Multimedier Hypermedier Interaktive Medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimedier Hypermedier Interaktive Medier"

Transkript

1 Multimedier Hypermedier Interaktive Medier redigeret af Jens F. Jensen Aalborg Universitetsforlag

2 Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier Redigeret af Jens F. Jensen 1998: Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag Omslagscollage: Itshimtoo inc. Trykt hos Thy Bogtryk & Offset A/S Udgiver: Aalborg Universitetsforlag ISBN oplag, 2002 Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, Aalborg Ø Tlf.: Fax: FISK-serien er en skriftserie om: Forskning i Informatik, Semiotik & Kulturanalyse. Skriftserie-redaktør er Jens F. Jensen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier indgår som nr. 3 i FISK-serien. I samme serie er tidligere udkommet: Reklame - Kultur Tegn & Data. En semiotisk tilgang til humanistisk datalogi. Fisk-serien er støttet økonomisk af: Institut for Kommunikation. Aalborg Universitet.

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 7 Jens F. Jensen Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier s. 17 Multimedier Niels Ole Finnemann Computeren Et medie for en ny skriftteknologisk revolution s. 43 Inger Lytje Computersoftware som multimedial tekst s. 69 Thessa Lindof Hvad er 'gode' multimedier? Et forsøg på en kvalitetsdefinition af multimedier s. 95 Martin Knakkergaard Om musik og multimedier s, 117 Hypermedier Cathy Toscan Hypermedia highlights En hypermontage om hypermedias historie s. 137 Michael Barner-Rasmussen En model for analyse og produktion af hypertekst s. 155 Ian Semey Fortællestruktur i hypertekster og multimedier s. 173 Bo Fibiger Interaktive multi- og hypermedier: montage eller image s. 181

4 Interaktive Medier Jens F. Jensen Interaktivitet & Interaktive Medier s. 199 Torben Kragh Grodal Filmfortælling og computerspil s. 239 Peter Øhrstrøm Multimediernes Tid s. 253 Peer Mylov Interaktiv grafik & lyd s. 275

5 Forord Jens F. Jensen Op gennem sin korte, men turbulente historie på kun godt 50 år er den elektroniske computer blevet begrebsliggjort og teoretiseret ud fra en lang række meget forskellige koncepter og metaforer. I skiftende perioder og med skiftende vægtninger er den blevet forstået i billedet af så forskellige ting som en 'maskine', en 'elektronhjerne', en 'regnemaskine', en 'skrivemaskine', et 'værktøj', et 'system', en 'dialog-partner', en 'kunstig intelligens', en 'ekspert', en 'kulturmaskine', et 'legetøj' osv. I de senere år er en ny metafor til begribelse af computeren imidlertid vundet frem og har etableret sig som den dominerende - som en art mestermetafor - for feltet: computeren som medie. Der er formentlig flere grunde til, at medieperspektivet i disse år bliver mere og mere relevant, endog tvingende, i forhold til computere og computernetværk, hvoraf kun de vigtigste kan antydes kort her. 1 For det første har computerteknologien, og den måde computere bliver brugt på, som tendens forandret sig fra en primær funktion som en maskine, der behandler, beregner eller processerer data, til en primær funktion som et apparat, der overfører information. Dvs. en teknologibåret størrelse, der muliggør kommunikation ved at frembære tegn, symboler, tekster fra afsendere til modtagere, for hvem det producerer en betydning. Og hvor det afgørende er medieringen af viden, mening, symbolsk indhold. Computeren har med andre ord forandret sig fra en primær funktion som værktøj til en primær funktion som medie. Her som i mange andre tilfælde er skiftet i den dominerende sprogbrug betegnende. Hvor man tidligere ofte talte om EDB for 'elektronisk databehandling', 'talknuser' eller 'computer' (i den oprindelige engelske betydning af 'beregner'); så har nye termer som multimedier, hypermedier, interaktive medier, computermedier, computermedieret kommunikation (CMC), computer netværk, netværksmedier osv. i løbet af forbavsende kort tid vundet vid udbredelse og bred accept inden for computersamfundet, i reklamens verden, i hverdagssproget såvel som inden for den videnskabelige diskurs. For det andet og som en relateret udvikling bliver flere og flere computere forbundet i netværk. Fremkomsten af Internettet og dets formidable vækst spiller her naturligvis en betydelig rolle, men også fremvæksten af intranets og andre lokale og globale net spiller ind. Sammenkoblingen af computere i netværk betoner selvklart det kommunikative aspekt, fordi computeren hermed primært bliver en teknologi, hvis centrale funktion bliver at overføre information og dermed muliggøre kommunikation mellem afsendere og modtagere. Netværkscomputeren er således først og fremmest en kommunikations-

6 8 Forord teknologi, et medie. I samme bevægelse bliver en lang række andre kommunikative funktioner, der tidligere blev varetaget af andre medier - brev, telefon, fax, avis, opslagsbøger osv. - overtaget af computeren, som på denne måde kommer til at spille en stadig vigtigere rolle i menneskelig kommunikation. I denne sammenhæng er der også blevet talt meget om 'The Information Superhighway' eller 'Informationsmotorvejen', et nyt verdensomspændende kommunikationssystem, der vil samle en lang række medier og tjenester under sig og som "for altid vil forandre den måde mennesker lever, arbejder og interagerer med hinanden"; - som det blev formuleret i det oplæg fra Al Gore, hvor 'information highway'-metaforen første gang blev lanceret. Computeren vil således på mange måder rykke ind i centrum af den mellemmenneskelige kommunikation såvel som generelt i samfundslivet. 2 For det tredje bliver en lang række ældre traditionelle medier - TV, radio, telefon, fax etc. - nu digitaliseret, således at de i deres tekniske arkitektur i alle praktiske henseender kommer til at ligne computeren. Det resulterer i, at alle disse kommunikationsmedier konvergerer mod hinanden - og at alle konvergerer mod computeren. Mange forskellige kommunikationsmidler mødes derfor nu i computeren, således at den efterhånden bliver det centrale omdrejningspunkt i hele mediefeltet. Og for det fjerde nødvendiggør den stadig stigende kompleksitet i de moderne samfund mere fleksible og intelligente måder at behandle information og kommunikation på, hvor computere i dag tilbyder de mest avancerede teknikker inden for disse områder. Computeren får dermed en stadig mere central position i de samfundsmæssige informations- og kommunikationssystemer. Meget tyder således på, at statsinstitutioner, internationale organisationer, private virksomheder samt hovedparten af den aktive befolkning i løbet af få år vil bruge computeren som deres primære kommunikationsmedie. Computerteknologien er således godt på vej til at etablere sig som den dominerende sociale teknologi for kommunikation, lagring, processering og produktion af data, information og betydning. Disse - og flere parallelle udviklingstræk - betyder både, at computeren får en langt mere central position i menneskelige informations- og kommunikationssystemer, og at computerens karakter af medie bliver langt mere fremtrædende. Tendenser, der nu har sat sig i gennem i et sådant omfang, at computeren i den populære presse allerede er blevet døbt 'det 4. medie', dvs. det nye medie, som er på vej til at overtage positionen fra henholdsvis - i hver deres historiske periode - avisen, radio og TV som det samfundsmæssigt dominerende medie. Pointen er her ikke, at computeren slet og ret er et medie, dvs. at den af sin natur og i sin essens kun kan begribes som medie. Computeren er som teknologi en social konstruktion, ligesom vores forståelser af og forestillinger om computeren er sociale konstruktioner. Computeren er derfor mere eller mindre, hvad vi konstruerer den som, hvad vi kulturelt vælger at forstå den som, og hvad vi kulturelt vælger at bruge den til. Pointen er således snarere, at net-

7 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 9 op i disse år med fremkomsten og eksplosionen af multimediepcen, CD- ROMen, Internet, World Wide Web, intranets, computerprodukter og -programmer er det computerens træk af medie, der er særligt fremherskende. Hvorfor mediemetaforen og medietilgangen også bliver særlig velegnet til forståelsen af teknologien. Det kan meget vel ændre sig. Fortsætter eksempelvis udviklingen i retning af 'ting der tænker', 'intelligente omgivelser', 'smarte teknologier' osv., hvor computeren bliver indbygget og sømløst integreret i de dagligdags ting, vi omgiver os med, og dermed også bliver allestedsnærværende uden at være tilstede for vores opmærksomhed ('smarte teknologier', der skruer ned for varmen, når vi ikke er hjemme, dæmper lyset, når vi ikke er i rummet etc.), så vil det måske ikke være mediemetaforen, men andre metaforer, der er de mest nærliggende eller de mest frugtbare for en konstruktion og en forståelse. Men netop i disse år fremtræder mediemetaforen unægtelig som den mest privilegerede, den mest frugtbare for erkendelsen. Selv om computeren på denne måde i stigende grad kan opfattes som et medie, så er medietilgangen til computeren endnu forholdvis uopdyrket, ligesom interessen for computeren blandt medie- og kommunikationsforskere indtil for nylig må siges at have være beskeden. At medie- og kommunikationsvidenskaberne har været så forholdsvis træge til at tage computeren op som studiefelt, er der nok flere grunde til. En grund er givetvis, at studiet af computeren traditionelt har henhørt under informatikken og computervidenskaben, mens studiet af kommunikation har været kommunikations- og mediestudiernes domæne. Computeren som medie falder derfor umiddelbart i et ingenmandsland mellem de to forskningstraditioners gængse beskæftigelsesområder. En anden grund er ligeså givet, at der indenfor kommunikationsstudierne tilsvarende er 50 års tradition for at adskille forskningen i henholdsvis massekommunikation og interpersonel kommunikation. Computeren og computernet udgør på mange måder en mediering eller en kombination af massemedier og interpersonelle medier - som en art 'interpersonelle massemedier' - og falder derfor tilsvarende i et tomrum mellem de to separate forskningstraditioner. Bl.a. af disse grunde har de forskellige forskningstraditioner haft svært ved at tage hånd om, endsige få øje på det nye fænomen: computeren som medie. Men de aktuelle udviklingstendenser inden for de 'nye medier' må nødvendigvis også få konsekvenser for den videnskabelige og forskningsmæssige tilgang til området. Og det begynder også så småt at kunne spores. På den ene side begynder informatikken og computervidenskaben at interessere sig for medie- og kommunikationsstudiernes teorier og metoder, således at man kan tale om et 'media turn' i disse videnskaber. På den anden side kan man inden for de etablerede medie- og kommunikationsstudier tale om åbningen af et helt nyt genstandsfelt i form af computermedier og computerkommunikation. Mediekonvergensen fremtvinger med andre ord en tilsvarende forskningsmæssig konvergensbevægelse mellem informatik og kommunikationsviden-

8 10 Forord skab, såvel som mellem massekommunikationsforskning og forskning i interpersonel kommunikation, - i retning af studiet af computeren som medie Denne antologi handler om computeren som medie. Fra visse synsvinkler kan bogens bidrag fremtræde som meget forskelligartede. De repræsenterer forskellige områder, forskellige tilgange, forskellige teorier og metoder. Men hvad der bl.a. binder dem sammen er, at de alle forsøger at forstå computeren som først og fremmest et medie. Hos Niels Ole Finnemann hedder det f.eks.: "mediebegrebet... angiver... den primære slægtskabsrelation. Computeren er mere forbundet med andre medier end med noget andet fænomen. Computeren er et medie blandt andre og deler som sådan en række egenskaber med disse...". Hos Inger Lytje argumenteres der for, at computersoftware bør anskues som "multimedial tekst", fordi systemerne først og fremmest har betydning som symbolske repræsentationer, der som tekster 'skrives' af softwareudviklere i en overvejende sproglig og bevidsthedsmæssig proces og som tekster 'læses' og fortolkes af brugere i konkrete situationer. Hos Peer Mylov diskuteres bl.a. forskellige opdelinger af medier: mellem teknologibårne medier og oprindelige medier, mellem forskellige typer af symbolskemaer og mellem mulighederne for at danne en umiddelbar, intern reference. Osv. Tilsvarende er det ofte fra mediestudierne, at de teoretiske inspirationer hentes, ligesom det er de øvrige medier, der indgår som det umiddelbare sammenligningsgrundlag. Hos Bo Fibiger og Torben Kragh Grodal er det film og filmteori. Hos Ian Semey teateret og dramaturgien. Og hos Thessa Lindof de metaforer og fremstillingsstrukturer, der repræsenteres af tidligere medier: bog, leksikon, film etc. Ét sammenbindende træk er, at computeren primært begrebsliggøres og forstås som et medie. Et andet sammenbindende træk er opfattelsen af, at computeren samtidig er et særligt medie: At den ud over at have en række fællestræk med andre mediefænomener, der gør det hensigtsmæssigt at betragte den under et mediebegreb, samtidig har en række specifikke træk, der adskiller den fra alle andre medier, og her især de traditionelle massemedier som avisen, radio og tv. Disse særlige træk ved computeren som medie indfanges måske bedst i begreberne: multimedie, hypermedie og interaktivt medie: Multimedie, fordi computeren til forskel fra de fleste traditionelle medier har mulighed for at integrere alle de vigtigste udtryksformer eller medietyper, som f.eks. tekst, lyd, billeder, animation, simulationer, video. Multimedieaspektet har tæt sammenhæng med, at computeren er et digitalt medie, idet det netop er digitaliseringen, der kodemæssigt ligestiller alle typer af udtryk og dermed letter integrering, oversættelse og manipulation af forskellige former for information. Betragtet som medie eller måske som en mangfoldighed af mere eller mindre sømløst integrerede medier er computeren således et usædvanligt komplekst fænomen og udgør som sådan en særlig udfordring for medievidenskaben. Hypermedie, fordi computeren til forskel fra de fleste traditionelle medier,

9 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 11 der bygger på lineære strukturer, har muligheden for at strukturere information og kommunikation i ikke-lineære eller multi-lineære strukturer. Og interaktivt medie, fordi computeren til forskel fra de fleste traditionelle medier og kommunikationsformer ikke baserer sig på en-vejs transmission og en forholdsvis passiv modtagelse, men derimod bygger på en vekselvirkning eller dialog mellem bruger og medie. Denne antologi handler som nævnt om computeren som medie. Og om de træk, der gør computeren til et medie. Men den handler først og fremmest om de træk, der gør computeren til et særligt medie, og særlig som medie: computerens karakter af multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Ligesom det gælder for selve mediebegrebet, gælder det selvklart også for begreberne multimedier, hypermedier og interaktive medier, at der er flere forskellige opfattelser og definitioner blandt bogens forfattere. Men også her synes lighederne dog at være større end forskellene og at konvergere mod de forståelser, der søges opsamlet i den første artikel. I den indledende artikel "Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier" forsøger Jens F. Jensen kort at indkredse antologiens tre centrale begreber og at give et bud på deres definition og indbyrdes relationer. Resten af artiklerne er organiseret i tre sektioner, der hver samler sig om én af de tre begreber: Multimedier, Hypermedier og Interaktive Medier, og som hver indeholder fire bidrag. Opdelingen og adskillelsen er dog på ingen måde absolut. De tre begreber griber ind i hinanden og kommenterer hinanden på forskellig vis. Derfor er der snarere tale om, at hver sektion har én af de tre begreber som fokusterm, men også har udblik til de to andre. Som det grafisk er søgt markeret i separationerne mellem de enkelte sektioner, hvor den ene af titlens tre termer er udhævet, mens de andre er til stede som defokuseret baggrund eller kontekst. Den første sektion "Multimedier" behandler både computeren betragtet som medie i et bredt og alment perspektiv og computeren som multimedie i et mere specifikt perspektiv. Niels Ole Finnemann lægger ud med at beskrive computeren på et både meget generelt og et meget grundliggende niveau. Computeren beskrives her som medie såvel via de egenskaber, den deler med andre medier, som via de særtræk, der adskiller den fra andre medier, maskiner og tegnsystemer, her ikke mindst i kraft af den digitale karakter. Som en konsekvens heraf foreslås bl.a. en redefinition af mediebegrebet. En central pointe i artiklen er, at computeren som medie er funderet på en ny form for skriftbaseret repræsentation og dermed - snarere end f.eks. at indvarsle en ny billedkultur - markerer en betragtelig udvidelse og modernisering af kulturens skriftteknologiske fundament. Deraf titlen "Computeren - et medie for en ny skriftteknologisk revolution". På denne baggrund gøres computermediets konsekvenser for bl.a. den samfundsmæssige vidensorganisation og samfundets infrastruktur til genstand for en beskrivelse og diskussion. Selv om Finnemanns bidrag er placeret i denne første 'multimedie'-sektion, berører han dog afslutningsvis også com-

10 12 Forord puterens karakter af såvel 'hypermedie' som 'interaktivt medie' og foregriber dermed temaer og diskussioner, der tages under behandling i de følgende sektioner. Under titlen "Computersoftware som multimedial tekst" argumenterer Inger Lytje for, at computersystemer og computersoftware med fordel kan anskues som tekst, som multimedial tekst, og viser, hvordan systemudviklingsprocessen kan forme sig, hvis man tager et tekstorienteret udgangspunkt. Ud fra en sådan betragtningsmåde kan brug af systemer forstås som 'læsning', hvor produkterne i konkrete situationer fortolkes af brugerne (der således bliver 'softwarelæsere'); systemudvikling og design forstås som 'skrivning' (hvor designeren følgeligt bliver 'softwareforfatter'); ligesom computerprodukter kan opfattes som tekster, der frembærer symbolske repræsentationer og har en betydning. På denne baggrund gennemgås og vurderes forskellige tekstteorier - pragmatik, strukturalisme og dekonstruktion - ud fra deres evner til at udgøre en ramme for forståelsen af computeren som semiotisk system. De to sidste artikler i sektionen behandler mere specifikke aspekter af multimedieproblematikken, - med særlig accent på den kvalitetsmæssige side. "Hvad er 'gode' multimedier?" spørger Thessa Lindof i sin overskrift. Og svaret på spørgsmålet søges dels i en kategorisering af multimedieprogrammer ud fra bl.a. overgribende mediemetaforer (film, bog, leksikon, opdagelsesrejsen og den guidede tur), grundliggende egenskaber (interaktion, hyperstruktur, linearitet, adaptivitet) og funktion eller anvendelsesområde; og dels i en eksemplarisk gennemgang og diskussion af en række konkrete multimedieproduktioner på grundlag af disse kategorier, bl.a. beskrevet i forhold til muligheder, forcer og svagheder. Gennem en sådan dobbeltbevægelse af kategoriseringer på den ene side og gennemgang og diskussion af faktiske produkter på den anden etableres der både en række begreber for kvalitetsmæssig vurdering af og en skitse til en kvalitetsmæssig definition af multimedier. Kvalitetsdiskussionen spiller også en væsentlig rolle i den efterfølgende artikel. Her er det et bestemt medie eller udtryksform i multimediet - nemlig musikken - der er i fokus. Et emne, der sjældent gøres til genstand for en selvstændig behandling. Først skitseres forholdet mellem musik og elektronisk musikteknologi i et historisk perspektiv, dernæst beskrives mere specifikt forholdet mellem musik og lyd på den ene side og den digitale teknologi eller computerteknologien på den anden; og endelig diskuteres mere bredt multimedia og musik, herunder bl.a. ud fra nogle af de multimedietitler, der specielt omhandler musik. En af pointerne er her, at underholdningsaspektet, formen og selve (multi)mediet ofte så at sige 'stjæler billedet' eller opmærksomheden på emnets - og det vil her sige musikkens - bekostning. Med en omvending af Martin Knakkergaards egen titel "Mediet er musikken" og med en polemisk drejning af McLuhans catchphrase fra 60erne kan man måske sige, at "(Multi)Mediet er budskabet". Som antydet forholder artiklerne i den første sektion sig ikke kun til multi-

11 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 13 medie-aspektet: Finnemann tager afslutningsvis hypertekst op til behandling, Lindof peger på hyperstruktur som en grundliggende egenskab ved multimedieproduktion, og også Knakkergaard diskuterer termerne hypermedie og multimedie i forhold til hinanden. Hermed er overskriften for den følgende sektion forberedt. Begreberne hypertekst og hypermedie henviser til det specielle struktureringsprincip opbygget af nodes og links, der særligt er blevet udbredt med computermedier. Men sektionen behandler også andre struktureringsprincipper. Termen hypermedier bruges således som afsæt for en behandling af forskellige struktureringsprincipper eller fortælleformer i computertekster. Cathy Toscan indleder med en beskrivelse af historien bag hypertekst og hypermedia. Hun sporer baggrunden for konceptet tilbage til midt40erne, hvor det opstod i forbindelse med den stigende informationsoverflod som en ny måde at styre lagring, indeksering og genfinding af information på; gennemgår forskellige højdepunkter i hypermedia-konceptets historie fra Vannevar Bush, over Ted Nelson, Douglas Engelbart og Bill Atkinson til Tim Berners-Lee; og skitserer endelig forskellige visioner om hypertekst og hypermedias fremtidige anvendelse og funktion. Toscans opsats handler ikke kun om hypertekst, men demonstrerer og levendegør også konceptet ved at være en hypertekst - i den udstrækning det lader sig gøre i et papirbaseret medie - dvs. ved at være opbygget i en form for tekstlig montage af nodes og links, hvoraf titlen: "Hypermedia highlights. En hypermontage om hypermedias historie". Hypermedier sætter nogle helt særlige problemer på dagsordenen i forhold til produktion og analyse. Med baggrund heri forsøger Michael Barner-Rasmussen i sit bidrag at opstille en model for eller en liste over elementer, der må indgå i produktionen såvel som analysen af hypertekst og hypermedier. Blandt disse elementer er: Emne og formål, ressource/miljø, hyperteksttopografik, linkmetodologi, markering af linktyper og tekstdel. Herigennem opstilles forslag til begreber og en begrebsramme, der kan bidrage til et overblik over, hvordan hypertekst er konstrueret, og hvordan man konstruerer hypertekst, i form af - som titlen siger - "En model for analyse og produktion af hyperttekst". Hvor Barner-Rasmussen primært fokuserer på den formelle organisering af hyperteksten og de udtryksmæssige træk, interesserer Ian Semey sig i "Fortællestruktur i hypertekster og multimedier" for den mere indholdsmæssige side ved at se på mulighederne for at strukturere hypertekster og multimedier som fortællinger. De problemer, der adresseres, er først og fremmest, hvordan man giver brugeren en fornemmelse af, hvad systemet indeholder, hvor stor indholdsmængden er, og hvor man befinder sig i teksten. Til løsning af disse problemer hentes der hjælp i de dramaturgier, der inden for teateret og filmen har været brugt til at opbygge fortællinger. Efter en præsentation af på den ene side den lineære, finale eller aristoteliske dramaturgi og på den anden side den alternative cirkulære, additive eller spiralformede dramaturgi diskuteres

12 14 Forord forskellige træk i især sidstnævnte, som med fordel kan tages i anvendelse i opbygningen af hypertekster og multimedier. De narrative problemstillinger i hyper- og multimedier er også emnet for Bo Fibigers artikel: "Interaktive multi- og hypermedier: montage eller image". Men hvor Ian Semey tager udgangspunkt i dramaturgien, så tager Fibiger afsæt i filmteori. Spørgsmålet, Fibiger stiller sig selv er: hvad er de særegne fortællemæssige træk ved interaktive multi- og hypermedier, og hvilke træk adskiller dem fra andre medier? Og ved en gennemgang af de klassiske montageformer, Christian Metz' storsyntagmatik og ikke mindst Gilles Deleuzes sondring mellem bevægelsesbilledet og tidsbilledet samt ved at bruge disse filmteorier til at gennemlyse og reflektere multi- og hypermedier vises ligheder og forskelle mellem filmens lineære montage og interaktive hypermedier, - og ikke mindst de særlige træk ved sidstnævnte. Mange af de foregående artikler kommer ind på computerens interaktive egenskaber. Finnemann udpeger interaktiviteten som et centralt og særegent træk ved computermediet, Lindof fremhæver interaktivitet som en af multimediets fire centrale egenskaber, Fibiger beskriver, hvordan man kan bruge filmteorier som konstruktivt udgangspunkt for interaktiviteten i multi- og hypermedier, osv. Dermed har artiklerne foregrebet den sidste sektions fokusterm: 'interaktive medier'. Begrebet interaktivitet kan - ligesom begreber som multimedier og hypermedier - være vanskeligt at definere. Det har mange og meget varierende forklaringssammenhænge og betydninger. I artiklen "Interaktivitet og Interaktive Medier" gør Jens F. Jensen et forsøg på at efterspore interaktivitets-begrebet, som det er blevet brugt i forskellige, primært teoretiske, sammenhænge. Efter en diskussion af begrebets placering og baggrund inden for forskellige videnskabelige traditioner og en gennemgang af en lang række forskellige repræsentative definitionsforsøg og modeller foreslås et nyt interaktivitets-begreb, der er i stand til at indfange kvalitativt forskellige typer af interaktivitet og interaktive medier. Én ting er, hvordan interaktions-begrebet teoretisk er blevet konstrueret og forstået inden for videnskabens verden, en anden ting er, hvordan interaktivitet faktisk fungerer i mediereceptionen. Dette sidste er emnet for Torben Kragh Grodals bidrag. Analysematerialet er her den høj interaktive genre af multimedier, der udgøres af computerspillene, sammenligningsgrundlaget er (som bl.a. hos Bo Fibiger) først og fremmest filmen, og overskriften er følgelig: "Filmfortælling og computerspil". Ved at sammenligne de to medier med hensyn til strukturering af henholdsvis rum, tid, aktører og handlinger og ved at sammenholde nogle af de centrale kompetencer, mentale modeller og mental-kropslige aktiveringer, der bringes i anvendelse, når man ser film, med dem der benyttes, når man spiller spil, karakteriseres centrale forskelle mellem de to mediers receptionsindvirkning af deres modtagere, ligesom også mediernes narrative, tematiske, aktørmæssige og funktionelle fællesskaber skitseres. En af de signifikante og distinktive træk ved computeren som me-

13 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 15 die, der herved kastes lys over, er naturligvis brugerens (inter)aktive handlinger, - den motorisk-symbolske interaktivitet mellem bruger og computer. Strukturering af tiden er et af de aspekter Grodal tager op. I Peter Øhrstrøms efterfølgende artikel gøres 'tiden' og multimedier til hovedanliggendet. Interaktive multimedier sætter brugeren i en valgsituation. Derved fokuserer de på et afgørende træk i den menneskelige tilværelse: valget mellem forskellige muligheder, og med valget - argumenteres der - sætter de interaktive medier også tiden på dagsordenen. Artiklen diskuterer i lyset heraf en række aspekter af relationen mellem de interaktive medier og temporaliteten. Først diskuteres muligheden af at efterligne virkelighedens nu samt potentielle fordele og farer ved at integrere denne tids- og nærværsoplevelse i interaktive medier. Dernæst karakteriseres spændingen mellem temporale strukturer i det interaktive medies fortalte tid og fortælletid, ligesom mulighederne for formel beskrivelse af interaktive multimediesystemer diskuteres. Og endelig gives der en beskrivelse af et konkret interaktivt multimediesystem, Multi- Time, som har et interessant dobbelt forhold til tiden, idet det både kan beskrives ved hjælp af tidsbegrebet, og selv har præsentationen af tidsbegrebet som tema. Artiklen er således på mange planer en indkredsning af - som titlen tematiserer det - "Multimediernes Tid". Også i Peer Mylovs bidrag, "Interaktiv grafik & lyd", der afslutter antologien, er computerens interaktive egenskaber i centrum. I den overordnede bestræbelse på - i lighed med bl.a. Finnemann - at bestemme og definere den moderne computer og ikke mindst at afklare, hvad der er det særlige ved computermediet, gives der bl.a. en karakteristik af det moderne grafiske interface, ligesom selve mediebegrebet underkastes en kritisk diskussion. Det sidste både i form af en problematisering og i form af et forsøg på præcisering via indførelsen af differentieringer bl.a. mellem teknologibårne medier og oprindelige medier og mellem forskellige typer af sammenhæng mellem symbolskemaer og referenceområder. Artiklen munder ud i en karakteristik af computerens forskellige funktioner spændende fra værktøj over personlig kommunikation, spillemaskine og leksikon til massemedie, mens det centrale træk, der går igen i alle disse forskellige funktioner i computeren som 'mediemaskine', udpeges som "det trykfølsomme ikon, der kan udløse en ny situation på skærmen", dvs. "interaktiv grafik som kontrolmulighed". Hermed er vi nået hele cirklen rundt. Med Mylovs artikel er vi tilbage ved de indledende artiklers diskussion af computerens distinktive træk som medie og diskussion af, hvad medier overhovedet er. Undervejs gennem de 13 bidrag er der forhåbentlig kommet nogle præciseringer af og etableret et diskussionsrum omkring computeren som medie, - og som multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Det er klart, at artiklerne i denne bog ikke kan give et fuldstændigt billede af en medietilgang til moderne computermedier. På den anden side håber vi, at artiklerne vil kunne anspore til videre udvikling af denne tilgang. Dele af denne antologi er blevet til i tilknytning til et delprojekt om inter-

Aalborg Universitetsforlag

Aalborg Universitetsforlag redigeret af Jens F. Jensen Aalborg Universitetsforlag Internet, World Wide Web, Netværks-kommunik@tion Om netmedier, netkulturer, beboede 3D virtuelle verdener og meget mere... Redigeret af Jens F. Jensen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER

LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER Aalborg Universitetsforlag 1997 LÆRING OG MULTIMEDIER SERIE OM LÆRING OG INTERAKTIVE

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 08 juni 09 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Hvad er web- tv konteksten?

Hvad er web- tv konteksten? Hvad er web- tv konteksten? Hvorfor er konteksten vigtig for forståelsen af web- tv? Konteksten er det, der fører eller navigerer os til ønsket videoindhold. Konteksten er også det, der konkret omgrænser

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Analyse af web-tv kontekst

Analyse af web-tv kontekst Analyse af web-tv kontekst Hvorfor er kontekst vigtig for forståelsen af web-tv? Når vi i forbindelse med web-tv er interesseret i konteksten, der fører / navigerer os til video indhold, omgiver denne

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

PROBLEMSTILLING 4 BEGRÆNSNINGER 7 OVERORDNET INDLEDNING 8 WORLD WIDE WEB STRATEGISKE OVERVEJELSER 9

PROBLEMSTILLING 4 BEGRÆNSNINGER 7 OVERORDNET INDLEDNING 8 WORLD WIDE WEB STRATEGISKE OVERVEJELSER 9 PROBLEMSTILLING 4 SKIVE EDB CENTERETS KRAV/ØNSKER 4 PROBLEMFORMULERING 4 PROBLEMDISKUSSION 5 BEGRÆNSNINGER 7 OVERORDNET INDLEDNING 8 WORLD WIDE WEB STRATEGISKE OVERVEJELSER 9 HVORDAN ER WORLD WIDE WEB

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Medie- og kommunikationsteorier

Medie- og kommunikationsteorier Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Nedenstående er de indledende overvejelser, der ligger til grund for arbejdet med bogprojektet 'Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet'.

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedvideo med Photo Story

Billedvideo med Photo Story Billedvideo med Photo Story Programmer: Microsoft Photo Story 3 Microsoft Windows XP Microsoft Internet Explorer Anvendelse: Edb informatik - Almen Voksenuddannelse September 2006 Billedvideo med Photo

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere