indhold Kapitel 2 om Grobund Nyheder fra grupperne Beretning fra Generalforsamlingen PR og Kommunikation Landbrug Fabrik Menneskelig Udvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "indhold Kapitel 2 om Grobund Nyheder fra grupperne Beretning fra Generalforsamlingen PR og Kommunikation Landbrug Fabrik Menneskelig Udvikling"

Transkript

1

2 indhold 2. klik Kapitel 2 om Grobund Forhenværende formand Jens fortæller om den hæsblæsende proces siden Kapitel 1 om Grobund 2-3 Svar på Oftest Stillede Spørgsmål Vi har samlet en håndfuld af de mest aktuelle spørgsmål og svar omkring bl.a. økonomi og opstart 4 Nyheder fra grupperne Styregruppe Beretning fra Generalforsamlingen PR og Kommunikation Landbrug Fabrik Menneskelig Udvikling Bofællesskaber på vej Inspiration Design af nyhedsbrev: Gabija Bakutytė & Kristian Ravn-Ellestad

3 Velkommen til Grobunds Nyhedsbrev! I dette nyhedsbrev finder du nyheder om de mange aktiviteter og grupper, som findes i Grobund: Du kan bl.a. møde den nye bestyrelse, og høre den nye formands overordnede tanker, herunder en vigtig besked om vores søgen efter investorer og dononer. Du kan læse nyheder fra arbejdsgrupperne, og fx få en smagsprøve på de mange kommunikationsopgaver der har været iværksat den seneste måneds tid. Vi har som bonus dedikeret en ny sektion til inspiration for hele familien, hvor du bl.a. kan lære, hvordan du med tre klik kan plante et træ, hver gang du googler. Marts 2018 Foto: Peter Ellestad

4 KAPITEL om 2GROBUND Formandens beretning ved generalforsamlingen, marts 2018 af Jens Vi vil udvikle en kultur, hvor tillid, tolerance, tilgivelse og taknemmelighed er normalen - og hvor mistro, intolerance, nag og utaknemmelighed er noget, man får tilbudt hjælp til at komme over. Ved den sidste generalforsamling d.1. juli 2017 var vi 160 medlemmer - siden er der kommet 236 nye medlemmer til, i alt 396 medlemmer. Altså mere end en fordobling. 25 har meldt sig ud og 97 har ikke fornyet medlemskabet, så det ser ud til vi i øjeblikket er omkring 274 medlemmer. Hen over året har der været et meget højt aktivitetsniveau blandt medlemmerne i Grobund. Vi har arrangeret informationsmøder over hele landet, deltaget i Rethink festival i Aarhus, lavet fremvisninger af fabrikken et utal af gange og fremvisninger af Off-gridhuset i Brenderup. Der er blevet lavet projektbeskrivelse og ansøgning om ændring af lokalplan ved kommunen, og afholdt møder med kommunen, borgmesteren og hans stab. Hjemmesiden er blevet udviklet og opdateret dagligt, nyhedsbreve er sendt ud, der er oprettet facebook-fanside og en ny medlemsgruppe med mange undergrupper. Der er lavet medlemslister og udsendt opkrævning af kontingent via pbs med girokort og vi har fået oprettet mobilpay. Der er blevet filmet og livestreamet fra møder, lavet film og TV udsendelser. Der har været artikler i flere aviser. Der 2 Kapitel 2 om Grobund er lavet muleposer og T-shirts med tryk, sat plakater op over hele landet. Der er lavet fondsansøgninger. Der er blevet holdt et utal af møder i arbejdsgrupperne, især i styregruppen. Der er lavet udkast til vedtægter for Fonden Gældfri og den kommende Foreningen Grobund Fabrik, i samarbejde med advokat Mads Peders- Et stort tak fra alle til alle for indsatsen og bidrag til stort og småt en ved Zacer Advokaterne, der også har udarbejdet indskyderbeviser og brugerbeviser. Der har været møder med Jørn Tækker og købsaftalen er forhandlet på plads. Der er blevet ringet rundt til gamle og nye medlemmer, lavet ansøgningsskemaer, der er blevet snakket, diskuteret, sunget, danset og festet. Sidst, men ikke mindst, er indsamlingen af pengene til fabrikken skudt i gang d. 20 januar, for 42 dage siden - og der er indbetalt 84 x 50 tusinde, i alt 4,2 million kroner. Jeg kunne blive ved, men jeg stopper her. Som repræsentant for foreningen vil jeg gerne sige et stort tak fra alle til alle for indsatsen og bidrag til stort og småt. Den store og hurtige tilstrømning af nye medlemmer, det høje aktivitetsniveau og begejstringen til møderne viser tydeligt at visionerne om Grobund har ramt ned i et stort behov hos rigtig mange mennesker.

5 Grobund er et tegn på en ny kultur, som spirer frem mange steder i Danmark og i lande overalt på kloden. de udfordringer, som opstår i samarbejdet og fællesskabet mellem mennesker. Derfor har vi sat det som et mål; at udvikle en kultur, hvor vi ser uenigheder og konflikter som muligheder for udvikling. I tråd med dette er målet også at udvikle en kultur, hvor vi praktiserer samarbejde på en måde, der er organisk - som en krop - eller som myrerne, bierne eller fuglene, som flyver i flok, når de er mange nok. Det er hverken hierarkisk topstyret eller konsensus-styret. Vi vil skabe et reelt demokrati - eller måske nærmere et sociokrati i en verden, hvor demokratiet dagligt lider nederlag. Vi vil udvikle en kultur, hvor tillid, tolerance, tilgivelse og taknemmelighed er normalen - og hvor mistro, intolerance, nag og utaknemmelighed er noget, man får tilbudt hjælp til at komme over. Det er behovet for at kunne udleve drømmen om et andet og bedre liv. Et liv i gældfrihed, et liv, hvor vi vil tage ansvar for at minimere vores økologiske fodaftryk på kloden, så vi ikke længere behøver at leve med konstant dårlig samvittighed over for naturen og de kommende generationer. Et liv med tid til hinanden, børnene, de gamle, til fællesskabet. Tid til at undre sig og til at være et kreativt og skabende menneske. Det er også en drøm, som er så utopisk og utænkelig, at den ligefrem Foto: Gabija Bakutyte provokerer og vækker forargelse hos nogen. Ikke desto mindre, er vi samlet lige her og lige nu, i færd med og rigtig godt på vej til at virkeliggøre den. Grobund er et tegn på en ny kultur, som spirer frem mange steder i Danmark og i lande overalt på kloden. En kultur, som vil praktisere bæredygtighed og global ansvarlighed. Det største potentiale og den største udfordring i Grobund - og i hele verden for den sags skyld - er det potentiale og Når vi udviser tillid og tolerance, giver vi andre en mulighed for at vise det bedste af sig selv, og vi giver os selv muligheden for at blive beriget og inspireret med et nyt perspektiv på verden. Når vi tilgiver, får både vi og de andre mulighed for at komme videre og føle taknemmelighed, så er der ikke mere vi kan ønske os. Læs Det første kapitel i fortællingen om Grobund - Formandens beretning til Grobunds første generalforsamling lørdag d. 1. juli 2017! Klik her Kapitel 2 om Grobund 3

6 S V A R PÅ OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL af Jørn & Kristian Er det 7,6 eller 8 mio. vi skal indsamle før at Grobund lykkes? Vi skal indsamle 8 mio. 7,6 mio. er prisen for fabrikken, de resterende penge er omkostninger til købsaftale etc Ved overtagelse af fabrikken og indtil vi må bygge huse, kan vi så bo i / ved fabrikken? Nej, vi må ikke bo på fabrikken. Man må sikkert gerne have enkelte overnatninger derude. Eller tage en campingvogn eller skurvogn med derud og sove middagslur i. Officielt er det dog erhverv, og dermed skal vi følge de regler, som der foreligger på området. Hvornår kan vi forvente at kunne begynde på at bygge på bo-grunden? Det er et meget komplekst spørgsmål, da der er så mange stykker jord og mange forskellige udfald for hvert stykke. I bedste fald, her til sommer, men det er nok mere realistisk, at vi først for alvor kommer i gang om et-to år pga. lokalplanarbejdet. Der er allerede nu mulighed for at erhverve jord tæt på Ebeltoft - som er byggemodnet - så det kan jo gøres i morgen, hvis der er nogen som sætter gang i det. Hvad er strategien lige nu for indhentning af beløbet, og hvordan kan jeg hjælpe? Hvis fabrikken ikke bliver købt, hvorfor skal vi så vente til september med at få vores indskudte penge tilbage? Det er fordi vi vil være sikre på at have tid til at forhandle, hvis den umiddelbare tidsfrist overskrides. Det kan sagtens være at pengene udbetales tidligere, hvis alt håb slukkes. Hvis man køber et brugerbevis nu, kommer man så bagerst i en 84 mennesker lang kø, og ender potentielt med at få nitte-loddet at bo på? Der er en venteliste. Og der er mega-meget plads derude. Vi skal nok finde plads til alle. 4 På generalforsamling d. 3. marts kom der virkelig mange gode forslag. Du kan hjælpe ved selv at finde bare én ny indbetaler. Gør vi alle det - så er finansieringen hjemme. Du kan også hjælpe, hvis du kender en eller flere, som du tror vil være villige til at støtte Grobund med et større beløb - enten som et rentefrit lån eller en engangsdonation. Skriv til hvis du kender nogle. Klik her for at finde Investor-mappen på Grobunds hjemmeside. Se flere nye og aktuelle spørgsmål og svar på Grobunds hjemmeside. Klik her.

7 Beretning fra af Mathias Generalforsamlingen 3. marts 2018 På endnu en solskinsdag i smukke Ebeltoft mødtes vi i Grobund. Det var lørdag formiddag og omkring 70 mennesker er taget til Jyllands næse. Programmet stod på generalforsamling og der skulle vælges en ny bestyrelse. Stemningen var ret intens; i de sidste seks uger har vi samlet ind til køb af fabrikken, som skal være Grobunds hjerte, og nu er vi over halvvejs med finansieringen. 84 personer har samlet 4,2 mio. kr. ind. Vi skal bruge 8 mio. og har fire uger til at finde de sidste kroner. Snakken gik lystigt indtil formand Jens Randrup tog ordet, bød velkommen og fortalte om, hvor meget der er sket det seneste år, som du lige har læst Helt konkret skal vi fortsætte jagten efter investorer og nye brugere. i det foregående. Det har været et begivenhedsrigt år og vi har været en masse gode folk til at løfte de mange opgaver. Flere medlemmer af bestyrelsen træder tilbage og der skulle vælges fire nye bestyrelsesmedlemmer og to nye suppleanter. Den nye bestyrelse blev følgende: Mathias Bartholomæussen Formand Jørn Uhrenholt Næstformand Angelika Christiansen Bestyrelsesmedlem Marianne Wangel Bestyrelsesmedlem Helene Petersen Bestyrelsesmedlem På vegne af denne nye bestyrelse vil jeg sige: Tak for tilliden. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege at denne bestyrelse i de fleste henseender kommer til at fungere som en formel anordning. Når der holdes møder i styregruppen inviteres bestyrelse, suppleanter, tovholdere fra de forskellige arbejdsgrupper samt alle andre, der har lyst til aktivt at være med til at tage de store beslutninger. Har du lyst til at være en del af styregruppen, så send en mail til - så bliver du inviteret til de kommende møder. Min største opgave som formand er at være ansigt udadtil og deltage i officielle møder. Ellers forsøger jeg at have et overblik over denne organisme-organisation, dog uden at have behov for eller lyst til at vide, hvad alle laver. Jeg har stor tillid til, at alle os gode folk i Grobund gør alt, hvad vi kan for, at vi kommer på vingerne. Herfra skal lyde en stor tak til alle jer, som har lagt rigtigt mange arbejdstimer i Grobund de sidste mange måneder. Nu har vi en måned tilbage til at komme i mål, så alle vores anstrengelser ikke har været forgæves. Helt konkret skal vi fortsætte jagten efter investorer og nye brugere. De bedste hilsner, Mathias Bartholomæussen, på vegne af bestyrelsen i Foreningen Grobund. Klik her for at finde Investor-mappen på Grobunds hjemmeside. Nyheder fra grupperne: Styregruppe 5

8 PR og Kommunikation af Fie & Kristian KONTAKT TIL MEDIER Vi er gået ind i denne meget afgørende fase, hvor vi sætter alt ind for at realisere Grobund. Dette betyder på PR-fronten, at vi sætter alle sejl ind omkring kontakt til medier, såvel aviser, TV samt bloggere og relevante aktører på de sociale medier. Vi har brug for mange kræfter til at løfte denne opgave og vi er på nuværende tidspunkt også en aktiv gruppe der er på sagen. Har DU lyst til at hjælpe med dette vigtige arbejde, så skriv til og/eller bliv medlem af vores Facebook-gruppe medlemmer. GROBUND PÅ NYE SOCIALE MEDIER-PLATFORME Som supplement til vores aktivitet Facebook og Instagram, har vi i løbet af februar oprettet profiler på yderligere to sociale netværk, nemlig Twitter og LinkedIn. Hvor Twitter er nyheds- og informationsfokuseret, og derfor inspirerende for alle, er LinkedIn et fagligt netværk, og især relevant for de kommende brugere i fabrikken. Kontakt Kristian for spørgsmål og hjælp til opsætning. / (+45) ) TWITTER ENGAGERENDE NYHEDSSTOF På Twitter kan du (fx personer, organisationer, virksomheder m.m.), og involvere dig i specifikke #temaer (fx. bæredygtighed, Ebeltoft, miljøpolitik m.m.). Internettets støj og ligegyldighed er i manges øjne væsentligt reduceret på Twitter i forhold til fx Facebook. På Grobunds Twitter involverer vi os i og taler om temaer som er relevante for Grobund. Målet er at danne en tema- og værdibaseret dialog med omverdenen. Klik på Twitter-logoet for at gå til Grobunds Twitter-profil. LINKEDIN - VORES FÆLLES FAGLIGE NETVÆRK LinkedIn er et online fagligt netværk målrettet erhvervslivet. På LinkedIn kan du som enkeltperson, organisation eller virksomhed have dit CV og vise dine projekter og produkter, samtidig med at du kan være i kontakt med dit professionelle netværk, se ledige stillinger osv. Grobund-profilen på LinkedIn er tænkt som en paraply -profil, hvor alle personer og virksomheder i fabrikken er repræsenteret: Vi kan på den måde se både delene og helheden af vores professionelle kompetencer, hvormed LinkedIn bliver et kraftfuldt professionelt billede udadtil. Klik på LinkedIn-logoet for at gå til Grobunds LinkedIn-profil. 6 Nyheder fra grupperne: PR og Kommunikation

9 HVEM ER VI -PORTRÆTTER De sidste par uger har vi villet sætte ansigt på Grobunds medlemmer udadtil, da vi oplevede en efterspørgsel på at få et indblik i de mennesker, som er en del af projektet. Vi har på Facebook igangsat HVEM ER VI -kampagnen, som vi har fået megen positiv respons på - vi håber, I har fulgt med, ellers kan I nå det endnu såvel på Facebook og på hjemmesiden. Klik på facebook-logoet for at se kampagnen. Vi opfordrer alle medlemmer, der endnu ikke har indsendt, til at sende jeres portræt til os på Det er vigtigt i arbejdet med at skabe opbakning til projektet, at folk udefra får en fornemmelse af, hvem vi er. Skriv om dig selv og dine drømme om Grobund, og inkluder navn, alder og geografisk tilhørssted. Find et billede af dig selv, og send det hele til så klarer vi resten. MARIE OG BJARNI Marie og Bjarni 29 og 37 Natur- og Kulturformidlere Dronninglund, Nordjylland Vi drømmer om at leve et mere simpelt liv tæt på familie med tid til fordybelse og i balance med naturen, og hvor der i vores arbejdsliv er (gæld)frihed til at følge vores mange interesser, bl.a. permakultur og biodynamik, selvforsyning og madlavning, kunst og udeliv, biavl og mjødproduktion. Vi vil gerne bygge og bo, leve og arbejde bæredygtigt med kort vej fra jord til bord, arbejde til hjem og idé til handling. Vi ønsker at lave en formidlingshave og bruge vores kreative evner til at udfordre det gængse natursyn. Vi vil gerne være med til at skabe et forbillede i omstillingen ved at vise, at man kan leve et bæredygtigt liv i balance med naturen uden at skulle vende tilbage til stenalderen. Nyheder fra grupperne: PR og Kommunikation 7

10 Landbrugaf Bent Foto: Gabija Bakutyte Efter en inspirationstur hos Christian i Ryderne, ekspanderede lysten til at starte op på Grobund. Det kribler i de grønne fingre, som er mere end klar til den nye vækstsæson; marts er altid en spændende måned, når man arbejder med planteproduktion - det er nu, det hele begynder! Også for Grobund bebuder marts starten på noget nyt; det er nu vi må gribe til handling, hvis vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor det er muligt at producere mad med og til mennesker uden pakkerier og transport. Bæredygtig madproduktion er en mangelvare, men vi tror på, at det kan lade sig gøre med de rette mennesker. Hvis du vil være med til at skabe tankesættet for det kommende landbrug på Grobund, kan du mødes med andre fra landbrugsgruppen; Søndag d. 11. marts kl på Århus hovedbibliotek Kontakt os endelig for spørgsmål og tilmelding på: 8 Nyheder fra grupperne: Landbrug

11 Fabrik af Sara Der er mange forskellige opgaver i Fabriksgruppen lige nu. Vi læser ansøgninger igennem til godkendelsesprocedure og er i dialog med en masse virksomheder, som konkret ønsker at starte produktion på fabrikken. Der er fortsat stigende interesse, og vidt forskellige virksomheder er interesserede og overvejer seriøst at indskyde. Desuden arbejder vi med vedtægterne til Foreningen Grobund Fabrik, som skal stiftes, når vi køber fabrikken. D. 17. februar var vi 35 folk, som var samlet på fabrikken, hvor vi fortalte om hinandens projekter og nedsatte en masse arbejdsgrupper. Foto: Solveig Se udførligt referat her: referat af møde i fabriksgruppen Menneskelig Udvikling af Ida MU-gruppen er ved at komme op og stå med flere nye medlemmer. Det er virkeligt vigtigt at få en fungerende MU-gruppe. Mange konflikter kan stoppes af tidlig vejledning i, hvordan vi gerne vil, at medlemmer følger retningslinjer for samarbejde og rådspørgning, gennemsigtige beslutningsprocesser og respektfuld, ligeværdig og ærlig kommunikation. En MU-gruppe kan medvirke til, at der ikke går så meget tid og energi til spilde på uenigheder og hjælpeløshed i forhold til at håndtere - eller undgå konflikter - helt alene. Al denne energi skal hellere gå til at realisere Grobund og vores fælles drøm. Der afholdes endnu et konflikthåndteringskursus ved konfliktvejleder Vagn Mørch fredag d. 23. Marts kl. 14 (afholdelsessted følger). For mellem medlemmer. I første omgang er pladserne reserveret til MU-gruppe-medlemmer samt bestyrelsesmedlemmer. Kontakt os på hvis du ønsker at deltage. Foto: Mathias Nyheder fra grupperne: Fabrik og MU 9

12 Bofællesskaber på vej Referat fra temadag i Hinnerup Af Solveig Fries Lørdag den 10. februar kørte Tore og jeg til Hinnerup for at deltage i en temadag omkring etablering af nye bofællesskaber. Dagen startede ud med morgenmad og en præsentation af nogle eksisterende bofællesskaber: Overdrevet, Toustrup Mark, andelssamfundet Hjortshøj, seniorbofællesskabet Præsteengen, Udgård og Tore afsluttede med en præsentation af Grobund og viste den nye video for forsamlingen. Herefter fulgte en rundvisning på Overdrevet, som består 25 boliger med cirka 70 beboer. I fællesskab driver beboerne en stor, økologisk køkkenhave. Energiforsyningen består af en vindmølle, solfangeranlæg og solceller. Den nyeste bygning var en stald til fårene, der var høns, masser af frugttræer og et fælleshus. For en som mig, som aldrig har besøgt et bofællesskab, synes jeg fælleshuset var fantastisk. Med et stort åbent rum til alle arrangementer og fællesspisning, flere stuer med bløde gemakker, et vaskeri med tilhørende tørrerum, et gæsteværelse, stort køkken, teknikrum, opbevaringsrum - alt det jeg kunne drømme om, at vores fabrik også en dag kommer til at rumme. Efter frokosten fulgte workshops. Først et oplæg om valg af ejerform eller selskabsform i forbindelse med etablering af bofællesskaber. Dernæst en workshop omhandlende fællesskab, traditioner og aktiviteter i bofællesskabet. Her snakkede vi om de forskellige erfaringer bofællesskaberne havde. Jeg hørte flere sige, at de vigtigste aktiviteter var madhold og fællesspisningen. Her er nogle af guldkornene, som kan være vigtige at huske på omkring fremtidige aktiviteter i Grobund: Få faste arrangementer giver plads i hverdagen til spontane indfald Forventningsafstem. Gør op i fællesskab, hvad der er et skal og hvad der er et kan i forhold de fælles aktiviteter Vær rummelig overfor forskellige livsfaser og pas på at strukturen ikke begrænser os. Millimeterdemokrati er dræbende og lad vær med at tænke ogbruge meget energi på alle dem, der ikke dukker op 10 Bofællesskaber på vej Foto: Peter Ellestad

13 På den sidste workshop talte vi om udvælgelseskriterier for nye beboere i bofællesskabet. Vi gennemgik udvælgelseskriterier og -procedure fra forskellige bofællesskaber i Danmark. Der var stor forskel på de udvalgte eksempler - og der blev diskuteret for og imod. Dagen afsluttes med overdådig middag lavet af dagens madhold. Generelt var der stor interesse for Grobund, Tore og jeg fik snakket med mange mennesker i løbet af dagen. Det bedste jeg tog med hjem fra dagen, var en styrket tro på at Grobund skal lykkes. Det var meget opløftende at se og høre om alle de erfaringer og alle de mennesker, der jo netop er lykkedes med at indfri alle deres visioner for et nyt fællesskab. Bofællesskaber på vej 11

14 Inspiration I denne sektion har vi samlet en håndfuld inspiration til hele familien i form af artikler og links, lidt historisk læsestof om Grobund og et kommende event. for at åbne de fulde artikler, hjemmesider m.m. Kapitel 1 om Grobund Ideen til Grobund opstod og udviklede sig først tænkt som en knopskydning på friland. Det var Kathrine Dolleris og Karoline White der udarbejdede det første skriftlige oplæg om Grobund. Anton Gammelgaard var den, der kom med ideen til navnet Læs Det første kapitel i fortællingen om Grobund - Formandens beretning til Grobunds første generalforsamling lørdag d. 1. juli 2017! Citat Økosamfund er det bedste middel mod landsbydød, vi har. - Landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet. Læs Bæredygtig bosætning på landet, herunder om Grobund - Livet tilbage på landet Af Niels Aagaard (s ) Grøn Software Fra Grobunds Twitter Rob bor i et super lille hus, og har bl.a. - for at fokusere på mængden af affald vi genererer som forbrugere - båret sit skrald som tøj i en hel måned (billede). Se en inspirerende TEDx præsentation af Rob J Greenfield, som betegner sig selv som en eventyrlig miljøaktivist! Tænk hvis du plantede træer HVER GANG du googlede noget! Du kan nu gøre tanke til handling med Ecosia! Ecosia er en CO2-neutral internet-søgemaskine (modsat Google, Yahoo m.fl.), som donerer 80% af sit overskud til non-profit organisationer med fokus på plantning af træer. I skrivende stund plantes der et træ hver 1,7 sekund takket være de mange internetbrugere, der har skiftet fra Google til Ecosia. Se her hvor mange træer der er blevet plantet i alt! 12 Inspiration

15 +++ i kalenderen: Grobund er med i netværket for en bæredygtig fremtid, Det Fælles Bedste, som mener at det er tvingende nødvendigt at mødes og have en dialog og blive inspireret til, hvordan vi sammen kan skabe en fælles og bæredygtig fremtid. Vejle er vært for Det Fælles Bedste s næste Folketræf maj 2018 i Kr. Himmelfartsferien, som er det tredje i rækken og handler om omstillingen til bæredygtighed. Emnet er: Hvad kan vi gøre for at skabe en bæredygtig livsform for så mange som muligt i Danmark. Fra fødevarer, boliger, til livsstil, tøj, energi, transport det hele. Læs mere om Folketræffet i Vejle Grøn APP Kan det være sjovt at samle skrald i naturen? Rob J Greenfield Ja! Med en fantastisk app ved navn Litterati gøres kampen mod skrald i naturen og i vores gader til en sjov leg. Når du har installeret programmet på din mobiltelefon eller tablet, kan du tage billeder af skrald du finder i dine omgivelser og være med til at kortlægge problematiske områder og dokumentere de mest udbredte typer affald i Danmark. Hent APP en på Google Play eller itunes Og prøv lige at udforske Danmarks og hele Verdens Skraldekort. Det er faktisk ret fedt! Litterati APP