Sebber Landsbyordning

Transkript

1 Sebber Landsbyordning Regnbuen - Sebber Skole Skoleplan

2 Skoleplan Sebber Landsbyordning Indhold Vores skole i det fælles skolevæsen... 2 Sebber Landsbyordning den røde tråd fra 0 til 13 år... 2 Værdigrundlag og målsætning... 2 Sebber Landsbyordnings kultur... 3 Selvstændighed og livsduelighed... 5 Hvad skal vores børn lære og hvordan?... 5 Skoleplansproces... 6 Daglig praksis... 6 Fælles skolebeskrivelse... 6 Pædagogiske processer...12 Tiltag i forhold til kommunale politikker...12 Samarbejdspartnere...13 Efter- og videreuddannelse...13 Fælles indsatsområder...13 Trivsel...13 Inklusion...15 Pædagogisk IT...16 Ungeindsatsen...17 Læsning...17 Lokale indsatsområder...18 Indførelse af ipad en i undervisningen på mellemtrinnet...18 Sammenhæng i matematikundervisningen i indskolingen...19 Leg og trivsel...20 Fakta om Landsbyordningen...23 Kvalitetsrapport...23 Informationsfolder...23 Dus indholdsplan og læreplaner...23 Afslutning

3 Vores skole i det fælles skolevæsen Sebber Landsbyordning den røde tråd fra 0 til 13 år Vores skole er Sebber Landsbyordning, som består af institutionen Regnbuen med vuggestue, børnehave og skolefritidsordning (DUS) og af Sebber Skole med undervisning fra 0. til og med 6. klasse. I Sebber Landsbyordning arbejder Regnbuen og Sebber Skole tæt sammen om at skabe et tilbud til undervisning og fritid for alle egnens børn fra 0 til 13 år. Et tilbud, der er enestående i Aalborg Kommune, og som signalerer en sammenhængende rød tråd i børnenes udvikling og læring, fra de er 0 til de er 13 år. Værdigrundlag og målsætning Værdigrundlaget for Sebber Landsbyordning ser sådan ud: Barnet anerkendes med de værdier og ressourcer, det har, og møder tryghed, nærvær og glæde. Barnet oplever sig som medspiller i et rummeligt fællesskab, hvori det udvikler personlige og sociale kompetencer. Barnet møder et udfordrende læringsmiljø, der er kendetegnet ved leg, kreativitet, fantasi og faglighed. Landsbyordningen prioriterer et åbent og respektfuldt samarbejde mellem forældre og personale. Landsbyordningen opleves som et samlingssted, der opfordrer til fællesskab i lokalsamfundet. Værdigrundlaget rummer de mål, der er sat for Landsbyordningen. Det samme gør det motto, der er overskriften for Landsbyordningen. Den skal være og udvikle sig som: BØRNS UNIVERS PÅ KRYDS OG PÅ TVÆRS Et sted der - af alle, der kommer her - ses, høres og føles som BØRNS UNIVERS med fællesskab PÅ KRYDS OG PÅ TVÆRS uanset, hvem man er, hvor gammel man er, og om man hører til i Regnbuen eller på skolen. 2

4 Landsbyordningen kendes som Sebber Landsbyordnings kultur et sted i løbende udvikling og stadig forandring, hvor faglighed og fællesskab vægtes højt, og hvor der er kort vej fra idé til handling et sted med engagerede og professionelle medarbejdere og stor forældreopbakning Et led i udarbejdelsen af skoleplanen har været at lade elevråd, medarbejdere og skolebestyrelse komme med deres bud på, hvad der kendetegner Landsbyordningen. Elevrådets, skolebestyrelsens og medarbejdernes beskrivelse stemmer godt overens med indholdet i Landsbyordningens værdigrundlag. Der opleves sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør. Det ses i følgende sammenskrivning af værdigrundlag og beskrivelser: Værdigrundlaget siger: Barnet anerkendes med de værdier og ressourcer, det har, og møder tryghed, nærvær og glæde Elever, medarbejdere og forældre oplever: Glade børn Tryghed og omsorg Nærhed og nærvær Glade og venlige mennesker Lærerne får det bedste frem i børnene Frihed Værdigrundlaget siger: Barnet oplever sig som medspiller i et rummeligt fællesskab, hvori det udvikler personlige og sociale kompetencer Elever, medarbejdere og forældre oplever: Plads til alle børn plads til forskellighed Alle kender alle alle hjælper alle Leg og venskaber på tværs af alder Fællesskabsfølelse og sammenhold Mangfoldighed Ingen mobning 3

5 Værdigrundlaget siger: Barnet møder et udfordrende læringsmiljø, der er kendetegnet ved leg, kreativitet, fantasi og faglighed. Elever, medarbejdere og forældre oplever: Læring Høj faglighed Fleksibilitet og omstillingsparathed Gode muligheder for nye tiltag Undervisning på kryds og tværs Tværfagligt samarbejde Gode og nye undervisningsmaterialer Kreativitet Udvikling Man lærer meget Man laver ikke det samme hver dag Værdigrundlaget siger: Landsbyordningen prioriterer et åbent og respektfuldt samarbejde mellem forældre og personale. Elever, medarbejdere og forældre oplever: Positiv ånd Samarbejde Tillid Arbejdsglæde Værdigrundlaget siger: Elever, medarbejdere og forældre oplever: Landsbyordningen opleves som et samlingssted, der opfordrer til fællesskab i lokalsamfundet. Godt lokalområde til brug i undervisningen Landsbyordningen er lille, men vågen Eleverne i elevrådet på Sebber Skole beskriver kulturen på deres egen måde, idet de siger, at det er menneskene, der gør skolen hyggelig, sjov og dejlig at være på. 4

6 Selvstændighed og livsduelighed Det børnesyn, der ligger i Landsbyordningens værdigrundlag stemmer godt overens med det fælles kommunale dannelsesmål: at børnene får mulighed for at udvikle selvstændighed og livsduelighed. Vi tror på, at hvis vi arbejder professionelt efter de mål, som værdigrundlaget beskriver, så giver vi børnene disse muligheder. Medarbejdere og skolebestyrelse har givet deres bud på, hvordan vi i Sebber Landsbyordning understøtter, at børnene udvikler livsduelighed og selvstændighed. Som vigtige faktorer nævnes, at vi i Sebber Landsbyordning anerkender og ser hvert enkelt barn skaber situationer og et trygt miljø, hvor børnene har lyst til og tør at stå frem giver børnene ansvar, medbestemmelse og valgmuligheder giver børnene sikre og synlige succeser skaber rammer for fagligt og socialt samvær på tværs af alder tilrettelægger undervisning og aktiviteter efter børnenes alder og niveau skaber forskellige læringsrum og anvender forskellige undervisningsformer Hvad skal vores børn lære og hvordan? Undervisningen og det pædagogiske arbejde i Sebber Landsbyordning skal sikre børnenes læring i forhold til Fælles Mål og pædagogiske læreplaner. Derudover lægger skolebestyrelsen særlig vægt på, at børnene lærer: at tro på sig selv at tage ansvar for sig selv at vise tolerance og respekt for andre mennesker at indgå i sociale fællesskaber at blive livsduelige mennesker, som kan tage del i det demokratiske samfund Skolebestyrelse og medarbejdere har drøftet, hvad der udover en professionelt tilrettelagt pædagogisk praksis og undervisning skal til, for at børnene kan lære dette. Det er vigtigt at Sebber Landsbyordning skaber rammer for læring og udvikling for alle børn at de voksne er rollemodeller, der møder børnene med anerkendelse og tillid at hvert enkelt barn møder passende faglige og sociale udfordringer, arbejder mod realistiske mål og inddrages i læreprocesserne at der er fokus på medarbejdernes læring 5

7 Skoleplansproces Starten på arbejdet med denne skoleplan foregik ved et arrangement, hvor skolebestyrelsen sammen med alle pædagogiske medarbejdere i Landsbyordningen var samlet. Her startede man med, at alle kom med deres bud på, hvad der kendetegner Landsbyordningens kultur. Derefter satte man fokus på Fælles Skolebeskrivelse. Der blev arbejdet med at beskrive nuværende praksis og udviklingsmuligheder i forhold til udvalgte temaer fra Fælles Skolebeskrivelse og i forhold til de forskellige afdelinger af Sebber Landsbyordning. Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har drøftet, hvordan alle kan inddrages, så man sikrer den dynamiske skoleplan som omdrejningspunkt for praksis og udvikling, en skoleplan som alle føler ejerskab til. Der er følgende konkrete bud på, hvordan dette kan lykkes: Skoleplanen findes altid opdateret på Sebber Landsbyordnings hjemmeside Skolebestyrelsen drøfter flere gange årligt skoleplanen og indsatsområderne deri På forældremøder inddrages de øvrige forældre i drøftelser i relation til skoleplanen Skolebestyrelse og medarbejdere mødes en gang årligt og drøfter skoleplan På møder i pædagogisk råd sættes fokus på indsatsområderne i skoleplanen Mindst to gange årligt arbejder teamene med skoleplanen Områder fra skoleplanen tages op og drøftes i elevrådet Ledelsesteamet arbejder løbende med skoleplanen og sikrer, at den altid er opdateret For at sikre, at skoleplanen bliver et dynamisk og funktionelt arbejdsredskab, som alle føler ejerskab til, er det vigtigt, at den beskriver praksis, som den opfattes af forældre, medarbejdere, børn og ledelse, og at den tydeligt viser den vej, den pædagogiske udvikling i Sebber Landsbyordning bevæger sig ad. Daglig praksis Vi har i skoleplanen valgt at beskrive den daglige praksis i Sebber Landsbyordning set i forhold til temaerne i Fælles Skolebeskrivelse. Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne set på, hvilke områder, der kunne sætte særligt fokus på fremover. 6

8 Tema 1: Læring og faglig udvikling Praksis i Regnbuen: I Regnbuen holdes børnemøder og rundkreds, hvor børnene kan fortælle om egne og fælles oplevelser og komme med forslag til aktiviteter. Desuden tages emner fra de pædagogiske læreplaner og DUS-indholdsplanen op. Der tilrettelægges temauger med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og DUSindholdsplanen. Børn, der skal starte i skole, danner en Guldgruppe i Regnbuen 3-4 måneder før skolestart. Her forberedes børnene på det at gå i skole og stifter bekendtskab med farver, former, tal og bogstaver. De løser opgaver, som udfordrer dem på forskellige niveauer også i forhold til koncentration, tålmodighed og det at vente på tur. Praksis på Sebber Skole: Tydelige læringsmål På alle klassetrin anvendes målcirkler. Her omsættes Fælles Mål til elevmål, som den enkelte elev arbejder hen imod. Eleven udfylder selv målcirklerne, og elevmålene bliver på denne måde tydelige og eleverne ved, hvad de skal lære. Målcirklerne indgår som statusdelen i elevplanerne. Forskellige undervisnings-, organisations- og arbejdsformer Der arbejdes projektorienteret både i indskoling og på mellemtrin. Skolen udarbejder hvert år en rammeplan med 3-4 fastlagte projektperioder af 2-3 uger varighed. I indskolingen arbejdes med mange måder at lære på, børnenes læringsstile tilgodeses, og der undervises i værksteder. Der er rullende skolestart på Sebber Skole, og undervisningen i indskolingen foregår aldersblandet. Den rullende skolestart gør det muligt at sætte fokus på det enkelte barn og barnets forudsætninger. Samtidig indgår børnene i et større fællesskab med mulighed for større faglige og sociale udfordringer Mellemtrinnet arbejder systematisk med holddannelse efter forskellige kriterier som køn, interesser, læringsstile og fagligt niveau. Inddragelse og medbestemmelse Eleverne er medbestemmende om emner og temaer til f.eks. skolefest og projekter. Via et aktivt og brugbart elevrådsarbejde inddrages eleverne også. Elevrådet planlægger den årlige trivselsdag for hele Landsbyordningen, sørger for indkøb af spil og legetøj og sørger for gennemførelse og evaluering af undervisningsmiljøvurderingen. Hvad kan vi blive bedre til: Fremadrettet kan sættes fokus på undervisningsdifferentiering, evaluering og inklusion. 7

9 Tema 2: Alsidig udvikling Praksis i Regnbuen: Der arbejdes med, at børnene opbygger deres selvværd og identitet, kender egne behov og grænser og bliver selvhjulpne i forhold til for eksempel at sætte leg i gang, spille spil og klare af- og påklædning. Arbejdet er beskrevet i de pædagogiske læreplaner og DUS-indholdsplanen. Praksis på Sebber Skole: Respekt for forskellighed og hjælpsomhed Vi oplever, at børnene ikke alene er glade og trives, men også at de har brede skuldre i forhold til accept af hinanden. Vi ser det ved, at de ældre børn hjælper de yngre i frikvartererne. Et andet eksempel er, at 5. klasse fungerer som legepatrulje og sætter lege i gang for de andre børn. Og i indskolingen ser vi de store børn som rollemodeller, der hjælper de yngre. Respekt for andres holdninger og evnen til at kunne lytte og argumentere for egne meninger Vi oplever, at det kommer til udtryk gennem klassesamling, og når klassen formulerer regler for samvær. I den daglige undervisning drøfter man forskellige holdninger, så som i kristendom, historie og dansk. Og i konflikthåndteringssituationer får hvert barn lov til at sige, hvordan han eller hun har oplevet situationen. Empati og relationer Indskolingen, der ses som én stor aldersblandet gruppe, giver mulighed for mange sociale relationer. Børnene leger i frikvarterer og i fritiden på tværs af alder og klasser. Forud for skolestart får en ny elev i indskolingen et af de børn, der allerede går i skole, som makker. En makker kan hjælpe og vise til rette i de første dage efter skolestart. Det giver tryghed for den elev, der starter, og stolthed og ansvarsfølelse hos den elev, der får lov at være makker. 8

10 Praksis i Sebber Landsbyordning: Der foregår en lang række aktiviteter, hvor børnene er sammen på kryds og tværs i Landsbyordningen som: Landsbysamling en gang om måneden, motionsdag, fastelavn og emneuge. Desuden holdes læsestund, hvor elever fra 3. og 4. klasse læser op for børnehavebørn, Hvad kan vi blive bedre til: Fremadrettet kan sættes fokus på øget medbestemmelse: I skolen ved, at eleverne kan komme med forslag til emner i undervisningen og i højere grad har indflydelse på, hvordan og hvor de vil arbejde, og ind imellem for lov at bestemme, hvem de vil samarbejde med. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne altid har fokus på at hjælpe hvert enkelt barn til at føle, at det lykkes. Praksis i Sebber Landsbyordning: Tema 3: Sundhed og trivsel Sebber Landsbyordning har en sundhedspolitik, hvor tiltag, der fremmer sundhed er beskrevet. Fysisk aktivitet Fysiske aktiviteter er en del af hverdagen med en daglig løbetur for alle skolebørn og et langt frikvarter, hvor alle børn er ude. En gang om ugen planlægger klasserne på skift en fælles leg for alle skolebørn. Vuggestue og børnehave er i gymnastiksalen mindst én gang om ugen, og der er fastlagt tid til udeleg i vuggestue, børnehave og DUS dagligt. Mental sundhed I Sebber Landsbyordning er der tryghed i kendte rammer, og det enkelte barn bliver set og anerkendt. Der lægges stor vægt på at tilhøre et fællesskab, hvor børnene er sammen om vedkommende aktiviteter på tværs af alder. Mobning finder stort set ikke sted, og pædagoger og lærere er meget opmærksomme på de mindste tegn på begyndende mobning. Trivsel Skolen har en god og aktiv trivselsperson og et velfungerende trivselsforum. Et særligt tiltag for trivsel er oprettelse af en skilsmissegruppe for børn i Sebber Landsbyordning. Og trivselspersonen arrangerer lektiecafé for elever på mellemtrinnet. Vi oplever en tæt og god kommunikation om børnenes trivsel mellem de to institutioner Hvad kan vi blive bedre til: Der kan arbejdes hen imod en frugtordning og madordning for alle. Man kan bruge naturen og lokalsamfundet mere i dagligdagen og bruge uderummet mere til læring på mange måder. 9

11 Praksis i Sebber Landsbyordning: Tema 4: Særlig indsats Sebber Landsbyordning stræber efter at skabe læringsmiljøer, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn forudsætninger og kompetencer, hvor der er fokus på, at alle indgår i fællesskaber, og hvor medarbejderne møder børnene med anerkendelse. Den særlige indsats er beskrevet i planen for kompetencecenteret på Sebber Skole. Praksis i Sebber Landsbyordning: Team 5: Skole-hjemsamarbejdet Sebber Landsbyordning har under overskriften tidlig kontakt et tæt samarbejde med forældrene om at skabe de bedste muligheder for børnenes læring og udvikling. Vuggestuen holder fald til snak, efter at barnet har været der en måned. Og der er et velfungerende samarbejde i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole f.eks. i form af den velkomstsamtale, som forældre inviteres til, inden deres barn starter. Den daglige kontakt er vigtig for både forældre og medarbejdere. Her skabes de gode relationer, og forældre fremhæver ofte positivt den måde, de bliver mødt på, når de kommer i Sebber Landsbyordning. Hvad kan vi blive bedre til: Der kan sættes fokus på øget forældreengagement f. eks. på forældremøder, på det digitale samarbejde, og på det at fortælle om Landsbyordningens muligheder og tilbud. 10

12 Praksis i Sebber Landsbyordning: Tema 6: Ledelse og medarbejdere Medarbejderne i Sebber Landsbyordning er dygtige, engagerede og stabile. De vil Sebber Landsbyordning, og de møder børnene med positive forventninger, anerkendelse og nærvær. De pædagogiske medarbejdere fra både Regnbuen og skolen mødes i pædagogisk råd og desuden til to pædagogiske arrangementer årligt. Indholdet kan være skoleplanen og indsatsområderne deri, eller fælles oplæg om et bestemt emne som konflikthåndtering, sprog og læsning m.v. Teamarbejdet er velfungerende og i stadig udvikling. Medarbejderne værdsætter deres samarbejde i teamene, og der er fokus på, at teamene får skabt mere tid til pædagogiske og didaktiske drøftelser. Ledelsesteamet udgøres af DUS-fælleslederen og skolelederen, der mødes ugentligt både om driften af Landsbyordningen og med fokus på ledelsens egen læring og udvikling. Der er et godt og sundt arbejdsmiljø i Sebber Landsbyordning, som det også kunne ses i klimamålingen i efteråret Praksis i Sebber Landsbyordning: Tema 7: De fysiske rammer Sebber Landsbyordning har velholdte fysiske rammer, selv om bygningerne er af ældre dato. Der er mulighed for en fleksibel udnyttelse af rummene. Og medarbejderne er gode til at se muligheder i anvendelsen af rummene. I Regnbuen har DUS en lokaler i den ældste del af bygningen, mens vuggestue og børnehave er i en nyere del. Desuden har Regnbuen et stort udeområde, der indbyder til mange former for leg. Skolen er fysisk opdelt i to afdelinger bundet sammen af pædagogisk læringscenter, hvor der også er IT-arbejdspladser. En pavillon ved skolen er indrettet til English House. Her er skabt et velfungerende rum, hvor engelskundervisningen foregår. Samtidig hjælper English House med at aflaste de øvrige lokaler, så det lykkes at huse fire klasser i tre klasselokaler. Overalt i Sebber Landsbyordning ses det, at her er børn. Klasserne, især de ældste, får lov at sætte deres præg på klasselokalet, og børnenes arbejder fra forskellige fag og emner udstilles. Børnene beskriver selv i børnemiljø- og undervisningsmiljøvurderinger, at rummene er rare at være i. 11

13 Principper De principper, som skolebestyrelsen har udarbejdet, fortæller også om Landsbyordningens daglige praksis. Principperne kan læses på hjemmesiden undermenupunktet skolebestyrelsen/dokumenter/principper, og de revideres mindst én gang i hver skolebestyrelsesperiode. Pædagogiske processer Status i forhold til kvalitetsrapportens krav til beskrivelse af de pædagogiske processer: Løbende evaluering Form og indhold i den løbende evaluering drøftes jævnligt i teamene og i hele lærergruppen. Som et af redskaberne til den løbende evaluering bruges målcirkler. I målcirklerne omsættes Fælles Mål til elevmål, som eleverne arbejder hen imod i de enkelte fag eller i delemner inden for fagene. Samarbejdet mellem skole- og hjem, herunder brug af elevplaner Skolebestyrelsen udarbejder og reviderer løbende principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Skolen udsender elevplaner to gange årligt. Elevplaner indeholder som statusdel målcirkler, så der skabes en sammenhæng mellem det evalueringsværktøj, som børnene kender fra den daglige undervisning, og målsætningerne i elevplanen. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Der er udarbejdet en kompetencecenterplan for den specialpædagogiske bistand. Planen, der beskriver de forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, skolen sætter i gang for at støtte og sikre børnenes læring, kan anvendes af skolens medarbejde og samtidig fortælle forældre om de tilbud, der er for specialpædagogisk bistand på Sebber Skole. Skolen har udarbejdet principper for holddannelse. Tiltag i forhold til kommunale politikker Børne- og ungepolitikken Arbejdet med Børne- og ungepolitikken er indeholdt i den løbende indsats for trivsel i Sebber Landsbyordning, som blandt andet ses i trivselsplanen. Sundhedspolitikken Sebber Landsbyordning har en solpolitik, som er gældende for både Regnbuen og Sebber Skole. Landsbyordningen har også en fælles sundhedspolitik, som omhandler kost og motion. Kønsligestillingspolitikken Skolebestyrelse og pædagogisk råd vil på et senere tidspunkt arbejde med kønsligestillingspolitik. 12

14 Rusmiddelpolitikken Skolebestyrelsen har i september 2011 udarbejdet og godkendt Alkohol- og Rusmiddelpolitik for Sebber Landsbyordning. Samarbejdspartnere Skolebestyrelsen har gjort en særlig indsats for, at Aalborg Kulturskole kunne oprette hold på Sebber Skole. Der har resulteret i, at der de senere år har været et musikhold på skolen, og det er forældrenes ønske, at ordningen udvides, så flere elever kan modtage undervisning på deres lokale skole i stedet for at skulle deltage på hold på andre skoler. Efter- og videreuddannelse Ved den årlige medarbejderudviklingssamtale drøftes den enkelte medarbejders kompetenceudviklingsplan. Lærere og pædagoger har løbende mulighed for at deltage i forskellige små og større kurser, som er relevante for deres professionelle udvikling og læring. Der er løbende fokus på teamenes læring. Arbejdet med indsatsområder i skoleplanen ligger i teamene. Teamene drøfter og evaluerer indholdet i deres arbejde og deres samarbejde forud for teamsamtalerne med ledelsen. Der sættes fælles kompetenceudviklingsforløb for alle lærere i gang. De har et fælles fokus med udgangspunkt i praksis, og senest har der været forløb med læsning og undervisningsdifferentiering som overskrifter. Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan og en fælles trivselsplan som beskriver aktiviteter, hvor der er en særlig indsats for trivsel. Trivselsplanen indeholder også en beskrivelse af de områder, som der er særligt fokus på i vuggestue, børnehave, DUS, indskoling og mellemtrin. 13

15 I skoleåret er indsatserne følgende: Samling (vuggestue) Mobberi (børnehave) Respekt for hinanden (DUS) Anerkendelse af positiv adfærd (indskoling) Styrke klassen som social og lærende enhed (mellemtrin) Valg af indsatsområder viser sammenhæng mellem tankerne om og indsatserne for trivsel og inklusion. Arbejdet med indsatsområderne er beskrevet i afsnittet: Lokale indsatsområder. Funktion og indhold i trivselspersonens og trivselsforums arbejde drøftes løbende, og vi vurderer, at såvel trivselspersonens indsats som det tværfaglige samarbejde i trivselsforum er velfungerende og værdifuldt. Skolebestyrelsen og trivselspersonen arbejder med en særlig indsats for at styrke gode relationer mellem børnene især på mellemtrinnet. Det viser sig, at mange børn meldes ud af DUS en i løbet af 3. klasse. Herefter skal de selv finde kammerater og lave legeaftaler efter skoletid. Det er svært for en del børn, også fordi børnene kommer fra forskellige små byer og har problemer med transport til og fra legekammerater. Trivselspersonen arrangerer hver måned kulturcafé og drenge- og pigetræf for børnene på skolens mellemtrin. For at styrke børnene i at få kammerater og for at undgå eksklusion af enkelte børn, har skolebestyrelsen taget initiativ til følgende: Legegrupper i indskolingen Børnene deles i grupper, der på skift er hjemme hos hinanden og lege efter skoletid eller i weekenden. Forældrerådet i indskolingen er tovholdere for ordningen, som forældrene bakker godt op om. Aktivitetsklub på mellemtrinnet Alle børn på mellemtrinnet er medlem af aktivitetsklubben, som er startet i efteråret Forældrene arrangerer forskellige aktiviteter for børnene efter skoletid eller i weekenden. Forældrene vælger selv, hvilke aktiviteter, de har lyst til at stå for. Et udvalg bestående af forældrerepræsentanter for skolebestyrelsen arbejder sammen med trivselspersonen med det praktiske i forbindelse med aktivitetsklubben. 14

16 Inklusion Indsatsområdet inklusion drøftes løbende i forskellige fora. Pædagogisk råd havde et temamøde, hvor alle først kom med bud på, hvad man forstår ved inklusion. Det blev tydeligt, at i Sebber Landsbyordning ser medarbejderne inklusion som At alle børn medregnes At vise forståelse for forskellige adfærdsmønstre At alle børn bliver anerkendt som ligeværdige og deltager med egne forudsætninger At vi ser muligheder frem for begrænsninger At alle er medansvarlige for inkludering At der er plads til forskellighed både fagligt og socialt At alle er en del af et større fællesskab At alle børn får mulighed for at bidrage til fællesskabet med deres egne forudsætninger for at indgå i det sociale samspil med de andre børn og voksne Inklusion handler for os også om måden, vi taler sammen om børnene på, måden vi ser og omgås børnene på, og de måder, hvorpå vi understøtter børnenes relationer og samspil. I vores værdigrundlag er indbygget tanker om inklusion, idet vi taler om at: Barnet anerkendes med de værdier og ressourcer, det har og...barnet oplever sig som medspiller i et rummeligt fællesskab, hvori det udvikler personlige og sociale kompetencer I Sebber Landsbyordning vælger vi at se inklusion bredt. Inklusion handler for os om alle børn, ikke blot de børn, der fremover tilbydes plads her i stedet for et specialtilbud. Vores arbejde med indsatsområdet består i at skolebestyrelsen har drøftet forståelse af inklusion, og hvordan forældre kan inddrages og bidrage medarbejderne har drøftet den inkluderende indsats, der allerede foregår i Sebber Landsbyordning medarbejderne løbende drøfter den pædagogiske opgave: mål og handlinger for inklusionsindsatsen inklusionsindsatsen i Sebber Landsbyordning er beskrevet. I beskrivelsen indgår mål, handlinger, særlige indsatser og evaluering. Se beskrivelsen her: Inklusion i Sebber Landsbyordning. 15

17 Pædagogisk IT De pædagogiske medarbejdere på Sebber Skole og ledelsen har i september 2011 gennemført selvevaluering af IT ud fra det materiale, der er udsendt af Danmarks Evalueringsinstitut Processen blev igangsat på et lærermøde, hvor medarbejderne fik materialet præsenteret. På en temaeftermiddag arbejdede teamene med emne 1: Hvordan styrker it faglig læring og undervisning. Fase A var forberedt inden temadagen, så hovedvægten kunne lægges på fase B og C. Selvevalueringen viste følgende: Største styrker ved anvendelsen af it Største svagheder ved anvendelsen af it Vision: Hvordan it anvendes i undervisningen om 3 år Huskeseddel: Hvad skal vi konkret gøre? Ved brug af it er der mulighed for at differentiere undervisningen og derved styrke den enkelte elevs faglige læring. Ved brug af it er eleven en aktiv medspiller i undervisningen. It er et redskab til informationssøgning, skrivning, læsning, ordopslag og regning. Man har mange gode hjælpemidler og værktøjer lige ved hånden. It giver en god forbindelse til omverdenen. It giver god mulighed for læring ved brug af gennemarbejdede undervisningsprogrammer. Lærernes egne begrænsninger kan gøre, at man undlader at bruge visse programmer. Hvis eleverne ikke er opmærksomme og kritiske i deres informationssøgning. Hvis de kopierer fra nettet og ind i egne opgaver. Problematisk, når teknikken begrænser undervisningen (hvis hardware eller software ikke fungerer optimalt). Alle lokaler har it som en integreret del af møblementet. Trådløst internet på hele skolen. Større brug af smartboards, af både elever og lærere (værksteder) Smartboards i alle klasser. Alle elever på mellemtrinnet har deres egen computer som de benytter i de fleste fag. Vi vil undersøge hvilke skoler vi eventuelt kan besøge, for at se brugen af smartboards i indskolingen. Vi vil undersøge om der er relevante kurser. Vi skal blive bedre til at vidensdele. Brug af it, cd-ord, smartboards drøftes til teamsamtaler og på lærermøder Ledelsen sikrer, at der er økonomiske ressourcer til nyindkøb evt. af computere til de ældste elever Ledelsen sørger for opfølgning og ny selvevaluering af it i efterår 2013 Sebber Skole har i sommeren 2011 indkøbt to smartboards, ét placeret i Pædagogisk Lærings Center og ét i indskolingen, så de er nemt tilgængelige for alle. Der er afholdt et internt kursus for alle lærere, og skolebibliotekar og IT-vejleder giver ideer til og vejledning i brug af smartboards og programmer i tilknytning til dem. Skolen har i forbindelse med læseindsatsen sat fokus på brug af kompenserende IT, idet vi siger, at det, at et barn er i læsevanskeligheder, ikke skal forhindre barnet i at lære. Det er desuden besluttet og nedskrevet i skolens kompetencecenterplan, at alle børn på Sebber Skole lærer at bruge CD-ord. 16

18 Sebber Skole har valgt at uddele i-pads til alle elever på skolens mellemtrin i efteråret Dermed placerer skolen sig forrest i it-feltet og giver børnene mulighed for at lære på nye, motiverende måder og kommunikere ud i verden. Med denne it-indsats er skolen nået langt i forhold til den vision, der ligger i selvevalueringen. Indsatsen er beskrevet under lokale indsatsområder. Ungeindsatsen I et af projektforløbene for mellemtrinnet i er der fokus på uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen. Læsning I Sebber Landsbyordning er der særligt fokus på sprog og læsning. Som et eksempel fra praksis kan nævnes: Læsestund, hvor elever fra 3. og 4. klasse læser op for børn i børnehaven. Et tiltag som er givende både for de børn, der skal forberede oplæsning og læse for de små, men også for børnehavebørnene, som lytter til oplæsningen. I Regnbuen er sprogarbejdet beskrevet i de pædagogiske læreplaner. Der er desuden forslag om at indføre faste læsetider for grupper af børn. Sebber Skole tilrettelagde i skoleåret et kompetenceudviklingsforløb for alle lærere i samarbejde med Bislev Skole og UCN. Målet var at få udarbejdet skolernes læseprofil. Arbejdet er gjort færdigt i 2011, så Sebber Skole har sin egen læseprofil, som beskriver mål, praksis og handlinger. Læseprofilen skal fungere som et arbejdsredskab for lærerne, men også give forældre en indsigt i skolens læseindsats og give anvisninger på, hvordan forældre kan støtte deres børns læseudvikling. I læseprofilen er der fokus på læsning i alle fag, og blandt andet for at understøtte den faglige læsning, er det besluttet, at alle børn lærer at anvende CD-ord eller lignende programmer. Sebber Skole har i mange år haft fast læsetid, et læsebånd, tre gange om ugen. Indholdet i læsetiden forandres løbende. I indskolingen anvendes læsetiden til undervisning i og anvendelse af læsestrategier. På mellemtrinnet er der et særligt fokus på læseindsatsen i læsebåndet som beskrevet under: Lokale indsatsområder. 17

19 Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin vælger i dialog med ledelsen hvert skoleår mindst ét indsatsområde, som man vil arbejde med i årets løb. Som værktøj til beskrivelse af arbejdet med indsatsområder anvender vi i Sebber Landsbyordning SMTTE-modellen. Der arbejdes med indsatsområderne i teamene, og det er meget vigtigt, at resultaterne af de indsatser, der sættes i gang kan ses i en forandret og forbedret praksis. I forrige skoleplan blev arbejdet med trivselsindsats og trivselsplan sat i gang, og det er derfor naturligt, også set i lyst af de fælles indsatser, trivsel og inklusion, i Fælles Skolebeskrivelse, at videreføre og udvikle dette arbejde. Indførelse af ipad en i undervisningen på mellemtrinnet Team: Mellemtrin - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering At integrere ipad en i den daglige undervisning. At klæde børnene på til den digitale tidsalder og få verden ind i klasseværelset Det skaber mulighed for at give eleverne de samme forudsætninger for læring, og ipaden kan fungere som et inklusionsredskab. At lærerne videndeler, udvælger relevante programmer/ apps og i samarbejde med eleverne, gør ipaden til en naturlig del af undervisningen. At eleverne ved løsning af opgaver, selvstændigt vælger en relevant app eller lignende. At de læse/skrivesvage elever løser opgaverne på lige fod med de øvrige elever. At eleverne videndeler i undervisningsøjemed. Formativ evaluering frem til sommerferien. Sidst på skoleåret følger vi op på de opstillede mål på et teammøde. 18

20 Sammenhæng i matematikundervisningen i indskolingen Team: Indskoling - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Et sammenhængende, overskueligt og gennemsigtigt forløb i matematikundervisningen fra skolestart til overdragelse til 3. klasse. Med den rullende skolestart arbejder elever på individuelle niveauer. Mange gennemgange af nyt og svært tilgængeligt stof foregår derfor individuelt. Dette har fordele, men også ulemper: Svækkelse af faget pga manglende dialog eleverne imellem. Dvs, der er færre elev-elevsamtaler om faglige emner, end der ellers ville være. Individualitet en besværliggør at fastholde overblik over hvilke elever, der har deltaget i bestemte forløb. Der er flere lærere inddraget i det samlede forløb. Derved er det risiko for at tabe områder. Det er sværere for mellemtrinet at modtage elever, der potentielt kan tilhøre forskellige klasser i fagligt niveau. Undervisningen foregår gennem oplæg i hold og grupper. Dvs den individuelle undervisning reduceres til et minimum og denne refererer til den fælles undervisning. Det registreres, hvem der deltager i hvilke forløb. Dette gennem en skematisk opstilling af faglige områder/mål. Undervisningens tilrettelæggelse tager udgangspunkt i dette skema, Der arbejdes i bøger EFTER oplæg. Det vil sige: o Oplæg o o Registre-ring Individuelt arbejde i bøger/ værksteder o Evaluering af elevers udbytte. Ved oplæg forstås bredt en gennemgang af nyt og svært tilgængeligt stof. Dette kan foregå vha læringsstils-tilrettelagt undervisning, eller efter andre metoder. Der laves løbende planer for oplæg m.v. Dette på månedlig basis. Foruden dette laves der en fælles oversigt over faglige områder OG elevers vurderede standpunkt. Fra nytår samles de elever, der forventes at skulle i tredje klasse. Disse undervises som klasse i ALLE faglige områder, som hører under den 2. bog for 2. klasse. Herved skabes der et fælles udgangspunkt. Foruden dette bruges der alternative materialer forskellige fra dem, der bruges i 3. klasse. Den styrkede sammenhæng bør kunne registreres i forbindelse med matematikevalueringen. Det vil sige, at der forventes et generelt løft af det faglige niveau. Da der ikke er samlet evalueringsresultater fra foregående år, er det ikke muligt at konstatere om dette sker, men ambitionen er helt klart et niveau for faget, som ligger over landsgennemsnit. Det forventes desuden, at man i undervisningen vil se og høre elever bruge samme redskaber og fagligt sprog dog stadig med individualiteten bevaret. Ved overdragelse til mellemtrinet bør de modtagende lærere opleve mere samlede billeder af traditionelle klasser. Dette forstået således, at den faglige spredning er reduceret og klassen har et fælles fagligt sprog. Indsatsen evalueres medio juni 2013 inden overdragelse af elever til 3. klasse. 19

21 Leg og trivsel Samling Team: Vuggestuen - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering At alle børnene deltager i samlinger på deres niveau Det giver et fællesskab Forskellige udtryksformer ved sang, fagter, læsning og fortælling Vi holder samling så ofte som muligt Vi finder alderssvarende sange og bøger Vi ser at børnene bliver glade Genkende fagter og sange Begynder at synge med Rokker med Spørger selv efter en sang eller en bog Evaluere løbende til stuemøder Indsats mod mobning Team: Børnehaven - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Sætte fokus på drilleri/ mobning i børnehaven Det giver bedre trivsel for det enkelte barn Det er vigtigt at bryde systematiske drillerier inden det bliver mobberi Det er vigtigt, at lære børnene at sige fra, når de oplever at nogen bliver drillet Det giver et bedre tilhørsforhold i fællesskabet Ingen skal føle sig udenfor Det er vigtigt at barnet selv kan komme og sige, hvis det bliver drillet At bruge materialer fra mobbe-kufferten: Bamsen, tavler (samtaler), bøger sange, massage m.m. Lege: blande børnene i grupper som de normalt ikke leger i, opdele i små grupper Forældre gøres opmærksom på FRI FOR MOBBERI ved opstart af kuffert At forældrene går i dialogen med barnet/personalet omkring barnets fortællinger derhjemme At se børnene trøste hinanden ved hjælp af bamsen At børnene siger til de voksne hvis de bliver drillet At børnene forsvarer den/dem der bliver drillet ved at sige, at det ikke er i orden At høre børnene sætte ord på, hvad de tænker, når nogen bliver drillet Hver 14. dag på stuemødet Forældreinfo om opstart til forældremøde 20

22 Respekt for hinanden Team: DUS - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering At børnene lærer at forstå og acceptere hinandens forskelligheder Det er vigtigt at blive anerkendt og respekteret for den man er Børnene gennem forståelse og anerkendelse udvikler større selvværd og selvtillid At vi som rollemodeller (pædagoger) gennem vores adfærd og tilgang til børnene er rummelige Er positive overfor deres forskelligheder Børnene behandler hinanden med respekt Børnene får øjnene op for mulighederne i hinandens forskelligheder Børnene viser rummelighed ved at inddrage hinanden i legen Børnene danner venskaber og legerelationer på tværs af gruppen Vi bestræber os på at holde børnemøde hver anden /tredje uge Vi hjælper børnene med at forstå og acceptere hinandens forskelligheder Anerkendelse af positiv adfærd Team: Indskoling - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Vi vil give eleverne muligheden for, at blive bevidste om, hvad der er god social adfærd. Mange samtaler om adfærd og sociale spilleregler tager sit udgangspunkt i negative oplevelser fra for eksempel frikvarter. Det vil sige, at man ønsker at fremme noget positivt gennem noget negativt. Det vil vi lave om, så det er det positive, der får plads tid og rum i klassens forum. Den store bog med gode historier. Indskolingen får en fælles bog, hvori lærere tager sig tid til at skrive, når de oplever elever gøre noget godt. Historierne læses op i førstkommende klassesamling (9.20 samlingerne). Den eller de elever, som er blevet taget på fersk gerning i at gøre det gode, får herefter lov at tegne et billede, der illustrerer situationen. Tiltaget har effekt, når eleverne begynder at angive hinanden for gode ting. Vi evaluerer ved gennemgang af bogen i slutningen af januar

23 Styrke klassen som social og lærende enhed Team: Mellemtrin - Skoleår Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Få klasserne til at fungere som gode social enheder, hvor der er basis for en fælles undervisning, hvor eleverne gør brug af hinandens ressourcer. Eleverne skal tage ansvar for sig selv og hinanden. Eleverne er ofte vant til at få meget hjælp pga. små klasser. Eleverne er vant til at arbejde meget individuelt. Eleverne er ikke så selvhjulpne. Eleverne tager ikke ansvar for egen læring At vi fortæller eleverne om dette udviklingsarbejde. Lave individuelle aftaler med eleverne. Benytte feedforward. Synliggøre Cooperativ- learning principper for eleverne i form af gruppearbejde og rollespil. Den enkelte lærer sætter klare mål op for eleven/eleverne. (klasseledelse) At eleverne hjælper hinanden. At elever spørger hinanden om hjælp. At eleverne er mere selvhjulpne. At eleverne har styr på deres ting og deres forpligtelser. At eleverne spørger læreren mindre. Gennemgå de forskellige tegn med eleverne. Evaluering på et mellemtrinsmøde ultimo forår

24 Fakta om Landsbyordningen Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport for 2012 kan læses her: Kvalitetsrapport Informationsfolder Fakta om og beskrivelse af Sebber Landsbyordning findes i den folder, der udarbejdes til uddeling til forældre og som findes på hjemmesiden Dus indholdsplan og læreplaner Den pædagogiske praksis og udvikling i Regnbuen kan læses i de pædagogiske læreplaner for vuggestuen og børnehaven og i indholdsplanene for DUS. Afslutning Vores mål har været at skabe en dynamisk skoleplan, der afspejler praksis i Sebber Landsbyordning, beskriver særlige indsatser til udvikling og som fortæller, om vi lever op til det, vi siger i vores værdigrundlag. Dermed bliver skoleplanen dels et redskab, som viser vej og er styrende for udvikling og praksis, og dels en dokumentation af, hvordan vi lever op til Aalborg Kommunes mål og politikker. Skoleplanen er godkendt af skolebestyrelsen ved Sebber Landsbyordning i oktober 2011 og revideret i efteråret