BRANDVÆSEN. Voldsom eksplosion. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 9 november 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Voldsom eksplosion Tidligere CF-garager i Store Andst i Store Andst blev den 8. oktober lagt i ruiner af eksploderende, illegalt fyrværkeri Side 20-23

2 BRANDVÆSEN NR. 9 november ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2011 er 21. november Indhold Leder: Erfarne brandmænd gør en forskel som nødbehandlere Af Sven Urban Hansen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Henrik Nilsson, fra Odder til Ringsted... side 4 Nyt om navne... side 4 Søren Brydholm, vicebrandchefen takker af... side 5 FKB: Nu skal plan blive til handling... side 6 Fejl på CO 2 -slukkere i Norge... side 7 Nødbehandler: Region Sjælland: Det går over al forventning... side 8 Klædt på til at gøre en forskel... side 9 Forebyggelsesstafet: Der er mange penge at hente i en grundig risikostyring Af Peter Dræbye... side 10 Næste gang Fredericia... side 11 Evaluering: Fokus på en lossepladsbrand... side 12 Gråzonen ligger mellem en lille og en stor hændelse... side 13 Dobbelt op med brandbart affald... side 16 Lossepladsbrand i Frederikshavn: - Måske havde det været bedre at lade det brænde? Af Ib Steen Nielsen... side timers indsats... side 18 Alternativ metode 1 og 2... side 19 Eksplosion: Hemmeligt krudtlager eksploderede... side 20 2 dræbt ved eksplosion... side 20 Når som helst hvor som helst... side frivillige har ansvaret for forplejning... side 23 Bevidst valg af skadestedssæt... side 23 Det skal du være opmærksom på ved scenefyrværkeri... side 24 Københavns Brandvæsen: Ekstra bevilling på 27 mio. kr... side 26 Video mellem stationer... side 26 To ønsker til politikerne... side 27 Nyt analyseværktøj vil sammensætte udrykninger... side 28 Gensidig styrkelse... side 28 Alle skal kunne forebygge... side 29 SINE: København er kommet på SINE... side 30 Succes for brandsyn side 31 Kraftig sort røg fra brændende legeplads Af Jan L. Bærtelsen... side 32 Gummiunderlag... side 32 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Erfarne brandmænd gør en forskel som nødbehandlere Leder Ny ordning i Region Sjælland har allerede vist sit værd, selv om forsøgsordningen nedgøres af Dansk Sygeplejeråd Som omtalt i BRANDVÆSEN fra september i år har Region Sjælland som den første region i Danmark valgt aktivt at inddrage de kommunale redningsberedskaber i den præhospitale indsats. Region Sjælland ønsker at tilbyde borgere, som udsættes for akut sygdom eller tilskadekomst, hurtig og relevant hjælp straks efter, at der er ringet For at kunne leve op til denne målsætning har Region Sjælland søgt om puljemidler til målrettede løsninger på det præhospitale område, hvor kommunale nødbehandlere skal ses i sammenhæng med den øvrige præhospitale indsats, som koordineres og aktiveres via regionens AMK vagtcentral. Målet er at leve op til ønsket i kvalitetsreformen fra 2007 om, at relevant akuthjælp i 95 % af tilfældene skal være fremme hos borgeren indenfor 15 minutter. Otte kommuner i regionen er blevet udpeget til at indgå i forsøgsordningen, som løber til udgan-gen af Kvalificeret indsats Jeg syntes, det er et overordentligt spændende projekt, som efter lidt turbulens i opstartfasen nu er kommet rigtigt godt i gang. I de otte kommuner har erfarne brandmænd, der er vant til at komme på skadesteder, fået en 24 timers supplerende uddannelse, som gør dem i stand til at påbegynde en kvalificeret og ikke mindst livreddende førstehjælp, indtil den nærmeste ambulance kommer tilstede. Projektet blev igangsat den 1. oktober, og allerede efter en måned er der evidens for, at de kommunale nødbehandlere har været med til at redde liv. Sygeplejerådet skyder forbi Stor er derfor min forbavselse over, at en repræsentant fra Dansk Sygeplejeråd i et stort opsat læserbrev i Sjællandske Medier under overskriften Ringere akuthjælp i Region Sjælland igen nærmest nedgør den indsats, borgerne kan forvente fra vores Nødbehandlere. I artiklen fremhæves det, at deltidsbrandfolk og frivillige fra beredskabet, der har gennemgået regionens nødbehandleruddannelse på 24 timer, ikke giver mange kompetencer Det er da korrekt, at en erfaren brandmands supplerende uddannelse på 24 timer, kompetence-mæssigt er et godt stykke fra en akutbil bemandet med en erfaren anæstesisygeplejerske, men når man politisk i regionen har besluttet, at man ikke ønsker at benytte anæstesisygeplejersker i det præhospitale beredskab, kan det vel ikke give en ringere akuthjælp at etablere den forsøgsordning, som nu er igangsat. God udnyttelse af ressourcer Det er efter min mening også meget relevant, at vi i disse for vort land så svære økonomiske ti-der prøver at udnytte de ressourcer, som er til rådighed, bedst muligt. Hvis det i situationen giver den bedste samfundsmæssige værdi: at sygeplejerskerne har deres virke på hospitalerne at ambulancer og akutbiler bemandes med erfarne reddere med behandlerog paramediciner-kompetencer og at der som et supplement til disse, i områder hvor ambulancen kan være længe undervejs, oprettes et antal nødbehandlerenheder, der bemandes med specialuddannede deltidsbrandmænd... så er det vel den vej, vi skal følge. Vi skylder i hvert fald, at projektet ikke bliver skudt ned, inden det for alvor er kommet i gang, og indsatsen bliver vel ikke ringere, når der ikke er nogen præhospitale enheder i Region Sjælland, der er bemandet med anæstesisygeplejersker. FKB følger projektet tæt, da det efter vores opfattelse er et spændende tiltag, som vi på sigt håber kan nyde fremme i de øvrige regioner i Danmark. Af Sven Urban Hansen bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Ringsted kommune navne Ringsted henter ny chef i Odder Henrik Nilsson bliver beredskabschef på Midtsjælland efter godt et år i Jylland Af Erik Weinreich Når nu familien gerne vil tilbage til Sjælland, passer stillingen som beredskabschef i Ringsted fint til Henrik Nilsson, der for halvandet år siden krydsede Storebælt den anden vej for en tilsvarende stilling i Odder. Han tiltræder sin nye stilling allerede den 1. december. Som noget af det første forventer han at skulle se på de organisatoriske udfordringer med behov for både flere end de nuværende 20 brandmænd og uddannelse af en eller to nye indsatsledere. Ellers forventer han ikke at skulle komme med store ændringer. Fra Odder er han vant til at referere til den tekniske direktør omkring den daglige drift og til borgmester og beredskabskommission i beredskabsmæssige og politiske spørgsmål, og det forventer han også at skulle i Ringsted. Claus Schmidt - ny seniorbrandspecialist i COWI Henrik Nilsson har som master i brandsikkerhed ved DTU en særlig viden om funktionsbaserede brandkrav, herunder miljø, kemi, forurening og forsikring. Og så betragter han det som en fordel at komme til en lidt større kommune med indbyggere mod Odders Inden han kom til Odder var Henrik Nilsson tre år på Falster og inden da fem år i Slagelse som brandinspektør og konstitueret beredskabschef frem til kommunesammenlægningen. Claus Schmidt, 50 år, tiltræder som seniorbrandspecialist i COWIs brandgruppe på 53 brandingeniører verden over. Han får både konkrete opgaver og skal udvikle COWIs brandrådgivning til det internationale marked. Claus kommer fra en stilling som brandinspektør og souschef i Københavns Brandvæsen. COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres. COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby, telf Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 4 BRANDVÆSEN

5 Vicebrandchefen takker af Søren Brydholm har sat flere tydelige fingeraftryk på Københavns Brandvæsen, senest et ungdomsbrandkorps med et tydeligt, socialt islæt Af Erik Weinreich Fra en hverdag ofte i orkanens øje er Københavns mangeårige vicebrandchef Søren Vincent Brydholm fratrådt sin stilling. Vemodigt, men også med en vis glæde over udviklingen i hovedstadens brandvæsen gennem 29 år. Ikke mindst er han glad for de samarbejder, som han har været med til at etablere, og hvor personer har inspireret hinanden til handling og positive resultater. Her bør især nævnes Beredskabsforum Storkøbenhavn, som han var drivkraften bag, og som han som formand gav en central placering i samarbejdet mellem de kommuner, der hører under alarmcentralen for Storkøbenhavn. Pædagogiske principper Det seneste projekt er ungdomsbrandkorpset, som blandt andet har fået sin form i et tæt samarbejde bl.a. med Søren Brydholm, 55 år, har været med i et utal af arbejdsgrupper inden for beredskab og sikkerhed, bl.a. om lufthavnen, Metroen og evaluering af Seestkatastrofen. Han har siddet i Frivilligkontaktudvalget under Forsvarsministeriet, og også i forhold til indførelse af SINE er hans erfaringer blevet værdsat i flere ministerielle udvalg. FOA, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Danmarks Pædagogiske Universitet som evaluerer processen, så projektet kan blive til inspiration for andre. Lige som ungdomsbrandkorpset i Greve har det københavnske ungdomsbrandkorps et meget socialt fokus, skabt som modtræk til chikaner fra unge mennesker. Nu skal de unge virke som ambassadører for en bedre forståelse, og det ser ud til at ville lykkes, mener Søren Brydholm: - Ikke alt kan måles, men man kan se, hvordan de unge forandrer sig, mens de er i ungdomsbrandkorpset. Samtidig er de med til at inspirere de voksne. Det hele er bygget op med en massiv mentorordning på brandstationen, og det har givet en fantastisk synergi, som også skal ses i en større sammenhæng med at håndtere udsatte unge. Mere fokus på effektivitet Størrelse forpligter, og alene derfor skal Københavns Brandvæsen være foregangsbrandvæsen for hele landet. Det ville være fattigt, hvis vi ikke forstod, at her har vi et nationalt ansvar, mener Søren Brydholm, der oprindelig er uddannet bygningsingeniør. I Københavns Brandvæsen kørte han i ti år som indsatsleder, inden han i 1992 blev chef for udrykningsafdelingen og i 1996 vicebrandchef. Som sådan har han været med i flere større organisationsændringer med stigende fokus på styring, kvalitet, effektmåling og indtægtsdækket virksomhed. Søren Brydholm var ligeledes med til i samarbejde med BAR at sætte fokus på sikkerhed ved røgdykning samt senere med Falck at se på forflytningsmetoder ved ambulancearbejde og sygetransport, lige som han var medinitiativtager til et mødeforum for skånske og østdanske redningsberedskaber. Husk de unge Også i FKB har Søren Brydholm været aktiv, bl.a. som næstformand i Kreds 5 Hovedstaden. I den forbindelse efterlyser han en juniorpolitik i foreningen: Måske skal FKB se lidt mere på, hvad yngre beredskabsfolk omkring de 30 år ønsker. Seniorerne skal nok være der, siger han. navne skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 BRANDVÆSEN 5

6 fkb Nu skal plan blive til handling FKB holder workshop i december for at forankre foreningens strategi- og handlingsplan Af Erik Weinreich FKBs generalforsamlingen i august godkendte foreningens nye strategi- og handlingsplan, og på en workshop i Nyborg den 8. december skal der sættes handling bag ordene. Det vil sige, at der skal laves en prioritering og en tidsplan for hver aktivitet, lige som der skal sættes navne på hvem, der er ansvarlig for, at de enkelte dele gennemføres. Det bliver således op til workshoppens deltagere at beslutte, om ansvaret skal ligge hos fagområderne, kredsene, kredsformændene, bestyrelsen eller et helt femte sted. Blot bør det ikke være hos enkeltpersoner, mener Søren Ipsen, der er bestyrelsens sekretær. Han forventer, at tidsplanen i hvert fald vil indeholde en afrapportering for hvert område i løbet af Ud over bestyrelsen deltager hver kreds i workshoppen med formand, næstformand samt yderligere to repræsentanter, og for at sikre, at hver kreds sender fire repræsentanter, skal kredsene være parate med stedfortrædere, der kan træde til ved forfald. 6 BRANDVÆSEN

7 Advarslen mod de fire CO 2 slukkere gælder alene aluminiumsudgaver, der ikke er solgt i Danmark. Slukkere med ståltank som denne er der ingen problemer med. Fejl på CO 2 -slukkere i Norge FKB Modeller med mulig fejl på ventiler er efter al sandsynlighed ikke solgt i Danmark Af Erik Weinreich LINK Midt i oktober lød alarmklokkerne i Oslo, hvor flere skoler blev evakueret, fordi DSB (Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap) udsendte en advarsel mod CO 2 -slukkere, der i værste fald kunne eksplodere. Langt de fleste ildslukkere solgt i Norge er købt af skoler og andre institutioner, hvorfor advarslen især rettede sig mod disse Advarslen forplantede sig lynhurtigt til Danmark, hvor FKB var med til at udrede, at der efter al sandsynlighed ikke er nogen af de pågældende ildslukkere i Danmark. Advarslen, der oprindelig kom fra den tyske producent, Feuerlöschgeräte Neuruppin Vertriebs GmbH, gik på en mulig fejl i ventilen på ildslukkere solgt i hele Europa, heraf godt i Norge men ingen i Danmark. I værste fald kan ventilen revne og skydes ud med et stort tryk, så der er risiko for personskade. Langt de fleste ildslukkere solgt i Norge er købt af skoler og andre institutioner, hvorfor advarslen især rettede sig mod disse. Skolerne blev efterfølgende gennemgået, og rum med ildslukkere blev låst af, indtil ildslukkerne kunne kontrolleres og evt. udskiftes. Der er tale om 2 kg og 5 kg CO 2 slukkere og i Norge solgt under modelbetegnelserne Skuteng, type KS2BG og KS5BG, samt Housegard, type CO2GA og CO5GA. Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi 18% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. *Det koster alm. sms-takst GF Brand, Redning og Vagt Tlf BRANDVÆSEN 7

8 - Det går over al forventning Brandmænd som nødbehandlere tegner til en succes for Region Sjælland Af Erik Weinreich Region Sjællands otte nødbehandlerbiler, der er bemandet med deltidsbrandmænd, har fået en fantastisk start, og selv om det endnu er for tidligt til bare en foreløbig evaluering af ordningen, tøver Benny Jørgensen, der er præhospital driftschef i regionen, ikke med at kalde ordningen en succes: - Det er gået over al forventning, og vi er meget glade for de nye ressourcer, som vores AMK vagtcentral hurtigt har lært at bruge. - Nødbehandlerbilerne holder i strategiske områder af regionen, hvor der er overvejende sandsynlighed for, at en ambulance vil være længe om at nå frem, og som også valgt ud fra hvor mange mennesker, der bor. - Således er Sorø den største by i regionen uden en en ambulancestation, og det har givet nødbehandlerne i Sorø en alarm næsten hver eneste dag både til ulykker og sygdom. Også nødbehandlerne i Rødby og Jyllinge er meget ude at køre. - Alle kørsler disponeres af vagtcentralen ud fra, at nødbehandleren skal kunne være fremme mindst fem minutter før primærambulancen, og det ser ud til at være en ret god indikator. Nødbehandlerne når både at give førstehjælp, at skabe ro og overblik og at give en tilbagemelding til vagtcentralen, så vi her kan se, om det er de rigtige ressourcer, der er afsendt. - Her i den første måned har nødbehandlerne allerede nået at bruge hjertestarter på en patient og at yde førstehjælp til et barn, der var bevidstløs af feberkrampe, fortæller Benny Jørgensen. 15 minutter Region Sjælland vil foretage en foreløbig evaluering af nødbehandlere efter tre måneder og senere i 2012 se nærmere på hele konceptet sammen med en evaluering af den øvrige, præhospitale indsats, og meget tyder på, at regionen vil være meget tæt på at nå målet i kvalitetsreformen fra 2007, der går på, at 95 % af akuthjælpen bør være fremme inden for 15 minutter, mener Benny Jørgensen. 8 BRANDVÆSEN

9 Når Søren Hückelkamp sætter sig ind i den gulgrønne bil, er han først og fremmest nødbehandler, og sådan opfatter patienterne ham også. Når ambulancen efterfølgende er kørt, bliver han ofte nogle få minutter og taler med de pårørende, der er glade for at kunne få svar på de spørgsmål, som de ikke nåede at stille redderne. Klædt på til at gøre en forskel Uddannelsen som nødbehandler giver en god baggrund for de mangeartede opgaver Af Erik Weinreich - Jeg føler mig rigtig godt klædt på til opgaven med både min uddannelse som nødbehandler og det udstyr, jeg har med, og uanset om jeg når frem til en patient to eller 12 minutter før ambulancen, når jeg at gøre en forskel. Holdleder Søren Hückelkamp fra Sorø Brandvæsen er en af de nye nødbehandlere, der i ordningens første måned er kaldt ud til rigtig meget. Ni udrykninger til alt fra hjertestop til en 11 dage gammel baby med vejrtrækningsproblemer, og alle steder føler han, at han har været med at gøre en forskel. Typisk er han kaldt ud til akutte skader eller sygdomstilfælde, der har udviklet sig hurtigere, end patienten eller pårørende har kunnet håndtere. - Det vigtigste er at skabe ro, tale med patienten, foretage en første undersøgelse og give den livsvigtige behandling, inden ambulancen kommer, hvis der er behov for det. Det kan være alt fra hjerte-lungeredning, ilt-behandling, behandling af synlige skader og ikke mindst forebyggelse ved mistanke om indre skader, idet vi er trænet i at genkende og behandle en lang række sygdomstilfælde. - Når ambulancen kommer, overtager redderne patienten, og de er utrolig glade for samarbejdet. Det fungerer rigtig godt. - I et enkelt tilfælde var jeg begyndt at give hjertemassage, og her kørte jeg med i ambulancen til skadestuen, så vi var to til at arbejde med patienten. Det fungerede rigtig godt, og redderen var glad for en ekstra hånd på turen. - Jeg oplever, at redderne møder os med tillid, og de er glade for det, vi når, inden de ankommer og overtager ansvaret, siger Søren Hückelkamp, hvis længste tur har været lidt over 20 km fra Sorø til Glumsø. Længere forventer han ikke at skulle køre. Han skal først og fremmest virke i lokalområdet i forhold til, hvor nærmeste ambulancer befinder sig, og så er det en fordel, at AMK-vagtcentralen, der sender ham ud, altid via bilens GPS ved præcis, hvor han befinder sig. BRANDVÆSEN 9

10 Der er mange penge at hente i en grundig risikostyring Aktiv sikring af Hvidovres bygninger kan tjenes hjem på få år. Derefter kan der spares en mio. kr. om året Af Peter Dræbye, viceberedskabschef i Hvidovre Forsikringspræmierne stiger, også selv om kommunen har en meget høj selvrisiko. Efter et par småbrande har Codan Forsikring varslet endog kraftige stigninger, såfremt kommunen ikke foretager sig noget aktivt på brandsikringsområdet. Det imødegår vi i Hvidovre med en grundig gennemgang af risici og sikring af kommunens bygninger, hvoraf mange er fra en tid uden krav om varslingsanlæg. I samarbejde med kommunens forsikringskoordinator og en forsikringsmægler fra Willis har beredskabsafdelingen lavet en plan, der tilmed på få år vil kunne nedbringe forsikringspræmierne væsentligt. Oplægget til direktion og borgmester går ud på at etablere fuldtdækkende ABA- og varslingsanlæg på FOREBYGGE SES STAFET Brand-, røg- og vandskaderne løb op i adskillige mio. kr., da Strandmarksskolen i Hvidovre blev hærget af en brand søndag formiddag den 30. august Skolen er bygget i 1934 og blev brugt af bl.a. sprogskolen og flere foreninger. Foto: Vestegnens Brandvæsen. 10 BRANDVÆSEN

11 Branden på Strandmarksskolen var formentlig påsat. Ilden var startet i et skur og havde bredt sig op gennem bygningen, hvor den havde godt fat, inden den blev opdaget. Foto: Vestegnens Brandvæsen kommunens ti skoler med tilhørende daginstitutioner og sportshaller m.v. Direktionen og borgmesteren fandt det interessant og afsatte midler til at starte, så vi kan få installeret de nævnte anlæg i løbet af et par år. Store forventninger Lige nu er Willis ved at lave udbudsmateriale, og de forventer at indkalde fem bydende parter blandt de større ABA-installatører. De foreløbige overslag, som baserer sig på friske udbudsrunder i andre kommuner, gør, at vi forventer at kunne tjene anlægsudgifterne ind i løbet af blot 4-5 år. Herefter vil der være en ren besparelse for kommunen på ca. 1 mio. kr. om året. Oven i dette er der ikke indberegnet, hvad en eventuel brand ville koste kommunen i driftstab, leje af nye lokaler osv. Anlæg med flere funktioner I praksis har beredskabet sammen med Willis gennemgået og vurderet skolerne rent brandmæssigt og foretaget en prioritering af installationerne samt placering af tilkørsel, brandcentral, nøgleboks og blitz. Alt sammen i tæt samarbejde med skolernes ledere, pedeller mv. Fra beredskabet kræver vi, at anlæggene bliver så teknisk gode som muligt og med krav om garanti mod blinde alarmer. Anlæggene vil også skulle styre og lukke for ventilationen i bygningerne samt for gas til fysiklokaler og meget andet. Alle gamle ABDL-anlæg og varslingsanlæg på skolerne bliver fjernet og integreret med nyt i de nye anlæg, så der spares på de nuværende serviceudgifter. Alarm går også til kommunens vagt Den årlige service og drift af anlæggene bliver en del af skolernes budget. Anlæggene bliver alarmoverført til 112-alarmcentralen, og selve alarmerne vil gå direkte til brandvæsenet samtidigt med, at kommunens døgnbemandede vagtkorps bliver informeret og kører frem som kontakt- og ressourceperson. Alt i alt bliver brandsikkerheden forbedret væsentligt, og det sikres samtidigt, at bygningen kan anvendes uden for skolens åbningstid af SFO og aftenskoler og med samme brandsikkerhedsniveau som i åbningstiden. Næste gang Fredericia FOREBYGGE SES STAFET Fra Hvidovre sendes forebyggelses-stafetten videre til beredskabsinspektør Anders Flindt Rasmussen i Fredericia, der i december-nummeret vil fortælle om kampagnen trapperummet. Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. BRANDVÆSEN 11

12 Evaluering Fokus på en lossepladsbrand Første rapport fra Institut for Beredskabsevaluering Af Erik Weinreich Brande på lossepladser hører nærmest til dagens uorden. Alene i 2007 var der mindst 45 af den slags brande i Danmark, og i blev der registreret ca. 25 større lossepladsbrande. Altså ikke noget hokus pokus ved en brand på en losseplads. Alligevel eller måske netop derfor har Institut for Beredskabsevaluering valgt en brand på Toelt Losseplads i Nordsjælland i oktober 2009 til sin første undersøgelse. Rapporten på et halvt hundrede sider er færdig og rummer en del konklusioner, som mange i beredskaberne vil nikke genkendende til, og som det kan være fornuftigt at få ud på tryk. Institut for Beredskabsevaluering blev etableret i foråret Opgaven lød på at evaluere større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb for dermed at formidle læring til beredskabet af sine erfaringer. Instituttets første evaluering gælder lossepladsbranden i Toelt i Foto: Claus Larsen. døgnvagt store skader store udfordringer BRANDVÆSEN

13 Gråzonen ligger mellem en lille og en stor hændelse Evalueringsinstituttet har analyseret indsatsen ved en lossepladsbrand i Nordsjælland: Det kniber med kommunikationen internt og udadtil, og Retningslinjer for indsatsledelse bør revideres Af Erik Weinreich Evaluering Branden på Toelt Losseplads blev slukket. Slukningsindsatsen foregik tilfredsstillende, og myndighederne tog hånd om borgernes sundhed på en tilfredsstillende måde. Så langt, så godt konkluderer Institut for Beredskabsevaluering i sin rapport, men rapporten rummer også en del løftede pegefingre og vigtige anbefalinger til de ansvarlige beredskaber om at sørge for en ordentlig kommunikation både indbyrdes og især udadtil, samt om løbende at vurdere, hvornår en mindre hændelse vokser til noget større og mere komplekst. Lige præcis her ligger nok den vigtigste anbefaling om en revision af Retningslinjer for indsatsledelse. Der mangler ganske enkelt principper for håndtering af gråzonehændelser, når en hændelse udvikler sig fra en mindre til en større og mere kompleks hændelse. Således konkluderer rapporten bl.a., at da branden ændrede karakter fra en mindre til en større og mere kompleks hændelse, blev der ikke taget initiativ til generelt at styrke ledelsesstrukturen, fx ved at anvende de fastlagte tværgående stabsstrukturer, der fremgår af Retningslinjer for indsatsledelse. Manglende koordination Rapporten nævner direkte, at de opgaver, som blev løst tilfredsstillende, var kendetegnet ved, at de umiddelbart kunne varetages af indsatsledelsen i indsatsområdet. Det gælder både SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER TIL DERES BEHOV BRANDKØRETØJER FRA ROSENBAUER ROSENBAUER og Beredskabsstyrelsen har indgået rammeaftale omkring indkøb af autosprøjter og vandtankvogne, som udover særligt gode priser på Rosenbauers kvalitetsprodukter, giver de kommunale beredskaber mulighed for at købe denne type køretøjer, uden at afholde licitation. Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _ins_brand_technik.indd :36:24 Uhr BRANDVÆSEN 13

14 Evaluering De opgaver, som gav problemer, havde det til fælles, at de krævede mere tværgående koordination og tværfagligt samarbejde. Man manglede det fælles overblik og en koordination af kommunikationen med borgere og medier Mens den grå røg bredte sig til gene for naboerne, udviklede branden på lossepladsen sig fra en mindre hændelse og ind i en ledelsesmæssig gråzone. Foto: Claus Larsen. i forhold til brandslukning og til borgernes sundhed. De opgaver, som gav problemer, havde det til fælles, at de krævede mere tværgående koordination og tværfagligt samarbejde. Man manglede det fælles overblik og en koordination af kommunikationen med borgere og medier. Den manglende tværgående koordination medførte, at myndighederne ikke i tide erkendte og reagerede på, at branden havde ændret karakter fra en mindre hændelse til en større og mere kompleks hændelse. Man burde således have oprettet en stab, der kunne håndtere en tværgående koordination og et tværfagligt samarbejde. Den skriftlige hukommelse I takt med, at en hændelse vokser, stiger også behovet for notater om observationer og beslutninger, og branden på lossepladsen var et godt eksempel på, at manglende notater forringede det fælles overblik. De enkelte beslutningstagere kunne sagtens overskue deres eget område, og de mundtlige aftaler fungerede også fint, så længe hændelsen stadig var lille. Rapporten nævner derimod, at myndighederne havde svært ved at fastholde 14 BRANDVÆSEN

15 Branden på Toelt Losseplads var mere generende end farlig, men evalueringen viser, at det haltede lidt med at videregive netop denne oplysning til offentligheden. Evaluering et fælles, samlet overblik, fordi væsentlige dele af informationerne alene blev udvekslet mundtligt, mens andet var interne dokumenter, som ikke blev udvekslet mellem myndighederne. Medier og borgere blev glemt Rapporten nævner også, at man manglede forudsætninger og forståelse for en effektiv kommunikation, herunder generelle retningslinjer. Særligt savnedes en fælles forståelse for hvilke opgaver, der skulle løses i kommunikationen med borgere og medier. Det er således ikke nok at vurdere røgens farlighed. Vurderingen skal også ud til borgerne, og opgaven med at overvåge medierne, vurdere borgeres informationsbehov og reagere på fejloplysninger eller kritik af myndighedernes håndtering af branden var for løst koordineret. Således påpeger instituttet, at Retningslinjer for indsatsledelse kun i meget begrænset omfang beskriver forhold vedrørende kommunikation med borgere og medier #EKSTRÖM Udlejning af køretøjer til beredskaberne. 24 timer service, vi levere på ønsket sted med et fuldt fuktionsdygtigt køretøj overalt i Danmark indenfor 4 timer. Ring for uforpligtende tilbud eller se vores hjemmeside Tlf: BRANDVÆSEN 15

16 Evaluering Dobbelt op med brandbart affald Regler for lossepladser, regler for miljøgodkendelse og krav til brandforebyggelse. Hvem har overblik og sikrer, at reglerne overholdes? Af Erik Weinreich Branden på Toelt Losseplads begyndte som en almindelig, ukompliceret brand på en losseplads den 17. oktober 2009, og de første par dage forventede Nordsjællands Brandvæsen, at den hurtigt ville være slukket. Men så let gik det ikke. Kommunen spiller en central rolle i forhold til både de miljømæssige godkendelser og de brandtekniske godkendelser af lossepladser Efter et par dage tog branden til, ekstra mandskab blev indkaldt med gravemaskiner og flere slukningskøretøjer. Miljøcenter Roskilde, Kemisk Beredskab, embedslægen, Beredskabsstyrelsen og flere andre blev lidt efter lidt inddraget samtidig med, at røgen fra lossepladsen gav anledning til presseomtale og opringninger fra bekymrede naboer. Fire dage inde i forløbet blev naboer med de største røggener tilbudt midlertidig genhusning, og på femtedagen samledes den operative stab for Nordsjællands Brandvæsen med politi, Kemisk Beredskab og embedslægen. Senere kom også Danmarks Miljøundersøgelser og Beredskabsstyrelsen med til stabsmøderne. Den 25. oktober var branden i realiteten slukket, selv om efterslukningen fortsatte endnu et par dage. Regler ikke overholdt Så meget for indsatsen, men hvorfor tog det så lang tid? Svaret ligger bl.a. i overtrædelse og/eller ukendskab til regler for deponering på lossepladser. Bl.a. kræver det en særlig brandteknisk godkendelse, inden en losseplads med over kubikmeter affald tages i brug. Det var ikke sket her, og brandvæsnet var derfor ikke bekendt med oplagets størrelse. Ligeledes blev regler for oplagets højde, sektionering og kompaktering ikke overholdt. Miljøgodkendelsen af lossepladsen tillader højst tons forbrændingsegnet affald i en maksimal højde på seks meter. I realiteten lå der tons, da branden brød ud. Og selv om reglerne for lossepladser havde været overholdt, er der stadig plads til forbedringer. Således stilles krav til brandforebyggelse i forbindelse med miljøgodkendelse af en losseplads alene ud fra et lokalt skøn og ikke på baggrund af en dokumenteret god praksis, nævner Evalueringsinstituttet i sin rapport. Instituttet savner også konkrete tiltag for at nedbringe risikoen for at brande opstår og breder sig. På Toelt Losseplads var brandforebyggelsen primært rettet mod at lette slukningsindsatsen med etablering af branddam og jordlager. Kommunen har en central rolle I det brede perspektiv konkluderer rapporten bl.a., at nogle kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at vilkårene for og kravene til brandforebyggelse er koordinerede mellem miljøafdelingen og redningsberedskabet. Det betyder, at det i sidste ende vil være op til ejeren af lossepladsen at sikre, at vilkår Slukningen blev især vanskeliggjort af, at reglerne til oplag ikke var overholdt. En separering i flere stakke ville have begrænset ilden væsentlig. 16 BRANDVÆSEN

17 Rapporten graver ekstra i problemerne med brande på lossepladser og anbefaler bl.a. en bedre koordinering mellem kommunernes miljøafdelinger og beredskaber omkring tilsyn. Evaluering og krav indbyrdes hænger sammen og understøtter en effektiv samlet brandforebyggelse. Rapporten beskriver problemet således: - Kommunen spiller en central rolle i forhold til både de miljømæssige godkendelser og de brandtekniske godkendelser af lossepladser, da kommunen har ansvaret for at give begge typer godkendelser. Ansvaret for miljøgodkendelsen vil typisk ligge i en kommunal miljøafdeling, og ansvaret for den brandtekniske godkendelse hos det kommunale redningsberedskab. - Tilsynet med brandforebyggelse på lossepladser er også delt mellem forskellige instanser. De regionale miljøcentre har tilsynspligten i forhold til miljøgodkendelser og de kommunale redningsberedskaber har tilsynspligten i forhold til de brandtekniske godkendelser. Endelig har virksomhederne ansvaret for at gennemføre egenkontrol af, at brandforebyggelsen er implementeret. Tak for samarbejdet i Vi glæder os til at handle med jer i Vi ses snart! A COMPANY IN THE VHF GROUP Telefon e-post: info@radiocom.dk BRANDVÆSEN 17

18 Så høje bør affaldsdyngerne aldrig blive timers indsats Branden på Ravnshøj Losseplads trak gevaldigt på timeforbruget i Frederikshavn Brandvæsen, der inklusiv kommunens frivillige havde 68 personer indsat. Samlet indsats: timer. Hertil kommer Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Støttepunktet i Aalborg, der deltog med 50 mand i vagtturnus, samt 15 mand fra affaldsselskabet selv og en tilkaldt entreprenør. Samler næsten 135 mand. Vandforbruget løb op i kubikmeter. - Måske havde det været bedre at lade det brænde? En ubetydelig brand i et hjørne af en losseplads kan måske slukkes ved en hurtig indsats, men ilden kan lige så vel have bredt sig langt, inden den bliver opdaget. Lossepladsbrande hører til de vanskeligste at overskue, mener Ib Steen Nielsen, der i 2007 var indsatsleder, da det tog en uge at slukke, hvad man troede var en lille brand Af Ib Steen Nielsen beredskabsinspektør ved Nordjysk Brand- og Redningsskole En mandag aften i august blev vi kaldt ud til en lille, ubetydelig brand i et hjørne af lossepladsen i Ravnshøj ved Frederikshavn. Der var tale om selvantænding, og vi skulle blot slukke med lidt vand og skumvæske. Troede vi! Med en effektiv indsats fik vi gravet kanaler mellem det brændende område og andet brandbart materiale, og efter seks timer var ilden tilsyneladende slukket. Vi satte brandvagt og efterslukkede dagen efter. Onsdag morgen så vi røgfaner flere steder, og ilden havde nu fat i en meter høj affaldsdynge, hvor det viste sig vanskeligt at grave sig ned til de brændende lommer. Vi måtte have Beredskabsstyrelsen til at hjælpe med vandforsyning fra Åsted Å over to kilometer væk, og natten til torsdag kunne vi sætte ind med to vandkanoner og liter vand i minuttet. Værdiløst uanset hvad Langsomt måtte vi grave os gennem de store dynger 18 BRANDVÆSEN

19 brændende materiale, der bid for bid blev skyllet igennem og lagt i et nyt depot. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at halvdelen af lossepladsens kubikmeter materiale ville brænde igennem på en uge, og bagefter kan man spørge sig selv, om det var indsatsen værd? Onsdag morgen så vi røgfaner flere steder, og ilden havde nu fat i en meter høj affaldsdynge, hvor det viste sig vanskeligt at grave sig ned til de brændende lommer Affaldsdyngerne var oplagsplads for varmeværket, og det affald, som vi hældte vand på, havde ingen værdi for varmeværket bagefter, så jo mere, vi reddede, jo større problem blev der bagefter med at lægge det i nye depoter. Dæk med jord og lad det ulme Det bedste ville have været, hvis affaldsdyngerne havde haft en overkommelig størrelse, så vi blot kunne dække den brændende stak med jord og lade den brænde nedefra. Det kunne have ulmet i længere tid, men det havde ikke givet røggener. Helt galt går det, når vi roder for meget i affaldet, så der kommer luft til, og det rigtig begynder at brænde, og ilden får ekstra næring fra metangasser fra kompostering. Løsningen har jeg ikke ud over, at udbredelsen af lossepladsbrande skal forebygges med maksimal størrelse på dyngerne, så de kan håndteres og dækkes med jord. I øvrigt hører det med til historien, at vi 5-6 uger senere fik en ny brand på Alternativ metode 1 Under den første indsats lavede vi et overdimensioneret tågesøm af et fire meter langt 2 -rør med påsvejset C-kobling. Ved hjælp af en gummiged blev det presset ind i affaldsdyngen, så vi med vandtryk kunne lave en standsningslinie inde i affaldsdyngen. Systemet havde en vis virkning, men det var svært at håndteret uden store maskiner. Alternativ metode 2 På den anden indsats etablerede vi en dæmning, hvor det bortgravede materiale efter den første brand havde efterladt et større hul. Bag dæmningen etablerede vi en sø, som vi kunne slukke det brændende materiale i, inden det efterfølgende blev kørt bort til nyt depot. Vores opgave her var at sikre entreprenørmateriellet under arbejdet. samme losseplads, men at vi denne gang lod det brænde mere end første gang og derved klarede slukningen med en fjerdedel af indsatsen fra første brand. Efter slukningen var der intet af værdi for varmeværket. Kun yderligere arbejde med at grave resterne ned. BRANDVÆSEN 19

20 eksplosion 2 dræbt ved eksplosion To blev dræbt den 8. oktober, da et ulovligt lager af krudt og krysantemumbomber eksploderede i et garageanlæg i Store Andst. De dræbte var en 41-årig mand og en 45-årig kvinde, og på parrets bopæl fandt politiet og bomberydderne et kæmpe lager af fyrværkeri, opgjort til 1,2 tons, samt tønder, der har indeholdt vigtige bestanddele til fyrværkeri. Hemmeligt krudtlager eksploderede Kæmpe eksplosioner rystede Store Andst, men årsagen blev først opdaget, da holdleder fandt ueksploderede krysantemumbomber Af Ole Nøhr Christensen, beredskabschef i Vejen Alarmen om en eksplosionsulykke i Store Andst kommer lørdag den 8. oktober kl Falck i Vejen rykker ud med tre køretøjer og otte mand. Vagthavende indsatsleder er næsten færdig med en slukningsopgave i Brørup og kører straks mod Store Andst. Undervejs bliver han af holdlederen fra Vejen gjort opmærksom på, at det er en meget stor skade. Det understreges af sorte røgsøjler i horisonten, så han kalder to slukningstog yderligere fra Falck i Brørup, som er på vej hjem fra sidste opgave, og fra Koldings beredskab i Lunderskov, som ligger meget tæt på skadestedet i Store Andst. Alt er kaos Eksplosionerne er sket i et tidligere CF-anlæg, der nu benyttes af forskellige lejere, og ved ankomsten kan det konstateres, at en stor del af den sydlige bygning er fuldstædig ødelagt af den I halvanden time arbejdede beredskaberne fra Vejen og Kolding intenst på at slukke brandene, hvorefter både pladsen og byen Store Andst blev evakueret på grund af risiko for yderligere eksplosioner. Foto: LLN Press. 20 BRANDVÆSEN

21 En parkeret bil foran lagerhallerne gik op i flammer. første, store eksplosion. Det brænder kraftigt i selve bygningen og specielt i et oplag af noget isoleringsmateriel (løst styropor). I den nordlige bygning er alle porte stort set blæst ud, og det brænder flere steder. Midt på pladsen mellem bygningerne ligger resterne af en bil, der stadig brænder. En bygning mod Nordøst er mindre beskadiget, idet en ledhejseport er vendt på hovedet og indersiden vendt udad. På bygningen mod Vest er alle vinduer blæst ud, og de fleste porte er svært beskadiget. Indsatsen stoppes Falck Vejen indsættes fra vest, og Falck fra Brørup og beredskabet fra Lunderskov bliver indsat på nord- og sydsiden af den ødelagte bygning. I alt indsættes 25 mand for slukning af branden. Kl udsendes efter aftale med politiet et beredskabsvarsel til beboerne om at lukke vinduer og døre på grund af den kraftige røg. Endnu kender ingen årsagen til eksplosionen. Men så en lille time senere kl finder en holdleder flere ueksploderede krysantemumbomber, og beredskabet trækkes straks ud af området. Samtidig bliver alle beboere inden for 300 meter evakueret til Andsthallen, der ligger godt 700 meter fra skadestedet. KST Der etableres KST, og en ekstra indsatsleder, indkaldes. Politiet tilkalder bomberydderne fra Skive, der ankommer kl og som noget af det første udvider sikkerheds- og evakueringsafstanden til 500 meter. 14 timer Kl. 15 holdes det første orienteringsmøde for borgerne, og igen kl. 18 og kl. 20, hvor beboerne i ti huse får at vide, at de ikke kan komme hjem dels på grund af skader på bygningen, og dels fordi politi og bomberyddere endnu ikke er færdige med at undersøge haverne m.v. Endelig en time over midnat efter 14 timers indsats er Vejen Kommunens beredskab tilbage i garagerne, klar til nye opgaver. Skadestedet er nu overladt til politi og forsvar. eksplosion Den sorte røg stammede bl.a. fra et lager af styropol, der lå i et andet lagerrum. BRANDVÆSEN 21

22 eksplosion Knuste bygningsdele lå spredt over et meget stort område. Nogle dele blev fundet flere hundrede meter væk. Når som helst hvor som helst Vigtigt, at alle indsatsledere kan håndtere store scenarier. Katastrofer er ikke begrænset til storbyer Af Erik Weinreich - Jeg havde lige været på efteruddannelse i indsatsledelse, og når man står ved det store planspil i Tinglev, strejfer tanken da, om det nu også er relevant i min kommune. - Mindre end 48 timer senere står jeg selv midt i et uoverskueligt scenarie, hvor jeg absolut føler mig bedre klædt på end inden kurset i Tinglev. Vi kan aldrig sige, om eller hvornår noget pludselig rammer os. Ordene kommer fra Henning Holm, der til daglig er stationsleder ved Falck i Vejen Kommune, og som hver fjerde uge har vagt som indsatsleder. Han er ikke i tvivl om værdien af den nye indsatslederuddannelse, og han ser gerne et suppleringskursus hvert eller i hvert fald hvert andet år, så indsatslederne hele tiden får opdateret deres kompetencer. Sikkerhed først - I Store Andst var der ikke ret meget rutine, og mange tanker løber gennem ens hoved. Hvad er næste skridt? Er der mere, der kan eksplodere? Mandskabets sikkerhed går frem for alt, Her er ikke meget at redde. Flammerne tog sig af det, som eksplosionerne ikke ødelagde. og vi prøver hele tiden at være på forkant med nye opgaver. - Det vigtigste var hurtigst muligt at få etableret et KST, hvor vi sammen med politiet kunne skabe os et overblik. Mandskabet var lige trukket ud, fordi en holdleder fandt en ueksploderet krysantemumbombe, og samtidig med, at vi tilkaldte bomberydderne, kontaktede vi den kemiske beredskabsvagt samt bad Beredskabsstyrelsen i Haderslev komme med afstivningsmateriel. Der blev ganske vist ikke brug for det, men hellere det end at mangle det, hvis nu bomberydderne havde fået brug for det. - Hellere tilkalde en gang for meget end pludselig mangle! - Bagefter kunne jeg så uddelegere ansvaret for kontrollen af de evakueredes huse til politiet og den vagthavende fra Beredskabsstyrelsen, der var uddannet indsatsleder. 22 BRANDVÆSEN

23 20 frivillige har ansvaret for forplejning Beredskabet skal kunne indkvartere 5 % af kommunens borgere Af Ole Nøhr Christensen, beredskabschef i Vejen eksplosion Forplejning af 215 mennesker og muligvis indkvartering. Og nej, det er ingen øvelse. Sådan lød opgaven til de frivillige i Vejens beredskab efter eksplosionen i Store Andst, hvor sportshallen pludselig blev inddraget til en masse evakuerede borgere. Indkvarteringen blev senere aflyst, idet alle evakuerede selv sikrede sig overnatning hos familie og venner, men til gengæld skulle der også sørges for mad til 100 mand fra indsatsstyrkerne. Sammen med hjælpere fra bl.a. Andsthallen sørgede de frivillige for stole og borde til de evakuerede, og som reserve meldte de frivillige fra Billund Kommune sig til at give en hånd med til opgaven. Vejens ca. 20 frivillige har af byrådet fået overdraget ansvaret for nødstrøm, pumpeopgaver, brandvagter, forplejning og indkvartering. Med et indbyggertal på er kommunen forpligtet til Ikke mindst ved en evakuering af indsatsfolk er det vigtigt med en god kommunikation, og i Store Andst var SINE-terminalerne et effektivt værktøj også til Politihjemmeværnet, der bevogtede den evakuerede landsby. at kunne indkvartere mennesker, svarende til 5 % af kommunens borgere. Bevidst valg af skadestedssæt Gnidningsløs SINE-kommunikation Af Erik Weinreich Indsatsen i Store Andst voksede hurtigt til 96 beredskabsfolk, der alle skulle tale over SINE. På skadestedssæt Jeg bad politiet om helt præcist det nummer, fordi tallet kræver en meget præcis udtalelse og dermed sikrede vi, at alle forstod det første gang. Og vi er i politikreds fem, så vi er vant til at vælge skadestedssæt, som begynder med fem, fortæller indsatsleder Henning Holm. Kommunikationen foregik uden problemer, men undervejs kunne han have ønsket sig en pulje med ekstra radioer, som han kunne give til tilkaldte entreprenører med kraner og slamsugere. Så ville de kunne høre, hvis området pludselig skulle rømmes i en fart. Men da det viste sig, at branden også var et gerningssted, blev de store maskiner alligevel sendt væk af politiets kriminalteknikere, som skulle sikre spor. 208 gruppekald i timen Inden alarmen registrerede Dansk Beredskabskommunikation i gennemsnit otte gruppekald i timen i området omkring St. Andst. Efter alarmen var der 208 gruppekald i timen eller fire hvert minut. I løbet af 12 timer var der i alt gruppekald fra 141 terminaler. De kraftige eksplosioner lagde adskillige bygninger i ruiner. BRANDVÆSEN 23

24 Det skal du være opmærksom på ved scenefyrværkeri Fest- og scenefyrværkeren skal være godkendt, og sikkerhedsafstanden skal overholdes Af Erik Weinreich Godkendelse På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan man se en liste over alle uddannede og godkendte fest- og scenefyrværkere: Selv om scenefyrværkeri skal leve op til næsten samme sikkerhedskrav som almindeligt konsumfyrværkeri, er det nogle helt andre ting, man skal være opmærksom på, når der skal gives tilladelse til arrangementer med scenefyrværkeri, end når man giver tilladelse til opbevaring eller salg af fyrværkeri. Den vigtigste kontrol, som det kommunale beredskab kan udføre ved arrangementer med scenefyrværkeri er at tjekke, om den ansvarlige er uddannet fest- eller scenefyrværker. Husk afstanden Dernæst gælder det om at kontrollere sikkerhedsafstanden. Det er den enkelte scenefyrværker, der har ansvaret for, om fyrværkeriet nu også passer til de fysiske rammer i lokalet, herunder ventilation til at fjerne røgen. Det er også ham, der skal kunne dokumentere, at scenefyrværkeriet er forsvarligt at anvende i den givne situation ud fra fyrværkeriets mærkning eller ved hjælp af anden dokumentation. Overholdelse af sikkerhedsafstanden skal sikre, at artiklen kan affyres uden risiko for brand og skade på tilskuere, forklarer Jesper Hansen, der er ingeniør i Sikkerhedsstyrelsen. Tilladelse til brugen af scenefyrværkeriet sker altid inden selve arrangementet, og det er derfor en god idé at tjekke op på, om den opstilling, der rent faktisk laves på stedet, er i overensstemmelse med det, der er givet tilladelse til. Andre regler for gas I forbindelse med gasdrevne scene-effekter gælder et helt andet regelsæt, nemlig gasreglementets C-8 og B-5, fordi det er et gasdrevet produkt og ikke fyrværkeri. Det betyder også, at det er nogle andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal ud og godkende brugen, siger Jesper Hansen. Selve gasapparatet skal være enten være CE-mærket eller godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, og altså DG-mærket, hvis det er forbundet med flaskegas. Anvendelsen af apparatet tillades efter reglerne i bekendtgørelsen om offentlige forlystelser (bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005). Demo for beredskabsfolk På årets temadage i oktober om fyrværkeri demonstrerede Sikkerhedsstyrelsen scenefyrværkeri for de fremmødte beredskabsfolk, og det gjorde her et vist indtryk, hvor meget røg og lyd selv ganske små artikler kunne frembringe. Formålet med demonstration var bl.a. at vise, hvad det egentligt er, som rockgrupper og andre kan finde på at fyre af i forbindelse med fx en koncert. Selv en lille fyrværkeri-opstilling som denne kan give kraftige effekter på en scene. 24 BRANDVÆSEN

25 Vil du sikre mennesker og værdier med ARS- og ASP-anlæg? Siemens Building Technologies er en division i Siemens koncernen. I Danmark har vi aktiviteter inden for bygningsautomatik til varme, ventilation og aircondition samt systemer inden for tyverisikring, adgangssikring, brandsikring og video-overvågning. Building Technologies er med ansatte over hele verden førende på alle vores aktivitetsområder inden for udvikling, produktion, salg, installation og vedligeholdelse. I Danmark har Building Technologies ca. 300 ansatte. Salgskonsulent til det nordiske marked Jobbet Vi søger en erfaren specialist inden for ARS-, ASP- og gerne ABA-anlæg til rådgivning om og salg af Siemens løsninger. I et tæt samarbejde med salgsorganisationen, skal du agere på det nordiske marked med hovedvægt på Danmark og Sverige. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du får store muligheder for at forme jobbet. Dine primære opgaver bliver: at planlægge og gennemføre salgsaktiviteter med henblik på at opbygge og videreudvikle en kundeportefølje. at analysere kundernes behov, udarbejde løsningsforslag i samarbejde med projektteams samt indhente tilbud fra underleverandører. at forhandle med kunder, hvorefter du overdrager ordrer til projektfunktionen. at deltage i kunde- og rådgivningsarrangementer. Din arbejdsplads bliver Siemens hovedsæde i Ballerup, men du må forvente en del rejseaktivitet. Dine kvalifikationer Du kan have en baggrund som ingeniør eller tilsvarende. Du har erfaring med og en overordnet forståelse for de tekniske løsninger, der indgår i brandalarmerings-, rumsluknings-, aspirationsanlæg og varslingsprojekter, samt gerne for de juridiske aspekter ved kontraktindgåelse. Du er nytænkende og interesserer dig for visionære sikringskoncepter. Du har et stort drive, er resultatorienteret og du trives med at få ting til at ske. Du er god til at samarbejde såvel internt som eksternt, er vedholdende og dygtig til at kommunikere såvel mundtlig som på skrift på dansk og engelsk. Er du interesseret? De finder mere information om jobbet på Søg rekv Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte John Nolsöe på tlf Karrieremuligheder i Siemens.