KonjunkturNYT - uge 13

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 13. marts 8. marts 1 Danmark Fald i bruttoledigheden i februar Erhvervenes konjunkturbarometre udviser fortsat positive takter i marts Stigende huspriser i. kvartal Penge- og realkreditinstitutternes samlede udestående udlån til erhverv og husholdninger var omtrent uændret i februar Lille underskud på de offentlige finanser i. kvartal 13 Ny prognose fra Danske Bank: Mens vi venter på opsvinget Internationalt USA: Fald i boligsalget og stigning i boligpriserne Euroområdet: Stigning i forbrugertilliden og omtrent uændret erhvervstillid Tyskland: Fald i erhvervstilliden Japan: Fald i ledigheden Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Det danske, europæiske, engelske og japanske aktiekursindeks er styrket, mens det amerikanske er svækket Olieprisen (USD) er faldet Den danske krone er svækket over for den amerikanske dollar, den norske krone, det britiske pund og den japanske yen, mens den er styrket over for den svenske krone Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i bruttoledigheden i februar Bruttoledigheden faldt med.7 personer i februar til 1. personer, jf. figur 1.1. I januar faldt ledigheden med.3 personer. Dermed er ledighedsprocenten reduceret til,3 pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i starten af året er påvirket af kontanthjælpsreformen og den nye arbejdsmarkedsydelse, der begge trådte i kraft den 1. januar. Kontanthjælpsreformen reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatikken, fordi ændrede rådighedsregler betyder, at nogle af de unge kontanthjælpsmodtagere ikke længere tælles med som ledige. I februar var der ca.. færre ledige kontanthjælpsmodtagere under 3 år i ledighedsstatistikken (egen sæsonkorrektion) sammenlignet med december 13. Det er også blandt unge, at bruttoledigheden særligt er faldet i januar og februar, jf. figur 1.. Ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagere er i alt reduceret med 8. personer i januar og februar. Antallet af dagpengemodtagere er steget med knap personer i de to måneder. Bruttoledigheden har generelt været aftagende siden midten af 1. Udviklingen skal ses i sammenhæng med dagpengereformen. Ledige, der har opbrugt dagpengeretten og er overgået til den særlige uddannelsesydelse eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, indgår dog fortsat i ledighedsstatistikken og tæller som ledige kontanthjælpsmodtagere. Andre statistikker bekræfter, at arbejdsmarkedet er i bedring. AKUledigheden er aftaget siden midten af 1, ligesom beskæftigelsen er stigende. Det forventes, at denne tendens vil fortsætte gennem 1. Figur 1.1 Bruttoledighed Figur 1. Bruttoledighed blandt aldersgrupper 1. personer 1. personer Pct. af arbejdsstyrken 1 Pct. af arbejdsstyrken år -9 år 3-39 år -9 år -9 år år og over Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Erhvervenes konjunkturbarometre udviser fortsat positive takter i marts Konjunkturbarometeret for industrien har haft en stigende tendens siden forsommeren sidste år og steg fra indeks 7 i februar til indeks 1 i marts, jf. figur 1.3. Fremgangen i marts skyldes hovedsageligt en stigning i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg faldt lidt tilbage fra indeks - til indeks - i marts (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.3. Indikatoren er overordnet set steget siden starten af sidste år, og den lå i marts omtrent på sammen niveau som i starten af 8. Beskæftigelsesforventningerne faldt lidt i marts, mens ordrebeholdningen var uændret på det højeste niveau siden maj 8. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene var næsten uændret med et fald fra indeks 3 i februar til indeks i marts, jf. figur 1.. Indikatoren er faldet lidt tilbage på de seneste, men ligger fortsat noget højere end i perioden fra slutningen af 11 til starten af 13, hvor gældskrisen i euroområdet trykkede tilliden og efterspørgslen ned. Detailhandelens konjunkturbarometer (ikke sæsonkorrigeret) faldt fra indeks 1 i februar til indeks 3 i marts, jf. figur 1.. Indekset har generelt svinget omkring indeks de seneste to år. Udviklingen i marts dækker over fremgang i forventningen til den fremtidige omsætning, mens vurderingen af den faktiske omsætning og stigende lagerbeholdning trak ned. Figur 1.3 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Stigende huspriser i. kvartal Priserne på enfamiliehuse steg,7 pct. fra 3. til. kvartal 13, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur I gennemsnit lå huspriserne, pct. højere i 13 end i 1. Det er på linje med forventningerne i Økonomisk Redegørelse, december 13, hvor der også ventes en tilsvarende fremgang i 1. For året som helhed steg huspriserne i fire ud af fem regioner, mens de faldt en smule i Region Syddanmark, jf. figur 1.. Størst var fremgangen i Region Hovedstaden, hvor priserne steg godt pct. i 13. Priserne på ejerlejligheder steg 1,8 pct. på landsplan i. kvartal og har således været støt stigende gennem det seneste år. I 13 som helhed lå priserne 8, pct. højere end i 1. Over året er ejerlejlighedspriserne steget i alle regioner, med den største fremgang i Region hovedstaden på knap 1 pct. Priserne på sommerhuse var omtrent uændrede i. kvartal i forhold til kvartalet før. Prisniveauet var i 13 godt 1½ pct. under niveauet året før. Figur 1. Boligpriser Figur 1. Priser på enfamiliehuse fordelt på regioner Indeks (=1) Indeks (=1) Indeks (=1) Indeks (=1) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 7 1 Den første offentliggørelse bygger på ca. 9 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende kvartaler. Historisk set har der været en tendens til, at tallene er blevet revideret opad. På den bagrund har Danmarks Statistik nu ændret opgørelsesmetoden for at tage højde for, at dyrere boliger generelt ligger iblandt de 1 pct. af handlerne, der først registreres til den endelige opgørelse.

5 Penge- og realkreditinstitutternes samlede udestående udlån til erhverv og husholdninger var omtrent uændret i februar Det samlede udestående udlån fra penge- og realkreditinstitutterne til erhverv var omtrent uændret i februar i forhold til januar, jf. figur 1.7. Samtidig er der tegn på, at det samlede udlån til erhverv i løbet af det seneste år har stabiliseret sig. Det dækker over en tendens, der har gjort sig gældende siden slutningen af 8, hvor pengeinstitutternes samlede udlån til erhverv løbende er blevet nedbragt, mens realkreditinstitutterne i den samme periode løbende har forøget deres erhvervsudlån. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til husholdninger har i en længere periode ligeledes været omtrent uændret. Danmarks Nationalbank har offentliggjort en ny balancestatistik for penge- og realkreditinstitutterne, der dækker perioden fra og med september 13. Det giver et brud i statistikken. Ifølge Nationalbanken giver bruddet primært anledning til et niveauskift i forhold til de hidtil offentliggjorte tal, mens udviklingen i de enkelte hovedserier ikke ændres væsentligt. Figur 1.7 Samlede udlån til erhverv og husholdninger 1. Databrud Erhverv Husholdninger (h.akse) Anm.: Udlånene er summen af institutternes udlån til henholdsvis ikke-finansielle selskaber og husholdninger (inkl. nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger). Kilde: Danmarks Nationalbank.

6 Lille underskud på de offentlige finanser i. kvartal 13 Underskuddet på den offentlige saldo var på knap 1 mia. kr. i. kvartal 13, hvilket er en forbedring på ca. mia. kr. i forhold til kvartalet forinden, jf. figur 1.8. Forbedringen skyldes overvejende et større provenu fra skatter og afgifter, herunder en stigning i provenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Set i forhold til. kvartal 1 er de offentlige finanser forbedret med ca. 1 mia. kr., primært som følge af det ekstraordinære provenu fra kapitalpensionsordningen. Det offentlige forbrug udgjorde godt 13 mia. kr. i. kvartal, hvilket er en stigning på ca. mia. kr. i forhold til kvartalet før. I forhold til. kvartal 1 er det offentlige forbrug steget med ca. 1 mia. kr. Niveauet for de offentlige investeringer er steget med ca. 1 mia. kr. i forhold til i 3. kvartal 13. For 13 som helhed udgjorde det offentlige underskud ca. 17 mia. kr. Det relativt beskedne underskud skal ses i lyset af omlægningen af kapitalpensionsordningen, som har givet et ekstraordinært merprovenu på i omegnen af 33 mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, december 13, er skønnet et offentligt underskud på 3 mia. kr. i 13. Det højere opgjorte underskud skyldes især, at provenuet fra pensionsafkastskatten for 13 blev ca. mia. kr. lavere end lagt til grund i redegørelsen. Den offentlige nettogæld faldt med, mia. kr. i. kvartal 13 sammenlignet med det foregående kvartal, jf. figur 1.9. Nettogælden udgjorde ved udgangen af december knap 11 mia. kr., svarende til,9 pct. af BNP. Faldet i gælden skyldes omvurderinger på obligationer mv. på 3, mia. kr. og underskuddet på den offentlige saldo på knap 1 mia. kr. Den offentlige ØMU-gæld faldt med 8,7 mia. kr. og udgjorde, pct. af BNP ved udgangen af 13. Figur 1.8 Den offentlige saldo Figur 1.9 Den offentlige nettogæld Kilde: Danmarks Statistik.

7 Ny prognose fra Danske Bank: Mens vi venter på opsvinget Danske Bank har offentliggjort en ny prognose for dansk økonomi, hvor der skønnes en BNP-vækst på 1, pct. og, pct. i henholdsvis 1 og 1, jf. tabel 1.1. I forhold til bankens prognose fra december er der tale om en marginal nedjustering på,1 pct.-point i 1. Det er bankens vurdering, at vendingen i dansk økonomi er nært forestående, og at væksten allerede i år nærmer sig et normalt niveau. Væksten ventes at være trukket af en kombination af stigende privat forbrug og stigende eksport. På kort sigt ventes udsigterne for eksporten at være lysere end forbrugsudsigterne. Det private forbrug ventes drevet af stigende disponible indkomster og svagt stigende forbrugstilbøjelighed. Fremgangen i dansk økonomi skal navnlig ses i lyset af udsigten til fortsat økonomisk bedring i Europa. Dertil kommer, at dansk økonomi gennem de seneste år med økonomisk krise også har fået bedre styr på en række af de indenlandske økonomiske ubalancer. Konkurrenceevnen er forbedret, boligmarkedet er mere stabilt, og dermed er forudsætningen for både eksportdrevet og indenlandsk drevet vækst til stede. Banken bemærker, at frihedsgraderne i den økonomiske politik stort set udnyttes maksimalt, og der er derfor ikke basis for yderligere stimuli. Tabel 1.1 Seneste vækstskøn 1 1 ØR DB ØR DB Realvækst, pct. BNP 1, 1, 1,9, Privat forbrug 1,3 1,1 1, 1, Offentligt forbrug 1, 1,7,, Offentlige investeringer,1,1-8, -, Boliginvesteringer,1, 1,,1 Erhvervsinvesteringer, 1,,, Lagerinvesteringer, -, - Eksport 3,7,8,7 3, Import 3,9,3,, Pct. af BNP Betalingsbalance,,8,9,1 Offentlig saldo -1, -1, -,9 -,3 1. personer Beskæftigelsen Bruttoledighed Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 13 og Danske Bank, Research Denmark, marts 1. 7

8 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Boligsalget i USA faldt i februar med,7 pct. i forhold til måneden forinden. Både salget af eksisterende boliger og af nye boliger faldt, jf. figur.1. Salget af eksisterende boliger har været faldende siden sommeren 13. Boligpriserne steg med,8 pct. fra december til januar ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.. Målt ved FHFA boligprisindekset steg priserne i januar med, pct. Begge indeks har generelt været stigende siden starten af 1 og er samlet øget med, pct. og 1, pct. for henholdsvis Case-Shiller indekset og FHFA boligprisindekset. Figur.1 Hussalg, USA Figur. Huspriser, USA 1. boliger 1. boliger 1.. Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h.akse) FHFA Case-Shiller C Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Ifølge den foreløbige opgørelse fra DG ECFIN steg forbrugertilliden med 3, point fra februar til marts. Dermed ligger forbrugertilliden igen over det historiske gennemsnit, jf. figur.3. Forbrugertilliden har overordnet været i fremgang siden slutningen af 1. Erhvervstilliden, målt ved PMI-indikatoren, var omtrent uændret i marts i forhold til februar for både fremstillingserhvervene og serviceerhvervene ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Det er niende måned i træk, at indikatoren ligger over, hvilket markerer fremgang. Directorate General for Economic and Financial Affairs 8

9 Figur.3 Forbrugertillid, euroområdet Figur. Erhvervstillid, euroområdet Indeks Indeks Forbrugertillid Historisk gnst Indeks Indeks PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin.. Tyskland Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, faldt lidt i marts til indeks 11,7, jf. figur.. Faldet dækker over en stigning i vurderingen af den nuværende situation, mens forventningerne til fremtiden er faldet en smule. IFO-indikatoren har overordnet set vist en stigende tendens siden september 1. Figur. Erhvervstillid, Tyskland Figur. Ledighed, Japan Indeks (=1) Indeks (=1) Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken IFO samlet IFO forventninger IFO tilstand Kilde: Reuters Ecowin.. Japan Ledigheden faldt med,1 pct.-point fra januar til februar og er nu på 3, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Siden konjunkturbunden i 9 har ledigheden været faldende, og ledigheden er nu lavere end lige før tilbageslaget i 8. 9

10 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Siden sidste fredag er det danske, japanske, europæiske og engelske aktiekursindeks styrket, mens det amerikanske er svækket. Olieprisen i USD er faldet siden sidste fredag. Den danske krone blev i løbet af ugen svækket over for den amerikanske dollar, den norske krone, det britiske pund og den japanske yen, mens den blev styrket over for den svenske krone. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. D anske renter o g valutakurser mv. Internatio nale renter o g valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 8/3 sidste fredag 8/3 Ændring ift. sidste fredag R enter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,9 -, pct.point Sverige (repo),7, pct.point R ealkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,3, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,3 -,11 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point N atio nalbankens satser: R ente på 1-årige statso bligatio ner, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,8 -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,,3 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1, -,1 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,8 -,7 pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser : Kort (3-md.),, pct.point USD/JPY 3 1,1 -,7 pct. Langt (1-årigt),, pct.point GBP/USD,1 -,7 pct. A ktiekurser (kursindeks): EUR/USD 137,39 -,38 pct. OM XC (3/7-89 = 1) 87,11 1,8 pct. A ktiekurser (kursindeks): USD, S&P 189 -,9 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 19 3,3 pct. EUR/DKK 7,1,3 pct. USD/DKK 3,33,3 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 3 1,1 pct. SEK/DKK 83,88 -,3 pct. Storbritannien, FTSE 1 88,8 pct. NOK/DKK 9, 1,8 pct. GBP/DKK 9,7 1, pct. Oliepriser: JPY/DKK,3, pct. Brent (USD) 1,8 -,9 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 13,9 -,19 point Brent (DKK) 81,3 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

11 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct.,, 1, 1,,, mar jun 1 sep 1 dec årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk mar 13 Pct.-point 1,,8,,,, -, -, -, -,8-1, jun 13 sep 13 dec 13 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jun 11 feb 1 okt 1 jun 13 feb 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro mar 1 jul 1 nov 1 mar 13 jul 13 nov 13 Euro Dollar (h. akse) Dollar Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) USD/EUR,9 USD/JPY , , , , , , 8 mar 1 jul 1 nov 1 mar 13 jul 13 nov 13, mar 1 jul 1 nov 1 mar 13 jul 13 nov 13 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 11