Multimedier Hypermedier Interaktive Medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multimedier Hypermedier Interaktive Medier"

Transkript

1 Multimedier Hypermedier Interaktive Medier redigeret af Jens F. Jensen Aalborg Universitetsforlag

2 Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier Redigeret af Jens F. Jensen 1998: Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag Omslagscollage: Itshimtoo inc. Trykt hos Thy Bogtryk & Offset A/S Udgiver: Aalborg Universitetsforlag ISBN oplag, 2002 Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, Aalborg Ø Tlf.: Fax: FISK-serien er en skriftserie om: Forskning i Informatik, Semiotik & Kulturanalyse. Skriftserie-redaktør er Jens F. Jensen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier indgår som nr. 3 i FISK-serien. I samme serie er tidligere udkommet: Reklame - Kultur Tegn & Data. En semiotisk tilgang til humanistisk datalogi. Fisk-serien er støttet økonomisk af: Institut for Kommunikation. Aalborg Universitet.

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 7 Jens F. Jensen Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier s. 17 Multimedier Niels Ole Finnemann Computeren Et medie for en ny skriftteknologisk revolution s. 43 Inger Lytje Computersoftware som multimedial tekst s. 69 Thessa Lindof Hvad er 'gode' multimedier? Et forsøg på en kvalitetsdefinition af multimedier s. 95 Martin Knakkergaard Om musik og multimedier s, 117 Hypermedier Cathy Toscan Hypermedia highlights En hypermontage om hypermedias historie s. 137 Michael Barner-Rasmussen En model for analyse og produktion af hypertekst s. 155 Ian Semey Fortællestruktur i hypertekster og multimedier s. 173 Bo Fibiger Interaktive multi- og hypermedier: montage eller image s. 181

4 Interaktive Medier Jens F. Jensen Interaktivitet & Interaktive Medier s. 199 Torben Kragh Grodal Filmfortælling og computerspil s. 239 Peter Øhrstrøm Multimediernes Tid s. 253 Peer Mylov Interaktiv grafik & lyd s. 275

5 Forord Jens F. Jensen Op gennem sin korte, men turbulente historie på kun godt 50 år er den elektroniske computer blevet begrebsliggjort og teoretiseret ud fra en lang række meget forskellige koncepter og metaforer. I skiftende perioder og med skiftende vægtninger er den blevet forstået i billedet af så forskellige ting som en 'maskine', en 'elektronhjerne', en 'regnemaskine', en 'skrivemaskine', et 'værktøj', et 'system', en 'dialog-partner', en 'kunstig intelligens', en 'ekspert', en 'kulturmaskine', et 'legetøj' osv. I de senere år er en ny metafor til begribelse af computeren imidlertid vundet frem og har etableret sig som den dominerende - som en art mestermetafor - for feltet: computeren som medie. Der er formentlig flere grunde til, at medieperspektivet i disse år bliver mere og mere relevant, endog tvingende, i forhold til computere og computernetværk, hvoraf kun de vigtigste kan antydes kort her. 1 For det første har computerteknologien, og den måde computere bliver brugt på, som tendens forandret sig fra en primær funktion som en maskine, der behandler, beregner eller processerer data, til en primær funktion som et apparat, der overfører information. Dvs. en teknologibåret størrelse, der muliggør kommunikation ved at frembære tegn, symboler, tekster fra afsendere til modtagere, for hvem det producerer en betydning. Og hvor det afgørende er medieringen af viden, mening, symbolsk indhold. Computeren har med andre ord forandret sig fra en primær funktion som værktøj til en primær funktion som medie. Her som i mange andre tilfælde er skiftet i den dominerende sprogbrug betegnende. Hvor man tidligere ofte talte om EDB for 'elektronisk databehandling', 'talknuser' eller 'computer' (i den oprindelige engelske betydning af 'beregner'); så har nye termer som multimedier, hypermedier, interaktive medier, computermedier, computermedieret kommunikation (CMC), computer netværk, netværksmedier osv. i løbet af forbavsende kort tid vundet vid udbredelse og bred accept inden for computersamfundet, i reklamens verden, i hverdagssproget såvel som inden for den videnskabelige diskurs. For det andet og som en relateret udvikling bliver flere og flere computere forbundet i netværk. Fremkomsten af Internettet og dets formidable vækst spiller her naturligvis en betydelig rolle, men også fremvæksten af intranets og andre lokale og globale net spiller ind. Sammenkoblingen af computere i netværk betoner selvklart det kommunikative aspekt, fordi computeren hermed primært bliver en teknologi, hvis centrale funktion bliver at overføre information og dermed muliggøre kommunikation mellem afsendere og modtagere. Netværkscomputeren er således først og fremmest en kommunikations-

6 8 Forord teknologi, et medie. I samme bevægelse bliver en lang række andre kommunikative funktioner, der tidligere blev varetaget af andre medier - brev, telefon, fax, avis, opslagsbøger osv. - overtaget af computeren, som på denne måde kommer til at spille en stadig vigtigere rolle i menneskelig kommunikation. I denne sammenhæng er der også blevet talt meget om 'The Information Superhighway' eller 'Informationsmotorvejen', et nyt verdensomspændende kommunikationssystem, der vil samle en lang række medier og tjenester under sig og som "for altid vil forandre den måde mennesker lever, arbejder og interagerer med hinanden"; - som det blev formuleret i det oplæg fra Al Gore, hvor 'information highway'-metaforen første gang blev lanceret. Computeren vil således på mange måder rykke ind i centrum af den mellemmenneskelige kommunikation såvel som generelt i samfundslivet. 2 For det tredje bliver en lang række ældre traditionelle medier - TV, radio, telefon, fax etc. - nu digitaliseret, således at de i deres tekniske arkitektur i alle praktiske henseender kommer til at ligne computeren. Det resulterer i, at alle disse kommunikationsmedier konvergerer mod hinanden - og at alle konvergerer mod computeren. Mange forskellige kommunikationsmidler mødes derfor nu i computeren, således at den efterhånden bliver det centrale omdrejningspunkt i hele mediefeltet. Og for det fjerde nødvendiggør den stadig stigende kompleksitet i de moderne samfund mere fleksible og intelligente måder at behandle information og kommunikation på, hvor computere i dag tilbyder de mest avancerede teknikker inden for disse områder. Computeren får dermed en stadig mere central position i de samfundsmæssige informations- og kommunikationssystemer. Meget tyder således på, at statsinstitutioner, internationale organisationer, private virksomheder samt hovedparten af den aktive befolkning i løbet af få år vil bruge computeren som deres primære kommunikationsmedie. Computerteknologien er således godt på vej til at etablere sig som den dominerende sociale teknologi for kommunikation, lagring, processering og produktion af data, information og betydning. Disse - og flere parallelle udviklingstræk - betyder både, at computeren får en langt mere central position i menneskelige informations- og kommunikationssystemer, og at computerens karakter af medie bliver langt mere fremtrædende. Tendenser, der nu har sat sig i gennem i et sådant omfang, at computeren i den populære presse allerede er blevet døbt 'det 4. medie', dvs. det nye medie, som er på vej til at overtage positionen fra henholdsvis - i hver deres historiske periode - avisen, radio og TV som det samfundsmæssigt dominerende medie. Pointen er her ikke, at computeren slet og ret er et medie, dvs. at den af sin natur og i sin essens kun kan begribes som medie. Computeren er som teknologi en social konstruktion, ligesom vores forståelser af og forestillinger om computeren er sociale konstruktioner. Computeren er derfor mere eller mindre, hvad vi konstruerer den som, hvad vi kulturelt vælger at forstå den som, og hvad vi kulturelt vælger at bruge den til. Pointen er således snarere, at net-

7 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 9 op i disse år med fremkomsten og eksplosionen af multimediepcen, CD- ROMen, Internet, World Wide Web, intranets, computerprodukter og -programmer er det computerens træk af medie, der er særligt fremherskende. Hvorfor mediemetaforen og medietilgangen også bliver særlig velegnet til forståelsen af teknologien. Det kan meget vel ændre sig. Fortsætter eksempelvis udviklingen i retning af 'ting der tænker', 'intelligente omgivelser', 'smarte teknologier' osv., hvor computeren bliver indbygget og sømløst integreret i de dagligdags ting, vi omgiver os med, og dermed også bliver allestedsnærværende uden at være tilstede for vores opmærksomhed ('smarte teknologier', der skruer ned for varmen, når vi ikke er hjemme, dæmper lyset, når vi ikke er i rummet etc.), så vil det måske ikke være mediemetaforen, men andre metaforer, der er de mest nærliggende eller de mest frugtbare for en konstruktion og en forståelse. Men netop i disse år fremtræder mediemetaforen unægtelig som den mest privilegerede, den mest frugtbare for erkendelsen. Selv om computeren på denne måde i stigende grad kan opfattes som et medie, så er medietilgangen til computeren endnu forholdvis uopdyrket, ligesom interessen for computeren blandt medie- og kommunikationsforskere indtil for nylig må siges at have være beskeden. At medie- og kommunikationsvidenskaberne har været så forholdsvis træge til at tage computeren op som studiefelt, er der nok flere grunde til. En grund er givetvis, at studiet af computeren traditionelt har henhørt under informatikken og computervidenskaben, mens studiet af kommunikation har været kommunikations- og mediestudiernes domæne. Computeren som medie falder derfor umiddelbart i et ingenmandsland mellem de to forskningstraditioners gængse beskæftigelsesområder. En anden grund er ligeså givet, at der indenfor kommunikationsstudierne tilsvarende er 50 års tradition for at adskille forskningen i henholdsvis massekommunikation og interpersonel kommunikation. Computeren og computernet udgør på mange måder en mediering eller en kombination af massemedier og interpersonelle medier - som en art 'interpersonelle massemedier' - og falder derfor tilsvarende i et tomrum mellem de to separate forskningstraditioner. Bl.a. af disse grunde har de forskellige forskningstraditioner haft svært ved at tage hånd om, endsige få øje på det nye fænomen: computeren som medie. Men de aktuelle udviklingstendenser inden for de 'nye medier' må nødvendigvis også få konsekvenser for den videnskabelige og forskningsmæssige tilgang til området. Og det begynder også så småt at kunne spores. På den ene side begynder informatikken og computervidenskaben at interessere sig for medie- og kommunikationsstudiernes teorier og metoder, således at man kan tale om et 'media turn' i disse videnskaber. På den anden side kan man inden for de etablerede medie- og kommunikationsstudier tale om åbningen af et helt nyt genstandsfelt i form af computermedier og computerkommunikation. Mediekonvergensen fremtvinger med andre ord en tilsvarende forskningsmæssig konvergensbevægelse mellem informatik og kommunikationsviden-

8 10 Forord skab, såvel som mellem massekommunikationsforskning og forskning i interpersonel kommunikation, - i retning af studiet af computeren som medie Denne antologi handler om computeren som medie. Fra visse synsvinkler kan bogens bidrag fremtræde som meget forskelligartede. De repræsenterer forskellige områder, forskellige tilgange, forskellige teorier og metoder. Men hvad der bl.a. binder dem sammen er, at de alle forsøger at forstå computeren som først og fremmest et medie. Hos Niels Ole Finnemann hedder det f.eks.: "mediebegrebet... angiver... den primære slægtskabsrelation. Computeren er mere forbundet med andre medier end med noget andet fænomen. Computeren er et medie blandt andre og deler som sådan en række egenskaber med disse...". Hos Inger Lytje argumenteres der for, at computersoftware bør anskues som "multimedial tekst", fordi systemerne først og fremmest har betydning som symbolske repræsentationer, der som tekster 'skrives' af softwareudviklere i en overvejende sproglig og bevidsthedsmæssig proces og som tekster 'læses' og fortolkes af brugere i konkrete situationer. Hos Peer Mylov diskuteres bl.a. forskellige opdelinger af medier: mellem teknologibårne medier og oprindelige medier, mellem forskellige typer af symbolskemaer og mellem mulighederne for at danne en umiddelbar, intern reference. Osv. Tilsvarende er det ofte fra mediestudierne, at de teoretiske inspirationer hentes, ligesom det er de øvrige medier, der indgår som det umiddelbare sammenligningsgrundlag. Hos Bo Fibiger og Torben Kragh Grodal er det film og filmteori. Hos Ian Semey teateret og dramaturgien. Og hos Thessa Lindof de metaforer og fremstillingsstrukturer, der repræsenteres af tidligere medier: bog, leksikon, film etc. Ét sammenbindende træk er, at computeren primært begrebsliggøres og forstås som et medie. Et andet sammenbindende træk er opfattelsen af, at computeren samtidig er et særligt medie: At den ud over at have en række fællestræk med andre mediefænomener, der gør det hensigtsmæssigt at betragte den under et mediebegreb, samtidig har en række specifikke træk, der adskiller den fra alle andre medier, og her især de traditionelle massemedier som avisen, radio og tv. Disse særlige træk ved computeren som medie indfanges måske bedst i begreberne: multimedie, hypermedie og interaktivt medie: Multimedie, fordi computeren til forskel fra de fleste traditionelle medier har mulighed for at integrere alle de vigtigste udtryksformer eller medietyper, som f.eks. tekst, lyd, billeder, animation, simulationer, video. Multimedieaspektet har tæt sammenhæng med, at computeren er et digitalt medie, idet det netop er digitaliseringen, der kodemæssigt ligestiller alle typer af udtryk og dermed letter integrering, oversættelse og manipulation af forskellige former for information. Betragtet som medie eller måske som en mangfoldighed af mere eller mindre sømløst integrerede medier er computeren således et usædvanligt komplekst fænomen og udgør som sådan en særlig udfordring for medievidenskaben. Hypermedie, fordi computeren til forskel fra de fleste traditionelle medier,

9 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 11 der bygger på lineære strukturer, har muligheden for at strukturere information og kommunikation i ikke-lineære eller multi-lineære strukturer. Og interaktivt medie, fordi computeren til forskel fra de fleste traditionelle medier og kommunikationsformer ikke baserer sig på en-vejs transmission og en forholdsvis passiv modtagelse, men derimod bygger på en vekselvirkning eller dialog mellem bruger og medie. Denne antologi handler som nævnt om computeren som medie. Og om de træk, der gør computeren til et medie. Men den handler først og fremmest om de træk, der gør computeren til et særligt medie, og særlig som medie: computerens karakter af multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Ligesom det gælder for selve mediebegrebet, gælder det selvklart også for begreberne multimedier, hypermedier og interaktive medier, at der er flere forskellige opfattelser og definitioner blandt bogens forfattere. Men også her synes lighederne dog at være større end forskellene og at konvergere mod de forståelser, der søges opsamlet i den første artikel. I den indledende artikel "Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier" forsøger Jens F. Jensen kort at indkredse antologiens tre centrale begreber og at give et bud på deres definition og indbyrdes relationer. Resten af artiklerne er organiseret i tre sektioner, der hver samler sig om én af de tre begreber: Multimedier, Hypermedier og Interaktive Medier, og som hver indeholder fire bidrag. Opdelingen og adskillelsen er dog på ingen måde absolut. De tre begreber griber ind i hinanden og kommenterer hinanden på forskellig vis. Derfor er der snarere tale om, at hver sektion har én af de tre begreber som fokusterm, men også har udblik til de to andre. Som det grafisk er søgt markeret i separationerne mellem de enkelte sektioner, hvor den ene af titlens tre termer er udhævet, mens de andre er til stede som defokuseret baggrund eller kontekst. Den første sektion "Multimedier" behandler både computeren betragtet som medie i et bredt og alment perspektiv og computeren som multimedie i et mere specifikt perspektiv. Niels Ole Finnemann lægger ud med at beskrive computeren på et både meget generelt og et meget grundliggende niveau. Computeren beskrives her som medie såvel via de egenskaber, den deler med andre medier, som via de særtræk, der adskiller den fra andre medier, maskiner og tegnsystemer, her ikke mindst i kraft af den digitale karakter. Som en konsekvens heraf foreslås bl.a. en redefinition af mediebegrebet. En central pointe i artiklen er, at computeren som medie er funderet på en ny form for skriftbaseret repræsentation og dermed - snarere end f.eks. at indvarsle en ny billedkultur - markerer en betragtelig udvidelse og modernisering af kulturens skriftteknologiske fundament. Deraf titlen "Computeren - et medie for en ny skriftteknologisk revolution". På denne baggrund gøres computermediets konsekvenser for bl.a. den samfundsmæssige vidensorganisation og samfundets infrastruktur til genstand for en beskrivelse og diskussion. Selv om Finnemanns bidrag er placeret i denne første 'multimedie'-sektion, berører han dog afslutningsvis også com-

10 12 Forord puterens karakter af såvel 'hypermedie' som 'interaktivt medie' og foregriber dermed temaer og diskussioner, der tages under behandling i de følgende sektioner. Under titlen "Computersoftware som multimedial tekst" argumenterer Inger Lytje for, at computersystemer og computersoftware med fordel kan anskues som tekst, som multimedial tekst, og viser, hvordan systemudviklingsprocessen kan forme sig, hvis man tager et tekstorienteret udgangspunkt. Ud fra en sådan betragtningsmåde kan brug af systemer forstås som 'læsning', hvor produkterne i konkrete situationer fortolkes af brugerne (der således bliver 'softwarelæsere'); systemudvikling og design forstås som 'skrivning' (hvor designeren følgeligt bliver 'softwareforfatter'); ligesom computerprodukter kan opfattes som tekster, der frembærer symbolske repræsentationer og har en betydning. På denne baggrund gennemgås og vurderes forskellige tekstteorier - pragmatik, strukturalisme og dekonstruktion - ud fra deres evner til at udgøre en ramme for forståelsen af computeren som semiotisk system. De to sidste artikler i sektionen behandler mere specifikke aspekter af multimedieproblematikken, - med særlig accent på den kvalitetsmæssige side. "Hvad er 'gode' multimedier?" spørger Thessa Lindof i sin overskrift. Og svaret på spørgsmålet søges dels i en kategorisering af multimedieprogrammer ud fra bl.a. overgribende mediemetaforer (film, bog, leksikon, opdagelsesrejsen og den guidede tur), grundliggende egenskaber (interaktion, hyperstruktur, linearitet, adaptivitet) og funktion eller anvendelsesområde; og dels i en eksemplarisk gennemgang og diskussion af en række konkrete multimedieproduktioner på grundlag af disse kategorier, bl.a. beskrevet i forhold til muligheder, forcer og svagheder. Gennem en sådan dobbeltbevægelse af kategoriseringer på den ene side og gennemgang og diskussion af faktiske produkter på den anden etableres der både en række begreber for kvalitetsmæssig vurdering af og en skitse til en kvalitetsmæssig definition af multimedier. Kvalitetsdiskussionen spiller også en væsentlig rolle i den efterfølgende artikel. Her er det et bestemt medie eller udtryksform i multimediet - nemlig musikken - der er i fokus. Et emne, der sjældent gøres til genstand for en selvstændig behandling. Først skitseres forholdet mellem musik og elektronisk musikteknologi i et historisk perspektiv, dernæst beskrives mere specifikt forholdet mellem musik og lyd på den ene side og den digitale teknologi eller computerteknologien på den anden; og endelig diskuteres mere bredt multimedia og musik, herunder bl.a. ud fra nogle af de multimedietitler, der specielt omhandler musik. En af pointerne er her, at underholdningsaspektet, formen og selve (multi)mediet ofte så at sige 'stjæler billedet' eller opmærksomheden på emnets - og det vil her sige musikkens - bekostning. Med en omvending af Martin Knakkergaards egen titel "Mediet er musikken" og med en polemisk drejning af McLuhans catchphrase fra 60erne kan man måske sige, at "(Multi)Mediet er budskabet". Som antydet forholder artiklerne i den første sektion sig ikke kun til multi-

11 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 13 medie-aspektet: Finnemann tager afslutningsvis hypertekst op til behandling, Lindof peger på hyperstruktur som en grundliggende egenskab ved multimedieproduktion, og også Knakkergaard diskuterer termerne hypermedie og multimedie i forhold til hinanden. Hermed er overskriften for den følgende sektion forberedt. Begreberne hypertekst og hypermedie henviser til det specielle struktureringsprincip opbygget af nodes og links, der særligt er blevet udbredt med computermedier. Men sektionen behandler også andre struktureringsprincipper. Termen hypermedier bruges således som afsæt for en behandling af forskellige struktureringsprincipper eller fortælleformer i computertekster. Cathy Toscan indleder med en beskrivelse af historien bag hypertekst og hypermedia. Hun sporer baggrunden for konceptet tilbage til midt40erne, hvor det opstod i forbindelse med den stigende informationsoverflod som en ny måde at styre lagring, indeksering og genfinding af information på; gennemgår forskellige højdepunkter i hypermedia-konceptets historie fra Vannevar Bush, over Ted Nelson, Douglas Engelbart og Bill Atkinson til Tim Berners-Lee; og skitserer endelig forskellige visioner om hypertekst og hypermedias fremtidige anvendelse og funktion. Toscans opsats handler ikke kun om hypertekst, men demonstrerer og levendegør også konceptet ved at være en hypertekst - i den udstrækning det lader sig gøre i et papirbaseret medie - dvs. ved at være opbygget i en form for tekstlig montage af nodes og links, hvoraf titlen: "Hypermedia highlights. En hypermontage om hypermedias historie". Hypermedier sætter nogle helt særlige problemer på dagsordenen i forhold til produktion og analyse. Med baggrund heri forsøger Michael Barner-Rasmussen i sit bidrag at opstille en model for eller en liste over elementer, der må indgå i produktionen såvel som analysen af hypertekst og hypermedier. Blandt disse elementer er: Emne og formål, ressource/miljø, hyperteksttopografik, linkmetodologi, markering af linktyper og tekstdel. Herigennem opstilles forslag til begreber og en begrebsramme, der kan bidrage til et overblik over, hvordan hypertekst er konstrueret, og hvordan man konstruerer hypertekst, i form af - som titlen siger - "En model for analyse og produktion af hyperttekst". Hvor Barner-Rasmussen primært fokuserer på den formelle organisering af hyperteksten og de udtryksmæssige træk, interesserer Ian Semey sig i "Fortællestruktur i hypertekster og multimedier" for den mere indholdsmæssige side ved at se på mulighederne for at strukturere hypertekster og multimedier som fortællinger. De problemer, der adresseres, er først og fremmest, hvordan man giver brugeren en fornemmelse af, hvad systemet indeholder, hvor stor indholdsmængden er, og hvor man befinder sig i teksten. Til løsning af disse problemer hentes der hjælp i de dramaturgier, der inden for teateret og filmen har været brugt til at opbygge fortællinger. Efter en præsentation af på den ene side den lineære, finale eller aristoteliske dramaturgi og på den anden side den alternative cirkulære, additive eller spiralformede dramaturgi diskuteres

12 14 Forord forskellige træk i især sidstnævnte, som med fordel kan tages i anvendelse i opbygningen af hypertekster og multimedier. De narrative problemstillinger i hyper- og multimedier er også emnet for Bo Fibigers artikel: "Interaktive multi- og hypermedier: montage eller image". Men hvor Ian Semey tager udgangspunkt i dramaturgien, så tager Fibiger afsæt i filmteori. Spørgsmålet, Fibiger stiller sig selv er: hvad er de særegne fortællemæssige træk ved interaktive multi- og hypermedier, og hvilke træk adskiller dem fra andre medier? Og ved en gennemgang af de klassiske montageformer, Christian Metz' storsyntagmatik og ikke mindst Gilles Deleuzes sondring mellem bevægelsesbilledet og tidsbilledet samt ved at bruge disse filmteorier til at gennemlyse og reflektere multi- og hypermedier vises ligheder og forskelle mellem filmens lineære montage og interaktive hypermedier, - og ikke mindst de særlige træk ved sidstnævnte. Mange af de foregående artikler kommer ind på computerens interaktive egenskaber. Finnemann udpeger interaktiviteten som et centralt og særegent træk ved computermediet, Lindof fremhæver interaktivitet som en af multimediets fire centrale egenskaber, Fibiger beskriver, hvordan man kan bruge filmteorier som konstruktivt udgangspunkt for interaktiviteten i multi- og hypermedier, osv. Dermed har artiklerne foregrebet den sidste sektions fokusterm: 'interaktive medier'. Begrebet interaktivitet kan - ligesom begreber som multimedier og hypermedier - være vanskeligt at definere. Det har mange og meget varierende forklaringssammenhænge og betydninger. I artiklen "Interaktivitet og Interaktive Medier" gør Jens F. Jensen et forsøg på at efterspore interaktivitets-begrebet, som det er blevet brugt i forskellige, primært teoretiske, sammenhænge. Efter en diskussion af begrebets placering og baggrund inden for forskellige videnskabelige traditioner og en gennemgang af en lang række forskellige repræsentative definitionsforsøg og modeller foreslås et nyt interaktivitets-begreb, der er i stand til at indfange kvalitativt forskellige typer af interaktivitet og interaktive medier. Én ting er, hvordan interaktions-begrebet teoretisk er blevet konstrueret og forstået inden for videnskabens verden, en anden ting er, hvordan interaktivitet faktisk fungerer i mediereceptionen. Dette sidste er emnet for Torben Kragh Grodals bidrag. Analysematerialet er her den høj interaktive genre af multimedier, der udgøres af computerspillene, sammenligningsgrundlaget er (som bl.a. hos Bo Fibiger) først og fremmest filmen, og overskriften er følgelig: "Filmfortælling og computerspil". Ved at sammenligne de to medier med hensyn til strukturering af henholdsvis rum, tid, aktører og handlinger og ved at sammenholde nogle af de centrale kompetencer, mentale modeller og mental-kropslige aktiveringer, der bringes i anvendelse, når man ser film, med dem der benyttes, når man spiller spil, karakteriseres centrale forskelle mellem de to mediers receptionsindvirkning af deres modtagere, ligesom også mediernes narrative, tematiske, aktørmæssige og funktionelle fællesskaber skitseres. En af de signifikante og distinktive træk ved computeren som me-

13 FISK 3: Multimedier, Hypermedier, Interaktive Medier 15 die, der herved kastes lys over, er naturligvis brugerens (inter)aktive handlinger, - den motorisk-symbolske interaktivitet mellem bruger og computer. Strukturering af tiden er et af de aspekter Grodal tager op. I Peter Øhrstrøms efterfølgende artikel gøres 'tiden' og multimedier til hovedanliggendet. Interaktive multimedier sætter brugeren i en valgsituation. Derved fokuserer de på et afgørende træk i den menneskelige tilværelse: valget mellem forskellige muligheder, og med valget - argumenteres der - sætter de interaktive medier også tiden på dagsordenen. Artiklen diskuterer i lyset heraf en række aspekter af relationen mellem de interaktive medier og temporaliteten. Først diskuteres muligheden af at efterligne virkelighedens nu samt potentielle fordele og farer ved at integrere denne tids- og nærværsoplevelse i interaktive medier. Dernæst karakteriseres spændingen mellem temporale strukturer i det interaktive medies fortalte tid og fortælletid, ligesom mulighederne for formel beskrivelse af interaktive multimediesystemer diskuteres. Og endelig gives der en beskrivelse af et konkret interaktivt multimediesystem, Multi- Time, som har et interessant dobbelt forhold til tiden, idet det både kan beskrives ved hjælp af tidsbegrebet, og selv har præsentationen af tidsbegrebet som tema. Artiklen er således på mange planer en indkredsning af - som titlen tematiserer det - "Multimediernes Tid". Også i Peer Mylovs bidrag, "Interaktiv grafik & lyd", der afslutter antologien, er computerens interaktive egenskaber i centrum. I den overordnede bestræbelse på - i lighed med bl.a. Finnemann - at bestemme og definere den moderne computer og ikke mindst at afklare, hvad der er det særlige ved computermediet, gives der bl.a. en karakteristik af det moderne grafiske interface, ligesom selve mediebegrebet underkastes en kritisk diskussion. Det sidste både i form af en problematisering og i form af et forsøg på præcisering via indførelsen af differentieringer bl.a. mellem teknologibårne medier og oprindelige medier og mellem forskellige typer af sammenhæng mellem symbolskemaer og referenceområder. Artiklen munder ud i en karakteristik af computerens forskellige funktioner spændende fra værktøj over personlig kommunikation, spillemaskine og leksikon til massemedie, mens det centrale træk, der går igen i alle disse forskellige funktioner i computeren som 'mediemaskine', udpeges som "det trykfølsomme ikon, der kan udløse en ny situation på skærmen", dvs. "interaktiv grafik som kontrolmulighed". Hermed er vi nået hele cirklen rundt. Med Mylovs artikel er vi tilbage ved de indledende artiklers diskussion af computerens distinktive træk som medie og diskussion af, hvad medier overhovedet er. Undervejs gennem de 13 bidrag er der forhåbentlig kommet nogle præciseringer af og etableret et diskussionsrum omkring computeren som medie, - og som multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Det er klart, at artiklerne i denne bog ikke kan give et fuldstændigt billede af en medietilgang til moderne computermedier. På den anden side håber vi, at artiklerne vil kunne anspore til videre udvikling af denne tilgang. Dele af denne antologi er blevet til i tilknytning til et delprojekt om inter-

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Aalborg Universitetsforlag

Aalborg Universitetsforlag redigeret af Jens F. Jensen Aalborg Universitetsforlag Internet, World Wide Web, Netværks-kommunik@tion Om netmedier, netkulturer, beboede 3D virtuelle verdener og meget mere... Redigeret af Jens F. Jensen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 08 juni 09 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05 Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II

Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II Genrer er former for sproghandlinger -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II PROGRAM 1. Opsamling fra sidst genrer er sproghandlinger 2. Vanillepigen sproget og

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER

LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER Aalborg Universitetsforlag 1997 LÆRING OG MULTIMEDIER SERIE OM LÆRING OG INTERAKTIVE

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION INFORMATIONSMØDE FORÅR 2013 P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L Human Resource medarbejder, recrutor Intern/ekstern konsulent Projektledelse, Organisationsscenograf

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren

del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Illustration 7.1 Lineær distribution slår over i dialogbaseret interaktion del 1: Eksponering og opmærksomhed Pia kender tegneserien, ser et tv-spot og googler traileren Liv kender ikke tegneserien, ser

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere