VOXPOP MED KOMMENDE TILVALGSSTUDERENDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOXPOP MED KOMMENDE TILVALGSSTUDERENDE"

Transkript

1 ISSN SPROGPSYKOLOGI OG FREMTIDEN INTERVIEW MED INSTITUTLEDEREN VOXPOP MED KOMMENDE TILVALGSSTUDERENDE SPROGPSYKOLOGISK INFORMATION OG DEBAT 8. ÅRGANG, 1. NUMMER, MAJ 2008

2 SPINDET MAJ 2008 INDHOLD Velkommen til Spindet 3 Artikler Fra Person til Patient 4 Sprogkrogen 7 Interview Med Institutlederen for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU 8 Voxpop 9 Boganmeldelse 10 Temaaften Referat af temaaften med Martin Skov om Skønhedens neurobiologi 11 Temaaften Referat af temaaften med Søren Beck Nielsen "Udskrevet, men ikke afskrevet" 12 Siden sidst i Fafos 13 Klumme 14 Spindet udgives af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi to gange årligt. Spindet udkommer både i papirformat og kan downloades på sprogpsykologis hjemmeside: Desuden kan det læses på Institutbiblioteket, IAAS, Københavns Universitet og på Det Kongelige Bibliotek. Medlemskab af foreningen Fagligt Forum for Sprogpsykologi er gratis, og som medlem får man tilsendt Spindet pr. . Indmeldelse kan ske ved henvendelse til formanden Katrine Bergh Andersen. Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage korrekturlæsning af indlæg. Det anvendte kommateringssystem vil blive respekteret. I øvrigt er forfatterne af indlæggene selv ansvarlige for indholdet. Næste udgave af Spindet udkommer i efteråret Mail til redaktionen: gmail.com Redaktør: Anna M. K. Forman: Redaktionsudvalget: Anette Scharling: Charlotte Borg: Katrine Bergh Andersen: Louise Olsen: Nina Fabricius-Bjerre: Sune Rask: Fagligt Forum for Sprogpsykologi (FAFOS): Formand for FAFOS: Katrine Bergh Andersen Bestyrelsesmedlemmer: Kirsten Lindemark Anna M. K. Forman Charlotte Borg Louise Olsen Nina Fabricius-Bjerre Sune Rask 2

3 Velkommen til Spindet Velkommen til denne forårsudgave af Spindet. Det har været et nummer, som har været længe undervejs og tæt på ikke at komme på gaden, men vi er meget glade for endnu engang at kunne præsentere Spindet for jer, selvom udgaven er en smule kortere end sædvanlig. Mest fordi redaktionen har været en turbulent tid igennem i dette semester, som f.eks.: - at skrumpe ind til næsten ingen medlemmer, eftersom gamle medlemmer er blevet færdige med deres specialer og er fløjet ud i den virkelige verden. Far vel til alle jer. - at vokse sig større igen ved at nye kræfter er kommet til i løbet af semestret. Velkommen til Sune Rask og Nina Fabricius-Bjerre. - at finde nye veje at gå, for at tænke fremtiden bedst mulig ind i Spindet fremover. Derfor vedtog Fafos bestyrelsesmedlemmer og redaktionens medlemmer midt i semestret at slå pjalterne sammen for at styrke hinanden bedst muligt på længere sigt. Skulle nogle af vores læsere have lyst og interesse for at bidrage med lidt frivilligt arbejde til Spindet, er alle velkommen til at give en hånd med. Jo flere, jo bedre. I denne udgave af Spindet er der først og fremmest en artikel af to færdiguddannede sprogpsykologer, som har skrevet deres speciale om til en videnskabelig artikel med titlen Fra person til patient. De to cand. mag. er i sprogpsykologi har grebet fat i en interessant problemstilling, som giver stof til eftertanke, og som er særdeles god inspiration til nuværende studerende, som står overfor at skulle vælge et specialeemne i den nærmeste fremtid. Et nyt lokale på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab så i februar dagens lys. Læs artiklen om Sprogkrogen bid på og bliv hængende! Så ved I, hvor I næste gang skal gå hen for at finde en rigtig god hyggekrog på studiet og samtidig være med til at skabe et socialt mødested sammen med andre studerende på Instituttet. Fremtiden på Sprogpsykologi? Ja, hvad vil den bringe? Kan vi overhoved vide, hvordan den kommer til at forme sig? Det har vi sendt en af vores redaktionsmedlemmer ud for at finde ud af ved at interviewe Finn Hauberg Mortensen, institutleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Læs interviewet på s. 8 og få et indblik i nogle af tankerne for fremtiden på Sprogpsykologi. Den næste bog, som kunne være spændende at læse er AGLAIAS DANS - På vej mod en æstetisk tænkning udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Spindet bringer en boganmeldelse, som kan læses på s. 10. Ligesom i de sidste par udgaver af Spindet bringer vi ligeledes her en Vox Pop. Redaktionen har spurgt tre studerende om, hvordan det kan være de har overvejet at vælge sprogpsykologi som deres tilvalgsfag til efteråret? Fafos har i løbet af forårssemestret holdt to temaaftner, hvor den ene var med Martin Skov og den anden med Søren 3

4 Beck Nielsen. Vi bringer et kort sammendrag fra de to begivenheder, så alle interesserede, der ikke havde mulighed for at komme den pågældende dag, kan få indblik i et par gode temaaftner. Det er også muligt at blive opdateret om Nyt fra Fafos siden sidst, skrevet og fortalt af bestyrelsensformand Katrine Bergh Andersen. Sidst men ikke mindst har redaktionen, som noget nyt, valgt at afslutte Spindet med en klumme. Klummen er i dette nummer skrevet af Emma Mathilde Tordsson, cand. mag. i sprogpsykologi og tidligere redaktør på Spindet. Vi vil fremover i redaktionen bestræbe os på at beholde de sidste sider til en god gang klumme-skrivning, så fat gerne pennen til næste nummer. Vi vil i samme åndedrag gerne opfordre jer læsere til at kontakte os, hvis I har ris eller ros til bladet. Også hvis I har ideer til emner, I ønsker Spindet skal tage op, eller har et indlæg I ønsker, vi skal bringe. Hold jer ikke tilbage, men send en mail til Velkommen endnu engang til Spindet og god læsning! /AMKF Fra Person til Patient Af Emma Mathilde Tordsson cand.mag. i sprogpsykologi og Line Brink Worsøe cand.mag. sprogpsykologi. I efteråret 2007 gennemførte forfatterne af denne artikel en undersøgelse af fertilitetspatienters kommunikation på nettet. Undersøgelsen var en del af kandidatspecialet i Sprogpsykologi Fra Person til Patient en narrativ undersøgelse af fertilitetspatienters kommunikation. Sigtet med specialet var at afdække hvilke ændringer af psykologiske processer en person gennemgår når denne indgår i et behandlingsforløb i det danske sygehusvæsen. Det er et emne tidligere behandlet af sundhedspsykologien. Et af de vigtigste fund i denne forbindelse blev imidlertid, at nok kunne de psykologiske processer fundet i undersøgelsen til dels forklares ved hjælp af sundhedspsykologiens beskrivelse af patienters psyke, men den sprogpsykologiske årsagsforklaring samt deres eventuelle konsekvenser stemmer ikke overens med billedet tegnet af sundhedspsykologien. Konklusionen på undersøgelsen blev derfor, at sundhedspsykologiens beskrivelse af patienters psykologi nødvendigvis må udfordres nærmere. Undertegnede vil med denne artikel gøre rede for manglerne fundet ved sundhedspsykologiens teorier og dermed opfordre sprogpsykologer og personer fra andre videnskabelige discipliner til at tage teten hvor specialet slap den. Forhåbentlig vil andre således blive 4

5 inspireret til at udføre den hårdt tiltrængte forskning indenfor området. Sundhedspsykologien beskriver patientens psyke til primært at omhandle personens perception af sygdomssymptomer. Denne perception af sygdommen og dens symptomer afføder ifølge sundhedspsykologien stress, der kan udvikle sig til krisetilstand og depression, hvilket i alle tilfælde virker negativt tilbage på sygdomsfrekvens og sygdomshåndtering. Derudover påpeger sundhedspsykologien den depersonalisering, umyndiggørelse og følelse af fremmedkontrol, man nødvendigvis som patient kommer til at opleve ved indgåelse i behandlingen, som symptomer, der igen afføder stress og i værre tilfælde krise og depression samt hvad deraf følger. Vores primære indsigelse imod sundhedspsykologiens billede er det negative og meget insisterende fokus på primært krise og depression. Hvis man anlægger deres vinkel på patienters psyke medfører det, at man altid vil anskue patienter som potentielt i krise eller som værende depressive. I vores undersøgelse af fertilitetspatienters kommunikation fandt vi derimod ingen indikationer på at respondenterne efter påbegyndt behandling udviklede tegn på krise eller depression. Mange af de psykologiske processer, som vi fandt at vores respondenter gennemgik, stemmer overens med sundhedpsykologiens beskrivelser, men dette mundede ikke ud i en observerbar krise eller depression for respondenterne. De psykologiske processer vi fandt, at vores respondenter gennemgik, var som følger: - En spaltning af krop og psyke som en orientering mod depersonalisering af kroppen allerede før påbegyndt behandling. Dette er illustreret ved f.eks. personificering af kroppens biologiske processer, objektivisering som fokusændring fra formål til proces eller animalisering af person som adskillelse mellem det rationelle og det animalske i mennesket. - Personens overgivelse af ansvar og kontrol ved indgåelse i behandling illustreret ved f.eks. ændring af tolkninger på kroppens signaler og afsøgninger af løsningsmodeller. De årsagssammenhænge som vi argumenterer for værende mest sandsynlige at ligge bag disse processer er en naturlig psykologisk forsvarsmekanisme. Hvis ikke disse processer fandt sted, er det svært at forestille sig, hvordan et menneske skulle komme igennem et længerevarende behandlingsforløb, uden at det ville få meget alvorlige og langstrakte psykologiske konsekvenser for vedkommende. De psykologiske processer vi har fundet til at finde sted tjener dermed et meget positivt formål i at bevare en sund psyke hos pågældende. Den forholdsvis begrænsede mængde data samlet i vores undersøgelse gør det vanskeligt endegyldigt at afvise sundhedspsykologiens beskrivelser, men de giver en helt klar indikation på, at området har behov for videre udforskning. De områder eller forskningdesign som vi primært har fundet til at kunne have interesse for sprogpsykologer er gennemgået nedenfor. Først og fremmest ville en udvidelse af vores undersøgelsesdesign være et kærkomment tiltag. Hvis også en større mængde data ville generere samme fund som gennemgået ovenfor, ville det betyde 5

6 at sprogpsykologien kvalificeret ville kunne udfordre sundhedspsykologiens beskrivelser og dermed bidrage til en mere nuanceret beskrivelse af patienters psyke. Samme undersøgelsesdesign ville også med fordel kunne anvendes på andre patientgrupper, der organiserer sig i nyhedsgrupper. Flere og flere patientgrupper, som f.eks. cancerpatienter, benytter sig af sådanne netværk, da nyhedsgrupperne opererer på tværs af geografi og tid, hvilket kan være kærkomment for for eksempel ressourcesvage patienter. Resultaterne fra en sådan undersøgelse kunne danne grundlag for sammenligning på tværs af patientgrupper. Igen ville dette kunne danne grundlag for den nuancering af sundhedspsykologiens fokusering på krise og depression som vi anser som værende nødvendige. Udover ovenfor nævnte forslag til videre relevant forskning, ser vi også et behov for at undersøge, hvordan længden af et behandlingsforløb påvirker patienternes psyke. Forbliver de ændringer, vi fandt hos vores respondenter, det samme over tid, eller ændrer de sig? Det kunne således være interessant, at undersøge om, der er markant forskel på resultater fra personer, der har været i behandling i kort tid og så personer der har været det i en længere periode. Dette er nyttig viden i forhold til plejepersonalets behandling af patienter. Hvis vi kan se en psykologisk ændring over tid, jo længere behandlingen er, kunne det være belejligt for plejepersonalet at kende til denne ændring. Således vil det lette behandlernes arbejde med at modificere behandlingsforløb, tilrettelagt så man tilgodeser den enkeltes patients behov, alt efter hvor længe vedkommende har været under behandling. Et sidste fokus for ny forskning, som vi her vil påpege, er: Ændres det tilbage? Hermed menes, om de ændringer vi har dokumenteret, f.eks. depersonaliseringen og spaltningen mellem psyke og krop, forsvinder efter behandlingens ophør? Igen kunne dette holdes op imod en forskel i længden af behandling. Er der forskel på de psykologiske processer i et menneske når denne går fra patient til person? Og påvirkes dette af behandlingens længde? Alt sammen spændende problemstillinger, som vi mener, er yderst relevante at forsøge at besvare. Hvis alting alligevel ændres tilbage igen, er det så nødvendigt for sundhedssystemet at tage hensyn til de psykologiske ændringer et menneske gennemgår, når det går fra person til patient? Vi har i ovenstående påpeget et stort behov for videre forskning inden for patientpsykologien. Det er vores håb, at vi med denne artikel har vækket interesse for et område der alt for længe har været forsømt i dansk forskning. Det er vores erfaring fra specialet at sprogpsykologien ville kunne levere et ikke uvæsentligt supplement til allerede eksisterende videnskabelige discipliner, der tidligere har beskæftiget sig med området. Vi vil derfor slutte med en opfordring til alle sprogpsykologer om at lade sig inspirere af vores artikel og dermed bidrage til debatten om, hvordan vi i fremtiden skal anskue den psykologiske proces man gennemlever når man går fra person til patient. 6

7 Sprogkrogen bid på og bliv hængende! Af stud. mag. i lingvistik Ditte Boeg Thomsen Sprogkrogen i lokale er det nye fællesrum for studerende fra Lingvistik, Sprogpsykologi og Kønsstudier. Vores naboer Over os har audiologopæderne Tårnværelset ( ), og finner og indoeuropæister deler øverst Finland ( ). Et elektronisk gruppe-hygge-rum Indtil 2005, da vi stadig holdt til på Gamle KUA, samlede Glotten alle studerende fra IAAS (Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab), og de daværende studerende begræd ved flytningen til Nye KUA i høj grad tabet af hyggerummet, der nu blot lever åndeligt videre som elektronisk grupperum på punkt.ku. Endelig bid Behovet for et rigtigt fællesrum blev glemt, så da instituttet i efteråret tilbød et lokale samt penge til at indrette det for, havde vi, der blev til indretningsudvalget, aldrig rigtig tænkt over, at vi gik og savnede et rum. Men efterhånden som vi begyndte at bruge det, forandrede det egentlig vores forhold til KUA: Pludselig at have et sted, der er ens eget på universitetet! Et sted at smide sig på en sofa og sove i nogle mellemtimer, at spise frokost med holdet uden kantinens uro, at støde ind i studerende fra andre årgange og fag, et sted til gruppearbejde, studiemøder, fredagscaféer... D. 15. februar 2008 Silkebåndet klippede vi ved indvielsesfesten d. 15/2, hvor en liflig blanding af sprogpsykologer, lingvister og indoeuropæister fejrede Sprogkrogen med masser af kage, cava og guldøl! Vi håber, at vores fælles studenterrum også fremover vil bidrage til, at vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af fagene det ville både være en faglig og social fornøjelse! Desuden har vi talt med audiologopæderne om en dag at afholde en Tour de la Tour med besøg i hinandens studenterrum, men det bliver nok først til efteråret. Hvis I Spindet-læsere har idéer til arrangementer i rummet, er I altid velkomne til at skrive til Sprogkrogsudvalget, og vi er også altid interesserede i at høre forslag til nyanskaffelser og videre udsmykning. Der er stadig rig mulighed for at sætte præg på rummet, hvor der ganske vist er farverige opslagstavler med arrangementsannoncer, jobopslag, citater og billeder af sproghelte, men hvor der også er masser af hvid vægplads, der savner påfund. Brug rummet Brug rummet, gør det til jeres! Og meld jer også gerne ind i e-grupperummet Sprogkrogen (punkt.ku), der bruges til kommunikation mellem os studerende fra Sprogpsykologi, Lingvistik og Kønsstudier. På gensyn i ! 7

8 Interview med Finn Hauberg Mortensen, Institutleder, professor I er i december 2007 blevet færdige med kontrakten for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab? - Ja Hvad indeholder denne institutkontrakt? - Kontrakten indeholder aftaler, der understøtter målene i universitetets udviklingsstrategi, der løber frem til Instituttet er med til at opfylde de mål Humanistisk Fakultet har. Konkret indenfor institutterne handler det om samarbejdsaftaler, og strategiplaner for forskning, uddannelse og formidling. Kontrakten kan ses på instituttets hjemmeside. Er der nogen nye forskningstiltag indenfor sprogpsykologi? - Sprogpsykologi skal udvikle sig. Sprogpsykologi er født som et tværfagligt fag, og kan derfor også have koblinger med flere forskningsfag, men den nuværende aktivitet skal ligeledes fortsætte. Hvad er jeres nuværende planer for sprogpsykologi? - Vi har opslået en stilling til besættelse 1/1-2009, som er et lektorat i sprogpsykologi, hvilket betyder, at vi gerne ser at faget sprogpsykologi kører videre efter den plan, det har nu. Som de studerende ved, har der jo været mangel på manpower i den sidste tid, men vi har løbende dialog med Jesper Hermann og Hanne-Pernille Stax og studienævnet om bemanding etc. og løsninger derpå. Hvad er jeres fremtidige forventninger/visioner for sprogpsykologi? - Instituttet skal kunne tilbyde flere uddannelser, som går på tværs af flere fag og sprogpsykologi er et af de undervisningstilbud, som kan have koblinger til andre fag. Er der nogle ønsker til de studerende? - Vi ønsker altid at have engagerede studerende, der går op i deres studie og når studiet til tiden. Er der et samarbejde mellem de enkelte fag på vej? - Ikke lige nu. Vi diskuterer et øget samarbejde mellem de enkelte fag. Og det kommer senere. Der er foretaget nogle nye tiltag i forbindelse med PH.D. stipendiater, hvordan tackles de på instituttet? - Institutterne spiller jo også en rolle for PhD erne. Institutterne skal sikre gode arbejdsforhold og vores institut har ansat en PhD koordinator Sune Auken, som skal være koordinator for det intellektuelle miljø. Er der nogen ønsker eller håb til de færdige kandidater, såsom samarbejde i forbindelse med projekter, netværk osv.? - Både i forbindelse med færdige kandidater og PhD ere skal vi byde ind på at blive samarbejdsflade i forbindelse med projekter og udvikling etc. Der kan være tale om samfinansiering. /AS 8

9 Voxpop Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? Dette spørgsmål har redaktionen stillet tre studerende på tilvalgsdagen, der gik af stablen i stuen af bygning 22. d. 27. marts 2008 på KUA. Fælles for de tre studerende er, at de overvejer at læse sprogpsykologi på deres tilvalg eller som overbygningsfag. Hvorfor har redaktionen valgt at stille netop dette spørgsmål? Fordi det er interessant at vide noget mere om hvilke refleksioner de studerende gør sig inden de praktisk talt sætter kryds ved faget sprogpsykologi. Sprogpsykologi er som bekendt en tværfaglig uddannelse, som både kan læses af tilvalgs- og overbygningsstuderende. Da de studerende kommer fra ret forskellige grunduddannelser og dermed har forskellige indgangsvinkler til sprogpsykologi, er det også interessant at se, om de faglige forskelligheder spiller en rolle for, hvad der gør, at de studerende tiltrækkes af sprogpsykologi. /CB Dato og sted: 27. marts 2008, Tilvalgsdag på KUA Navn: Paula Taina-Nielsen Alder: 22 Grundfag: Pædagogik hvad der sker i hovedet, når vi interagerer. Dato og sted: 27. marts 2008, Tilvalgsdag på KUA Navn: Henriette Stisen Alder: 22 Grundfag: Engelsk Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? - På mit grundfag er det mere de lingvistiske og rent kommunikationsog sprogfaglige fag, der har fanget mig. Undersøgte hvilke fag, der kunne tilfredsstille disse interesser og svaret var sprogpsykologi. Dato og sted: 27. marts 2008, tilvalgsdag på KUA Navn: Jeppe Højrup Alder: 23 Grundfag: Pædagogik Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? - Tidlig interesse for faget allerede før jeg havde påbegyndt bachelor. - God kombination af sprog og psykologi med mulighed for at fordybesig i forskellige områder. - Et anderledes fag, som jeg ikke har hørt så meget om før. - Flere pædagogikstuderende har talt meget positivt om deres tilvalgsperiode på sprogpsykologi. Hvorfor kunne du tænke dig at læse sprogpsykologi? - Jeg synes, at associationer og menneskers forskellige måder at kommunikere på er spændende. Og så kan jeg godt lide psykologi, se på 9

10 Boganmeldelse Af cand. stud. i sprogpsykologi Sune Rask Dorthe Jørgensen: AGLAIAS DANS - På vej mod en æstetisk tænkning 392 sider, 298 kr. Aarhus Universitetsforlag. Er udkommet I Dorthe Jørgensens nyeste bog, Aglaias dans, agiterer hun for behovet for mere filosofisk tænkning. Den kunne kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Og den skulle også have betydning for handlingslivet, f.eks. politikken og pædagogikken. Ydermere siger hun, at man må bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret. Bogen er sat sammen af 34 tekster, og er delt op i tre hovedtemaer; indgang, sandhed og tænkning. Teksterne spænder fra aviskronikker, radioudsendelser, interview med Dorthe Jørgensen til disputatsforsvaret. De fleste af teksterne har dog været udgivet før i en anden sammenhæng. Kun ca. 7 8 tekster har ikke før været udgivet. Og det er måske netop et af problemerne med denne bog. For da de fleste artikler er skrevet til et andet formål, kan man godt blive lidt i tvivl om, hvor godt teksterne egentlig passer sammen. Flere af teksterne virker mere som en (idé) historisk gennemgang, eller fortælling om man vil, end om at handle om tænkning som fænomen og begreb. Ikke fordi at idéhistoriens udvikling ikke er interessant, for det er den bestemt. Men teksterne skulle så nok i højere grad have handlet om idéhistoriens udvikling af den æstetiske filosofi, og dermed den filosofiske tænkning. Men det kommer først i artiklen Filosofisk Æstetik på side 295 (indledningen til hendes forsvar for doktordisputatsen). Men Dorthe Jørgensen er i det mindste ikke bange for at mene noget, og det kan jo også være en kvalitet i sig selv. Dorthe Jørgensen, født den 19. maj 1959 Dr.phil. i filosofi og idéhistorie og ph.d. i idéhistorie. Lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus Universitet. I juni 2006 forsvarede hun dr.phil.-graden i filosofi og idéhistorie med en disputats bestående af to bøger om filosofisk æstetik, Skønhedens metamorfose (2001) og Historien som værk (2006). Det var første gang i Danmark, at en kvinde fra det filosofiske fagområde forsvarede dr.phil.-graden. Hun har siden 1983 publiceret 119 titler, heraf 10 bøger (syv egne og tre redigerede). Begrebet tænkning går dog godt nok igen i alle teksterne, men det virker som om, at teksterne hver især (og alene!) ville have gjort sig bedre. Der bliver lidt for mange gentagelser, selv hvis man ikke har kendskab til Dorthe Jørgensens forfatterskab. 10

11 Referat af temaaften med Martin Skov om skønhedens neurobiologi Fagligt forum for sprogpsykologi inviterede d. 26. feb til temaaften med Martin Skov som foredragsholder. Det blev et tankevækkende foredrag om skønhed, kunst, hjerneforskning og hjerneskanninger for bare at nævne et par af underoverskrifterne i Martin Skovs foredrag med titlen Skønhedens neurobiologi. Følelser og kognition Til dagligt er Martin Skov forskningsassistent ved Hvidovre Hospitals MR-afdeling og har en cand. mag. i dansk fra Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Martin Skov har derudover sammen med Thomas Wiben Jensen været med til at redigere antologien Følelser og Kognition udgivet af Museum Tusculanums Forlag i I sidste nummer af Spindet (dec. 2007) bragte vi en boganmeldelse, skrevet af cand. mag. i sprogpsykologi Karina Andersen. Hvad er skønhed? Martin Skov startede med at stille spørgsmålet: Hvad er skønhed? Og i kølvandet kom straks et andet spørgsmål: Og hvorfor er det vigtigt at sætte det ind i en biologisk ramme? Det gik den næste times tid så med at svare på. Der var primært fokus på en række hjerneskanningsstudier, som har været med til at kortlægge de neurale strukturer, som er involveret i dannelsen af æstetiske præferencer for kunstværker. Vi fik også en kort introduktion til, hvordan scanningsmetoder og forskellige undersøgelser har lagt hjørnestenen til vores forståelse af, hvor i hjernen vores forskellige følelser og kognitive centre er placeret. Hvorfor er noget smukt? Med nutidens teknologi inden for hjerneforskningen har vi større mulighed for at undersøge, hvad der sker i hjernen og finde svar på et spørgsmål som for eksempel: Hvad er skønhed? For hvad er det, der gør, at vi for eksempel synes, at ét maleri er smukt, mens et andet er grimt, eller hvorfor er det tilfældet, at nogle elsker Britney Spears sange, mens andre hader dem? Ifølge Martin Skov har de seneste års forskning i neurobiologi vist, at de valg, vi træffer, er langt mere afhængige af emotioner, end man tidligere har gået rundt og troet. Hvorvidt vi foretrækker det ene frem for det andet er blandt andet afhængig af hjernens såkaldte belønningssystem. Mange af belønningssystemets processer foregår både automatiske og ubevidste og er ikke nær så velovervejede, som man tidligere har ment. Skanningerne afslører Martin Skov fortalte om en undersøgelse, hvor forsøgspersonerne blev scannet, mens de drak henholdsvis Coca-Cola og Pepsi Cola. Så længe forsøgspersonerne ikke vidste, om de fik Coca-Cola eller Pepsi Cola, mente de, at de to læskedrikke smagte lige godt. Men så snart de fik at vide, om det var Coca-Cola eller Pepsi Cola de havde i glasset, steg forsøgspersonernes forkærlighed for Coca-Cola. 11

12 Man kunne oven i købet lokalisere denne branding til bestemte områder i hjernen. Det samme var stort set gældende for et forsøg med testpersoner her i Danmark. Her blev forsøgspersonerne skannet, mens de så på to billeder. Billederne var lavet i Photoshop, men testpersonerne blev fortalt, at det ene stammede fra museet Louisiana, og med den viden i baghoved gav testpersonerne sig straks til at rose billedet. Men som sagt var det bare et billede lavet i Photoshop! Martin Skov pointerede her, at vi tror mere på kunst fra et velrenommeret museum end på hjemmelavet kunst. Påvirkelige Vi er altså påvirkelige, måske noget mere end vi bryder os om at tænke på. Det er jo fristende at se sig selv, som et rationelt tænkende menneske, der ikke sådan er til at gøre indtryk på, men det var netop en af pointerne i foredraget, at sådan er det ikke. Det er ifølge Martin Skov tid til at tænke de neurobiologiske processer mere ind i de humanistiske videnskaber, f.eks. i forhold til hvordan vi definere skønhed. De ældre tiders måde at tænke skønhed på, som vi for eksempel har arvet fra filosofiens historie helt tilbage fra Aristoteles, må i disse nye tider gentænkes. For vi kan ikke længere ignorere den nye viden vi får fra undersøgelser foretaget med hjerneskanninger. Afrundingen Det komprimerede foredrag af Martin Skov om et stort forskningsområde blev rundet af med mulighed for at stille spørgsmål fra de mange fremmødte og det skabte en livlig diskussion, hvor de forskellige spørgsmål både kom rundt omkring kunst, buddhisme, branding og ikke mindst gentænkningen af begrebet skønhed, for bare at nævne et par stykker. Skulle der være interesse for at få mere viden og for yderligere læsning om nogle af Martin Skovs pointer, kan det anbefales at læse Følelser og kognition (2007). /AMKF Referat af temaaften med Søren Beck Nielsen Fagligt forum for sprogpsykologi inviterede d. 28. april 2008 til temaaften med Søren Beck Nielsen som foredragsholder. Udskrevet, men ikke afskrevet Søren Beck Nielsen holdt foredrag om sin ph.d. afhandling Udskrevet, men ikke afskrevet. Ph-d.en er en konversationsanalyse af visitationssamtaler mellem sundhedspersonalet og ældre borgere, hvor der skal tages stilling til om og i hvor høj grad, de ældre har brug for hjemmepleje og eventuel en plejehjemsplads. Magtforholdet mellem ældre/pårørende og plejepersonalet Søren Beck Nielsens ph.d. bygger på konversationsanalyse 15 samtaler (hvoraf 11 er samtaler ved udskrivning fra hospitalet). Her deltager på den ene side nogle fra sundhedssektoren, dvs. fx læger, sygeplejersker, socialrådgivere, hjemmehjælpsrepræsentanter, social og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og på den anden side den ældre borger. 12

13 Jeg har et godt tilbud til dig du gamle Det som sundhedspersonalet siger til de ældre, er meget ens, nærmest som om de har haft en fast cirkulære, de har skullet lære udenad. Sundhedspersonalet starter altid med at spørge, hvad patienten ønsker. Patienten svarer enten, at hun gerne vil flytte hjem, eller at hun vil på plejehjem. Fra sundhedspersonalets side gives der ikke en klar tilbagemelding på dette svar, hvis det er i modstrid med, hvad personalet ønsker. I stedet anvender personalet forskellige teknikker til at få patienterne til at ønske den samme løsning, som de gør. I mange samtaler udlægger personalet deres forslag som et godt tilbud, det som vil være rarest og sundest for den ældre ved fx at sige til en, som ikke ønsker hjemmepleje 3 gange om dagen, men kun til morgen og middag: Ville det ikke være rart med én, der kom forbi ind imellem og hjalp dig lidt med vasketøj og lidt med aftensmad. De løse begrundelser I deres overtalelse, som man med andre ord kan kalde manipulation, henviser personalet til nogle generelle regler og normer for, hvad der er godt og dårligt, før havde du det godt, men nu har du det dårligere. Men hvem sætter disse normer og regler? Man kan vel forvente, at den ældre har en del at skulle have sagt om, hvordan hun har det. Det virker som om, personalet har taget beslutningen før mødet, og at samtalen blot er af formel karakter, så den ældre føler sig som medspiller i beslutningen. Søren Beck Nielsen opstiller 3 karakteristika, som kendetegner løse begrundelser: 1) friere fortolkningsmuligheder, 2) større patent på indsigt, 3) i tilfælde af afslag: meget svært at modargumentere. Han sætter spørgsmålstegn ved, om disse generelle regler og normer, der anvendes som begrundelser, overhovedet findes. Teorien om løse begrundelser har Søren Beck Nielsen hentet fra Garfinkels Studies in Ethnomethodology (2003, original fra 1967). Foredraget afsluttede med en ivrig spørgelyst fra de mange fremmødte, som viste stor interesse for Søren Beck Nielsens indlæg i debatten med sin Ph.d.- afhandling. Siden sidst i Fafos /NFB Så er det blevet tid til en lille opdatering af, hvad der er sket i Fafos siden sidste nummer af Spindet i december Vi har afholdt de sædvanlige to temaaftner i løbet af forårssemestret og derudover har der været afholdt ekstraordinær generalforsamling. Den 26. februar lagde vi ud med en første temaaften i semestret. Foredragsholderen var Martin Skov, medredaktør til bogen Følelser og kognition. Martin Skov holdt et meget spændende foredrag for os om den nyeste 13

14 neurologiske forskning og satte den i perspektiv til humanismen. Den 28. april holdt Søren Beck Nielsen foredrag om sin ph.d.-afhandling Udskrevet, men ikke afskrevet. Det var et meget interessant foredrag om samtaleanalyse af visitationssamtaler. Analysen blev bl.a. brugt til at belyse magtforholdet mellem ældre/pårørende og sundhedspersonalet i visitationssamtalerne. Referater af begge foredrag kan læses her i Spindet. Det blev den 6. marts afhold ekstraordinær generalforsamling med to punkter på dagsordenen indvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og indvælgelse af udvalgsmedlemmer til Spindet. Vi har sagt farvel til Line Brink Worsøe siden sidst og Louise Olsen smutter også snart fra os, da hun snart skal aflevere speciale. Derfor var det tiltrængt med et par nye medlemmer. Nina Fabricius- Bjerre blev efter eget valg valgt ind i både bestyrelsen og redaktionen. Sune Rask blev efter eget valg valgt ind i redaktionen. Da der næsten er totalt overlap mellem bestyrelsen og redaktionen, blev det på det efterfølgende bestyrelsesmøde besluttet at slå de to ting sammen. Det er dog stadig sådan, at jeg, som formand, er hovedansvarlig for bestyrelsen, og Anna M. K. Forman, som redaktør, er det for Spindet. Bestyrelsen består derfor på nuværende tidspunkt af: Katrine Bergh Andersen (formand), Anna M. K. Forman (redaktør), Kirsten Lindemark (næstformand), Louise Olsen, Charlotte Borg, Nina Fabricius-Bjerre og Sune Rask. Alle henvendelser faglige som studierelaterede kan sendes til: Gode idéer og spørgsmål modtages også gerne. Med ønsket om en god fremtid for Fafos. Katrine Bergh Andersen, formand for Fafos Notits Kære alle Som I måske ved, har Fafos kørt lidt på reserverne i det forgangne semester. Vi har heldigvis klaret det hele alligevel, men kunne meget godt tænke os at være et par stykker mere i næste semester. Så vi håber, at et par af jer i løbet af sommerferien vil overveje at give en hånd med fra næste semester. Det er ikke en ret stor opgave, hvis vi bare er et par stykker om det. Og som I måske har hørt før, er det super at skrive på sit CV. Rigtig god sommer til jer alle. Fafos Going Corporate Klumme af Emma Mathilde Tordsson Der er ikke mange tidspunkter af livet, som er forbundet med så omfattende livsstilsændringer, som når man forlader uddannelsessystemet for at kaste sig ud i det pulserende arbejdsmarked, sagde den unge kvinde, der ikke havde oplevet så hulens meget i sit liv. Den unge kvinde er undertegnede, og jeg står ved udtalelsen indtil noget andet livsomvæltende finder sted for mig. Sandsynligheden for at jeg til den tid forfatter en klumme til Spindet for at videregive mine erfaringer er slim to 14

15 none. Men derimod føler jeg det helt berettiget at hælde ud af mine guldkorn, erhvervet ved min overgang fra studerende til arbejdssøgende til hårdt arbejdende karrierekvinde in the corporate world. Jeg afleverede speciale i sprogpsykologi den 1. november Det var en stor dag, mest fordi det var forbundet med mit livs hidtil største antiklimaks. Mange havde advaret mig om, at når man afleverer specialet, så er det ikke den storslåede oplevelse man forventer. Advarsler til trods; jeg var overbevist om, at det ville være anderledes for mig. Jeg ved ikke hvordan, men jeg havde fået overbevist mig selv om, at englene på det nærmeste ville synge i det magiske øjeblik, hvor jeg overrakte specialet til sekretæren bag skranken og hun bød mig det famøse specialebolsje. Jeg tog så grueligt fejl. Ingen engle sang og tilsyneladende er også specialebolsjet sparet væk. Derfor vil jeg nøjes med følgende råd: 1. Hvis afleveringsøjeblikket skal være noget særligt, så skal I selv sørge for at medbringe det særlige. Men mit speciale blev afleveret og jeg var dermed officielt arbejdsløs. Det, jeg personligt fandt sværest ved at være arbejdsløs, var en fornemmelse af intet kendskab what so ever til forretningsverdenen. Jeg var overbevist om, at livet havde været lettere, hvis jeg havde læst på CBS. For der lærer man vel en ting eller to om den virkelige verdens forretninger, mens studielivet på KUA pludselig føltes som om, jeg havde tilbragt år i en isoleret fremmed verden. Jeg vidste ikke, hvilken type stilling jeg ønskede eller hvor. Det eneste jeg vidste med sikkerhed var, at jeg ikke ville arbejde i det offentlige. Jeg havde haft studiejob i det offentlige og det er et stort og tung system, som det kræver en helt særlig form for tålmodighed at navigere rundt i. Og det vidste jeg allerede, ikke var mig. Men det kriterium snævrede desværre ikke mulighederne ind nær så meget, som man skulle tro. Jeg vidste stadig ikke, hvilken slags arbejde jeg ville have. Sprogpsykolog var der ingen, der annoncerede efter. Hvis jeg kiggede tilbage på emner, jeg havde beskæftiget mig med under studietiden, så var der ingen af dem, der lige lod sig oversætte til noget markedsrelevant. At kunne lave en narrativ analyse er ikke så efterspurgt, som man skulle tro. Men jeg var ved godt mod. Min a-kasse og fagforbund blev jo ved med at fortælle om alle de humanister, der netop nu kom i arbejde, og hvordan arbejdsmarkedet virkelig efterspurgte netop vores kompetencer. Men hvad er det så for kompetencer, spørger man hurtigt som ny humanist? Jeg må indrømme at det tog mig noget tid, før jeg kom nærmere et svar. Det første arbejdsområde jeg kastede mig over, var kommunikationsbranchen. Jeg indrømmer gerne, at det var et desperat valg affødt af, at jeg havde været i praktik inden for området og kommunikation er et ord ofte gentaget inden for den sprogpsykologiske disciplin. Noget skulle jeg søge, så jeg begyndte frejdigt at masseproducere ansøgninger til stillinger som kommunikationsmedarbejder og lignende. Og jeg fik lige så mange afslag tilbage næsten. 15

16 Jeg fik ikke afslag på alle stillingerne, jeg søgte, simpelthen fordi jeg ikke hørte fra alle steder jeg sendte ansøgninger til. Det var nedslående, selvfølgelig var det det. Men de ansøgninger jeg skrev, var heller ikke gode. Sandheden er, at jeg hadede hvert et minut af mit praktikophold, fordi kommunikationsarbejde slet slet ikke er mig. Mine ansøgninger var derfor langt fra den slags imponerende skriftligt materiale man forventer af en kommunikationsmedarbejder. Jeg er ikke god til det, og jeg interesserer mig ikke for det. Afslagene var derfor ikke en overraskelse, set i bakspejlet. Jeg har læst et sted, at hvis man sender 100 ansøgninger, så bliver man indkaldt til 10 samtaler og dette vil resultere i 1 job. Jeg kan kun råde jer til at ignorere dette udsagn. Det er nok det mest nedslående og usandfærdige, jeg hørte under hele min jobjagt. Et lille tip her: I får svar på langt de fleste ansøgninger, I sender ud, så hellere tag en times tid ekstra til hver enkelt, så de bliver gode i stedet for at sende 100 ansøgninger ud, som I lige har stykket sammen. 100 afslag er benhårde at få! Mit endelige gennembrud kom, da jeg endelig turde indrømme, at jeg virkelig ikke ønskede at arbejde med kommunikation og i stedet begyndte at kigge på alternative karriereveje. En af de ting jeg før havde overvejet, som kunne være interessant, var rekruttering. Dels var det en branche, som jeg så en fremtid i, rekrutteringsfirmaer er mere og mere populære, og dels kunne jeg se, hvordan en sprogpsykolog kunne bidrage med noget særegent og konstruktivt. Og det sidste var væsentligt. Når man har en uddannelsesmæssig baggrund, som ikke en sjæl har hørt om, så skal man være parat til at kunne forklare, hvad man kan bidrage med, som ingen andre kan. Inden for rekruttering ville jeg pludselig kunne bruge min viden om samtaler som asymmetriske dialogiske situationer, sproget som afslørende for selvet og kontekst og forståelsesproblematikken. Det første jeg gjorde, da jeg havde besluttet mig for at søge inden for rekruttering, var at bruge mit netværk. Helt efter alle populære bøger i dag, men det giver faktisk god mening. Jeg vidste ikke så meget om rekrutteringsbranchen og heller ikke hvilke typer stillinger, der er. Jeg var så heldig at kende en sprogpsykolog, der er i branchen. Hende tog jeg kontakt til, og hun var heldigvis villig til at hjælpe. Det var en virkelig stor hjælp at få noget insiderviden, så Rikke, hvis du læser det her: Tusind tak for hjælpen, igen! Bevæbnet med min nye viden om branchen gik jeg ellers i gang med at søge. Eller det vil sige, jeg nåede at søge et sted. Dermed har jeg så også fået skudt hele teorien om de 100 ansøgninger i sænk! Det var ret tilfældigt at jeg valgte at søge hvor jeg søgte. En god veninde foreslog at jeg kiggede på pågældende virksomheds hjemmeside (og Line, tak for det forslag!). De søgte en recruiter, jobbeskrivelsen lød interessant så jeg søgte og blev inviteret til første samtale. Jeg var virkelig nervøs. Det var min første samtale inden for rekruttering, min første samtale til et voksenjob og firmaet var en lille smule skræmmende for mig som humanist. Derfor forberedte jeg mig som en sindssyg. Jeg gik på nettet, googlede jobsamtaler, og så gik jeg ellers i gang med at forberede alle tænkelige spørgsmål, de kunne stille mig. Selvom 16

17 jeg måske brugte lige lovlig meget tid på at forberede mig, så hjalp det. Det hjalp på mine nerver i situationen, og det hjalp også på min præstation, at jeg rent faktisk havde tænkt nogle ting igennem før samtalen, så jeg kunne give nogle andre svar end de klicheer man så hurtigt disker frem, når man føler sig presset. Forberedelsen må have hjulpet, for efter 4 samtaler blev jeg hyret. Jeg ved, at en af fordelene for mig i kampen om jobbet var min baggrund som sprogpsykolog. De ting jeg fortalte dem om studiet og de ting jeg havde beskæftiget mig med, var noget af det der virkelig solgte mig i deres øjne. I dag, i mit arbejde som recruiter, er jeg også virkelig glad for min uddannelsesmæssige baggrund, som jeg mener, har givet mig en ballast, jeg trækker på hver eneste dag i mit arbejde. Da jeg for nogle år siden producerede en liste til Spindet med hvad færdiguddannede sprogpsykologer arbejdede med, spurgte jeg dem bl.a., hvordan de brugte sprogpsykologien i deres daglige arbejde. Næsten samtlige var ude af stand til at besvare dette. Det irriterede mig, fordi jeg følte, det var væsentligt for de studerende at vide, hvad de kan forvente og ikke mindst er det rart at høre, at ens studie også er nyttigt i fremtiden. jeg forholde mig til på daglig basis, når jeg spørger 25 forskellige mennesker om ugen om at fortælle om en situation, hvor de var analytiske hvad betyder analytisk for dig? Ikke nødvendigvis det samme som for mig. Det er bare en af de sprogpsykologiske pointer, som gør, at jeg er bedre til mit arbejde, end hvis jeg havde enhver anden uddannelsesmæssig baggrund. Jeg vil slutte for denne gang med at understrege, at selvom jeg er blevet meget mere corporate, end jeg var i mine KUA dage og det er svært andet, når man arbejder for A.P. Møller-Mærsk så er jeg stadig først og fremmest sprogpsykolog. Jeg bruger min faglighed hver dag i mit arbejde, og jeg har for længst indset, at det var meget heldigt, at jeg endte på KUA og ikke CBS, for vi kan tilbyde en helt anden vinkel på de ting der foregår i virksomhederne netop nu. Det er en vigtig pointe, og den kan ikke blive understreget for tit. Så op med fanerne sprogpsykologer, vi har brug for jer på arbejdsmarkedet! Derfor vil jeg gerne understrege at, uden min sprogpsykologiske viden ville jeg ikke være en halvt så dygtig recruiter, som jeg er i dag. Jeg kunne bruge meget mere spalteplads på at uddybe, hvordan sprogpsykologi hjælper mig hver dag, men klummen her er allerede for lang, så lad mig blot korte det ned til: ord betyder noget forskelligt, jf. Løgstrups vidde og prægnans, dette må 17

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09 DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 02-03-09 Fokus på jobsøgning De fleste af os vil på et tidspunkt af lyst eller nødvendighed søge et nyt arbejde. Der

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2012

Nyhedsbrev februar 2012 Nyhedsbrev februar 2012 Kære medlemmer, kære partnere Så viser kalenderen 2012, og endnu et halvt år er gået siden sidste nyhedsbrev fra Moment Talent. Vi håber I alle er kommet godt og sikkert ind i det

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov.

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. Referat af møde i Magistra Vitaes bestyrelse 16. juni 2015 Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. 1) Formalia 2) Siden sidst 3) Efterårets program/opfølgning

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 SKRÅNINGEN Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 Der deltog 72 medlemmer i generalforsamlingen og 67 i spisningen. Inden generalforsamlingen fortalte Berit

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden.

Foreningens postadresse er midlertidigt hos formanden. SAMS Aarhus håndbog Formål: 1) Foreningens primære formål er at fremme interessen for almen medicin blandt medicinstuderende på Aarhus Universitet. Foreningen ønsker at være bindeled mellem medicinstuderende

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere