Sandbjerg Plejecenter Faste plejeboliger

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Sandbjerg Plejecenter Faste plejeboliger Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Sandbjerg Beboernes bolig... 4 Tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Tilfredse beboere Træning i hverdagen... 7 Tilfredse beboere Dialogen... 8 Tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde... 9 Bilag: Begrebsafklaring... 10

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Sandbjerg Plejecenter, de faste plejepladser, har den 29. nov et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes oplevelser: Hjælpen er tilfredsstillende. Der er generelt overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 10) Trods generel tilfredshed hos alle deltagende beboere, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Kan personalet i højere grad prioritere kald om hjælp til toiletbesøg? 2. Hvordan kan beboerne opleve, at alle medarbejdere er imødekommende og hjælpsomme, også når personalet motiverer beboerne til selv at udføre funktioner? 3. Hvordan udbytter personalet fællesmåltidernes muligheder for, at flest mulige beboere kan opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. Udviklingspotentialerne er jævnfør kvalitetsmål i Vejle Kommunes kvalitetsstandard. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 4 Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Sandbjerg Tilsynskonsulenten har besøgt begge afdelinger på Sandbjerg Plejecenter med de faste plejepladser. 4 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 1 mand er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 4 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. De 2 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene er gennemgået med centerleder ved et telefon møde. Tilsynskonceptets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder var ikke mulig på tilsynsdagen, da begge ledere var optaget af ansættelsessamtaler. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 2 af de 4 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er Udmærket, god nok, perfekt, jeg elsker rigtig meget at være her, føler mig godt tilpas her. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier er: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 2 af de 4 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfredse, og 2 beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. God hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Sandbjerg Plejecenter ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, rigtig god, god nok. Beboerne fortæller, at hjælpen er god, fordi de(personalet) snakker med os og spørger om, hvad vi kan ønske os, de spørger os om, hvordan vi vil have det. Det betyder meget, de er gode til at give mig den hjælp, som jeg har behov for. Tilsynet vurderer ovenstående beboerudtalelser som personalets eksemplariske efterfølgelse af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden om, at beboerne skal opleve at få hjælpen med fokus på deres ønsker for hverdagen. En beboer siger, at hjælpen er rigtig god fordi de(personalet) er søde alle sammen, de vil gerne snakke med mig. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 2 af de 4 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer svarer eksempelvis: Jeg synes faktisk ikke, at jeg har oplevet noget, som kunne være bedre. Kan skulle vente på hjælp til toiletbesøg 2 af de 4 beboere giver udtryk for, at de godt ville have hurtigere hjælp til toiletbesøg, de siger: - Nogen gange går der for lang tid, før man kan komme af toilettet. De kommer nok så hurtigt, som de kan. Men det kan være belastende, at vente. Jeg kan ikke selv komme op fra toilettet. - Det er ikke altid til at få hjælp fra èn, når jeg skal på toilet og skal af med stort. 1. Udviklingspotentiale Kan personalet i højere grad prioritere kald om hjælp til toiletbesøg? 1 beboer forklarer at hjælpen nogle gange kunne være bedre, hjælpen er svingende i kvaliteten, beboeren siger videre: Det skifter med, at vi har så mange forskellige hjælpere. Der er nogen, som ikke har prøvet det før. Når man skal have meget hjælp, så er man meget afhængig af, hvem der kommer. På spørgsmålet, om noget ved hjælpen kan være anderledes, svarer en beboer med at fortælle om sin oplevelse af, at bede om hjælp til at skære kødet i stykker: Jeg spørger nogen gange, om de vil skære kødet

6 6 i stykker, så siger de, det kan du selv. Så gør jeg det, som jeg kan, ellers levner jeg. Jeg græder da ikke, men det ved jeg ikke. Så er der andre, som er så søde til at hjælpe med at skære kødet i stykker. 2. Udviklingspotentiale Hvordan kan beboerne opleve, at alle medarbejdere er imødekommende og hjælpsomme, også når personalet motiverer beboerne til selv at udføre funktioner? Konklusion Alle deltagende beboere giver udtryk for generel tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Tilfredse beboere Alle 4 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Sandbjerg. Rengøring 1 beboer er generelt meget tilfreds, og 3 beboere er generelt almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den er: God, pragtfuld, det er der også forskel på, afhængig hvem der hjælper, min datter hjælper, hvis der er noget, som ikke er rent nok. Tøjvask 1 beboer er generelt meget tilfreds, og 3 beboere er generelt almindeligt tilfredse også med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis: For det meste er det godt, der kan være en svipser. Det fungerer godt. Det ser også godt ud. Men mine trøjer er krympet. Der er visse ting, eks. en ny trøje, den tager min datter med hjem og vasker. Det bliver vasket og lagt sammen. Jeg lægger det selv på plads. Maden 2 beboere er generelt meget tilfredse og 2 beboere er generelt almindeligt tilfredse med maden, de får serveret på Sandbjerg Plejecenter. Beboerne beskriver maden som en almindelig dagligdags mad. Beboerne vurderer maden til at være god, udmærket, uh ha, vi får god og varieret mad, pæn mad, det pæne mad smager godt. 1 beboer, som generelt er tilfreds med maden, siger også: Der er forskel på maden, det afhænger af, hvem der laver maden. I går var maden ikke god, saucen var for tynd og smagte ikke af noget. Stegen var ikke sprød. En anden beboer fortæller: Jeg laver saucen. Konklusion Ud fra beboernes oplevelser er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen.

7 7 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 3 beboere er tilfredse og 1 beboer er meget tilfreds med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. Fælles arrangementer De tilfredse beboere fortæller, at de bl.a. kan gå til stolegymnastik, træning, gå til ridning, gudstjeneste, banko, fællessang, ture i bus, nogen skubber kørestole på ture, julefrokost. En beboer konkluderer: Der egentlig mange fælles arrangementer. En beboer siger uddybende: En medarbejder kører en tur med os i bussen, det sætter jeg meget pris på. Vi har været ved Rørbæk sø og andre steder. En anden beboer forklarer: Der kommer også nogen, som skubber os i kørestole. Det er jeg ikke med til. Jeg synes ikke, at jeg får noget ud af det. 2 beboere fortæller om fællessang: Katrine kommer og spiller klaver og vi synger og så får vi en kop kaffe. Det er da godt. Vi synger sammen og en dame spiller klaver. 2 beboere fortæller om, at kunne være med til julefrokost, den ene beboer siger: Vi kan være med til julefrokost og så får lov til at få det, som vi ønsker, og det er rigtig hjemligt. 1 beboer siger: Personalet sørger for, at vi kommer med til noget. Tilsynet vurderer følgende beboerudtalelse som udtryk for, at beboeren oplever selvbestemmelse: Der er noget at være med, hvis man vil. Man bestemmer selv, hvad man vil med til. 2 beboerne fortæller også om, hvordan de holder sig i gang ved at mødes og spille æsel med hinanden. Den ene beboer siger: Jeg hygger mig med en nabo, vi snakker og spiller kort. Vi snakker om, hvordan vi har det, og hvad vi kan savne. Fællesmåltider Beboerne siger om fællesskabet ved fællesspisningen på egen afdeling: De fleste hører jo ikke så godt. Men vi behøver jo ikke snakke så meget. Dem som serverer, siger uh ha, hvor er her stille, men så siger jeg, man må ikke snakke med mad i munden. Vi har det morsomt. Fællesskabet det synes jeg er godt. Det kommer godt nok an på hvem piger(personale), der er her. Træning og stolegymnastik 2 beboere er med til træning eller til stolegymnastik, de siger om dette: Det fungerer godt. Jeg går til ridning 1 gang om ugen, det er pragtfuldt. De 2 andre medvirkende beboere er ikke med til gymnastik og træning, de 2 beboer oplever, at de ikke har kræfter til at være med, de forklarer: Nej, jeg kan ikke være med. Jeg ville da gerne, hvis jeg kunne. Stolegymnastik, det er lidt voldsomt, det er jeg ikke med til mere.

8 8 Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Tilfredse med dialogen 3 beboere er tilfredse og 1 beboer er meget tilfreds med snakken, de har med personalet. De deltagende beboere beskriver dialogen med personalet som eksempelvis udmærket, de snakker sødt til mig, god nok og pæn, stille og rolig, jeg elsker at snakke med dem. 2 beboere nævner, at der kan være forskel på snakken fra forskellige medarbejdere, de siger: Der er forskel på pigerne. Der er forskel, der er nogen, som ingen humor har. De er vældig søde, det er de fleste da. Men nogen siger ikke så meget. En beboer siger om dialogen ved fællesmåltidet: Der kan sidde med 3 medarbejdere, som kun snakker med hinanden. Så sidde man bare og kan ikke høre, hvad der foregår. De skulle heller snakke med beboerne. 3. Udviklingspotentiale Hvordan udnytter personalet fællesmåltidernes muligheder for, at flest mulige beboere kan opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog? Konklusion Ud fra beboernes oplevelser er dialogen med personalet generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle deltagende beboere vurderer at være tilfredse med dialogen med personalet. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Sandbjerg. Alle 4 beboere er tilfredse. 1 af de 4 beboere er endog meget tilfreds. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Sandbjerg: Det er da godt. Dejligt, stille og roligt. Udmærket. Godt, når man skal være sådan et sted. Konklusion Beboerne er generelt tilfredse med at bo på Sandbjerg Plejecenter.

9 9 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter ikke med et dialogmøde, som planlagt i tilsynskoncept Dette skyldes, at begge ledere er optaget af ansættelsessamtaler på den, hvor tilsynet besøger centeret. Derfor bliver dialogmødet efterfølgende afholdt pr. tlf. I dialogmødet deltager centerlederen og tilsynskonsulenten. Ledernes kommentarer fra dette dialogmøde er skrevet ind i ovenstående tekst.

10 10 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden

11 11 Personlige opgaver 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen, de øvrige beboere er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

12 12 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle men mere end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

13 13

14 14 Tilsynsrapport for Sandbjerg Plejecenter De faste plejepladser Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune