Udkantsdanmark flytter rundt

Transkript

1 # august 2013 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV konferenen ivæ-ce 2013 rksætters vej til kapital Arrangeret af: Hvorfor lykkedes det for nogle iværksættere at skaffe kapital? Er Crowd-funding, netværksfinansiering eller måske noget helt tredje vejen frem? Har vi brug for endnu flere muligheder for risikovillig kapital til håbefulde iværksættere? Få svarene på konferencen En iværksætters vej til kapital d.16. august 2013 på Christiansborg. Læs mere på danskerhverv.dk side 2 Lettere vilkår for socialøkonomi > Fra 5. til 6. gear Myndighederne sjuskede > > 10 > 16 Sol og serviceeksport Udkantsdanmark flytter rundt Forskellen mellem de danske kommuners evne til at løse såkaldte udkantsproblemer er øget med 20 procent over de seneste fem år. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Af Anne Birkelund og Kristian Kongensgaard Dansk Erhverv har for årene 2007 og 2012 kigget på 10 parametre for, hvordan landets kommuner placerer sig, når det drejer sig om kriminalitet, overførselsindkomster, befolkningens uddannelse og varigheden af arbejdsløshed. Over den femårige periode er forskellen den bedste og den dårligst stillede femtedel øget med 20 procent fra 2007 til Ser man på den tredjedel af kommunerne, som var dårligst stillet i 2007, er det i 12 af dem gået fra slemt til værre. Særligt Lolland, Ishøj, Brøndby og Langeland skiller sig ud: De fire kommuner var alle blandt de 10 dårligst placerede i og har alle oplevet en forværring siden da. Hjørring er højdespringer Samtidig har en række kommuner formået at bevæge sig markant op ad listen. Hjørring er den kommune, som har bevæget sig længst i positiv retning, da kommunen har forbedret sig på 8 ud af de 10 parametre. Men også Samsø, Gentofte, Furesø og Gribskov har bevæget sig flot. Kommunerne kan selv gøre meget for at bevæge sig op eller ned, og her er deres interesse for erhvervslivets forhold vigtige. Det gælder blandt andet om at sikre, at kommunen har en god digital og fysisk infrastruktur, så det er attraktivt at drive virksomhed. Men der skal også være gode muligheder for, at folk kan få passet deres børn, mens de går på arbejde. Der skal udliciteres mere til private virksomheder, så der kan spares penge, som kan bruges på noget andet, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Selv om de har mange odds imod sig, så klarer mange kommuner sig godt. For eksempel Hjørring, hvis borgmester i en artikel inde i bladet blandt andet giver dette gode råd til andre kommuner: Jeg er sikker på, at hvis du kan skabe forståelse for, at det er et fælles ansvar, og du kan få tandhjulene til at glide positivt sammen, så er du allerede nået langt. Forstadsdysten Sammenligner man tilsyneladende ens kommuner, som lå tæt i 2007, er der også eksempler på, at de udvikler sig forskelligt. Tre sammenlignelige kommuner omkring København er eksempelvis Herlev, Rødovre og Brøndby. De var henholdsvis nummer 88, 89 og 93 i Alle tre kommuner er beliggende i de københavnske forstæder med klassiske karakteristika som forstadskommuner. Herlev og Rødovre har imidlertid klaret sig bedre siden 2007 end Brøndby: Rødovre er steget fra en placering som nummer 89 til 72, og Herlev når fra 88 op på nummer 79. I samme periode rykker Brøndby tre pladser tilbage på listen til nummer 96, altså tredjesidst i landet. Foto: Kim Wendt. Der er også en provinsdyst i gang. Den kan man læse mere om inde i bladet på side 4-5, hvor også Hjørrings borgmester giver en forklaring på sin kommunes succes.

2 DANSK ERHVERV leder august 2013 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Hjørring har skabt en trend der gerne må blive megastor John Nassbitt formulerede i 80erne begrebet megatrends. En megatrend er kendetegnet ved at ramme os alle og forandre vores liv. Vi kan ikke gemme os for den. Men hvis vi er dygtige, kan vi gribe de menneskelige og forretningsmæssige muligheder. Det har de gjort i Hjørring. Kommunen befinder sig ellers i det såkaldte udkantsdanmark, som er negativt ramt af en af vor tids største megatrends: Urbaniseringen. Over hele verden flytter mennesker til storbyerne for at søge muligheder: Job, uddannelse, vækst, partnere med mere. Tendensen er også i Danmark, hvor især København oplever stor tilflytning og vækst. Hver måned er der cirka tilflyttere. Mange kommer fra udkantskommunerne. Det viser sig også i Dansk Erhvervs Kommuneindeks, som vi omtaler i denne avis. Indekset viser, at forskellene mellem landets kommuner er blevet større. Derfor er Hjørring Kommune så meget desto mere opsigtsvækkende. Kommunen har cirka indbyggere og er med en placering langt væk fra hovedstaden og Hamburg ikke den, som oplever de store gevinster ved urbaniseringen. Alligevel viser Dansk Erhvervs Kommuneindeks, at Hjørring er den kommune i Danmark, der har taget det største positive spring, når det drejer sig om at begrænse kriminalitet, højne befolkningens uddannelse og især at få folk væk fra offentlig forsørgelse og i job. Hjørring har på fem år flyttet sig op ad listen fra en 68. til en 31.plads. Hvordan? Nøglen har været en fokuseret indsats for at få folk i arbejde. Et tæt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og kommunen har været afgørende, forklarer borgmester Arne Boelt i artiklen på side 4: Vi bor i en landsdel, hvor vi taber arbejdspladser, og vi har befolkningstilbagegang - derfor er vi nødt til at være bedre end landsgennemsnittet. Kimen til det er at få folk i arbejde. Hjørring viser, at kommunerne ved egen indsats kan komme meget langt. Kommunen er et eksempel på positivt samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsliv. Det må gerne blive en trend og helst en megastor af slagsen i Danmark. Hjørrings bemærkelsesværdige præstation bør give anledning til studiebesøg af kommunale topembedsmænd fra hele landet. Ikke bare for deres egen skyld, men for borgernes og Danmarks. konference En iværksætters vej til kapital Danmark er et af de lande, hvor færrest realiserer drømmen om at blive iværksætter. Det problem sætter konferencen En iværksætters vej til kapital spot på. Fredag den 16. august 2013, kl Sted: Fællessalen på Christiansborg. Iværksætteri er for alvor kommet på den politiske dagsorden. Vi skal have flere iværksættere og udnytte det uforløste iværksætterpotentiale, vi har i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor færrest realiserer iværksætterdrømmen. En af årsagerne er, at det er vanskeligt at skaffe den fornødne risikovillige kapital i Danmark på trods af, at der rent faktisk findes mange muligheder: Hvorfor lykkes det for nogen iværksættere at skaffe kapital? Er Crowd-funding, netværksfinansiering eller måske noget helt tredje vejen frem? Har vi brug for endnu flere muligheder for risikovillig kapital til håbefulde iværksættere? Disse spørgsmål og meget mere vil være i fokus på konferencen En iværksætters vej til kapital med indlæg, oplæg og debat ved: Christian Motzfeldt - direktør, Vækstfonden. Asger Aamund - direktør, debattør og iværksætter. Jarl Rosenlykke - CEO, Ultimate Manager. Jørgen A. Horwitz - direktør, Finansrådet. Trine Bramsen - IT- og innovationsordfører, Socialdemokraterne. Ingrid Stage - formand, Akademikerne. Merete Eldrup - CEO, TV2 og tidligere formand for Vækstteam for de kreative erhverv. Søren Friis Larsen - markedsdirektør, Dansk Erhverv. Moderator: Tine Aurvig-Huggenberger, direktør, Kreativitet & Kommunikation - brancheforeningen for rådgivende kreative erhverv. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt til Mads Hersbøll: Mads.Hersboll@ft.dk Telefon: Tilmeldingen skal indeholde navn, stilling og organisation. Sidste frist er mandag den 12. august Arrangører Dansk Erhverv. Finansrådet. Socialdemokraterne. Akademikerne. Tine Aurvig-Huggenberger. UDGIVES AF Børsen 1217 København K Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund Christian Motzfeldt. Asger Aamund. Jarl Rosenlykke. Jørgen A. Horwitz. T F info@danskerhverv.dk design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2013 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Annoncesalg: T Trine Bramsen. Ingrid Stage. (Foto: Rie Neuchs). Merete Eldrup. (Foto: Miklos Szabo). Søren Friis Larsen.

3 DANSK ERHVERV serviceeksport august 2013 S 3 Ældrepleje som eksportartikel til Kina Det var et nybrud for dansk systemeksport, da den socialøkonomiske virksomhed Danske Diakonhjem fornylig underskrev den første kontrakt om at wudvikle og drive plejehjem i Kina. Af Johannes Bøggild og Kristian Kongensgaard Kineserne har længe interesseret sig for den danske ældrepleje, men indtil for nylig er det blevet ved interessen og hensigtserklæringer. Til november 2014 står der imidlertid et dansk inspireret og dansk ledet plejehjem færdigt i Shanghai. Det er på den baggrund, at direktøren for den selvejende organisation Danske Diakonhjem, Emil Tang, og administrerende direktør for Shanghai Yiheyuan Elderly Service Center, Mr. Zhou, har underskrevet en aftale om, at Danske Diakonhjem skal udvikle og drive plejehjem og plejeboliger i Shanghai. Vi er meget glade for aftalen og ser store muligheder i Kina. Gennem mere end et år har vi haft drøftelser med forskellige kinesere, og det største potentiale fandt vi i aftalen med Mr. Zhou, fortæller Emil Tang. 350 millioner kinesere over 60 år Der er derfor tale om et nybrud for dansk systemeksport. Aftalen har en så principiel karakter, at økonomiog indenrigsminister Margrethe Vestager var til stede, da aftalen blev underskrevet. Der er et stort potentiale i den danske systemeksport, for i Kina står man med en kæmpe udfordring. Befolkningen bliver ældre, samtidig med at de som en konsekvens af étbarns politikken ikke længere kan blive plejet hjemme. I 2025 vil cirka 350 millioner kinesere være over 60 år. Vi håber, at denne aftale bliver et brohoved for eksport af velfærdsteknologi til Kina og andre markeder. Tilsvarende er der et enormt potentiale på vores nærområder i Europa. Men det forudsætter, at vi styrker de nationale aktører på hjemmemarkedet, hvis vi for alvor skal gøre os håb om at få gang i velfærdseksporten, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Forberedt på overraskelser Emil Tang er naturligvis forberedt på, at der vil være stor forskel på at drive ældrepleje i Kina sammenlignet med Danmark: Selv om vi er i fuld gang med at sætte os ind i forholdene i Kina og er nået langt, så er jeg også forberedt på, at der kommer overraskelser. Det vigtigste er, at vi er godt rustet til at tackle dem. Om kort tid tager to af vores medarbejdere til Kina for at få et indblik i, hvad der er virkelighed og dagligdag på flere af de mange plejehjem, vi har besøgt. Det skal Danske Diakonhjem Det er en non-profit organisation, der driver 60 institutioner i Danmark, herunder plejehjem, friplejehjem, bofællesskaber og hospicer. Den selvejende organisation ledes af Emil Tang, der også er formand for brancheforeningen Selveje Danmark i Dansk Erhverv. så danne grundlag for, hvilken kinesisk-dansk løsningsmodel, vi skal stile efter, fortæller han. Emil Tang understreger, at han ikke går ind i projektet med det formål ensidigt at vise kineserne, hvordan den kage skal skæres. Han forventer også at lære noget af kineserne: Som eksempel tilbringer kineserne meget tid sammen, hvor de er mange. Mulighederne herfor vil i høj grad komme til at præge indretningen af det nye plejehjem. Det betyder blandt andet, at beboerne kan hjælpe hinanden på mange måder, og det burde vi kunne lære noget af. Vi håber, at denne aftale bliver et brohoved for eksport af velfærdsteknologi til Kina og andre markeder. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Raske og syge mellem hinanden Emil Tang regner med, at procent af de medarbejdere, der skal ansættes, vil være ufaglærte. Danske Diakonhjem har indgået en aftale med social- og sundhedsassistentskolen i Silkeborg samt professionshøjskolen VIA om at stå for en del af deres uddannelse: Sammensætningen af personalets kompetencer bliver noget anderledes end i Danmark. Hvor det kun er de meget plejekrævende, der bliver visiteret, skal vi være forberedte på, at beboerne består af raske og syge Det dansk-kinesiske samarbejde om ældrepleje Mr. Zhou opfører i tæt samarbejde med Danske Diakonhjem - DD og KFP Arkitekterne et plejecenter med plads til 400 beboere. Plejehjemmet påtænkes opført i dansk standard i forhold til indretning og boligstørrelser. Plejehjemmet indrettes i små familieenheder med cirka beboere i hver enhed. Endvidere bygger Mr. Zhou senior/ældreboliger i tilknytning til plejehjemmet. DD skyder ikke penge i byggeriet. DD skal stå for ledelse, ansættelse og uddannelse af personale samt den daglige drift af plejehjemmet og ældreboligerne. Byggeriet forventes påbegyndt 1. september 2013 og stå klar til indflytning 1. november mellem hinanden. Så må vi hen ad vejen vurdere, hvilke kompetencer personalet skal løftes fra og til. I Kina er det folks egen sag at bo rimeligt i alderdommen. Staten sørger for de fattigste på et niveau, vi skal rigtig mange årtier tilbage for at finde i Danmark. Om plejehjemmet vil blive ledet af kinesere eller danskere er ikke afgjort endnu: Det vil afhænge af, hvem der har de bedste kompetencer. Siden plejehjemsprojektet kom frem i offentligheden har vi fået rigtig mange uopfordrede henvendelser om job. Både fra danskere og kinesere bosiddende i Danmark, slutter Emil Tang. Kontrakten om at udvikle og drive plejehjem i Kina blev underskrevet hos Dansk Erhverv. På billedet ses blandt andre den administrerende direktør for Shanghai Yiheyuan Elderly Service Center, Mr. Zhou, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, direktør Emil Tang - Danske Diakonhjem, og direktør Christian Ingemann - Dansk Erhverv. Foto: Jesper Brønnum.

4 DANSK ERHVERV POLITIK august 2013 S 4 Hjørring - på vej mod toppen Højdespringeren i Dansk Erhvervs kommuneindeks er den nordjyske kommune Hjørring, der har rykket sig fra den nederste tredjedel til den øverste tredjedel på skalaen. Forklaringen ligger særligt gemt i et stærkt fokus på arbejdsmarkedsindsatsen, vurderer borgmester Arne Boelt (S). politik Af Dorthe Pihl Der er ikke noget, der hedder, at det kan jeg ikke, i borgmester Arne Boelts verden: Når der af og til havner klagesager på mit bord med borgere, der af forskellige grunde ikke mener, at de kan påtage sig et arbejde, så er det i de fleste tilfælde et spørgsmål om at ændre en indstilling i hovedet på folk. Medmindre vi taler om decideret handicappede eller psykisk syge, er der i min verden ikke noget, der hedder, at man ikke kan arbejde 22 kilometer væk fra sin bopæl eller ikke kan opkvalificeres til at varetage nogle nye opgaver. Hvis du siger, at det kan jeg ikke, så må vi finde ud af, hvad du så kan, siger han i forbindelse med Hjørring kommunes flotte spring fra nummer 68 på Dansk Erhvervs kommuneindeks til en 31. plads. Samarbejde er et nøgleord Borgmesteren er ikke i tvivl om, at Foto: Colourbox. viljen til i fællesskab at løse kommunens udfordringer med at få skabt flere arbejdspladser og få borgere fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse er afgørende for kommunens markante bevægelse op ad listen: Vi bor i en landsdel, hvor vi taber arbejdspladser, og vi har befolkningstilbagegang - derfor er vi nødt til at være bedre end landsgennemsnittet. Kimen til det er at få folk i arbejde. De sidste tre år har vi haft et stærkt fokus på at få opkvalificeret borgerne og udredt kompetencer og muligheder, så flest muligt bidrager til samfundet, påpeger den nordjyske borgmester og fortsætter: I 2008 holdt jeg en række møder med erhvervslivet i kommunen og jobcentrene om, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at flest mulige borgere i kommunen er i beskæftigelse. Jeg har appelleret meget til, at det lokale erhvervsliv tager deres del af ansvaret for eksempelvis at tilbyde skåne- og fleksjob. De fleste steder er der en telefon, der skal besvares, blomster der skal vandes eller en kantine, der skal rengøres. Måske er der ikke bundlinje i det med det samme. Men med opkvalificering og større selvtillid hos medarbejderen er det en god investering på længere sigt. Omvendt forpligter vi os så til at lytte til og opkvalificere folk i forhold til, hvad erhvervslivet har brug for. Viljen blandt erhvervslivet var overordentlig positiv: Selv de lokale banker var villige til at tage nogle medarbejdere ind bare 15 timer om ugen. Når de tidligere arbejdsløse kommer ud og oplever, at de kan bidrage med noget, er det guld værd. Det handler om ikke at slå større brød op, end du kan bage. Men små skridt kan gøre, at du finder ud af, at du sagtens kan mere, end du selv regnede med. Når folk begynder at tabe sig, så åbner der sig pludselig nogle helt nye muligheder for, hvilke job de kan varetage, fordi de ikke længere døjer med smerter i knæ, skuldre og andre led. Arne Boelt, borgmester, Hjørring Positivt indspark fra privat aktør For at klæde medarbejderne i de lokale jobcentre endnu bedre på til at få folk i arbejde, har kommunen valgt at samarbejde med en privat aktør. Dels underviser Falcks læger, psykologer og sygeplejersker de ansatte i jobcenteret i, hvordan de kan være med til at skabe motivation og udrede kompetencer for borgerne, og dels har de kørt forskellige udrednings- og sundhedsforløb for borgerne. En del af vores beskæftigelsesindsats handler om, at vi også tager fat på de borgere, der primært på grund af overvægtighed for eksempel ikke er i stand til at varetage et rengøringsjob på fuld tid. Men når folk så begynder at tabe sig, så åbner der sig pludselig nogle helt nye muligheder for, hvilke job de kan varetage, fordi de ikke længere døjer med smerter i knæ, skuldre og andre led. Vi kører også forløb med folk, der har et pille- Hjørring kommune er sprunget fra nr. 68 til nr. 31 på Dansk Erhvervs kommuneindeks. Borgmester Arne Boelt, Hjørring: Der er i min verden ikke noget, der hedder, at man ikke kan arbejde 22 kilometer væk fra sin bopæl. eller et alkoholmisbrug. Der er ingen tvivl om, at motion er en relevant faktor, der hjælper rigtig mange til at få overskud til overhovedet at overkomme et arbejde. Arne Boelt er også sikker på, at det er en fordel, at jobcentrene nu er en del af kommunerne frem for regionerne: Havde jobcentrene været en del af regionerne, er jeg ikke sikker på, at vi havde haft det gode og tætte samarbejde. Norge som nabokommune Borgmesteren fremhæver også det norske arbejdsmarkeds efterspørgsel på ikke mindst ufaglært arbejdskraft som en stor fordel: Vi har fem færgeruter til norske byer, så vi betragter nærmest dem som nabokommuner. Nordmændene er utroligt glade for de danske medarbejdere - de ufaglærte danskere er kendte for godt at kunne tænke selv. Det er nødvendigt, når de går rundt på de store byggepladser deroppe. Nordmændene er også glade for danskeres humor og jargon, så på den måde kan vi godt konkurrere med østeuropæerne. Et godt råd Ikke alle danske kommuner kan drage nytte af en tæt beliggenhed til Norge - hvad er borgmesterens råd til dem? Jeg er sikker på, at hvis du kan skabe forståelse for, at det er et fælles ansvar, og du kan få tandhjulene til at glide positivt sammen mellem det lokale erhvervsliv og kommunens jobcentre, så er du allerede nået langt, slutter han.

5 DANSK ERHVERV POLITIK august 2013 S 5 De rigtige udkantskommuner For at give et samlet billede af udkantsproblematikken i Danmark har Dansk Erhverv udarbejdet et kommuneindeks med 10 forskellige parametre for de 98 kommuners status. Indekset er opgjort for 2007, hvor den nye kommuneinddeling trådte i kraft, og for Af Kristian Kongensgaard Flere steder, som normalt betegnes som udkant, klarer sig bedre, end man skulle tro. Flere steder, som sjældent fremhæves som udkant, har større udfordringer, end man skulle tro. Det er en af hovedkonklusionerne i Dansk Erhvervs kommuneindeks. Overordnet set er det tydeligt, at man mange steder oplever en tilbagegang på de parametre, som indekset dækker over. Det er tilfældet i både Midtjylland, Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland. Omvendt går det fremad i Nord- og Østjylland og i Nordsjælland. Man finder særligt de mest udfordrede kommuner omkring Storebælt - Østfyn, Vestsjælland, Langeland og Lolland - samt enkelte andre steder. Den såkaldte rådne banan er derfor ikke helt en banan. Ligesom der er en forstadsdyst mellem kommuner, som det er beskrevet i artiklen på forsiden, er der også en provinsdyst : Sønderborg, Lemvig og Skive var også placeret tæt i 2007, men også disse kommuner har på de fem efterfølgende år udviklet sig meget forskelligt. Alle tre kommuner er klassiske provinsbykommuner, som ligger lidt væk fra større regionale centre. Sønderborg, Skive og Lemvig var placeret som henholdsvis nummer 30, 31 og 36 i Lemvig er den eneste af de tre kommuner, der har oplevet en samlet, positiv udvikling fra en 36.-plads i 2007 til nr. 24 i Omvendt ser udviklingen ud i Skive og Sønderborg: Mens Skive faldt lidt til nummer 37 fra nr. 31, har Sønderborg taget en større tur nedad ranglisten fra plads nr. 30 til 66. Valg af parametre i kommuneindekset Parameter Fuldtidspersoner på matchkategoriserede ydelser (dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse) Udgifter til samtlige offentlige ydelser (samme som ovenstående plus førtidspension, efterløn og fleksjob) Varighed af gennemsnitligt dagpengeforløb Varighed af gennemsnitligt kontanthjælpsforløb Andel af befolkningen uden for den arbejdsduelige alder Den forventede middellevetid for 0-årige Gennemsnitligt antal uddannelsesår ud over grundskolen Antal jobopslag Anmeldte tyverier og indbrud Anmeldte voldsforbrydelser Høje-Taastrup Fredericia Kalundborg Nyborg Esbjerg Odsherred Morsø 70 Side 11/11 88 Køge Dansk Erhvervs kommuneindeks Udvalgt fordi Antallet af personer på sociale ydelser i et givent område er en god indikator på områdets generelle, sociale tilstand Alene antallet af modtagere af sociale ydelser fortæller dog ikke hele historien, idet også udgiftsniveauet er centralt; visse ydelsestyper er jo mere omfattende end andre Udgifterne er vigtige for kommunen / den offentlige kasse; på et mere personligt plan og som en indikator på bl.a. erhvervsudviklingen i et område er varigheden af almindelige, midlertidige forsørgelsesforløb relevant Samme som ovenstående Den strukturelle udfordring med en skrumpende arbejdsstyrke primært som følge af en ældende befolkning Den forventede middellevetid for nyfødte er en indikator på to ting: En ældende befolkning og befolkningens sundhedstilstand; i områder med generelt ringere sundhedstilstand vil den forventede levealder jo være lavere Uddannelse er centralt, når det kommer til et områdes muligheder og evnen til at tiltrække og skabe nye arbejdspladser Antallet af nye jobs pr. indbygger viser udviklingen i det lokale erhvervsliv og påvirker indirekte (i det omfang jobbene bliver besat) også flere af de ovenstående parametre Et højt kriminalitetsniveau er en indikator på generelt, socialt forfald Samme som ovenstående For hver af de 10 kategorier kan scores mellem 0 og 100. Den kommune, der har de bedste forhold, får 0 point, og den, der har de dårligste forhold, får 100 point. Til sidst summeres scoren i de 10 kategorier, og den mulige minimumsscore er således 0, mens den mulige maksimumsscore er (Kilde: Dansk Erhverv). De 12 rigtige udkantskommuner Kommuner Placering 2007 Placering 2012 Lolland Ishøj Brøndby Langeland Kommunerne er udvalgt som de kommuner, der i 2007 var placeret i den dårligste tredjedel af indekset, og som i 2012 har opnået en endnu ringere placering. (Kilde: Dansk Erhverv). politik Indekset er konstrueret på baggrund af 10 parametre, som alle kommunerne er blevet scoret efter. Jo højere en score, desto større udfordringer. En negativ udvikling i scoren er således godt for den enkelte kommune, da det er et udtryk for, at udfordringerne bliver mindre.

6 DANSK ERHVERV velfærd august 2013 S 6 Socialøkonomiske virksomheder har behov for lettere markedsadgang Regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder er ved at lægge sidste hånd på sine anbefalinger til, hvordan disse virksomheder kan fremmes. Dansk Erhvervs og brancheforeningen Selveje Danmarks fælles repræsentant i udvalget ser problemer med en særlig selskabsform for socialøkonomiske virksomheder, men peger i stedet på en registrering, der giver ret til visse lettelser. VELFÆRD Af Kristian Kongensgaard Det er en hårfin balance mellem ønsket om at fjerne nogle barrierer for socialøkonomiske virksomheder uden samtidig at skabe andre problemer for helt almindelige kommercielt orienterede virksomheder. Det er imidlertid opgaven for erhvervsog vækstministeriets udvalg for socialøkonomiske virksomheder. Udvalget skal med udgangen af august 2013 komme med anbefalinger til, hvordan regeringen kan fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. I mange tilfælde har det offentlige nærmest ikke turdet samarbejde med socialøkonomiske virksomheder af frygt for at gøre noget forkert. Jon Krog, Dansk Erhverv/Selveje Danmark Nogen kunne måske fristes til bare at give disse virksomheder en række privilegier og så lyne mappen til for denne gang. Men sådan ser et af udvalgets medlemmer, Selveje Danmarks branchedirektør Jon Krog, der også repræsenterer Dansk Erhverv, ikke på det: Det bliver en balancegang, for der er også konkurrencemæssige hensyn at tage til andre virksomheder, der drives på helt almindelige vilkår. Men når det er sagt, så løser socialøkonomiske virksomheder væsentlige samfundsopgaver, blandt andet ved at beskæftige og udvikle marginaliserede borgere, så de kommer tættere på et normalt arbejdsliv. I mange tilfælde ville opgaverne ellers ikke blive taget op, siger han. konference Registrering knyttet til særlige hensyn Jon Krog forestiller sig heller ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at foreslå regeringen at oprette en helt ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder: De fleste af dem er i forvejen almennyttige fonde, som ikke bare uden videre kan ændres. Derimod kunne man forestille sig en registrering knyttet til særlige hensyn til socialøkonomiske virksomheder. Det kunne for eksempel være lettere markedsadgang for produkter og serviceydelser, så det offentlige mere smidigt kan handle med disse virksomheder uden altid at skulle igennem tidskrævende procedure og usikkerhed. I mange tilfælde har det offentlige nærmest ikke turdet samarbejde med dem af frygt for at gøre noget forkert, påpeger han. Jon Krog har stor ros til overs for udvalgssekretariatet, og især til formanden, den tidligere direktør i Novo Nordisk, Mads Øvlisen: Vi har i udvalget ikke bare diskuteret ud i det blå, men har kunnet støtte os til meget værdifulde analyser og udredninger, så vi har haft et fælles udgangspunkt. Mads Øvlisen er gået forrest og har udvist et meget stort engagement. Skal tage højde for flere faser I det 15 mand store udvalg har Mikkel Holmbäck også sæde. Han er administrerende direktør for Glad Fonden. Den begyndte i 1999 som verdens første TV-station, TV-Glad, for og med udviklingshæmmede. Siden er den udvidet med andre virksomheder inden for uddannelse, medier, køkken og cafédrift, design og Socialøkonomi - Sammen om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund Fredag den 27. september 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Mikkel Holmbäck, administrerende direktør for Glad Fonden: Der er behov for rene linier omkring ejerskabet. Så alle er klar over, hvem vi er, og hvilke betingelser vi arbejder på. Dagen byder på oplæg om samfundsværdien ved socialøkonomi, anbefalingerne fra regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder og best practice eksempler på innovative velfærdsløsninger fra både ind- og udland. Konferencens oplæg og deltagernes konkrete forslag skal give os alle en bedre forståelse af, hvordan vi sammen kommer videre med socialøkonomi og præger udformningen af fremtidens velfærd. Vi sætter beslutningstagere fra den frivillige, private og offentlige verden i stævne for sammen at finde svarene på, hvordan vi håndterer nuværende og fremtidige udfordringer på velfærdsområdet. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, på: find: Konference Socialøkonomi - Sammen om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund Sidste frist er fredag den 20. september teater med afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa. Mikkel Holmbäck har også kun lovord til overs for udvalgsarbejdet: Der har været konsensus om at ville det her og finde nogle fælles anbefalinger. Det har været et privilegeret udvalg med nogle fornuftige økonomiske rammer. Med hensyn til de politiske prioriteringer peger han også især på behovet for at finde nogle selskabsmæssige rammebetingelser, der passer til socialøkonomiske virksomheder - og især til at rumme den udvikling, de gennemløber: De går som regel igennem flere faser. Fra at starte på et spinkelt grundlag, både fagligt og økonomisk, men med indignation og vilje til at løse en social opgave, udvikler de sig ofte til foreninger og siden erhvervsdrivende fonde. Kommuner og andre myndigheder er desværre i høj grad præget af strukturelle barrierer og silotænkning, hvor nye innovative idéer kan være svære at trænge igennem med. Mikkel Holmbäck, Glad Fonden Behov for rene linier omkring ejerskabet Mikkel Holmbäck finder det også hensigtsmæssig, at socialøkonomiske virksomheder kan opnå en certificering, der blandt andet forudsætter, at overskuddet geninvesteres i virksomheden: Både for den socialøkonomiske virksomhed selv og dens samarbejdspartnere i kommuner samt andre virksomheder er der behov for rene linier omkring ejerskabet. Så alle er klar over, hvem vi er, og hvilke betingelser vi arbejder på. Glad Fondens administrerende direktør kunne også godt have tænkt sig nogle gode råd, da TV-Glad blev startet i sin tid: Der er behov for at få adgang til rådgivning om at drive socialøkonomisk virksomhed, og hvordan man samarbejder med kommuner og andre myndigheder. De er desværre i høj grad præget af strukturelle barrierer og silotænkning, hvor nye innovative

7 DANSK ERHVERV politik august 2013 S 7 Udvalget for socialøkonomiske virksomheder Udvalget er en udløber af Finanslovsaftalen for 2013, hvor et flertal i folketinget ønskede at sætte fokus på socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne defineres ud fra deres overordnede formål om at være almennyttige frem for at opnå profit til deres ejere eller partnere, og som hovedsageligt anvender deres overskud til sociale formål. Udvalget skal undersøge barrierer og muligheder for at etablere og udvikle socialøkonomiske virksomheder og komme med anbefalinger med udgangen af august Desuden skal udvalget udarbejde et udkast til lovforslag om en ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. Der er afsat 10 millioner kr. i 2013 og 15 millioner kr. i 2014 til at opbygge den nødvendige ekspertise og følge op på udvalgets anbefalinger. idéer kan være svære at trænge igennem med. Derfor bør der være øget fokus på at opnå mere positive tilgange til samarbejdsmulighederne. Dobbelt bundlinie Især er Mikkel Holmbäck indigneret over, hvor lidt der i virkeligheden gøres for at flytte marginaliserede borgere fra offentlig forsørgelse til også at yde noget: Når man udelukker nogen fra undervisning og kompetenceløft i stedet for at kvalificere dem på deres vilkår, udelukker man dem naturligvis også fra arbejdsmarkedet. Derfor skal der også tænkes nye former for uddannelse. Det gavner ikke kun de pågældende personer og samfundet, men også de socialøkonomiske virksomheder, de arbejder i. I forvejen er det en svær opgave for alle at drive en sund virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder har imidlertid en dobbelt bundlinie, hvor økonomien skal løbe rundt, og der skal løses en social opgave som det væsentligste. Men skal de arbejde på markedsvilkår, skal de stimuleres. Lige på webben Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Klik på QR-koderne med mobiltelefonens app og læs hele artiklen. Kommissions konklusioner holder stadig vand Der er rejst tvivl om Produktivitetskommissionens konklusioner på transportområdet. Dansk Erhverv støtter fortsat rapporten. Hver fjerde dansker handler via mobil og tablet Salg via mobile enheder har fået tag i danskerne. Ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at mere end hver fjerde dansker har købt varer via deres mobil eller tablet inden for de seneste 12 måneder. Rekordoptag ingen garanti for job og vækst Igen i år er der rekordoptag på de videregående uddannelser. I alt har unge fået deres studiedrøm opfyldt, og det er 4 procent højere eller flere end 2012, der også var rekordår. Dansk Erhverv roser de unge for deres valg. Nominér din virksomhed til Danmarks nye eksportkanon I 2006 sparkede Danmarks første kulturkanon gang i kulturdebatten. I år er turen kommet til debatten om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Derfor har Udenrigsministeriet bedt Mandag Morgen og TV2 og med Dansk Erhverv repræsenteret i udvælgelsespanelet om at udarbejde en kanon over de 30 største danske eksportbedrifter. Det danske sommerland er billigere end du tror Ny analyse fra Dansk Erhverv gør op med myten om, at det er dyrt for danskerne at holde ferie i Danmark. Tallene dokumenterer, at det ikke er økonomien, der skal afholde os fra at holde ferien i det danske sommerland. Høje danske priser får skylden for meget, og mange danskere kigger ofte på vejrudsigten, før de i sidste øjeblik beslutter, om ferien holdes i Danmark eller sydpå. Dansk Erhverv har kigget på en række aktuelle tilbud på rejser i henholdsvis Danmark og populære feriemål i Sydeuropa for fire personer i en uge. Det er billigere at opholde sig sydpå. Men rejseomkostningerne betyder, at Danmark bestemt er konkurrencedygtig, når man indregner samtlige udgifter ved en ferie for fire personer. Samtidig er der tidsfaktoren. Et fly sydpå skaffer dig naturligvis hurtigt til strandene. Men de, der vælger at køre til for eksempel Gardasøen, skal bruge mindst 20 timer hver vej på rejsen. Til sammenligning kan samtlige danske destinationer nås på ganske få timer i bil, bus eller tog, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv. Analysens resultater kan ses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Selveje Danmarks branchedirektør, Jon Krog, repræsenterer også Dansk Erhverv i regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder. Forbrugere har urealistiske forventninger til batterier Du kan ikke regne med, at batteriet til din bærbare eller din mobiltelefon kan holde meget længere end et år - især hvis du oplader forkert. Det fastslår Dansk Erhverv, som bakkes op af Forbrugerklagenævnet. Tallene i Dansk Erhvervs analyse viser, at det ikke er pengene, der skal afgøre, hvor vi tilbringer ferien. Foto: Colourbox.

8 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt august 2013 S 8 Fra 5. til 6. gear Handels- og ingeniørvirksomheden Brdr. Jørgensen Instruments A/S i Holte blev som de fleste andre ramt af finanskrisen i 2008, men har nu næsten genvundet sin volumen fra dengang og har et mål om at øge omsætningen med procent de næste par år med stort set samme medarbejderstab. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Henrik Jørgensen er 3. generation i Brdr. Jørgensen Instruments A/S, og var indtil starten af 2013 eneaktionær og direktør. Imidlertid ønskede han at få nye kompetencer ind, og Elo Kristiansen blev optaget som partner, direktør og mindretalsaktionær. De to kendte i forvejen hinanden særdeles godt fra bestyrelsesarbejde i BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation, hvor Elo Kristiansen i dag er formand. Henrik Jørgensen kom først ind i familievirksomheden for cirka 16 år siden. Han er oprindelig handelshøjskoleuddannet og arbejdede i en årrække i tøjbranchen: Jeg fik muligheden for at komme ind i familievirksomheden, og jeg ville gerne. I virkeligheden er der ikke den store forskel på at handle med tøj og instrumentløsninger. Det handler om at fokusere på forretningen, og for 90 procents vedkommende er det de samme kompetencer, der skal til, påpeger han. Ingen af de 7 banker var villige til at tage møde nr. 2 ude i virksomheden, så de kunne danne sig et indtryk. De sagde bare nej bag deres skriveborde. Elo Kristiansen Elo Kristiansen er civilingeniør og har cirka 20 års erfaring inden for salg og rådgivning af tekniske løsninger. Før partnerskabet i Brdr. Jørgensen Instruments var han divisionschef for afdelingen Process Engineering i virksomheden Hans Buch A/S. 7 banker sagde nej Selv om Brdr. Jørgensen Instruments er et velkonsolideret selskab, der trods finanskrise og andre konjunkturudsving altid har haft en sund drift og overskud, kneb det gevaldigt for en lang række danske banker at se potentialet i at finansiere optagelsen af en ekstern partner i virksomheden: Til trods for, at jeg ville finansiere en del af Elos indskud i virksomheden, var der 7 banker på stribe, der sagde nej, fortæller Henrik Jørgensen. Den 8., som var Jyske Bank, ville gerne være med. For fuldstændighedens skyld skal det understreges, at Nordea også var villig til at finansiere partnerskabet. Men vilkårene kunne ikke matche Jyske Banks. Elo Kristiansen betegner bankernes kreditklemme som dansk erhvervslivs største problem pt.: Jeg er meget forbavset over, hvor svært det er at låne penge til et ellers fornuftigt projekt. I vores tilfælde var risikoen minimal, blandt andet fordi Henrik skulle blive i virksomhedens ledelse. Men ingen af de 7 banker var villige til at tage møde nr. 2 ude Brdr. Jørgensen Instruments A/S Handels- og ingeniørvirksomhed med import og salg af elektronisk instrumentering og løsninger, primært til industri, energiforsyning, off-shore, lufthavne, meteorologiske institutter og forskning. Blev etableret i 1923 og kan således fejre 90 års jubilæum den 1. september Ejes og ledes i dag af 3. generation, som er Henrik Jørgensen, og med Elo Kristiansen som partner. Virksomheden har domicil i Holte. Ledelsen og den øvrige medarbejderstab er på 12 personer. i virksomheden, så de kunne danne sig et indtryk. De sagde bare nej bag deres skriveborde. Jeg tror desværre, at de enkelte bankrådgivere i mange tilfælde har alt for lidt forretningsmæssig forståelse, konstaterer han. At de 7 afvisende banker stillede alt for store krav til sikkerhed, understreges af, at Elo Kristiansen allerede efter 3 måneder havde tilbagebetalt 25 procent af den lånte kapital. Virksomheden er ikke til salg I de cirka 16 år, Henrik Jørgensen har ejet og ledet virksomheden, har han fået 4-5 seriøse forespørgsler på, om han ville sælge virksomheden. Det er aldrig kommet så vidt som til forhandlinger om prisen, for han har hidtil altid sagt pænt nej tak til at ville sælge: Det er spændende at drive virksomheden, og jeg er glad for arbejdet. Selv om jeg er 3. generation, føler jeg ikke en særlig forpligtelse til at videreføre Brdr. Jørgensen Instruments, blot fordi det er en familievirksomhed. Min forpligtelse ligger i at gøre det, der til hver en tid er bedst for virksomheden. I dag er Brdr. Jørgensen Instruments jo en helt anden virksomhed, end da min farfar og senere Foto: Marion Jørgensen. Henrik Jørgensen, til venstre, er 3. generation i Brdr. Jørgensen Instruments A/S, og har her i 2013 optaget Elo Kristiansen som partner, direktør og mindretalsaktionær.

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt august 2013 S 9 min far drev den. Ved etableringen i 1923 var det en mekanisk virksomhed, der fremstillede tandlægeudstyr. Efter 2. verdenskrig, hvor det var svært at skaffe mange produkter, udviklede det sig også til en agenturvirksomhed for udenlandske leverandører. Under min fars ejerskab blev 90 procent af virksomhedens aktiviteter, først og fremmest selve produktionsdelen, solgt fra i 1986, så det primært blev den handels- og ingeniørvirksomhed, vi kender i dag, fortæller Henrik Jørgensen. Ingen revolution Det var netop for at sikre virksomhedens fremtid, at han for cirka et halvt år siden tilbød Elo Kristiansen partnerskab: Vores værdier er meget ens, mens vores kompetencer er meget forskellige. Selv om vi juridisk set ikke ejer lige meget af virksomheden, så er vi i det daglige ligeværdige partnere, understreger Henrik Jørgensen, mens Elo Kristiansen nikker samstemmende. Jeg kunne se virksomhedens muligheder, men jeg havde ikke selv kompetencerne til at udnytte dem. Der bliver imidlertid ikke nogen revolution, fordi Elo er blevet partner i virksomheden. Det har vi også gjort helt klart for medarbejderne, så de trygt kan arbejde videre. Hensigten er at fintune virksomheden og gå fra 5. til 6. gear, forklarer Henrik Jørgensen. Elo Kristiansen kommer med en grundlæggende indsigt og viden om segmentet og skal gøre virksomhedens produktløsninger bredere og dybere. I den proces har han fra sine tidligere stillinger blandt andet rigtig gode erfaringer med at deltage på messer. Det er ellers en aktivitet, der har tradition for at afstedkomme indgående diskussioner i mange brancher om de forskellige messers relevans: Det er ressourcekrævende, men det giver værdi at deltage, både som udstiller og som gæst. Man får vedligeholdt den vigtige personlige kontakt med eksisterende kunder samtidig med mulighederne for at finde nye. Desuden kan vi holde os opdateret med både produkter, løsninger og markedet, siger han. Henrik Jørgensen nikker, men tilføjer: Jeg er helt enig, men i virksomheden har vi ikke hidtil haft den samme fokus på messer. Det har også været en af bevæggrundene til at få Elo ind i virksomheden. For os er det ikke et enten/eller i forhold til nettet. For konstant at være synlig på markedet er det også i vores branche meget vigtigt at være online. Som virksomhed skal du hele tiden tilpasse dig markedet, for ellers tilpasser markedet dig. Henrik Jørgensen Vi kunne ikke følge med Som stort set alle andre virksomheder og brancher blev også Brdr. Jørgensen Instruments ramt af finanskrisen i 2008: Vi kunne i forvejen ikke følge med efterspørgslen, og derfor var det heller ikke nogen langtidsholdbar situation. Virksomheden blev ramt, men en altid sund drift - også i årene derefter - gjorde, at virksomheden ikke skulle igennem afskedigelsesrunder. Før finanskrisen var væksten i omsætningen på procent om året, og i dag er væksten halveret til 5-6 procent. Virksomhedens volumen er nu næsten tilbage på niveau med 2008, siger Henrik Jørgensen. Det var især på det finansieringstunge salg af projektløsninger, Brdr. Jørgensen Instruments blev ramt: Derfor satser vi i dag på tre ben for at være så lidt konjunkturfølsomme som muligt: For det første en passende blanding af længerevarende projekter og dag-til-dag-leverancer af komponenter. Andelen af sidstnævnte er væsentligt større i dag end før finanskrisen. For det andet et bredere udvalg af leverandører og produkter, og for det tredje et dybere og bredere salg til ikke mindst eksisterende kunder. Det kunne godt resultere i helt nye segmenter, hvis det giver mening, påpeger Elo Kristiansen, mens Henrik Jørgensen sætter følgende ord på: De næste par år forventer vi at kunne øge omsætningen med procent i alt, og i løbet af 3-5 år regner vi med at få nye og flere agenturer ind. Vi skal blive dygtigere på systemsiden, og som blandt andet gerne skulle resultere i mere aftersale til eksisterende kunder. Måske vil opkøb af en virksomhed være en af vejene. Det er dog ikke aktuelt endnu, men mulighederne for opkøb er der, for mange virksomheder er pressede. Vi er tålmodige og træffer helst ingen kortsigtede beslutninger. Der er heller ikke umiddelbart behov for investeringer for at kunne realisere den ønskede vækst, blandt andet fordi det ikke skulle være nødvendigt, stort set, at øge medarbejderstaben. Brdr. Jørgensen Instruments er en virksomhed med dybt forankrede værdier i forhold til langvarige relationer til både kunder, leverandører og medarbejdere. Men som virksomhed skal du også hele tiden tilpasse dig markedet, for ellers tilpasser markedet dig. Vækst og virksomheder efter finanskrisen I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs SMV-medlemmer om blandt andet de positive vækstmuligheder, der tegner sig for dem. Følger kunderne med ud Spørger man til konkurrencevilkårene for Brdr. Jørgensen Instruments, får man dette svar: Som agenturvirksomhed er vores kunder naturligt nok hovedsageligt danske virksomheder. Det er en udfordring, når de flytter produktionsvirksomhed til udlandet, for der flytter desværre ikke så meget den anden vej. I det omfang, det kan lade sig gøre at følge med dem ud, når vores kunder etablerer sig i udlandet, gør vi det. Der er dog et hensyn at tage til de virksomheder, der har de samme agenturer som os på de udenlandske markeder. Men når det gælder konkurrence generelt, tager vi vort ansvar alvorligt. Det vil sige, at det skal være nemt at handle med os, og at vi tager kundernes problemer på os og løser dem. Det er ikke, når tingene kører, som de skal, at kunderne føler værdi. Det er, når der er problemer. Derfor er det først, når du ikke performer, at du lukker konkurrenterne ind, slutter Elo Kristiansen og Henrik Jørgensen. I Brdr. Jørgensen Instruments serviceafdeling har man blandt andet denne vindtunnel til at kalibrere måleudstyr til indregulering af ventilationsanlæg. Foto: Marion Jørgensen.

10 DANSK ERHVERV ERHVERVSJURA august 2013 S 10 Konkurrencemyndighederne sjuskede i klagesag om ulovlig offentlig støtte Både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet blev underkendt af Sø- og Handelsretten i en sag om påstået ulovlig offentlig støtte til en virksomhed. Retten gav myndighedernes dokumentation dumpekarakter. ERHVERVSJURA Af Kristian Kongensgaard Selv om en virksomhed skulle få en sag på halsen af konkurrencemyndighederne, fordi konkurrenter mener, at den har fået alt for favorable vilkår af de lokale myndigheder, er udfaldet ikke givet på forhånd. Konkurrencemyndighederne har i hvert fald fået besked på at gøre deres hjemmearbejde noget grundigere. I en sag, som fornylig blev afgjort af Sø- og Handelsretten, blev det slået fast, at Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet havde sjusket med den dokumentation, der lå til grund for deres afgørelser. Sagen drejede sig om, hvorvidt Tårnby Kommune havde udlejet en ejendom til en virksomhed i bådbranchen til en lavere leje end markedslejen og derved havde ydet offentlig støtte i strid med konkurrenceloven. Lejemålet blev indgået i 2004 med en såkaldt trappeleje begyndende med kr. om året og stigende med kr. om året indtil kr. Derefter skulle lejen forhøjes med 3 procent hvert år. Krav om efterbetaling på kr. Det var en konkurrerende bådvirksomhed på Amager, der i 2008 klagede til Konkurrencestyrelsen over, at lejens størrelse var konkurrenceforvridende. Konkurrencestyrelsen undersøgte, om lejen var rimelig. På baggrund af Erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv, belyser aktuelle erhvervsretlige emner set fra medlemsvirksomhedernes synsvinkel. en vurderingsrapport fra et erhvervsejendomskyndigt firma afsagde Konkurrencerådet en kendelse om, at bådvirksomheden skulle efterbetale kr. til Tårnby Kommune. Allerede dengang påpegede erhvervsorganisationerne i Konkurrencerådet, at vurderingsrapporten var ensidig indhentet. Alene Tårnby Kommune og ikke den indklagede virksomhed havde haft lejlighed til at kommentere på spørgetemaet eller indholdet af rapporten. Organisationerne blev dog nedstemt af Konkurrencerådets sagkyndige medlemmer. Denne kendelse blev af bådvirksomhedens indehavere anket til Konkurrenceankenævnet, der stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse. Lejeren rejste derefter sagen ved Sø- og Handelsretten. Vurderingsrapport mangler dokumentation I sin dom konstaterer Sø- og Handelsretten ganske vist, at Tårnby Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde sikret sig, at den aftalte leje svarede til markedslejen. Eksempelvis havde kommunen ikke foretaget et offentligt udbud af lejemålet. På den anden side var det almindeligt kendt, at ejendommen kunne lejes. Men reelt var der kun to interesserede, og den, der blev valgt fra, ville ikke leje hele ejendommen. I Sø- og Handelsrettens afgørelse får den vurderingsrapport, som Konkurrencestyrelsen havde fået udarbejdet, en hård medfart. Rapporten mangler i den grad dokumentation for de lejemål, der er sammenlignet med andre steder. Retten peger på direkte fejl i rapporten, og at lejemålene slet ikke er sammenlignelige. Derimod tillægger Sø- og Handelsretten erklæringen fra sagens synsog skønsmand langt større betydning. Han beskriver, at der er tale om et helt specielt lejemål med en meget Et par gode råd Her er et par gode råd til de medlemmer, der har en offentlig udlejer: Sørg for at tjekke, om den offentlige udlejer har haft lejemålet i udbud eller har haft det markedslejevurderet. Hvis ikke kan det blive nødvendigt selv at indhente en vurderingsrapport. Eller henvend jer til advokat Ejner Bækgaard via Dansk Erhverv. Han bistår Dansk Erhvervs medlemmer i sager om markedsleje til en specialpris. begrænset kreds af potentielle lejere. Retten lægger også vægt på, at der er gået hele 9 år, siden den første leje blev aftalt. Retten skriver derfor i sin dom: Den aftalte leje ligger inden for den økonomiske ramme, som en fornuftig privat udlejer ville indgå aftale om på daværende tidspunkt. Derfor har bådvirksomheden heller ikke modtaget en økonomisk fordel. Dømt til at ophæve sine afgørelser På den baggrund blev Konkurrenceankenævnet dømt til at ophæve sine afgørelser i sagen, og Konkurrencerådet blev dømt til at dække modpartens sagsomkostninger med kr. Advokat Ejner Bækgaard førte sagen for bådvirksomheden. Advokat Ejner Bækgaard, der førte sagen for bådvirksomheden, finder sagen principiel: Hele den måde, Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet har tilrettelagt sagen på, er meget kritisabelt. Beviset for ulovlig offentlig støtte skal være indhentet retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og det er der ikke tale om i denne sag. Man indledte hele sagen på reelt ét bevis i form af en ensidigt indhentet mæglerrapport, som tog afsæt i en tvivlsom viden om et helt andet sted - nemlig Nordhavnen i Helsingør - og så i mæglerens generelle viden. Den rapport ville være skudt til side som ubrugelig i en sag om markedsleje for en boligret. Undskyldningen, at det ville være for tidsforbrugende og dyrt at gå i dybden, ville have givet dybe panderynker hos boligdommerne. Først med det syn og skøn, som bliver etableret ved Sø- og Handelsrettens mellemkomst, lykkedes det at få undersøgt spørgsmålet om den rette markedsleje til bunds, forklarer han. Klagesystem bør ses efter Dansk Erhvervs erhvervsjuridiske fagchef, Sven Petersen, supplerer: Det er beklageligt, at der i denne sag ikke blev lyttet lidt mere til organisationsrepræsentanterne i Konkurrencerådet, som fra start af påpegede det problematiske ved rapporten. Sagen har belastet virksomheden i 5 år og har haft store personlige konsekvenser for de implicerede. Den viser også, at vi bliver nødt til at se på, om vores klagesystem i den her type sager fungerer tilfredsstillende. At give virksomheden mulighed for at kommentere på en komplet vurderingsrapport og en færdig indstilling til en afgørelse i sagen stort set lige før, Konkurrencerådet skal træffe afgørelse, er en høringsproces, der mere er formel end reel. Det er så meget op ad bakke, at det ikke giver mening. Der ændres sjældent på tingene i sidste sekund. Vi bør se på, om ikke det giver bedre mening at henlægge visse former for konkurrencesager til en specialdomstol, og hvor retsplejeloven finder anvendelse.

11 DANSK ERHVERV fakta august 2013 S 11 studietur i det digitale USA CONSUMER ELECTRONICS SHOW 2014 IN LAS VEGAS AND SILICON VALLEy Mød den innovative elite i Silicon Valley og se de nye gadgets på Consumer Electronics Show, CES, i Las Vegas januar 2014 Pris/information: Per deltager (ved 10 deltagende virksomheder): 5000 kr. ekskl. fly og hotel. Nærmere information: find: Turen går til det digitale USA. Kontakt: Dansk Erhvervs Jens Alsbirk, chef for EU og International Afdeling, jal@danskerhverv.dk/ tlf.: Eller: Janus Sandsgaard, chefkonsulent, Rådgivning og Videnservice, Dansk Erhverv.: jsa@danskerhverv.dk/ tlf.: Skippersønnen der blev virksomhedernes ankermand Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, fylder 50 år torsdag den 15. august Af Kristian Kongensgaard Skippersønnens profession blev naturligvis noget med net - men ikke fiskenet. Det blev i stedet netværksarbejde på både bonede og ikkebonede gulve i dansk erhvervsliv. Fangsten består af stadig flere - og helst meget tilfredse - virksomhedsmedlemmer, og Laurits Rønn regner ikke i kvoter: Han griber alle dem, han kan få fat i. Med titel af direktør og ansvarlig for Dansk Erhvervs arbejdsgiverområde har Laurits Rønn nu i over fem år holdt styr på organisationens mange overenskomster - både de landsdækkende og de virksomhedstilknyttede - samt arbejdsmiljø, arbejdskraft, ansættelsesret og hvad der ellers er af arbejdsgiverrelaterede opgaver. Det kombinerer han med skarp fokus på erhvervspolitik, hvad enten den er generel eller brancherettet, til gavn for kunderne. Opskriften på at hverve medlemmer - og ikke mindst at fastholde dem - er seriøsitet, faglig indsigt og troværdighed, som daværende formand for Dansk Erhverv, Poul-Erik Pedersen, formulerede det, da Laurits Rønn blev udnævnt til direktør i Laurits Rønn er nemlig ikke kun fokuseret på at få virksomheder ind i folden. I sine kvartalsvise peptalks til medarbejderne understreger han altid, at et medlem, der bliver så godt behandlet, at det aldrig kunne drømme om at melde sig ud, er mindst lige så godt som et helt nyt medlem. Foruden Laurits Rønns ovennævnte respekterede kvalifikationer hjælper det også på medlemshvervningen, at der følger vestjysk lune og godt humør med fra opvæksten i Harboøre. 50-års fødselaren Laurits Rønn karakteriseres som skrap til tal og hurtig i hovedet. Den cyklende direktør Efter studentereksamen fra Lemvig Gymnasium i 1983 drog han til København for at læse jura og forlod Københavns Universitet med kandidateksamen i Senere fik han advokatbestalling og kom til Dansk Arbejdsgiverforening. I 1998 fortsatte Laurits Rønn karrieren som advokat i Dansk Handel & Service, som senere blev en del af Dansk Erhverv. Siden 2010 har han været medlem af bestyrelsen i Dansk Arbejdsgiverforening. Det hjælper også på Laurits Rønns medlemshvervning, at der følger vestjysk lune og godt humør med fra opvæksten i Harboøre. Laurits Rønn tilbagelægger gerne afstanden fra hjemmet i Hellerup til Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København, på cykel. Ruten er på 8,8 km, og decimalen er ikke uvæsentlig for ham. Som skrap til tal og hurtig i hovedet ved han mere end nogen anden, hvilken betydning størrelsen på omkostningsprocentens decimaler kan have for virksomhederne. Det er afgørende for ham, at virksomhederne er bedst til at drive virksomhed, og overenskomster skal være så enkle, at de ikke bliver en unødig byrde for virksomhederne. rund fødselsdag

12 DANSK ERHVERV international handel august 2013 S 12 Vil du ud på det europæiske marked med dit produkt? Zebra A/S er en af de virksomheder, der har fået hjælp af Indre Markeds Center til at få afklaret regler for sine produkter i flere EU-lande. Det gav Zebra A/S mulighed for hurtigere at sælge produkterne, og virksomheden sparede dermed både tid og penge. Dansk Erhverv anbefaler medlemsvirksomhederne at benytte Indre Markeds Centers service. international handel Af Kristian Kongensgaard Der kan være mange udfordringer ved at skulle sælge sine produkter til andre EU-lande. Nogle lande beder om særlig dokumentation af produkter, og andre gør ikke. Der kan være test, der skal leves op til, eller lokale hensyn der kan spænde ben. Hos Jens Alsbirk, chef for EU og International Afdeling, Dansk Erhverv Lennart Lajboschitz, Zebra A/S, er en af dem, der har haft glæde af at trække på det danske Indre Markeds Center. Foto: Kaj Bonne. imc - Indre Markeds Center er der imidlertid gratis rådgivning og afklaring at hente. Zebra A/S, som driver detailhandelskæden Tiger i 18 europæiske lande, kontaktede IMC første gang i december 2012 og har efterfølgende anvendt centeret adskillige gange: "Vi har talt med IMC i flere tilfælde, fordi vi har haft brug for klar viden om lovgivningen for nogle af vores produkter i andre EU-lande," fortæller Leonardo Schirripa, der er kvalitetsansvarlig for Zebra A/S. Det har for eksempel drejet sig om LED-lys til cykler, hvor Zebra havde brug for at vide, hvilke lande der tillader salg af sådanne lys. IMC afklarede dette inden for kort tid, og Zebra kunne bruge informationen til at vælge, hvor virksomheden vil markedsføre produktet. IMC kan ofte inden for et par uger afklare, hvilken lovgivning der gælder i de EU-lande, som danske virksomheder ønsker at eksportere til. Det skyldes, at IMC er en del af etablerede EU-netværk, der har til formål at afklare disse spørgsmål. En virksomhed som Zebra A/S sælger mange forskellige typer af produkter, som ofte importeres fra tredjelande. Virksomheden kan derfor have stor nytte af IMC s netværk i Europa: IMC s hjælp har gjort, at vi kunne komme videre langt hurtigere, end hvis vi selv skulle have undersøgt reglerne hos myndighederne rundt omkring i Europa, siger grundlægger og nuværende konceptdirektør Lennart Lajboschitz, Zebra A/S. Danmarks samhandel med andre EU-lande kunne være yderligere 121 milliarder kroner om året. Sune Knudsen, kontorchef, Erhvervsstyrelsen Benspænd for eksport til EU-lande Handel med de andre EU-lande kan blive større, hvis de danske virksomheder øger fokus på, hvordan de kan indhente viden om relevante regler i de forskellige lande. Hver fjerde danske virksomhed møder bøvl og hindringer, når de handler med et andet EU-land. Nogle hindringer er lovlige, andre er ikke: Indre Markeds Center Er en del af Erhvervsstyrelsen, og medarbejderne er eksperter i regler for handel i EU. Holder sig løbende opdateret med regler og krav i andre EUlande, så de kan hjælpe danske virksomheder med at sælge varer i Tyskland, Sverige eller et helt tredje EU-land. Tilbyder gratis og uforpligtende rådgivning på telefon: eller imc@erst.dk Læs mere om Indre Markeds Center her: Vores beregninger viser, at Danmarks samhandel med andre EUlande kunne være yderligere 121 milliarder kroner om året, hvis virksomheder blev mere opmærksomme på, hvor der er hjælp at hente til at overvinde de barrierer, som de møder. Vi forsøger at hjælpe så mange virksomheder som muligt med at finde hoved og hale i de benspænd, de oplever, fortæller kontorchef Sune Knudsen, Erhvervsstyrelsen. Dansk Erhvervs chef for EU og International Afdeling, Jens Alsbirk, er overbevist om, at langt flere af Dansk Erhvervs medlemmer kunne drage fordel af Indre Markeds Centers gratis og uforpligtende rådgivning: Derfor opfordrer jeg virksomhederne til at kontakte centeret, når de rammes af bøvl og bureaukrati inden for EU s indre marked, siger han. Et par gode råd Dansk Erhverv har i serien GODE RÅD OM revideret sine lettilgængelige pjecer om henholdsvis Sygedagpenge og Barsel. Af Kristian Kongensgaard Pjecen fortæller også om, at mindre private arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen allerede fra 2. hele fraværsdag. Her i 2013 kan en virksomhed optages i ordningen, hvis dens lønsum ikke oversteg kr. i fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel Sygedagpenge Reglerne om sygedagpenge kan være komplicerede, og der er en række faldgruber, som det er nyttigt for arbejdsgiveren at kende. For eksempel, at arbejdsgiveren som udgangspunkt først har krav på refusion efter en arbejdsgiverperiode på 30 dage. Barsel Barselsorloven kan sammensættes på mange måder, så arbejdsgiveren har behov for i hvert enkelt tilfælde at blive varslet i god tid. Efter reglerne skal både far og mor senest 8 uger efter fødslen oplyse deres arbejdsgiver om, hvordan de ønsker at afholde forældreorlov og Medlemmerne kan downloade begge pjecer fra Dansk Erhvervs hjemmeside: herunder, hvornår de genoptager arbejdet. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under medarbejderens orlov, har ret til at modtage de barselsdagpenge, som medarbejderen ellers ville have modtaget fra kommunen. Arbejdsgiveren skal anmode om refusion senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb.

13 DANSK ERHVERV august 2013 S 13 VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontaktoplysninger: Søren Elley Calundann Lars Skriver Telefon: banquet@danskerhverv.dk Børsbroen Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Børsgade Børsen Indgang Børsgade Chr. IV s Bro Slotholmsgade Knippelsbro 02

14 DANSK ERHVERV kurser august 2013 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING E-handel til Norge? Sådan kommer du i gang Tirsdag den 10. september 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. september Har du en webshop og overvejer at sælge til kunder uden for Danmarks grænser? Så bør du overveje det norske marked, som har et stort købestærkt publikum og begrænset konkurrence. Kom og få viden og tips til at komme i gang og etablere dig på det norske marked, og ikke mindst til hvordan du håndterer logistikudfordringerne og de norske forbrugerregler. Knækker du først koden, er det norske marked utroligt attraktivt! Dansk Erhverv gentager succesen med e-handel til Norge. Det er tredje arrangement i en række af seminarer om e-handel til udlandet, der vil fokusere på forskellige attraktive markeder. Program Sådan kommer du i gang med e-handel på det norske marked! v/max Riis Christensen, MakesYouLocal. Få styr på det praktiske, når du skal i gang med e-handel til Norge! v/johnni Frederiksen, Bring. Forskelle i de norske forbrugerregler fra EU og Danmark. v/repræsentant for Forbruger-Europa. Hvordan du skal holde styr på norsk moms, afgifter og told. v/repræsentant for Deloitte. Spørgsmål og svar. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 400,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tyverier i detailhandlen - ansættelsesretlige og strafferetlige perspektiver Aarhus Onsdag den 18. september 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. september København Tirsdag den 1. oktober 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 24. september E-/retail workshop - fremtidens detailhandel Tirsdag den 10. september 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. september Oplev den britiske retail-ekspert Matthew Brown fra Echochamber tale om fremtidens detailhandel, og hvad du kan gøre for at følge med den hastige udvikling, der sker på området. Du vil også kunne opleve kolleger fra detailhandlen fortælle, hvordan de håndterer udfordringer med cross-channel, kundeservice og oplevelser. Det bliver en workshop om fremtidens detailhandel, der består af både e-tail og retail - kanalerne smelter sammen, og forbrugerne forventer, at de kan finde din butik på alle kanaler, både fysisk og online. Du kan deltage i gruppediskussioner med kolleger fra detailhandlen og få inspiration med hjem til din egen butik. Pris Kr. 150,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 600,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Arrangører Dansk Erhverv og Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning. Spørgsmål Tina Fruelund: tlj@danskerhverv.dk Rekruttering og ansættelse Aarhus Tirsdag den 10. september 2013, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 27. august København Onsdag den 18. september 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. september Fejl ved rekruttering og ansættelse koster ofte virksomheder dyrt, hvorfor en dags investering i gennemgangen fra A-Z er godt givet ud. Vi gennemgår hele forløbet fra udarbejdelse af stillingsopslag, udvælgelse af de rette kandidater, indhentelse af personoplysninger, ansættelsessamtalen, afslag og udarbejdelse af ansættelseskontrakten. Med en praktisk indgangsvinkel og eksempler fra virksomhedernes hverdag og retspraksis fortæller vi blandt andet om, hvordan du hele vejen gennem processen undgår ulovlig forskelsbehandling på grund af for eksempel alder, religion, national og etnisk oprindelse. Vi taler om alt fra alderskrav, sprogkrav, unge under 18 år, gravide jobansøgere, ligeløn og meget mere. Desuden fortæller vi om, hvilke oplysninger du må indhente om ansøgeren, herunder referencetagning og søgning på de sociale medier, googling osv. Når vi har de juridiske faldgruber på plads, vil vi kort komme ind på den mere praktiske del af rekrutteringsprocessen. For eksempel hvad der er vigtigt at få afklaret under ansættelsessamtalen. Dagen slutter af med at sætte fokus på, hvordan du udarbejder en god og ikke mindst lovlig kontrakt. Her gennemgår vi selvfølgelig lovens minimumskrav til kontraktens indhold. Men vi ser også på, hvad kontrakten i øvrigt kan indeholde, for eksempel: Kunde- og konkurrenceklausuler. 120-dages reglen. Prøvetid. Tvungen pensionsalder. Lovlige aftaler om ferie, for eksempel kortere varslingsregler. Forholdet mellem kontrakten, personalehåndbogen og overenskomsten. Særlige kontrakttyper - herunder deltid, tidsbegrænset ansættelse og midlertidig ansættelse. I løbet af dagen vil vi løbende drøfte jeres erfaringer samt konkrete problemstillinger. Undervisere Mette Kristensen, advokat. Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms.

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter august 2013 S 15 Tjen penge på dit medlemskab Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. konference DONG ENERGY* Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice. TDC* Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer. COMET CONSULAR SERVICES Visum, legaliseringer og oversættelser. Jobzonen* Få kompetente medarbejdere og spar 20 % på Jobzonens produkter. Dansk Erhverv Forsikring Få forsikring med lave præmier og bred dækning. NODECO Inkasso Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året. Carnet og certifikat Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter. BUSINESS KOLDING & INSEAD Få tilbud på leder- og bestyrelsesuddannelser. Eurocard* Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris. *Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af dette produkt, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: Kontakt Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Foto: Kaj Bonne. Igen i år møder børne- og undervisningsminister Christine Antorini op for at overrække Detailhandelens Fagprøvepris. Fotoet er fra begivenheden i 2012 med ministeren, de tre vindere samt formanden for Dansk Principalforening, Henry S. Meyer. Mød detailhandlens nye virkelighed Dansk Erhverv inviterer til konferencen Forbi krisen: Den nye virkelighed for detailhandelen, og ved samme lejlighed bliver årets dygtigste elever i detailhandlen afsløret. Fredag den 6. september 2013, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Finanskrisen har lagt sig tungt over forbrugere og virksomheder de seneste 5 år. På årets detailkonference i Dansk Erhverv kan du høre oplæg, der viser veje ud af krisen. Spørgsmålet er således, om vi er forbi krisen, og i så fald om virksomhederne slås med at forstå en ny virkelighed for detailhandelen. Det drejer sig om at fange forbrugerne i deres nye virkelighed, forstå deres nye købsadfærd, hvordan de bruger penge, og hvilke nye forventninger de har til virksomhederne. Dem kan du møde Vi har indbudt 2 kompetente oplægsholdere, som er nogle af de skarpeste på deres felt i at analysere detailbranchens udvikling. De står bag en imponerende udvikling af deres virksomhed og medarbejdere på forkant med forbrugernes forventninger. Oplæg 1: Forbi krisen: Den nye virkelighed i detailhandelen. v/flemming Birch, Birch & Birch. Oplæg 2: Fremtidens detailvirksomhed kan starte her! Succeshistorie fra Vanilia i Viborg. v/helle Bach, direktør og indehaver. Mød også fremtidens supertalenter Endelig kan deltagerne møde fremtidens supertalenter i detailhandelen. Det sker når børne- og undervisningsminister Christine Antorini overrækker Detailhandelens Fagprøvepris Den samlede præmiesum er på kr. og uddeles i samarbejde med Dansk Principalforening. Tilmelding og yderligere information Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: find: Detailkonference - Forbi krisen - Den nye virkelighed for detailhandelen Tilmeldingsfrist: Mandag den 2. september 2013.

16 DANSK ERHVERV eksport august 2013 Sol og serviceeksport Magasinpost MMP ID-nr Mere end halvdelen af Novasols omsætning på 1,8 milliard kr. stammer fra udlejning af feriehuse uden for Danmarks grænser, og virksomhedens serviceeksport har kastet en kongelig hæderspris af sig. eksport Af Anne Birkelund og Kristian Kongensgaard Novasol A/S tjener fremmed valuta hjem til Danmark, både når feriehusudlejningsvirksomheden tiltrækker tusindvis af udenlandske turister til Danmark, og når virksomheden udlejer feriehuse i udlandet. Denne danske serviceeksport er blevet hædret med Kong Frederik den Niendes Hæderspris for fortjenstfuld indsats for dansk eksport. Hædersprisen er velfortjent. Novasol har gjort det rigtig godt på eksportmarkederne og forstår at udnytte de globale markedsmuligheder, siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr. Novasol udlejer feriehuse i 26 europæiske lande og stormer frem på nye markeder, særligt i Sydeuropa. Mere end halvdelen af omsætningen stammer i dag fra udlejning uden for Danmarks grænser, og den andel forventes at vokse yderligere. Desuden har selskabet planer om at etablere sig uden for Europa inden Unikt og ukendt koncept i udlandet Det er med vores udlejningskoncept Foto: Kaj Bonne. Kong Frederik den Niendes Hæderspris Hædersprisen blev indstiftet i 1970 og uddeles hvert år. Formålet er at fremme, understøtte og opmuntre eksporten af danske varer og tjenesteydelser. Prismodtagerne skal opfylde flere kriterier: En væsentlig og fortsat forøgelse af eksporten over en treårig periode. Eksportandelen skal være væsentlig højere end gennemsnittet inden for branchen. Eksporten skal være øget markant inden for en kort periode. Virksomheden skal være kommet ind på et særligt vanskeligt eksportmarked. Skal have ydet en særlig indsats for at fremme Danmarks anseelse i udlandet som leverandør af varer og tjenesteydelser. Positionen på verdensmarkedet skal være særligt fremtrædende. Med hædersprisen følger et diplom, en skulptur samt retten til at benytte hædersprisens logo i virksomhedens markedsføring. Modtagerne udvælges af en bedømmelseskomité, hvis formand er Prins Henrik. Foruden Novasol A/S modtog fire andre virksomheder i år Kong Frederik den Niendes Hæderspris : Sæby Fiske-Industri A/S, der er Europas største privatejede fiskekonserves virksomhed. Hans Jensen Lubricators A/S, der udvikler, fremstiller og servicerer cylindersmøresystemer til den maritime industri og til kraftværkssektoren. Jensen Seeds A/S, der er verdens største producent af spinatfrø. Kopenhagen Fur, der har status som verdens største auktionshus for pelse. lykkedes at etablere Novasol i en række lande, hvor markedet for feriehusudlejning er mindre organiseret end i Danmark. Novasols koncept, hvor vi står for alt i forbindelse med udlejningen, er unikt og relativt ukendt i udlandet, siger administrerende direktør Jan Haapanen, Novasol. Hvert eneste sommerhus, der udlejes i Danmark, bringer årligt en samfundsmæssig omsætning på mere end kr. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Det er Dansk Erhverv, der har indstillet Novasol til hædersprisen, og det er der flere årsager til: Evnen til at øjne ekspansionsmuligheder og villigheden til at søge nye markeder er afgørende for virksomheders vækst. Det er en del af forklaringen på, hvorfor Novasol modtager eksportprisen, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Han peger også på den samfundsnyttige effekt af selskabets aktiviteter: Hvert eneste sommerhus, der udlejes i Danmark, bringer årligt en samfundsmæssig omsætning på mere end kr., og det gavner især væksten og beskæftigelsen i udkantsdanmark. 2 milliarder kr. i omsætning i 2014 Novasols egen omsætning udgjorde knap 1,8 milliard kr. i 2012, og selskabet forventer at runde en omsætning på 2 milliarder kr. i En stadig større del heraf stammer fra udlandet. Hvor Novasol i 2009 omsatte for godt 1 milliard kr. uden for Danmark, vil tallet i 2014 være vokset til 1,5 milliard kr., vurderer selskabet. Eksportrådet arbejder ihærdigt på at få endnu flere virksomheder i gang med eksport, både på de nære og de fjernere markeder hvor væksten for alvor foregår. Derfor er det også glædeligt, at regeringen netop har indgået en aftale om at styrke eksportindsatsen med 70 millioner kroner. Puljen skal blandt andet bruges til fælles fremstød og en særlig indsats over for de små og mellemstore virksomheders eksport, siger Pia Olsen Dyhr. Salgschef Philip Høgh Kildegaard, til venstre for Prins Henrik, repræsenterede Novasol sammen med administrerende direktør Jan Haapanen ved overrækkelsen af hædersprisen, der fandt sted på kongeskibet Dannebrog ved Amaliehaven i København. dansk erhverv. Børsen København K.