Produktionsøkonomi. Planteavl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsøkonomi. Planteavl"

Transkript

1 Produktionsøkonomi Planteavl 2010

2 Produktionsøkonomi Planteavl 2010

3 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren ansat ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Redaktør Pjecen er redigeret af Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Opsætning Connie Vyrtz Pedersen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Grafik Erik Maegaard, Søren Kolind Hvid, Tina Tind og Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Fotos Hvis ikke andet er nævnt, er fotos i denne publikation taget af medarbejdere ved Videncentret for Landbrug Tryk Scanprint a/s Oplag Udgiver Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Agro Food Park Århus N Tlf. : Fax: ISSN Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

4 Forord Formålet med denne pjece er at præsentere relevante resultater af analyser af landbrugets 2009-regnskaber, herunder emner af betydning for produktionsøkonomien i planteproduktionen. Der er især fokus på salgsafgrøder. Analyserne er lavet på baggrund af produktionsgrensregnskaber, og der er udarbejdet supplerende analyser af totaløkonomien på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Videncentrets økonomidatabase. I fire temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration og støtte, når der arbejdes med at udvikle og effektivisere planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: Hvad skal majs til biogas koste? Hvornår er produktionen rentabel? Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger Hvordan sammenlignes omkostningerne bedst? Økonomi i kartoffelproduktionen Hvad bringer fremtiden? Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Hvordan forbedres resultatet i marken? Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på Videncentret, Planteproduktion med indspil fra fagmedarbejdere på Planteproduktion og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er afsluttet den 23. september

5 4

6 Indhold Forord...3 Indhold... 5 Sammendrag...7 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder...8 Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype...12 Maskinomkostninger på planteavlsbrug...16 Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser års udvikling i planteavlen...26 Hvad skal majs til biogas koste?...30 Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger...36 Økonomi i kartoffelproduktionen...44 Tema Tema Tema Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater...50 Nøgletalsforklaring...59 Tema 5

7 Vinter - der er ro i marken. 6

8 Sammendrag Sammendrag af regnskabsanalyserne Regnskabsåret 2009 var for planteavlen karakteriseret ved et lavere prisniveau på korn og energi i forhold til de to foregående år, og prisen på handelsgødning faldt i løbet af Mange planteavlere opnåede i som året før - et højt høstudbytte i kornafgrøderne. Afgrødepriserne holdt sig på det lave niveau fra udgangen af 2008, og kombineret med de høje høstudbytter blev bruttoudbyttet pr. bedrift i 2009 på niveau med bruttoudbyttet i Driftsresultatet i gennemsnit pr. bedrift i 2009 blev kr. Det er samme niveau som i 2008, hvor driftsresultatet var kr. pr. bedrift i gennemsnit. Negative driftsresultater i de to seneste regnskabsår efterfølger en længere periode med positive driftsresultater. I 2007 var driftsresultatet således kr. i gennemsnit. Bruttoudbyttet er i 2009 i gennemsnit næsten kr. bedre pr. bedrift end i 2008, men højere stykomkostninger betyder, at dækningsbidraget pr. bedrift falder med ca. 5 pct. fra 2008 til totalt 1,5 mio. kr. pr. bedrift i Dækningsbidraget udgør i pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2008 udgjorde 67 pct. og i 2007 udgjorde 73 pct. Der har således været et jævnt fald i dækningsgraden i perioden Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2007 på 155 pct., i 2008 på 130 pct., mens den i 2009 kun er på 114 pct. Der er således en uhensigtsmæssig udvikling i kapacitetsomkostningerne. Efter stigende finansieringsomkostninger i 2007 og 2008, er omkostningerne til finansiering faldet med ca. 16 pct. fra 2008 til kr. pr. bedrift i gennemsnit i Den gennemsnitlige bedrift har investeret ca kr. pr. ha i 2009 mod ca kr. pr. ha i De begrænsede lånemuligheder samt mindsket investeringslyst har altså i høj grad påvirket omfanget af investeringer på planteavlsbedrifter i

9 Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen for kornpriserne, der startede i 2008, fortsatte i Den gennemsnitlige pris på vinterhvede, opgjort ifølge regnskaberne, var i 2009 nede på 81 kr. pr. hkg, mod 110 kr. pr. hkg i 2008 og 159 kr. pr. hkg i Dette har naturligvis stor konsekvens for det opnåede dækningsbidrag. For alle kornafgrøder var dækningsbidraget i 2009 halvdelen af - eller mindre end halvdelen af - det dækningsbidrag, der blev opnået i Udbytterne i 2009 var meget høje, og har delvist kompenseret for de meget lave priser, men ikke nok til at give et tilfredsstillende dækningsbidrag. Tabel 1 viser udviklingen i dækningsbidrag før arbejds- og maskinomkostninger i 6 forskellige salgsafgrøder i regnskabsårene samt en prognose over den forventede udvikling i samme dækningsbidrag for 2010 og Resultaterne for er opgjort ud fra Videncentrets database over produktionsgrensregnskaber. Årets priser, som de fremgår af regnskaberne, er de faktisk realiserede priser, som bedrifterne har opnået ved handel i perioden fra 1. januar til 31. december. Prisen pr. hkg korn er fakturerede priser. Der kan være brugt en anden pris end den fakturerede pris til det korn, der er omsat internt på bedriften. 8

10 Tabel 1. Fem års udvikling i dækningsbidraget for 6 forskellige udvalgte salgsafgrøder, konventionelle bedrifter. Tal for 2010 og 2011 er baseret på prognose over priser og omkostninger. År Vinterhvede Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vårbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterbyg Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterrug Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Vinterraps Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger pr. ha Dækningsbidrag pr. ha Tallene fra 2007 til 2009 er baseret på produktionsgrensregnskaber i økonomidatabasen. EU-støtteordninger indgår ikke i beregningerne. Den anførte pris, kr. pr. hkg, er prisen på det eksternt omsatte, mens dækningsbidraget er beregnet på baggrund af både det internt og det eksternt omsatte. Når bruttoudbyttet ikke er identisk med pris gange udbytte i hkg, skyldes det andet udbytte, især halm, samt forskelle i angivet pris og anvendt pris i regnskabet. 9

11 Prognoserne er baseret på bedste skøn over priser og omkostninger samt udbytter for henholdsvis 2010 og Det skal præciseres, at priserne er baseret på hele årets gennemsnitspriser og ikke prisen i høst. Derfor kan de aktuelle priser, som den enkelte landmand sælger sine afgrøder til, meget vel afvige væsentligt fra de angivne priser i tabel 1. På samme måde kan prognoserne i tabel 1 afvige fra de priser, der f.eks. anvendes i budgetkalkulerne. Dækningsbidragene for 2009 blev moderat anderledes end forventet i prognosen fra juli F.eks. forventedes et dækningsbidrag for vinterhvede på kr. pr. ha. Det realiserede blev på kr. pr. ha. Det gennemsnitlige realiserede dækningsbidrag for hvede er dermed det samme som det forventede. Men den gode sammenhæng mellem prognose og resultat dækker over en væsentlig forskydning mellem udbytter og priser. Den realiserede høst blev godt 10 pct. større end forventet. Til gengæld blev de realiserede priser ca. 85 Dækningsbidrag i vinterhvede Forventet i juli 2009 Realiseret 2009 Hkg pr. ha Kr. pr. hkg Bruttoudbytte pr. ha Stykomkostninger Dækningsbidrag pct. af det forventede. Stykomkostningerne blev samtidig noget lavere end forventet. Forventningerne til prisudviklingen for 2010 og 2011 er holdt på et forsigtigt skøn og skal ses i lyset af, at det er gennemsnitspriser for hele året, der vil fremgå af regnskaberne. Hovedparten af de forventede priser er fastsat med udgangspunkt i de prisprognoser, der udarbejdes af Landbrug og Fødevarer sammen med Videncentret for Landbrug. De ajourførte priser kan findes på Dækningsbidrag pr. ha for udvalgte salgsafgrøder kr. pr. ha Figur 1. Dækningsbidrag pr. ha for udvalgte salgsafgrøder. Vinterhvede Vårbyg Vinterraps 10

12 Tabel 2. Forskelle i udbytte, omkostninger og dækningsbidrag for vinterhvede i Gruppe (laveste DB) (højeste DB) Hkg pr. ha 73,9 73,5 78,8 80,7 103,9 Kr. pr. hkg 68,6 81,0 81,1 89,3 85,9 Bruttoudbytte, kr Udsæd Gødning Planteværn Diverse Stykomkostninger, kr Dækningsbidrag, kr For 2010 og 2011 forventes, at dækningsbidragene bliver væsentligt bedre, end de var i Dette er forårsaget af - dels en forventning om stigende priser - og dels en forventning om, at priser på indsatsfaktorer ikke stiger til niveauet for 2008 og I figur 1 er vist udviklingen i dækningsbidraget for 3 af salgsafgrøderne for 2005 til Figur 1 illustrerer, at dækningsbidragene i 2009 og forventningerne til 2010 og 2011 er på niveau med eller endda lidt større end dækningsbidragene i 2005/2006. I figuren er dækningsbidragene vist i årets priser. Når der korrigeres for prisudviklingen (forbrugerprisindekset), skal dækningsbidragene i 2011 reduceres med ca. 13 pct. Efter korrektionen vil dækningsbidragene for 2011 stadig ligge på niveau med - eller lidt over niveauet for 2005 og Spredning i resultaterne for vinterhvede Analyserne i dette afsnit er baseret på gennemsnitlige opnåede dækningsbidrag for de 166 bedrifter, der indgår i analysen. Bag tallene ligger en væsentlig spredning - både i udbytte og priser. For at illustrere dette er der i tabel 2 vist bedrifternes opnåede dækningsbidrag for vinterhvede inddelt i 5 grupper efter stigende dækningsbidrag. Det ses af tabel 2, at forskellen i dækningsbidraget i kr. pr. ha fra dem, der opnåede det laveste dækningsbidrag til dem, der opnåede det største dækningsbidrag, er på over kr. pr. ha. Langt den største forskel ligger i bruttoudbyttet - nemlig næsten kr. Der er ikke væsentlige forskelle i stykomkostningerne. Hvis alle havde opnået den gennemsnitlige pris på 81 kr. pr. hkg, ville forskellen i dækningsbidraget have været kr. Det vil sige, at de godt kr. - af forskellen på kr. - kan forklares med forskelle i opnået pris, og resten (1.425 kr.) kan forklares med forskelle i udbyttet. 11

13 Dækningsbidrag for salgsafgrøder - opdelt på bedrifts- og jordtype > > Specialkonsulent Michael Højholdt, Videncentret, Planteproduktion Dækningsbidraget for salgsafgrøder på planteavls- og svinebedrifter er opgjort. Dækningsbidraget er opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Brug af sammenligningstal Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for de foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift som vist i boksen, og der kan nu sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Definition af dækningsbidrag Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. 12

14 Tabel 1. Dækningsbidrag for salgsafgrøder på udvalgte bedriftstyper, gennemsnit og bedste tredjedel. For grupper markeret med * er det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha for den bedste tredjedel mere end 50 pct. større end det gennemsnitlige dækningsbidrag for alle bedrifter. Antal bedrifter til beregning af gennemsnit DB kr. pr. ha Bedste tredjedel Gennemsnit Bedrifter med hovedproduktion af korn Uden svin Lerjord *5.474 Finsand *3.753 Grovsand *3.394 Med svin Lerjord Finsand Grovsand *4.206 Bedrifter med hovedproduktion af frø Uden svin Lerjord Med svin Lerjord Bedrifter med hovedproduktion af kartofler Uden svin Lerjord Finsand Grovsand *9.137 Bedrifter med hovedproduktion af sukkerroer uden frøavl og uden svin Lerjord med frøavl og uden svin Lerjord med svin og uden frøavl Lerjord

15 Hvis tabel 1 bruges til sammenligning, bør man ved vurderingen være opmærksom på, hvor mange bedrifter, der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentlige afvigende resultater i forhold til det forventede, hvis der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. Kategorisering af bedrifterne Hvis mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. Ejendom med svin kræver, at mindst en tredjedel af det samlede dækningsbidrag stammer fra svineproduktionen, at dækningsbidraget fra svineproduktionen er større end dækningsbidraget fra planteavl, og at mere end to tredjedele af det samlede dækningsbidrag stammer fra summen af planteavl og svineproduktion. Bedrifter med korn har maksimalt 5 pct. af arealet med hver af afgrøderne frø, sukkerroer, kartofler og specialafgrøder. Bedrifter med frøavl har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Bedrifter med kartofler har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under 5 pct. for hver af afgrøderne. Resultaterne for 2009 Der er meget stor spredning på de opnåede dækningsbidrag inden for hver produktionsgren. Dette ses ved en betragtning af resultaterne for bedste tredjedel. I en række tilfælde er det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. ha for den bedste tredjedel mere end 50 pct. større end det gennemsnitlige dækningsbidrag for alle bedrifter med samme produktion. Det betyder, at dækningsbidraget for de dårligste to tredjedele af bedrifterne udgør under halvdelen af dækningsbidraget for den bedste tredjedel. Som i analysen af regnskaber for 2008 ses der i regnskaberne for 2009 en tendens til, at bedrifter med korn- og svineproduktion opnår et højere dækningsbidrag end de bedrifter, der kun har korn. Det højere dækningsbidrag på svinebedrifter kan delvis forklares med forskelle i priser på korn mellem de, der sælger alt korn, og de der køber, samt delvis med den manglende værdisætning af gyllen i regnskaberne. Når gyllen ikke værdisættes, vil svineproducenterne i ovenstående analyse have færre registrerede omkostninger til gødning end planteavlere uden tilsvarende gratis husdyrgødning, men til gengæld vil ejendomme med gylle have højere omkostninger til udbringning. Tendensen til højere dækningsbidrag på svinebedrifter kan i som i ikke genfindes på svinebedrifter med hovedproduktion af frø. Bedrifter med roer har mindst 15 pct. af arealet med sukkerroer. Arealet med frø eller specialafgrøder udgør under fem pct. for hver af afgrøderne. Uden frøavl har maksimalt 10 pct. af arealet med frøafgrøder. Med frøavl har minimum 15 pct. at arealet med frøafgrøder. 14

16 15

17 Maskinomkostninger på planteavlsbrug > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Maskinomkostningerne udgør en stor del af de samlede omkostninger til dyrkning af de enkelte afgrøder. I nærværende analyse er analyseret maskinomkostninger for en række planteavlsejendomme. Der er gennemført to forskellige analyser. Dels er der analyseret omkostningerne for kategorier af ejendomme og dels for alle planteavlsbedrifter under et. Ved opdeling af bedrifterne i grupper efter jordbonitet er der forbavsende lille forskel i maskinomkostningerne. Alt andet lige må der forventes lidt højere omkostninger på lerjorde. Maskinomkostninger Maskinstation (ekskl. løn) netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha Således har en tredjedel af de 413 bedrifter i 2009 haft maskinomkostninger, der er mere end dobbelt så store som den tredjedel, der har de laveste maskinomkostninger. Der er til gengæld meget stor spredning mellem maskinomkostningerne på de enkelte bedrifter. 16

18 Maskinomkostninger for forskellige bedriftstyper Maskinomkostningerne på planteavlsbedrifter, fordelt på bonitet, er vist i tabel 1. Tabellen giver mulighed for at sammenligne omkostningerne mellem bedrifter i forhold til egen bedrift og egne resultater. I beregningerne indgår ikke aflønning af arbejdskraft - hverken egen eller medhjælpers. Tabellen kan bruges til sammenligning ved at finde en bedriftstype, der matcher ens egen bedrift. Karakteristika for de foruddefinerede grupper er vist nedenfor. Derefter udregnes egne maskinomkostninger som vist i boksen, og det er nu muligt at sammenligne med gennemsnittet for den valgte bedriftstype. Kategorisering af bedrifterne Det har været målet at udvælge nogle typebedrifter, som er repræsentative for mange bedrifter i Danmark. Dette giver mulighed for at sammenligne maskinomkostninger for de givne bedriftstyper. Når mere end halvdelen af jorden på bedriften er af en bestemt jordtype, bliver bedriften kategoriseret i den pågældende gruppe. I analysen indgår ikke svinebedrifter. Kornbedrifter har maksimalt fem pct. af arealet med henholdsvis frø, sukkerroer, kartofler eller specialafgrøder. Frøavlsbedrifter har mindst 15 pct. og maksimalt 50 pct. af arealet med frøafgrøder. Arealet med sukkerroer, kartofler og specialafgrøder udgør under fem pct. for hver af afgrøderne. Kartoffelbedrifter har mindst 15 pct. af arealet med kartofler. Arealet med frø, sukkerroer eller specialafgrøder udgør under fem pct. for hver af afgrøderne. Der er kun analyseret bedrifter med mere end 50 ha. Resultaterne for 2009 De gennemsnitlige maskinomkostninger ligger for alle grupper på over kr. pr. ha. Skal man Tabel 1. Maskinomkostninger uden aflønning af arbejde, for udvalgte bedriftstyper, konventionel driftsform uden svin. Antal bedrifter til beregning af gennemsnit Gennemsnitlige maskinomkostninger uden løn, kr. pr. ha Bedrifter med hovedproduktion korn Lerjord Sandjord Bedrifter med hovedproduktion frø Lerjord Bedrifter med hovedproduktion kartofler Grovsand have de reelle omkostninger til dyrkning af marken vurderet, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Data for dette findes ikke, men de vil typisk ligge på mellem 5 og 8 timer pr. ha. Hvis aflønning af arbejde sættes til 6 timer pr. ha á 175 kr. i timen, kan det forventes, at en gennemsnitsbedrift ligger på omkring kr. pr. ha til dyrkning af afgrøderne. Maskinomkostningerne, målt som gennemsnit, er stort set ens for korn- og frøbedrifterne. Omkostninger for ejendomme med kartofler er noget større. Maskinomkostninger på alle planteavlsbedrifter Til en nærmere analyse af - dels forskelle mellem maskinomkostninger på de enkelte planteavlsbedrifter og dels den lidt mere langsigtede udvikling - er gennemført en analyse af både spredningen mellem bedrifter og udviklingen i forhold til tidligere. Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 er vist maskinomkostninger opgjort efter de samme principper som ovenfor, men uden hensyn til jordbund eller hovedproduktionsgren. Til gengæld er der sket en opdeling efter omkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. 17

19 Tabel 2. Spredning i maskinomkostninger Laveste tredjedel Midterste tredjedel Højeste tredjedel Antal ejendomme Areal i gennemsnit Kr. pr. ha Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt I alt maskinomkostninger kr Tabel 3. Udvikling i maskinomkostninger. Årstal Antal ejendomme Areal i gns Kr. pr. ha - Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse Variable i alt Afskrivning Forrentning Faste i alt Maskinomkostninger i alt Korrigeret for prisindeks Indeks 2002 = Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses, at den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger, har omkostninger, der er mere end dobbelt så store, som dem, der har de laveste maskinomkostninger ejendommene med de højeste maskinomkostninger har de største omkostninger på alle poster. Udvikling i maskinomkostninger Tabel 3 angiver udviklingen i maskinomkostninger over de seneste 8 år. Det ses af tabellen, at der ikke er nævneværdig forskel på omkostningerne, når disse gøres op i kr. pr. ha og i det aktuelle års prisniveau. For at give et fingerpeg om udviklingen er der i tabellen korrigeret for prisudvikling i form af forbrugerprisindekset. På den nederste linje i tabellen er omkostningerne for 2002 sat til indeks 100. Det ses, at indekset for maskinomkostnin- 18

20 Maskinomkostninger korrigeret for prisudvikling Kr. pr. ha Afskrivning og forrentning Variable omkostninger Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for inflation gerne er på 86 i Der er altså sket et fald i omkostningerne på 14 pct. over de 8 år, der er vist i tabellen. Dette skyldes formentlig en bedre udnyttelse af maskinerne som følge af den generelle strukturudvikling. Det generelle fald i maskinomkostningerne, der er set fra 2002 til 2008, er ikke fortsat i De samlede investeringer på bedrifterne er faldet kraftigt fra 2008 til Dette gælder dog ikke for markmaskiner. Derfor er afskrivning og forrentning af disse på et uændret niveau i forhold til Der er noget højere omkostninger til vedligehold, mens omkostninger til brændstof og diverse er faldet. Alt i alt er udviklingen i maskinomkostningerne fra 2008 til 2009 stagneret, men tendensen til faldende maskinomkostninger - set over en længere periode - er fortsat klar. Udviklingen i maskinomkostninger - korrigeret for den almindelige prisudvikling i perioden er illustreret i figur 1. Datasikkerhed Det er regnskabspraksis på en lang række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under maskinværdi, men derimod under andet inventar. Afskrivningerne kan ligeledes være ført under specialinventar. Derfor er der i beregningerne inkluderet både afskrivninger markmaskiner og afskrivninger specialinventar. Bedrifter, som vurderes at have lavet decideret fejlkontering, er udelukket. Dette er sket, hvis værdien af markredskaber + værdien af specialinventar er under kr. pr. hektar - eller over kr. pr. hektar maskinstationsindtægterne er over kr. pr. hektar der ikke er registreret vedligehold på markredskaber eller andet inventar Værdien for 2009 i årsrapporterne (ultimo-værdier) er revurderet i forbindelse med overgang til nyt regnskabsprincip. 19

21 Totaløkonomien i planteavl - opdelt på bedriftsstørrelser > > Specielkonsulent Michael Højholdt, Videncentret, Planteproduktion Betegnelsen højværdiafgrøder omfatter ud over roer og kartofler også grønsager, frugt og bær samt andre gartneriafgrøder. I 2009 opnåede den gennemsnitlige planteavler et økonomisk resultat, der var på niveau med resultatet i Bruttoudbyttet var en anelse højere end i 2008, mens styk- og kapacitetsomkostningerne steg fra 2008 til Finansieringsomkostningerne faldt fra 2008 til 2009, og det samlede driftsresultat i 2009 endte derfor en anelse bedre end det tilsvarende resultat i Totaløkonomien for planteavlere i 2009 er beregnet ud fra gennemsnitstal fra de årsrapporter, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Via oplysninger om areal, afgrødesammensætning, geografisk placering mv. fra Danmarks Statistik, er data fra de planteavlsbedrifter fra økonomidatabasen vægtet til at repræsentere planteavlsbedrifter i

22 Prisudvikling Indeks - Januar 2007 = Dieselolie Gns. fakt. salgspris ab gård hvede Kalkammonsalpeter Figur 1. Prisudviklingen på foderhvede, kalkammonsalpeter og dieselolie, indekseret for perioden Prisen i januar 2007 var 3,81 kr. pr. liter dieselolie inkl. CO 2 -afgift, 96 kr. pr. hkg hvede ab gård, 180 kr. pr. 100 kg kalkammonsalpeter. Definition af driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte minus finansieringsomkostninger, herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. Definition af driftsresultat Bruttoudbytte - Stykomkostninger - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Indtjeningen i 2009 Tabel 1 viser resultaterne for de planteavlsbedrifter, hvor der som minimum var heltidsbeskæftigelse på bedriften i 2007, 2008 og I 2009 var der data vægtet til i alt bedrifter med 188 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet var i 2009 på godt 2,4 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha. Dette er på bedriftsniveau næsten kr. bedre end i Selv om der kunne konstateres et fald i afregningspriserne på salgsafgrøder fra 2008 til 2009, er prisfaldet ikke slået igennem på det realiserede bruttoudbytte ved opgørelsen i regnskabet. Årsagen til dette er formodentligt, at der i 2008 blev indgået kontrakter om salg af afgrøder til levering og afregning i 2009 på et højere prisniveau, end markedsprisen viste sig at være i Stykomkostningerne steg fra 2008 til 2009 med ca kr., og dermed faldt dækningsbidra- 21

23 Tabel 1. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl. År Antal regnskaber Antal bedrifter Ha i alt i gns. pr. bedrift i kr. - Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat get knapt kr. pr. bedrift i samme periode. Dækningsbidraget er på ca. 1,5 mio. i gennemsnit pr. bedrift. Kapacitetsomkostningerne er samlet steget med lidt over kr. fra 2008, og med ca kr. i forhold til Det betyder, at kapacitetsomkostningerne i 2009 var ca. 80 kr. højere pr. ha end i 2008 og ca. 550 kr. højere end i Stigningen i styk- og kapacitetsomkostninger er større end den tilsvarende stigning i bruttoudbyttet. Dermed bliver resultat af primær drift kr. pr. bedrift svarende til knap kr. pr. ha i gennemsnit. Således er resultat af primær drift knap kr. pr. ha lavere i 2009 end i EU-støtte er på samme niveau i 2009 som i 2008, mens finansieringsomkostninger er faldet med ca. 17 pct. fra kr. til kr. pr. bedrift i gennemsnit. Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelse Kr. pr. ha Under Over 250 ha Figur 2. Sammenhæng mellem bedrifternes størrelse og resultat. Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat 22

24 Tabel 2. Resultater for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet 65,9 16,2 31,7 55, ,3 Areal med lerjord, pct Areal med højværdiafgrøder, pct Lønningsevne pr. normtime Beløb i kr. Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Lønomkostninger Maskinstation Driftsmæssige afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Gældsprocent Brugers alder Kr. pr. ha i gennemsnit Dækningsbidrag Resultat af primær drift Driftsresultat Driftsresultatet på kr. i 2009 er på samme niveau som i 2008, hvor det var kr. Det er ca kr. lavere end i Dækningsbidraget udgør i pct. af bruttoudbyttet, hvor det i 2008 udgjorde 67 pct. og i det økonomisk gode år 2007 udgjorde 73 pct. Denne andel kaldes også for dækningsgraden. Der har således været et fald i dækningsgraden i perioden Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden var i 2007 på 155 pct., i 2008 på 130 pct., mens den i 2009 kun var på 114 pct. Dette fald viser, at der er en uhensigtsmæssig udvikling i kapacitetsomkostninger i forhold til udviklingen i bruttoudbytte og stykomkostninger. Opdeling efter bedriftsstørrelse I tabel 2 ses driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem grupper efter dyrket antal ha inkl. forpagtninger. Driftsresultatet er negativt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for de fem størrelsesgrupper er ligeledes negativt. 23

25 Tabel 3. Investerings- og finansieringsbehov for heltidsbedrifter med planteavl opdelt efter størrelse, 2009 Investering i: Antal ha Gns. alle brug Under Over 250 Beløb i kr. Fast ejendom Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Besætning og beholdninger Grundforbedring Øvrige landbrugsaktiver Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvesteringer Finansieringsbehov, netto Nettoinvestering, kr. pr. ha Opgøres driftsresultatet i kr. pr. ha, ligger bedrifterne mellem ca og ca kr. pr. ha i gennemsnit for grupperne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha. Tabel 2 viser at de samlede aktiver udgør godt 30 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 45 pct. gæld. Det svarer til en egenkapital på 16,5 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i 2008 godt 34 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældspct. på 42 pct., svarende til en egenkapital på godt 20 mio. kr. Investerings- og finansieringsbehov I tabel 3 ses nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehov er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler samt privat udtræk. De største bedrifter har, som forventet og som tidligere år, investeret mest. Gruppen over 250 ha har som gennemsnit investeret mest - ca kr. pr. ha. I 2008 var investeringen for samme gruppe på kr. pr. ha. Gennemsnittet har investeret ca kr. pr. ha mod ca kr. pr. ha i De begrænsede lånemuligheder samt mindsket investeringslyst har altså i høj grad påvirket omfanget af investeringer på planteavlsbedrifter i

26 Korrekt vedligehold af vandløb er ofte nødvendigt for at sikre gode udbytter på lavtliggende jorde 25

27 10 års udvikling i planteavlen > > Specialkonsulent Michael Højholdt og landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Driftsresultat i 2009 blev kr. i gennemsnit. Det er samme lave niveau som Den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år er vist i tabel 1. Resultaterne kommer fra årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Der indgår data fra bedrifter i analysen. Ud fra oplysninger om blandt andet areal og afgrødesammensætning fra Danmarks Statistik, er disse bedrifter vægtet til at repræsentere planteavlsbedrifter på landsplan i

28 Tabel 1. Ti års udvikling i resultaterne for heltidsbedrifter med planteavl Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 2) Beløb i kr. Totaløkonomi Bruttoudbytte heraf planteavl Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf driftsmæssige afskrivninger Afkoblet EU-støtte 1) Finansieringsomkostninger Driftsresultat Beløb i kr. Økonomi i udvalgte produktionsgrene DB pr. ha, vinterhvede Pris pr. hkg, vinterhvede DB pr. ha, vinterraps Pris pr. hkg, vinterraps ) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til en EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet 2) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, triticale, rug og havre Det dyrkede areal pr. bedrift vokser fortsat Det dyrkede areal pr. bedrift har været støt stigende gennem de seneste 10 år. Arealet er steget fra 139 ha i 2000 til 188 ha som gennemsnit for de analyserede planteavlsbedrifter. I 2008 var arealet 175 ha i gennemsnit. Bedrifterne har dermed oplevet en gennemsnitlig stigning i dyrket areal på 7 pct. fra 2008 til Der er sket en stigning i tilforpagtet areal, og eget areal udgør ca. to tredjedele af det dyrkede areal. Der er i gennemsnit tilkøbt 5 ha i Der indgår kun heltidsbedrifter i analysen. Bruttoudbyttet stiger, mens dækningsbidraget falder Bruttoudbyttet i 2009 er en anelse over det niveau, som blev opnået i Da stykomkostningerne (gødning, planteværn mv.) i samme periode steg, er dækningsbidraget totalt set faldet med godt 5 pct. i forhold til Ved vurdering af dækningsbidragene over tid skal man være opmærksom på, at ha-støtten fra 2004 blev lagt om til en arealafkoblet EU-støtte, der er uafhængig af størrelsen af produktionen på arealerne. Derfor indgår ha-støtten frem til 2005 ikke i opgørelsen af dækningsbidraget. I figur 1 ses dækningsbidrag inkl. støtte, hvor den afkoblede EU-støtte er indregnet. 27

29 10 års udvikling kr. pr. bedrift År Gns. dækningsbidrag Bruttoudbytte Kapacitetsomkostninger Finansieringsomkostninger Figur 1. Udvikling i bruttoudbytte, dækningsbidrag inkl. EU-støtte, kapacitetsomkostninger og finansieringsomkostninger i perioden i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling). Kapacitetsomkostningerne er støt stigende Kapacitetsomkostningerne har i perioden ligget på stort set samme niveau. Fra 2006 til 2009 er der sket en væsentlig stigning fra kr. til kr., svarende til ca. 55 pct. Det er især lønninger og afskrivninger, der er steget kraftigt gennem perioden. Fra 2008 til 2009 er der desuden sket en stigning i omkostninger til maskinstation på ca. 25 pct. Kapacitetsomkostningerne vil naturligt stige ved udvidelse af det dyrkede areal. Korrigeres der for udviklingen i arealtilligende, så udgjorde de i kr. pr. ha, mod kr. pr. ha i Dette svarer til en årlig stigning på ca. 2,5 pct. I den mellemliggende periode er priserne generelt (forbrugerprisindeks) steget med ca. 2 pct. p.a. Det vil sige en stigning i kapacitets-omkostninger, der er ca. 0,5 pct. p.a. større end prisstigningerne. Det svarer til, at kapacitetsomkostningerne er ca. 165 kr. større pr. ha i 2009 end i 2000 efter korrektion for prisudviklingen. Kurven for finansieringsomkostninger er knækket Efter stigende finansieringsomkostninger i 2007 og 2008, er omkostninger til finansiering faldet med ca. 16 pct. til kr pr. bedrift i gennemsnit i Renten var i gennemsnit på stort set samme niveau som i 2008, mens gælden steg. Årsagen til de faldende finansieringsomkostninger skal findes i nettoændring på værdipapirer, valuta og kursreguleringer. I 2008 regnskaberne udgjorde denne post ca kr. pr. bedrift i gennemsnit, mens den i 2009 regnskaberne var på ca kr. pr. bedrift i gennemsnit. 28

30 Driftsresultatet er stadig negativt Driftsresultatet for 2009 var med kr. på samme lave niveau som i 2008, hvor det var kr. Det er godt kr. lavere end gennemsnittet af resultatet for Det negative driftsresultat betyder, at bedrifterne i gennemsnit har behov for i 2010 at optage yderligere lån til dækning af det løbende driftsunderskud. Dette er sket i en situation, hvor jordpriserne er faldet. Renten er imidlertid historisk lav i 2010 og forventes også at være lav i Samlet set har den gennemsnitlige planteavler fortsat store udfordringer i at få bedriftens samlede økonomi til at hænge sammen. Bekæmpelse af skadedyr - her kornbladbillens larve - kan være nødvendigt i kornafgrøder. 29

31 Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion I takt med den forventede udbygning af produktionen af biogas i Danmark opstår der formentlig et marked for salg af majshelsæd til danske biogasanlæg. Dyrkning af majs til biogas skal typisk konkurrere økonomisk med dyrkning af vårbyg. Majs er mest konkurrencedygtig på lettere jord i områder med et mildt klima. Udbytteforholdet mellem korn og majs samt kornprisen er afgørende for, hvad majsen mindst skal koste for at være økonomisk interessant. Såning og høst af majs kræver andre maskiner end almindelig korndyrkning. Derfor er det også vigtigt, at den enkelte bedrift kan tilpasse maskinog arbejdsomkostningerne med majs i sædskiftet. Endelig er afstanden fra majsmark eller ensilagestak til biogasanlægget af stor betydning, da omkostningerne til transport er høje. Produktionen af biogas skal ifølge regeringens plan for Grøn Vækst udbygges meget dramatisk i de kommende 10 år. Der skal bygges mindst 6 store biogas fællesanlæg om året for at nå målet. Den primære råvare for biogasproduktionen bliver husdyrgødning, men for at øge produktionskapaciteten på anlæggene er det ønskeligt at tilsætte en råvare med et højere tørstof- og energiindhold end almindelig husdyrgødning. Det kan være fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning, en afgrøde eller en afgrøderest. Beregninger har vist, at majshelsæd er en relevant afgrøde at anvende. Majs er den dominerende råvare i mange tyske biogasanlæg. I denne artikel præsente- 30

32 Tabel 1. Sammenhæng mellem udbytte i majs til biogas i ton råvare, ton tørstof og i antal foderenheder. Udbytte i majs til biogas pr. ha Råvare, ton Tørstof, ton ved 32 pct. ts 9,6 11,2 12,8 14,4 16,0 17,6 FE, antal ved 1,17 kg ts pr. FE Tabel 2. Stykomkostninger ved dyrkning af vårbyg og majs på sandjord, kr. pr. ha. Budgetkalkuler 2010, april 2010, Videncentret for Landbrug. Vårbyg Majs Udsæd Gødning Planteværn Stykomkostninger i alt res beregninger af, hvad majs til biogas mindst skal koste, for at det er interessant at dyrke afgrøden. Dyrkning af majs til biogas svarer til dyrkning af majshelsæd til kvægfoder. Dog kan sortsvalget være anderledes afhængigt af afregningsvilkårene. Ved produktion af majshelsæd til tyske biogasanlæg vælges sort normalt efter det størst mulige tørstofudbytte, da der typisk afregnes efter tørstofudbytte. Basis kan være pct. tørstof med tillæg eller fradrag, hvis tørstofprocenten er højere eller lavere. Det er vigtigt, at sorten på den aktuelle lokalitet kan opnå et tørstofindhold på mindst 30 pct. inden midten af oktober, så ensileringen kan ske uden saftafløb. Dyrkning af majs til biogas bør ske på kontrakt, så afsætningen er sikret og afregningsvilkårene er kendte. Udbytteniveauet i majs varierer betydeligt afhængig af bonitet, lokalt klima, vandingsmulighed og management. Udbyttemæssigt konkurrerer majs bedre med korn på sandjord end på lerjord. Majs til biogas vil derfor først og fremmest være et alternativ til vårbyg på lettere jordtyper. Det er vigtigt at foretage en realistisk vurdering af udbyttepotentialet, før man går i gang med at dyrke majs til biogas. Udbytte af majs til biogas kan angives i forskellige enheder: ton frisk majs ab mark, ton majsensilage ab stak, ton tørstof ab mark, ton tørstof ab stak eller i foderenheder. Især kvægbrugere kan bedst forholde sig til en udbytteopgørelse i foderenheder. I tabel 1 vises sammenhængen mellem ton råvare, ton tørstof og antal foderenheder. Dyrkningsomkostninger I tabel 2 ses de typiske stykomkostninger ved dyrkning af vårbyg og majs. Der er taget udgangspunkt i vandet sandjord. Omkostningerne til P- og K-gødning er beregnet ud fra bortførslen med afgrøden og er dermed udbytteafhængig. I vårbyg er der regnet med et udbytte på 50 hkg kerne pr. ha plus 3 ton halm. I majs er der regnet med 12,8 ton tørstof svarende til 40 ton råvare med 32 pct. tørstof. Omkostningerne til gødning i tabel 2 er beregnet ud fra, at hele gødningsforbruget prissættes som handelsgødning. I tabel 3 er vist omkostningerne til handelsgødning, når der også anvendes husdyrgødning. Selv om man i praksis vil tilføre vårbyg og majs forskellige mængder husdyrgødning, bør man i en økonomisk sammenligning regne med samme mængde husdyrgødning for at få et retvisende resultat. Prisen på næringsstofferne i husdyrgødningen er sat til 0 kr. Tilførsel af svinegylle ændrer ikke væsentligt på forskellen i stykomkostninger mellem vårbyg og majs. Med kvæggylle 31

33 Tabel 3. Omkostninger til handelsgødning til vårbyg og majs med og uden husdyrgødning ved udbytter på 50 hkg kerne i vårbyg og 12,8 ton tørstof i majs svarende til 40 ton råvare, kr. pr. ha. Gødningsomkostning, kr. pr. ha Vårbyg Majs Forskel Ingen husdyrgødning Husdyrgødning fra 1,4 DE svin Husdyrgødning fra 1,4 DE kvæg Tabel 4. Bortførsel af P og K med afgrøden for vårbyg og majs ved forskellige udbytter, kg pr. ha, og værdi af de bortførte næringsstoffer, kr. pr. ha. Gødningsværdi: P: 9 kr. pr. kg, K: 6 kr. pr. kg Vårbyg Majs 40 hkg pr. ha 60 hkg pr. ha 30 ton pr. ha 50 ton pr. ha P-bortførsel med afgrøden, kg pr. ha K-bortførsel med afgrøden, kg pr. ha Værdi af bortførte næringsstoffer, kr. pr. ha Tabel 5. Maskin- og arbejdsomkostninger for vårbyg, majs ab mark og majs ab stak på sandjord ved udbytte på henholdsvis 50 hkg kerne i vårbyg og 40 ton i majs pr. ha og ved fuld omkostningstilpasning, kr. pr. ha. Vårbyg Majs på roden Majs ab stak Pløjning Harvning Gødningsspredning Såning 350 1) 470 2) 470 2) Sprøjtning (2x) Mejetærskning og tørring Halmbjærgning 770 Snitning og ensilering i markstak I alt Kombiharvesåning 2. Enkornssåning med gødningsplacering bliver forskellen i omkostninger til gødning mere end halveret. Kvæggylle giver en lavere udgift til supplerende handelsgødning end svinegylle, fordi kvæggyllens højere indhold af kalium bedre matcher majsens store bortførsel af kalium, jvf. tabel 4. Maskiner og arbejde Majs til biogas bliver i mange tilfælde solgt på roden ved salg til tyske biogasanlæg, så det er biogasanlægget, der står for høst, transport og lagring. Men der kan også være tale om, at majsen sælges ab stak, så det er landmanden, der står for høst og ensilering samt eventuelt også transporten fra lager til biogasanlæg. Hvad der bliver mest almindeligt ved salg til danske biogasanlæg vides endnu ikke. I tabel 5 er vist arbejdsog maskinomkostninger for vårbyg og for majs solgt henholdsvis på roden og ab stak efter ensilering. Beregningerne er baseret på Budgetkalkuler 2010 fra april Ud over de omkostninger, der er vist i tabel 2 og tabel 5, kom- 32

34 Tabel 6. Maskin- og arbejdsomkostninger for vårbyg, majs ab mark og majs ab stak på sandjord ved udbytte på henholdsvis 50 hkg kerne i vårbyg og 40 ton råvare i majs pr. ha (12,8 ton tørstof) med egne maskiner til korndyrkning og maskinstation til såning og høst af majs, kr. pr. ha. Vårbyg Majs ab mark Majs ab stak I alt ved fuld tilpasning af omkostninger (fra tabel 5) Forrentning og afskrivning af egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning (selv om de ikke anvendes i majs) I alt inkl. forrentning og afskrivning af egne maskiner Tabel 7. Ligevægtspris for majs til biogas solgt henholdsvis ab mark (på roden) afhængig af kornudbytte, kornpris og udbytte i majs, kr. pr. ton råvare og pr. ton tørstof. Ved 50 hkg vårbyg pr. ha som alternativ Råvare, ton Kornpris, kr. pr. hkg Kornpris, kr. pr. hkg Tørstof, ton Tillæg* Tillæg* 30 ton , ton , ton , ton , Ved 60 hkg vårbyg pr. ha som alternativ Råvare, ton Kornpris, kr. pr. hkg Kornpris, kr. pr. hkg Tørstof, ton Tillæg* Tillæg* 30 ton , ton , ton , ton , Majsudbytte Majsudbytte *Tillægget angiver den nødvendige merpris i forhold til den angivne ligevægtspris, hvis man har egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning, der anvendes mindre på grund af majsdyrkningen, samtidig med at der anvendes maskinstation til såning og høst af majs. Majsudbytte Majsudbytte mer eventuelle omkostninger til markvanding. Som gennemsnit over en årrække kan man regne med samme vandingsbehov i vårbyg og majs. Ligevægtspriserne i tabel 7 og 8 er beregnet ud fra, at de eventuelle omkostninger til markvanding er ens i vårbyg og majs. Da majs typisk har behov for markvanding på et senere tidspunkt end kornafgrøder, vil dyrkning af majs på mange bedrifter betyde, at vandingsanlægget kan udnyttes bedre. Egne maskiner kontra maskinstation De omkostninger til maskiner og arbejde, der er vist i tabel 5, forudsætter fuld omkostningstilpasning, hvilket ofte ikke er tilfældet i praksis. Egne maskiner skal forrentes og afskrives med samme beløb, selv om de eventuelt anvendes mindre end tidligere. Hvis majssåning, finsnitning af majs og hjemkørsel udføres af maskinstation samtidig med, at ens egne maskiner til kornsåning, meje- tærskning og eventuelt halmbjærgning anvendes mindre, så er kalkulen i tabel 5 ikke retvisende. Man skal i det tilfælde fortsat medregne forrentning og afskrivning af egne maskiner i kalkulen for majs, selv om de ikke anvendes i majsafgrøden. Som tommelfingerregel kan man regne med, at forrentning og afskrivning udgør 40 pct. af de maskin- og arbejdsomkostninger, der regnes med i budgetkalkuler. I tabel 6 vises, hvad det betyder for de sam- 33

35 Tabel 8. Ligevægtspris for majs til biogas solgt ab stak (ekskl. levering) afhængig af alternativt kornudbytte, kornpris og udbytte i majs, kr. pr. ton råvare og pr. ton tørstof. Vær opmærksom på, at udbyttet ab stak typisk er 7-10 pct. lavere end ab mark pga. lagertab. Ved 50 hkg vårbyg pr. ha som alternativ Råvare, ton Kornpris, kr. pr. hkg Kornpris, kr. pr. hkg Tørstof, ton Tillæg* Tillæg* 30 ton , ton , ton , ton , Ved 60 hkg vårbyg pr. ha som alternativ Råvare, ton Kornpris, kr. pr. hkg Kornpris, kr. pr. hkg Tørstof, ton Tillæg* Tillæg* 30 ton , ton , ton , ton , Majsudbytte Majsudbytte *Tillægget angiver den nødvendige merpris i forhold til den angivne ligevægtspris, hvis man har egne maskiner til kornsåning, mejetærskning og halmbjærgning, der anvendes mindre på grund af majsdyrkningen, samtidig med at der anvendes maskinstation til såning og høst af majs. Majsudbytte Majsudbytte lede maskin- og arbejdsomkostningerne. Nogle bedrifter har lettere end andre ved at foretage fuld tilpasning af dyrkningsomkostningerne. Følgende bedrifter vil ofte kunne foretage fuld eller næsten fuld tilpasning: Bedrifter, der anvender maskinstation, eller dyrker jorden med pasningsaftaler. Kvægbrug, der i forvejen dyrker både korn og majs. Bedrifter, der ekspanderer, så egne maskiner fortsat kan blive udnyttet fuldt ud. Følgende bedrifter vil have svært ved at tilpasse omkostningerne: Bedrifter, der i udgangspositionen ikke dyrker majs og har tilstrækkelig maskinkapacitet til dyrkning af korn, raps og frø på hele arealet - og som ikke ekspanderer. Ved salg af majs på roden skal man også være opmærksom på, at der er færre arbejdstimer til aflønning af bedriftens egen arbejdskraft. Ligevægtspris for majs til biogas I tabel 7 og 8 er præsenteret ligevægtspriser for majs til biogas. Ligevægtsprisen er den pris, majsen skal have, for at det økonomiske resultat lige netop er det samme som ved dyrkning af vårbyg under de forudsætninger, der er angivet i tabel 2 og 5. I praksis bør prisen være højere, da der jo ellers ikke er noget økonomisk incitament til at dyrke en ny afgrøde, der ofte også vil være forbundet med en større risiko. Ved salg ab stak efter ensilering skal man være opmærksom på, at der typisk er et ensilerings- og lagertab på 7-10 pct. i forhold til udbyttet ab mark. Dette tab er ikke indregnet i tabel 8. Hvis man forventer et udbytte på 40 ton råvare ab mark svarende til 12,8 ton tørstof ved et tørstofindhold på 32 pct., kan man kun forvente et udbytte på 11,5-11,9 ton tørstof ab stak. 34

36 Tabel 9. Transportomkostninger pr. ton majs til biogas afhængig af transportafstand til biogasanlæg, kr. pr. ton og kr. pr. ha. Forudsætninger: 600 kr. pr. time, 30 min. til læsning og aflæsning, gns. kørehastighed på 60 km pr. time og 25 ton majs pr. læs. Transportafstand Tidsforbrug inkl. læsning tur/retur Omkostning kr. pr. ton majs Omkostning kr. pr. ha ved 40 ton pr. ha 10 km 50 min km 1 time 20 min km 2 timer 10 min km 3 timer 50 min Transportomkostninger Transport af majs til biogas vil typisk foregå pr. lastbil, hvis der er tale om afstande ud over nogle få kilometer. På lastbil kan der transporteres op til ton pr. læs. Vognmanden skal ofte afregnes i forhold til tidsforbruget. Prisniveauet er typisk kr. pr. time. De transportomkostninger, der er vist i tabel 9, er beregnet ud fra, at læsning og aflæsning tilsammen tager 30 min., at den gennemsnitlige kørehastighed er 60 km pr. time, at timeprisen er 600 kr. pr. time og der er 25 ton på læsset. Ligevægtsprisen for majs leveret ved biogasanlægget kan beregnes ud fra ligevægtspriserne på roden eller ab stak i tabel 7 og 8 og transportomkostninger pr. ton majs i tabel 9. Det fremgår af tabel 9, at afstanden til biogasanlægget er meget afgørende for de samlede omkostninger og dermed for ligevægtsprisen. Det er også årsagen til, at produktion af majs til biogasanlæg i Tyskland er langt mest interessant og udbredt tæt på den dansk-tyske grænse. De høje transportomkostninger betyder, at placeringen af nye biogasanlæg i Danmark får stor betydning for på hvilke bedrifter, det bliver økonomisk interessant at dyrke majs til biogas. Eksempel En bedrift, der har øget det dyrkede areal, vil gerne dyrke majs til biogas på en del af det nye areal, fordi bedriftens maskinpark så fortsat er tilstrækkelig til dyrkning af bedriftens kornareal. På det areal, hvor der skal dyrkes majs til biogas, kan der normalt forventes et udbytte i vårbyg på ca. 50 hkg pr. ha. Arealets bonitet og klima er velegnet til majs og ud fra nabobedrifters udbytter i majshelsæd vurderes det, at der kan opnås et udbytte på 40 ton råvare ab mark med et tørstofindhold på 32 pct. svarende til 12,8 ton tørstof pr. ha. Der skal tegnes en flerårig kontrakt med biogasanlægget. Landmanden skønner, at salgsprisen på korn vil ligge i niveauet 110 kr. pr. hkg i kontraktperioden. Hvis majsen sælges til biogasanlægget på roden, skal majsen jf. tabel 7 mindst koste 180 kr. pr. ton råvare eller 563 kr. pr. ton tørstof, for at dyrkningen er økonomisk attraktiv. Landmanden kan også vælge at sælge majsen ab stak. Landmanden skal så selv stå for høst og ensilering. Landmanden kalkulerer med et ensilerings- og lagertab på 10 pct. af tørstofudbyttet. Det salgbare udbytte bliver da ca. 11,5 ton tørstof pr. ha. Majsen skal så jf. tabel 8 mindst koste ca. 260 kr. pr. ton råvare eller ca. 810 kr. pr. ton tørstof. Der er 25 km til biogasanlægget. Hvis landmanden skal levere majsen, skal der regnes med et tillæg til prisen på ca. 32 kr. pr. ton råvare, jf. tabel 9. Til de nævnte priser skal lægges den merpris, som landmanden mindst vil have, for at det er attraktivt at gå i gang med en ny afgrøde. Hvad biogasanlægget kan og vil betale afhænger af energipriserne og en række andre forhold, der ikke behandles i denne artikel. 35

37 Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion I modsætning til stykomkostningerne kan maskin- og arbejdsomkostninger ikke læses umiddelbart ud af et regnskab. De seneste års økonomiske stagnation har medført et øget fokus på økonomisk bundlinje det er nødvendigt at tjene penge på driften af landbruget. En traditionel produktionsoptimering af driften forudsætter kendskab til omkostningsstruktur og alternativpriser. Stykomkostninger kan findes i diverse bilag, mens fastsættelse af egne maskin- og arbejdsomkostninger kræver en særlig indsats. En korrekt beregning af disse omkostninger er en forudsætning for at kunne sammenligne rigtigt med alternative priser og på den måde fremskaffe det rigtige beslutningsgrundlag. Derfor træffes nogle valg ofte på baggrund af mavefornemmelser eller vejledende priser. Det kan være valg som f.eks. egne maskiner eller maskinstation afgrødesammensætning maskin- og arbejdsomkostninger ved udvidelse af det dyrkede areal En analyse af nuværende og alternative maskin- og arbejdsomkostninger er vejen til et mere kvalificeret valg! 36

38 Forskellige metoder til fastsættelse af bedriftens maskinomkostninger Der findes flere måder at fastsætte maskinomkostninger på: 1. Grovanalyse - en hurtig gennemsnitsberegning ud fra sidste års regnskab. 2. Maskinanalyse - en detaljeret beregning på basis af dyrkningspraksis, hvor udvalgte nøgletal kan sammenlignes med grovanalysen og afstemmes efter behov. 3. Detailanalyse ud fra registreringer - tidskrævende beregning, der kræver, at registreringer afstemmes med årsrapportens opgørelser. Grovanalysen giver et hurtigt estimat over markbrugets gennemsnitlige maskinomkostninger på bedriftsniveau i et enkelt år. Grundlaget for grovanalysen er bedriftens årsrapport, hvorfra der uddrages forbrugt diesel, maskinstationsindtægt og -udgift samt vedligehold. Desuden uddrages maskinsaldo til beregning af faste omkostninger til værditab og forrentning. Der er således ikke altid arbejdsomkostninger med i denne analyse, men husk, at ved køb af maskinstationsydelser indgår der arbejdskraft i omkostningen. Grovanalysen giver et godt fingerpeg om de samlede omkostninger i det pågældende år, og den er et naturligt første skridt i beregningen af maskinomkostninger. Ulempen ved grovanalysen er, udover at den er upræcis, at den ikke giver noget nuanceret billede af omkostninger på enkeltmaskiner, enkelte arbejdsopgaver eller afgrøder. Og da udvalgte maskiner/opgaver kan belaste økonomien i udvalgte afgrøder særligt meget, er grovanalysen ikke velegnet som enkeltstående optimeringsværktøj, men bør suppleres af maskinanalyse eller investeringsberegning på enkeltmaskiner. Grovanalysen kan laves ved håndkraft, eller beregnes ved brug af DLBR s regneark Din Bundlinje Mark som også medtager opgørelse af bruttoudbytte og stykomkostninger. Planteavlskonsulenten kan i mange tilfælde også tilbyde den såkaldte Targit analyse, som automatisk trækker data fra virksomhedens DLBRårsrapport ud i en økonomisk grovanalyse af udbytter, omkostninger og indtjening i markbruget. Eks. på grovanalyse af maskinomkostninger Maskinanalysen har en højere detaljeringsgrad end grovanalysen og giver et overblik over maskin- og arbejdsomkostninger på maskin- og afgrødeniveau. Hver enkelt maskine værdisættes ud fra regnskabets anlægskartoteket og den forventede handelsværdi ved planlagt salg. Anvendelse af hver maskine i de enkelte afgrøder angives. Hermed opnås mulighed for at beregne maskinomkostninger for den enkelte opgave og den enkelte afgrøde. Dette beregningsniveau er et godt afsæt for at udpege dyre maskiner og alternative afgrødevalg. kr. Forrentning af maskinsaldo: 6 pct. af kr Værditab af maskinsaldo: 15pct. af kr Diesel: Maskinstation udgift: Maskinstationsindtægt: Vedligehold I alt på 320 ha I alt pr. ha (afrundes til nærmeste 100) Tabel 1. Maskinomkostninger på afgrødeniveau fra maskinanalyse. Hvede 1, 2 og 3 er vinterhvede dyrket med tre forskellige intensiteter af jordbearbejdning. hvede 1 hvede 2 hvede 3 vinterbyg vårbyg Antal ha Samlede omkostninger, kr. pr. ha

39 Maskinanalysen laves ved hjælp af DLBR Maskinjournal eller tilsvarende værktøjer. Man kan få hjælp af maskinkonsulenten til denne opgave. Nøgletal som tidsforbrug, diesel og omkostninger til vedligehold kan afstemmes med årsrapportens tal. Detailanalyse ud fra registreringer af maskinoperationer i den enkelte mark er den mest nøjagtige måde at opgøre omkostninger på - og samtidig den mest ressourcekrævende, fordi alle handlinger i marken skal registreres og behandles. Fordelen er en specifikation af omkostninger på den enkelte Tema mark. Det giver mulighed for at bestemme økonomisk nettoudbytte på markniveau og optimere afgrødevalg i forhold til markens udbytteniveau og transportbehov. GPS-teknologi og automatiseret dataopsamling forventes at gøre registrering af maskinoperationer betydeligt nemmere i fremtiden. I 2010 gennemføres demonstration af disse muligheder i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og LandboNord. Maskinanalyse og detailanalyse ud fra registreringer giver et samlet overblik over strukturen i maskinomkostninger. Ofte vil udarbejdelse af disse analyser efterfølges af overvejelser om udskiftning med nyere eller andre brugte maskiner f.eks. med større kapacitet, bedre komfort eller mulighed for at levere en bedre kvalitet i arbejdet. I den sammenhæng udarbejdes en beregning for den nye maskinpark, og det er muligt at sammenligne de forskellige scenarier. Investeringsberegning Ønsker man blot at udskifte en enkelt maskine, kan en investeringsberegning være nok til at belyse økonomien i udskiftningen. I investeringsberegningen fokuseres udelukkende på økonomien i den enkelte investering. Investeringsberegningen laves ud fra forudsætninger om maskinværdi, levetid, værditab, rente, vedligehold og omfanget af anvendelse. Driftsøkonomer og maskinkonsulenter kan hjælpe med at lave disse beregninger og vil typisk inkludere følsomhedsberegninger for ændringer i anvendelse af maskinen. Beregningen er central i overvejelser om investering i maskiner. Det har stor betydning for resultatet hvilken metode, der anvendes til at fastsætte maskinernes værdi. Faste maskinomkostninger Værditab Forrentning Diverse (forsikring, husleje) Variable maskinomkostninger Brændstof Vedligehold Fastsættelse af maskinværdi, værditab og forrentning I landbrugsregnskabet optages en given maskine til kostpris, og reguleres herefter til dagspris - defineret som den værdi, der udveksles mellem uafhængige parter på et effektivt marked. Det betyder med andre ord, at en brugt markmaskine sættes til den værdi, som man forventer at kunne få for den i en ren handel i dag - eller hurtigt kan anskaffe sig noget tilsvarende for. Derfor er værdiansættelser opnået i byttehandler ikke umiddelbart anvendelige. Efter et års anvendelse er dagsværdi af maskinen forringet. Værditabet kan være større eller mindre end forventet. I regnskabet sættes en forventet levetid og restværdi, og der beregnes lineær afskrivning her ud fra. Den lineære afskrivningsmetode fordeler værditabet i lige store dele over den forventede levealder. Afskrivning efter saldometoden læg- 38

40 Tabel 2. Beregnede maskinomkostninger fra maskinanalyse. I eksemplet er der regnet med 15 pct. værditab på alle maskiner, men med varierende restlevetid. Bemærk, at omkostningerne ofte opdeles i kategorierne kapital-, traktor-, lønomkostninger, vedligehold/diverse. Maskine Handelsværdi kr. Levetid år Værditab pct. p.a. Anvendelse enhed Samlet arbejds- og maskinomk. 5 furet vendeplov pct. 245 ha 440 kr. pr. ha 12,3 m Dalbo tromle pct. 717 ha 69 kr. pr. ha 4m Väderstad rapid pct. 145 ha 411 kr. pr. ha 36 m JD marksprøjte pct ha 67 kr. pr. ha Bredal gødningsspreder pct kr. pr. ha 16 tons Metsjö vogn pct. 100 timer 618 kr. pr. time NH TM 1 - traktor pct. 619 timer 245 kr. pr. time NH TM 2 - traktor pct. 820 timer 142 kr. pr. time JD traktor pct timer 125 kr. pr. time Lexion mejetærsker pct. 450 ha 922 kr. pr. ha ger en større del af værditabet i maskinens første år, hvilket nogle landmænd oplever som mere retvisende i forhold til maskinernes gensalgsværdi. Givet at maskinen anvendes i den forventede periode og holder den forventede restværdi, har valg af afskrivningsmetode - lineær eller saldometode - dog ikke indflydelse på den gennemsnitlige årlige omkostning til værditab og forrentning. Den vigtigste faktor for korrekt beregning af de faste maskinomkostninger er ofte maskinværdien, fordi forkert ansat maskinværdi i høj grad påvirker de samlede maskinomkostninger. Forrentning og værditab udgør typisk pct. af de samlede omkostninger til maskiner og arbejde. Hvis en maskinpark til en værdi af 6 mio. kr. ansættes 10 pct. for lavt i en maskinanalyse, betyder det kr. reduktion i værditab og forrentning i første år! Lave omkostninger ser godt ud på papiret, men reelt set ødelægger det muligheden for at sammenligne korrekt med alternative priser fra f.eks. maskinstation eller maskinfællesskab. Leasing Omkostningen til maskiner, der er leasede, bør beregnes på samme måde som ejede maskiner. Bemærk, at maskiner under operationel leasing er anført i regnskabet under resultatopgørelse og ikke under balance. Variable omkostninger Der kan findes normtal for indkøbspris, brændstofforbrug og omkostninger til vedligehold på Ved udarbejdelse af en grovanalyse vil man tage udgangspunkt i årets indkøb af brændstof og reservedele. Ved udarbejdelse af en maskinanalyse bør tallene desuden afstemmes med lagerforskydninger, hvis disse kendes. Det kan være svært at sætte vedligeholdelsesomkostninger på den enkelte maskine korrekt, hvis omkostningerne ikke er konteret på den enkelte maskine. På en maskinpark af normal gennemsnitlig alder til salgsafgrøder vil vedligeholdet typisk udgøre omkring kr. pr. ha, så selvom vedligeholdet sættes 50 pct. for højt, vil det kun påvirke de samlede omkostninger med ca kr. pr. ha. 39

41 Kr. pr. time Udvikling i omkostninger År årets variable årets faste gns. ved år n Figur 1. Årets faste og variable omkostninger samt de gennemsnitlige omkostninger. Bemærk, at levetiden på markmaskiner næppe kan forventes at nå 30 år. Figuren illustrerer blot, hvordan værditabet i maskinernes første år stadig påvirker gennemsnitomkostningen, selv efter flere år med en forsvindende lille fast omkostning til forrentning og vedligehold. Arbejde Beregningen af arbejdsomkostninger kan gøres på flere måder. Ud fra tommelfingerregler kan der beregnes et forventet tidsforbrug på bedriften. Typisk indgår ejers egen løn ikke i regnskabet, hvorfor en grovanalyse ikke fortæller hele sandheden på dette område. Det vil typisk betyde mest på de mindre ejendomme, hvor ejers egen arbejdsindsats udgør en stor andel af det samlede arbejde. En maskinanalyse vil omfatte et beregnet tidsforbrug til maskinerne, der så kan afstemmes med evt. arbejdssedler eller andre registreringer. Ved vurdering af omkostninger til arbejde må der tages højde for, at brug af maskinstation automatisk indeholder en lønomkostning. Erstatter maskinstationen brug af egne medarbejdere, skal disse medarbejderes tid bruges på en anden lønsom opgave for at lønomkostningen reelt er fjernet fra opgaven. Årets omkostninger eller gennemsnitlige omkostninger? I figur 1 ses den gennemsnitlige årlige omkostning samt det enkelte års omkostninger for en investeringsberegning. Det er forudsat, at vedligeholdet er jævnt fordelt over årene. Man vil typisk se en svagt stigende omkostning til vedligehold over årene. Det er kun større reparationer, som for alvor vil ændre økonomien i forhold til det viste. Når man sammenligner årets omkostninger for en ny og en ældre maskine, er de normalt altid lavest for den ældre maskine. For at lave en reel sammenligning mellem de enkelte maskiner og vurdering af en investering skal der beregnes de gennemsnitlige omkostninger, der tager hensyn til hele maskinens levetid. Det ændrer dog ikke ved, at omkostningen i det enkelte år er størst for en ny maskine. 40

42 Fulde omkostninger eller marginalomkostninger? Hvad koster det at dyrke én ha mere lyder et typisk spørgsmål. En ha mere koster kun løn, vedligehold og brændstof - altså de variable omkostninger. Og lønnen skal jo betales alligevel, så det er meget billigt i forhold til omkostningen til at dyrke de første f.eks. 300 ha. Ergo dyrker jeg 100 ha mere næste år! Men så er det ikke til marginalomkostninger, men til fulde omkostninger. Det forøgede slid medfører forøgede faste omkostninger til værditab på maskinerne, ligesom kapaciteten på den eksisterende maskinpark måske ikke slår til. Sammenligningstal Efter værdisætning og beregning af de gennemsnitlige årlige omkostninger kan der sammenlignes med alternative priser - og der er en række forhold at overveje i den sammenhæng. Kan opgaverne i marken løses lige så godt eller bedre af andre til en konkurrencedygtig pris? Kan maskinerne reelt sælges, hvis en anden skal løse opgaverne? Ellers belastes økonomien stadig af de faste omkostninger! Kan arbejdstiden, som spares på bedriften ved udlicitering af markarbejdet, bruges på noget andet? Ellers vil lønomkostningen stadig belaste økonomien. Når værdier for maskinomkostninger sammenlignes, er det meget vigtigt, at tallene er beregnet med sammenlignelige forudsætninger og metoder. Se figur 2. En grovanalyse giver kun et groft estimat på basis af historiske tal, og konklusioner må derfor drages i et overordnet perspektiv. Der er indbygget sammenligningstal i DLBRs grovanalyse Din Bundlinje Mark, som kan sorteres efter bl.a. jordbundstype, bedriftsstørrelse og produktionsgren. kr. pr. ha Følsomhed for anvendelse Ha kr. pr. enhed Alternativ pris Figur 2. Omkostning som funktion af anvendelsen. Jo højere anvendelse, des flere enheder fordeles de faste omkostninger over, og den gennemsnitlige omkostning falder. Den alternative pris kan være prisen fra maskinstation eller en naboaftale. Det er vigtigt at fastsætte egen pris realistisk for at være i stand til at lave en fair sammenligning. 41

43 En maskinanalyse eller en detailanalyse kan give et ret præcist estimat over maskin- og arbejdsomkostninger, men er meget afhængig af den valgte metode til værdisætning og fastsættelse af værditab og kapaciteter. Disse analyser kan med fordel afstemmes med aktuelle nøgletal fra årsrapporten omkring maskinværdi, brændstofforbrug og vedligehold. Det bør sikres, at maskin- og detailanalyser er udarbejdet efter sammenlignelige principper, inden de bruges som grundlag for konklusioner. Ved sammenligning med maskinstationspriser og pasningsaftaler bør der ligeledes tages højde for regulering af priser, ændret dyrkningspraksis og ændringer i det drevne areal. Det er også vigtigt at vurdere, hvilken fleksibilitet der ligger i aftalen. Ved optimering af markens økonomiske resultat vil ændringer af sædskifte også ofte komme på tale. Her er det vigtigt at sætte fokus på maskinparkens evne til at løse opgaverne i det nye sædskifte - både hvad angår den tekniske formåen, men også om kapaciteten i maskinparken rækker til at nå alle opgaver rettidigt. Tema Det er af største vigtighed, at beregning af maskinomkostninger for sammenlignelige scenarier sker efter samme principper. Ellers risikerer du at træffe det forkerte valg. 42

44 43

45 Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler giver kun sjældent plads til et positivt økonomisk resultat. Analyser af regnskaber for 2009 beskriver de økonomiske sammenhænge og udviklingsmuligheder. Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske udsigter for de kommende 1-2 år. Gennemsnitsbedriften skal opnå et nettoudbytte fra kartofler målt i kr., der er mindst 11 pct. større i 2010 og 2011 pr. år i forhold til Høstudbyttet i 2009 var som gennemsnit betragtet ca. 5 pct. højere end gennemsnittet over de seneste 4 år. Det betyder, at prisen på melkartofler i 2010 skal være pct. højere end i dvs. at prisen skal stige til i nærheden af 70 kr. pr. hkg i 2011, før den gennemsnitlige kartoffelproducent kan opnå tilstrækkelig indtjening til at få balance i økonomien. Konklusionen er - at selvom du hører til blandt de bedste kartoffelproducenter, skal du blive ved med at optimere produktionen. Producenter, der tidligere har opnået dårlige produktionsresultater, bør overveje frivillig omlægning eller ophør af produktion, inden de tvinges dertil. 44

46 Mange planteproducenter herunder kartoffelproducenter oplever, at det er vanskeligt at opnå et positivt økonomisk resultat af produktionen. Det skyldes lave priser på de producerede produkter og relativt høje priser på indsatsfaktorerne. Med udgangspunkt i regnskaberne for 2009 analyseres den økonomiske situation i Derudover udarbejdes prisprognoser over de forventede salgspriser og priser på indsatsfaktorer for de kommende år. Ved kobling af regnskabsanalyser for 2009 og forventninger til 2010 og 2011 prognosticeres de forventede økonomiske resultater for kartoffelproducenterne i de kommende år. Samtidig påpeges de indsatsområder, hvor den enkelte producent kan sætte ind for at forbedre bundlinien på bedriften. I regnskaberne for 2009 er analysegrundlaget planteavlsbedrifter, hvor mindst 20 pct. af det dyrkede areal er kartofler. I tabel 1 vises hovedtallene for produktionen på disse bedrifter. I analysen indgår 36 bedrifter med i gennemsnit 214 ha, heraf ca. 61 ha, der er tilforpagtet. Den altovervejende jordbundstype er JB 1-4, og der kan vandes. I analysen udgør arealet med kartofler ca. 33 pct. af det samlede areal, der dyrkes. Det relativt beskedne antal bedrifter medfører naturligvis nogen usikkerhed om de generelle konklusioner, der kan drages. For at kunne vurdere økonomien i kartoffelproduktionen er der sorteret en række regnskaber fra, som må betragtes som atypiske. Da de økonomiske vilkår og betingelser for spise- og læggekartofler er væsentligt forskellige fra fabrikskartofler indgår der ikke regnskaber, hvor lægge- og spisekartofler udgør mere end henholdsvis 10 og 25 pct. af kartoffelarelet. I analysen indgår herefter 36 ejendomme. En sammenligning på driftsresultatet er ikke muligt, fordi det indeholder renteudgifter, som afhænger meget af låntagning på den enkelte ejendom. Resultat af primær drift Bruttoudbytte - Stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger - Afskrivninger = Resultat af primær drift Driftsresultat Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Tabel 1. Analysegrundlag, 2009 Antal ejendomme i analysen 36 Gns. dyrket areal 213,8 ha - heraf forpagtet areal 61,3 ha Afgrødefordeling, gns. Korn og frø 142,5 ha Spisekartofler 18,3 ha Læggekartofler 5,3 ha Proces- og stivelseskartofler 47,7 ha 45

47 Tabel 2. Resultater af regnskaber for kartoffelejendomme opdelt efter Resultat af primær drift. Gns. alle Laveste tredjedel Midterste tredjedel Højeste tredjedel Antal bedrifter Landbrugsareal, ha Beregnet antal normtimer i kr. pr. ha Bruttoudbytte planteavl heraf kartofler Andet bruttoudbytte Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger mark Foderomkostninger Øvrige stykomkostninger husdyr Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag, bedriften DB mark Energi og brændstof Maskinstation Vedligeholdelse Lønomkostninger Ejendomsskat og forsikringer Diverse omkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Nedskrivning ekskl. jord og kvote Andet Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift Bruttoudbytte planteavl er beregnet som gennemsnit af alle ha. Bruttoudbytte for kartofler er beregnet for kartoffelarealet alene. 2. Fra regnskab 2009 indregnes nedskrivninger som en del af resultatet. De 36 bedrifter er opdelt i tre grupper. Inddelingen er sket efter Resultat af primær drift med stigende værdi. Data i tabel 2 er omregnet til kr. pr. ha for at tage højde for forskelle i arealtilliggende mellem de forskellige grupper. Det ses, at der er stor forskel i resultatet fra primær drift. Det fremgår også, at de ejendomme, der har det bedste eller det dårligste resultat, har et større areal end de ejendomme, der ligger i midten. Forskelle i resultat af primær drift er på over kr. pr. ha. Med ca. 220 ha pr. ejendom bliver dette til en forskel på over en mio. kr. i indtjening på driften. Hvis der korrigeres for nedskrivninger, er forskellen kun på knapt kr. pr. ha. Summeret op til de 220 ha beløber det sig til godt kr. 46

48 Kr. pr. ha Økonomi på kartoffelejendomme Gns. alle Laveste tredjedel Midterste tredjedel Højeste tredjedel Bruttoudbytte Stykomkostninger Kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Figur 1. Sammensætning af Resultat af primær drift. Resultat af primær drift, der i gennemsnit er på ca kr. pr. bedrift, fortæller ikke hele sandheden om økonomien for den enkelte landmand. I resultat af primær drift indgår ikke renter af investeret kapital eller aflønning af ejerens egen arbejdsindsats. I de 36 regnskaber udgør renter og forpagtningsafgift i alt ca kr. Hertil kommer en indtægt i form af EU-tilskud på knap kr. Driftsresultatet (efter renter og tilskud) bliver herefter på ca kr. på bedriften. Hertil kommer, at ejerens aflønning for eget arbejde ikke er indregnet. Sættes aflønningen til kr. pr. år, mangler der knap kr., for at driftsresultatet går i nul. Dette svarer til godt kr. pr. ha. Resultat af primær drift, som var på ca kr pr. ha (se tabel 2) skulle således have været næsten kr. pr. ha højere i 2009 for at give fuld aflønning af omkostningerne inkl. aflønning af ejerens arbejdstid. Hertil kommer manglende forrentning af ejendommens friværdi, som kan betragtes som egenkapital. I figur 1 illustreres sammensætningen af hovedtallene på gennemsnittet af alle bedrifterne og for de tre grupper. Hvor kan man sætte ind? Tabel 3 viser forskellen i de enkelte poster mellem den bedste tredjedel og den dårligste tredjedel af bedrifterne målt på resultat af primær drift. I tabel 3 beregnes forskellen mellem den laveste og den højeste gruppe. Samtidig er den procentuelle forskel beregnet i forhold til den samlede forskel i resultat af primær drift. 47

49 Bruttoudbyttet er stort set ens for alle tre grupper, målt i kr. pr. ha. Det er midtergruppen, der har det bedste bruttoudbytte i kartoffelproduktionen målt i kr. pr. ha. Der er ikke væsentlig forskel mellem det opnåede udbytte i hkg pr. ha i de forskellige grupper af ejendomme, der er heller ikke forskel i priserne. Forskellen på kr. pr. ha i Resultat af primær drift kan forklares således: Det samlede bruttoudbytte forklarer 36 pct. af forskellen. Dette skyldes især bruttoudbytte fra anden kilde end planteproduktionen. Tema Forskelle i stykomkostninger forklarer 14 pct. Kapacitetsomkostningerne forklarer ca. 50 pct. af forskellen. Der kan altså ikke peges på et enkelt område, der kan forklare den samlede forskel, men mange områder, hvor der er mindre forskelle, som, når de bliver talt sammen, alt i alt giver en betragtelig forskel på bundlinjen. Tabel 3. De enkelte posters betydning for forskellen i Resultat af primær drift. Det må derfor dreje sig om at holde fokus på alle poster, da alle små bidrag betyder noget i det samlede resultat. Der kan naturligvis være individuelle forskelle, som gør, at det ser anderledes ud for den enkelte. Derfor bør man analysere sit eget regnskab og se på hvilke områder, man især afviger negativt fra sammenlignelige bedrifter. Her kan planteavlskonsulenten være med til at finde de vigtigste områder, hvor man kan gøre noget ved forholdene. Forskel mellem laveste og højeste tredjedel Kr. pr. ha Forskel i pct. Procent Bruttoudbytte, Planteavl pct. - heraf kartofler pct. Andet bruttoudbytte pct. Bruttoudbytte i alt pct. Stykomkostninger, Mark pct. Foderomkostninger pct. Øvrige stykomkostninger, Husdyr 57 1 pct. Stykomkostninger i alt pct. Dækningsbidrag, Bedriften pct. DB mark pct. Energi og brændstof pct. Maskinstation 90 2 pct. Vedligeholdelse pct. Lønomkostninger 81 2 pct. Ejendomsskat og forsikringer pct. Diverse omkostninger pct. Kontante kapacitetsomkostninger pct. Afskrivninger pct. Nedskrivning ekskl. jord og kvote pct. Andet 21 0 pct. Kapacitetsomkostninger i alt pct. Resultat af primær drift Hvordan ser økonomien ud fremover? Økonomien for kartoffelproducenterne ser ikke alt for lys ud, selvom der burde være basis for en fornuftig økonomi, når der produceres en højværdiafgrøde. Med udgangspunkt i forventede priser og omkostninger fremskrives resultater for den gennemsnitlige kartoffelproducent med en produktionssammensætning svarende til tabel 48

50 Tabel 4. Forventninger til økonomien for kartoffelproducenterne i 2010 og Kr. pr. ha Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Kontante kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift Finansomkostninger i alt, landbrug 1) Driftsresultat ) Rente, EU-støtte og forpagtning 1. Grundlaget er budgetkalkuler for 2010 og udgivet i april De enkelte priser kan ses på dk. Det ses af tabel 4, at med de nuværende forventninger til den økonomiske udvikling i planteproduktionen, vil resultatet af primær drift være stærkt stigende i 2010 og næsten på samme niveau i 2011 som i En af de væsentligste årsager til dette er forventningerne til gødningspriserne. Driftsresultatet vil dog ikke være tilfredsstillende, især set i relation til at ejeraflønning ikke er dækket af driftsresultatet. Når resultatet i 2011 bliver dårligere end i 2010 skyldes det blandt andet, at priserne på indsatsfaktorer forventes at stige svagt i 2011, og at produktpriserne ikke forventes at stige væsentligt. En prognose over priser, som resultaterne i tabel 4 er baseret på, er naturligvis altid underlagt usikkerhed. Der er derfor beregnet, hvor høj prisen og/eller udbytte skal være i de kommende år, før der er balance i økonomien. For at vurdere, hvad der skal til for at skabe balance for den gennemsnitlige kartoffelproducent, kan man beregne følsomheden. Den eneste faktor, der ændres på er udbyttet på kartofler - dels målt i kr. pr. kg og dels i hkg pr. ha. Udbyttet pr. ha sættes lidt ned i forhold til regnskabsåret 2009, hvor dette var 5-10 pct. større end normalt. I beregningerne er indregnet priser og udbytter på anden planteproduktion end kartofler. En følsomhedsberegning ville vise at bruttoudbyttet fra kartoffelproduktionen skal stige med 11 pct. om året fra 2009 til Da der må påregnes et udbytte i hkg pr. ha, som er 5-10 pct. lavere end i 2009, skal prisen være pct. større i 2010 end i 2009 og igen stige med pct. i Med en pris på fabrikskartofler på godt 40 kr. pr. hkg skal prisen stige til næsten 70 kr. pr. hkg i 2011, før gennemsnitsbedriften opnår balance i økonomien - målt som driftsresultat. Hvis samme beregning gennemføres for spisekartofler, så skal prisen stige til omkring 140 kr. pr. hkg i 2011, før der opnås balance i økonomien. Ud fra disse analyser og prognoser vil det kun være de allerbedste producenter, der kan skabe gode økonomiske resultater på kartoffelproduktion. Det vil sige at der med det nuværende pris- og omkostningsniveau kun er plads til de producenter, der på ALLE områder formår at holde udbyttet højt og omkostningerne lave. 49

51 Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind Wøyen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Registreringer af udbytte og omkostninger på den enkelte mark giver mulighed for at skabe bedre økonomiske resultater. Kendskab til udbytte, styk-, maskin- og arbejdsomkostningerne på afgrødeniveau og markniveau giver værdifuld viden, når afgrødevalget og det økonomiske resultat på bedriftsniveau skal optimeres. I dyrkningsåret 2009 startede 1. halvleg af Grovfodermatchen, som netop sætter fokus på registreringer af udbytte og omkostninger på fire store kvægbedrifter. Alle omkostninger, maskinoperationer, tidsforbrug og udbytter registreres på mark- og afgrødeniveau. Erfaringerne fra grovfodermatchen viser betydelige forskelle i omkostninger mellem bedrifterne. Vigtigst af alt eksemplificeres nytteværdien af detaljerede registreringer på både bedrifts-, afgrøde- og markniveau. Grovfodermatchen 2009/2010 I Grovfodermatchen konkurrerer fire bedrifter om at producere det billigste og bedste grovfoder og anvende foderet mest effektivt. 1. halvleg af grovfodermatchen startede i 2009 i marken, hvor omkostningerne ved at producere majshelsæd og græs blev fundet. 2. halvleg er godt i gang, og konkurrencens fokus er flyttet til fodringen og anvendelsen af foderet. Erfaringerne fra første halvleg viser, at der er stor forskel i omkostningerne, og dermed grundlag for at reducere dem på en række områder. Bedrifterne har anvendt DLBR Mark Online Plus+ til registreringer. 50

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk

Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2011 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2011 Produktionsøkonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i 2016. Totaløkonomien

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 2012 vfl.dk Produktionsøkonomi Planteavl 2012 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf).

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Der er anført forfatternavn

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Pr oduktionsøk onomi Plantea vl Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl

Pr oduktionsøk onomi Plantea vl Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl 2008 Produktionsøkonomi Planteavl Planteavl Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Produktionsøkonomi 2007 Planteavl

Produktionsøkonomi 2007 Planteavl Produktionsøkonomi 2007 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2007 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Hvad gør naboen bedre?

Hvad gør naboen bedre? Hvad gør naboen bedre? Dyk ned i tallene og overhal naboen eller dig selv Erik Maegaard, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl

Produktionsøkonomi 2006 Planteavl Produktionsøkonomi 2006 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2006 FORFATTERE: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført, er forfattere ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl Produktionsøkonomi 2005 Planteavl PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2005 FORFATTERE: REDAKTØR: LAYOUT: FOTOS: TRYK: UDGIVER: Der er anført forfatternavne ved hvert afsnit i pjecen. Hvor ikke andet er anført

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere