Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer Rekvirent. Rådgiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner, Vurdering af vandstanden. i Gudenåen - sommer 2008. Rekvirent. Rådgiver"

Transkript

1 Rekvirent Viborg Kommune Miljøforvaltningen Søvej Viborg Rolf Christiansen Telefon Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 Telefon Sag Projektleder Lars Bo Christensen Projektmedarbejdere Klaus Schlünsen Bjarne Moeslund Kvalitetssikring Henrik Vest Sørensen Revisionsnr. 0 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers kommuner Vurdering af vandstanden i Gudenåen - sommer /25

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Indledning Andre undersøgelser Højdesystem Datagrundlag og beregninger Regulativ Nedbør Vandstand og vandføring Hastighedsprofiler Besigtigelser af Gudenåen Opmåling af terræn og skalaer ved Bjerringbro d. 10. september Karakteristiske afstrømninger Resultater Vintersituationen Sommersituationen Risiko for oversvømmelser ved Bjerringbro Indledende beregninger Supplerende beregninger Grødebesigtigelse Vurdering og perspektivering Overvågning af grødens udvikling og effekterne på vandføringsevnen Konklusioner Referencer /25

3 BILAGSOVERSIGT Bilag nr. Indhold 1 Hastighedsprofiler for Gudenåen ved de 3 målestationer på strækningen mellem Silkeborg og Randers. Der er vist målinger fra sommeren 2007 og sommeren Målingerne er gennemført med måleinstrumentet RDInstruments Stream Pro, ADCP. 2a Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø. Desuden er vist beregnede vandspejl på baggrund af 2 karakteristiske afstrømninger (vintermiddel og medianmaksimum for henholdsvis 2007 og 2008). 2b Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Randers. Desuden er vist beregnede vandspejl på baggrund af 2 karakteristiske afstrømninger (vintermiddel og medianmaksimum for henholdsvis 2007 og 2008). 3a Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø. Desuden er vist beregnede vandspejl på baggrund af 2 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel og medianmaksimum for henholdsvis 2007 og 2008). 3b Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Randers. Desuden er vist beregnede vandspejl på baggrund af 2 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel og medianmaksimum for henholdsvis 2007 og 2008). 4 Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup. Desuden er vist beregnede vandspejl på baggrund af 2 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel og sommermedianmaksimum for 2008). Endelig er der vist opmålte vandspejl for strækningen fra ca. st til ca. st Beregninger af styrevandstand for stationerne ved Ulstrup og ved Tvilum Bro for både sommermiddel- og sommermedianmaksimumvandføringen. 6 Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup. Desuden er vist beregnede vandspejl baseret på Manningtal bestemt ud fra skalaaflæsninger samt den daglige vandføring de pågældende dage. Endelig er der vist opmålte vandspejl ( ) for strækningen fra ca. st til ca. st Målforhold - 1:100 / 1: :100 / 1: :100 / 1: :100 / 1: :50 / 1: :50 / 1: /25

4 Bilag nr. Indhold 7 Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup. Desuden er vist beregnede vandspejl baseret på sommer Manningtal fra 2008 samt 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, sommer medianmaksimum, sommer 5-års maksimum og sommer 10-års maksimum) 8 Længdeprofil for Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup. Desuden er vist beregnede vandspejl baseret på Manningtal bestemt ud fra skalaaflæsninger de pågældende år samt sommermiddelafstrømningen. Målforhold 1:50 / 1: :50 / 1: /25

5 1 Indledning og baggrund 1.1 Indledning Der er på det seneste konstateret forhøjede vandstande i Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Ulstrup. Måske når den forhøjede vandstand helt frem til Randers. Årsagen til de forhøjede vandstande er ikke ekstreme nedbørsmængder, idet nedbøren i sommerperioden har været usædvanlig lille, dog bortset fra august. Årsagen er formodentligt en markant stigning i grødemængden i vandløbet, som med stor sandsynlighed er genereret af bedre lystilgang til undervandvegetationen. Der kan være en række forskellige årsager til, at lystilgangen til Gudenåens grøde er blevet bedre. Flere kilder peger på, at det kan skyldes en massiv opvækst af den nyindvandrede vandremusling, der, hvis de forekommer i store mængder, kan filtrere store vandmængder. Fænomenet kan dog også have andre årsager, herunder den solrige og tørre maj (og delvis juni) måned, virkninger af vandmiljøplanerne eller andre forhold. Der foreligger således ingen sikre oplysninger om årsagen til de bedre lysforhold. Vandstanden i Gudenåen er nu flere steder (blandt andet ved Tvilum Bro og ved Bjerringbro), så høj, at kommunerne overvejer at gennemføre vedligeholdelse i form af grødeskæring. Som et beslutningsgrundlag herfor har Viborg Kommune bedt Orbicon udarbejde nærværende notat. De meldinger, der er fremkommet i løbet af august, indikerer, at vandstanden ved Tvilum Bro og ved Bjerringbro er henholdsvis ca. 0,5 og ca. 1 m højere end normalt på denne tid af året. Sidstnævnte højere vandstand er dog ikke verificeret ved målinger. Den forhøjede vandstand ved Bjerringbro er naturligvis et væsentligt problem, idet dele af byen ligger vandløbsnært og på lavt terræn, hvorfor der er risiko for oversvømmelser. Ved Tvilum Bro er problemerne mindre, idet ådalen her udnyttes ekstensivt og er uden bynære arealer. 1.2 Andre undersøgelser Som et bidrag til vurderingerne af de bedre lysforhold for grøden i Gudenåen udarbejder Silkeborg Kommune sideløbende et notat omhandlende udviklingen i vandkvaliteten i de store søer beliggende ved og opstrøms Silkeborg. Silkeborg Kommune udarbejder ligeledes notat vedrørende de juridiske forhold omkring eventuel grødeskæring set i forhold til bestemmelserne i det gældende regulativ for Gudenåen (Århus og Viborg Amt 2000), og i forhold til beskyttelseshensynene i gældende lovgivning. 1.3 Højdesystem Det skal bemærkes, at alle koter i nærværende notat er angivet i DNN. Korrektionen i forhold til DVR90 er -6 cm ved Silkeborg, -5 cm ved Tange Sø og -4 cm ved Randers. 5/25

6 2 Datagrundlag og beregninger 2.1 Regulativ Det gældende regulativ for Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers er udarbejdet i et samarbejde mellem Århus og Viborg amter i 2000 (Århus og Viborg amter 2000). I den forbindelse blev vandløbet opmålt på hele strækningen i 1997, og denne opmåling er anvendt som beregningsgrundlag i notatet. Det skal bemærkes, at der i regulativet anvendes 2 sæt stationeringer, idet strækningen fra Ringvejsbroen i Silkeborg til Tangeværket er stationeret fra st. 0 til st , mens strækningen fra Tangeværket til udløbet i Randers Fjord ved Randers Bro er stationeret fra st. 0 til st Der er i regulativet ikke fastlagt en bestemt skikkelse for Gudenåen, idet denne i overensstemmelse med den hidtidige praksis, i størst mulig omfang skal henligge som naturvandløb. Dette indebærer, at Gudenåen kan have en vilkårlig og variabel skikkelse, når blot vandføringsevnen som beskrevet i regulativets afsnit 3.2 er til stede. Idet der ikke er fastsat en skikkelse for vandløbet, vil vandløbsmyndigheden, for at tilgodese de overordnede aflednings- og afvandingsinteresser, ved den årlige gennemgang af Gudenåen påse, at der en samlet strømrende til stede på 7 m for strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø og på 10 m på strækningen mellem Tange Sø og Randers. Bredden på strømrenderne er vejledende, idet der lokalt kan accepteres lidt smallere eller bredere strømrender. Grødeskæring I regulativets afsnit 8.3 findes blandt andet følgende bestemmelser vedrørende grødeskæring. Vandløbet gennemgås 1 gang årligt, og i forbindelse hermed vurderes det konkrete behov for grødeskæring eller anden vedligeholdelse (se afsnit 2.1.4). Såfremt vandløbsmyndigheden vurderer, at der er behov for grødeskæring, foretages denne på strækningen fra Silkeborg til Tange Sø i perioden fra 15. juni til 1. august. På strækningen fra Tange Sø til Randers foretages grødeskæringen i perioden fra 15. august til 31. oktober. Efter vandløbsmyndighedens konkrete vurdering kan der iværksættes supplerende vedligeholdelse. Vandløbsmyndigheden afgør, om grødeskæringen kun skal ske i form af bundskæring, eller om der også skal foretages en egentlig kantskæring. Grøde- og kantskæring skal foretages så skånsomt som muligt. Skæring af grøden foretages om muligt helt til bunden, som dog skal forstyrres mindst muligt. Grøden skæres i et slynget forløb og således, at der fremkommer eller bibeholdes en eller flere strømrender. Kantskæring udføres for at vedligeholde/pleje strømrenden, så denne ikke bliver så smal, at der ikke er plads til grødeøer i profilet og/eller bræmmer langs kanten. 6/25

7 Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført hverken oprensning eller grødeskæring i Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Randers siden vedtagelsen af regulativet i Seneste grødeskæring er ifølge oplysninger fra Tangeværket gennemført i Nedbør Da de forhøjede vandstande i Gudenåen kan skyldes en udsædvanlig stor nedbør, er der fra DMI s vejrarkiv indhentet nedbørsdata for sommerperioderne i 2005 til 2008 for den landsdel, som DMI benævner Østjylland. Denne landsdel omfatter hele Gudenåens opland. Data fremgår sammen med normalnedbøren (referenceperiode ) af tabel Tabel 2.1.1: Nedbør i mm for den landsdel, som DMI benævner Østjylland, og som omfatter hele Gudenåens opland (DMI 2008). Periode Normal Maj Juni Juli August Maj-August Som det fremgår af tabellen, har sommernedbøren i de seneste 4 år ligget over normalnedbøren på 233 mm, men sommeren 2008 har været den mest nedbørsfattige af de seneste 4 år, hvilket især gælder perioden maj - juli, hvor nedbøren har været meget lav, og samlet for de 3 måneder kun udgjorde 50 % af normalnedbøren. I august 2008 faldt der imidlertid megen nedbør (158 mm mod normalt 64 mm) i Østjylland. Den store nedbør i august 2008 kan således være en medvirkende årsag til de forhøjede vandstande, men, som det fremgår af afsnit 2.3, startede perioden med forhøjede vandstande langt tidligere, så den store nedbør i august kan ikke være den eneste forklaring. Bortset fra maj måned lignede nedbørsfordelingen i 2006 situationen i 2008, men der foreligger Orbicon bekendt ikke meldinger om forhøjede vandstande i Heller ikke fra 2007, hvor den største sommernedbør i den seneste 4 årige periode forekom, har givet anledning til særligt forhøjede vandstande i Gudenåen. 2.3 Vandstand og vandføring På strækningen mellem Silkeborg og Randers findes der 3 hydrometriske målestationer, nemlig ved Resenbro ( Gudenå Resenbro), ved Tvilum Bro (21.01 Gudenå, Tvilum Bro) og ved Ulstrup (21.09 Gudenå, Ulstrup). Sidstnævnte er den eneste station beliggende nedstrøms Tange Sø. De 3 stationer er siden starten af 2007 drevet af Miljøcenter Århus, mens Orbicon gennemfører vandføringsmålingerne for miljøcentret. På disse 3 stationer registreres vandstanden kontinuert, ligesom jævnlige vandføringsmålinger gør det muligt at beregne daglige vandføringer for stationerne. Problematikken med forhøjede vandstande er tydeligst på stationen ved Tvilum Bro, hvorfor det er valgt at beskrive de eksisterende forhold ud fra denne station. I figur er vist vandstanden på målestationen ved Tvilum Bro for de seneste 4 år. 7/25

8 jan feb ma r apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 2.3.1: Gudenåens vandstand (m DNN) på den hydrometriske målestation Gudenå, Tvilum Bro for perioden januar 2005 til og med august Blå: Rød: Mørkegrøn: 2007 og lysegrøn: jan feb ma r apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 2.3.2: Gudenåens vandføring (l/sek) på den hydrometriske målestation Gudenå, Tvilum Bro for perioden januar 2005 til og med august Blå: Rød: Mørkegrøn: 2007 og lysegrøn: /25

9 Det fremgår, at vandstanden allerede fra starten af maj 2008 var forhøjet, men den falder jævnt frem til midten af juni. Herefter stiger vandstanden markant frem til midten af juli, hvorefter den har holdt sig på et markant (40-50 cm) højere niveau end i de foregående år. Det fremgår af figur 2.3.2, at den store augustnedbør i 2008 ikke har givet anledning til særligt store vandføringer på stationen ved Tvilum Bro, hvorimod den store maj- og augustnedbør i 2006 og den generelt høje sommernedbør i 2007 tydeligt slår igennem på vandføringen i Gudenåen. Figur viser ligeledes, at selvom der er tale om forhøjede vandstande i sommeren 2008, så har vandstanden dog været noget under det niveau, der normalt forekommer om vinteren. I figur er vist QH-kurve for de gennemførte vandføringsmålinger på stationen ved Tvilum Bro. Det fremgår heraf, at der ved de senest 2 gennemførte vandføringsmålinger (19. juni og 12. august 2008) er tale om stærkt forhøjede vandstande. Vandstanden ligger således ca. 40 cm over målingerne fra 2007 og ca. 50 cm over grundkurven. Figur 2.3.3: QH-kurve for den hydrometriske målestation Gudenå, Tvilum Bro for de gennemførte vandføringsmålinger i 2007 og De 2 målinger for 2008, der ligger meget højt, er fra henholdsvis 19. juni og 12. august For de ørige 2 stationer ved Resen Bro og ved Ulstrup er der ligeledes tale om forhøjede vandstande, men ikke så tydeligt som ved Tvilum Bro. Forskellen ved disse stationer er noget mindre og kun i størrelsesordenen cm. De forhøjede vandstande i 2008 ved Tvilum Bro er således tydelige, men niveauet rapporteres endnu højere andre steder, og ved Bjerringbro omtales en vandstand, der ligger eller har ligget ca. 1 m højere en normalt. Der kan imid- 9/25

10 lertid ikke vises samme figurer som for situationen ved Tvilum Bro, da der ikke findes en målestation i nærheden. 2.4 Hastighedsprofiler I den seneste periode (siden 2005) er vandføringsmålingerne på stationerne i Gudenåen gennemført med en såkaldt ADCP - måler (RDInstruments Stream Pro), der måler hastighedsprofiler på den pågældende position. I bilag 1 er vist sådanne hastighedsprofiler for sommermålinger gennemført i 2007 og 2008 for de 3 ovennævnte hydrometriske målestationer. Eksempler på hastighedsprofiler fra henholdsvis august/september 2007/2008 er vist i figur 2.4.1, mens hastighedsprofiler for alle 3 stationer fremgår af bilag 1. Figur 2.4.1: Hastighedsprofiler for målestationen ved Tvilum Bro fra henholdsvis (øverst) og (nederst). Røde, orange og grønne farver viser områder med relativ store vandhastigheder, mens blå og lilla områder har lave vandhastigheder. Det skal bemærkes, at målingen d er gennemført nedstrøms Tvilum Bro, idet der på det sædvanlige målested opstrøms broen var for megen grøde til en måling. Det fremgår generelt af bilag 1, at hastighedsprofilerne for de 3 målestationer viser lavere vandhastigheder for målingerne gennemført sent på sommeren i 2008, hvor vandhastighederne er væsentligt lavere end i samme periode i Det er dog mest udtalt for stationen ved Tvilum Bro, hvor profilmålingen d. 12. august 2008 viser brede bræmmer langs begge vandløbsbredder, hvor vandhastigheden er lav, hvilket kun kan tilskrives betydelig grødevækst. 10/25

11 2.5 Besigtigelser af Gudenåen D. 8. september 2008 blev der gennemført syn af Gudenåen på strækningen mellem Bjerringbro og Randers, med deltagelse af repræsentanter fra de 4 kommuner, ligesom Bjarne Moeslund fra Orbicon deltog. Det primære formål med synet var at kontrollere, hvorvidt der i Gudenåen på strækningen findes en grødefri strømrende, der lever op til regulativets vejledende krav om en strømrendebredde på 10 m. Bjarne Moeslund, Orbicon deltog i sejladsen på grund af sin store viden om grøde i danske vandløb, og fordi han i 2002 var forfatter til en rapport fra Gudenåkomiteen (Moeslund 2002), hvori vegetationen i Gudenåens hovedløb er undersøgt i 2001 og beskrevet. Resultaterne af besigtigelsen er beskrevet i afsnit 3.4. Silkeborg Kommune ved Åge Ebbesen har synet Gudenåen flere gange i grødevækstsæsonen 2008 på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro, og det seneste syn blev gennemført d. 14. september Åge Ebbesen har ved disse syn konstateret, at regulativets krav om tilstedeværelse af en 7 m bred grødefri strømrende er overholdt på hele strækningen. Randers Kommune ved Hanne Wind-Larsen har synet Gudenåen på strækningen fra Nørreå til motorvejsbroen. Gudenåen er her meget bred og lavvandet. Bunden er sandet, og der var en veludviklet bræmme af langskudsplanter som til dels også blev fundet spredt på tværs af Gudenåen. På strækningen, som er ca. 3 km lang, er strømrenden ikke tydeligt defineret. Det er derimod tydeligt, at Gudenåen her har delta karakter med mange små sandbanker, som mere eller mindre er vanddækkede ved normal vandstand. Denne tilstand er ikke ny, og en eventuel større udbredelse af undervandsvegetationen på strækningen har ikke resulteret i en væsentlig forringelse af vandføringsevnen i år, og derfor vil det ikke kunne udløse en grødeskæring i den nedre del af Gudenåen. 2.6 Opmåling af terræn og skalaer ved Bjerringbro d. 10. september 2008 Med henblik på at kunne gennemføre en risikoanalyse for oversvømmelser ved Bjerringbro er der efter anvisning fra Viborg Kommune gennemført terrænopmåling af 2 områder ved Bjerringbro, som kommunen ved ligger lavt, og som ind imellem bliver oversvømmet ved de store vinterafstrømninger. Det ene sted er beliggende på adressen Fredensvej 17, 8850 Bjerringbro (figur 2.6.1), som ligger ca. 350 m opstrøms broen ved Brovej i Bjerringbro (Gudenåens st. 4415). Opmålingen viser, at terrænet nærmest åen ligger omkring kote 4,0 m DNN, og denne del er aktuelt oversvømmet. Ca. midt mellem vandløbet og ejendommens bygning ligger terrænet omkring kote 4,35 eller højere, mens det ca. 10 m syd for huset ligger lige omkring kote 5,0 m DNN eller højere. Det andet sted er parkeringspladsen ved møbelfabrikken Duba-B8 (Martin Bachs Vej 5), samt arealerne mellem Gudenåen og P-pladsen. Denne lokalitet er beliggende mindre end 100 m nedstrøms ovennævnte bro. 11/25

12 Figur 2.6.1: Del af ejendommen Fredensvej 17, Bjerringbro, som er delvist oversvømmet. Foto taget d. 9. september Fabrikkens parkeringsplads har lavest opmålte punkt i kote 4,92 m DNN (sydøstlige hjørne), men det meste af pladsen ligger i kote 5,1 m DNN eller højere. Det laveste punkt på Martin Bachs Vej i området nær Brovej (mellem P-plads og Gudenåen) ligger i kote 5,15 m DNN, mens terrænet mellem vejen og Gudenåen ligger over kote ca. 4,7 m DNN, bortset fra de helt vandløbsnære arealer. Samme dag blev der ligeledes gennemført kontrolnivellement af vandstandsskalaerne på strækningen mellem Bjerringbro og Ulstrup, ligesom vandstanden blev aflæst og opmålt. Endelig blev der med meters interval målt vandstand i Gudenåen på strækningen mellem st. ca og st. ca Alle opmålinger blev gennemført med Leica-GPS udstyr. 2.7 Karakteristiske afstrømninger På baggrund af data fra de 3 hydrometriske målestationer er der opstillet karakteristiske afstrømninger og vandføringer, som er anvendt i de gennemførte beregninger. Disse data fremgår af tabellerne /25

13 Tabel 2.7.1: Karakteristiske sommerafstrømninger (l/sek/km²) for de 3 hydrometriske målestationer i Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Målestation Opland km² Middel Medianmaks 5-års maks 10-års maks ,6 14,5 17,4 19, ,3 14,0 16,6 18, ,7 14,8 17,6 20,2 Tabel 2.7.2: Karakteristiske sommervandføringer (l/sek) for de 3 hydrometriske målestationer i Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Målestation Opland km² Middel Medianmaks 5-års maks 10-års maks Tabel 2.7.3: Karakteristiske vinterafstrømninger (l/sek/km²) for de 3 hydrometriske målestationer i Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Målestation Opland km² Middel Medianmaks 5-års maks 10-års maks ,4 28,9 32,5 35, ,7 28,0 31,3 33, ,9 27,2 32,7 34,6 Tabel 2.7.4: Karakteristiske vintervandføringer (l/sek) for de 3 hydrometriske målestationer i Gudenåen mellem Silkeborg og Randers. Målestation Opland km² Middel Medianmaks 5-års maks 10-års maks /25

14 3 Resultater I de nedenfor gennemførte vandspejlsberegninger er der i alle tilfælde taget udgangspunkt i, at maksimum flodemålet ved Tangeværket netop er overholdt, samt at vandstanden i udløbet i Randers Fjord er 0,0 m DNN. 3.1 Vintersituationen Med henblik på at kunne vurdere, om de konstaterede højere vandstande kan skyldes udviklinger i vandløbsprofilet, er der gennemført vandspejlsberegninger på baggrund af den stort set grødefri vintersituation. For 2007 og 2008 vandføringsmålingerne i vinterperioden er der gennemført Manningtal beregninger, og til vandspejlsberegningerne er der anvendt det Manningtal, der viser årets største vandføringsevne. For hele strækningen opstrøms Tange Sø er anvendt Manningtal fra stationen ved Tvilum Bro, mens der for hele strækningen nedstrøms Tange Sø er anvendt Manningtal fra stationen ved Ulstrup. Der er gennemført vandspejlsberegninger for de karakteristiske vandføringer vintermiddel og medianmaksimum (tabel 2.7.4). Resultaterne af beregningerne for strækningen opstrøms Tange Sø er vist i bilag 2A, mens beregningerne for strækningen nedstrøms fremgår af bilag 2B. Det fremgår af bilag 2A, at de beregnede vandstande for 2007 og 2008 for både vintermiddel og medianmaksimum stort set er sammenfaldende på hele strækningen, og samme forhold gør sig gældende for strækningen nedstrøms Tange Sø (bilag 2B). Dette betyder, at der ikke er sket udvikling i vandløbsprofilet, og de ændrede vandstandsforhold i samme periode må have andre årsager. 3.2 Sommersituationen Med henblik på at kunne vurdere, om de konstaterede højere vandstande skyldes udviklinger i grødemængden, er der gennemført vandspejlsberegninger på baggrund af sommersituation. For 2007 og 2008 vandføringsmålingerne i sommerperioden er der gennemført Manningtal beregninger, og til vandspejlsberegningerne er der anvendt det Manningtal, der viser årets mindste vandføringsevne. For hele strækningen opstrøms Tange Sø er anvendt Manningtal fra stationen ved Tvilum Bro, mens der for hele strækningen nedstrøms Tange Sø er anvendt Manningtal fra stationen ved Ulstrup. Der er gennemført vandspejlsberegninger for de karakteristiske vandføringer sommermiddel og sommermedianmaksimum (tabel 2.7.2). Resultaterne af beregningerne for strækningen opstrøms Tange Sø er vist i bilag 3A, mens beregningerne for strækningen nedstrøms fremgår af bilag 3B. Det fremgår af bilag 3A, at de beregnede vandstande for 2007 og 2008 for både sommermiddel og sommermedianmaksimum er meget forskellige, idet de beregnede vandstande for 2008 ligger i størrelsesordenen 40 cm over de tilsvarende 2007 vandstande. Dette indikerer, at grødemængden på strækningen har været væsentligt større i 2008 set i forhold til Forskellen medfø- 14/25

15 rer rent faktisk, at den beregnede sommermiddelvandstand for 2008 ligger over sommermedianmaksimumvandstanden for Bilag 3B viser samme beregninger men for strækningen nedstrøms Tange Sø. Her er forskellen mellem 2007 og 2008 vandstandene væsentligt mindre og af størrelsesordenen 15 cm. Også på denne strækning er der således konstateret mere grøde i 2008 set i forhold til 2007, men ændringen i grødemængden er ikke så markant som på den opstrøms strækning. 3.3 Risiko for oversvømmelser ved Bjerringbro Indledende beregninger Som det fremgår af indledningen til dette notat, er det planen, at der skal gennemføres en vurdering af risikoen for oversvømmelser ved Bjerringbro. Et væsentligt grundlag for denne analyse var aflæsninger af skalaer på strækningen omkring Bjerringbro fra tidligere år og fra 2008, således at der kan gennemføres differentierede Manningtal bestemmelser som grundlag for vandspejlsberegningerne. De leverede data fra tidligere år og de indsamlede data fra grødebesigtigelsen i 2008 rejser imidlertid tvivl om, hvorvidt skalaerne er kotesat korrekt, hvorfor der i første omgang (inden for tidsfristen for udarbejdelse af udkast til dette notat) ikke kunne gennemføres troværdige vandspejlsberegninger for strækningen omkring Bjerringbro. Som det fremgår af afsnit 3.2, viser de gennemførte vandspejlsberegninger, at vandstandsstigningen på strækningen mellem Tange Sø og Randers som følge af grødevæksten kun er af størrelsesordenen 15 cm, hvilket er væsentligt mindre end de oplysninger, som er fremkommet om strækningen omkring Bjerringbro. Misforholdet skyldes, at man for strækningen ved Bjerringbro er nødt til at anvende de Manningtal, der kan beregnes på grundlag af målestationen ved Ulstrup, selvom man ikke ved, om de beregnede værdier har gyldighed ved Bjerringbro. Den højere vandstand, der af flere kilder er konstateret i sommeren 2008, kan imidlertid også have andre årsager, idet vandføringen ved Bjerringbro også afhænger meget af, hvor meget vand Tangeværket leder ud. Orbicon har dog ingen oplysninger om værkets drift hen over sommeren 2008, men disse oplysninger kan dog efter behov skaffes ved henvendelse til kraftværket. Som det fremgår af afsnit 2.6, er der d. 10. september 2008 gennemført nivellement af skalaerne omkring Bjerringbro, ligesom skalaerne blev aflæst og der blev med GPS målt vandstande med ca m s interval på strækningen fra opstrøms Bjerringbro til Ulstrup. De opmålte vandspejl fremgår af bilag 4, hvor de er præsenteret sammen med beregnede sommermiddel og sommermedianmaksimum vandspejl for 2008 med Manningtal fra stationen ved Ulstrup. Det fremgår tydeligt af bilag 4, at der ved Bjerringbro er specielle forhold, der er bestemmende for vandstanden i Gudenåen. Opstrøms broen ved Brovej (st. ca. 4400) er vandløbets vandspejl nærmest vandret på strækningen helt op til ca. st. 1000, hvorefter det falder langsomt ned mod Ulstrup. Strækningen, 15/25

16 hvor vandspejlsfaldet afviger fra faldet for de beregnede vandspejl, slutter først omkring st Det er bemærkelsesværdigt, at der ved Bjerringbro aktuelt forekommer vandspejl, der kun er lidt lavere end det beregnede sommermedianmaksimumvandspejl, selvom den aktuelle vandføring kun er af samme størrelsesorden som sommermiddelvandføringen. Med henblik på yderligere belysning af oversvømmelsesrisikoen er der gennemført en beregning af styrevandstanden for målestationen ved Ulstrup for perioden I figur er vist styrevandstanden for en sommermiddelvandføring på stationen ved Ulstrup. Styrevandstanden er den vandstand, der kan beregnes ud fra en bestemt teoretisk vandføring og vandløbets faktiske ruhed (grødevækst) på det pågældende tidspunkt af året. Større ruhed (mere grødevækst) vil resultere i højere styrevandstand. Det fremgår af figuren, at styrevandstanden for perioden i alle årene topper senest i september måned, hvor styrevandstanden ligger cm over det laveste vinterniveau. Det samme synes at være tilfældet i 2008, hvor den seneste vandføringsmåling viser, at styrevandstanden har toppet og på vej ned. Det skal bemærkes, at styrevandstanden i sommeren 2008 ikke ligger højere end styrevandstanden i Figur 3.3.1: Beregninger af styrevandstanden for st Gudenåen, Ulstrup for perioden Øverst er vist vandføringer, og nederst er vist vandstande. Nederst er ligeledes vist den beregnede styrevandstand for en vandføring svarende til sommer middel. Figuren findes i større format i bilag 5. I bilag 5 er figur gengivet sammen med styrevandstanden for en sommermedianmaksimumvandføring for stationen ved Ulstrup. Denne viser samme tendens, men ved en stor vandføring tydeliggøres forskellene i styrevandstanden. 16/25

17 I bilag 5 er ligeledes vist samme beregninger for stationen ved Tvilum Bro. På denne station er styrevandstanden væsentligt højere end i de forudgående 3 år, men også her har styrevandstanden toppet ved den seneste vandføringsmåling i Beregningerne af styrevandstanden på de 2 stationer viser, at vandløbets ruhed ultimo september har nået maksimum, og at styrevandstanden nu derfor er faldende. Dette hænger godt sammen med de betragtninger, der blev gjort under grødebesigtigelsen d. 8. september 2008, som beskrives i afsnit 3.4. Grøden er nu under henfald både op- og nedstrøms Tange Sø, hvilket vil reducere risikoen for oversvømmelser Supplerende beregninger De konstaterede vandspejlsforhold i Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup (opmålt d. 10. september) viser, at skalaaflæsningerne fra tidligere år, som umiddelbart så mærkelige ud, er rigtigt koterede og kan anvendes i de følgende beregninger. Det er således gennemført vandspejlsberegninger for strækningen mellem Gudenåen på strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup på 4 måledage ( , , og ), hvor der er beregnet Manningtal ud fra de pågældende skalaaflæsninger samt vandføringerne på de pågældende dage. De beregnede Manningtal m.m. fremgår af tabel Tabel 3.3.1:Beregnede Manningtal på 4 delstrækninger mellem Tange Sø og Ulstrup. Desuden er vist daglig vandføring på stationen ved Ulstrup for de pågældende dage. For d. 10.september 2008 er der anvendt samme Manningtal som for d. 8. september. D. 10. september 2008 var vandføringen ved Ulstrup l/sek. Fra st. Til st. Manningtal / Vandføring (l/sek) ,7 24,1 23, ,0 12,5 10, ,4 14,8 12, ,1 17,9 18,4 Vandføring ved Ulstrup Det ses af bilag 6, at der generelt er god overensstemmelse mellem de aflæste vandstande på skalaerne samt de beregnede vandstande. Den beregnede vandstand for afviger dog fra det opmålte vandspejl på en kort strækning opstrøms Brovej i Bjerringbro, men på strækningen nedstrøms er der god overensstemmelse mellem de 2 vandspejl. Det er bemærkelsesværdigt, at Manningtallet er faldet markant fra 2000 til 2008 især på strækningen mellem st og st , som svarer til strækningen mellem Brovej i Bjerringbro og målestationen ved Ulstrup. På denne strækning er Manningtallet faldet fra ca. 17 i 2000 til i gennemsnit ca. 11 i Et lavere Manningtal betyder større ruhed i vandløbet og dermed en højere vandstand. For at kunne belyse den aktuelle risiko for oversvømmelser er der gennemført vandspejlsberegninger (bilag 7) for strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup 17/25

18 på baggrund af de differentierede sommer Manningtal fra 2008 og 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, sommermedianmaksimum, sommer 5- års maksimum og sommer 10-års maksimum). De beregnede vandspejl fremgår af bilag 7, hvor de er sammenholdt med terrænforholdene på de 2 lavtliggende lokaliteter, som er opmålt i forbindelse med undersøgelsen (afsnit 2.6). Som forventet giver sommermiddelafstrømningen ikke anledning til oversvømmelser, men der skal kun i lille øgning i vandspejlet til, før den del af haven på ejendommen Fredensvej 17 (ud for Gudenåens ca. st. 4100), der ligger nærmest Gudenåen begynder at blive oversvømmet. Terrænet ligger her omkring kote 4,0 m DNN (benævnt Have på bilag 7). Ved de 3 beregnede sommer ekstremafstrømninger vil Gudenåens vandspejl ud for ejendommen ligge i kote henholdsvis ca. 4,50, 4,75 og 4,95 m DNN, hvilket netop ikke vil udgøre en trussel for ejendommes bygning, der er beliggende lidt højere end kote 5,00 m DNN. Så høje vandstande vil dog være til gene for lodsejeren, da store dele af matriklen vil være oversvømmet ved vandstande højere end ca. 4,50 m DNN. Heller ikke parkeringspladsen ved møbelfabrikken vil blive oversvømmet ved de beregnede ekstremvandstande, idet pladsen er beliggende i kote ca. 5,1 m DNN eller højere. Det fremgår af tabel 2.7.2, at den sommer 10-årsmaksimum vandføring ved målestationen i Ulstrup, som lige netop ikke giver anledning til skadevoldende oversvømmelser i Bjerringbro, er ca l/sek. På de 2 besigtigelsesdage i september 2008 var vandføringen samme sted henholdsvis og l/sek (tabel 3.3.1), svarende til 105 og 125 % af sommermiddelvandføringen. Selvom vandstanden var høj på de 2 besigtigelsesdage, er der således plads til ca. en fordobling af vandføringen, inden der sker skadevoldende oversvømmelser i Bjerringbro. Med henblik på at belyse udviklingen i grødevæksten (Manningtallet) siden 2000 er der ligeledes gennemført vandspejlsberegninger for strækningen mellem Tange Sø og Ulstrup på baggrund af Manningtallene vist tabel og sommermiddelvandføringen (bilag 8). Det fremgår af bilaget, at den beregnede sommermiddel vandstand for 2008 ligger noget til betydeligt over den beregnede sommermiddel vandstand for Forskellen er størst omkring Bjerringbro mellem de 2 broer, hvor den i 2008 ligger ca. 0,5 m højere end i 2000, hvorefter forskellen aftager nedstrøms mod Ulstrup, hvor den kun er ca. 10 cm. Den fremgår af tabel og bilag 8, at den højere vandstand ved og omkring Bjerringbro ikke kun er et fænomen fra 2008, idet beregningerne viser, at der også i 2006 var tale om noget højere vandstande end i Stigningen var dog ikke så markant, idet den maksimalt var ca. 30 cm ud for Bjerringbro. Resultaterne tyder således på, at udviklingen med højere vandstande begyndte i det små allerede tidligt efter, at grødeskæringen blev indstillet. Herefter har grøden langsomt men stabilt udviklet sig, og den har i 2008 nået 18/25

19 et niveau, der har medført betydeligt højere vandstande end i 2000 (op til ca. 0,5 m). Det er ikke muligt sikkert at vurdere, om denne udvikling fortsætter, men gør den det, kan det på relativt kort sigt give problemer med oversvømmelser i Bjerringbro, hvis der samtidigt indtræffer en ekstremafstrømning svarende til sommer 10-års maksimum eller højere. Det anbefales derfor, at kommunernes tilsyn med Gudenåen intensiveres, således at beredskabet i forhold til eventuelle oversvømmelser forbedres. Forslag til en forbedret overvågning er givet sidst i afsnit Grødebesigtigelse Det skal indledningsvis nævnes, at vandet på besigtigelsestidspunktet var så klart, at der de fleste steder var sigt til bunden, og at der derfor trænger så meget lys ned til bunden, at grøden lysmæssigt har mulighed for at vokse på det meste af bundfladen. På det overordnede plan fremstod grøden på det meste af den undersøgte strækning med samme karakteristiske struktur som ved undersøgelsen i 2001, det vil sige indtil flere meter brede bræmmer af rankegrøde langs bredderne, og derimellem en stort set grødefri strømrende. Langt de fleste steder var strømrendens bredde tydeligt større end 10 meter. Grøden stod her typisk som velafgrænsede mure omkring den grødefri strømrende. De få steder, hvor strømrendebredden nærmede sig 10 meter, havde grødebræmmerne typisk en mere diffus afgrænsning, hvor både grødens højde og dækningsgrad aftog gradvis ud mod det strømmende vand. Der var mange steder, særlig på strækningen fra Bjerringbro til Langå, tydelige tegn på turbulent strømning, som kan være et resultat af grødeøer eller - ranker på bunden. Der blev lagt særlig vægt på at undersøge, hvorvidt der rent faktisk forekom sådanne grødebevoksninger ude i strømrenden, men der blev kun registreret grøde i ganske få tilfælde. I alle de registrerede tilfælde var der tilmed tale om tynde lag af grøde, der lå hen ad bunden. Den turbulente strømning vurderedes derfor især at være skabt af strømrendens forløbsmæssige skift mellem bredderne, idet grøden i bræmmernes rand skaber turbulens, når de meterlange ranker svajer i strømmen. Samme forhold blev registreret ved undersøgelsen i Tilstedeværelsen af en grødefri strømrende af minimum 10 meters bredde udelukker ikke, at der i 2008 var mere grøde i profilet end i Der er ganske vist ikke registreret nævneværdigt større dækningsgrader end i 2001, men det skal nævnes, at dækningsgraden i 2008 ikke blev bedømt med samme nøjagtighed som i Grøden kan således godt have opfyldt en større del af profilet i 2008, uden at det er tydeligt afspejlet i dækningsgraden. Det vil sige, at grøden godt kan have skabt en større hydraulisk modstand i 2008 i forhold til Men det skal også nævnes, at denne mulige forandring ikke lader sig beskrive og dokumentere gennem visuelle bedømmelser af dækningsgraden. 19/25

20 3.4.1 Vurdering og perspektivering På kort sigt vurderes grødens vækst i Gudenåen under alle omstændigheder at være stagneret for 2008, og flere arter var på besigtigelsestidspunktet i tydeligt henfald. Det vurderes derfor, at grødens indflydelse på vandløbets vandføringsevne har toppet og vil aftage yderligere i de kommende uger. Særlig de store vandaksarter som glinsende vandaks og hjertebladet vandaks havde på besigtigelsestidspunktet mistet mange blade, og snart vil også stænglerne henfalde. Den aktuelt dominerende art børstebladet vandaks viste endnu ikke tegn på henfald, men det vil forventeligt ske i takt med, at dagslængden mindskes og vandtemperaturen falder. Sammenholdt med tilstedeværelsen af en strømrende af mindst 10 meters bredde vurderes grødens igangværende henfald at tale for, at der ikke iværksættes grødeskæring på strækningen. På grund af de ringe mængder grøde inde i 10-meters-strømrenden vurderes grødeskæring her ikke at få nogen betydende effekt på vandføringsevnen. Og hvis en sådan skal opnås, kræver det, at grødeskæringen sker udenfor strømrenden, hvilket der ikke er regulativmæssig dækning for at gøre. På længere sigt er situationen formodentlig en anden. Der foreligger ingen datamæssig dokumentation af forbedringerne af åvandets klarhed, men der hersker desuagtet ingen tvivl om, at vandet i Gudenåen har været usædvanligt klart i Den mulige positive udvikling i grødemængden vil derfor utvivlsomt skulle tilskrives en forbedring af lysforholdene, der indtil i 2008 har været markant forringede som følge af et højt indhold af planteplankton, hidrørende fra søerne i vandløbssystemet. Spørgsmålene er i den nuværende situation: 1) er den positive udvikling af grødemængden en engangsforeteelse eller 2) har man i 2008 blot set første fase af en udvikling, gennem hvilken grøden i Gudenåen vil blive endnu tættere og dække endnu større dele af bunden. Og i givet fald: 3) hvor tæt kan grøden forventes at blive? Ad 1. Det må formodes, at en lysbetinget positiv udvikling af grøden er en engangsforeteelse, dersom klart vand som i 2008 viser sig at være en engangsforeteelse. Det er ikke givet, at grødemængden falder tilbage til niveauet fra før 2008 med samme hastighed, som den øgedes, men hvis vandets klarhed falder tilbage til det oprindelige niveau og forbliver der, så vil den lysbetingede øgning af grødemængden forsvinde i løbet af få år. At det ikke nødvendigvis sker i løbet af blot ét år skyldes, at når planterne først har etableret sig, så vil de lange skudranker til at begynde med kunne udvikles, selvom vandet igen bliver mere uklart. Men på længere sigt vil grøden indstille sig på de ændrede lysforhold. Ad Hvis vandet i Gudenåen fremover forbliver så klart som i 2008, er det vurderingen, at den positive udvikling af grødemængden i 2008 kan være første fase i en udvikling, der kan føre til endnu tættere og mere udbredt grøde i profilet. Med den klarhed, som åens vand havde i 2008, vil grøden lysmæssigt kunne vokse på hovedparten af bunden, men dermed ikke være sagt, at den rent faktisk kommer til at gøre det. 20/25

21 Den aktuelt grødefri strømrende er præget af en relativt høj vandhastighed, og planter med lange, rankeformede skud vil derfor ikke have samme mulighed for at vokse midt i profilet, som de har langs bredderne, idet de ude i strømrenden er udsat for et stort træk fra det strømmende vand. Og hvis planterne endelig danner bevoksninger ude i strømrenden, så vil de sandsynligvis ikke kunne danne samme højtvoksende bevoksninger som langs bredderne. En øgning af grødemængde i strømrenden forventes især at ville ske med udgangspunkt i de eksisterende grødebræmmer langs bredderne. Hastigheden hvormed spredningen sker, vil formodentlig være relativt langsom, idet den vil skulle ske gennem jordstænglernes vækst ud på bunden i strømrenden. Og denne form for spredning er erfaringsmæssigt relativt langsom. Der er dog også mulighed for, at drivende skud vil kunne opfanges af sten o.l. ude i strømrenden og der danne nye bevoksninger. Men sådanne planter vil have vanskeligt ved at finde rodfæste, og der må formodes, at denne mekanisme kun i begrænset omfang vil bidrage til at øge grødemængden i profilet. Når man skal forsøge at vurdere den fremtidige grødeudvikling er det i sagens natur vigtigt at være opmærksom på den mulige positive udvikling af grødemængden, men det er også vigtigt at være opmærksom på den mulige negative udvikling. Mens den positive udvikling primært er lysbetinget, vil den negative udvikling især være knyttet til strømmens træk i planterne og erosion af bevoksningerne. Planter, der i sommerperioden er vokset op i klart vand og rolige strømforhold ude i strømrenden vil være særligt udsatte for strømmens træk, når vandføringen øges om efteråret, og vandhastigheden i strømrenden stiger, hvilket kan føre til bortslidning af planter og skud. Samlet set vurderes grødens betydning for vandføringsevnen på nuværende tidspunkt at være aftagende i takt med at planterne henfalder naturligt, og i takt med at den samlede grødemængde aftager som følge heraf. Hvis vandet i de kommende år bliver lige så klart som i 2008, må der forventes en yderligere udvikling af grødemængden, men man har ikke nok viden og erfaring til at kunne forudse detaljerne i denne udvikling, idet den ikke alene er et spørgsmål om lysindfaldet, men også om strømmens betydning. Og netop sidstnævnte er formodentlig så stor, at selvom lysforholdene muliggør forekomst af grøde på de meste af vandløbets bund, så vil strømmen formodentlig virke stærkt begrænsende på grødens spredning og mængdemæssige udvikling. Selvom vandet bliver klart nok til at tillade forekomst ude i strømrenden, er der næppe grund til at forvente en meget hurtig tilgroning af denne med grøde Overvågning af grødens udvikling og effekterne på vandføringsevnen Grøden i vandløb beskrives og overvåges traditionelt ved brug af parametre som artssammensætning, arternes individuelle hyppighed/dækningsgrad og arternes samlede dækningsgrad samt i mere avancerede tilfælde også parametrene biomasse og rumlig fordeling. Denne fremgangsmåde er velegnet til håndtering af grøden som biologisk kvalitetselement, men den er ikke særlig velegnet til håndtering af grøden i relation til vandhastighed og vandføringsevne samt i relation til grødeskæring. 21/25

22 Til det formål er et detaljeret hastighedsprofil langt mere velegnet, jf. afsnit Et sådant hastighedsprofil vil på samme tid give et billede af grødens udbredelse i vandløbsprofilet og et billede af de resulterende vandhastigheder, og måledata vil på samme tid kunne anvendes til at beskrive udviklingen af grøden og dennes indflydelse på vandhastigheden i profilet og til at beregne vandføring og vandføringsevne. Man får ved brug af denne metode en direkte kobling mellem grøden og vandføringsevnen, og man får et billede af, hvor i profilet grøden står. Man vil i tillæg hertil kunne benytte data til objektiv formidling af tilstanden og udviklingen til borgerne, og administrativt vil man kunne benytte data til at bedømme vandløbets tilstand i relation til grødeskæring og grødeskæringsbehov. Hvis man ønsker det, kan denne fremgangsmåde suppleres med beskrivelser af grødens sammensætning, hvilket giver information om, hvilke arter, der er til stede og bidrager til hastighedsprofilet. Vigtigst af alt er dog, at metoden giver mulighed for at påvise igangværende udviklingstendenser og på den baggrund forudse de afvandingsmæssige konsekvenser af eventuelle fremtidige afstrømningshændelser. Det giver mulighed for etablering af et varslingssystem, ved hjælp af hvilket man kan forbedre grundlaget om iværksættelse af grødeskæring ganske betydeligt. Hvis overvågningen eksempelvis viser en grødeudvikling, der er problemfri ved normal vandføring, men problemvoldende ved høje vandføringer, kan man på baggrund af overvågningen træffe beslutninger om iværksættelse af grødeskæring, endnu inden problemerne er opstået. Hvilket vil være af stor værdi i relation til oversvømmelse af bymæssige arealer. På denne baggrund anbefales det at indføre overvågning af grødens tilstand og udvikling ved hjælp af Stream Pro. Metoden gør det muligt at måle adskillige profiler i løbet af blot én arbejdsdag, og hvis man udlægger profilerne med fokus på de aktuelt eller forventeligt mest grøderige strækninger, vil man med en begrænset indsats få oplysninger, som det med andre metoder er langt mere ressourcekrævende at indsamle. Den angivne overvågning foreslås ligeledes udbygget med etablering af 2 online hydrometriske målestationer placeret ved Bjerringbro samt omkring Langå. Disse 2 stationer vil muliggøre direkte overvågning af vandstanden på Internettet, ligesom de vil være et godt supplement til det allerede etablerede stationsnet (Resen Bro, Tvilum Bro og Ulstrup). 22/25

23 4 Konklusioner På baggrund af de foreliggende data samt gennemført observationer, beregninger og vurderinger kan der opstilles følgende konklusioner om vandstanden i Gudenåen på strækningen mellem Silkeborg og Randers i sommeren 2008: Der har i sommeren 2008 været tale om forhøjede vandstande i Gudenåen på hele strækningen fra Silkeborg til Ulstrup og måske helt frem til Randers. De forhøjede vandstande skyldes en væsentligt større grødevækst i forhold til de foregående år. Grødevæksten er med stor sandsynlighed genereret af en bedre lystilgang. Nedbøren har ikke været den primære årsag til de forhøjede vandstande, idet nedbøren i maj - juli har været væsentligt lavere end normalt (50 %). I august faldt der dog betydelige nedbørmængder, men dette har ikke været eneste årsag til de forhøjede vandstande, idet vandstanden allerede steg først i juli og har frem til udgangen af august holdt sig på et højt relativt stabilt niveau. Det er ikke ændringer i vandløbets profiludvikling, som er årsag til de forhøjede vandstande i De gennemførte vandspejlsberegninger viser, at den øgede grødemængde har medført en højere vandstand på i størrelsesordenen cm på strækningen opstrøms Tange Sø og ca. 15 cm på strækningen nedstrøms søen. Specielt for den nedstrøms strækning er der oplysninger om, at vandstanden faktisk har været væsentligt mere forhøjet, ind til ca. 0,5 m højere end sommervandstanden i de foregående år. Beregninger af styrevandstanden på stationerne ved Ulstrup og ved Tvilum Bro viser, at grøden aktuelt er under henfald, hvorfor vandløbets ruhed vil mindskes i de kommende uger og måneder, og risikoen for oversvømmelser vil derfor mindskes tilsvarende. Undersøgelserne tyder på, at udviklingen med højere vandstande som følge af grødens mængde og vækst begyndte i det små allerede tidligt efter, at grødeskæringen blev indstillet. Herefter har grøden langsomt men stabilt udviklet sig, og den har i 2008 nået et niveau, der har medført betydeligt højere vandstande end i 2000 (op til ca. 0,5 m). Selvom vandstanden var høj på de 2 besigtigelsesdage (d. 8. og 10. september 2008), viser beregninger, at der er plads til ca. en fordobling af vandføringen, inden der sker meget skadevoldende oversvømmelser i Bjerringbro. De indtræffer først ved vandføringer, der er lidt større end sommer 10-års maksimum vandføringer, svarende til ca l/sek. Det blev ved gennemsejlingen af strækningen fra Bjerringbro til Randers den 8. september konstateret, at der stort set overalt var en grødefri strømrende af mindst 10 meters bredde. Det konkluderes derfor, at grødeskæring inden for rammerne af regulativets 10 meter brede strømrende ikke vil kunne skabe nævneværdige forbedringer af vandføringsevnen. Hertil kommer, at grødemængden allerede er i aftagen som følge af det naturlige, sæsonbetingede henfald. Tilstedeværelsen af en gennemgående, næsten grødefri strømrende af mindst 10 meters bredde udelukker ikke, at der omkring strømrenden kan være udviklet en tættere grøde end tidligere, og at det er forkla- 23/25

24 ringen på den forhøjede vandstand i åen. Der findes imidlertid ingen direkte målinger til dokumentation af, om grødemængden i åen faktisk er større end tidligere. Den muligvis større grødemængde i 2008 er utvivlsomt et resultat af sommerens usædvanligt klare vand i åen. Hvorvidt sommerens grødeudvikling er en engangsforeteelse, afhænger derfor af, om åens vand forbliver klart i de kommende år. Gør det ikke det, vil grødemængden med al sandsynlighed falde tilbage igen. Forbliver åens vand klart som i 2008, er der lysmæssigt grundlag for, at grøden kan gro til større dybde end hidtil, men det betyder ikke nødvendigvis, at grøden vokser meget længere ud i profilet end i Det skyldes, at strømmen i den centrale, dybeste del af profilet virker begrænsende på både grødens spredning og vækst, hvortil kommer, at grødens vækst trods klart vand vil være mest lysbegrænset i de dybeste dele af profilet. Det anbefales på baggrund af de aktuelle problemer med at dokumentere de mulige forandringer af grøden og dens indflydelse på vandføringsevnen, at der som led i det fremtidige tilsyn med åen indføres en kombineret overvågning af grødens og vandføringsevnens udvikling ved hjælp af Stream Pro. Ved hjælp af dette redskab kan man på objektiv vis få et kombineret billede af grødens udvikling og den resulterende vandføringsevne i en række udvalgte profiler. Og hvis man gennemfører flere målerunder i grødens vækstperiode, vil man kunne beskrive udviklingstendenserne og på den måde bedre kunne forudse en kritisk udvikling af vandføringsevnen i god tid, inden de afledte problemer opstår. Det foreslås ligeledes, at ovennævnte overvågning suppleres med etablering af 2 online hydrometriske målestationer placeret ved Bjerringbro og på strækningen omkring Langå. Sidstnævnte station kan måske med fordel placeres længere nedstrøms, man den kan i givet fald kun anvendes til registrering af vandstand og ikke vandføring, da den vil være stuvningspåvirket af vandstanden i Randers Havn. Der er ingen forhold i denne undersøgelse, der taler for, at der er behov for grødeskæring i 2008 på strækningerne op- eller nedstrøms Tange Sø set i forhold til, at den i regulativet vejledende strømrendebredde på henholdsvis 7 og 10 m stort set overalt er til stede. 24/25

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

VIBORG KOMMUNE UDREDNING AF VANDSTANDSFORHOLDENE I GUDENÅEN VED BJERRINGBRO. Rekvirent

VIBORG KOMMUNE UDREDNING AF VANDSTANDSFORHOLDENE I GUDENÅEN VED BJERRINGBRO. Rekvirent VIBORG KOMMUNE UDREDNING AF VANDSTANDSFORHOLDENE I GUDENÅEN VED BJERRINGBRO Rekvirent Viborg Kommune att. Rolf Christiansen Prinsens Allé 5 8800 Viborg 87 87 55 55 21 25 47 86 roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Kontrolopmåling af strækninger

Kontrolopmåling af strækninger Silkeborg Kommune Notat nr. 2016-5 Kontrolopmåling af strækninger i Gudenåen med formodet forekomst af sandaflejringer. Betydning for vandføringsevnen Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø for grødesæson 2011. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 30. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende... Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr.

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr. Q - Holm Consult Fynsgade 4 8600 Silkeborg SE Nr. 10 47 53 41 Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø Silkeborg Langsø Vurdering af muligheder for højvandsreduktion Oktober 2002 Rekvirent Århus Amt Natur

Læs mere

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø NOTAT Projekt 3621300141 / 3691400164 Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Gyrstinge Sø HOFOR Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk 1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO

RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF VEGETATIONEN OG VURDERING AF GRØDETIL- STANDEN I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM NØRREÅ OG RANDERS BRO Rekvirent Randers Kommune att. Hanne Wind-Larsen Natur og Miljø Laksetorvet

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011

Høringssvar. Forslag til Vandplan. Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Vandløbslauget GST. 6. april 2011 Vandløbslauget GST 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

Klimatilpasning af vandløb

Klimatilpasning af vandløb T E K N I K O G M I L J Ø B y g O G M I L J Ø Afdeling: Byg og Miljø Dato: 16.10.2013 Klimatilpasning af vandløb Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J. Klimaforandringernes betydning for afvandingstilstand

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Vandstandsrådata: Målestationen er etableret d , hvorefter dataopsamlingen har fungeret uden problemer.

Vandstandsrådata: Målestationen er etableret d , hvorefter dataopsamlingen har fungeret uden problemer. Maribo Kommune og Guldborgsund Kommune Målestationer 2009 NOTAT Til Preben Hansen, Lolland Kommune og Martin Olsen, Guldborgsund Kommune Fra Lars Mølgaard Sag 36708142 Dato 8. marts 2010 Projektleder LMG

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø.

Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Natur- og Miljøklagenævnet Kongensbro den 03. juli 2011 Rentemestervej 8 1360 København Klagesag Vandløbslauget GST klager over Silkeborg Kommunes vedligeholdelse af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange

Læs mere

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne.

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Indledning: For alle offentlige vandløb skal der foreligge

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016

NOTAT. Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne 2016 Side 1/6 NOTAT Flemming Kofoed Teknik og Miljø Til: Sagsnr.: Sagen 06.02.40 G01 2-16 Vedr.: Storå gennem Holstebro; vandføringsevnen i 2016. Dato: 31-05-2016 Storå gennem Holstebro, forbedret vandføringsevne

Læs mere

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000

Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Regulativ for Gudenåen Silkeborg - Randers 2000 Viborg Amtsvandløb nr.: 105 i Viborg amt 78 i Århus amt O 10 km 20 Indholdsfortegnelse side Forord 4 1. Grundlag

Læs mere

Vandløbsopmåling 2014

Vandløbsopmåling 2014 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2014 KONTROLRAPPORT FOR MAGLEMOSRENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle Myssen Natur og Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Vandløbsopmåling 2015

Vandløbsopmåling 2015 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2015 KONTROLRAPPORT MAGLEMOSERENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle P. Myssen Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve

Kontrolrapport Greve Kommune KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN. Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen Greve Greve Kommune Kontrolrapport 2016 KONTROLRAPPORT FOR MØLLEBÆKKEN Rekvirent Rådgiver Greve Kommune Att. Michael Tranekjær Jensen Center for Teknik og Miljø Rådhusholmen 10 2670 Greve Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10 BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher

Læs mere

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Revision 01 Dato 22-10-2015 Udarbejdet af Michael Dalby Kristiansen Kontrolleret af Mads

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18 Kortlægning af afvandingsforhold Notat Bilag: Tegning 01: Afvandingsforhold, vintermiddel Tegning 02: Afvandingsforhold, sommermiddel, før-grødeskæringssituation Tegning 03: Afvandingsforhold, sommermiddel,

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B.

: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B. Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 483511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Lyngbækken 28.

Læs mere

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Reguleringsprojekt Ændring af grødeskæringsmetode, justering af Manningtal, etablering af sandfang samt sænkning af regulativmæssig bundkote

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Redegørelse. for. Regulativ for. Donnerbæk. Brønderslev Kommune

Redegørelse. for. Regulativ for. Donnerbæk. Brønderslev Kommune Bilag 1 Redegørelse for Regulativ for Donnerbæk Brønderslev Kommune 2016 1/12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Rets- og plangrundlag... 4 2.1 Vandområdeplan... 4 2.2 Brønderslev Kommuneplan... 4

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Kristian Vestergaard, KVMF 1

Kristian Vestergaard, KVMF 1 Disposition: Regulativet Klassifikation af vandløb Vandløbsregulativets indhold Notat om vandløbsregulativer Metoder til fastlæggelse af vandløbets dimensioner Geometrisk skikkelse Arealkote/Dynamisk skikkelse

Læs mere

Nordfyns Kommune. Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til afvandingstilstand og miljøkvalitet

Nordfyns Kommune. Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til afvandingstilstand og miljøkvalitet Nordfyns Kommune Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til NORDFYNS KOMMUNE VURDERING AF GRØDE OG GRØDESKÆRING I HORSEBÆK I RE- LATION TIL AFVANDINGSTILSTAND OG MILJØKVALITET Rekvirent

Læs mere

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften By & Miljø - Miljøafdelingen Regulativ for kommunevandløb nr. 4.43 August 2003 Råkildegrøften FORORD Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om - vandløbets fysiske

Læs mere

Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT. Grønholt Å. Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT. Grønholt Å. Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fredensborg Kommune Grønholt Å NOTAT Til Fredensborg Kommune Natur & Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Fra Inger Klint Jensen og Michael Juul Lønborg Sag 3690900033 Dato 28. august 2009 Projektleder Christine

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/6225 Land og Miljø Sagsbehandler: Jimmi Spur Olsen Dir. 55 36 24 96 jso@vordingborg.dk Reguleringsprojekt

Læs mere

REGULATIV. Rejsby Åsystem

REGULATIV. Rejsby Åsystem OKTOBER 1997 11 REGULATIV FOR Rejsby Åsystem I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3900 omfattende Tilløb til Vadehavet Afstrømningsområde 3908 3909 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe, tlf. 79

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016 Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser

Læs mere

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

AFSTRØMNINGSMÅLINGER 2011

AFSTRØMNINGSMÅLINGER 2011 AFSTRØMNINGSMÅLINGER 211 Dette notat præsenterer hydrometriske data fra 3 vandføringsstationer i Norddjurs Kommune og 2 i Syddjurs Kommune. Desuden præsenteres data fra 2 Miljøcenter-stationer placeret

Læs mere