Evaluering Dialogbaseret aftalestyring i Børne- og skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune. Dagtilbud, skoler og de tværgående indsatser

Transkript

1 Evaluering Dialgbaseret aftalestyring i Børne- g sklefrvaltningen i Vesthimmerlands Kmmune. Dagtilbud, skler g de tværgående indsatser Gdkendt i Børne- g skleudvalget den 3. december 2012

2 Indhld Indledning... 1 Kvalitetskntrakt Supplerende frvaltningsmål Evalueringer... 3 Selvevalueringer dagtilbud... 3 Selvevalueringer skler... 5 Selvevalueringer de tværgående indsatser... 8 Frvaltnings mål fr DBA Sprgudvikling i dagtilbud / LBO Tværgående samarbejde helhedsrienteret indsats % af alle unge ønsker g gennemfører en ungdmsuddannelse Den digitale flkeskle Frtsat inklusin Indledning 1.januar 2011 vergik Vesthimmerlands Kmmune til dialgbaseret aftalestyring (DBA). Frmålet er at udvikle kvaliteten af de kmmunale ydelser, samt at styrke dialgen m institutinernes mål, rammer g udvikling. Den bærende fællesnævner er sammenhængen mellem ressurcer g service; øknmi g kvalitet skal kittes bedre sammen. DBA aftalen består af: Overrdnede plitiske mål fr mrådet, Kvalitetskntrakten - Plitiske mål, Frvaltningsspecifikke mål samt institutinernes egne mål Skler, dagtilbud g de tværgående indsatser har fretaget selvevaluering af DBA målene via en fælles skabeln. Der fretages ligeledes pfølgning på DBA målene via LUS/GUS g tilsynsbesøg Det øknmiske tilsyn frtages af frvaltningens øknmiknsulenter på deres institutinsbesøg. Kvalitetskntrakt Vesthimmerlands Kmmune har ansvaret fr mange serviceydelser til brgerne. Det kan f.eks. være barnet der mdtager undervisning i flkesklen, eller går i en af Kmmunens børnehaver. Det kan gså være den ældre brger, der mdtager hjælp til de daglige gøremål i hjemmet. 1

3 Fr at sikre, at kvaliteten af disse ydelser løbende udvikles har regeringen vedtaget, at alle landets kmmuner skal udarbejde en kvalitetskntrakt. Krt frtalt har en kvalitetskntrakt t funktiner. Fr det første er den et redskab fr Byrådets arbejde med at udvikle kvaliteten af de brgerrettede pgaver. Fr det andet giver den brgerne et verblik ver, hvad Byrådet i Vesthimmerlands Kmmune planlægger at gøre, fr at øge kvaliteten i løsningen af de pgaver, sm den har ansvaret fr. I Kvalitetskntrakten fr Børn g skler er der beskrevet følgende punkter: Behandling af strukturanalyse på sklemrådet Behandling af strukturanalyse på dagtilbudsmrådet Revisin af den sammenhængende børneplitik Flere afslutter en ungdmsuddannelse 360 graders eftersyn af Pædaggisk, Psyklgisk Rådgivning (PPR) Læsefærdigheder hs sklebørn på mellemtrin Udvikling af metder til kvalificering af ledelse i dagtilbud Udvikling af den sundhedsfremmende indsats på sklerne. Frvaltningen valgte ved udarbejdelse af DBA at tilføje supplerende mål mkring inklusin. Supplerende frvaltningsmål På dagtilbudsmrådet beskrives det supplerende frvaltningsmål: Et inkluderende miljø i vres dagtilbud, der værdsætter at frme fællesskabets kultur g skabe et miljø, hvr børn med særlige behv ikke skilles ud, men fungerer sm en naturlig del af et frpligtende fællesskab. At udvikle de pædaggiske kmpetencer i dagtilbud til børn, så det er muligt at samarbejde på tværs af sektrer g prfessiner fr at pbygge inkluderende sciale fællesskaber. På sklemrådet beskrives det supplerende frvaltningsmål således: Eleverne udvikling g læring understøttes i videst mulig mfang i den alm. flkeskle g i elevens nærmiljø Flkesklen er inkluderende g færre elever udskilles til specialundervisning, specialklasse g specialskle. Udgangspunktet fr tilrettelæggelse af undervisningen af elever med særlige behv er målrettet anvendelse af undervisningsdifferentiering g hlddannelse Der udarbejdes inklusinsfremmende styringsmdeller, således at udgiftsvæksten bremses g resurser frigives til nrmalundervisningen 2

4 Evalueringer Selvevalueringer dagtilbud Evalueringen af målene i den dialgbaserede aftalestyring fr er fregået gennem dialg på ledermøder, via tilsynsbesøg i de enkelte tilbud, samt gennem løbende evalueringer af såvel de individuelle mål sm de frvaltningsspecifikke på persnalemøde g sammen med frældrebestyrelserne. Ligeledes har daginstitutiner i efteråret 2012 ved hjælp af SMTTE mdellen ( Status-Mål-Tegn-Tiltag-Evaluering ) udarbejdet selvevaluering af DBA målene. Der gives udtryk fr str tilfredshed i frhld til at arbejde med dialgbaseret aftalestyring. Det pleves generet sm et gdt styringsredskab i frhld til at stille skarpt på kerneydelsen g øknmien. Der er str mangfldighed på vejen til at skabe det gde børneliv, idet der iværksættes g anvendes mange frskelligartede tiltag g metder, sm styrker børnenes udvikling. I samtlige dagtilbud i kmmunen arbejdes der på at udvikler en pædaggisk praksis, med særligt fkus på at være scialt inkluderende i verensstemmelse med hensynet til det enkelte barn g den samlede børnegruppe. Viden g praksis m scial, fysisk g faglig inklusin sammentænkes med de 6 temaer i de pædaggiske læreplaner. Gennemgående temaer i daginstitutinernes egne mål er: Natur, Krp g bevægelse, sprg, sciale kmpetencer, persnalesamarbejde/trivsel g faglig udvikling. 1. Supplerende frvaltningsmål: Et inkluderende miljø i vres dagtilbud, der værdsætter at frme fællesskabets kultur g skabe et miljø, hvr børn med særlige behv ikke skilles ud, men fungerer sm en naturlig del af et frpligtende fællesskab. I daginstitutinernes indsendte selvevalueringer g gennem tilsynsbesøgene er det tydeligt, at inklusin g fællesskaber er sat på dagsrdenen i frhld til arbejdet med børnene. Det samme gør sig gældende fr den måde frældrene mødes på g fr den måde, hvrpå der samarbejdes i persnalegrupperne. Der er fkus på, at der skabes læringsmiljøer, der understøtter barnets sciale kmpetencer. Flere institutiner arbejder bevidst med legerelatiner g legegrupper, hvr der børnene støttes til at danne venskaber. Et alderssvarende g velfungerende sprg er en væsentlig frudsætning fr barnets sciale, følelsesmæssige g intellektuelle udvikling. Kvaliteten af det sprglige miljø i dagtilbuddet er af afgørende betydning fr, hvrdan barnets sprg udvikler sig, g i særdeleshed fr børn med særlige behv senere læseindlæring g frståelse fr skriftsprget. Derfr arbejder samtlige dagtilbud med sprgstimulerende tiltag blandt andet gennem dialgisk plæsning, sange g rim g remser. Flere dagtilbud har etableret faste sprggrupper/ sprgværksteder. I fråret 2012 har 50 pædagger fra dagtilbud g landsbyrdninger gennemført et efteruddannelsesfrløb baseret på den ny frskningsbaserede viden m børns sprg g sprglige udvikling i dagtilbudsalderen. 3

5 Samtlige dagtilbud har fkus på naturen sm en medspiller i frhld til at styrke fælleskaber. Der gives udtryk fr at børnene inspireres til nye lege både ude g inde g fte knytter venskaber på tværs af stuer g aldersgrupper. Ligeledes understøtter naturen børnenes mtriske udvikling. 3 dagtilbud har sat særligt fkus på idræt, leg g bevægelse g er blevet certificerede DGI institutiner. Frvaltningen anbefaler: At der frtsat arbejdes med inklusin med baggrund i Salamanca-erklæringen, Handicapknventinen, Lv m Flkesklen, Dagtilbudslven, Den sammenhængende Børneplitik i Vesthimmerlands Kmmune samt Inklusinsplitikken fr Vesthimmerlands Kmmune At dagtilbuddene g LBO erne frtsat giver muligheder fr, at barnet plever fællesskab g har psitive relatiner til vksne g andre børn At dagtilbuddene g LBO erne frtsat udfrske hvrledes tilgængelige ressurcer frbehldt børn med særlige behv kan kvalificeres g struktureres med henblik på, at disse ressurcer i højere grad benyttes i et inkluderende scialt miljø, således at færrest mulige børn placeres i dagtilbud udenfr deres naturlige lkalmråde. 2. At udvikle de pædaggiske kmpetencer i dagtilbud til børn, så det er muligt at samarbejde på tværs af sektrer g prfessiner fr at pbygge inkluderende sciale fællesskaber. Der arbejdes bevidst med, at medarbejderne udvikler en pædaggiske praksis med afsæt i teretisk viden g nyere frskning indenfr mrådet. Der tages afsæt i en grundlæggende antagelse m at medarbejdernes udvikling g trivsel er frudsætningen fr at kunne understøtte g fremme de bedst mulige rammerne fr det gde børneliv. Der udfrskes hvrledes tilgængelige ressurcer frbehldt børn med særlige behv kan kvalificeres g struktureres med henblik på, at disse ressurcer i højere grad benyttes i et inkluderende scialt miljø, således at færrest mulige børn placeres i dagtilbud udenfr deres naturlige lkalmråde. Flere institutiner er gået sammen i frbindelse med etablering af uddannelsesfrløb fr samtlige persnaler indenfr blandt andet ICDP. ICDP er en frkrtelse af Internatinal Child Develpment Prgram. ICDP metden træner samspilsrelatiner g er en bevidstgørelse af msrgspersnens allerede eksisterende kvaliteter, i samspillet med barnet. I periden februar til september 2012, har samtlige dagtilbud g landsbyrdninger g sklefritidsrdninger minimum haft en pædagg af sted på en 6 ugers inklusinsuddannelse. Der gives udtryk fr at det har gjrt en frskel i frhld til at arbejde mere analytisk g knstruktivt med at udvikle den inkluderende indsats i hverdagen. Frvaltningen anbefaler: - At dagtilbuddene g LBO erne skal frtsat styrke arbejdet med systematisk dkumentatin, evaluering g persnalets refleksin med henblik på udvikling af den pædaggiske praksis. 4

6 - At dagtilbuddene g LBO erne har fkus på dagtilbuddets læringsmiljø, dagens rganisering, pædaggiske aktiviteter, sprg g kmmunikatin, samspil, lege g pædaggiske terier g metder, der anvendes. Selvevalueringer skler 1. Supplerende frvaltningsmål: Øget rummelighed g inklusin. Det supplerende frvaltningsmål øget rummelighed g inklusin tager udgangspunkt i Salamancaerklæringen fra Begrebet inklusin sætter fkus på, hvrdan sklen sm rganisatin bør udvikle et inkluderende miljø. Det kan først siges, at det enkelte barn er inkluderet, hvis barnet har en plevelse af at være en betydningsfuld del af et børnefællesskab. I sklernes indsendte selvevalueringer fremhæves det psitive mkring arbejdet med LP (Læringsmiljø g Pædaggisk analyse) mdellen sm inklusinsfremmende metde. 7 skler i Vesthimmerlands Kmmune har valgt denne arbejdsmetde. Et særligt fkus har været at ændre tænkningen fra at tale m prblembørn til at tale m børn i prblemer. Såvel lærere sm pædagger deltager i disse frløb, hvilket giver skle g SFO et fælles sprg i tilgangen til eleverne. Elever i specialklasser har sm inklusinstiltag været en del af almenundervisningen i udvalgte timer. Et tiltag sm rigtig mange elever har været glade fr, da de så har et tilhørsfrhld til en almenklasse. Sklerne har særligt pmærksmhed på, hvr mange elever, der visiteres til specialtilbud, hvilket betyder, at der fra ngle skler er færre elever i specialtilbuddene. Ngle skler beskriver nye samarbejdsrelatiner på sklerne, hvr lærergrupper har påtaget sig pgaven at have inklusin, sm deres særlige fkusmråde. Der er prettet specielle teams, der er uddannet inklusinsvejledere på sklerne samt prettet familieklasse g familiestue, prjekter, sm sklerne har samarbejdet m gså i inklusinsøjemed. Andre skler beskriver, hvrdan der arbejdes med at inkludere eleverne gennem mindst 4 årlige møder, hvr der vurderes hvilke elever, der har behv fr hvilken støtte. På sklerne har der været afhldt temadage, hvr skler er gået sammen m en plægshlder, der har været særlige uddannelsesfrløb fr alle lærere på en enkelt skle g der er etableret netværk på tværs af sklerne med inklusin sm emne. Frvaltningen anbefaler: At der frtsat arbejdes med inklusin med baggrund i Salamanca-erklæringen, Handicapknventinen, Lv m Flkesklen, Dagtilbudslven, Den sammenhængende Børneplitik i Vesthimmerlands Kmmune samt Inklusinsplitikken fr Vesthimmerlands Kmmune At dagtilbuddet / sklen sikrer, at barnets / elevens udvikling g læring i videst mulig mfang understøttes i almenmrådet g i nærmiljøet g, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behv kan imødekmmes i almenmrådet. Dagtilbuddet / sklen giver muligheder fr, at barnet / eleven plever fællesskab g har psitive relatiner til vksne g andre børn Dagtilbuddene / sklerne har fkus på dagtilbuddets / sklens indretning, dagens rganisering, pædaggiske aktiviteter, sprg g kmmunikatin, samspil, lege g pædaggiske terier g metder, der anvendes. Gde vergange 5

7 2. Læsefærdigheder hs sklebørn på mellemtrin. Et andet mål i kvalitetskntrakten på sklemrådet er læsefærdigheder hs sklebørn på mellemtrin. I beskrivelsen af målet fremgår det, at målet skal evalueres i Sklerne har i deres selvevaluering beskrevet hvr langt de er nået med målet g hvilke tiltag, de har iværksat. Sklerne har målrettet arbejdet med læsning såvel på mellemtrinnet sm i udsklingen. I udsklingen har indsatsen kncentreret sig m den faglige læsning. Alle skler har uddannet en eller flere læsevejledere. Træningsprgrammerne til læsningen fregår via UNI Lgin, hvilket betyder, at eleverne kan tilgå prgrammer fra deres hjemme pc. Læsning er alles ansvar, hvilket betyder, at læsning er på dagsrdenen i alle fag. Eleverne lærer ntatteknik, hvr de læser med blyanten, andre elever får deres tekst læst højt, altså der læses med ørerne. På ngle skler er der indført / videreført læsebånd, hvr der læses et antal minutter hver dag. Læsningen er blevet en naturlig del af elevernes hverdag. Alle lærere synes at være blevet mere pmærksmme på læsning / faglig læsning g benytter det mere i undervisningen. Sklerne giver udtryk fr, at de er tilfredse endda ngle skler meget tilfredse med elevernes niveau. Læsning g It er tæt frbundet. T klasser i indsklingerne har fået mini pc ere, andre klasser har fået udleveret pc er på sklen g igen andre klasser, specielt udsklingens elever medbringer deres egne pc ere. Brugen af pc ere g understøttende læseprgrammer gør, at eleverne er mere mtiverede g bruger disse i deres daglige læsning. Frvaltningen anbefaler At der frtsat er fkus på læsning såvel på mellemtrinnet sm i udsklingen At der frtsat arbejdes med faglig læsning i udsklingen At læsefærdighederne fr kmmunes sklebørn på flkesklens mellemtrin skal i år 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet g gerne højere 3. Flere afslutter en ungdmsuddannelse Målet er, at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdmsuddannelse inden udgangen af år Den endelige måling fretages i år Der skulle måles hvert år, dette har dg ikke været tilfælde, da der på nuværende tidspunkt ikke findes kendte prgrammer eller institutiner, sm kan være behjælpelige med at finde de elevernes gennemførelsesprcent fra ungdmsuddannelserne i de enkelte skledistrikter. En afdækning frvaltningen arbejder med. Gymnasiefrekvensen fra flkesklen har på ngle skler haft en særlig bevågenhed, hvilket har betydet, at flere elever vælger én af de gymnasiale ungdmsuddannelser end tidligere. 45 % på én af sklerne g fra 10. klasse ca. 65 %. Ngle af verbygningssklerne har arbejdet med det faglige niveau, dels mkring karakterne, men gså elevernes uddannelsesparathed mkring de persnlige kmpetencer. I 10. klasse er der prettet et udviklingsprjekt, en g-klasse fr elever med særlige udfrdringer, i g- klassen gøres eleverne studieparate. En skle med specialklasser beskriver, hvrdan de i arbejdet med at højne uddannelsesniveauet inviterer tidligere elever til gammel elevdag. Her bruges elevernes uddannelsesfrløb sm en del af pfølgningsplanerne fr disse elever. Dette udtrykker både elever g frældre str tilfredshed med. 6

8 En skle beskriver, at det faglige standpunkt i frbindelse med afgangsprøverne var i bedring, dette gav afsæt til frståelsen af nødvendigheden i at lægge meget mere vægt på de faglige mål i sklens nye målsætning. Frvaltningen anbefaler: At alle børn g unge mødes med ambitiner. De skal inddrages sm medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed g lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. Sklernes rganisatin nytænkes. Èttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning g læring på tværs af klasser g årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skle g ungdmsuddannelser Øget fkus på undervisning i uddannelses-, erhvervs- g arbejdsmarkedsrientering gennem hele sklefrløbet. 4. Trivsel fr elever, lærere g arbejdet med værdiregelsæt / antimbbestrategi / trivselsplitik. Ud ver de pstillede mål i kvalitetskntrakten g det supplerende frvaltningsmål har strt set alle skler arbejdet med trivsel fr eleverne g lærerne. Ngle skler har ptalt sygefravær blandt persnalet, hvr de har givet udtryk fr et fald. Andre skler har arbejdet med elevernes fravær både det lvlige, men gså det ulvlige fravær, sklebestyrelserne er invlveret mkring dette fravær. Antimbbestrategien er behandlet g fr ngle sklers vedkmmende ændret til en trivselsplitik, dette blandt andet, frdi der er ændret fkus fra prblemer g fejlfinding til fkus på muligheder g fælles ansvar. Tiltagene på sklerne mkring trivsel er mange, f.eks. er der etableret faste gårdvagtteams, legepatruljer, aktivitetsmuligheder i frikvarterne, udarbejdet fælles værdigrundlag skle g fritidsdel, elevmæglerkrps, indsats mkring elevrådets arbejdet samt arbejde med sklens værdier så gså eleverne kender disse. Der gives udtryk fr i selvevalueringen, at såvel elever sm lærere har det gdt g frældrene er psitive verfr sklens arbejde. I ngle sklers værdigrundlag er tryghed g sikkerhed; anerkendelse g respekt; frskellighed g samarbejde ngle af nøglerdene. Dette fr at styrke trivslen fr eleverne g lærerne. Frvaltningen anbefaler: At der frtsat arbejdes på trivsel blandt elever g lærere At arbejdet med at mindske fraværet blandt både elever g lærere stadig er et fkusmråde At tiltagene mkring elevernes trivsel frtsættes g udvikles 5. Egne mål på sklerne fra DBA en På ngle skler har der været særlige frhld, der har givet anledning til at beskrive flere mål. Oplevelser g traditiner hvr sklen har arrangeret sklekncerter, lejrskler, hytteture, gennemført tværsuger, hvr eleverne lærer hinanden at kende på tværs af klasser. Sund kst g mtin. En skle, hvr der hver mrgen i smmerhalvåret løbes, en anden skle, hvr man sm en del af skemaet går en tur med alle elever ca. 15 minutter hver dag. Skler hvr der er etableret sklemadsrdninger, multibaner etableret i samarbejde med lkalsamfundet g 7

9 idrætsfreningerne, nye sklegårde, hvr der er indkøbt legeredskaber til understøttelse af elevernes mtrik. Mtrikundervisning i samarbejde med BIB (Børn i Bevægelse). På en skle er der etableret huggehus g sammensat en værktøjskasse til grøn sløjd. Dette prjekt er udbudt, så andre skler i Vesthimmerlands Kmmune kan gøre brug af dette. En skle har arbejdet med at prfilere sig sm grøn skle g har fået Friluftsrådets grønne flag. Frvaltningen anbefaler: At der kan udarbejdes egne mål / indsatser ud fra en lkal kntekst. 6. SFO SFO erne har i deres målfrmuleringer i DBA en haft særlig interesse fr elevernes sciale kmpetencer. Der er arbejdet med at styrke børnenes sciale kmpetencer ved hele tiden at anskueliggøre de sciale spilleregler g arbejdet målrettet med ngle af børnene fr at få dem til at fungere bedre. SFO en har set ngle børn, der har en større tlerance verfr andre børn. Der har været tilbudt legegrupper, hvr børn kan vælge at være med, der er skabt rum g aktiviteter sm tilgdeser alle børn. I ngle SFO er har der været arbejdet med støjniveauet i institutinen, dette har betydet, at der har været en særlig indsats mkring udeaktiviteter g dermed færre børn inde i institutinen, en anden institutin har lavet aktiviteter på hele sklens mråder. Det tætte samarbejde mellem skle g SFO har gså i denne DBA peride været indsatsmråde fr ngle skler. Det fælles sprg, samarbejdet med frældrene, sm SFO træffer hver dag, når børnene hentes har været væsentlige mråder i samarbejdet. Børnene plever, at pædagger g lærer taler sammen. Sklen g SFO en samarbejder mkring kmmunikatinskanaler blandt andet intra har str betydning. Ngle LBO er beskriver gså en særlig indsats mkring synliggørelse af børnehaven i lkalsamfundet. Frvaltningen anbefaler: At der frtsat arbejdes med elevernes sciale kmpetencer At fkus stadig er på samarbejdet mellem lærere g pædagger mfl. i bestræbelserne på at nå de fælles mål. Selvevalueringer de tværgående indsatser Ved en strukturændring i Børne g sklefrvaltningen pr. 1. august 2011 blev der etableret en afdeling bestående af de tværgående indsatser. Under denne afdeling hører Tandplejen; Pædaggisk, Psyklgisk Rådgivning; Børn i Bevægelse Vesthimmerland; Ungdmssklen g Sundhedsplejen. Disse mråder har tidligere rganisatrisk været placeret under dels dagtilbudsmrådet g sklemrådet. Ungdmssklen har i deres DBA mål beskrevet en indsats i frbindelse med at blive én rganisatin efter fusinen af Ungdmssklen g SSP. Dette er lykkedes rigtig gdt. Ungdmssklen g SSP Ungeteam pfattes blandt brugerne g samarbejdsparterne sm en rganisatin. SSP Ungeteam har et nært samarbejde med scialfrvaltningen. Der er etableret kntr, hvr SSP Ungeteam g SSP krdinatren kan afhlde møder med medarbejderne i familieafdelingen. Dette 8

10 gør, at der er nært samarbejde g en høj grad af kmmunikatin frvaltningerne i mellem. SSP Ungeteam afhlder månedsmøder med plitiet. Ud fra de pgaver, der har været i plitiet drøftes SSP Ungeteams invlvering i de enkelte sager. SSP Ungeteam bruges sm sparringspartnere mkring udmøntningen af indsatsen verfr den unge. SSP Ungeteam får supervisin af PPR i særlige sager mkring den enkeltes prblemstillinger. Der er udarbejdet en analyse af behvet fr klubtilbud i Aars by på niveau med Ranum, Løgstør, Aalestrup g Farsø. Alle medarbejdere i PPR har arbejdet med den knsultative praksis, hvilket har givet medarbejderne frskellige redskaber g metder til at klæde lærere, pædagger g frældre på til at kunne analysere g reflektere ver den hverdag, sm de vksne g børnene er en kmpleks del af g ad den vej finde nye handlemuligheder. Eksempler fra afdelingerne i PPR med at arbejde knsultativ: inklusin af de 3-6 årige. Et frløb, hvr det er lykkedes at tilbyde metder, der gjrde at t børn er inkluderet i institutinen. arbejdet med at udbrede kendskab til g anvendelse af dialgisk læsning i daginstitutiner, er et frløb, hvr den dialgiske læsning har været anvendt sm knkret vejledning i den knsultative praksis Vesthimmerlands Kmmune har med dette in mente valgt at indgå i Scialministeriets prjekt Sprgpakken psyklgerne har arbejdet med frældresamarbejdet, have pmærksmhed på den verbale g nnverbale kmmunikatinsfrm med fkus på at møde frældrene på en respektfuld g anerkendende måde. Psyklgerne er gennem temadage blevet bevidste m at afdække særlige familiære udfrdringer, sm har betydning fr prblemstillingen. Hvrledes dette kan gøre på en respektfuld måde. Faglig læsning er et indsatsmråde i kvalitetskntrakten i Vesthimmerlands Kmmune. Læseafdelingen har i samarbejde med knsulentteamet arrangeret temadage fr lærere på mellemtrinnet g i udsklingen samt taget initiativ til at evaluere den kmmunale læseplitik. Elevernes læsefærdigheder på 7.klassetrin er testet i 2012 med TL 2, sm indehlder 3 tekstgenrer. Dermed afprøves flg. mråder af elevernes læsning: Skønlitterær læsning, Skimning g infrmatinssøgning g Faglig læsning. Evalueringen viser, at eleverne ligger lidt ver landsgennemsnittet i læsning af skønlitteratur. Eleverne klarer sig ligeledes lidt bedre end landsgennemsnittet i skimmelæsning g infrmatinslæsning i krte tekster. I den faglitterære tekst ligger eleverne under landsgennemsnittet g en fkuseret indsats er nødvendig fremver indenfr denne genre. Sundhedsplejen har i deres DBA indskrevet, at de vil ptimere indsatsen i skledelen ved at mpriritere i ressurcen. Dette har betydet, at alle elever på 8. klassetrin tilbydes udsklingsundersøgelser g mindst 50 % af eleverne har taget imd dette tilbud. Der har været meget psitive tilkendegivelser fra elever, frældre, lærere g sundhedsplejerskegruppen. Sundhedsplejens mål med at støtte tilknytningen mellem det spæde barn g mderen med særlig 9

11 fkus på efterfødselsreaktiner har givet psitiv respns både blandt mødrene g fra ngle praktiserende læger. Der ønskes at videreudvikle på tilbuddet til fædrene samt sm gruppetilbud. Børn i bevægelse (BIB) i Vesthimmerland har sm mål at tilbyde alle nybagte frældre viden m, hvrdan de bedst støtter deres barns sansemæssige g mtriske udvikling. Alle frældre har gennem sundhedsplejen fået udleveret materialet En krp i balance g alle nybagte frældre har skriftligt mdtaget invitatin fra BIB til frældreundervisning. 64,8 % af frældrene deltg i 2011 g 65,28 % af frældrene deltg i undervisningen i BIB s mål er nået. Et andet mål i BIB har været at give støtte til frældre med fr tidligt fødte børn. Et tilbud 100 % af målgruppens frældre har taget imd. BIB har gså sm mål, at tilbyde marte me frløb på Vestermarksklen. Et tilbud sm 80 % af kntaktlærerne i tg imd, et mål sm dermed er nået. Dg viser det sig, at blt 67 % har taget imd tilbuddet i g dermed er mål knapt nået. I skleåret ser det dg ud sm m målet bliver nået, da der på nuværende tidspunkt er 100 %, der har taget imd tilbuddet. Den kmmunale tandpleje har haft sm mål at frbedre tandsundheden. Fr gruppen af 5- årige fra 72 % (2010) til 78 % i 2012 g fr de 15- årige fra 42 % (2010) til 44 % i Evalueringen viser, at der er 80,35 % cariesfrie 5 årige g 48,21 % (2011), så målet er pnået. Vesthimmerlands kmmunale tandpleje ligger frtsat under landsgennemsnittet g lige under reginen så der skal frtsat arbejdes målrettet fr at styrke den individuelle frebyggelse. Gennem hldningsbearbejdelse hs børn g frældre er der pnået at hjælpe børnene gennem tandbehandling på en mere støttende g pædaggisk måde end tidligere. Der er lagt særlig vægt på persnalets kmmunikative evner, inklusin af udsatte børn g i det taget er der lagt vægt på en større frståelse g rummelighed. Dette har bevirket, at et færre antal af børn er blevet behandlet i generel anæstesi (narkse), så dermed er dette mål gså nået. Tandplejen har gså været ptaget af at bidrage til tidlig pspring af udsatte børn g unge. Tandplejen har set at flere familier, gså hvr der har været lavet underretninger, i højere grad søger støtte til trivsel g udvikling på klinikken. Sammenfattende har de enkelte mråder haft strt fkus på udsatte børn g elever. Der har været afhldt interne temadage g uddannelser samt deltagelse i eksternt planlagte frløb med fkus på denne børne-/elevgruppe. De tværgående indsatser har i hverdagen et tæt samarbejde mkring børnene g de unge i kmmunen. Alle afdelinger har et eller flere prjekter, hvr de har faglige berøringsflader, eller samarbejdsrelatiner ud ver det i hverdagens møde med børnene g de unge. Frvaltningen anbefaler: at der skal sættes tidlig ind ver fr børn i udsatte psitiner, således at prblemerne ikke når at vkse sig stre. at der udbydes en efterspørgelsesstyret tilgang, således at sklerne g institutiner får de ydelser, de fleksibelt har brug fr at de tværfaglige teams bruges sm knsultativ bistand til prblemstillinger vedrørende børn g unge. 10

12 Frvaltnings mål fr DBA Sprgudvikling i dagtilbud / LBO Fkusmråde Sprgudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudslven (med fkus på 8 g 11) Et alderssvarende g velfungerende sprg er en væsentlig frudsætning fr barnets sciale, følelsesmæssige g intellektuelle udvikling. Sprget kmmer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære vksne har her afgørende betydning. I fråret 2012 har 50 pædagger derfr gennemført et efteruddannelsesfrløb baseret på den ny frskningsbaserede viden m børns sprg g sprglige udvikling i dagtilbudsalderen. Her skriver kntrakthlderne. Mål Veje til målet / knkrete tiltag Dagtilbuddet / LBO en har fkus på den tidlige sprglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring g frståelse fr skriftsprget g har derfr udvidet fkus på børn, der har behv fr en mere målrettet g systematisk sprgindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sprglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fkus på at styrke kvaliteten af det sprglige miljø i den pædaggiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprgindsatser fra Sprgpakken: Dialgisk plæsning Samtaler i hverdagen g Tematisk sprgarbejde. Her skriver kntrakthlderne. Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer fr udmøntningen af de 3 sprgindsatser I alle institutiner er der udpeget en til t sprgansvarlige pædagger, sm har en særlig viden g kmpetence indenfr sprgligudvikling. Der prettes et netværk fr de sprgansvarlige med støtte g inspiratin fra tale/sprg-knsulenterne i frvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kmpetencehjulet, sm et redskab til at målrette en kvalificeret pædaggisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger bservatinsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprgudvikling. Tale/sprg-knsulenterne yder faglig g knsultativ 11

13 rådgivning g vejledning til frældre g persnale m afdækning g afhjælpning af et barns tale/sprgvanskeligheder Nøglepersnerne i PPR tester 45 børn med rdkendskabmateriale ved sklestart 2012 g igen inden smmerferien Der udarbejdes kmpetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 g igen i efteråret 2013, hvr de 4 årige børn i LBO erne gså deltager. Succeskriterier / knkrete tegn på at målet m sprglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sprglig udvikling, når. Pædagger fremmer sprglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sprglig udvikling, når. Frældre fremmer sprglig udvikling, når. De tværprfessinelle samarbejdspartnere fremmer sprglig udvikling, når. Status fr målpfyldelse / evaluering Her skriver kntrakthlderne. Her skriver kntrakthlderne. Dagtilbuddet / LBO en redegør fr tiltag der understøtter sprgarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne fr, hvrdan der arbejdes med sprgpakken Nøglepersnerne følger p på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves pfølgning på sprgarbejdet via Kmpetencehjulet Her skriver kntrakthlderne. Tværgående samarbejde helhedsrienteret indsats Fkusmråde Tværgående samarbejde - helhedsrienteret indsats 12

14 Status Mål i Vesthimmerlands Kmmune Veje til målet / knkrete tiltag Tværfagligt teams, plitisk gdkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra scialfrvaltningen samt børne- g sklefrvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutiner/skler samt på frvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning g fælles strategier/mål. Teamene bruges sm knsultativ bistand til prblemstillinger vedrørende børn g unge. Disse fremstilles annymt g må ikke være kendt af PPR-psyklg eller scialfrvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende frum. Fkus er på kmmunens sammenhængende børneplitik g på samarbejdet på tværs af faggrupper i mråderne. Der har været afhldt temamøder g temadage med henblik på at pnå større fælles frståelse på plitikmråderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af g samarbejdet mkring implementeringen af de udmeldte plitikker på børne- g sklemrådet. Her skriver kntrakthlderne. Målet med det tværgående samarbejde g den helhedsrienterede tænkning er, at pnå bedst mulig service til brgerne at der skal sættes tidlig ind ver fr børn i udsatte psitiner, således at prblemerne ikke når at vkse sig stre. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. gså at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at sklerne g institutiner får de ydelser, de har brug fr. den administrative styregruppe er ansvarlig fr, at der sker udvikling g den løbende dialg i frhld til de tværfaglige teams g netværks samarbejdet der skabes rum fr vidensdeling g kendskab til hinandens arbejdsmråder g muligheder institutinerne, sklerne g de tværfaglige samarbejdspartnere plever tilgængelighed g synlighed i det daglige samarbejde. Her skriver kntrakthlderne. 13

15 Succeskriterier / knkrete tegn på at målet.. Her skriver kntrakthlderne. Status fr målpfyldelse / evaluering Her skriver kntrakthlderne. 95 % af alle unge ønsker g gennemfører en ungdmsuddannelse Fkusmråde Status 95% af alle unge ønsker g gennemfører en ungdmsuddannelse Dagtilbud g skler har et medansvar fr at løfte målsætningen m, at 95% af alle unge søger g gennemfører en ungdmsuddannelse g gøre dem til medskabere af et demkratisk g bæredygtigt samfund scialt, kulturelt, miljømæssigt g øknmisk. Op imd hver fjerde elev frlader flkesklen med fr svage frudsætninger fr at tage en ungdmsuddannelse, g det ser ud sm m, det i udstrakt grad er de krtuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag g lektiner, med styrende lvgivning g arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, sm stiller nye krav til danske brgeres kmpetencer g dermed nye frdringer til sklernes rganisatin, pædaggik g læringsprcesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i sklen end pigerne, g langt flere drenge end piger får udsat sklestart i Vesthimmerlands Kmmune. Sklerådet bemærker i deres sidste rapprt, at der er sket frbedringer fr de yngste, men at der stadig er udfrdringer i udsklingen. Her skriver kntrakthlderne. Mål i Vesthimmerlands Kmmune at videreudvikle et sklevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål 14

16 at udvikle rum g læringsmiljøer, der bygger på g udstråler mtanke g faglig ambitin, der giver plads til leg g inspirerer til læring ved at verskride den rganisatriske, fysiske g faglige ramme. at alle børn g unge mødes med ambitiner. De skal inddrages sm medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed g lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed fr faglig, praktisk g kreativ frdybelse. Ikke alle har lige strt ptentiale, men alle skal udfrdres til deres yderste. at betydningen af scial baggrund i frhld til faglige resultater mindskes Veje til målet / knkrete tiltag Sklernes rganisatin nytænkes, således at der tages udgangspunkt i venstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning g læring på tværs af klasser g årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skle g ungdmsuddannelser Øget fkus på undervisning i uddannelses -, erhvervs g arbejdsmarkedsrientering gennem hele frløbet Der etableres mulighed fr at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet m de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjrd-, Rebild g Vesthimmerlands Kmmune, hvr repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervssklerne, Prduktinssklerne g Børne- g skle frvaltningen i Vesthimmerlands Kmmune samarbejder m et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indhldsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervssklerne, prduktinssklerne g en cach UU 15

17 får en central rlle i arbejdet. Indsatsen fr de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. g 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Succeskriterier / knkrete tegn på at målet.. Status fr målpfyldelse / evaluering Her skriver kntrakthlderne. Her skriver kntrakthlderne. Her skriver kntrakthlderne. Den digitale flkeskle Fkusmråde Status Den digitale flkeskle Regeringen har udarbejdet en natinal strategi fr anvendelse af it g digitale læremidler i flkesklen. Børne- g sklefrvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi fr skle g SFO-mrådet frem til Strategien indehlder 6 fkusmråder: Teknik/drift, kmpetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring g Kmmunikatin. Det er plitisk besluttet i Vesthimmerlands kmmune, at 2 årgange på alle skler frsynes med mini-pc ere i hvert af de kmmende år. Her skriver kntrakthlderne. Mål Veje til målet / knkrete tiltag Alle skler har tidssvarende cmputere g netværk Etablering af en undervisningskultur g nye læringsfrmer, hvr IT understøtter elevernes faglige, sciale g persnlige udvikling. Sklerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Sklerne har etableret ressurceteam, der samarbejder m den digitale flkeskle. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske IT-vejledere g sklebiblitekarer Alle elever g lærere har verblik ver g adgang til digitale læremidler, hvr sm helst når sm helst Sklerne kmmunikerer digitalt. Frvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi fr 16

18 Børne- g sklefrvaltningen samt et dkument indehldende besluttede tiltag mkring digitaliseringsstrategien I skleåret udleveres mini pc ere til t årgange i indsklingen g til yderligere t årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk it- vejlederuddannelse til alle skler. Indsklingslærere sm underviser klasser, der mdtager en mini pc tilbydes inspiratinsdage, SFO- persnale tilbydes kmpetenceløft mkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage g kick-ff fr ressurceteams på sklerne. Der er etableret FællesNet til at understøtte kmmunikatin g vidensdeling. Her skriver kntrakthlderne. Succeskriterier / knkrete tegn på at målet m den digitale flkeskle nærmes Status fr målpfyldelse / evaluering Der er færre fejlmeldinger på det tekniske mråde FællesNettet benyttes til vidensdeling g kmmunikatin Her skriver kntrakthlderne. GUS med frvaltningen anvendes til drøftelse af g evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapprten Her skriver kntrakthlderne. Frtsat inklusin Fkusmråde Frtsat inklusin Status Salamanca-erklæringen fra 1994 m inklusin Handicap-knventinen fra 2007 Lv m Flkesklen med seneste ændring vedr. inklusin gældende fra skleåret 12/13 Dagtilbudslven Den sammenhængende Børneplitik fr VHK Inklusinsplitikken fr VHK Gde vergange 17

19 Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen g endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesm der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i frhld til uddannelse Mål Veje til målet / knkrete tiltag Succeskriterier / knkrete tegn på at målet m en inkluderende At lære sammen er at lære at leve sammen! Her skriver kntrakthlderne. Dagtilbuddet / sklen sikrer, at barnets / elevens udvikling g læring i videst mulig mfang understøttes i almenmrådet g i nærmiljøet g, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behv kan imødekmmes i almenmrådet. Dagtilbuddet / sklen giver muligheder fr, at barnet / eleven plever fællesskab g har psitive relatiner til vksne g andre børn Dagtilbuddet / sklen giver muligheder fr, at barnet / eleven udvikler sig både scialt, fagligt g fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdmsuddannelse g senere leve et indhldsrigt vksenliv Dagtilbuddet / sklen arbejder fr, at vergange g tværfagligt samarbejde mellem frvaltninger g mellem dagtilbud g skle g familie styrkes Dagtilbuddet / sklen udvikler resursesprg med fkus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kmpetencer m.m. Dagtilbuddene / sklerne har fkus på dagtilbuddets / sklens indretning, dagens rganisering, pædaggiske aktiviteter, sprg g kmmunikatin, samspil, lege g de pædaggiske terier g metder der anvendes. Sklerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan fr udmøntningen af inklusinsplitikken g supplerende frvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, sm fremmer medarbejdernes kmpetencer (relatinskmpetence, klasseledelseskmpetence, (fag)didaktisk kmpetence, analyse g refleksinskmpetence, kmpetence til at arbejde it-baseret) med henblik på at pkvalificere almenmiljøet Frvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. fr bl.a. at etablere fælles sprg g frståelse af pgaven PPR m.fl. arbejder knsultativt g yder vejledning g rådgivning til hjælp til selvhjælp. Her skriver kntrakthlderne. Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusin, når. 18

20 praksis nærmes Status fr målpfyldelse / evaluering Pædagger g lærere fremmer inklusin, når. Ledelsen fremmer inklusin, når. Frældre fremmer inklusin, når. De tværprfessinelle samarbejdspartnere fremmer inklusin, når. Her skriver kntrakthlderne. Sklerne redegør hvert år 1.7. fr brugen af inklusinsmidler i frhld til det plitiske niveau GUS med frvaltningen anvendes til drøftelse af g evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapprten Dagtilbuddene redegør fr det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i frhld til den ventede dkumentatinsmetde, sm ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Her skriver kntrakthlderne. 19