Pædagogisk læreplan for område Tønder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk læreplan for område Tønder"

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for område Tønder Indledning De pædagogiske læreplaner har været et lovkrav siden Ifølge loven skal der udarbejdes pædagogiske læreplaner for børn i alderen ½ -2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealder. Læreplanen skal indeholde seks obligatoriske temaer. Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Natur og naturfænomener Krop og bevægelser Kulturelle udtryksformer og værdier Ud fra de seks temaer skal læreplanen beskrive, hvordan den enkelte institution arbejder med læring. Det skal også fremgå, hvordan man understøtter udsatte børns udvikling og læring. Det er personalet, der bygger rammerne for hvilke aktiviteter, der sættes i gang, så man som pædagog har mulighed for at udvikle arbejdet med børnenes trivsel og læring. I vores pædagogiske læreplan har vi sat fokus på praksisfortællinger. Praksisfortællinger er en fortælling fra praksis, der er gengivet så tæt på den oprindelige form som muligt. Fortællingen er kontekstbetinget og er et udsnit af de seks læreplanstemaer. Kort om Område Tønder Område Tønder består af 6 institutioner, hvor Nordre Børnehave er områdeinstitution. Ledelsen består af en områdeleder og fem daglige pædagogiske ledere. Nordre Børnehave ligger i den nordlige del af Tønder i et naturskønt område. Børnehaven har et dejligt stort hus med gode udendørsarealer. Normeringen er på 76 børn i alderen 3-6 år fordelt på 4 stuer, samt en specialgruppe, der er normeret til 12 børn, fordelt på 2 stuer. Se mere på: nordreboernehave.toender.dk Digevejens Børnehus ligger i et naturnært område, hvor der er masser af muligheder for at udfolde sig og gå på opdagelse. Samtidig er der ikke længere til bycentrum, end at børnene kan gå derind. 1

2 Digevejens Børnehus består af to huse: en vuggestue og en børnehave. Vuggestuen er normeret til 37 børn i alderen 0-3 år fordelt på 3 stuer. Børnehaven er normeret til 70 børn i alderen 3-6 år fordelt på 3 stuer. Se mere på: digevejensboernehus.toender.dk Børnegården er beliggende i Tønder midtby og er normeret til 13 børn i alderen 0-3 år og 50 børn i alderen 3-6 år. Børnegården har gode rammer både inde og ude. I huset er der blandt andet alrum, 3 stuer, en stor rytmiksal og et værksted i forbindelse med legeplads. Børnegården har en skovhytte i gåafstand fra institutionen. Se mere på: boernegaarden.toender.dk Møgeltønder Børnehus er en integreret institution, som er normeret til 15 vuggestuebørn og 48 børnehavebørn. Børnene er fordelt i tre grupper: rød, gul og grøn stue. Institutionen ligger i en nedlagt grusgrav, et meget stort område med bakker og skrænter, omkranset af høje træer. En fantastisk legeplads, som hver dag giver børnene muligheder for udfordring og oplevelser i naturen. Se mere på: moegeltoenderboernehus.toender.dk Abild Børnecenter er en integreret institution, som ligger i Abild, få km nord for Tønder. Institutionen er normeret til 8 vuggestuebørn, Brumbasserne, og 40 børnehavebørn, Bikuben. Huset har gode pladsforhold og en spændende indretning med små rum, hyggehjørner og værksteder. Legepladsen er stor og udfordrende med masser af træer og en bålhytte. Se mere på: abildboernecenter.toender.dk Højer Danske Børnehave er en integreret børnehave beliggende i Højer by, hvor der er mange muligheder for at bruge nærmiljøet. Børnehaven er et stort hus i tre etager. Børnehaven er normeret til 50 børn i alderen 3 til 6 år fordelt på 2 stuer. Vuggestuen er normeret til 8 børn i alderen 0 til 3 år. Se mere på: hdb.toender.dk 2

3 Værdier Værdierne er vores fælles grundlag for den pædagogiske praksis og fundamentet for vores handlinger. Vi har valgt følgende værdier: Demokrati Værdien demokrati betyder i område Tønder, at medbestemmelse og medindflydelse samt forståelse og respekt for fællesskabet opfattes som et aktiv for det samlede område. Inklusion Værdien inklusion betyder i område Tønder, at alle har ret til at være en aktiv og ligeværdig del af fællesskaberne. Omsorg Værdien omsorg betyder i område Tønder, at alle har ret til tryghed, nærvær og en fast tilknytning Pædagogiske målsætninger Vores mål for den pædagogiske praksis i daginstitutionerne i område Tønder er: At alle børn har en stemme, og at alle børn føler medansvar for sig selv og fællesskabet. At alle børn indgår i meningsfulde relationer og har lige muligheder. At alle børn oplever et trygt og tillidsfuldt miljø præget af glæde, og hvor alle føler sig set, værdsat og anerkendt. Læringsforståelse Læring er at begribe verden 3

4 Ved læring forstår vi, at barnet skal kunne gribe, det vil sige have fat i, undersøge og eksperimentere med den konkrete verden og de konkrete genstande, før det kan begribe. Vi ønsker at stimulere barnets nysgerrighed. Læring foregår som livslang læring overalt, hvor mennesker mødes. Vores læringsforståelse tager udgangspunkt i Kolbs 4-trinsmodel for erfaringsbaseret læring. Dette betyder, at læring er et forhold mellem erfaring, refleksion, begrebsdannelse og handlingsafprøvning. Læring er en proces, hvor viden skabes gennem omdannelse af oplevelser og erfaring. Børn lærer i samspil med andre, både i barn/barn og barn/voksen situation. Optimale betingelser for barnets læring er, hvor barnet selv eller sammen med andre bliver opslugt af legen/aktiviteten og glemmer både tid og sted. Børn opsøger selv læring, når de oplever miljøet som spændende og udfordrende, og det foregår i en atmosfære af ligeværdighed, tryghed, omsorg og medbestemmelse. Pædagogiske principper De pædagogiske principper i daginstitutionerne i område Tønder foreskriver, hvordan vi handler i praksis for at opfylde de pædagogiske målsætninger. - Det pædagogiske personale er lydhør og inddrager børnene i beslutningstagning. - Det pædagogiske personale giver børnene medansvar ved at inddrage dem i hverdagens gøremål. - Det pædagogiske personale behandler alle børn lige ud fra en differentieret tilgang. - Det pædagogiske personale understøtter børns mulighed for at danne venskaber. - Det pædagogiske personale fokuserer på fællesskabet som generator for læring. - Det pædagogiske personale anerkender og fremhæver det enkelte barns ressourcer. - Det pædagogiske personale er nærværende i relationen med det enkelte barn. 4

5 - Det pædagogiske personale er opmærksomt på det enkelte barns trivsel. - Det pædagogiske personale understøtter barnet i at blive selvstændigt og selvhjulpent. Børn i udsatte positioner Definition af børn i udsatte positioner: I område Tønder skelner vi mellem to former for udsathed: midlertidig udsathed og længerevarende udsathed. Barnet kan udsættes for forskellige risikofaktorer, som kan have indflydelse på dets udvikling og trivsel. De fleste børn får det dog godt igen, hvis belastningen foregår over en kortere periode, og de får den nødvendige hjælp og støtte i nærmiljøet. Der, hvor barnet for alvor er truet, er når det vedvarende udsættes for omsorgssvigt i familien og nærmiljøet. Eksempler på midlertidig udsathed Forældres skilsmisse En af forældrene er bortrejst/fraværende Sygdom i familien Dødsfald i familien Uoverensstemmelser i familien Forældre, som har ekstra travlt i en periode Flytning i familien Når en god ven rejser Når en ven ikke længere er en ven Arbejdsløshed i familien Eksempler på længerevarende udsathed Når et barn mister en mor eller far Når et barn mister en søskende Psykisk sygdom i familien Misbrug i familien Længerevarende arbejdsløshed i familien Overgreb mod barnet Vold i familien 5

6 For at opnå en positiv effekt i arbejdet med børn i udsatte positioner mener vi, det er nødvendigt: - at den overordnede pædagogiske tilgang er inkluderende. Det betyder, at barnet bliver inddraget med de ressourcer, det har, og bliver respekteret og anerkendt som den person, det er. Alle aktiviteter skal foregå på en sådan måde, at barnet bliver en del af børnegruppen, dvs. at aktiviteterne skal tænkes ind i den samlede planlægning for arbejdet med alle børn. Det skal være meningsfuldt for barnet at være med i en inkluderende sammenhæng, dvs. barnet skal selv ønske at være en del af fællesskabet. Først da er inklusionen lykkedes. - at der arbejdes målrettet og systematisk med læring. - at de sociale relationer mellem barn og voksen ses som centrale i læringsprocessen. - at relationen bygger på anerkendelse, og at der tages udgangspunkt i barnets styrkesider. - at forældrene også mødes med anerkendelse og respekt, og at de ses, høres og inddrages i barnets dagligdag i børnehaven, så den basale tillid, som er så vigtig for et godt samarbejde, etableres og fastholdes til gavn for barnet. Pædagogiske metoder: - Vi vil arbejde med barnet i mindre grupper, hvor det er sammen med børn, som kan understøtte barnets trivsel, udvikling og læring. - Vi vil inddrage barnets perspektiv og tage udgangspunkt i, hvad det er optaget af, og hvilke interesser, det har. Det betyder, at den voksne skal give sig tid til at lære barnet at kende og være lydhør overfor det. - Vi vil indgå aktivt i læringsprocessen, dvs. være opsøgende, nysgerrige og undersøgende sammen med barnet. - Når vi kan se, at et barn ingen venner har, kan vi gå ind og være barnets ven. Tag barnet ved hånden, snak med det, lyt til det, lav forskellige aktiviteter med det. Inviter andre børn med, når de viser interesse, så man på den måde støtter og hjælper barnet til at indgå i fællesskabet. Når vi kan se, at barnet kan selv, er det vores opgave at give slip. Udover ovenstående er der udarbejdet en skematisk handleplan til arbejdet med børn i en udsat position. Handleplanen er vedhæftet som bilag. 6

7 Bekymring HANDLEPLAN til ARBEJDET med børn i en udsat position Hvad gør vi hver gang? Reagerer på barnets situation og barnets adfærd, når vi oplever en forandring. Drøfter det, vi ser og oplever med ledelsen og kollegaer. Der er mulighed for at benytte åben rådgivning hos PPR. Relevante overvejelser? Skal der iværksætte yderligere tiltag? Skal vi dele overvejelserne med forældrene eller andre samarbejdspartnere? Skal vi iværksætte systematiske observationer? Skal barnet inddrages i vores bekymring? Pædagogisk udgangspunkt Vi tager udgangspunkt i, at barnet ikke er et problem, men at barnet er i problemer. Observation Observerer barnets trivsel og samspil med andre børn, forældre og medarbejdere. Hvem foretager observationer? I hvor lang en periode observerer vi? Hvordan og hvornår observerer vi? Observationen tager udgangspunkt i lege og sociale sammenhænge og tilrettelagte aktiviteter. Som pædagogisk arbejdsredskab bruges kompetencehjul og evt. andre udviklingsmodeller. Refleksion i personalegruppen Forældresamtale Pædagogiske tiltag Barnet drøftes på stueog personalemøde. Der udarbejdes handleplan for, hvilke tiltag, der skal iværksættes i forhold til barnet. Kontaktpædagog eller ledelsen indkalder forældrene til samtale. Ledelsen sender dagsorden til forældrene senest en uge før samtalen. Ledelsen og kontaktpædagog deltager i samtalen. Ledelsen er ordstyrer og referent. Der udfærdiges handleplan om fremtidige mål og fremtidige tiltag. Vi er særligt opmærksomme på og drager ekstra omsorg for barnet. Vi hjælper barnet i samspillet med de andre børn. Vi skaber ro omkring barnet, når det har brug for det. Vi hjælper barnet med at sætte ord på dets følelser. Hvor alvorlige er de problemer, som barnet er i? Er det ledelsen eller kontaktpædagog, som går videre med sagen? Er det både ledelsen og kontaktpædagog, som følger sagen? Skal der udfærdiges kompetencehjul eller andre udviklingsbeskrivelser før samtalen? Hvor lang tid skal der gå, før der følges op med en ny samtale? Hvordan inddrager vi forældrene i barnets dagligdag i børnehaven? Hvilke tegn ser vi på, at de pædagogiske tiltag virker? Kollegial sparring. Vi tager udgangspunkt i barnet og forældrenes ressourcer og kompetencer. Vi møder forældrene med respekt og anerkendelse. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Vi er opmærksomme på, at barnet ikke ekskluderes af fælleskabet. Opfølgning Der følges op på stueog personalemøde. Forældrene indkaldes til opfølgningssamtale. Handleplan justeres, og der laves evt. nye aftaler om tiltag. Er der brug for at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere? Der udfyldes nyt kompetencehjul på barnet og evt. andre udviklingsmodeller. Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere Ledelsen indkalder de tværfaglige samarbejdspartnere til møde sammen med forældrene, kontaktpædagog og ledelsen. Ledelsen sender dagsorden ud senest en uge før mødet. Er der brug for specialbistand i en periode, f.eks. talepædagog eller ergoterapeut? Er der brug for ekstra ressourcer til at løse opgaven i form af støttepædagog? Vi tager udgangspunkt i, at barnet fortsat har ret til og krav på at være inkluderet i fællesskabet med de andre børn, også selvom der sættes støttepædagog 7 på.

8 Sprog og læsepolitik 0 til 6 årige Barnets sprog udvikles gennem trygt samvær og i kommunikation med forældre og andre i barnets nærmiljø. Barnets sproglige udvikling og ordforråd er vigtige elementer for senere læseindlæring. Sprogstimulering sættes i fokus i dagtilbuddet, så børnene oplever lyst og glæde ved sproglige aktiviteter. I område Tønder tilbyder vi mange forskellige sproglige aktiviteter. Børnene skal tilegne sig sproglige traditioner og have mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer optimalt. 0 til 3 årige De voksne snakker med barnet om dagligdags handlinger, og gentager barnets tale korrekt og tydeligt, så det føler sig forstået. De voksne læser og snakker med børnene om indholdet i bøgerne (dialogisk læsning). Vi er opmærksomme på at have mange bøger til rådighed for børnene. Der arbejdes med lyttelege, lege med sprogets lyde og stavelser, rim, remser og sange. Børnene inddrages i skriftsproget via dagligdagens aktiviteter, f.eks. at skrive navne på tegninger, lave indkøbslister etc. Der er blyanter og farver til rådighed for barnet. Der udfærdiges kompetencehjul, som afdækker barnets sproglige udvikling. Barnets sproglige udvikling drøftes med forældrene. 3 til 6 årige Børns interesse for det skrevne sprog udspringer ofte af interessen for at tegne, og interessen for at skrive fører ofte til interesse for læsning. Udviklingen af talesproget og udviklingen af skriftsproget har en positiv gensidig virkning. Børnene opfordres til at lave deres egne skriblerier, og der skal være let adgang til skrive- og tegneredskaber. Børnene skal se og opleve skriftsproget anvendt, f.eks. navnesedler, huskesedler, opskrifter, indkøbssedler, breve osv. De opfordres til legelæsning. Der arbejdes med lyttelege, med sprogets lyde og stavelser, med rim og remser og sange. Der er bogstaver og ord i rummene, så børnene kan undre sig og stille spørgsmål. For børn med behov for en særlig indsats arbejdes der i mindre grupper med specielt tilrettelagte aktiviteter. For børn med behov for en særlig indsats foregår indsatsen i samarbejde med relevante fagpersoner. Der skal laves sprogvurdering af børn fra 3 til 6 år, hvis der er en formodning om, at barnet har behov for en særlig indsats. Hver enkelt daginstitution i området har i læreplanstemaet udfærdiget en handleplan i forhold til sprogstimulering og læseforberedende indsats for børn i alderen 0 til 3 år og 3 til 6 år. 8

9 I de institutionelle læreplaner er der desuden beskrevet, hvordan der systematisk arbejdes med sprog og læseforståelse i forhold til de kommende skolebørn. Børnemiljøvurdering Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de eksisterende rammer inde og ude. Med andre ord er det de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud, som udgør børnemiljøet. Daginstitutionernes arbejde med børnemiljøet skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Den enkelte daginstitution i området udarbejder en individuel kortlægning, beskrivelse og handleplan. Vi vil i arbejdet med børnemiljøvurderingen tage udgangspunkt i vores værdier og vores pædagogiske målsætninger for at skabe et godt børnemiljø. Kortlægningen I Tønder Kommune gør vi brug af DCUM s børnemiljøtermometer ( ), som netop forsøger at indfange børnegruppens perspektiv i forhold til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Beskrivelse (udfyldes af den enkelte institution) Her belyses de områder som skiller sig ud positivt såvel som negativt. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder. Handleplan (udfyldes af den enkelte institution) Handleplanen angiver en rækkefølge og tidsramme for, hvordan eventuelt konstaterede problemer løses. Af handleplanen fremgår hvem, der er ansvarlig for hvad, hvordan og hvornår. Der følges op på handleplanen både med hensyn til prioritering og gennemførelsen af opgaven. Evaluering Børnemiljøvurderingen evalueres løbende på personalemøder og forældrerådsmøder. 9

10 Overgange Når barnet starter i institutionen: Det er vigtigt, at barnet får sin egen kontaktperson, når det starter i institutionen. Det tilstræbes, at det så vidt muligt er kontaktpersonen, der er sammen med barnet, især i den første tid. Det, at barnet ikke skal forholde sig til flere forskellige voksne, er med til at udvikle en sund tilknytning hos barnet og give det en tryg start i institutionen. Desuden giver det også trygge forældre, når de ved hvem, der tager sig af deres barn og hvem, de kan henvende sig til. Det er vigtigt at have for øje, at for de yngste børn (0-3 årige) er personalet de vigtigste personer, mens det for børnehavebørnene er de andre børn. De yngste børn har derfor brug for deres faste voksne i langt højere grad end de større børn, som måske hurtigt giver slip på deres kontaktperson. Procedure i forbindelse med opstart: Kontaktperson sørger for at sende velkomstbrev/folder til familien. Forældrene kontakter institutionen (kontaktpersonen) og aftaler besøg sammen med barnet. Besøg: - Der gives en rundvisning i institutionen. - Der fortælles om hverdagen. - Vi modtager viden om barnet. - Vi fortæller forældrene, om vores forventninger til dem. - Der aftales, hvordan selve indkøringen skal foregå. I forbindelse med overgang fra dagpleje til institution afholdes der afleveringsmøde med deltagelse af dagplejen, forældrene og kontaktperson, hvis forældrene ønsker det, eller hvis der er specielle behov omkring barnet. Når barnet flytter til en anden institution: Praksis i forbindelse med overgangen fra egen til anden institution er institutionsspecifik. Det betyder, at den enkelte institution har egne retningslinjer for, hvorledes denne overgang finder sted. Det er et fremtidigt indsatsområde, at der også laves en fælles procedure for denne overgang. Når barnet starter i skole: Det er en helt ny verden, der møder barnet, når det starter i skolen. Det er derfor vores opgave sammen med skolen, at gøre overgangen så tryg og sammenhængende som mulig. 10

11 Det er vigtigt, at vi får en fælles forståelse af skoleparathed og et kendskab til hinandens pædagogiske praksis. På nuværende tidspunkt har vi følgende procedure i Område Tønder: Der afholdes forældresamtaler mellem kontaktpædagog og forældrene før skoleindskrivning. Kontaktpædagog fra institutionen deltager i informationsmøde for forældrene på skolen. Børnene besøger SFO/skole i foråret sammen med deres pædagoger. Pædagogerne udfylder overleveringsskema på det enkelte barn til skolen. På tosprogede børn udfyldes desuden videnoverdragelsesskema. Der afholdes overleveringsmøde mellem børnenes pædagoger og skolen. Der holdes særskilt overleveringsmøde tværfagligt, hvor det skønnes nødvendigt. I område Tønder er der tre kommunale grundskoler og en privat skole. Der vil således være individuelle forskelle i proceduren for overgangen til skole. Samarbejdet med skolen er et fremtidigt indsatsområde. Emner til drøftelse kan være: Hvilke forventninger har vi til hinanden? Hvordan gør vi bedst børnene skoleparate og skolen børneparat? Hvilke fælles aktiviteter kan vi igangsætte for at forberede børnene på skolelivet? Et andet indsatsområde, som er politisk besluttet, er, at der skal iværksættes tiltag, der synliggør og kvalificerer overgangene inden for det naturfaglige område for de 0-18 årige. Det er et af målene for den sciencestrategi, som Tønder Kommune har udarbejdet i forbindelse med at Region Syddanmark skal være en scienceregion. Dokumentation og evaluering Vi evaluerer for at blive klogere på praksis og for at udvikle det pædagogiske arbejde. Når vi planlægger en aktivitet, som f.eks. kan være teater, rim og remser, natur oplevelser eller andre pædagogiske handlinger, anvender vi nedenstående SMITTE-model som arbejdsredskab. 11

12 Sammenhæng På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes tiltaget? Evaluering Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene og hvad gør vi fremover? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Tegn Hvordan kan vi se, at vi er på vej mod målet? Inklusion Hvordan bidrager tiltaget til at udsatte børns sociale kapital fremmes? Tiltag Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne tiltaget? Den enkelte daginstitution i området evaluerer på egen praksis i forhold til de 6 temaer i læreplanen. Med baggrund i læreplanstemarne fordyber vi os på skift i udvalgte emner. Arbejdet med læreplanstemaerne foregår dynamisk, hvilket vil sige at emnerne jævnligt evaluereres/ drøftes i personalegruppen og løbende skiftes ud. Dokumentationen skal underbygge og synliggøre de pædagogske handlinger, mål og tegn på læring der har fundet sted. Dokumentationen kan være rettet mod børnene, forældrene, personalet og det politiske niveau og andre interessenter. Nedenstående er eksempler på dokumentationsformer. Institutionerne vælger selv, hvilke dokumentationsformer, de vil anvende. Udstilling Opslag 12

13 Videooptagelser Dagbog/logbog Barnets mappe/bog Fotobøger Barnets kreative produkter Den daglige snak med børn og forældre Observationer Billeder Dias Læringshistorier SMITTE Diplomer Nyhedsbreve Hjemmeside Dialogmøde med politikerne Aviser Forældreinddragelse Den pædagogiske læreplan er fast punkt på dagsordenen til områdebestyrelsesmøder, så forældrene har mulighed for at debattere, respondere på og komme med forslag til læreplanen. Desuden ser vi det som et vigtigt forum for erfaringsudveksling mellem de enkelte institutioner i området, og som en god metode til at sikre, at læreplanen er dynamisk. Der tages et emne op ad gangen på møderne, eks. værdier, målsætninger, pædagogiske principper osv. En gang om året bliver den samlede pædagogiske læreplan præsenteret for og debatteret sammen med områdebestyrelsen. De institutionelle læreplaner debatteres løbende på forældrerådsmøder. (Vedhæftes som bilag til læreplanen: handleplan til arbejdet med børn i en udsat position, skabelon til SMITTE- model, evalueringsmodel fra Nordre Børnehave) 13

14 De institutionelle læreplaner Nedenfor er eksempler på, hvordan der arbejdes med de 6 læreplanstemaer i Område Tønder. Hver af de 6 institutioner har beskrevet et læreplanstema. Ønsker man at se beskrivelsen af de øvrige temaer for hver enkelt institution, kan man gå ind på institutionernes hjemmesider. Læreplanstemaerne er fordelt på følgende måde: Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sprog: Krop og bevægelse: Natur og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnegården Digevejens Børnehus Abild Børnecenter Nordre Børnehave Møgeltønder Børnehus Højer Børnehave Læreplanstema for Børnegården: Alsidig personlig udvikling Praksisbeskrivelsen rundkreds er valgt som personlig kompetence, da barnet i rundkreds sammenhæng, ofte skal stå frem. Når barnets navn nævnes, skal barnet lære at stå frem ved at svare ja. I opstart og afslutningen ligger fokus på barnets personlighed. Barnet skal mødes netop på den måde barnet ønsker. Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder 0-6 år At barnet udvikler selvværd At barnet lærer at lytte At barnet lærer at fordybe sig At barnet lærer at sætte ord på egne tanker og følelser Praksissituation 1 Rundkreds 0-3 år Hver dag kl. 9, siger vi til børnene: Nu skal vi samles, og de skal finde deres stol. Vi starter altid med navnesangen, hvor vi synger om det enkelte barn. På den måde finder vi ud af hvem der mangler. Tegn Ved at barnet udtrykker og viser følelser. Ved at barnet viser interesser for og lyst til at indgå i aktiviteter. Ved at barnet glad og stolt gør omverdenen opmærksom på dets kunnen. Ved at barnet hjælper andre. Praksissituation 2 Opstart og afslutning af dagen 0-6 år Vi hilser glad barnet velkommen om morgenen og siger farvel om eftermiddagen. Det er med til at det enkelte barn føler sig set. F.eks. barnet smiler tilbage med øjenkontakt, eller gemmer sig bag sine forældre og kigger frem 14

15 inkluderende pædagogiske principper/metoder? Vi synger sange, som vi ved børnene godt kan lide. Ex. Vi hører børnene synge spontant i andre sammenhænge. Nogle gange kommer vi voksne også med nye sange. Vi synger ofte fagte sange, som understøtter sangens handling. Dette øger barnets sprogforståelse og de lærer at lytte og finde rytmen i sproget. Vi synger oftest flere sange. Vi bruger også rim og remser. 3-6 år Kl samles børnene i 3 alders opdelte grupper (3 årige=hold C, 7 årige= hold B, 5 årige=hold A) Børnene bliver råbt op og de skal svare ja, vi snakker om hvem der mangler. S å gives der information f.eks. i morgen skal vi på tur derefter laves hvad den voksne har planlagt, feks en sang der skal øves til fællessang fredag morgen. Til rundkreds kan den voksne også have planlagt en leg, hvor barnet kan øve sig i at stå frem og være på. Hvis barnet har svært ved dette, støtter og motivere vi barnet til måske at prøve alligevel. Vi accepterer dog et nej, vi vurdere udfordringen efter det enkelte barn. Vi bruger disse overvejelser for at barnet skal føle sig som en del af rundkredsen. Vi tager hensyn til og har forståelse for barnets humør, behov, familiemæssige anliggender. Dette tilpasser vi ind i dagens struktur og rytme. Vi anerkender barnet som det er, gennem ord og handlinger. Vi sætter ord på alt hvad vi gør i samvær med barnet. Vi gør dette for at anerkende barnet og handle ud fra barnets behov. Afkrydsningslisterne ses igennem. De bruges som kort information til personalet eks. sovetider, hvem henter og almen info. Ved information som ikke skal være tilgængelig for andre, laves en lille markering, som tegn på vigtig information. Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø. Vi evaluerer på det månedlige stuemøder, hvor vi snakker omkring det enkelte barn. Vi ser på resultaterne af kompetence hjulet og laver overordnede / handleplan for barnet / gruppen. Ved overordnede temaer har vi konstrueret et evalueringsskema, som vi gør brug af. 15

16 Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? Læreplanstema for Digevejens Børnehus: Sociale kompetencer 0-3 år Barnet skal lære at vise omsorg og tage hensyn til andre. Barnet skal lære at indgå i fællesskabet med andre børn. Tegn: Barnet er opmærksomt på og søger de andre børn. Barnet reagerer, når et andet barn er ked af det, f.eks. med at give barnet et stykke legetøj eller ae barnet (trøstende gestus). Barnet indbyder til leg, f.eks. ved at tilbyde legetøj. Barnet udviser glæde ved at være sammen med andre børn. 3-6 år Barnet skal lære at indgå i betydningsfulde relationer med andre. Barnet skal lære at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. Tegn: Barnet kan lide at samarbejde og være med i fællesskabet. Barnet har venner. Der er få konflikter, og børnene løser dem ved at snakke sammen i stedet for at slå. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Praksissituation 1 Garderoben (af- og påklædning) 0-3 år Børnene får tøj på i mindre grupper. Stuen udnyttes som et ekstra rum, så der er mere ro og plads til det enkelte barn. Vi hjælper børnene med at få øje for hinanden ved at benævne det, de gør. Vi roser, når børnene viser interesse for at hjælpe hinanden, f.eks. komme med en støvle. Vi hyggesnakker med børnene eller synger en lille sang, så ventetiden, indtil alle børn er klar, ikke føles så lang. 3-6 år For at styrke de indbyrdes relationer mellem børnene opfordrer vi dem til at hjælpe hinanden. Vi anerkender, når vi ser, at børnene uopfordret tilbyder hinanden hjælp, f.eks. med at finde støvleknægt eller nå en knage. Vi roser børnene efterfølgende og siger tak for hjælpen. Praksissituation 2 Aflevering 0-3 år Vi viser glæde, når barnet ankommer, med kropssprog, øjenkontakt og ved at nævne barnets navn, så barnet føler sig betydningsfuldt. Vi fortæller de andre børn hvem, der kommer. Vi inviterer til igangværende leg eller aktivitet. Vi er opmærksomme på og italesætter, at nogle børn har brug for lidt ekstra tid og rum til at tackle overgangen fra hjem til institution. 3-6 år Vi viser glæde, når barnet ankommer, med kropssprog, øjenkontakt og ved at nævne barnets navn, så barnet føler sig betydningsfuldt. Vi snakker med barnet om, hvad det har oplevet siden sidst. Vi hjælper barnet ind i fællesskabet med de andre børn, f.eks. med at finde bedste vennen eller vennerne. 16

17 Evaluering Hvordan evalueres praksis? Vi evaluerer på stuemøder og personalemøder. Vi evaluerer via dialog og refleksion. Som arbejdsredskab bruger vi SMITTE-model og kompetencehjul. Vi tager billeder, skriver i børnenes mapper eller bøger, laver dokumentation af de forskellige aktiviteter, f.eks. billeder med tekst som opslag til forældrene og små udstillinger. Børnene fortæller om deres oplevelser af aktiviteterne, og disse bruger vi i vores evaluering. For at sikre os at børnene reelt har indflydelse og medbestemmelse i forhold til den pædagogiske praksis holder vi børnemøder i børnehaven (se vores handleplan for børnemiljøvurdering). Læreplanstema for Nordre Børnehave: Krop og bevægelse 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen: Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? - At barnet udvikler kropsbevidsthed og lærer at bruge sanserne. - At barnet lærer at turde prøve noget nyt og lærer udholdenhed. - At barnet lærer om sund/usund kost. - At børnene lærer hinanden at kende på tværs af stuerne. Tegn: - At barnet efter evne deltager i de kropslige aktiviteter, som institutionen tilbyder. - At barnet viser glæde ved at bevæge sig. - At barnet er nysgerrig og tør lugte, føle, røre, smage mv. - At barnet kan huske regler, der er i forbindelse med aktiviteterne. - At barnet får nye bekendtskaber/kontakter med de andre børn. - At barnet snakker om sund/usund kost. Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Organisatorisk og pæ dagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke Praksissituation 1 Motionsløb. 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen. - Personalet opdeler børnene i grupper, så børnene bliver udfordret i f.h.t. alder/udvikling. - I hver gruppe er der er Praksissituation 2 Kimsleg med frugt og grønt. 3-6 år: Alm. børnehave og specialafdelingen. - En stue er ansvarlig for at give information til personalet, samt udlevere frugt og grøntsager til hver stue. - Aktiviteten, kimsleg, foregår 17

18 handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? gruppeleder, som står for at fortælle børnene om reglerne og rammerne for løbet. - Personalet deltager i løbet for at være rollemodeller og guidende i løbet. - Hver stue laver medaljer til deres egne børn, som efter løbet skal uddeles i grupperne. - Personalet er opmærksomme på, at alle børn deltager i løbet for at opnå en succesoplevelse ved at fuldføre løbet. stuevis. - Børn og personale snakker om frugterne og grøntsagerne eks. form, farve, lugt mv. - Børn og personale snakker om, hvilke der er frugter og grøntsager. - Frugt og grøntsager bliver gemt under et tæppe. En grøntsag eller frugt bliver diskret fjernet. Et barn skal gætte, hvilken frugt eller grøntsag, der er væk. - De forskellige frugter og grøntsager bliver skåret ud og børnene smager det. - Personalet er opmærksomme på, at alle børn deltager i den udstrækning de magter. Evaluering Hvorledes evalueres praksis? Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø. - Personalet evaluerer på det næstkommende fælles personalemøde. - Det personale, der har lavet SMITTEmodellen over eks. kimslegen, skriver notater ved mødet, som de så efterfølgende skriver ind i vores evalueringsskema. - Evalueringsskemaet anvendes næste gang, kimslegen skal forberedes. Læreplanstema for Møgeltønder Børnehus: Natur og naturfænomener Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? 0-3 år Legepladsen fugleliv Læringsmål: At barnet skal lære at færdes i naturen, legepladsen. At barnet lærer at værne om naturen At barnet lærer om at årstiderne At barnet lærer om miljøbevidsthed Tegn: At barnet er tryg ved at færdes på den lille legeplads At barnet passer på små dyr, At barnet ved at de skal ha varmt tøj på At barnet ved at papir og andet skal i skraldespanden. 3-6 år Legeplads samling Læringsmål: At barnet skal lære at færdes i naturen, legepladsen At barnet lærer at værne om naturen 18

19 Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? At barnet lærer om årstiderne At barnet lære om miljøbevidsthed Tegn: At barnet er tryg ved at færdes i naturen / legepladsen. Når et barn bærer en lille frø meget forsigtig Når barnet siger at det er sommer fordi solen skinner Når barnet siger hvad der skal i den grønne spand (kompostspanden) Praksissituation 1 Praksissituation år legeplads 0-3 år fugleliv På legepladsen findes der en lille Lige uden for vinduerne står et foderbræt + at der hænger kugler i bakke, gynge, forskellige køretøj, legehus, sandkasse m.m. træerne Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? 3 6 år Leg på legepladsen Kl. 9 går der altid en voksen ud på legepladsen med de børn som har lyst. Kl går alle børn ud på legepladsen minus sovebørn. 0-3 år legeplads Om formiddagen er børnene på deres egen lille legeplads, men børnehavens legeplads benyttes også. Børnene har mulighed for at lege i sandkassen, gynge og lege i legehus og de kan cykle. Der er bakker og pilehytter, hvor børnene kan gemme sig. Børnene får lov til at mærke græs, barkflis, sand, jord og vandpytter. Vi voksne er nysgerrige sammen med børnene, vi hjælper dem med at få svar om dyr og planter, vi er indlevende og interesseret og vi er ofte igangsættende, og derved får alle børn mulighed for at være med i en leg. 3 6 år Samling Her får barnet mulighed for at fortælle om hvad barnet har set, hørt eller fundet i naturen. Samling kan foregå både ude og inde. 0-3 år Fugleliv Børnene får mulighed for at følge dyrelivet på legepladsen. Vi har fodrebrætter, fuglekugle, redekasser og forstørrelsesglas til indsamling af smådyr. De dyr vi finder udenfor prøver vi sammen med barnet at finde i en bog. Vi snakker om det og siger navnet mange gange. Det der blev fundet kan vi måske synge en sang om. 19

20 3-6 år Legeplads Ud over at lege med legepladsen legeredskaber er der et rigt dyre / fugleliv i busker, på skrænter, i bøgelabyrinter og skov og højt græs. Vi voksne er nysgerrige sammen med børnene, vi hjælper dem med at få svar om dyr, fugle og planter. Vi er indlevende og interesseret og vi er ofte igangsættende og derved får alle børn mulighed for at være med i en leg. Vi fortæller børnene, hvordan de skal passe på naturen, f.eks. hvilke træer der er gode at klatre i uden at brække grene, og hvordan den lille frø skal behandles. 3-6 år samling Hver dag kl går hver stue til samling. Vi snakker, læser og synger sammen med børnene om de forskellige årstider. Børnene finder ofte spændende ting på legepladsen så som blade, sten, blomster, små dyr osv. som vi giver dem mulighed for at fortælle om og vise frem. Det giver anledning til snak og læring. Samlingen kan også forgå ude på legepladsen, så har vi mulighed for at sidde og lytte til fuglene, se på skyerne som flytter sig og træerne som svajer i vinden. Vi stiller spørgsmål om f.eks. hvorfor fuglene synger, om vi kan høre når træerne svajer og hvad der kan være i skyerne. Læreplanstema Højer Danske Børnehave: Kulturelle udtryksformer og værdier 0-3 år At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At børnene lærer om kulturen i nærmiljøet. Børnene opnår derved genkendelighed, årets gang, ny viden og kendskab til det miljø de bor og færdes i. Tegn: At børnene fortæller om hvad de har set. At børnene spørger om ting der relaterer til emnet. At børnene viser interesse for naturen. At børnene viser glæde ved at ta med i kolonihaven. At børnene bliver spørgende når vi høster og sylter. 3-6 år At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At børnene lærer om kulturen i nærmiljøet. Børnene opnår derved genkendelighed, årets gang, ny viden og kendskab til det miljø de bor og færdes i. Tegn: At børnene fortæller om hvad de har set. At børnene spørger om ting der relaterer til emnet. At børnene viser interesse for naturen. At børnene viser glæde ved at ta med i kolonihaven. At børnene bliver spørgende når vi høster og sylter. Læringsmål (mål og tegn) Hvad skal barnet lære i relation til det konkrete tema, og hvilke tegn findes på herpå? 20

21 Praksissituation (baggrund) Hvilken konkret praksis understøtter læreplanstemaet og læringsmål? Praksissituation 1 Brug af nærmiljøet. Praksissituation 2 Høstfest. Organisatorisk og pædagogisk praksis (tiltag og inklusion) Hvorledes organiseres den konkrete praksis og hvilke specifikke handlinger er forbundet hermed; herunder inkluderende pædagogiske principper/metoder? Evaluering Hvorledes evalueres praksis? 0-3 år Vi går ud til fåreavleren hvor børnene har mulighed for at se får og lam. Inden vi går derud informerer vi børnene, og snakker om emnet. Vi kigger i bøger med får og lam og taler om hvad vi ser i bøgerne. Børnene oplever de andres stærke og svage sider fx ved at barnet tør overskride grænser, når et barn tør bære et nyfødt lam. Dette kan være med til at barnet opnår højere og bedre status i gruppen. Barnet vil kunne opnå succes i denne kontekst uanset baggrund og knytte nye venskaber. De tilegner sig ny viden ved at se og røre ved får og lam samt se fårene lemme. Den efterfølgende billeddokumentation (billeder sat i børnehøjde, barnets bog samt diasshow på tv.) skaber dialog mellem barn/barn, barn/voksen og barn/forældre. Samt giver barnet ny viden 3-6 år Vi går ud til fåreavleren hvor børnene har mulighed for at se får og lam. Inden vi går derud informerer vi børnene, og snakker om emnet. Vi kigger i bøger med får og lam og taler om hvad vi ser i bøgerne. Vi klipper og klistrer med billeder af får og lam. Børnene oplever de andres stærke og svage sider fx ved at barnet tør overskride grænser, når et barn tør bære et nyfødt lam. Dette kan være med til at barnet opnår højere og bedre status i gruppen. Barnet vil kunne opnå succes i denne kontekst uanset baggrund og knytte nye venskaber. De tilegner sig ny viden ved at se og røre ved får og lam samt se fårene lemme. Den efterfølgende billeddokumentation (billeder sat i børnehøjde, barnets bog samt diasshow på tv.) skaber dialog mellem barn/barn, barn/voksen og barn/forældre. Samt giver barnet ny viden. 0-3 år Vi har vores kolonihave hvor vi dyrker afgrøder som indgår i høstfesten. Børnene er med til at forberede jorden til såning, pasning og vande de nye afgrøder. Inden selve festen deltager børnene i at forberede maden, fx sylter, skræller kartofler og æbler. Igennem dialog og sang omkring emnet høst opnår børnene viden omkring så- og spiringsprocesser samt årstider. Gentagelsen af de faste arrangementer er med til at markere årets rytme og dermed støtte børnene i deres tidsforståelse. Børnene medbringer blomster, frugt og grønsager hjemmefra og er med til at pynte op. Alt afhængig af alder er børnene med til at vælge hvad de vil spise. 3-6 år Vi har vores kolonihave hvor vi dyrker afgrøder som indgår i høstfesten. Børnene er med til at forberede jorden til såning, pasning og vande de nye afgrøder. Inden selve festen deltager børnene i at forberede maden, fx sylter, skræller kartofler og æbler. Igennem dialog og sang omkring emnet høst opnår børnene viden omkring så- og spiringsprocesser samt årstider. Gentagelsen af de faste arrangementer er med til at markere årets rytme og dermed støtte børnene i deres tidsforståelse. Børnene medbringer blomster, frugt og grønsager hjemmefra og er med til at pynte op. Selve maden bliver serveret som ta selv bord hvor børnene kan tage det mad de har lyst til. Pædagogerne gør brug af SMITTE-modeller, kompetencehjul, læringsstile, dokumentation i form af foto, børneinterview, børnemiljøvurdering, observationer samt dias. Evalueringen bruges til at forbedre vores praksis. Vi gør brug af den til for- 21

22 Kan evt. linkes til pkt. 9. Børnemiljø. ældresamtaler og de eksterne samarbejdspartnere. Den er også med til at vise os om, de ønskede læringsmål er opnået, eller om der skal iværksættes nye tiltag eller ske ændringer. Vi evaluerer til stuemøderne, personalemøderne samt i hverdagen ved at reflektere over vores praksis. 22