5.1 Spørgsmål og besvarelser BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING
|
|
- Gunnar Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 BESTEMMELSER OM KLIMATILPASNING Besvarelser af spørgsmål om klimatilpasningsstrategier tyder på en positiv holdning til emnet. Men mange af de lokalplanbestemmelser der henvises til er for upræcise til at varetage klimahensyn, og der er et stort behov for vejledning om mulighederne. 5.1 Spørgsmål og besvarelser I 1. delrapport er registreret, at man i 15 % af de undersøgte lokalplaner har benyttet muligheden for at kræve lavenergibebyggelse, mens ingen har udnyttet muligheden for at kræve etablering af anlæg til genbrug af regnvand. Spørgsmål vedrørende klimaforhold er ikke i øvrigt indgået i undersøgelsen. Det var imidlertid oplagt også at stille spørgsmål herom, når der skulle sendes spørgeskemaer til kommunerne. Eksempelsamlingen Lokalplanlægning for boligområder, som blev udsendt i tilknytning til lokalplanvejledningen, indledes med et afsnit om formelt holdbare muligheder for at varetage klimahensyn i lokalplaner. Formulering af spørgeskemaet tog udgangspunkt i dette afsnit. Svarene spænder fra a rydsning ved ganske få spørgsmål til udførlige besvarelser med henvisning til en række lokalplaner med bestemmelser af betydning for klimaforhold. Det indledende spørgsmål var, om kommunalbestyrelsen siden den har vedtaget lokalplaner eller forslag til lokalplaner, som har bestemmelser af positiv betydning for klimaændringer. Af de 86 kommuner, der har svaret på spørgsmål vedrørende status for de undersøgte lokalplaner mv., har 25 svaret nej til dette spørgsmål, ikke udfyldt spørgeskemaet eller ikke givet konkrete oplysninger. Heriblandt har 9 dog givet oplysninger, der tyder på en vis opmærksomhed på emnet ved at de: opfordrer til anvendelse af vedvarende energikilder, drøfter klimapolitik i forbindelse med kommuneplanstrategien, har rammebestemmelser i kommuneplanen om forebyggelse af oversvømmelse, arbejder med afsnit i redegørelse samt grønne tage som forsøg, vil stille krav i kommende lokalplaner om nedsivning af regnvand og giftfri vedligeholdelse, er ved at udarbejde klimastrategi, har sat kryds ved klimapolitik, dog uden oplysninger. Der er således 61, svarende til 71 % af besvarelserne, der har givet oplysninger om lokalplaner med konkrete bestemmelser om klimaforhold. Af disse har 41 (svarende til ca. 58 %) sat kryds ved mindst to af følgende: Vindmøller, lavenergibebyggelse, genbrug af regnvand, nedsivning af regnvand samt grønne tage. Besvarelsernes fordeling på de forskellige spørgsmål fremgår af følgende skema. Oversigt over besvarelser vedrørende klimaforhold Ingen konkrete bestemmelser vedr. klima 25 Har LP-er med bestemmelser vedr. klima 61 Herunder vedrørende: - Vindmøller 18 - Lavenergibebyggelse 48 - Genbrug af regnvand 10 - Regulering af bebyggelsen 8 - Regulering af beplantning aht. solenergi 0 - Solfangere mv Nedsivning og bortledning af regnvand 34 - Grønne tage 19 - Træplantning aht. varmedæmpning 0 - Andre tiltag 10 - Indgår i miljøscreening 37 - Solfangere 25 - Kotehøjde 17 - Brug af servitutter 9 - Beslutning om politik vedr. klimaforhold 40 Skema 10: Besvarelser om klimaforhold 53
2 Nogle af oplysningerne giver anledning til kommentarer: Lavenergibebyggelse: 48 kommuner har sat kryds ved spørgsmålet, om de siden den har vedtaget lokalplaner eller forslag hertil med bestemmelser om lavenergibebyggelse. I nogle tilfælde er det udtryk for en generel politik, som dog ikke er uden undtagelse. Således er mindretalsforslag om at kræve højere energiklasse eller bæredygtig bebyggelse nedstemt i to kommunalbestyrelser, selv om de pågældende kommuner havde sat kryds ved spørgsmålet. I Eksempelsamlingen er peget på muligheder for i en lokalplan at regulere bebyggelsen for at optimere udnyttelsen af solenergi. Kun 8 kommuner har oplyst, at de har benyttet denne mulighed. I de tilfælde, hvor der var givet oplysninger om konkrete lokalplaner, er disse gennemset. Kun i et enkelt tilfælde er intentionerne om udnyttelse af passiv solvarme beskrevet i redegørelsen, og den pågældende lokalplan har bestemmelser om byggefelter, der sikrer en sydorientering af hovedparten af bebyggelsen. I de øvrige er reguleringen af bebyggelsen af hensyn til optimering af passiv solvarme ret usikker, bl.a. åbner store byggefelter også mulighed for anden orientering af bebyggelsen. I eksempelsamlingen er også peget på muligheden for i en lokalplan at regulere beplantningen for at forebygge, at der kommer skygge, som reducerer udnyttelsen af solenergi. Ingen af kommunerne har brugt denne mulighed. I en besvarelse oplyses, at muligheden overvejes. 25 kommuner har oplyst, at de har anvendt bestemmelser om solfangere, solceller og lignende, dog primært som mulighed eller alene med sigte på regulering af æstetiske grunde. 17 kommuner har benyttet muligheden for at stille krav til minimums kotehøjde for bebyggelse mv. for at forebygge skader ved højvande. Det er dog ikke noget nyt i byplanlægning at være opmærksom på at undgå bebyggelse i lavtliggende områder eller at stille krav om minimumskoter i områder med risiko for højvande. Der er ingen, der har oplyst om bestemmelser om diger til beskyttelse mod høj vandstand. Øget nedbør er et markant element i klimaforandringen og er naturligt i fokus i mange kommuner. 34 kommuner har oplyst, at de har lokalplaner med bestemmelser, der tager sigte på nedsivning eller bortledning af regnvand. Hertil kommer ekstra volumen i forsinkelsesbassiner, som er en mulighed for at aflaste kloaksystemet, der har været benyttet i mange år. En kommune har arbejdet med samtænkning af et vådområdeprojekt og lokalplanlægning, så en del af overfladevandet kunne ledes via åbne render og indgå i vådområdet. Imidlertid valgte udvalget få måneder efter vedtagelsen at dispensere. Kommunen vurderede, at tiden ikke var moden 54
3 til at stille sådanne krav, som derfor udgår ved udarbejdelse af en ny lokalplan. 19 kommuner har bestemmelser om grønne tage, dog i højere grad som mulighed end krav. En kommune har oplyst, at man har arbejdet med muligheden for grønne tage, men har ikke kunnet finde overbevisende dokumentation for nytten. Derimod er der ingen, der har sat kryds ved spørgsmålet om etablering af træplantning i byområder med sigte på at medvirke til a øling i varme perioder. 37 kommuner har sat kryds ved spørgsmålet, om emnet klimaforhold er behandlet i miljøscreening eller miljørapporter. Da planens relevans for fremme af en bæredygtig udvikling indgår i kriterierne efter miljøvurderingsloven, og da klimatiske faktorer er blandt de oplysninger, der skal indgå i en miljørapport, burde der have været 100 % bekræftende besvarelse af spørgsmålet. Det tyder på, at der er behov for øget opmærksomhed på emnet. 9 kommuner udnytter servitutter til regulering af forhold vedrørende klimatilpasning. Ingen af dem har givet nærmere oplysninger om indholdet. Af andre tiltag har forskellige kommuner peget på begrænsning af parkeringsmuligheder, sikring af attraktive forhold for cyklister, byfortætning, tilslutning til fælles varmeforsyning og udnyttelse af kollektiv infrastruktur. En kommune har oplyst, at man har vedtaget en miljøpolitik, der tager sigte på så vidt mulig giftfri vedligeholdelse af grønne områder. En lokalplan fra en anden kommune indeholder forbud mod brændeovne med følgende bestemmelser: Der må ikke installeres brændeovne i boliger med kollektiv varmeforsyning. og Eventuelle brændeovne til parcelhuse skal være svanemærket. Ingen af disse bestemmelser har hjemmel i lokalplankataloget. 40 kommuner har svaret bekræftende på spørgsmålet, om der er truffet politisk beslutning om en fremtidig politik vedrørende klimaforhold. En sådan politik indeholder i de fleste tilfælde krav om lavenergibebyggelse og indarbejdes i kommuneplanen. 5.2 Stikprøver Jeg har herefter foretaget stikprøver i 15 lokalplaner fra 6 kommuner, hvor skemaoplysningerne er kontrolleret ved søgning i de lokalplaner, der er henvist til. Der er i alle tilfælde tale om lokalplaner eller forslag hertil fra 2010 eller Her har det vist sig, at mulighederne ikke er udnyttet helt så godt, som oplysningerne på skemaerne umiddelbart giver indtryk af. Neden for bringes nogle eksempler. Kursiveringer er mine. 55
4 Bestemmelser om grønne tage er i de fleste tilfælde udtrykt i lokalplanerne som én mulighed blandt flere. Redegørelse: Tagene kan være flade eller med hældning alt efter funktion og placering i området. Der kan også benyttes grønne tage der har en kølende effekt om sommeren, holder på varmen om vinteren og forsinker og formindsker udledning af regnvand, samt reducerer energiforbruget. Der skal ved udformningen af større flade tagarealer lægges vægt på disse egenskaber, der kan bidrage til at mindske miljøbelastningen. Bestemmelse: Tagene må kun være af tegl, glas, tagpap, zink samt grønne tage eksempelvis beklædt med urter og sedum. Ved udformning af større flade tage skal der lægges vægt på mindskelse af miljøbelastningen. Et andet eksempel: Redegørelse: Som led i klimastrategien skal energirigtige løsninger integreres i både bygninger og byrum under hensyntagen til byplanlægning, arkitektur og lokal identitet. Derfor stiller lokalplan krav om grønne tage, der på samme tid køler bygningerne, fordamper og forsinker regnvand. Bestemmelser: På trafikpladsen skal der etableres beplantning og/eller begrønning i forbindelse med overdækninger eller grønne facadepartier. Trafikpladsen kan anlægges med permeabel belægning, ( ) // Tagflader skal begrønnes eller anvendes som have/friareal. Der skal anvendes miljø- og energivenlige byggematerialer. // Bebyggelse fra niveau 2 og op skal om muligt orienteres hensigtsmæssigt for udnyttelse af passiv solvarme. I begge eksempler er grønne tage således blot én af flere muligheder, der kan benyttes. Krav om miljø- og energivenlige byggematerialer har ikke hjemmel i lokalplankataloget. Andre eksempler er også åbne for flere muligheder: Tage kan etableres med jorddække og beplantning, grønne tage. Tage inden for de to byggefelter skal udformes med ensartet taghældning og kan udføres med tegl, tagpap eller som grønne tage. Der kan etableres grønne tage. Nogle kommuner har svaret bekræftende på spørgsmålet: Krav vedrørende nedsivning og bortledning af regnvand? Men de konkrete bestemmelser, de har henvist til, er upræcise: Ved valg af belægninger og afvandingssystem skal der tages hensyn til muligheden for nedsivning af regnvand. De åbne render skal aftage overskudsregnvand fra tage. Vejvand kan føres til regnvandsrender, hvis der er filtermuld i renderne og det føres til olieudskiller. Indenfor lokalplanområdet skal der ske mest mulig nedsivning/fordampning af områdets regnvand. I stedet for sådanne upræcise formuleringer vil man kunne fastlægge konkrete bestemmelser om begrænsning af arealer med fast belægning og om brug af belægningstyper, der er egnede til nedsivning af regnvand, og kombinere med brug af miljøbeskyttelseslovens og byggelovens muligheder for regulering af afledning af regnvand. Nogle bestemmelser om krav om lavenergibebyggelse tyder på, at der savnes en vejledning med eksempler på præcise formuleringer. Et par eksempler: Ny bebyggelse i området opføres som lavenergiklasse 1. Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse klasse 1, hvor det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 35 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, jf. bygningsreglement 2008 s energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger. 56
5 Lavenergiklasse 1 knytter sig til BR08 og energiklasse 2015, som bruges af andre lokalplaner, knytter sig til BR10. En mere hensigtsmæssig formulering, der anvendes i nogle kommuner, knytter sig direkte til planlovens 21 a, hvor lavenergibebyggelse defineres som bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Søgning i lokalplanerne på ord som grønne tage, nedsivning, regnvand og belægning viser, at intentionerne i de pågældende lokalplaner mest kommer til udtryk i redegørelserne. Og som det fremgår af de gengivne eksempler er bestemmelser for sådanne emner overvejende i form af kan -bestemmelser eller på andre måder upræcise. I de undersøgte stikprøver er også søgt på klima for at se, om kommunerne har benyttet lejligheden til i redegørelsen at gøre opmærksom på, at intentioner om grønne tage og lokal vandafledning mv. har sammenhæng med klimaforandringen. Det eneste resultat søgesystemet fandt frem til i en enkelt lokalplan var ordet indeklima. Derimod er der langt flere positive resultater ved søgning på klima i kommuneplaner fra de kommuner, der har oplyst at klimapolitik indgår heri. 5.3 En undersøgelse om klimatilpasning Skov og Landskab udgav i efteråret 2010 en rapport, Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget af Videncenter for Klimatilpasning. Rapporten er baseret på besvarelser fra 73 kommuner og beskriver og analyserer de danske kommuners indsats overfor nuværende og kommende effekter af klimaændringer i den enkelte kommune, herunder hvor langt kommunerne er kommet og hvilke strategier de arbejder med. På et spørgsmål om klimatilpasning indgår i kommunens strategier og planer svarede 54 kommuner (svarende til 74 %), at klimatilpasning indgår i deres lokalplaner. Et andet spørgsmål var, om kommunerne inden for de seneste tre år har stillet krav om lokal afledning af regnvand. Hertil var der bekræftende svar fra 51 kommuner (svarende til 70 %). Det fremgår ikke, på hvilke måder kravet er stillet, herunder om og i hvilket omfang lokalplaner indgår heri. I rapporten gøres opmærksom på, at kommunerne har forskellige holdninger til, om der skal være større reguleringsmuligheder gennem lokalplanlægningen. Nogle mener, at man sagtens kan stille klimabetingede krav i lokalplanerne, og andre mener, at der skal bedre lovhjemmel til, så kommunen kan stille krav til at fremme klimatilpasning med andre begrundelser end den æstetiske. Det påpeges i rapporten, at: Klimatilpasning kan med fordel indarbejdes i den fysiske planlægning. Men der er usikkerhed i kommunerne om deres hjemmel til at indarbejde klimatilpasningshensyn, fx i lokalplaner. Det vil være fremmende, hvis der skabes klarhed over denne mulighed. I en baggrundsrapport, Kvalitativ analyse af udvalgte kommuner klimatilpasningsstrategier, 2010 er redegjort nærmere for 10 kommuners indsats. Heraf har 6 givet oplysninger om klimatilpasningsstrategier med tilknytning til lokalplaner. Baggrundsrapportens oplysninger om de udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier omfatter fx følgende udsagn fra forskellige kommuner: Der skal i lokalplanen redegøres for hvordan overflade- og spildevand håndteres. Desuden kan der stilles krav angående arealet af befæstede arealer. Nye bygningskonstruktioner med taghældninger under 30 grader skal etableres med grønne tage, hvilket skal fremgå af lokalplanerne. I lokalplanlægningen skal det sikres, at vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan, eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjder for nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for befæstede arealer m.v. for at sikre lokal afledning af vand. 57
6 Samlet er der tale om få og ikke særligt vidtgående mål for klimatilpasning i lokalplanerne. Ved en gennemgang af lokalplanforslag fra de pågældende kommuner fra slutningen af 2010 og første halvår af 2011 har jeg konstateret, at det på trods heraf åbenbart er vanskeligt i praksis at få sådanne mål omsat til konkrete bestemmelser. Nogle eksempler: I en lokalplan angives opsamling af regnvand som en mulighed. En bestemmelse i en anden lokalplan angiver, at der er begrænsninger på befæstelsesgraden af hensyn til bortskaffelse af overfladevand, jf. bestemmelse Men bestemmelse 13.5 er en upræcis kompetencenorm, som angiver at Kommune skal kunne godkende anlæg for håndtering af overfladevand. Godkendelsen må være efter regler i miljøbeskyttelsesloven, hvilket dog ikke er oplyst. I lokalplaner fra flere af kommunerne er grønne tage angivet som mulighed, og intentioner om lokal nedsivning af regnvand er ikke fulgt op med konkrete bestemmelser vedrørende befæstede arealer. En kommunes mål om lokal håndtering af regnvand er alene kommet til udtryk som en oplysning i lokalplanens redegørelse om, at Ny tilslutning af regnvand til kloakken skal ske efter nærmere aftale med Vand og Affald. Hvis man tager kommunernes oplysninger i de to undersøgelser for pålydende, kan det se ud til, at klimatilpasning på en eller anden måde indgår i mange lokalplaner. Det er dog under halvdelen, der har oplyst om mere end to af de særligt vigtige emner i lokalplaner, og stikprøver viser, at mange af de konkrete lokalplanbestemmelser er for upræcise til at varetage klimahensyn. De positive udsagn i spørgeskemaundersøgelserne har således kun i begrænset udstrækning givet sig udtryk i konkrete bestemmelser. Undersøgelserne viser således, at der er behov for at skabe opmærksomhed på muligheder, der er beskrevet i eksempelsamlingen, og supplere med konkrete eksempler på, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i lokalplaner. Udnyttelse af en del af sådanne muligheder vil primært have lokal betydning (fx tilpasning til havspejlstigning og øget nedbør). Og selv om udnyttelse af andre af de beskrevne muligheder måske i større sammenhæng er af marginal betydning, vil de kunne bidrage til forståelsen for nødvendigheden af, at der gøres en indsats vedrørende klimatilpasning og modvirkning af klimaændringer. På KL s skybrudskonference i november 2011 sagde miljøminister Ida Auken, at hun vil arbejde for at planloven ændres, så kommunerne får mulighed for at lægge vægt på klimamæssige hensyn i lokalplanlægningen. 23 Det må derfor kunne forventes, at klimahensyn i de kommende år i højere grad kommer til udtryk i konkrete lokalplanbestemmelser. Rapporterne har ingen reference til Lokalplanlægning for boligområder, Eksempelsamling, der blev udsendt af Miljøministeriet i tilknytning til Vejledning om Lokalplanlægning, og som tidligere nævnt indledes med et kapitel om muligheder for at varetage klimahensyn gennem lokalplanlægning. Sammen med den usikkerhed, som kommunerne ifølge rapporten giver udtryk for, tyder det på, at der er for lidt opmærksomhed på de muligheder, der allerede foreligger. 5.4 Forventning om større indsats 58
LOKALPLANLÆGNING OG PLANLÆGGERROLLER. Vilkår og muligheder
LOKALPLANLÆGNING OG PLANLÆGGERROLLER Vilkår og muligheder MAN HAR EN PLAN.. Lokalplan nr. 148 vedtaget 06. 10. 2004 Lokalplan nr. 148.1 vedtaget 27. 04. 2005 Lokalplan nr. 148.2 vedtaget 29. 03. 2006 Lokalplan
Læs mereHvordan får man idéerne og løsningerne ind i planerne?
Hvordan får man idéerne og løsningerne ind i planerne? Disposition Mellemformsplaner/dialogplaner Samarbejde og hvordan slår det igennem Lokalplaner Muligheder og eks. på bestemmelser Byggemodning Kommunen
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereHer kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.
Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs mereLokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en
Læs mereLokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs mereHvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management
Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Den korte version Ikke ret meget! Grundlaget Bygningsreglementet kan styre ret meget men kun på nationalt plan
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R
REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende
Læs mereTILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereEn planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST
En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereTil Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Læs mereLokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs mereBekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg
Uddrag af tilslutningsbekendtgørelsen, planloven og bygningsreglementet Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P00-1-17 Ref.: Mikael Jensen Dato: 04-05-2017 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive
Læs mereLokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan
Læs mereNotat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept
Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereHISTORISK INDLEDNING
HISTORISK INDLEDNING Den der i begrundet god tro indretter sig en havebolig på et grundstykke, bør ikke være udsat for, at (... ) der på en nabogrund indrettes et maskinværksted. Bemærkninger til byplanloven,
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereTILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2009
TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 009 FOR RAMMEOMRÅDE 13D5, 8E8 og 8E10 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger
Læs mereYYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby
YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet
Læs mereLokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune
Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Odense kommune underskriver Ålborg commitments Mål i miljøpolitikken Delmål 2015 Politisk strategi
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereJuridiske rammer for håndtering af regn
Juridiske rammer for håndtering af regn 1 Baggrund Håndtering af øgede mængder tag- og overfladevand i kloaknettet Udbygning af vandselskabernes afløbssystem den traditionelle løsning Redegørelse af 22.
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereTHYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE
THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes
Læs mereSUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.
SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006
Læs mereGRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI
GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT PLANLÆGNING OG PRIVAT BYGGERI 2013 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for 2013 af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt
Læs mereHERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012
HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereGenerel dispensation fra kravet om lavenergibyggeri i lokalplan nr Grangaard Allé, Jelling.
Generel dispensation fra kravet om lavenergibyggeri i lokalplan nr. 1055 Grangaard Allé, Jelling. Vejle Kommune har modtaget et projektforslag fra Jelling Varmeværk for kollektiv fjernvarmeforsyning af
Læs mereLokal eller central udbygning af VE?
Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende
Læs mereBoligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)
Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)
Læs mereKlage over Norddjurs Kommunes beslutning om at henlægge ansøgning om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen [XXX], Grenaa
Til: [XXX] Grenaa Varmeværk a.m.b.a. Norddjurs Kommune (j.nr. [XXX]) og til orientering til [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785
Læs mereOPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereFremtidens Parcelhuse - er svanemærkede
Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm ole@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune
Læs mereTILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2017
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2017 Revision af bestemmelser om installation af anlæg, til opsamling af regnvand fra tage, til brug for toiletskyl og tøjvask. HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg
Læs mereLOKALPLANENS HENSIGT
LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereKommunal klimatilpasning. Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen
Kommunal klimatilpasning Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for
Læs mereNotat om indsigelser til forslag til Lokalplan 47/2012 for offentligt område til et renseanlæg nord for Hadsund
Lokalplan 47/2012 Plan Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 01.02.05-P16-15-11 Ref.: Vibeke Kjær Christensen Direkte tlf.
Læs mereBoliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).
Punkt 7. Boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan 1-2-110 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-34304. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereEjendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.
Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereLokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg
Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen.
Læs mereOversigt over indsigelser vedr. forslag til lokalplan
Oversigt over indsigelser vedr. forslag til lokalplan 0816-12 Nr. Afsender Høringssvar og indsigelser Bygherres kommentarer 1. Pierre Ejendomme A/S (Bygherre) Bygherre ønsker at benytte græsarmering af
Læs mereMini- og husstandsmøller i Danmark
Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen
Læs mereFrederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.
Til: [XXX] Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Aalborg Kommune, j.nr. [XXX] Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395
Læs mereLokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref... : KIMPL
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : Team Planlægning Dato... : 26.06.2015 Ref.... : KIMPL R E F E R A T af møde om Lokalplanforslag 256 Fortunbyen Mødedato : 22.06.2015 Mødenr...
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereLokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj
Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,
Læs mereKommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18
Tillæg nr. 18 Marts 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering i
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereLokalplantillæg nr Den Østrigske Villaby. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.2.1 Den Østrigske Villaby Hvad er en lokalplan En lokalplan
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for: NORRECCO LYNGE Anlæg til modtagelse og behandling af affald
Allerød Kommune Plan og Byg DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for: Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereVejledning om Lokalplanlægning for boligområder. Eksempelsamling
Vejledning om Lokalplanlægning for boligområder Eksempelsamling Vejledning om Eksempelsamling Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, J. nr. SNS 100-00001 Udarbejdet af Byer, Solveig Øster, i samarbejde
Læs mereSags Id
Miljøscreening, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10/12/2015, af forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2015 Indledende screening. I fase 1 gennemgås planudkastet
Læs mereBoligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan
Forslag til Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget 19. december 2017 Forslag offentliggjort 13. december 2017 I høring 13.
Læs mereKommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød
Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Status Høringen starter Høringen slutter Dato for vedtagelse Dato for ikrafttræden Baggrund Forslag XX.12.2016 XX.02.2017 dd.mm.åååå dd.mm.åååå
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by
Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by På borgermødet den 29. oktober 15 udfyldte deltagerne et spørgeskema. Spørgeskemaet har derudover
Læs mereLokalplan LK 36 for Hvalsø Rådhus
Lokalplan LK 36 for Hvalsø Rådhus Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? Lokalplanens indhold En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalt område i kommunen. Det kan typisk
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011
Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne
Læs mereBemærkninger og indsigelser til Forslag til Lokalplan F111, for et boligområde ved Benediktevej (Asminderød gamle skole)
Bemærkninger og indsigelser til Forslag til Lokalplan F111, for et boligområde ved Benediktevej (Asminderød gamle skole) Fredensborg Kommune har fremlagt Forslag til Lokalplan F111, Kongevejen 21 i Fredensborg
Læs mereKultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune
Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereEnergibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004
Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereBR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking
BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag
Forslag til Kommuneplantillæg 14 for Kommuneplan 2013-2025 og ( Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Forslag til Kommuneplan 2017-2029 ) Solcelleanlæg ved Næssundvej, Sindbjerg, Juni 2018 Morsø Kommune
Læs mereDer er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1 Den lovgivningsmæssige ramme for lokalplaner mv. Formålet med dette notat er at belyse det retlige grundlag for lokalplaner
Læs mereTillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern
Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET
Læs mereBilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen
Læs mereNOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155034 NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14 ANMELDELSE AF NEDRIVNING AF BYGNING PÅ SKANSEVEJ 15, HUNDESTED
Læs mereLOKALPLANENS INDHOLD. Anvendelse Lokalplanen fastlægger området til rekreativt formål.
Rettelsesblad Lokalplan 055 EU 29.09.2014 Naturbeskyttelse Der er langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning et vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Trafikale forhold Lokalplanområdet
Læs mereLokalplan Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord
Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Tillæg til Lokalplan 70.3 Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Indhold... 3 1 Formål... 4 2 Område og zonestatus... 4 3 Bebyggelsens omfang...
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereINSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj
INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?
Læs mereEjendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen
Lokalplan 038-1 Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen Skovlunde Lokalplanen er kladde Indholdsfortegnelse Redegørelse 1 Om lokalplanlægning 2 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens baggrund og formål 5 Lokalplanområdets
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereLOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT
LOKALPLAN 3A2-2 EQALUGALINNGUIT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ AUGUST 2007 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere lokalplan...4 Lokalplanområdet...4
Læs mere