuelle funktioner med automatiserede processer. 8

9 Delprojekt 3 Afgrænsning Delprojekt 3 afgrænser sig til processerne fra optællingen af instrumenter på operationsstuen gennem genbehandlingsaktiviteterne i det urene område, sortering, optælling i genbehandlingsenheden, adskillelse af instrumenterne i henhold til leverandørens retningslinjer, forbehandling og lastning af instrumentvaskemaskinerne. Selve processen med den mekaniske genbehandling i instrumentopvaskemaskinen er automatiseret og processerne i forbindelse med lastningen af maskinerne er i varierende omfang automatiseret. Arbejdsproces/projektforløb Delprojekt 3 startede op marts Det første vi tog fat i var at udarbejde et kommissorium for gruppens arbejde. Se bilag I Se bilag X Gruppen har været samlet til jævnlige arbejdsgruppemøder, se bilag II, og har mellem møderne kommunikeret via internettet. Møderne har været afholdt i de respektive partneres virksomheder og har foruden selve arbejdsgruppemødet indehold studiebesøg i de respektive virksomheders produktioner. Derudover har der været studiebesøg på flere hospitaler. Dels for at sikre et fælles afsæt for drøftelser men også for at kende til de forskelligheder hvormed der genbehandles i de respektive genbehandlingsenheder i Danmark. Som en del af projektet har der været udført testforsøg med opstillinger undervejs. 9

10 Deltagere Gruppen har været sammensat af parter fra industrien, sundhedsvæsnet og rådgivere til sundhedsvæsnet. Hanne Tange, Funktionsleder, Genbehandlingsenheden Odense Fokus: Genbehandling i praksis Mette Helmig von der Osten, specialist i genbehandling og hygiejne, ALECTIA A/S Fokus: Fremtidens krav for sygehusbyggeri og genbehandling, medforfatter til flere af de nationale standarder. Genbehandling i praksis Ole Neckelmann, Direktør, TriVision A/S Fokus: Vision genkendelsesteknologier Kim S. Rasmussen, R&D manager, KEN A/S Fokus: Hygiejnesystemer til sundhedsvæsnet (instrumentopvaskemaskiner bl.a.) Poul Fuglsang, Adm. Direktør, Gibotech Fokus: Robotteknologi Gennemgang af de respektive procesled med henblik på automatisering Området som delprojekt 3 har beskæftiget sig med er processerne fra det kirurgiske flergangsudstyr optælles på operationsafdelingen af den assisterende sygeplejerske, over aflevering i genbehandlingsenheden til det lastes ind i instrumentopvaskemaskinen. I praksis vil der være flere produktionslinjer. a) Transportudstyr b) Transportemballage (instrumentcontainere) c) Instrumenter Delprojekt 3 beskæftiger sig udelukkende med håndteringen af punkt b) containere og c) instrumenter. I henhold til standarderne skal produkterne gennemløbe følgende arbejdsprocesser: a) Genkendelse, optælling og registrering af instrumenter efter brug b) Tømning af retur transportvogn /retur emballage c) Adskillelse af emballeringsdel og instrumenter d) Kontrol af indhold + eventuel optælling 10

11 e) Sortering og adskillelse i mindre dele f) Manuel forbehandling i henhold til instrument leverandørens anbefalinger g) Forberedelse til mekanisk genbehandling i instrumentopvaskedekontaminator (skyl, vask, skyl, desinfektion og tørring) Projektindhold og status ift. de respektive delprocesser for genbehandling a) Genkendelse, optælling og registrering af instrumenter efter brug Optælling og registrering af instrumentindhold i instrumentbakkerne sker første gang på operationsstuen umiddelbart efter afsluttet operation. Automatisering af denne opgave vil tage udgangspunkt i de løsninger man udvikler til optælling og registrering i genbehandlingsenheden. Dog skal man være opmærksom på at udstyret vil fylde og derfor vil det sandsynligvis ikke være relevant at automatisere processen på selve operationsstuen med mindre den bliver integreret i operationsstuens design fra begyndelsen. b) Tømning af retur transportvogn/retur emballagen For beskrivelse af overvejelser ift. automatisering af denne delproces henvises til delprojekt 4 Påsætning og aftagning af instrumentcontainere ifm. genbehandling i kabinetvaskemaskine c) Adskillelse af emballeringsdel og instrumenter Instrumenterne ankommer som oftest til genbehandlingsenheden placeret i de instrument-net som de blev leveret i. Den måde hvorpå instrumenterne ved returnering er placeret i nettene varierer fra hospital til hospital. De fleste steder vil instrumenterne være placeret mere eller mindre hulter til bulter med diverse ledninger placeret ovenpå. 11

12 For at automatisere denne opgave forestiller vi os at en robot plukker/bin-picker et instrument af gangen og placerer det på et rullebånd. For at dette kan lade sig gøre, skal gribepunktet på instrumentet være kendt. Det vurderes at dette vil være en vanskelig proces så længe instrumenterne er placeret hulter til bulter fordi robotten ikke kan kende gribepunktet, når instrumenterne er placeret forskelligt fra gang til gang men også fordi instrumenterne vil kunne tage skade når de løftes op, idet der vil være stor risiko for at de er viklet ind i hinanden. Såfremt en automatisering af dette procesled skal udvikles, kræves det at instrumenterne er placeret på samme måde hver gang. Kan nye rutiner indarbejdes, anses det for muligt at automatisere dette procesled. Indtil da må arbejdsopgaven varetages manuelt. Figuren viser processen hvis den var automatiseret. Robotten bag gitteret plukker/bin-picker instrumenterne et for et og placerer dem på rullebåndet, hvorefter de bliver genkendt og optalt af visionsystemet. d) Kontrol af indhold + eventuel optælling Næste led i processen vil være kontrollen af om det rigtige antal af instrumenter er leveret tilbage. Denne proces kunne forgå vha. individuel genkendelse af det enkelte instrument. Genkendelsesdelen har fyldt en stor del af delprojekt 3 arbejde idet vi har arbejdet med visuel genkendelse med afsæt i kendte teknologier udviklet og forankret i TriVision A/S. Test med visiongenkendelse er foretaget på Odense Universitetshospital. For detaljeret beskrivelse af testforsøgene se bilag III. Udover ovenstående teknologi har andre mærkningsteknologier været i spil. De kendte teknologier på markedet i dag vurderes ikke egnede, når de skal placeres på det enkelte 12

13 instrument. De RFID (Radio Frequency Identification) der findes på markedet i dag er i mange tilfælde for store og derfor vanskelige at placere på de kirurgiske instrumenter og så tåler de ikke gentagende behandling ved høje temperaturer. Med hensyn til 3D matrix og stregkoder er der blevet foretaget test med indgravering på kirurgiske instrumenter af Gibotech A/S. En kombination af begge genkendelsesmetoder vil kunne skabe større sikkerhed. Det er i almindelighed et krav at to helt ens instrumenter kan registreres individuelt af hensyn til det enkeltes instruments historie/sporbarhed. Ved hjælp af den rette teknologi eller en kombination af flere teknologier vil en automatisering af dette procesled kunne etableres. Optælling vil derefter kunne foregå helt automatisk efter de enkelte kirurgiske instrumenter er blevet lagt op enkeltvist på transportbåndet. Status ift. den fortsatte automatisering Indtil de rette teknologier er udviklet må processen med genkendelse og optælling fortsat foregå manuelt som det sker i dag. Instrumenterne er nu optalt og placeret et efter et på transportbåndet for at blive transporteret videre til næste procesled. e) Sortering og adskillelse i mindre dele Sorteringen kunne blive en naturlig følge af den nu unikke identifikation de enkelte kirurgiske instrumenter har. Vi forestiller os et forløb hvor de respektive instrumenter efter oplægning, genkendelse og optælling forsætter enkeltvis videre på båndet hvorefter de fordeles iht. instrumentleverandørens specifikationer for graden af forbehandling. De instrumenter der ikke kræver forbehandling, men som kan gå direkte videre til den mekaniske genbehandling fortsætter den vej. De andre fordeles i henhold til specifikationerne for forbehandlingsaktiviteterne. 13

14 Som følge af den individuelle genkendelse får hvert instrument sin egen historie (eget billede, alder, købspris, serviceinterval, sidst brugt, genbehandlingsgange, egnet til, genbehandlingsrecept, osv.) Historien giver mulighed for et automatisk og individuelt forløb videre i processen. Ikke kun ift. delprojekt 3 afsæt men videre efter den mekaniske genbehandling i instrumentopvaskemaskinen til produktet igen kan anvendes til en operation. I forhold til den mekaniske genbehandling vil der også på dette område være mange muligheder for at automatisere og effektivisere når man i detaljer kender de dele, der skal efterbehandles. Maskinrengøringen vil kunne effektiviseres betydeligt og der vil kunne opnås store besparelser på tid og plads. I dag vaskes, skylles, desinficeres og tørres der i maskinerne efter den højeste fællesnævner for det gods der kommer i maskinerne. Meget af godset "overbehandles" og noget af godset behandles måske ikke godt nok. En helt ny generation af vaskemaskiner kunne udvikle sig, hvis kirurgiske instrumenter fremover kunne genkendes individuelt. Hvordan ser vi mulighederne for fremtidig automation? Efter vor vurdering er der et stort behov for automation inden for sundhedssektoren generelt. Det gælder ikke kun i det område som vi i DEFU-STEPP har haft fokus på, men i mange andre sektorer lige fra hjemmepleje over plejehjem til hospitaler. Hvis vi skal vurdere hvilke processer det kan automatiseres inden for DEFU-STEPP projektet nu eller i den nærmeste fremtid, mener vi at følgende er interessant: OP afdelingen - Registrering af instrumenter både ved ankomst og afgang. - Registrering af forbrugte engangsartikler - Oplægning af instrumenter i instrumentbakke - Transport af containere 14

15 Genbehandlingsenheden - Transport af CaseCart fra OP til genbehandlingsenheden - Udtagning af containere og tømning af disse med snavsede instrumenter - Transport fra modtagelse til vaskemaskiner - Ind- og udkørsel af vaskemaskiner - Registrering af returnerede instrumenter - Pakning til vask - Transport af CaseCart til vask. - Delvis kontrol af vaskede instrumenter og pakning til autoklaver. - Transport mellem vaskemaskiner og autoklaver - Ind og udkørsel af autoklaver. - Pakning til lager - Automatisk lagersystem til autoklaverede instrumenter - Plukning og pakning til specifikke operationer. - Transport til OP afd. - Lagring på OP afd. og fremførelse til den enkelte OP. Fordele ved automatisering - Effektivisering o hastigheden i produktionen øges o kontinuerlig proces (pauser er ikke nødvendige) - Kvalitetsløft o patientsikkerhed (validerbare processer) - Arbejdsmiljø o fjerner ensidigt gentaget arbejde EGA o undgår nedslidning o undgår arbejdsskader (løfte, stik og skære skader) - Økonomi: o færre ansatte o effektiv drift o færre sygedag pga. bedre arbejdsmiljø Ulemper ved automatisering - Effektivisering og fleksibilitet o systemet er fastlåst som planlagt o sårbart ved nedbrud - Kvalitet o mekaniske komponenter og hygiejne - Arbejdsmiljø o støj o kræver meget sikkerhed - Økonomi: o udviklingstiden og omkostninger o ikke alt er rentabelt på nuværende tidspunkt o investeringen er ofte relativt stor o bygningslayout kan være en begrænsning 15

16 Til gennemførelse af automation er der i mange af ovennævnte tilfælde stadig behov for udvikling og tilpasning, men allerede i dag er det muligt at løse mange af de skitserede problemstillinger, og der findes i dag systemer i drift inden for nogle af områderne. Der kan med fordel anvendes kendte teknologier fra industrien, blot skal man være opmærksom på de specielle krav som der er i hospitalsmiljøet og tilpasse systemerne hertil. En anden udfordring er på IT-siden, hvor man kører med forskellige systemer, som den indførte automation skal tilpasses. Samlet konklusion for arbejdet i delprojekt 3 Rigtig mange delprocesser i forbindelse med genbehandling af medicinsk flergangsudstyr vil i fremtiden kunne udvikles, så flere processer automatiseres. Der er flere forskellige brugbare teknologier i handlen og mange virksomheder er klar til at gå aktivt ind i at forsøge at bygge en større testopstilling /prototype op. Sundhedsvæsnet har stor fokus på effektivisering og forbedring af arbejdsmiljøet med afsæt i de store nye sygehusbyggerier. Både industrien og sundhedsvæsnet er presset økonomisk, hvorfor begge parter skal være villige til at gå ind i et udviklingssamarbejde, hvis automatiseringen af sygehusprocesserne skal blive en realitet. OPI projekter (offentlig og privat samarbejde) kunne være vejen til udvikling og implementering. For at opnå en effektiviseringsgevinst der kan ses på bundlinjen er det en forudsætning at genbehandlingsenhedens har en vis størrelse. Stort set alle store sygehusbyggerier tænker centralisering ind i forhold til de sekundære ydelser. Så også her vil det give mening at tænke automatisering. DEFU STEPP projektet har kastet bolden op. Vi efterlyser et langsigtet perspektiv på investeringer, således at udviklings-, etablerings- og driftsudgifter indgår i den samlede vurdering. 16

17 Bilag I - Kommissorium DEFU STEEP/Delprojekt 3 Titel Med udgangspunkt i DS , 2. udgave af (Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr ) har gruppen arbejdet med automatisering af delprocesser i en central genbehandlingsenhed. Kravene til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr i kapitel 12 omtalte aktiviteter; optælling, sortering, forbehandling, mekanisk rengøring, desinfektion og tørring samt automatisk kontrol af renhedsgraden på instrumentets overflader og svært tilgængelige områder efter godkendt mekanisk rengøringsproces. Deltagere Hanne Tange, Funktionsleder Genbehandlingsenheden Odense hanne.tange@ouh.regionsyddanmark.dk, telefon: Ole Neckelmann, Adm. Direktør, TriVision A/S okn@trivision.dk, telefon: Kim S. Rasmussen, R & D Manager, KEN A/S ksr@ken.dk, telefon: , Mette Helmig von der Osten, konsulent/hygiejnesygeplejerske, Alectia mhos@alectia.com, telefon: Poul Fuglsang, Adm. Direktør, Gibotech pf@gibotech.dk, telefon: Arbejdsmetode I henhold til projektets opgaveformulering er opgaven kompleks hvorfor den samlede målformulering opdeles i underaktiviteterne. De respektive delaktiviteter identificeres og beskrives i separat dokument; Flowbeskrivelse. I flowbeskrivelsen angives hvilken teknologi, der er interessant for den respektive aktivitet. Derudover foretages en subjektiv vurdering af hvor stor risiko der er for kvalitetsbrist ved den eksisterende metode samt en subjektiv vurdering af hvor stor en arbejdsbesparende gevinst den respektive teknologi vil kunne medføre. Med afsæt i ovenstående udvælges delelementer for videre udvikling og afprøvning. 17

18 De respektive delaktiviteter beskrives i separate dokumenter hvori en tidsplan for delelementets gennemførsel ligeledes noteres. Afhængig af delaktiviteten sammensættes udvides projektgruppen med relevante deltagere. Afgrænsninger Projektet tager afsæt i håndtering af instrumentbakker som udelukkende indeholder genanvendelige kirurgiske instrumenter. Referencer DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. 18

19 Bilag II - Arbejdsprocessen for delprojekt 3 i detaljer I marts måned 2010 bliver der givet grønt lys for, at DEFU-STEPP kan starte op. Alle partnere i projektet underskriver en erklæring om deltagelse som partner og kommitter sig hermed til at følge de regler og retningslinjer, som dette indebærer. Alle parter underskriver også en samarbejdsaftale vedrørende Welfare Tech Regions delprojekt 2 Den fuldautomatiske sterilcentral og procedurepakning. De indledende faser starter m.h.p. at finde relevante emner og sammensætte arbejdsgrupper med dertilhørende relevante kompetencer. Den 4. juni 2010 indbydes alle deltagere til Kick Off møde. Formålet med mødet er at lære hinanden at kende og afdække tilstedeværende kompetencer. Workshop 1 afholdes den 23. september 2010 på Sønderborg Sygehus. Alle deltagere får her en mulighed for at se, hvordan man arbejder i praksis på en sterilcentral og en god diskussion omkring nuværende praksis følger. Der viser sig hurtigt et behov for at deltagere udenfor hospitalsmiljøet skal klædes bedre på. Derfor afholdes den 18. november 2010 en fagdag, hvor konsulent Pia Hilsberg underviser i emnet Genbehandling af kirurgisk flergangsudstyr. Den 25. november 2010 afholdes endnu en fagdag på Teknologisk Institut med det formål at indhente viden om de teknologiske løsningsmuligheder, der er indenfor automatisering /robotisering af området. Endvidere lægger de forskellige deltagere sig fast på det emne, de finder mest interessant. Dette fører frem til en afklaring af, hvilke delprojekter DEFU-STEPP projektdeltagerne kan arbejde videre med i resten af projektperioden. Der overvejes endnu engang om de nødvendige kompetencer er til rådighed og der åbnes op for evt. at få flere deltagere ind i delprojekterne. I februar 2011 arrangeres en 1-dags tur til sterilcentralen på Akershus Universitetssygehus i Oslo. Her er en af de mest moderne sterilcentraler for nuværende. De indledende faser er nu afsluttet og de forskellige delprojekter træder i arbejdstøjet. Delprojekt 3 afholder det første møde den 3. marts 2011, hvor Alectia ved Mette Helmig er vært. Mødet starter med et studiebesøg på Gentofte Hospital. Her ses på sterilcentralens procedurer før og efter vaskemaskinerne. Formålet er visuelt at konkretisere delprojektets afgrænsning. Herefter afholdes det egentlige møde i Teknikerbyen. Gruppen bliver enige om, at en beskrivelse af flowet kan være en opstart. Ud fra dette flow skal gruppen så konkretisere det egentlige delprojekt. En afgrænsning kunne være fotografering og optælling af instrumenterne. Der udarbejdes et udkast til kommissorium og det besluttes, at TriVision kommer på besøg på 19

20 OUH den 17. marts 2011 for at se på skyllerummet og muligheden for at opstille en evt. prototype til fotografering og optælling af instrumenter. Der findes gamle udgåede instrumenter frem, som TriVision kan bruge i forbindelse med udvikling af prototypen. Gruppen diskuterer, om der evt. skal tilføjes flere kompetencer. Dette arbejdes der videre med. Den 14. april 2011 afholdes 2. møde i Delprojekt 3 på OUH ved Hanne Tange. Mødet starter med en rundvisning på sterilcentralens genbehandlingsenhed. Herefter afholdes det egentlige møde. Delprojekt 3 kommer til at omhandle fotografering og optælling af instrumenter indleveret i skyllerummet. Visionsystemet skal udvikles til dette. Der kan blive tale om at udvide det konkretiserede område til også at frasortere instrumenter med en robot ud fra et defineret gribepunkt. Dette kræver, at Gibotech kommer med på banen. Det besluttes at rette henvendelse til Gibotech. Der opstilles mål, tids- og handleplan og det besluttes at gruppens deltagere skiftes til at afholde møde, udsende dagsorden og skrive referat. Forslag til kommissorium diskuteres. Den 26. maj 2011 indkaldes igen til fagdag i DEFU-STEPP. Mødet afholdes på Gentofte Hospital, hvor deltagerne får mulighed for at se de tiltag, der er gennemført for at automatisere sterilcentralen. Herefter følger et indlæg og workshop med introduktion af ideudviklingsværktøjer, som Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse står for. Dagen rundes af med en kort redegørelse af de forskellige delprojekters status. Den 16. juni 2011 afholder delprojekt 3 møde på KEN ved Kim Rasmussen. Poul Fuglsang fra Gibotech bydes velkommen i arbejdsgruppen. Mødet starter med rundvisning på KEN fabrikken. Tidsplanen holder med hensyn til opstilling af en fysisk demo til fotografering, optælling og nu sortering af instrumenterne i skyllerummet på OUH. Projektet er udvidet m.h.p. at udvikle en robot, der kan gribe instrumenterne ud fra et defineret gribepunkt. Gibotech vil undersøge muligheden for stregkodemarkering på instrumenterne. Andre delaktiviteter diskuteres og der er bred enighed om, at kontrol af renhedsgraden kunne være interessant at tage fat. Det aftales at invitere Universitetsfolk/PhD-studerende indenfor til præsentation af problemstillingen og høre deres ideer til eventuel udvikling. Den 15. september 2011 mødes delprojekt 3 hos Gibotech ved Poul Fuglsang. Mødet starter med en kort rundvisning af firmaet. Herefter gøres status på projektet. Prøveopstilling er næsten klar. Få detaljer skal rundes af mellem TriVision og Gibotech. Det besluttes, at der sendes instrumenter til en udenlandsk leverandør m.h.p. at få lavet en stregkodemarkering. Herefter kan de markerede instrumenter testes med hensyn til vask og autoklavering og økonomi kan beregnes. Der er enighed om, at tiden ikke umiddelbart er inde til, at restproteintest indgår i det nuværende projekt. Der er enighed om, at det vil give mening at tale restproteintest 20

21 generelt i forhold til produktionsmæssig kvalitetssikring. Det undersøges, om der findes interessenter for et sådant projekt. Den 27. oktober 2011 afholder Delprojekt 3 møde hos TriVision ved Ole Neckelmann. Mødet starter med en kort præsentation af TriVision. Herefter gøres status på demo installationen, som forventes opstillet på OUH i november. Den 17. november 2011 afholdes møde i DEFU-STEPP projektet på Institut for Teknologi og Innovation, SDU. Der afholdes workshop om fremtidens sterilcentral. Der bliver tænkt stort, men samtidig realistisk. De forskellige delprojekter giver en kort præsentation af deres arbejde og planer. Dagen afsluttes med en forventningsafstemning. Den 12. juni 2012 afholder delprojekt 3 møde hos Alectia. Her revideres flowbeskrivelsen. Det konkluderes, at der p.t. ikke findes en optimal løsning hverken inden for vision, RFID eller stregkoder, men at det forventes at en kombination af flere kunne komme på tale og at teknologien på et tidspunkt vil være moden hertil. Gruppen skal i det sidste halvår af projektet arbejde videre med en (intern) rapport, der afdækker muligheder og problemer ved en fuldautomatisk sterilcentral ( i nyt byggeri eller rent generisk). Der skal skrives en artikel til et fagblad der opsummerer resultater, muligheder og barrierer. Den 10. september 2012 afholdes et kort møde i Delprojekt 3 inden det fælles møde i DEFU- STEPP projektet. På fællesmødet gives en afrapportering af de forskellige delprojekter og der laves en workshop omkring forretningsudvikling. Projektet nærmer sig sin afslutning med en afsluttende konference den 7. februar

22 Bilag III - Testforsøg TriVision A/S I samarbejde med TriVision A/S, Gibotech A/S og Hanne Tange fra OUH. På OUH blev der stillet et lille transportbånd op med et dertil hørende visionsystem til identifikation og optælling af instrumenter. Opstilling Opsætningen består af et transportbånd med en lysplade placeret under et kamera efterfulgt af en udskyder. Instrumenterne lægges én efter én på det kørende bånd, som transporterer instrumenterne hen over lyspladen hvor kameraet bliver trigget og der tages et billede af instrumentet. Billedet bliver behandlet af visionsystemet der er installeret på en tilhørende computer. Her bliver det bestemt om instrumentet skal sorteres fra eller godkendes. Udskyderen, vist på billedet til højre, vil dreje armen enten til højre eller venstre, afhængigt af resultatet fra visionsystemet. Kørsel Før der køres instrumenter på båndet, skal der indtastes en recept på computeren. En recept består af en række instrumenter og en angivelse af antallet af forekomster for hvert af disse instrumenter. Hvis recepten ikke findes i systemet skal brugeren indtaste et ID for hvert instrument. Hvis et instrument-id ikke kendes, så skal der indtastes oplysninger om instrumentet, som type, navn osv. Hvis instrumentet allerede er blevet brugt i en anden recept før, så skal der kun tastes instrument-id. Hvis recepten er blevet brugt før, så skal der kun indtastes receptnummeret (eksempelvis ved en stregkodelæsning) og systemet er klar til brug. Automatisk oplægning af instrumenter I testforsøget er instrumenterne blevet manuelt lagt på båndet. Det har været overvejet at anvende automatisk optagning af instrumenter fra instrumentbakke op på transportbåndet ( binpicking ). En automatiseret oplægning er imidlertid en af de vanskeligste opgaver i robotverdenen og en generisk løsning findes fortsat ikke. Bin-picking er vanskelig af flere grunde, da 22

23 emnerne ofte vil være filtret ind i hinanden. Endvidere er det vanskeligt at bestemme hvor der skal gribes på hvert instrument, da instrumenterne endnu ikke er blevet genkendt og instrumenterne er placeret i instrumentbakken. Ydermere vanskeliggøres gribeprocessen af at instrumenter med bevægelige dele ofte skal være udslået (se senere). Oplæring Instrumenterne placeres på båndet og kører hen over lyspladen og kameraet tager et billede. Hvis instrumentet genkendes, fjernes der en forekomst fra recepten og næste instrument er klar til at blive analyseret. Hvis instrumentet ikke genkendes, vil billedet blive gemt og ved endt kørsel vil brugeren blive bedt om at angive hvilket instrument det er på billedet. Alle de instrumenter der ikke blev genkendt, bliver nu kørt igennem systemet på samme måde som før, og hvis der er instrumenter, der ikke bliver genkendt i denne kørsel, vil de blive behandlet på samme måde som før. Der gemmes nu endnu et billede af samme instrument i databasen og der vil dermed være flere billeder at sammenligne med ved næste kørsel. Instrumentet kan være blevet lagt spejlvendt eller på siden, og vil derfor ikke kunne genkendes fra det oplærte billede. Efterhånden som der kommer flere billeder i databasen vil alle sider af instrumentet blive genkendt Overside Underside Højre side Eksempel på pincet set fra fire sider Venstre side 23

24 Håndtering af bevægelige dele Da der kan være instrumenter med bevægelige dele, som vil give forskellige former på billedet alt efter delenes position, vil det være vanskeligere at genkende instrumenter der bliver vilkårligt lagt på båndet. Derfor er det besluttet, at sakse og andre instrumenter med bevægelige dele bliver slået helt ud når de lægges på båndet. Dette giver et ens billede hver gang de lægges på båndet, og der vil ydermere komme flere detaljer af instrumentet med i en udslået saks end hvis den ville komme ind i lukket tilstand. Helt lukket saks Lidt åben saks Næsten helt udslået saks Helt udslået saks Eksempler med samme saks i forskellige åbningsgrader. På længere sigt vil det være muligt at udvide visionkontrollen på en måde så hver enkelt bevægelig del behandles separat. Det vil give en større valgfrihed i oplægningen af emnerne. Dog skal det erindres at emnerne af vaskmæssige årsager ofte skal åbnes alligevel. 24

25 Eksempel på kørsel af vision program Programstart. Scan stregkode for at indlæse recept. Hvis stregkoden findes i databasen indlæses instrumenterne i recepten. Der er indlæst 2 instrumenter fra recepten. 1 pincet og 1 saks. Pincetten fra listen er matchet og der skal kun findes 1, så den fjernes fra listen af ikke optalte instrumenter. Saksen kan ikke matches, så billedet gemmes og brugeren kan manuelt matche med instrument fra listen. 25