VOXPOP MED KOMMENDE TILVALGSSTUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOXPOP MED KOMMENDE TILVALGSSTUDERENDE"

Transkript

1 ISSN SPROGPSYKOLOGI OG FREMTIDEN INTERVIEW MED INSTITUTLEDEREN VOXPOP MED KOMMENDE TILVALGSSTUDERENDE SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT 8. ÅRGANG, 1. NUMMER, MAJ 2008

2 SPINDET MAJ 2008 INDHOLD Velkommen til Spindet 3 Artikler Fra Person til Patient 4 Sprogkrogen 7 Interview Med Institutlederen for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU 8 Voxpop 9 Boganmeldelse 10 Temaaften Referat af temaaften med Martin Skov om Skønhedens neurobiologi 11 Temaaften Referat af temaaften med Søren Beck Nielsen "Udskrevet, men ikke afskrevet" 12 Siden sidst i Fafos 13 Klumme 14 Spindet udgives af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi to gange årligt. Spindet udkommer både i papirformat og kan downloades på sprogpsykologis hjemmeside: Desuden kan det læses på Institutbiblioteket, IAAS, Københavns Universitet og på Det Kongelige Bibliotek. Medlemskab af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi er gratis, og som medlem får man tilsendt Spindet pr. . Indmeldelse kan ske ved henvendelse til formanden Katrine Bergh Andersen. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage korrekturlæsning af indlæg. Det anvendte kommateringssystem vil blive respekteret. I øvrigt er forfatterne af indlæggene selv ansvarlige for indholdet. Næste udgave af Spindet udkommer i efteråret Mail til redaktionen: gmail.com Redaktør: Anna M. K. Forman: Redaktionsudvalget: Anette Scharling: Charlotte Borg: Katrine Bergh Andersen: Louise Olsen: Nina Fabricius-Bjerre: Sune Rask: Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS): Formand for FAFOS: Katrine Bergh Andersen Bestyrelsesmedlemmer: Kirsten Lindemark Anna M. K. Forman Charlotte Borg Louise Olsen Nina Fabricius-Bjerre Sune Rask 2

3 Velkommen til Spindet Velkommen til denne forårsudgave af Spindet. Det har været et nummer, som har været længe undervejs og tæt på ikke at komme på gaden, men vi er meget glade for endnu engang at kunne præsentere Spindet for jer, selvom udgaven er en smule kortere end sædvanlig. Mest fordi redaktionen har været en turbulent tid igennem i dette semester, som f.eks.: - at skrumpe ind til næsten ingen medlemmer, eftersom gamle medlemmer er blevet færdige med deres specialer og er fløjet ud i den virkelige verden. Far vel til alle jer. - at vokse sig større igen ved at nye kræfter er kommet til i løbet af semestret. Velkommen til Sune Rask og Nina Fabricius-Bjerre. - at finde nye veje at gå, for at tænke fremtiden bedst mulig ind i Spindet fremover. Derfor vedtog Fafos bestyrelsesmedlemmer og redaktionens medlemmer midt i semestret at slå pjalterne sammen for at styrke hinanden bedst muligt på længere sigt. Skulle nogle af vores læsere have lyst og interesse for at bidrage med lidt frivilligt arbejde til Spindet, er alle velkommen til at give en hånd med. Jo flere, jo bedre. I denne udgave af Spindet er der først og fremmest en artikel af to færdiguddannede sprogpsykologer, som har skrevet deres speciale om til en videnskabelig artikel med titlen Fra person til patient. De to cand. mag. er i sprogpsykologi har grebet fat i en interessant problemstilling, som giver stof til eftertanke, og som er særdeles god inspiration til nuværende studerende, som står overfor at skulle vælge et specialeemne i den nærmeste fremtid. Et nyt lokale på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab så i februar dagens lys. Læs artiklen om Sprogkrogen bid på og bliv hængende! Så ved I, hvor I næste gang skal gå hen for at finde en rigtig god hyggekrog på studiet og samtidig være med til at skabe et socialt mødested sammen med andre studerende på Instituttet. Fremtiden på Sprogpsykologi? Ja, hvad vil den bringe? Kan vi overhoved vide, hvordan den kommer til at forme sig? Det har vi sendt en af vores redaktionsmedlemmer ud for at finde ud af ved at interviewe Finn Hauberg Mortensen, institutleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Læs interviewet på s. 8 og få et indblik i nogle af tankerne for fremtiden på Sprogpsykologi. Den næste bog, som kunne være spændende at læse er AGLAIAS DANS - På vej mod en æstetisk tænkning udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Spindet bringer en boganmeldelse, som kan læses på s. 10. Ligesom i de sidste par udgaver af Spindet bringer vi ligeledes her en Vox Pop. Redaktionen har spurgt tre studerende om, hvordan det kan være de har overvejet at vælge sprogpsykologi som deres tilvalgsfag til efteråret? Fafos har i løbet af forårssemestret holdt to temaaftner, hvor den ene var med Martin Skov og den anden med Søren 3

4 Beck Nielsen. Vi bringer et kort sammendrag fra de to begivenheder, så alle interesserede, der ikke havde mulighed for at komme den pågældende dag, kan få indblik i et par gode temaaftner. Det er også muligt at blive opdateret om Nyt fra Fafos siden sidst, skrevet og fortalt af bestyrelsensformand Katrine Bergh Andersen. Sidst men ikke mindst har redaktionen, som noget nyt, valgt at afslutte Spindet med en klumme. Klummen er i dette nummer skrevet af Emma Mathilde Tordsson, cand. mag. i sprogpsykologi og tidligere redaktør på Spindet. Vi vil fremover i redaktionen bestræbe os på at beholde de sidste sider til en god gang klumme-skrivning, så fat gerne pennen til næste nummer. Vi vil i samme åndedrag gerne opfordre jer læsere til at kontakte os, hvis I har ris eller ros til bladet. Også hvis I har ideer til emner, I ønsker Spindet skal tage op, eller har et indlæg I ønsker, vi skal bringe. Hold jer ikke tilbage, men send en mail til Velkommen endnu engang til Spindet og god læsning! /AMKF Fra Person til Patient Af Emma Mathilde Tordsson cand.mag. i sprogpsykologi og Line Brink Worsøe cand.mag. sprogpsykologi. I efteråret 2007 gennemførte forfatterne af denne artikel en undersøgelse af fertilitetspatienters kommunikation på nettet. Undersøgelsen var en del af kandidatspecialet i Sprogpsykologi Fra Person til Patient en narrativ undersøgelse af fertilitetspatienters kommunikation. Sigtet med specialet var at afdække hvilke ændringer af psykologiske processer en person gennemgår når denne indgår i et behandlingsforløb i det danske sygehusvæsen. Det er et emne tidligere behandlet af sundhedspsykologien. Et af de vigtigste fund i denne forbindelse blev imidlertid, at nok kunne de psykologiske processer fundet i undersøgelsen til dels forklares ved hjælp af sundhedspsykologiens beskrivelse af patienters psyke, men den sprogpsykologiske årsagsforklaring samt deres eventuelle konsekvenser stemmer ikke overens med billedet tegnet af sundhedspsykologien. Konklusionen på undersøgelsen blev derfor, at sundhedspsykologiens beskrivelse af patienters psykologi nødvendigvis må udfordres nærmere. Undertegnede vil med denne artikel gøre rede for manglerne fundet ved sundhedspsykologiens teorier og dermed opfordre sprogpsykologer og personer fra andre videnskabelige discipliner til at tage teten hvor specialet slap den. Forhåbentlig vil andre således blive 4

5 inspireret til at udføre den hårdt tiltrængte forskning indenfor området. Sundhedspsykologien beskriver patientens psyke til primært at omhandle personens perception af sygdomssymptomer. Denne perception af sygdommen og dens symptomer afføder ifølge sundhedspsykologien stress, der kan udvikle sig til krisetilstand og depression, hvilket i alle tilfælde virker negativt tilbage på sygdomsfrekvens og sygdomshåndtering. Derudover påpeger sundhedspsykologien den depersonalisering, umyndiggørelse og følelse af fremmedkontrol, man nødvendigvis som patient kommer til at opleve ved indgåelse i behandlingen, som symptomer, der igen afføder stress og i værre tilfælde krise og depression samt hvad deraf følger. Vores primære indsigelse imod sundhedspsykologiens billede er det negative og meget insisterende fokus på primært krise og depression. Hvis man anlægger deres vinkel på patienters psyke medfører det, at man altid vil anskue patienter som potentielt i krise eller som værende depressive. I vores undersøgelse af fertilitetspatienters kommunikation fandt vi derimod ingen indikationer på at respondenterne efter påbegyndt behandling udviklede tegn på krise eller depression. Mange af de psykologiske processer, som vi fandt at vores respondenter gennemgik, stemmer overens med sundhedpsykologiens beskrivelser, men dette mundede ikke ud i en observerbar krise eller depression for respondenterne. De psykologiske processer vi fandt, at vores respondenter gennemgik, var som følger: - En spaltning af krop og psyke som en orientering mod depersonalisering af kroppen allerede før påbegyndt behandling. Dette er illustreret ved f.eks. personificering af kroppens biologiske processer, objektivisering som fokusændring fra formål til proces eller animalisering af person som adskillelse mellem det rationelle og det animalske i mennesket. - Personens overgivelse af ansvar og kontrol ved indgåelse i behandling illustreret ved f.eks. ændring af tolkninger på kroppens signaler og afsøgninger af løsningsmodeller. De årsagssammenhænge som vi argumenterer for værende mest sandsynlige at ligge bag disse processer er en naturlig psykologisk forsvarsmekanisme. Hvis ikke disse processer fandt sted, er det svært at forestille sig, hvordan et menneske skulle komme igennem et længerevarende behandlingsforløb, uden at det ville få meget alvorlige og langstrakte psykologiske konsekvenser for vedkommende. De psykologiske processer vi har fundet til at finde sted tjener dermed et meget positivt formål i at bevare en sund psyke hos pågældende. Den forholdsvis begrænsede mængde data samlet i vores undersøgelse gør det vanskeligt endegyldigt at afvise sundhedspsykologiens beskrivelser, men de giver en helt klar indikation på, at området har behov for videre udforskning. De områder eller forskningdesign som vi primært har fundet til at kunne have interesse for sprogpsykologer er gennemgået nedenfor. Først og fremmest ville en udvidelse af vores undersøgelsesdesign være et kærkomment tiltag. Hvis også en større mængde data ville generere samme fund som gennemgået ovenfor, ville det betyde 5

6 at sprogpsykologien kvalificeret ville kunne udfordre sundhedspsykologiens beskrivelser og dermed bidrage til en mere nuanceret beskrivelse af patienters psyke. Samme undersøgelsesdesign ville også med fordel kunne anvendes på andre patientgrupper, der organiserer sig i nyhedsgrupper. Flere og flere patientgrupper, som f.eks. cancerpatienter, benytter sig af sådanne netværk, da nyhedsgrupperne opererer på tværs af geografi og tid, hvilket kan være kærkomment for for eksempel ressourcesvage patienter. Resultaterne fra en sådan undersøgelse kunne danne grundlag for sammenligning på tværs af patientgrupper. Igen ville dette kunne danne grundlag for den nuancering af sundhedspsykologiens fokusering på krise og depression som vi anser som værende nødvendige. Udover ovenfor nævnte forslag til videre relevant forskning, ser vi også et behov for at undersøge, hvordan længden af et behandlingsforløb påvirker patienternes psyke. Forbliver de ændringer, vi fandt hos vores respondenter, det samme over tid, eller ændrer de sig? Det kunne således være interessant, at undersøge om, der er markant forskel på resultater fra personer, der har været i behandling i kort tid og så personer der har været det i en længere periode. Dette er nyttig viden i forhold til plejepersonalets behandling af patienter. Hvis vi kan se en psykologisk ændring over tid, jo længere behandlingen er, kunne det være belejligt for plejepersonalet at kende til denne ændring. Således vil det lette behandlernes arbejde med at modificere behandlingsforløb, tilrettelagt så man tilgodeser den enkeltes patients behov, alt efter hvor længe vedkommende har været under behandling. Et sidste fokus for ny forskning, som vi her vil påpege, er: Ændres det tilbage? Hermed menes, om de ændringer vi har dokumenteret, f.eks. depersonaliseringen og spaltningen mellem psyke og krop, forsvinder efter behandlingens ophør? Igen kunne dette holdes op imod en forskel i længden af behandling. Er der forskel på de psykologiske processer i et menneske når denne går fra patient til person? Og påvirkes dette af behandlingens længde? Alt sammen spændende problemstillinger, som vi mener, er yderst relevante at forsøge at besvare. Hvis alting alligevel ændres tilbage igen, er det så nødvendigt for sundhedssystemet at tage hensyn til de psykologiske ændringer et menneske gennemgår, når det går fra person til patient? Vi har i ovenstående påpeget et stort behov for videre forskning inden for patientpsykologien. Det er vores håb, at vi med denne artikel har vækket interesse for et område der alt for længe har været forsømt i dansk forskning. Det er vores erfaring fra specialet at sprogpsykologien ville kunne levere et ikke uvæsentligt supplement til allerede eksisterende videnskabelige discipliner, der tidligere har beskæftiget sig med området. Vi vil derfor slutte med en opfordring til alle sprogpsykologer om at lade sig inspirere af vores artikel og dermed bidrage til debatten om, hvordan vi i fremtiden skal anskue den psykologiske proces man gennemlever når man går fra person til patient. 6

7 Sprogkrogen bid på og bliv hængende! Af stud. mag. i lingvistik Ditte Boeg Thomsen Sprogkrogen i lokale er det nye fællesrum for studerende fra Lingvistik, Sprogpsykologi og Kønsstudier. Vores naboer Over os har audiologopæderne Tårnværelset ( ), og finner og indoeuropæister deler øverst Finland ( ). Et elektronisk gruppe-hygge-rum Indtil 2005, da vi stadig holdt til på Gamle KUA, samlede Glotten alle studerende fra IAAS (Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab), og de daværende studerende begræd ved flytningen til Nye KUA i høj grad tabet af hyggerummet, der nu blot lever åndeligt videre som elektronisk grupperum på punkt.ku. Endelig bid Behovet for et rigtigt fællesrum blev glemt, så da instituttet i efteråret tilbød et lokale samt penge til at indrette det for, havde vi, der blev til indretningsudvalget, aldrig rigtig tænkt over, at vi gik og savnede et rum. Men efterhånden som vi begyndte at bruge det, forandrede det egentlig vores forhold til KUA: Pludselig at have et sted, der er ens eget på universitetet! Et sted at smide sig på en sofa og sove i nogle mellemtimer, at spise frokost med holdet uden kantinens uro, at støde ind i studerende fra andre årgange og fag, et sted til gruppearbejde, studiemøder, fredagscaféer... D. 15. februar 2008 Silkebåndet klippede vi ved indvielsesfesten d. 15/2, hvor en liflig blanding af sprogpsykologer, lingvister og indoeuropæister fejrede Sprogkrogen med masser af kage, cava og guldøl! Vi håber, at vores fælles studenterrum også fremover vil bidrage til, at vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af fagene det ville både være en faglig og social fornøjelse! Desuden har vi talt med audiologopæderne om en dag at afholde en Tour de la Tour med besøg i hinandens studenterrum, men det bliver nok først til efteråret. Hvis I Spindet-læsere har idéer til arrangementer i rummet, er I altid velkomne til at skrive til Sprogkrogsudvalget, og vi er også altid interesserede i at høre forslag til nyanskaffelser og videre udsmykning. Der er stadig rig mulighed for at sætte præg på rummet, hvor der ganske vist er farverige opslagstavler med arrangementsannoncer, jobopslag, citater og billeder af sproghelte, men hvor der også er masser af hvid vægplads, der savner påfund. Brug rummet Brug rummet, gør det til jeres! Og meld jer også gerne ind i e-grupperummet Sprogkrogen (punkt.ku), der bruges til kommunikation mellem os studerende fra Sprogpsykologi, Lingvistik og Kønsstudier. På gensyn i ! 7

8 Interview med Finn Hauberg Mortensen, Institutleder, professor I er i december 2007 blevet færdige med kontrakten for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab? - Ja Hvad indeholder denne institutkontrakt? - Kontrakten indeholder aftaler, der understøtter målene i universitetets udviklingsstrategi, der løber frem til Instituttet er med til at opfylde de mål Humanistisk Fakultet har. Konkret indenfor institutterne handler det om samarbejdsaftaler, og strategiplaner for forskning, uddannelse og formidling. Kontrakten kan ses på instituttets hjemmeside. Er der nogen nye forskningstiltag indenfor sprogpsykologi? - Sprogpsykologi skal udvikle sig. Sprogpsykologi er født som et tværfagligt fag, og kan derfor også have koblinger med flere forskningsfag, men den nuværende aktivitet skal ligeledes fortsætte. Hvad er jeres nuværende planer for sprogpsykologi? - Vi har opslået en stilling til besættelse 1/1-2009, som er et lektorat i sprogpsykologi, hvilket betyder, at vi gerne ser at faget sprogpsykologi kører videre efter den plan, det har nu. Som de studerende ved, har der jo været mangel på manpower i den sidste tid, men vi har løbende dialog med Jesper Hermann og Hanne-Pernille Stax og studienævnet om bemanding etc. og løsninger derpå. Hvad er jeres fremtidige forventninger/visioner for sprogpsykologi? - Instituttet skal kunne tilbyde flere uddannelser, som går på tværs af flere fag og sprogpsykologi er et af de undervisningstilbud, som kan have koblinger til andre fag. Er der nogle ønsker til de studerende? - Vi ønsker altid at have engagerede studerende, der går op i deres studie og når studiet til tiden. Er der et samarbejde mellem de enkelte fag på vej? - Ikke lige nu. Vi diskuterer et øget samarbejde mellem de enkelte fag. Og det kommer senere. Der er foretaget nogle nye tiltag i forbindelse med PH.D. stipendiater, hvordan tackles de på instituttet? - Institutterne spiller jo også en rolle for PhD erne. Institutterne skal sikre gode arbejdsforhold og vores institut har ansat en PhD koordinator Sune Auken, som skal være koordinator for det intellektuelle miljø. Er der nogen ønsker eller håb til de færdige kandidater, såsom samarbejde i forbindelse med projekter, netværk osv.? - Både i forbindelse med færdige kandidater og PhD ere skal vi byde ind på at blive samarbejdsflade i forbindelse med projekter og udvikling etc. Der kan være tale om samfinansiering. /AS 8

9 Voxpop Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? Dette spørgsmål har redaktionen stillet tre studerende på tilvalgsdagen, der gik af stablen i stuen af bygning 22. d. 27. marts 2008 på KUA. Fælles for de tre studerende er, at de overvejer at læse sprogpsykologi på deres tilvalg eller som overbygningsfag. Hvorfor har redaktionen valgt at stille netop dette spørgsmål? Fordi det er interessant at vide noget mere om hvilke refleksioner de studerende gør sig inden de praktisk talt sætter kryds ved faget sprogpsykologi. Sprogpsykologi er som bekendt en tværfaglig uddannelse, som både kan læses af tilvalgs- og overbygningsstuderende. Da de studerende kommer fra ret forskellige grunduddannelser og dermed har forskellige indgangsvinkler til sprogpsykologi, er det også interessant at se, om de faglige forskelligheder spiller en rolle for, hvad der gør, at de studerende tiltrækkes af sprogpsykologi. /CB Dato og sted: 27. marts 2008, Tilvalgsdag på KUA Navn: Paula Taina-Nielsen Alder: 22 Grundfag: Pædagogik hvad der sker i hovedet, når vi interagerer. Dato og sted: 27. marts 2008, Tilvalgsdag på KUA Navn: Henriette Stisen Alder: 22 Grundfag: Engelsk Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? - På mit grundfag er det mere de lingvistiske og rent kommunikationsog sprogfaglige fag, der har fanget mig. Undersøgte hvilke fag, der kunne tilfredsstille disse interesser og svaret var sprogpsykologi. Dato og sted: 27. marts 2008, tilvalgsdag på KUA Navn: Jeppe Højrup Alder: 23 Grundfag: Pædagogik Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? - Tidlig interesse for faget allerede før jeg havde påbegyndt bachelor. - God kombination af sprog og psykologi med mulighed for at fordybesig i forskellige områder. - Et anderledes fag, som jeg ikke har hørt så meget om før. - Flere pædagogikstuderende har talt meget positivt om deres tilvalgsperiode på sprogpsykologi. Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? - Jeg synes, at associationer og menneskers forskellige måder at kommunikere på er spændende. Og så kan jeg godt lide psykologi, se på 9

10 Boganmeldelse Af cand. stud. i sprogpsykologi Sune Rask Dorthe Jørgensen: AGLAIAS DANS - På vej mod en æstetisk tænkning 392 sider, 298 kr. Aarhus Universitetsforlag. Er udkommet I Dorthe Jørgensens nyeste bog, Aglaias dans, agiterer hun for behovet for mere filosofisk tænkning. Den kunne kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Og den skulle også have betydning for handlingslivet, f.eks. politikken og pædagogikken. Ydermere siger hun, at man må bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret. Bogen er sat sammen af 34 tekster, og er delt op i tre hovedtemaer; indgang, sandhed og tænkning. Teksterne spænder fra aviskronikker, radioudsendelser, interview med Dorthe Jørgensen til disputatsforsvaret. De fleste af teksterne har dog været udgivet før i en anden sammenhæng. Kun ca. 7 8 tekster har ikke før været udgivet. Og det er måske netop et af problemerne med denne bog. For da de fleste artikler er skrevet til et andet formål, kan man godt blive lidt i tvivl om, hvor godt teksterne egentlig passer sammen. Flere af teksterne virker mere som en (idé) historisk gennemgang, eller fortælling om man vil, end om at handle om tænkning som fænomen og begreb. Ikke fordi at idéhistoriens udvikling ikke er interessant, for det er den bestemt. Men teksterne skulle så nok i højere grad have handlet om idéhistoriens udvikling af den æstetiske filosofi, og dermed den filosofiske tænkning. Men det kommer først i artiklen Filosofisk Æstetik på side 295 (indledningen til hendes forsvar for doktordisputatsen). Men Dorthe Jørgensen er i det mindste ikke bange for at mene noget, og det kan jo også være en kvalitet i sig selv. Dorthe Jørgensen, født den 19. maj 1959 Dr.phil. i filosofi og idéhistorie og ph.d. i idéhistorie. Lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus Universitet. I juni 2006 forsvarede hun dr.phil.-graden i filosofi og idéhistorie med en disputats bestående af to bøger om filosofisk æstetik, Skønhedens metamorfose (2001) og Historien som værk (2006). Det var første gang i Danmark, at en kvinde fra det filosofiske fagområde forsvarede dr.phil.-graden. Hun har siden 1983 publiceret 119 titler, heraf 10 bøger (syv egne og tre redigerede). Begrebet tænkning går dog godt nok igen i alle teksterne, men det virker som om, at teksterne hver især (og alene!) ville have gjort sig bedre. Der bliver lidt for mange gentagelser, selv hvis man ikke har kendskab til Dorthe Jørgensens forfatterskab. 10

11 Referat af temaaften med Martin Skov om skønhedens neurobiologi Fagligt forum for sprogpsykologi inviterede d. 26. feb til temaaften med Martin Skov som foredragsholder. Det blev et tankevækkende foredrag om skønhed, kunst, hjerneforskning og hjerneskanninger for bare at nævne et par af underoverskrifterne i Martin Skovs foredrag med titlen Skønhedens neurobiologi. Følelser og kognition Til dagligt er Martin Skov forskningsassistent ved Hvidovre Hospitals MR-afdeling og har en cand. mag. i dansk fra Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Martin Skov har derudover sammen med Thomas Wiben Jensen været med til at redigere antologien Følelser og Kognition udgivet af Museum Tusculanums Forlag i I sidste nummer af Spindet (dec. 2007) bragte vi en boganmeldelse, skrevet af cand. mag. i sprogpsykologi Karina Andersen. Hvad er skønhed? Martin Skov startede med at stille spørgsmålet: Hvad er skønhed? Og i kølvandet kom straks et andet spørgsmål: Og hvorfor er det vigtigt at sætte det ind i en biologisk ramme? Det gik den næste times tid så med at svare på. Der var primært fokus på en række hjerneskanningsstudier, som har været med til at kortlægge de neurale strukturer, som er involveret i dannelsen af æstetiske præferencer for kunstværker. Vi fik også en kort introduktion til, hvordan scanningsmetoder og forskellige undersøgelser har lagt hjørnestenen til vores forståelse af, hvor i hjernen vores forskellige følelser og kognitive centre er placeret. Hvorfor er noget smukt? Med nutidens teknologi inden for hjerneforskningen har vi større mulighed for at undersøge, hvad der sker i hjernen og finde svar på et spørgsmål som for eksempel: Hvad er skønhed? For hvad er det, der gør, at vi for eksempel synes, at ét maleri er smukt, mens et andet er grimt, eller hvorfor er det tilfældet, at nogle elsker Britney Spears sange, mens andre hader dem? Ifølge Martin Skov har de seneste års forskning i neurobiologi vist, at de valg, vi træffer, er langt mere afhængige af emotioner, end man tidligere har gået rundt og troet. Hvorvidt vi foretrækker det ene frem for det andet er blandt andet afhængig af hjernens såkaldte belønningssystem. Mange af belønningssystemets processer foregår både automatiske og ubevidste og er ikke nær så velovervejede, som man tidligere har ment. Skanningerne afslører Martin Skov fortalte om en undersøgelse, hvor forsøgspersonerne blev scannet, mens de drak henholdsvis Coca-Cola og Pepsi Cola. Så længe forsøgspersonerne ikke vidste, om de fik Coca-Cola eller Pepsi Cola, mente de, at de to læskedrikke smagte lige godt. Men så snart de fik at vide, om det var Coca-Cola eller Pepsi Cola de havde i glasset, steg forsøgspersonernes forkærlighed for Coca-Cola. 11

12 Man kunne oven i købet lokalisere denne branding til bestemte områder i hjernen. Det samme var stort set gældende for et forsøg med testpersoner her i Danmark. Her blev forsøgspersonerne skannet, mens de så på to billeder. Billederne var lavet i Photoshop, men testpersonerne blev fortalt, at det ene stammede fra museet Louisiana, og med den viden i baghoved gav testpersonerne sig straks til at rose billedet. Men som sagt var det bare et billede lavet i Photoshop! Martin Skov pointerede her, at vi tror mere på kunst fra et velrenommeret museum end på hjemmelavet kunst. Påvirkelige Vi er altså påvirkelige, måske noget mere end vi bryder os om at tænke på. Det er jo fristende at se sig selv, som et rationelt tænkende menneske, der ikke sådan er til at gøre indtryk på, men det var netop en af pointerne i foredraget, at sådan er det ikke. Det er ifølge Martin Skov tid til at tænke de neurobiologiske processer mere ind i de humanistiske videnskaber, f.eks. i forhold til hvordan vi definere skønhed. De ældre tiders måde at tænke skønhed på, som vi for eksempel har arvet fra filosofiens historie helt tilbage fra Aristoteles, må i disse nye tider gentænkes. For vi kan ikke længere ignorere den nye viden vi får fra undersøgelser foretaget med hjerneskanninger. Afrundingen Det komprimerede foredrag af Martin Skov om et stort forskningsområde blev rundet af med mulighed for at stille spørgsmål fra de mange fremmødte og det skabte en livlig diskussion, hvor de forskellige spørgsmål både kom rundt omkring kunst, buddhisme, branding og ikke mindst gentænkningen af begrebet skønhed, for bare at nævne et par stykker. Skulle der være interesse for at få mere viden og for yderligere læsning om nogle af Martin Skovs pointer, kan det anbefales at læse Følelser og kognition (2007). /AMKF Referat af temaaften med Søren Beck Nielsen Fagligt forum for sprogpsykologi inviterede d. 28. april 2008 til temaaften med Søren Beck Nielsen som foredragsholder. Udskrevet, men ikke afskrevet Søren Beck Nielsen holdt foredrag om sin ph.d. afhandling Udskrevet, men ikke afskrevet. Ph-d.en er en konversationsanalyse af visitationssamtaler mellem sundhedspersonalet og ældre borgere, hvor der skal tages stilling til om og i hvor høj grad, de ældre har brug for hjemmepleje og eventuel en plejehjemsplads. Magtforholdet mellem ældre/pårørende og plejepersonalet Søren Beck Nielsens ph.d. bygger på konversationsanalyse 15 samtaler (hvoraf 11 er samtaler ved udskrivning fra hospitalet). Her deltager på den ene side nogle fra sundhedssektoren, dvs. fx læger, sygeplejersker, socialrådgivere, hjemmehjælpsrepræsentanter, social og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og på den anden side den ældre borger. 12

13 Jeg har et godt tilbud til dig du gamle Det som sundhedspersonalet siger til de ældre, er meget ens, nærmest som om de har haft en fast cirkulære, de har skullet lære udenad. Sundhedspersonalet starter altid med at spørge, hvad patienten ønsker. Patienten svarer enten, at hun gerne vil flytte hjem, eller at hun vil på plejehjem. Fra sundhedspersonalets side gives der ikke en klar tilbagemelding på dette svar, hvis det er i modstrid med, hvad personalet ønsker. I stedet anvender personalet forskellige teknikker til at få patienterne til at ønske den samme løsning, som de gør. I mange samtaler udlægger personalet deres forslag som et godt tilbud, det som vil være rarest og sundest for den ældre ved fx at sige til en, som ikke ønsker hjemmepleje 3 gange om dagen, men kun til morgen og middag: Ville det ikke være rart med én, der kom forbi ind imellem og hjalp dig lidt med vasketøj og lidt med aftensmad. De løse begrundelser I deres overtalelse, som man med andre ord kan kalde manipulation, henviser personalet til nogle generelle regler og normer for, hvad der er godt og dårligt, før havde du det godt, men nu har du det dårligere. Men hvem sætter disse normer og regler? Man kan vel forvente, at den ældre har en del at skulle have sagt om, hvordan hun har det. Det virker som om, personalet har taget beslutningen før mødet, og at samtalen blot er af formel karakter, så den ældre føler sig som medspiller i beslutningen. Søren Beck Nielsen opstiller 3 karakteristika, som kendetegner løse begrundelser: 1) friere fortolkningsmuligheder, 2) større patent på indsigt, 3) i tilfælde af afslag: meget svært at modargumentere. Han sætter spørgsmålstegn ved, om disse generelle regler og normer, der anvendes som begrundelser, overhovedet findes. Teorien om løse begrundelser har Søren Beck Nielsen hentet fra Garfinkels Studies in Ethnomethodology (2003, original fra 1967). Foredraget afsluttede med en ivrig spørgelyst fra de mange fremmødte, som viste stor interesse for Søren Beck Nielsens indlæg i debatten med sin Ph.d.- afhandling. Siden sidst i Fafos /NFB Så er det blevet tid til en lille opdatering af, hvad der er sket i Fafos siden sidste nummer af Spindet i december Vi har afholdt de sædvanlige to temaaftner i løbet af forårssemestret og derudover har der været afholdt ekstraordinær generalforsamling. Den 26. februar lagde vi ud med en første temaaften i semestret. Foredragsholderen var Martin Skov, medredaktør til bogen Følelser og kognition. Martin Skov holdt et meget spændende foredrag for os om den nyeste 13

14 neurologiske forskning og satte den i perspektiv til humanismen. Den 28. april holdt Søren Beck Nielsen foredrag om sin ph.d.-afhandling Udskrevet, men ikke afskrevet. Det var et meget interessant foredrag om samtaleanalyse af visitationssamtaler. Analysen blev bl.a. brugt til at belyse magtforholdet mellem ældre/pårørende og sundhedspersonalet i visitationssamtalerne. Referater af begge foredrag kan læses her i Spindet. Det blev den 6. marts afhold ekstraordinær generalforsamling med to punkter på dagsordenen indvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og indvælgelse af udvalgsmedlemmer til Spindet. Vi har sagt farvel til Line Brink Worsøe siden sidst og Louise Olsen smutter også snart fra os, da hun snart skal aflevere speciale. Derfor var det tiltrængt med et par nye medlemmer. Nina Fabricius- Bjerre blev efter eget valg valgt ind i både bestyrelsen og redaktionen. Sune Rask blev efter eget valg valgt ind i redaktionen. Da der næsten er totalt overlap mellem bestyrelsen og redaktionen, blev det på det efterfølgende bestyrelsesmøde besluttet at slå de to ting sammen. Det er dog stadig sådan, at jeg, som formand, er hovedansvarlig for bestyrelsen, og Anna M. K. Forman, som redaktør, er det for Spindet. Bestyrelsen består derfor på nuværende tidspunkt af: Katrine Bergh Andersen (formand), Anna M. K. Forman (redaktør), Kirsten Lindemark (næstformand), Louise Olsen, Charlotte Borg, Nina Fabricius-Bjerre og Sune Rask. Alle henvendelser faglige som studierelaterede kan sendes til: Gode idéer og spørgsmål modtages også gerne. Med ønsket om en god fremtid for Fafos. Katrine Bergh Andersen, formand for Fafos Notits Kære alle Som I måske ved, har Fafos kørt lidt på reserverne i det forgangne semester. Vi har heldigvis klaret det hele alligevel, men kunne meget godt tænke os at være et par stykker mere i næste semester. Så vi håber, at et par af jer i løbet af sommerferien vil overveje at give en hånd med fra næste semester. Det er ikke en ret stor opgave, hvis vi bare er et par stykker om det. Og som I måske har hørt før, er det super at skrive på sit CV. Rigtig god sommer til jer alle. Fafos Going Corporate Klumme af Emma Mathilde Tordsson Der er ikke mange tidspunkter af livet, som er forbundet med så omfattende livsstilsændringer, som når man forlader uddannelsessystemet for at kaste sig ud i det pulserende arbejdsmarked, sagde den unge kvinde, der ikke havde oplevet så hulens meget i sit liv. Den unge kvinde er undertegnede, og jeg står ved udtalelsen indtil noget andet livsomvæltende finder sted for mig. Sandsynligheden for at jeg til den tid forfatter en klumme til Spindet for at videregive mine erfaringer er slim to 14

15 none. Men derimod føler jeg det helt berettiget at hælde ud af mine guldkorn, erhvervet ved min overgang fra studerende til arbejdssøgende til hårdt arbejdende karrierekvinde in the corporate world. Jeg afleverede speciale i sprogpsykologi den 1. november Det var en stor dag, mest fordi det var forbundet med mit livs hidtil største antiklimaks. Mange havde advaret mig om, at når man afleverer specialet, så er det ikke den storslåede oplevelse man forventer. Advarsler til trods; jeg var overbevist om, at det ville være anderledes for mig. Jeg ved ikke hvordan, men jeg havde fået overbevist mig selv om, at englene på det nærmeste ville synge i det magiske øjeblik, hvor jeg overrakte specialet til sekretæren bag skranken og hun bød mig det famøse specialebolsje. Jeg tog så grueligt fejl. Ingen engle sang og tilsyneladende er også specialebolsjet sparet væk. Derfor vil jeg nøjes med følgende råd: 1. Hvis afleveringsøjeblikket skal være noget særligt, så skal I selv sørge for at medbringe det særlige. Men mit speciale blev afleveret og jeg var dermed officielt arbejdsløs. Det, jeg personligt fandt sværest ved at være arbejdsløs, var en fornemmelse af intet kendskab what so ever til forretningsverdenen. Jeg var overbevist om, at livet havde været lettere, hvis jeg havde læst på CBS. For der lærer man vel en ting eller to om den virkelige verdens forretninger, mens studielivet på KUA pludselig føltes som om, jeg havde tilbragt år i en isoleret fremmed verden. Jeg vidste ikke, hvilken type stilling jeg ønskede eller hvor. Det eneste jeg vidste med sikkerhed var, at jeg ikke ville arbejde i det offentlige. Jeg havde haft studiejob i det offentlige og det er et stort og tung system, som det kræver en helt særlig form for tålmodighed at navigere rundt i. Og det vidste jeg allerede, ikke var mig. Men det kriterium snævrede desværre ikke mulighederne ind nær så meget, som man skulle tro. Jeg vidste stadig ikke, hvilken slags arbejde jeg ville have. Sprogpsykolog var der ingen, der annoncerede efter. Hvis jeg kiggede tilbage på emner, jeg havde beskæftiget mig med under studietiden, så var der ingen af dem, der lige lod sig oversætte til noget markedsrelevant. At kunne lave en narrativ analyse er ikke så efterspurgt, som man skulle tro. Men jeg var ved godt mod. Min a-kasse og fagforbund blev jo ved med at fortælle om alle de humanister, der netop nu kom i arbejde, og hvordan arbejdsmarkedet virkelig efterspurgte netop vores kompetencer. Men hvad er det så for kompetencer, spørger man hurtigt som ny humanist? Jeg må indrømme at det tog mig noget tid, før jeg kom nærmere et svar. Det første arbejdsområde jeg kastede mig over, var kommunikationsbranchen. Jeg indrømmer gerne, at det var et desperat valg affødt af, at jeg havde været i praktik inden for området og kommunikation er et ord ofte gentaget inden for den sprogpsykologiske disciplin. Noget skulle jeg søge, så jeg begyndte frejdigt at masseproducere ansøgninger til stillinger som kommunikationsmedarbejder og lignende. Og jeg fik lige så mange afslag tilbage næsten. 15

16 Jeg fik ikke afslag på alle stillingerne, jeg søgte, simpelthen fordi jeg ikke hørte fra alle steder jeg sendte ansøgninger til. Det var nedslående, selvfølgelig var det det. Men de ansøgninger jeg skrev, var heller ikke gode. Sandheden er, at jeg hadede hvert et minut af mit praktikophold, fordi kommunikationsarbejde slet slet ikke er mig. Mine ansøgninger var derfor langt fra den slags imponerende skriftligt materiale man forventer af en kommunikationsmedarbejder. Jeg er ikke god til det, og jeg interesserer mig ikke for det. Afslagene var derfor ikke en overraskelse, set i bakspejlet. Jeg har læst et sted, at hvis man sender 100 ansøgninger, så bliver man indkaldt til 10 samtaler og dette vil resultere i 1 job. Jeg kan kun råde jer til at ignorere dette udsagn. Det er nok det mest nedslående og usandfærdige, jeg hørte under hele min jobjagt. Et lille tip her: I får svar på langt de fleste ansøgninger, I sender ud, så hellere tag en times tid ekstra til hver enkelt, så de bliver gode i stedet for at sende 100 ansøgninger ud, som I lige har stykket sammen. 100 afslag er benhårde at få! Mit endelige gennembrud kom, da jeg endelig turde indrømme, at jeg virkelig ikke ønskede at arbejde med kommunikation og i stedet begyndte at kigge på alternative karriereveje. En af de ting jeg før havde overvejet, som kunne være interessant, var rekruttering. Dels var det en branche, som jeg så en fremtid i, rekrutteringsfirmaer er mere og mere populære, og dels kunne jeg se, hvordan en sprogpsykolog kunne bidrage med noget særegent og konstruktivt. Og det sidste var væsentligt. Når man har en uddannelsesmæssig baggrund, som ikke en sjæl har hørt om, så skal man være parat til at kunne forklare, hvad man kan bidrage med, som ingen andre kan. Inden for rekruttering ville jeg pludselig kunne bruge min viden om samtaler som asymmetriske dialogiske situationer, sproget som afslørende for selvet og kontekst og forståelsesproblematikken. Det første jeg gjorde, da jeg havde besluttet mig for at søge inden for rekruttering, var at bruge mit netværk. Helt efter alle populære bøger i dag, men det giver faktisk god mening. Jeg vidste ikke så meget om rekrutteringsbranchen og heller ikke hvilke typer stillinger, der er. Jeg var så heldig at kende en sprogpsykolog, der er i branchen. Hende tog jeg kontakt til, og hun var heldigvis villig til at hjælpe. Det var en virkelig stor hjælp at få noget insiderviden, så Rikke, hvis du læser det her: Tusind tak for hjælpen, igen! Bevæbnet med min nye viden om branchen gik jeg ellers i gang med at søge. Eller det vil sige, jeg nåede at søge et sted. Dermed har jeg så også fået skudt hele teorien om de 100 ansøgninger i sænk! Det var ret tilfældigt at jeg valgte at søge hvor jeg søgte. En god veninde foreslog at jeg kiggede på pågældende virksomheds hjemmeside (og Line, tak for det forslag!). De søgte en recruiter, jobbeskrivelsen lød interessant så jeg søgte og blev inviteret til første samtale. Jeg var virkelig nervøs. Det var min første samtale inden for rekruttering, min første samtale til et voksenjob og firmaet var en lille smule skræmmende for mig som humanist. Derfor forberedte jeg mig som en sindssyg. Jeg gik på nettet, googlede jobsamtaler, og så gik jeg ellers i gang med at forberede alle tænkelige spørgsmål, de kunne stille mig. Selvom 16

17 jeg måske brugte lige lovlig meget tid på at forberede mig, så hjalp det. Det hjalp på mine nerver i situationen, og det hjalp også på min præstation, at jeg rent faktisk havde tænkt nogle ting igennem før samtalen, så jeg kunne give nogle andre svar end de klicheer man så hurtigt disker frem, når man føler sig presset. Forberedelsen må have hjulpet, for efter 4 samtaler blev jeg hyret. Jeg ved, at en af fordelene for mig i kampen om jobbet var min baggrund som sprogpsykolog. De ting jeg fortalte dem om studiet og de ting jeg havde beskæftiget mig med, var noget af det der virkelig solgte mig i deres øjne. I dag, i mit arbejde som recruiter, er jeg også virkelig glad for min uddannelsesmæssige baggrund, som jeg mener, har givet mig en ballast, jeg trækker på hver eneste dag i mit arbejde. Da jeg for nogle år siden producerede en liste til Spindet med hvad færdiguddannede sprogpsykologer arbejdede med, spurgte jeg dem bl.a., hvordan de brugte sprogpsykologien i deres daglige arbejde. Næsten samtlige var ude af stand til at besvare dette. Det irriterede mig, fordi jeg følte, det var væsentligt for de studerende at vide, hvad de kan forvente og ikke mindst er det rart at høre, at ens studie også er nyttigt i fremtiden. jeg forholde mig til på daglig basis, når jeg spørger 25 forskellige mennesker om ugen om at fortælle om en situation, hvor de var analytiske hvad betyder analytisk for dig? Ikke nødvendigvis det samme som for mig. Det er bare en af de sprogpsykologiske pointer, som gør, at jeg er bedre til mit arbejde, end hvis jeg havde enhver anden uddannelsesmæssig baggrund. Jeg vil slutte for denne gang med at understrege, at selvom jeg er blevet meget mere corporate, end jeg var i mine KUA dage og det er svært andet, når man arbejder for A.P. Møller-Mærsk så er jeg stadig først og fremmest sprogpsykolog. Jeg bruger min faglighed hver dag i mit arbejde, og jeg har for længst indset, at det var meget heldigt, at jeg endte på KUA og ikke CBS, for vi kan tilbyde en helt anden vinkel på de ting der foregår i virksomhederne netop nu. Det er en vigtig pointe, og den kan ikke blive understreget for tit. Så op med fanerne sprogpsykologer, vi har brug for jer på arbejdsmarkedet! Derfor vil jeg gerne understrege at, uden min sprogpsykologiske viden ville jeg ikke være en halvt så dygtig recruiter, som jeg er i dag. Jeg kunne bruge meget mere spalteplads på at uddybe, hvordan sprogpsykologi hjælper mig hver dag, men klummen her er allerede for lang, så lad mig blot korte det ned til: ord betyder noget forskelligt, jf. Løgstrups vidde og prægnans, dette må 17

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden.

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden. SAMS Aarhus håndbog Formål: 1) Foreningens primære formål er at fremme interessen for almen medicin blandt medicinstuderende på Aarhus Universitet. Foreningen ønsker at være bindeled mellem medicinstuderende

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte EKSTRA JUL Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Sætternissen har været på spil!! Ninas fine artikel om Psykiatrien s Dag

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

dele alting med På selve rummet, var det et rum til tøj, en vask med hylder og spejl, en skrivebord, spisebord hyggeligt.

dele alting med På selve rummet, var det et rum til tøj, en vask med hylder og spejl, en skrivebord, spisebord hyggeligt. Rapport af Sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse, Ida Katrine Heinfelt og Nickie Beth Kristoffersen vedr. praktikophold i Eskilstuna, Sverige i den lange praktikperiode på 4. sem. Forventninger

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prana Yoga Shala s yogalæreruddannelse

Prana Yoga Shala s yogalæreruddannelse introduktion I efteråret 2014 har vi hos prana yoga shala komprimeret vores populære 200-timers Yoga Alliance-godkendte uddannelse, så du på 4 ½ måned kan blive certificeret yogalærer. Vi tilbyder en grundig,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Prana Yoga Shala s yogalæreruddannelse

Prana Yoga Shala s yogalæreruddannelse introduktion forår 2016 introduktion Fra slutningen af februar 2016 tilbyder vi hos prana yoga shala for sjette gang vores populære 200-timers Yoga Alliance-godkendte uddannelse, hvor du på cirka et halvt

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Bestyrelsesmøde referat nr. 124 21-03-2010

Bestyrelsesmøde referat nr. 124 21-03-2010 Mødet blev afholdt hos Christa Islin Tilstede var: Christa Islin Claus Ole Jørgensen Stefan Garvig Michael Munch-Olsen Inger Lise Kaurin Jens Christensen Fraværende var: Susanne Brown Thomsen Frank le

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 16/11 2014 klokken 12-15. Sted: DJ s lokaler på Gammel Strand 42, 1202 København K Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Egen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod

Egen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod Emnevalg: Journaliststuderendes generelle holdning til kommunikationsuddannelsen, og den anden vej rundt, de kommunikationsstuderendes holdning til de journaliststuderende. Målgruppe: Journaliststuderende

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere